cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Månedlige arkiver

oktober 2017

HelseStoriestanker

Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin


Kognitiv terapi, mindfulness og elektrisk hjernestimulation er metoder, forskere undersøger.

Flere og flere mennesker lever et liv med smerter. Bare i Danmark har hver femte kronisk ondt.

»Det er en global epidemi. Problemet bliver formentlig større, i takt med at verdens befolkning vokser, og vores daglige stressniveau stiger,« siger Shellie A. Boudreau, der er smerteforsker på Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) og SMI ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

»Fremover vil der komme ændringer i den måde, man håndterer det,« forudser lektoren, som forsker i de grundlæggende mekanismer, som får os til at føle smerte.

Amerikanere tester mindfulness

Videnskab.dk mødte for nyligt Shellie A. Boudreau og andre smerteforskere på en international kongres i København.

Et af kongressens helt store temaer var morfin, og hvordan man kan begrænse et galoperende forbrug af det vanedannende stof. I Danmark alene får 168.000 mennesker morfin-holdige lægemidler for at holde deres kroniske smerter i skak, skrev Politiken for nyligt.

Forskning finder løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Støtte fra Trygfonden har muliggjort temaet. Trygfonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.

 

Men mens morfin kan lindre akutte smerter, har stoffet ikke en god effekt, når smerterne er kroniske. Desuden er det ikke særligt smart at tage lægemidler med morfin i årevis, for man bliver afhængig, og stoffet har en række uheldige bivirkninger.

Overalt i verden arbejder forskere derfor på at udvikle smertebehandlinger, som ikke inkluderer kemiske lægemidler.

For eksempel i Baltimore i USA, hvor smerteforskere arbejder med meditation og psykologisk terapi.

»Vi bruger ikke-medicinske interventioner. I øjeblikket er vi i gang med et stort klinisk forsøg, hvor vi tester mindfulness mod migræne,« siger David Seminowicz, der er forskningsleder på Seminowicz Pain Imaging Laboratory ved Maryland University, Baltimore, i USA og i øjeblikket er gæsteforsker på CNAP.

Kognitiv terapi hjælper

David Seminowicz og kolleger har tidligere fået gode resultater i store kliniske forsøg, hvor de har givet smertepatienter kognitiv terapi, som er en psykologisk behandlingsmetode, hvor patienterne får hjælp til at ændre deres tankemønstre.

»Når man har kronisk ondt, har man tendens til katastrofetænkning. Man kan ikke lade være med at fokusere på smerten, og man har tendens til at tro, at den bliver værre og værre. I kognitiv terapi lærer patienterne at styre tankerne væk fra smerten,« siger han.

I nogle tilfælde ser kognitiv terapi ud til at kunne normalisere dele af hjernen, der er forstyrret, når man har smerte, viser fMRI-hjerneskanninger.

»Det ser ud til, at man med effektiv behandling kan komme tilbage til noget, der ligner en sund hjerne,« siger David Seminowicz.

I Baltimore, USA, laver forskere kliniske forsøg, hvor de tester mindfulness mod kronisk smerte. (Foto: Shutterstock)

Strøm hjælper hjernen

Andre steder laver forskere forsøg, hvor de stimulerer smertepatienters hjerner med elektriske eller magnetiske impulser.

Teknikken, som kaldes Transcranial Direct Current (tDCS), virker ved, at man via elektroder på en slags hjelm sender strøm ind i hjernen og dermed forstærker naturlige, neurale processer.

»Vi sender mild strøm ind i cellerne for at ændre hjernens aktivitetsniveau. Med tDCS kan vi justere aktivitetsniveauet i hjernen en lille smule, så den responderer bedre på forskellige typer smertebehandling som for eksempel fysisk træning eller mindfulness,« siger Siobhan Schabrun, der er seniorforsker på afdeling for sundhedsvidenskab på Western Sydney University i Australien.

Smerte forringer kognitive evner

Mindfulness, kognitiv terapi og tDCS har det tilfælles, at metoderne påvirker hjernens signalveje og tankemønstre. Og når man skal behandle kroniske smerter, er der meget, som tyder på, at det giver det god mening at påvirke hjernens aktivitet.

På David Seminowicz’ center laver forskerne fMRI-hjerneskanninger, så de kan se, hvordan hjernen bliver påvirket, når man har ondt forskellige steder i kroppen.

Skanningerne viser, at der sker ændringer i hjernens dorsolaterale præfrontale cortex, når man har smerter. Det er et område i den forreste del af hjernen, som man blandt andet bruger, når man skal løse opgaver.

»Vi kan se, at smerte aktiverer nogle af de samme netværk i hjernen, som er aktiveret, når man bruger sine kognitive evner. Vi ved også, at evnen til at løse opgaver bliver forringet, når man har smerte,« siger David Seminowicz.

»Det ser ovenikøbet ud til, at de kognitive funktioner bliver dårligere og dårligere, når smerten udvikler sig og bliver kronisk,« fortsætter han.

Nervesystemet går bananas

Smerteforskere arbejder med en teori om, at nogle mennesker får kroniske smerter, fordi der er uorden i de forbindelser, der er mellem deres nervesystem og hjernen.

Normalt fungerer nervesystemet sådan, at det sender signaler til hjernen om, at det gør ondt, når man har slået sig.

Træning mod smerte

På smerteforskningscentret CNAP ved Aalborg Universitet tester forskere, hvordan fysisk træning virker på kroniske smertemekanismer i centralnervesystemet. Nogle typer træningsprogrammer ser ud til at have en god effekt på nogle patienter, viser forskningen.

Men fysisk træning virker ikke på alle, kan du læse i artiklen Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre fysiske smerter?

»Hjernen får besked om, at man skal passe på, der hvor man er skadet,« siger Shellie A. Boudreau, som i sin forskning blandt andet laver målinger af, hvordan smerte påvirker hjernens neuroner.

Hvis systemet fungerer, som det skal, går smerten over, når skaden er helet, fordi nervesystemet vender tilbage til normal tilstand – det sender ikke længere signaler til hjernen om, at det gør ondt.

Men hos nogle mennesker går smerten ikke over. Den bliver kronisk.

Forskernes teori er, at kroniske smerter kan opstå, fordi nervesystemet af en eller anden grund ikke vender tilbage til normal tilstand, efter at en skade er helet.

En mulig forklaring er, at hjernen bliver ved med at opfatte det, som om at det gør ondt, fordi nervesystemet på en måde er gået i baglås, så det bliver ved med at sende smertesignaler til hjernen.

»Det er, som om nervesystemet bliver ved med at huske smerten og ikke vender tilbage til den hviletilstand, det var i, før skaden skete. Det er stadig et mysterium, hvorfor det sker, men vi arbejder på at forstå det og kommer hele tiden tættere på,« siger Shellie A. Bourdreau.

Neuroplasticitet er den videnskabelige betegnelse for nervesystemets evne til at reagere på sensationer udefra og sende signaler til hjernen – for eksempel om at man har slået sig. Her forklarer centerleder og professor Thomas Graven-Nielsen fra Aalborg Universitet, hvordan han og kolleger forsker i kronisk smerte, og hvordan neuroplasticitet kommer ind i billedet. (Video: Kristian Højgaard Nielsen/ Videnskab.dk)

Behandling skal skræddersyes

I USA har David Seminowicz og kolleger vist, at kognitiv terapi kan hjælpe patienter med kroniske smerter til at ændre deres tankemønstre, så de bedre kan leve med at have ondt. Men kognitiv terapi virker ikke for alle.

Smerten spreder sig

Når man har kronisk smerte, spreder smerten sig ofte til andre steder i kroppen, end der hvor man oprindeligt slog sig. Det kan skyldes, at centralnervesystemet har ændret sig.

»Kroniske smerter kan nogle gange forklares ved, at et knæ er i uorden, eller at et eller andet perifert i kroppen ikke virker. Men hvis de kroniske smerter fortsætter, efter at de oprindelige smertekilder er behandlet, eller skaden er helet, hjælper det ofte ikke, at behandle smerten derude, hvor man oprindeligt blev skadet,« siger Thomas Graven-Nielsen, der er professor og leder på forskningscenter CNAP.

»Kronisk smerte er så komplekst, at én type behandling ofte er utilstrækkelig. Afhængigt af personen og sygdommen kan det være nødvendigt at give kognitiv terapi i kombination med anden behandling som for eksempel smertestillende lægemidler. Generelt mener jeg dog ikke, at medicinsk behandling er specielt effektivt,« siger han.

Meget tyder på, at der skal en kombination af behandlinger til, og at forskellige mennesker med kroniske smerter har gavn af forskellige behandlinger.

Siobhan Schabrun fra Australien har for eksempel testet, hvordan elektrisk hjernestimulation virker på smerter i bevægeapparatet, når man kombinerer behandlingen med fysisk træning.

»Vores foreløbige data tyder på, at forsøgspersoner, der får hjernestimulation, før de gennemgår et træningsforløb i otte uger, får næsten dobbelt så meget ud af træningen, som en kontrolgruppe, der kun træner, men ikke får tilført strøm til hjernen,« siger hun.

Smerteklinikker bruger kognitiv terapi

Formentlig kommer der ikke en endelig kur mod kronisk smerte, er de forskere, Videnskab.dk har talt med, enige om. Mere sandsynligt er, at forskellige mennesker har gavn af forskellige kombinationer af behandlinger. Forskerne arbejder hårdt på at finde ud af, hvilken type smertepatienter der har gavn af hvilke behandlinger.

LÆS OGSÅ: Kroniske smerter bliver til at holde ud med mindfulness

I praksis bruger smerteklinikker i Danmark allerede ikke-medicinske metoder til at behandle patienter med kroniske smerter, fortæller Gitte Handberg, der er leder af smerteklinikken Smertecenter Syd ved Svendborg Sygehus og gæsteforsker på Syddansk Universitet.

»Jeg er fuldstændig enig i, at ikke-medicinske metoder er vejen frem. For nogle kan medicin være en mulighed, men som regel kun på kort sigt. Patienter med kroniske smerter får det ofte væsentligt bedre, når de bliver trappet ud af deres smertemedicin. I de fleste tilfælde bliver smerten ikke værre, selvom de holder op med at tage medicin,« siger Gitte Handberg.

Kroniske smerter er et vilkår

På de danske smerteklinikker bruger behandlerne en såkaldt biospykosocial tilgang. De bruger blandt andet kognitiv terapi, mindfulness og afspænding. Formålet er, at patienterne skal lære at trives og leve livet, selv om de har smerter.

»Lige meget hvor gerne vi vil, kan vi ikke behandle smerten væk, men vi kan gøre meget for at lære folk at indrette deres hverdag, så smerterne ikke kommer til at fylde det hele. Instinktivt tror mange, at der er noget helt galt, når de har smerter, som påvirker deres nattesøvn, hukommelse og hele deres liv. Men kronisk smerte er sjældent et symptom på noget værre. Den er et vilkår – som en fjende, man ikke kan slippe af med,« siger Gitte Handberg.

En del mennesker med kroniske smerter kan have svært ved at acceptere, at der hverken findes en behandling, som kan fjerne deres smerter eller en fysiologisk grund til, at de har ondt. Mange søger i årevis efter en forklaring og bliver ved med at gå til undersøgelser hos lægen.

Det er helt naturligt, at man opfatter smerten som et symptom på, at man er syg eller skadet, siger Gitte Hanberg:

»Normalt er smerte et signal om, at der er noget galt, så hvis vi har kronisk ondt, fortæller vores urhjerne os hele tiden, at vi er i overhængende fare. Så kan det være svært at forstå, at der ikke sker noget slemt. Via eksempelvis kognitiv terapi kan man blive bedre til at kapere det.«

Kritik af teorien

Langt de fleste smerteforskere støtter teorien om, at kroniske smerter kan opstå, fordi nervesystemet går i udu, og at kroniske smerter derfor skal behandles på centralt niveau – eksempelvis i hjernen.

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der findes enkelte kritikere af teorien. For eksempel lektor Andreas Goebel, der forsker i smertemedicin på University of Liverpool i Storbritanien. Han mener, at et særligt autoimmunstof kan være til stede i blodet hos patienter med kroniske smerter.

»Det er muligt, at dette immunstof forårsager smerte ved at binde sig til periferisk væv og få sansenerverne til at ’skyde forkert’ – selvom den nøjagtige måde, det sker, ikke rigtig er forstået endnu,« skriver han i en artikel i The Conversation, som vi tidligere bragt her på Videnskab.dk med titlen: Kroniske smerter findes ikke kun i hjernen.

Allerede kendte behandlingsmetoder, som angriber autoimmunstoffet, kan måske have en effekt mod kroniske smerter og bør afprøves, argumenterer Andreas Goebel i artiklen.

Kilder

  • Shellie Boudreaus profil (AAU)
  • David Seminowicz’ profil (UMB)
  • Siobhan Schabruns profil (Western Sydney University)
  • Gitte Handbergs profil (SDU)
Global epidemi af kronisk smerte skal bekæmpes uden medicin was last modified: oktober 31st, 2017 by Jörn
31. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Månedens DealTips

Mobilhospitalet

Få din iPhone/Androi reparation hos Mobilhospitalet

Har du ødelagt din iPhone skærm, er batteriet blevet træt eller noget helt tredje er galt med din mobiltelefon! Vi kender det alle sammen – man går lidt i panik. Alle kontakter, mails, sms, billeder ja nogen vil sige hele ens liv er lageret i mobilen. Og tro mig det er forfærdeligt, når du ikke har adgang til din mobil.

Det sker for alle på et eller andet tidspunkt.

Dette sker i højeste grad hver evig eneste dag for rigtig mange af os. Min iphone ville med ét ikke længere lade mig få adgang til mine kontakter og mails. Det første je gtænkte var ” det er løgn ” og en snigende panik bredte sig. Men heldigvis fandt jeg Mobilhospitalet.

De reparere din mobil på 30 minutter. Alt imens du venter eller går på den nærliggende kaffe. Du kan også gøre som jeg gjorde; gå en tur på Assistens Kirkegården og nyd den stilhed og de flotte gravsten.

Efter 30 minutter havde jeg fået en ny skærm og så virkede min iPhone igen og jeg fik smilet frem igen:-)  Det er ikke kun Iphone men alle Apples produkter og smartphones de kan reparere.

Stor ekspertise og god service.

Mostafa har stor expertise

Mostafa som er ejeren og hans team har stor erfaring med reparationer af mobiltelefoner og andet udstyr. Ikke nok med det har de alt i udstyr .

FØR reparation

FØR Reparation

 

30 minutter EFTER

Panserglas

Selvom smartphone producenterne konstant arbejder på at forbedre deres produkter, så de kan være mere holdbare end før, så vil en smartphone altid blive mærket af hverdagens slitage. Tanken er, at det slidstærke materiale skal være med til at bidrage til forlængelse af telefonens levetid. Men som sagt kan der altid opstå ulykker ligemeget, hvor modstandsdygtig en enhed er, hvilket netop er derfor, at Mobilhospitalet er der for dig! Hvis du ødelægger din mobiltelefon, så ved du, hvor du skal komme for at få en førsteklasses reparation af din iPhone.

Får du din telefon repareret hos Mobilhospitalet får du gratis et panserglas med. Du skal blot sige at du har set denne artikel hos Cphbased.com. 

Mobilhospitalet har en facebook side som er MobilhospitaletKBH og du kan altid ringe for at få et tilbud på en reparation. Ring på 3213 7975. Mobilhospitalet finder på du Nørrebrogade 76, 2200 Kbh N

Mobilhospitalet was last modified: oktober 24th, 2017 by Jörn
30. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Stories

Slaget ved Jylland

Slaget ved Jylland: Derfor var 1. Verdenskrigs eneste søslag så vigtigt for Storbritanniens sejr.

For 100 år siden fandt et blodigt søslag mellem Tyskland og Storbritannien sted lige ud for Jyllands vestkyst. Efter slaget lå 25 skibe på havets bund. Lige siden har man debatteret, hvem der egentlig vandt slaget, som havde en en enorm betydning for udfaldet af 1. Verdenskrig.

Vores forståelse af 1. Verdenskrig er domineret af krigens enorme menneskelige omkostninger på landjorden – af skyttegravene, artilleriet og maskingeværerne.

Men krigen blev faktisk vundet gennem, hvem der havde magten på verdenshavene.

I august 1914 havde datidens største sømagt, Storbritannien, fuld kontrol over verdenshavene og afskar Tyskland fra globale ressourcer.

Uden importerede råvarer og mad kunne Tyskland kun kæmpe i et eller to år, før landet stod ansigt til ansigt med hungersnød, sult og industriel fiasko.

Slaget ved Jylland: Blokaden tvang Tyskland i kamp

For at bryde den lammende blokade var Tyskland tvunget til at besejre den britiske flåde, der befandt sig ud for Orkneyøerne ved den nordskotske kyst, og som lukkede Nordsøen af for de tyske skibe.

Tyskerne ville for alt i verden undgå en direkte kamp med den britiske flåde, hvis overvægt var massiv – 33 slagskibe mod tyskernes 18.

Så tyskerne var både i mindretal og overgået i våbenstyrke; slaget var nok aldrig planen.

De to flåder mødtes for første gang 31. maj 1916, næsten to år efter 1. verdenskrigs begyndelse, i historiens største søslag, slaget ved Jylland.

I denne video får du historien om Slaget ved Jylland. (Video: Dreyer1916)

Briterne knækkede den tyske flådes radiokode

Den tyske højsøflåde havde bevæget sig mod nord, hvor hele flåden skulle ligge i baghold for at angribe og tilintetgøre en del af den britiske flådestyrke.

Men briterne havde knækket koden til den tyske radiokommunikation og sejlede derfor med stor fart mod syd for at fange hele den tyske højsøflåde.

Flåderne stødte på hinanden ud for den jyske vestkyst. De britiske styrker talte 150 skibe, heraf 37 slagskibe, og var 1/3 større end den tyske flåde.

Slaget begyndte midt på eftermiddagen og bestod i starten af en række relativt kortvarige artilleri- og torpedoudvekslinger, der blev begrænset af den dårlige sigtbarhed.

Stridighederne forsatte til efter midnat, hvor det lykkedes tyskerne – efter en kaotisk kampnat – at trække sig tilbage til, hvor de lå udstationeret.

Alvorlige mangler og fejl i den britiske flåde

Stridighederne afslørede alvorlige fejl og mangler i den britiske Battle Cruiser Fleet – den britiske flådes avancerede rekognosceringstyrke – hvor mangelfuld artilleri- og signaleringspraksis blev forværret af skødesløs håndtering af højeksplosiv ammunition, hvilket resulterede i ødelæggelsen af tre slagskibe.

Den britiske flåde bekæmpede derimod den tyske kampflåde udførligt under to korte artilleriudvekslinger og tvang den tyske Admiral Reinhard Scheer til at foretage farlige nødsituationsmanøvrer i et forsøg på at undslippe slaget.

Slaget ved jylland tyskland storbrittanien lord nelson trafalgar

Den tyske og britiske flåde stødte på hinanden ud for den jyske vestkyst. Begge sider sammenlignede bagefter slaget med Nelsons sejr over Napoleons flåde i Slaget ved Trafalgar i 1805 (billedet); den ultimative flådesejr. (Foto: Shutterstock)

Slaget sammenlignes med Slaget ved Trafalgar

Resultatet af aktionen er blevet anfægtet lige siden.

Begge sider sammenlignede slaget med Nelsons sejr over Napoleons flåde i Slaget ved Trafalgar i 1805; den ultimative flådesejr.

Der Kaiser erklærede, at Jylland havde brudt ‘magien omkring Trafalgar’, mens mange i Storbritannien var chokerede over, at det ikke var lykkedes at gentage Nelsons triumf.

Sammenligningerne overser den afgørende problemstilling:

Både Jylland og Trafalgar opretholdt Storbritanniens herredømme over verdenshavene og den økonomiske blokade, som var det primære strategiske våben.

Nelson stod over for en underlegen fjende

I 1805 stod Nelson over for en fjende med påfaldende underlegne evner.

Men ved slaget ved Jylland stod den britiske flådes leder, admiral John Jellicoe, over for en meget kompetent og standhaftig fjende med jævnbyrdige skibe og mænd.

Han havde ikke råd til at tage chancen i forsøget på at opnå en definitiv sejr, fordi han – i modsætning til Nelson – ledede Storbritanniens eneste moderne slagflåde.

Som Winston Churchill observerede, var Jellicoe den eneste mand på begge sider, der ‘kunne have tabt krigen på én eftermiddag’.

Jellicoe kunne have fået imponerende sejr

Men Jellicoe var ikke nødtvunget til at vinde; han skulle bare sikre sig, at Storbritannien ikke tabte, og hans varsomme professionalisme var perfekt velegnet til lejligheden.

Når det er sagt,  forsøgte han at tilintetgøre fjenden ved to gange at udmanøvrere Scheer og ved at afskære Scheers rute på hjemrejsen.

Admiral Jellicoe slaget ved jylland

Jellicoe var ikke nødtvunget til at vinde slaget ved Jylland; han skulle bare sikre sig, at Storbritannien ikke tabte, og hans varsomme professionalisme var helt perfekt til lejligheden.(Foto: Shutterstock)

Med lidt held – og med mere kompetente underordnede – kunne Jellicoe have sikret sig en virkelig imponerende sejr, men han var ikke villig til at tage en urimelig risiko for at opnå det.

Efter at have lyttet til Der Kaisers bombastiske sejrspåstande efter slaget besluttede Scheer, at han ville ikke risikere endnu et tilsvarende møde.

Han vidste, at mens den tyske taktiske dygtighed og modstandskraft ved Jylland havde været imponerende, udgjorde den ikke en strategisk succes.

Hvem vandt?

Den tyske propaganda hævdede, at Tyskland havde vundet slaget, fordi de havde sænket flere britiske skibe – seks store skibe mod to – og fordi de havde dræbt 60 procent flere sømænd.

Ialt døde 6.094 britiske søfolk, og 674 blev sårede. Tyskerne mistede 2.551 mand.

Men tallene er ikke relevante. Den britiske flåde befandt sig stadig ved slagmarken den næste dag; parat til at kæmpe videre.

Scheer trak sig tilbage og flygtede tre gange – og haltede hjem med meget af flåden alvorligt bekadiget.

Blokaden kvalte de tyske krigsanstrengelser

Scheer forsøgte ikke at give sig i kast med den britiske højsøflåde igen, og dét er den virkelige sejr.

Den britiske højsøflåde forankrede en blokade, som langsomt kvalte de tyske krigsanstrengelser.

Da det ikke lykkedes at bryde blokaden, greb den tyske kommando til ubegrænset ubåds-krigsførelse. De sænkede alle britiske og neutrale handelsskibe, der befandt sig indenfor en selverklæret ‘krigszone’ – helt uden hensyntagen til hverken passagerer eller besætninger.

Bragte USA ind i billedet

Denne grove overtrædelse af internationale regler og lovgivning bragte i april 1917 USA ind i konflikten på samme side som Storbritannien og Frankrig.

Det strammede den økonomiske blokade endnu mere og tvang Tyskland til at sætte alt på højkant for at opnå en militær sejr ved Vestfronten i foråret 1918.

I oktober 1918 forårsagede mytteri højsøflådens kollaps, hvilket bidrog til kejserherredømmets fald.

Selvom et helt bibliotek af bøger og artikler har dissekeret de britiske taktiske og teknologiske mangler ved Slaget ved Jylland – og de var betydelige – vandt briterne slaget, og sejren afgjorde 1. Verdenskrigs udfald.

Andrew Lambert hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder

  • Professor Andrew Lamberts profil (King’s College London)
Slaget ved Jylland was last modified: oktober 23rd, 2017 by Jörn
27. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleStoriesTips

Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Det er også vigtigt, du får masser af kalium, hvis kroppen ikke skal holde blodtrykket oppe. Årsagen findes i nyrerne.

Man har længe vidst at bordsalt er noget af det vigtigste, når det kommer til faktorer, man kan ændre på i forhold til blodtrykket. For meget salt, og dit blodtryk stiger, især hvis du i forvejen har forhøjet blodtryk eller er nyresyg.

Historien kort
  • Det er alment kendt, at for meget salt er en dårlig ting, hvis du lider af forhøjet blodtryk. Men også kalium spiller en vigtig rolle.
  • Jo mindre kalium du har i kroppen, des mere salt har du, fordi saltet indirekte afholder kalium fra at blive udskilt.
  • De gældende kostråd er stadig en god tommelfingerregel – og ved at læse artiklen bliver du klogere på hvorfor.

Har du problemer med blodtrykket, skal du derfor passe på med mængden af salt (natrium-klorid, NaCl) i maden og ikke mindst saltlakridserne, chips, pizza og feta.

I 2017 fejres 20-året for videnskabelig påvisning af kostfaktorers betydning for blodtrykket.

Det såkaldte ‘DASH’-studium (‘dietary approaches to stop hypertension’, på dansk ‘kostmæssige tilgange for at stoppe forhøjet blodtryk’) påviste, at systematisk ændring af kosten med øget indhold af blandt andet fibre, magnesium, calcium og ikke mindst kalium kunne sænke blodtrykket betydeligt. Især hos dem med forhøjet blodtryk. Og effekten blev forstærket af at sænke natriumindtaget.

LÆS OGSÅ: Fodbold er god medicin for kvinder med forhøjet blodtryk

Mange studier – blandt andet helt nye fra Frankrig – bekræfter dette. Forholdet mellem natrium og kalium i kosten – kaldet ‘Na/K-ratio’ – synes vigtigere end natrium alene.

Altså, det er bedre at spise natriumfattigt og kaliumrigt end bare natriumfattigt i forhold til at holde blodtrykket normalt over tid.

Hvad er det nye? Grundforskning har vist, at kaliumindtaget er direkte med til at regulere, hvor meget salt (natrium) nyrerne udskiller. Her tyder nye data på, at højt indtag af kalium øger nyrernes udskillelse af natrium.

Disse fund kan forklare, hvorfor det ikke kun er vigtigt at skrue ned for indtaget af natrium. Det er ligeså vigtigt at skrue op for kalium.

Men lad os først se nærmere på, hvordan natrium og kalium hver især virker på din krop.

nyrer funktion blodtryk kalium salt natrium kostråd højt lavt blodtryk

Nyrernes funktion spiller en afgørende rolle for vores helbred og er blandt andet med til at regulere vores blodtryk. (Foto: Shutterstock)

Salt er vigtigt for kredsløbet

Kroppen indeholder det meste af sit natrium i opløst form i blodets plasma og væsken uden for cellerne (blod smager salt!). Natrium bestemmer mængden af væske i kroppen: Jo mere natrium des mere vand. Hvis man ikke kan udskille salt, men ophober det, giver det ødem (opsvulmede ben, vand i lungerne).

Det er især relevant at være opmærksom på ved hjerte-, lever- eller nyrelidelser. Normale mennesker holder kroppens indhold af natrium konstant, nærmest uanset hvor meget natrium de spiser, så længe nyrerne fungerer normalt.

Det hele sidder i nyrerne

Nyrerne filtrerer daglig blodplasma, og natrium og kalium bliver frit filtreret. De passerer gennem nyrernes køkkensigte, men bliver suget op igen af nyrernes rørsystem.

Det er således kun cirka 0,1-0,5 procent af det dagligt filtrerede natrium, der udskilles, mens det for kalium er lidt mere – cirka 10-15 procent.

Det er kosten, og dermed især tyndtarmen, der fylder natrium og kalium ind i kroppen. Tarmen er indstillet på at opsuge det meste af kostens kalium og natrium og normalt udskilles under 10 procent af det natrium og kalium, man har spist, med afføringen.

Overskud af salt udskilles med urinen. Urinen indeholder meget salt, hvis man har været på McDonald’s, spist chips, sojasovs, oliven, feta og spegepølse. Omvendt indeholder den meget lidt salt, hvis man har fastet, svedt rigtig meget eller haft diarre.

Er man nyresyg og i dialyse, så bliver det salt, man spiser, i kroppen indtil næste dialyse. Her ‘binder’ salt vand, og man kan faktisk tage ét kg væske per cirka 10 gram salt på i døgnet.

LÆS OGSÅ: Lavere blodtryk kan være gavnligt for KOL-patienter

Når man taler om for meget salt i kosten, er det den kroniske påvirkning over lang tid, der kan øge blodtrykket og bevirke blodpropper i hjerne og hjerte. Du skal derfor helst ikke spise mere end syv til otte gram salt om dagen – slet ikke hvis du er nyresyg eller har forhøjet blodtryk.

De fleste ‘naturlige’ fødemidler som frugt, grønt, havregryn, ris, kartofler, fersk uforarbejdet kød og fisk indeholder meget lidt salt. Det meste af det salt, du spiser, får du derfor foræret af industrien – 70-80 procent er skjult i blandt andet brød, pålæg og færdigretter som en meget billig smagsforstærker.

Det er derfor ikke saltbøssen på bordet, der er hovedsynderen, men industrielt forarbejdede fødevarer.

Ingen grund til at frygte saltmangel

Du kan ikke spise for lidt salt, hvis du er rask, for kroppen er fantastisk effektiv til at holde på salt. Efter kort tids tilvænning udskiller du stort set ikke salt med sved, afføring eller urin. Urinen kan bringes til at indeholde mindre salt end postevandet visse steder.

Man kan derimod tabe salt, hvis man er syg, for eksempel ved diarre eller opkastning (eller ekstremsport), og så kan det blive kritisk, fordi salt bestemmer volumen af væsken, der omgiver cellerne og af blodplasma.

LÆS OGSÅ: Flyttemanden arbejder i din nyre

Salttab svarer derfor lidt til at bløde, og ved kraftigt salttab ses svigtende blodtryk, nedsat blodforsyning til organerne og død.

Salt- og vandtab er især farligt for små børn, og WHO anslår, at der dør over 500.000 spæd- og småbørn under 5 år om året især i udviklingslande af simple mave-tarminfektioner – vel og mærke ikke af selve infektionen, men af salt- og vandtabet.

Kalium holder gang i nerve- og muskelceller

Anderledes er det med kalium eller med et gammelt dansk ord, potaske (det, der bliver tilbage når man har brændt noget organisk materiale, aske, indeholder meget kalium som kaliumcarbonat).

Kalium findes, i modsætning til natrium, især inde i kroppens 1.000 milliarder (1×1012) celler. Denne fordeling af natrium og kalium med høj kaliumkoncentration inde i cellerne og lav udenfor og omvendt med natrium opretholdes af en pumpe i cellernes ydre grænse, membranen.

Den transporterer kalium ind og natrium ud af cellerne. Dens funktion blev beskrevet af danskeren Jens Christian Schou ved Aarhus Universitet i 1950’erne, der modtog nobelprisen i kemi i 1997.

mad blodtryk danskere højt medicin salt kalcium kalium nødder bær fisk blod

Du behøver ikke være bekymret for dit blodtryk, hvis du engang imellem mæsker dig i salt mad og ellers er rask. (Foto: Shutterstock)

Kalium er vigtig for de ’strømførende’ celletyper, nerver, skeletmuskelceller og hjertemuskelceller. Det er kaliums og natriums ubalance over cellerne, der medfører, at de kan danne og udbrede elektriske signaler – også kaldet aktionspotentialer.

LÆS OGSÅ: Held og tilfældighed førte Jens Christian Skou til Nobelprisen

Typisk er det også fra muskelcellerne, der opstår symptomer, hvis kaliumbalancen er forrykket. For eksempel ved lav kaliumkoncentration i blodplasma, hvor cellerne bliver sværere at stimulere. Det opleves som nedsat kraft i musklerne – man kan ikke løfte bæreposerne, og det kan føre til lammelser.

For meget eller for lidt kalium kan slå ihjel

Det er derfor vigtigt, at kroppens kaliumbalance altid holdes meget tæt kontrolleret. Det er vigtigt ofte at få målt blodets kaliumkoncentration hos den praktiserende læge, hvis man for eksempel får vanddrivende lægemidler, der både kan øge og sænke blodets kaliumkoncentration.

Det gøres, fordi i modsætning til natrium er ganske små ændringer i blodets koncentration af kalium livsfarlige. Normalt er kalium 3,5-4 mmol/L, som er måleenheden. Hvis denne koncentration fordobles eller halveres, er det farligt.

Hvordan får vi kalium?

Kalium får vi, når vi spiser frugter, bær, nødder og grøntsager.

Abrikoser, bananer, appelsiner, citroner, grapefrugt, blommer, vindruer, kartofler med skræl, kål, salat, karse, figen, bælgfrugter, oliven, havre, spinat, blåbær, fersken, stikkelsbær, nødder, mandler, tomat, rødbeder, selleri, æbler, svesker, rosiner og hel hvede er alle gode kilder til kalium.

Der er også kalium i fersk kød.

Man bruger kaliumindsprøjtning i visse stater i USA til at henrette dødsdømte med. Øget kaliumkoncentration i blodet medfører ultimativt hjertestop.

Ligesom med natrium er det nyrerne, der opretholder kaliumbalancen i vores krop – altså at indtag, som kan variere rigtig meget, matches af udskillelse. Spiser man en bakke friske jordbær og nogle nye kartofler i juni, så får man faktisk en dødelig dosis kalium.

LÆS OGSÅ: Forskere slukker for natrium-kalium-pumpens strøm

Insulin hjælper med til ikke bare at sænke blodsukkeret, efter man har spist jordbærrene, men også at få kalium ind i kroppens celler og derefter er det nyrerne, der udskiller kalium med urinen.

Så hvis man ikke har god nyrefunktion, er det livsfarligt. Det betyder, at nyrerne gennem urinen udskiller overskud af kalium eller omvendt holder på kalium, hvis man har et tab – for eksempel ved diarre eller opkastning.

Har man nedsat nyrefunktion eller nyresvigt, ja så er det kalium, der umiddelbart er det farligste. Hvis man ikke er i dialyse, vil stigende kaliumkoncentration i blodet medføre døden i løbet af dage.

Højt kaliumindtag er et blandt få andre kostmæssige tiltag, der har dokumenteret blodtrykssænkende virkning i mennesker. Baggrunden for kaliums virkning har ikke været kendt. Studier i mus har vist direkte, at en kost lav på kalium og høj på natrium øger blodtrykket. De seneste års forskning, især fra USA, har nu sandsynliggjort mekanismen, der ligger i nyrerne.

Jo mere kalium des mindre natrium

Det nye fund er, at nyrerne har en indbygget ‘kaliumføler’. Det betyder, at nyrernes rørsystem i et bestemt område er følsomme over for blodets koncentration af kalium, og de reagerer ved at styre transporten – ikke af kalium men af natrium på dette sted.

Årsagen er, at mængden af natrium, der passerer den sidste del af nyrernes rørsystem, indirekte afgør, hvor meget kalium, der udskilles. Jo mere natrium her, jo mere kalium tabes til urinen.

Nyren bruger således det trick at skrue på mængden af salt, der kommer videre langs rørsystemet for indirekte at styre, hvor meget kalium der tabes.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det betyder, at hvis man har spist meget kaliumfattigt, så man skal holde kalium i kroppen, ja så øger man tidligt i rørsystemet optaget af natrium for at minimere tabet af kalium.

Det vil sige, man holder en upassende mængde af salt tilbage for at regulere kaliumbalancen. Eller med andre ord: Kaliumbalancen prioriteres over natriumbalancen!

Det er nu tydeligt, at dette hierarki findes, og at kaliumbalancen af nyrerne prioriteres på bekostning af natriumbalancen. Konsekvensen af kronisk lavt kostindtag af kalium er derfor sandsynligvis, at der holdes for meget natrium tilbage – med de kendte konsekvenser for blodtrykket.

Omvendt, hvis man spiser meget kaliumrigt, ja så holder man mindre natrium tilbage for at fremme udskillelse af kalium. Netop det forhold er nok forklaringen på det blodtryksgavnlige ved høj kalium i kosten: Man driver mere natrium ud.

Så kostrådene er ikke ændret, vi forstår nu blot bedre, hvordan de virker, og der er bestyrket mistanke om, at det er ligeså vigtigt at spise meget kalium som at spise lidt salt/natrium. Så få gang i efterårets indsamling af nødder og æbler, der er herlige kilder til kalium!

Kilder

  • Boye L. Jensens profil (SDU)
  • ‘Expression and phosphorylation of the Na+-Cl− cotransporter NCC in vivo is regulated by dietary salt, potassium, and SGK1,’ American Journal of Physiology Renal Physiology (2009), doi: 10.1152/ajprenal.00030.2009
  • ‘Potassium Sensing by Renal Distal Tubules Requires Kir4.1,’ Journal of the American Society of Nephrology (2017), doi: 10.1681/ASN.2016090935
  • ‘Unique chloride-sensing properties of WNK4 permit the distal nephron to modulate potassium homeostasis’, Kidney international (2016), doi: 10.1038/ki.2015.289
Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet was last modified: oktober 23rd, 2017 by Jörn
26. oktober 2017 2 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Slaget ved Trafalgar udløste et Brexit i det 19. århundrede

Storbritannien har før været økonomisk og politisk afskåret fra resten af Europa. Her forklarer en britisk forsker, hvorfor Brexit måske ikke er så nyt endda.

Hvert år ved denne tid er den britiske flåde, Royal Navy, vært for en stor festmiddag med masser af god mad, fin portvin og chokoladeskibe pyntet med flag og stjernekastere.

Den 21. oktober markeredes den 212. årsdag for Slaget ved Trafalgar, hvor den britiske flåde under Horatio Nelson sloges mod den fransk-spanske flåde vest for Kap Trafalgar i Sydspanien.

Slaget ved Trafalgar er et af de mest berømte søslag, og den årlige Trafalgar Night Dinner i London, hvor man fejrer den britiske admiral og nationalhelt Horatio Nelsons berømte sejr, er et af årets højdepunkter for Royal Navy.

Men alligevel skal et par myter lige manes i jorden.

På trods af at søslaget var en dundrende sejr for Royal Navy, var Slaget ved Trafalgar ikke årsagen til, at den franske kejser, Napoleon Bonaparte, opgav sine planer om at invadere Storbritannien.

Storbritannien blev økonomisk og politisk isoleret

Napoleons trang til at tvinge Østrig i knæ og søslaget under admiral Robert Calder den 22. juli, som forhindrede Napoleons flåde i at trænge ind i den Engelske Kanal, er mere afgørende end Slaget ved Trafalgar.

I den forstand forstærkede Trafalgar kun en allerede eksisterende strategisk situation, og på kort sigt medførte det en periode med strategisk isolation fra Europa for Storbritannien.

Napoleon nedkæmpede Østrig i 1805, Preussen i 1806 og tvang Rusland til fredsforhandlinger i 1807 (naturligvis på Napoleons betingelser).

I 1806 var Storbritannien og Frankrig optagede af en økonomisk krigsførelse, der resulterede i, at Storbritannien stort set var udelukket fra det europæiske handelsmarked.

Storbritannien blev både politisk og økonomisk isoleret netop på et tidspunkt, hvor det var stadigt mere omkostningskrævende at kæmpe mod Napoleon.

Slaget ved Trafalgar Nelson Napoleon krig søslag politik Europa Wienerkongressen Brexit Storbritannien flåde Royal Navy Østrig Rusland historie stategi handel stormagt

Den britiske admiral og nationalhelt Horatio Nelson blev såret ved slaget ved Santa Cruz de Tenerife. Han var den sjette i en fattig landsbypræsts børneflok på 11, og han kom til søs som 12-årig. Det var Nelson, der ytrede de berømte ord: ‘England expects that every man will do his duty’. Sætningen er sidenhen blevet et udtryk for britisk kampgejst og ofte anvendt i forbindelse med andre kamphandlinger. (Illustration: Richard Westall)

Brexit – del 1

De økonomiske krigsomkostninger steg fra 29 mio pund i 1804 til over 70 mio pund i 1813.

Det var nærmest en slags Brexit del 1.

Det så ikke godt ud for Storbritannien. Men hvad kunne de britiske magthavere gøre?

Ansigt til ansigt med et fjendtligt Europa og en stadig mere anti-britisk og krigerisk amerikansk lovgivning, regnede London med at kunne udvide den britiske samhandel og indflydelse i andre dele af verden.

De portugisiske og spanske imperiers uudnyttede handelsmarkeder i Sydamerika var af afgørende betydning.

Siden Sir Francis Drakes dage i det 16. århundrede havde briterne betragtet kolonierne som en kilde til spansk og portugisisk rigdom.

Trafalgar gav Storbritannien herredømmet over havene og isolerede de oversøiske kolonier fra deres politiske herskere i Madrid og Lissabon.

LÆS OGSÅ: Skal vi være bekymrede for økonomien efter Brexit?

Den britiske flåde evakuerede den portugisiske kongefamilie

Kolonierne var parate og modne til udnyttelse og lokaliseret, så de herskede over adgangen til handelsmarkederne.

Den britiske eksport til Central- og Sydamerika steg hastigt fra de 7,8 mio pund, eksporten udgjorde i 1805.

Det var desuden af afgørende betydning, at den britiske flåde evakuerede den portugisiske kongefamilie fra Lissabon i december 1807.

Britiske krigsskibe hjalp kongefamilien til Brasilien, hvilket betød, at Storbritannien havde en venligsindet royal allieret, der var afhængig af Royal Navy for sin fortsatte eksistens.

På blot tre år blev britisk handel med Latinamerika fordoblet til 16.590.000 pund i 1808. Noget, der kompenserede for tabet af handel med Europa og USA.

LÆS OGSÅ: Britisk professor: Gid, vi forskere havde gjort mere for at forhindre Brexit

Storbritannien finansierede alliancerne, der styrtede Napoleon

Selv om handlen med Latinamerika ikke gav Storbritannien den ultimative sejr, betød det, at briterne overlevede, så de kunne kæmpe endnu en dag.

London opnåede først sine krigsmål i årene 1814-1815, takket være store ændringer i de europæiske landes indbyrdes forhold efter Napoleons forsøg på at erobre Spanien i 1808, og endnu vigtigere, hans mislykkedes invasion af Rusland i 1812 – delvist foranlediget af den indenlandske russiske utilfredshed over at blive nægtet britiske importvarer.

Storbritannien reagerede ved at forpligte sig over for Portugal og Spanien med en hær ledet af hertugen af Wellington, samt en meget generøs finansiering af alliancerne, som til sidst styrtede Napoleon.

Krigens enorme omkostninger

Det var Wellingtons sejr ved Waterloo den 18. juni 1815, som tilsyneladende betød, at Storbritannien fik mere at skulle have sagt ved Wienerkongressen, hvor stormagterne forhandlede fra september 1814 til juni 1815 om Europas nyordning efter Revolutions- og Napoleonskrigene.

Slaget ved Trafalgar Nelson Napoleon krig søslag politik Europa Wienerkongressen Brexit Storbritannien flåde Royal Navy Østrig Rusland historie stategi handel stormagt

Wellingtons sejr ved Waterloo gav Storbritannien en stemme ved Wienerkongressen. (Illustration: Werra, satirisk tegning via Wikimedia Commons CC BY-SA 4.0)

Storbritanniens økonomiske position tillod, på trods af de hastigt stigende krigomkostninger, finanseringen af de europæiske alliancer i 1814 og 1815, hvor Napoleons Frankrig endelig blev besejret.

Storbritannien sendte i alt 60 mio pund til sine allierede i løbet af Napoleonskrigene, 10 mio i 1814 og 8.649.725 pund i 1815.

Af afgørende betydning er, at to mio gik til Rusland og 2.156.513 pund til Preussen ud af det sidstnævnte beløb.

Det var altså penge fra Storbritannien, der gjorde, at preusserne var i stand til at nå til Waterloo i tide.

Storbritannien var verdens eneste supermagt

I 1815 var Storbritannien den eneste supermagt i verden; en position landet havde opnået ved at skrive reglerne for den globale handel.

Den var forsikret i London og blev transporteret af britiske skibe, men stormagtens mål blev kun opnået ved at involvere sig i den europæiske politik.

Så måske var Slaget ved Trafalgar trods alt Storbritanniens mest afgørende søslag nogensinde.

For selv om det tog endnu 10 år, før der igen var fred, sørgede Trafalgar ikke alene for, at Storbritannien holdt hovedet økonomisk oven vande trods økonomisk isolation fra Europa, men også for at kompensere for den tabte handel med andre europæiske lande.

Lige indtil tiden igen var inde til at træde ind i et politisk og økonomisk fællesskab med Europa.

LÆS OGSÅ: Brexit: Vil Skotland løsrive sig fra UK?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Kilder

  • Martin Robsons profil (University of Exeter)
Slaget ved Trafalgar udløste et Brexit i det 19. århundrede was last modified: oktober 22nd, 2017 by Jörn
25. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Storiestanker

Skal mennesker eller robotter udforske universet?

Er forestillingen om mennesket som opdagelsesrejsende i rummet både forældet og umulig – og bliver løsningen at sende robotter af sted?

Siden 2012 har NASAs Mars-rover ‘Curiosity’ ( Billedet ) kørt rundt på Mars, taget billeder og samlet prøver. Blandt andet har den været med til at bevise, at der findes vand eller vandrester på planeten. I maj 2016 installerede man software for kunstig intelligens i Curiosity, og siden da har den arbejdet uden menneskelig indblanding.

Den klassiske fortælling om rumfartens fremtid er historien om, hvordan mennesker drager ud i solsystemet, først til Månen og Mars og senere til de fjerne ydre planeter og deres måner.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

Sådan var det i hvert fald, dengang rumfart blev set som en direkte fortsættelse af de store opdagelsesrejser her på Jorden, hvor de sidste hvide pletter på kortet – ørkener, jungler og de polare egne – blev undersøgt og kortlagt.

I dag er en af de store debatter i stedet, om det er mennesker eller robotter, der skal udforske universet – en debat, der langt fra er afsluttet.

Udforskningen af solsystemet vil nemlig kræve meget lange rumrejser, og det er slet ikke sikkert, at det alene bliver mennesker, der bemander rumskibene.

Allerede nu kan vi se, hvor central en rolle rumsonder spiller, og alt tyder på, at de – sammen med robotter – vil blive en stadig mere vigtig del af besætningen.

Der er tre vigtige grunde til, at udviklingen går denne vej. Man kan også vælge at sige, at mennesket, og her menes i praksis astronauterne, står over for tre store udfordringer.

Det vanskelige og det direkte umulige

Den første udfordring er, at der, set fra menneskets synspunkt, kun findes to slags kloder i solsystemet: Dem, der er vanskelige at besøge og opholde sig på, og dem, der er umulige at besøge.

Nasa Europa Jupiter måne rummet mission stråling hav is overflade

Jupiters måne Europa er et højt prioriteret rejsemål, på grund af muligheden for at finde liv i det hav, der gemmer sig under isen på overfladen. Desværre er strålingen så stærk, at mennesker hverken kan lande på Europa eller opholde sig på den. (Foto: NASA/JPL-Caltech/SETI Institute)

I den første gruppe har vi Månen, Mars, Jupiter-månerne Callisto og muligvis også Ganymedes samt Saturns måner med Enceladus og Titan som de vigtigste mål.

I den anden gruppe har vi så resten af solsystemet, og det omfatter jo langt det meste.

LÆS OGSÅ: Vilde planer om rejser til Månen og Mars annonceret

Den anden udfordring er, at mennesket har svært ved at tåle lange rumrejser.

Som vi skal se, er de rent medicinske problemer ganske store, og hertil kommer de mulige psykologiske problemer ved at rejse så langt bort fra Jorden, at vor hjemplanet kan være svær at finde på himlen, samtidig med at al normal kommunikation er umulig.

LÆS OGSÅ: Lange rumrejser: Derfor er der ikke sket en dyt i mange år

Den tredje udfordring er, at den gamle påstand om, at astronauter er langt hurtigere og bedre end robotter til at udforske en fremmed klode, nok ikke vil være sand om et par årtier.

Det er blevet fremført, at alt det arbejde, de to små marsbiler Spirit og Opportunity har udført over mange måneder, kunne være klaret af en astronaut i en rover på under en uge. Det er da korrekt, men de robotter, som astronauterne kommer til at ‘konkurrere’ med om 20-50 år, vil være langt mere autonome og også langt mere intelligente end dem, vi kan bygge i dag.

Rumvandringer er blevet rutine

Siden 1971 har der kredset rumstationer om Jorden, og det har givet os et godt indblik i, hvordan mennesker både fysisk og psykisk kan klare lange ophold i rummet.

NASA Polyakov Mir rummet mission

Rekordholderen i ‘længste ophold i rummet’, Valeriy V. Polyakov, kigger ud af vinduet fra rumfærgen Mir i 1994. (Foto: NASA Johnson Space Center)

Og der er både positive og mindre positive erfaringer:

Selv i dag er rekorden for at opholde sig i rummet kun på 437 dage, og den rekord blev sat allerede i 1995 af den russiske kosmonaut Polyakov. Det skal sammenholdes med, at rumrejser ud i solsystemet vil tage flere år, med mindre rumskibene bliver langt hurtigere end dem, vi kan bygge i dag.

På den positive side står, at for den veltrænede astronaut er vægtløsheden ikke en hindring for at udføre endda ret kompliceret arbejde. På rumstationen ISS udfører astronauter rutinemæssigt laboratoriearbejde og foretager store og små reparationer.

Selv rumvandringer, der engang var en kæmpe udfordring, er blevet rutine. Mange års erfaring har nu gjort det muligt at gennemføre rumvandringer på over 6 timer, og derfor kunne man basere bygningen af ISS på, at astronauter har kunnet samle delene ude i rummet.

LÆS OGSÅ: 50 år med rumvandringer

Man skal dog huske, at både den omhyggelige udvælgelse af astronauter og den årelange træning får arbejdet til at se lettere ud, end det er i virkeligheden.

NASA rumvandring astronaut kosmonaut

‘Rumvandring’ dækker astronauter og kosmonauters aktiviteter uden for rumkabinen. Dragterne, der bæres i den forbindelse, skal både kunne beskytte mod temperatursvingninger på op til 250 °C, det tomme rum, mikrometeoroider og stråling fra rummet. (Foto: NASA)

LÆS OGSÅ: Kom med astronauter på rumvandring via vild 360-graders-video

Det skrøbelige menneske

En ting, vi ikke ved meget om, er, hvordan astronauter rent psykisk klarer lange ophold i rummet – det er ikke rigtig noget, der tales om.

Vi ved dog, at der på de små russiske rumstationer af typerne Salyut og Mir har været problemer med astronauter, som til sidst bare ikke kunne holde hinanden ud, og der er et enkelt eksempel, hvor en flyvning er blevet afkortet, muligvis som følge af psykologiske problemer.

På ISS er der heldigvis så god plads, at astronauterne godt kan finde steder at være alene, hvis de får et behov for det – men så god plads vil der jo ikke være på et rumskib på vej bort fra Jorden.

Der har til dato været over 550 mennesker i rummet, og de har tilsammen opholdt sig omkring 139 år uden for atmosfæren. Det giver jo et pænt grundlag for at vurdere de medicinske konsekvenser af et ophold i rummet.

Ophold i rummet kræver genoptræning

Vi ved nu med sikkerhed, at hverken vægtløshed eller stråling er spor sundt. Strålingen fra rummet kan godt gå hen og blive det allerstørste problem for rejser ud i solsystemet, hvor rumskibet ikke længere er beskyttet af Jordens magnetfelt. Vægtløsheden er også et stort problem, men 1-2 timers fysisk træning hver dag – især på motionscykler – har vist sig at kunne holde knogler og muskler i en rimelig god form.

LÆS OGSÅ: Sådan træner astronauter på rumstationen

Formen er dog ikke bedre, end at astronauter efter et flere måneder langt ophold i rummet skal gennem en lang genoptræning, før de kan leve normalt under Jordens tyngdekraft. Når de russiske Soyuz rumskibe lander, kan man også se, hvordan astronauterne nærmest bliver båret hen i liggestole.

Desuden fører vægtløsheden til, at astronauter kan blive op til 5 cm højere, da knoglerne jo ikke presses sammen. Det fører ofte til ubehagelige rygsmerter.

kilde: Videnskab.dk

Skal mennesker eller robotter udforske universet? was last modified: oktober 22nd, 2017 by Jörn
24. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodHelseNatureStories

Fem ting, du ikke vidste, at fiskesæd kunne bruges til

Forskerne vil bruge fiskesæd til at udvinde metaller til smartphones, få mere lys i cykellygten og gøre din bomuldsweater brandsikker.

Hvis du har en laks, ørred eller torsk på krogen, vil det sandsynligvis ikke falde dig ind at tømme fangstens sæddepoter, men der findes flere gode grunde til, at fiskeindustrien gør det.

Fakta om fiskesæd
  • Fiskesæd er et affaldsstof, der kasseres flere tusinde ton af hvert år.
  • Det er en billig måde at udvinde DNA på, og det er nemt at rense.
  • Derfor er det blevet populært som DNA-ekstraktion.

Der er nemlig mange gode og vidt forskellige ting at bruge fiskesæd til.

Det skyldes først og fremmest, at fiskesæd er en billig og nem måde at udvinde DNA på, forklarer Kira Astakhova, der ph.d i kemi og selv har brugt DNA fra laksesæd i sin forskning.

»DNA indeholder generelt et stort potentiale, når det gælder om at skabe kemiske skabeloner, der sigter mod at producere syntetiske lægemidler og andre materialer,« fortæller hun.

DNA’ens dobbeltstrengede struktur gør den nemlig til en ekstrem stærk og stabil makromolekyle, hvilket betyder, at den har nemt ved at optage og holde på andre molekyler. På den måde er DNA et meget effektivt kemisk- og bioteknologisk værktøj, forklarer hun.

Men hvad kan man så mere konkret bruge al den billige og effektive DNA fra fiskesæd til?

Potentielt set et hav af ting, selvom de fleste ting på nuværende stadie kun er på tegnebrættet, og der er langt til en kommerciel udnyttelse af det.

»Det er ekstrem nemt at udvinde og rense DNA fra fiskesæd, men udbyttet ved at anvende i en større skala er bare ikke stort nok endnu,« forklarer Kira Astakhova.

På trods af det, har vi fundet fem eksempler på, hvordan forskere på kreative og overraskende måder har formået at drage nytte af fiskesæd i deres forskning.

Laksesæd hjælper cykellygten

I 2007 publicerede en af verdens førende eksperter i lysdioder og professor i lyslære på Cincinnati University, Andrew Steckl, et studie, der fortalte, hvordan laksesæd kunne få lysdioder til at lyse længere og kraftigere.

Lysdioder bruger vi både i armbåndsure, telefoner, fjernsyn, cykellygter og mange andre ting. Det er bedre kendt som LED-lys.

Laksesæd kan gøre lyset i din cykellygte stærkere. (Foto: Shutterstock)

LED-lys skabes ved, at negativt ladede elektroner suser rundt i kredsløb om positivt ladede elektronhuller. Når en elektron kolliderer med et elektronhul skabes en fri foton – en lyspartikel, hvis energi svarer til forskellen mellem de to elektroners energiniveau.

Nogle af elektronerne bevæger sig dog så hurtigt, at de ikke når at kollidere med et elektronhul og skabe den energi, der skal til for at skabe lys. Altså er der et potentiale for at skabe mere energi – mere lys.

Og her gør laksesæden sig nyttig.

Som alle former for sæd, er laksesæden rig på DNA. DNA’et kan skabe en forhindring, der påvirker de susende elektroners bevægelse og gør dem lettere at kontrollere. Når de bliver lettere at kontrollere, er det nemmere at få dem til at kollidere med elektronhullerne og dermed skabe mere og kraftigere lys.

Tidligere har man brugt syntetiske stoffer til at skabe forhindringen, der gør elektronerne kontrollerbare.

Sæd i smartphonen

Vi bliver hængende i laksesæden og dens mulighedsrum lidt endnu.

Smartphones og computere består af en række metaller, som man kalder sjældne jordarter (REE eller Rare-earth elements på engelsk).

De sjældne jordarter dækker over en gruppe af 17 metaller, der er ekstremt miljøskadelige at udvinde og genanvende.

Laksesæd er vejen til en billigere og mere miljøvenlig metoder, når det gælder om at udvinde og genanvende metaller til smartphones. (Foto: Shutterstock)

Derfor forskes der i alternative udvidnings- og genanvendelsesmetoder for de sjældne jordarter.

Og her kan fiskesæden altså hjælpe.

I 2014 fandt en række japanske forskere ved et tilfælde ud af, at sæd fra laks kunne bruges til at genbruge de sjældne jordarter.

Forskerne påviste således, at laksesæden, grundet sit høje DNA-indhold, havde en evne til at frigøre sjældne jordarter fra skrotmagneter, og dermed gjorde det muligt at genbruge de sjældne jordarter.

Laksesæden var samtidig billigere og mere miljøvenlig end de metoder, man hidtil havde brugt.

Sildesæd stopper flammerne

Og så til en mindre fisk.

Brandsikkerheds-industrien – ja den findes jo også – er en kæmpe miljøsynder.

Det skyldes især, at de brandhæmmende kemikalier, man kender, er skadelige for miljøet og svære at nedbryde, hvilket betyder, at de nemt bliver koncentreret i kroppen på mennesker og dyr.

At sæd fra sild kunne være den grønne løsning på det problem, er nok ikke den mest oplagte kobling, men det er ikke desto mindre, hvad et italiensk studie fra 2013 har påvist.

DNA fra sildesæd har mange af de samme egenskaber som brændhæmmende kemikalier, man for eksempel bruger til at fremstille tøj til brændmænd. (Foto: Shutterstock)

DNA er både organisk og biologisk nedbrydeligt – samtidig indeholder DNA’et alle de evner, der er typiske for de brandhæmmende kemikalier.

For at undersøge, om DNA så også ville være ligeså effektivt som de typiske brandhæmmende kemikalier, forsøgte Giulio Malucelli, forsker i materialevidenskab og adjunkt ved Politecnico di Torino i Italien, at smørre forskellige typer bomuldstøj ind i sildesæd.

Giulio Malucelli satte derefter ild til bomuldstøjet, der brændte lige omkring tre sekunder, inden flammen gik ud – altså var undersøgelsen en succes.

På trods af de positive resultater, er der dog ikke noget, der tyder på, at en sildesædsindsmurt brandsikker bomuldsweater er at finde i den lokale tøjbutik lige foreløbigt.

DNA-belægningen viste sig nemlig at glide af i vask, og det betyder, at den endnu ikke er klar til at erstatte de miljøskadende kemikalier.

Solcreme lavet af laksesæd

Man har i fabler og eventyr læst om eliksirer, der skulle give evigt liv, men har du nogensinde hørt om en solcreme, der skulle virke for evigt?

Det lyder som et tamt eventyr, men det kan blive en realitet, fortæller et studie i Nature fra 2017, der har brugt laksesæd til at få solcreme til at holde evigt.

Solcremen lavet på laksesæd bliver kun mere resistent jo mere den udsættes for solens stråler. (Foto: Shutterstock)

UV-stråler forårsager kræft, fordi de skader DNA’et i vores celler, men hvis man laver en beskyttende film af DNA, kan man holde UV-strålerne fra at nå igennem til cellerne.

Så det gjorde forskerne ved at lave en solcreme af blandt andet laksesæd.

Forskerne udsatte cremen for både UVA- og UVB-stråler og målte, hvor meget stråling der trængte igennem.

Her viste det sig, at op mod 20 procent af UVA-strålerne ikke fik lov at passere, mens det gjaldt for hele 90 procent af UVB-strålerne.

Og som om det ikke skulle være nok, så viste det sig, at cremen tillod mindre stråling at komme igennem, jo længere tid den var udsat for stråling – så solcremen blev kun stærkere.

Vi har tidligere skrevet om studiet på Videnskab.dk.

Sæd kan skabe “sølvvand”

Det sidste vi kommer omkring i denne omgang er endnu et japansk studie, der har vist, hvordan laksesæd kan bruges til at masseproducere kolloid sølv.

Kolloid sølv er et omstridt stof, der har været brugt indenfor alternativ behandling i stedet for antibiotika. Det bliver ofte solgt som kosttilskud, og det påstås, at det skulle kunne behandle kræft, AIDS og andre ting. Der er dog ingen medicinske beviser på, at det virker.

Ser man bort fra dette, så er kolloid sølv stadig et stof, der distribueres til hylderne i flere helsebutikker blandt andet som “sølvvand”.

I 2014 fandt en gruppe japanske forskere ud af, hvordan man kan bruge DNA fra laksesæd som en skabelon til at fremstille kolloid sølv.

DNA har en evne til at sammenbinde forskellige typer metalioner. Derfor har forskerne brugt DNA’et til at sammenbinde de nødvendige metalioner, der skal til for at fremstille kolloid sølv.

Det kan gøres så forholdsvist enkelt, at det har skabt et godt grundlag for, at det ifølge forskerne kan lade sige gøre at masseproducere kolloid sølv med hjælp fra laksesæd.

Kilder

  • Kira Astakhovas (DTU) profil
  • MLA APA Chicago University of Cincinnati. “Salmon DNA Points The Way To Green Electronics.” ScienceDaily. ScienceDaily, 17 September 2007.
  • “Recovery and Separation of Rare Earth Elements Using Salmon Milt”, Plos One (2014)
  • “DNA: a novel, green, natural flame retardant and suppressant for cotton”, Journal of Materials Chemistry A (2013)
  • “Non-ionising UV light increases the optical density of hygroscopic self assembled DNA crystal films”, Nature (2017)
  • “Salmon milt DNA as a template for the mass production of Ag nanoparticles”, Polymer Journal (2014)
Fem ting, du ikke vidste, at fiskesæd kunne bruges til was last modified: oktober 22nd, 2017 by Jörn
23. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodRestaurant

Lækre glutenfri spisested i København

Er du glutenallergiker og leder du efter et godt sted at spise i København?

Det kan være besværligt at spise ude som glutenallergiker, men heldigvis fokuserer flere og flere restauranter i dag på fødevareintolerance.

Sidecar.

Sidecar er kendt for at være et af de bedste brunchsteder i byen. Her er der mange forskellige brunch-sammensætninger at vælge imellem – blandt andet deres ‘Rhuboy’ Brunch, der er glutenfri, eller deres Skyttegade Brunch, der er laktosefri.

Hvor: Skyttegade 5, 2200 København N
Book bord på Sidecar ➤

Lækre glutenfri spisested i København was last modified: september 27th, 2017 by Jörn
20. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodRestaurant

Lækre glutenfri spisested i København

Er du glutenallergiker og leder du efter et godt sted at spise i København?

Det kan være besværligt at spise ude som glutenallergiker, men heldigvis fokuserer flere og flere restauranter i dag på fødevareintolerance.

Caféen Souls på Østerbro er utroligt populær blandt gæster fra nær og fjern – også blandt glutenallergikere. Her er nemlig en lang række glutenfrie retter, blandt andet kan du til morgenmad få en lækker yoghurt med glutenfri muesli, eller hvad med deres ‘Avo Smash’ (avanceret avokadomad)  i en glutenfri udgave?

Hvor: Melchiors Plads, 2100 København Ø

Book bord på Souls ➤

 

Lækre glutenfri spisested i København was last modified: september 27th, 2017 by Jörn
19. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodRestaurant

Lækre glutenfri spisested i København

Er du glutenallergiker og leder du efter et godt sted at spise i København?

Det kan være besværligt at spise ude som glutenallergiker, men heldigvis fokuserer flere og flere restauranter i dag på fødevareintolerance.

På den populære burgerkæde Cock’s & Cows kan du vælge at få deres saftige smagfulde burgere serveret i en glutenfri bolle. Herudover har de en vegetarisk og en vegansk burger på menuen, der ligeledes kan bestilles i en glutenfri version. De glutenfri muligheder fremgår af menukortet, men ellers spørg din tjener.

Hvor: Du finder Cock’s & Cows på både Nørrebro, Amager, Østerbro samt på Gammel Strand og i Sankt Peders Stræde i København K.
Book bord på Cock’s & Cows Gl. Strand ➤

Lækre glutenfri spisested i København was last modified: september 27th, 2017 by Jörn
18. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top