cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
25. jan 2021
Nature

Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution

af Jörn 0 kommentarer
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
HelseLifestyleStoriesTips

Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

skrevet afJörn 26. oktober 2017

Det er også vigtigt, du får masser af kalium, hvis kroppen ikke skal holde blodtrykket oppe. Årsagen findes i nyrerne.

Man har længe vidst at bordsalt er noget af det vigtigste, når det kommer til faktorer, man kan ændre på i forhold til blodtrykket. For meget salt, og dit blodtryk stiger, især hvis du i forvejen har forhøjet blodtryk eller er nyresyg.

Historien kort
  • Det er alment kendt, at for meget salt er en dårlig ting, hvis du lider af forhøjet blodtryk. Men også kalium spiller en vigtig rolle.
  • Jo mindre kalium du har i kroppen, des mere salt har du, fordi saltet indirekte afholder kalium fra at blive udskilt.
  • De gældende kostråd er stadig en god tommelfingerregel – og ved at læse artiklen bliver du klogere på hvorfor.

Har du problemer med blodtrykket, skal du derfor passe på med mængden af salt (natrium-klorid, NaCl) i maden og ikke mindst saltlakridserne, chips, pizza og feta.

I 2017 fejres 20-året for videnskabelig påvisning af kostfaktorers betydning for blodtrykket.

Det såkaldte ‘DASH’-studium (‘dietary approaches to stop hypertension’, på dansk ‘kostmæssige tilgange for at stoppe forhøjet blodtryk’) påviste, at systematisk ændring af kosten med øget indhold af blandt andet fibre, magnesium, calcium og ikke mindst kalium kunne sænke blodtrykket betydeligt. Især hos dem med forhøjet blodtryk. Og effekten blev forstærket af at sænke natriumindtaget.

LÆS OGSÅ: Fodbold er god medicin for kvinder med forhøjet blodtryk

Mange studier – blandt andet helt nye fra Frankrig – bekræfter dette. Forholdet mellem natrium og kalium i kosten – kaldet ‘Na/K-ratio’ – synes vigtigere end natrium alene.

Altså, det er bedre at spise natriumfattigt og kaliumrigt end bare natriumfattigt i forhold til at holde blodtrykket normalt over tid.

Hvad er det nye? Grundforskning har vist, at kaliumindtaget er direkte med til at regulere, hvor meget salt (natrium) nyrerne udskiller. Her tyder nye data på, at højt indtag af kalium øger nyrernes udskillelse af natrium.

Disse fund kan forklare, hvorfor det ikke kun er vigtigt at skrue ned for indtaget af natrium. Det er ligeså vigtigt at skrue op for kalium.

Men lad os først se nærmere på, hvordan natrium og kalium hver især virker på din krop.

nyrer funktion blodtryk kalium salt natrium kostråd højt lavt blodtryk

Nyrernes funktion spiller en afgørende rolle for vores helbred og er blandt andet med til at regulere vores blodtryk. (Foto: Shutterstock)

Salt er vigtigt for kredsløbet

Kroppen indeholder det meste af sit natrium i opløst form i blodets plasma og væsken uden for cellerne (blod smager salt!). Natrium bestemmer mængden af væske i kroppen: Jo mere natrium des mere vand. Hvis man ikke kan udskille salt, men ophober det, giver det ødem (opsvulmede ben, vand i lungerne).

Det er især relevant at være opmærksom på ved hjerte-, lever- eller nyrelidelser. Normale mennesker holder kroppens indhold af natrium konstant, nærmest uanset hvor meget natrium de spiser, så længe nyrerne fungerer normalt.

Det hele sidder i nyrerne

Nyrerne filtrerer daglig blodplasma, og natrium og kalium bliver frit filtreret. De passerer gennem nyrernes køkkensigte, men bliver suget op igen af nyrernes rørsystem.

Det er således kun cirka 0,1-0,5 procent af det dagligt filtrerede natrium, der udskilles, mens det for kalium er lidt mere – cirka 10-15 procent.

Det er kosten, og dermed især tyndtarmen, der fylder natrium og kalium ind i kroppen. Tarmen er indstillet på at opsuge det meste af kostens kalium og natrium og normalt udskilles under 10 procent af det natrium og kalium, man har spist, med afføringen.

Overskud af salt udskilles med urinen. Urinen indeholder meget salt, hvis man har været på McDonald’s, spist chips, sojasovs, oliven, feta og spegepølse. Omvendt indeholder den meget lidt salt, hvis man har fastet, svedt rigtig meget eller haft diarre.

Er man nyresyg og i dialyse, så bliver det salt, man spiser, i kroppen indtil næste dialyse. Her ‘binder’ salt vand, og man kan faktisk tage ét kg væske per cirka 10 gram salt på i døgnet.

LÆS OGSÅ: Lavere blodtryk kan være gavnligt for KOL-patienter

Når man taler om for meget salt i kosten, er det den kroniske påvirkning over lang tid, der kan øge blodtrykket og bevirke blodpropper i hjerne og hjerte. Du skal derfor helst ikke spise mere end syv til otte gram salt om dagen – slet ikke hvis du er nyresyg eller har forhøjet blodtryk.

De fleste ‘naturlige’ fødemidler som frugt, grønt, havregryn, ris, kartofler, fersk uforarbejdet kød og fisk indeholder meget lidt salt. Det meste af det salt, du spiser, får du derfor foræret af industrien – 70-80 procent er skjult i blandt andet brød, pålæg og færdigretter som en meget billig smagsforstærker.

Det er derfor ikke saltbøssen på bordet, der er hovedsynderen, men industrielt forarbejdede fødevarer.

Ingen grund til at frygte saltmangel

Du kan ikke spise for lidt salt, hvis du er rask, for kroppen er fantastisk effektiv til at holde på salt. Efter kort tids tilvænning udskiller du stort set ikke salt med sved, afføring eller urin. Urinen kan bringes til at indeholde mindre salt end postevandet visse steder.

Man kan derimod tabe salt, hvis man er syg, for eksempel ved diarre eller opkastning (eller ekstremsport), og så kan det blive kritisk, fordi salt bestemmer volumen af væsken, der omgiver cellerne og af blodplasma.

LÆS OGSÅ: Flyttemanden arbejder i din nyre

Salttab svarer derfor lidt til at bløde, og ved kraftigt salttab ses svigtende blodtryk, nedsat blodforsyning til organerne og død.

Salt- og vandtab er især farligt for små børn, og WHO anslår, at der dør over 500.000 spæd- og småbørn under 5 år om året især i udviklingslande af simple mave-tarminfektioner – vel og mærke ikke af selve infektionen, men af salt- og vandtabet.

Kalium holder gang i nerve- og muskelceller

Anderledes er det med kalium eller med et gammelt dansk ord, potaske (det, der bliver tilbage når man har brændt noget organisk materiale, aske, indeholder meget kalium som kaliumcarbonat).

Kalium findes, i modsætning til natrium, især inde i kroppens 1.000 milliarder (1×1012) celler. Denne fordeling af natrium og kalium med høj kaliumkoncentration inde i cellerne og lav udenfor og omvendt med natrium opretholdes af en pumpe i cellernes ydre grænse, membranen.

Den transporterer kalium ind og natrium ud af cellerne. Dens funktion blev beskrevet af danskeren Jens Christian Schou ved Aarhus Universitet i 1950’erne, der modtog nobelprisen i kemi i 1997.

mad blodtryk danskere højt medicin salt kalcium kalium nødder bær fisk blod

Du behøver ikke være bekymret for dit blodtryk, hvis du engang imellem mæsker dig i salt mad og ellers er rask. (Foto: Shutterstock)

Kalium er vigtig for de ’strømførende’ celletyper, nerver, skeletmuskelceller og hjertemuskelceller. Det er kaliums og natriums ubalance over cellerne, der medfører, at de kan danne og udbrede elektriske signaler – også kaldet aktionspotentialer.

LÆS OGSÅ: Held og tilfældighed førte Jens Christian Skou til Nobelprisen

Typisk er det også fra muskelcellerne, der opstår symptomer, hvis kaliumbalancen er forrykket. For eksempel ved lav kaliumkoncentration i blodplasma, hvor cellerne bliver sværere at stimulere. Det opleves som nedsat kraft i musklerne – man kan ikke løfte bæreposerne, og det kan føre til lammelser.

For meget eller for lidt kalium kan slå ihjel

Det er derfor vigtigt, at kroppens kaliumbalance altid holdes meget tæt kontrolleret. Det er vigtigt ofte at få målt blodets kaliumkoncentration hos den praktiserende læge, hvis man for eksempel får vanddrivende lægemidler, der både kan øge og sænke blodets kaliumkoncentration.

Det gøres, fordi i modsætning til natrium er ganske små ændringer i blodets koncentration af kalium livsfarlige. Normalt er kalium 3,5-4 mmol/L, som er måleenheden. Hvis denne koncentration fordobles eller halveres, er det farligt.

Hvordan får vi kalium?

Kalium får vi, når vi spiser frugter, bær, nødder og grøntsager.

Abrikoser, bananer, appelsiner, citroner, grapefrugt, blommer, vindruer, kartofler med skræl, kål, salat, karse, figen, bælgfrugter, oliven, havre, spinat, blåbær, fersken, stikkelsbær, nødder, mandler, tomat, rødbeder, selleri, æbler, svesker, rosiner og hel hvede er alle gode kilder til kalium.

Der er også kalium i fersk kød.

Man bruger kaliumindsprøjtning i visse stater i USA til at henrette dødsdømte med. Øget kaliumkoncentration i blodet medfører ultimativt hjertestop.

Ligesom med natrium er det nyrerne, der opretholder kaliumbalancen i vores krop – altså at indtag, som kan variere rigtig meget, matches af udskillelse. Spiser man en bakke friske jordbær og nogle nye kartofler i juni, så får man faktisk en dødelig dosis kalium.

LÆS OGSÅ: Forskere slukker for natrium-kalium-pumpens strøm

Insulin hjælper med til ikke bare at sænke blodsukkeret, efter man har spist jordbærrene, men også at få kalium ind i kroppens celler og derefter er det nyrerne, der udskiller kalium med urinen.

Så hvis man ikke har god nyrefunktion, er det livsfarligt. Det betyder, at nyrerne gennem urinen udskiller overskud af kalium eller omvendt holder på kalium, hvis man har et tab – for eksempel ved diarre eller opkastning.

Har man nedsat nyrefunktion eller nyresvigt, ja så er det kalium, der umiddelbart er det farligste. Hvis man ikke er i dialyse, vil stigende kaliumkoncentration i blodet medføre døden i løbet af dage.

Højt kaliumindtag er et blandt få andre kostmæssige tiltag, der har dokumenteret blodtrykssænkende virkning i mennesker. Baggrunden for kaliums virkning har ikke været kendt. Studier i mus har vist direkte, at en kost lav på kalium og høj på natrium øger blodtrykket. De seneste års forskning, især fra USA, har nu sandsynliggjort mekanismen, der ligger i nyrerne.

Jo mere kalium des mindre natrium

Det nye fund er, at nyrerne har en indbygget ‘kaliumføler’. Det betyder, at nyrernes rørsystem i et bestemt område er følsomme over for blodets koncentration af kalium, og de reagerer ved at styre transporten – ikke af kalium men af natrium på dette sted.

Årsagen er, at mængden af natrium, der passerer den sidste del af nyrernes rørsystem, indirekte afgør, hvor meget kalium, der udskilles. Jo mere natrium her, jo mere kalium tabes til urinen.

Nyren bruger således det trick at skrue på mængden af salt, der kommer videre langs rørsystemet for indirekte at styre, hvor meget kalium der tabes.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det betyder, at hvis man har spist meget kaliumfattigt, så man skal holde kalium i kroppen, ja så øger man tidligt i rørsystemet optaget af natrium for at minimere tabet af kalium.

Det vil sige, man holder en upassende mængde af salt tilbage for at regulere kaliumbalancen. Eller med andre ord: Kaliumbalancen prioriteres over natriumbalancen!

Det er nu tydeligt, at dette hierarki findes, og at kaliumbalancen af nyrerne prioriteres på bekostning af natriumbalancen. Konsekvensen af kronisk lavt kostindtag af kalium er derfor sandsynligvis, at der holdes for meget natrium tilbage – med de kendte konsekvenser for blodtrykket.

Omvendt, hvis man spiser meget kaliumrigt, ja så holder man mindre natrium tilbage for at fremme udskillelse af kalium. Netop det forhold er nok forklaringen på det blodtryksgavnlige ved høj kalium i kosten: Man driver mere natrium ud.

Så kostrådene er ikke ændret, vi forstår nu blot bedre, hvordan de virker, og der er bestyrket mistanke om, at det er ligeså vigtigt at spise meget kalium som at spise lidt salt/natrium. Så få gang i efterårets indsamling af nødder og æbler, der er herlige kilder til kalium!

Kilder

  • Boye L. Jensens profil (SDU)
  • ‘Expression and phosphorylation of the Na+-Cl− cotransporter NCC in vivo is regulated by dietary salt, potassium, and SGK1,’ American Journal of Physiology Renal Physiology (2009), doi: 10.1152/ajprenal.00030.2009
  • ‘Potassium Sensing by Renal Distal Tubules Requires Kir4.1,’ Journal of the American Society of Nephrology (2017), doi: 10.1681/ASN.2016090935
  • ‘Unique chloride-sensing properties of WNK4 permit the distal nephron to modulate potassium homeostasis’, Kidney international (2016), doi: 10.1038/ki.2015.289
Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet was last modified: oktober 23rd, 2017 by Jörn
blodtrykforhøjet blodtryk.kaliumnatriumsalt
2 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
Jörn

Forrige indlæg
Slaget ved Trafalgar udløste et Brexit i det 19. århundrede
Næste indlæg
Slaget ved Jylland

You may also like

Sådan sikrer du dig ved store snemængder

5. marts 2018

Skal mennesker eller robotter udforske universet?

24. oktober 2017

Her er verdens mest ildelugtende blomst

6. maj 2019

Smart kopholder til bilen.

14. februar 2017

Sådan fungerer cellerne i din krop

28. januar 2019

Sådan sjusker forskere med statistik

18. marts 2019

Grønlandsk gen kan være nøglen til at...

17. januar 2018

DFB Pokalkamp – Bayern München vs Borussia...

27. april 2017

Snorker mænd mere end kvinder?

26. februar 2018

Er IBM’s nye kvantecomputer alle andre computere...

23. november 2017

2 kommentarer

individual 28. januar 2018 at 14:00

I realⅼy like your blog.. verу nice colors & themе.
Dіd you make thiѕ website yоurself ᧐г did you hire someone to dо it for you?
Pⅼz respond as I’m ⅼooking to design my own blog and would like to fіnd ⲟut wherе u got this from.
appreciate it

Svar
Jörn 23. februar 2018 at 12:18

Hi The basic webpage and layout someone prof did it for me, All content, article etc. I fill out myself. Thanks for yourt message. BR Jorn

Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution
  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (54)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top