cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Månedlige arkiver

december 2017

Stories

Hvorfor vil Trump tilbage til Månen? … og hvorfor ikke til Mars?

Præsident Trump har nu besluttet, at USA skal vende tilbage til Månen, før man vil sende mennesker til Mars.

Det er en afgørelse, som i de kommende år vil komme til at forme ikke bare det amerikanske rumprogram, men også hvordan den internationale rumfart vil udvikle sig.

Men en ting er en kort pressekonference, noget andet er, hvordan Trump-regeringen vil følge op på denne beslutning.

Der blev nemlig ikke fremlagt en detaljeret plan for pressen, og det selv om der er tale om et meget stort og dyrt projekt, som slet ikke kan gennemføres med det nuværende budget for NASA, med mindre man skærer ned på alle andre aktiviteter.

Og så kan det jo ende med et valg mellem nye fodspor på Månen og klimaforskningen, hvor NASA’s satellitter har forsynet hele det internationale samfund med data om klodens tilstand.

Det første spørgsmål, der melder sig, er, hvorfor USA vil vende tilbage til Månen i stedet for at tage det store spring til Mars. Her kan der nævnes fem centrale grunde:

1. Mars er langt væk

Problemet med Mars er, at det er et projekt, der vil strække sig over flere præsidentperioder, og som derfor let kan opgives undervejs.

De tekniske udfordringer er meget større, end mange forestiller sig. At sende et bemandet rumskib til Mars kan bedst sammenlignes med at sætte en raket på ISS og så sende den mod Mars. Så skulle rumstationen klare sig selv i 2-3 år uden forsyninger og især uden reservedele.

Når man ser på, hvor mange forsyninger og især reservedele, der hvert år opsendes til ISS, er det ret klart, at der er langt til at kunne bygge et stort bemandet rumskib, som kan klare sig selv helt uden hjælp fra Jorden i flere år.

LÆS OGSÅ: Professor: Så langt er vores rumrejser nået om 60 år

Det tager kun tre dage at flyve til Månen, og det vil give astronauterne en meget større tryghed, at hjælpen aldrig er mange måneder væk.

Desuden vil man på Månen få erfaring med at arbejde i lav tyngdekraft og ikke mindst at klare problemer med støv. De er alvorlige nok på Månen, fordi det simpelthen er umuligt at undgå at slæbe støv med ind efter en vandring.

På Mars er det meget værre, da støvet hvirvles rundt i den tynde atmosfære, når det blæser. Som bekendt er støv og elektronik ikke en god blanding – og hvis støvet er allergifremkaldende, er der også tale om en sundhedsrisiko.

2. Hjemlig Politik

Et måneprogram kan gennemføres på de otte år, en amerikansk præsident kan sidde i det Hvide Hus.

Da USA har meget dårlige erfaringer med, at en ny præsident vil gennemføre forgængerens rumplaner, er det nok klogt for Trump at have et program, som kan gennemføres på forholdsvis kort tid, hvis han ønsker at kunne tage æren af at ”Make the Moon great again”.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

At gennemføre et måneprojekt på under otte år vil dog kræve en betydelig forøgelse af NASAs budget, noget som kan være svært at forene med store skattelettelser.

3. International Politik

Kun amerikanerne har en økonomi og teknik stærk nok til at kunne planlægge en bemandet rejse til Mars. Men også for USA vil både Månen og især Mars være enorme udfordringer, som i praksis nok vil kræve et internationalt samarbejde.

Det vil nok være lettere at etablere et samarbejde om Månen end om Mars, simpelthen fordi Månen er et mere overkommeligt projekt, hvor også et mindre rumagentur som ESA kan bidrage.

Således har ESA været meget ivrig for at markedsføre deres ide om en ”Månelandsby”, et internationalt forskningscenter på Månen.

 

4. En ny måne

Vi har lært meget om Månen siden Apollo, og langt den vigtigste nye opdagelse er, at der er vand på Månen i form af is.

Isen er fundet af satellitter i bane om Månen, og den findes især i de polare egne under overfladen, hvor isen er blandet godt op med månestøv og klipper.

Men isen kan udvindes ved simpelthen at opvarme det isholdige materiale ved hjælp af solspejle. Isen er af afgørende betydning, fordi vand kan spaltes i ilt og brint, som er det mest effektive kemiske raketbrændstof, der kendes.

LÆS OGSÅ: Rumskibe med sejl kan sende os til andre stjerner

Hvis rumskibe kan optankes med ilt og brint hentet på Månen, er det muligt at nedsætte rejsetiden til Mars fra 6-8 måneder til 2-3 måneder. Med optankning i rummet får vi helt nye muligheder for at flyve ud i solsystemet, og endda gøre det så billigt, at kommercielle projekter som minedrift kan blive realistiske.

ESA månebase lunar base

ESA arbejder lige nu med et koncept, hvor månebasen skal 3D-printes. Den skal samles af robotter, og derefter skal et særligt 3D-printet lag beskytte beboerne mod stråling og mikrometeoroider. (Illustration: ESA / Foster + Partners)

Grunden er, at Månen har en lav tyngdekraft på kun 1/6 af Jordens. Denne lave tyngdekraft gør det forholdsvis nemt at sende beholdere med is bort fra Månen til ”tankstationer” i bane om Jorden, eventuelt ved brug af soldrevne katapulter.

Vi kan her citere Chris Liwicki, leder af firmaet Planetary Resources, som vil drive minedrift på asteroiderne:

“Water … will define the 21st century in space, as oil defined the 20th century on Earth.”

5. Tilstedeværelse

Der er en lovgivning om rummet, der gør det umuligt at eje planeter eller måner, men når det drejer sig om at udnytte ressourcer ved minedrift eller på anden måde, så er der i høj grad mulighed for fortolkning.

Ligesom Danmark håndhæver sin suverænitet over Grønland med Sirius-patruljen, vil man nok stå bedre ved at være tilstede på Månen eller andre steder, hvor der drives industri.

Her er ”Boots on the Ground” et godt udgangspunkt, hvis det kommer til retssager, om man kan sætte sig på et område med megen is eller mange mineraler – og dermed holde andre væk.

En ting er sikkert: Vi kan forudse et kapløb om at komme først til resurserne.

Vejen til Månen

Nu har præsidenten talt, og som altid er det NASA, der står tilbage med at skulle løse opgaven. Her afhænger alt af, hvordan Trump vil følge op med økonomiske midler og politisk støtte.

At sende mennesker tilbage til Månen er en ganske stor politisk opgave – ikke mindst fordi mange amerikanere nok hellere havde set en rejse til Mars.

”Månen har vi jo været på” er en sætning, man ofte hører. Det er svært at argumentere med, at seks korte ophold på Månen ikke er det samme som en udforskning af en hel verden.

Alene opdagelsen af is viser, at det ikke er nok at samle et par sten op i ækvatorområderne og så se, at de ikke indeholder spor af vand. Både hvad angår videnskab og muligheden for industriel udnyttelse er udforskningen af Månen kun lige begyndt – men Mars har altid haft en særlig magi.

NASA kan ikke gøre meget andet end at håbe på, at Trump kan holde interessen vedlige, og så se på de muligheder, der findes. Der er tre veje frem:

Uændret Budget

Selv hvis ikke alle andre projekter end måneprojektet skal slagtes, så vil det tage sin tid at vende tilbage til Månen – helt sikkert mere end otte år.

NASA har en stor SLS raket, som er stærkt forsinket med den første ubemandede prøveflyvning, der nu er sat til 2019, og et Orion rumskib, der kan sende astronauter til Månen.

NASAs enorme SLS raket er et af buddene på et rumskib, som kan flyve astronauter til Månen

NASAs enorme SLS raket er et af buddene på et rumskib, som kan flyve astronauter til Månen. Men projektet er vældig forsinket, og den første ubemandede prøveflyvning er udskudt til 2019. (Illustration: NASA)

Orion kan ikke lande på Månen, så der skal udvikles et nyt månelandingsfartøj.

Det begyndte man på i perioden 2004-2008, hvor daværende præsident Bush havde lanceret Constellation projektet, der omfattede både månelandinger og marsrejser. Men fartøjet nåede da at få navnet Altair – så nu får vi at se om dette fartøj bliver genoplivet.

LÆS OGSÅ: Vildt: 3D-printer skal bygge månebaser

Præsident Obama nedlagde dette projekt, og nu næsten 10 år senere vil det kræve en stor indsats at genoplive den gamle månelander fra Constellation – men det kan gøres. Men med et uændret budget vil vi nok ikke se nye fodspor på Månen før omkring 2030.

Til gengæld har NASA lige nu et projekt ”Deep Space Gateway” om en lille rumstation i bane om Månen.

Videnskabeligt set er det en god ide, men hvis målet nu er at lande på Månen så hurtigt som muligt, bliver det måske set som en omvej, selv om flere andre rumagenturer, herunder ESA og det russiske Roskosmos er meget interesserede i at være med i projektet.

Forøget Budget

Med et stærkt forøget budget vil NASA nok kunne løse opgaven på ret kort tid med egne raketter og rumskibe. Men det haster med at komme i gang.

Således tager det tid at bygge en 3000 ton tung raket som SLS, og månelandinger vil kræve meget mere end de 1-2 opsendelser om året, NASA lige nu regner med.

De har dog mulighed for at få støtte fra et firma som SpaceX, der virkeligt har noget at byde ind med.

Rent kommercielt program

NASA kunne vælge at overlade alt fra bygningen af raketter til rumskibe og månebaser til den private industri ved brug af det, der kaldes ”Fixed Price Contracting”. NASA har før sparet penge på denne måde, men det er en lidt risikabel vej.

Indtil nu har de private firmaer som SpaceX  leveret varen, men der er grænser for, hvad de kan klare, også selv om direktøren for SpaceX, Elon Musk, synes, at det hele egentlig er meget let.

Faren er at ende i en IC4 skandale, fordi der er tale om et meget stort projekt, der skal gå hurtigt – og det er da også spørgsmålet, om kongressen af politiske grunde vil gå med til så dyrt et projekt.

Men det er nok sandt, at Orion og SLS er langt dyrere end Dragon og Falcon raketter fra SpaceX.

En ny rumfart

En ting har Trump helt ret i, nemlig at en tilbagevenden til Månen ikke bliver en gentagelse af Apollo med ”Flag og Fodspor.”

Grebet rigtigt an, kan en tilbagevenden til Månen blive begyndelsen til en ny fase af rumfarten, hvor formålet er at udnytte rummet industrielt. Men det vil kræve både tålmodighed og en vis folkeoplysning.

Således skal vi passe på med ikke at oversælge de industrielle muligheder. Månen er ikke et Eldorado, der vælter sig i sjældne mineraler. Langt det meste af Månen består af såre almindelige og ikke særligt værdifulde klipper.

Alligevel er der muligheder. Således håber man på at kunne finde steder med platinmetaller, som jo er så vigtige for den moderne industri, både til elektronik og katalysatorer.

LÆS OGSÅ: Støvede data fra Apollo-missionerne afslører nyt om Månen

Disse metaller vil sandsynligvis findes ved meteorkratere, hvor meteorer eller små asteroider, som ofte indeholder disse metaller, er slået ned. Faktisk får vi langt de fleste platinmetaller her på Jorden fra ældgamle nedslagssteder som Sudbury i Canada.

En anden mulighed er desværre blevet meget oversolgt, nemlig udvinding af Helium-3 på Månen. Der findes Helium-3 på Månen, og det er særdeles velegnet som brændstof i en fusionsreaktor. Men der er to ret store problemer.

Er samfundet klar?

Det ene er, at vi endnu ikke behersker fusionsteknikken. Det vil i dag slet ikke være muligt at udnytte en stor tank med Helium-3 til energiproduktion, også selv om vi fik den foræret. Måske engang i fremtiden, men det er ikke det første projekt, man kommer til at gå i gang med.

Det andet problem er, at Helium-3 på Månen stammer fra solvinden.

De forholdsvis få Helium-3 atomer ligger begravet nede i månestøvet, og det vil kræve en ganske betydelig industri til at behandle de mange tusinder af ton månestøv hvert år, som er nødvendig for at udvinde de få ton Helium-3, der i teorien kan forsyne Jorden med energi. Igen: Det er et projekt for en fjernere fremtid.

Alligevel er der allerede nu nok at tage fat på. Spørgsmålet er, om den folkelige og politiske støtte er tilstede, ikke bare nu, men over en periode på mange år. Er vore samfund parate til at drage ud i solsystemet?

Hvorfor vil Trump tilbage til Månen? … og hvorfor ikke til Mars? was last modified: december 23rd, 2017 by Jörn
30. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Blot fire undersøgelser skal se på medicinsk cannabis

Penge fra politikerne rækker kun til små videnskabelige nedslag i stor dansk forsøgsordning

Hvis du håber på at få en masse videnskabeligt funderet viden ud af den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis, der træder i kraft 1. januar, bliver du slemt skuffet.

I alt har de politiske partier bag ordningen afsat 10 millioner kroner til videnskabelige undersøgelser i løbet af de fire år, forsøgsordningen løber. Partierne bag ordningen er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, SF.

Pengene vil formentlig blive fordelt på højst fire forskellige projekter og måske kun to, fortæller Thomas Senderovitz, direktør i den ansvarlige myndighed for udrulningen af forsøgsordningen, Lægemiddelstyrelsen.

Meget begrænset videnskab for 10 mio. kroner

Det er så få midler og projekter, at det reelt vil være umuligt at få fremskaffet ret meget viden, som vil kunne fortælle os noget sikkert nyt om medicinsk cannabis. Sådan lyder det fra Nanna Brix Finnerup, der forsker i blandt andet medicinsk cannabis’ effekt på smerter.

»Det er meget begrænset, hvor meget viden man kan få af 2-4 studier. Man kan for eksempel kun undersøge én speciel type smerter og 1-2 typer cannabis i ét studie, og det skal være meget stort, før man kan være ret sikker på resultatet,« siger hun.

»Samtidig har vi allerede 5-10 studier, der viser, at visse typer af medicinsk cannabis ikke har nogen effekt på smerter, så uanset hvad et studie måtte vise, vil det være en dråbe i havet, som ikke vil kunne fastslå, om der er en effekt,« siger Nanna Brix Finnerup, dr.med., professor på Institut for Klinisk Medicin – Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Hvordan får vi solid viden om medicinsk cannabis?

Forskning skal være færdig på to år

I oplægget fra Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet om forsøgsordningen hedder det endda, at forskere skal afrapportere deres resultater senest 1. maj 2020.

Forskere har med andre ord kun to år til at udtænke forsøg, finde forsøgspersoner, lave deres undersøgelse og analysere og fortolke deres data.

»Det vil gøre det meget svært at sige noget om bivirkningerne på lang sigt. Man kan ikke se langtidsbivirkninger på de uger til måneder, som et kontrolleret forsøg kan nå at vare under de betingelser, og det vil gøre det meget svært at komme med skarpe konklusioner,« bemærker Nanna Brix Finnerup – og tilføjer på den positive side, at det trods alt er bedre med nogen viden end ingen viden.

LÆS OGSÅ: Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv

Viden fra udlandet skal lappe gigant-hul

Sundhedsminister Eller Trane Nørby (V) er enig i, at pengene næppe vil gøre, at vi får dækket al den viden, vi mangler om medicinsk cannabis – et kæmpehul om virksomme stoffer, effekter og bivirkninger som mange forskere har gjort opmærksom på i flere artikler på Videnskab.dk.

Men det er meningen, at myndighederne som en del af forsøgsordningen skal indsamle informationer fra både læger, der udskriver medicinsk cannabis, fra anden forskning og fra tilsvarende ordninger i udlandet.

»På den måde får vi ikke kun information fra undersøgelser i Danmark, men også erfaringer og viden fra andre dele af verden,« siger Ellen Trane Nørby som svar på Videnskab.dk’s spørgsmål om de få undersøgelser.

Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen supplerer:

»Det er jo ikke almindeligt, at det offentlige finansierer afprøvning af nye produkter. Det er firmaer, der gør det. Skulle private aktører også være villige til at undersøge effekter, skal de være velkomne til at gøre det,« siger Thomas Senderovitz.

Hvem kan give penge?

Andre aktører kunne for eksempel være medicinalindustrien, interesseorganisationer eller fonde.

Du kan læse mere om mulige danske undersøgelser i artiklerne Hvordan får vi solid viden om medicinsk cannabis? og Overblik: Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark.

To nye midler på vej til drik eller inhalering

Udmeldingerne kommer, efter et flertal i Folketinget endeligt har besluttet, hvordan forsøgsordningen med medicinsk cannabis skal strikkes sammen. (Se loven på Folketingets hjemmeside.)

På et pressemøde mandag fortalte Lægemiddelstyrelsen og sundhedsministeren om flere elementer i forsøgsordningen, herunder:

  • To nye produkter er godkendt til at komme på markedet fra 1. januar. Begge produkter vil være tørret cannabisblomst, som enten kan drikkes i te eller indtages som damp via en inhalator.
  • Prisen for medicinsk cannabis nok til at lave en kop te om dagen ligger i øjeblikket til at blive 948 kroner om måneden, men den kan justeres hver 14. dag på www.medicinpriser.dk
  • 11 tilladelser er nu givet i Danmark til dyrkning af cannabis, der skal bruges medicinsk

Du kan læse mere om forsøgsordningen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Hvem vil medicinsk cannabis gavne?

Hverken sundhedsministeren eller Lægemiddelstyrelsen kan fortælle, hvilke patienter der vil have særlig gavn af de to nye produkter eller andre på markedet. Vi ved nemlig ganske lidt om, hvilke sygdomme eller lidelser medicinsk cannabis kan have en effekt på – og hvilken effekt det så er.

LÆS OGSÅ: Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter

Lægemiddelstyrelsen har ud fra international litteratur (forskning) på området konkluderet generelt, at 3-4 typer patienter ser ud til at have en vis gavn af medicinsk cannabis.

Alligevel kan alle patienter principielt få medicinsk cannabis. Reglerne er lavet sådan, at landets læger fra 1. januar kan udskrive medicinsk cannabis til lige den patient, de selv måtte vurdere kan have gavn af det – hvordan de så end måtte vurdere det.

Lægemiddelstyrelsen bemærker nemlig også, at der ligger mindre evidens til grund for at sende medicinsk cannabis ud i befolkningen, end der normalt gør, når et lægemiddel kommer på markedet. Derfor bør læger også som det første udskrive velkendt medicin til syge mennesker.

Den eksisterende viden er for eksempel så begrænset, at der ikke kan laves indlægssedler til den medicinske cannabis, som man ellers kender det fra lægemidler, så patienter kan læse om anbefalet indtag og bivirkninger.

Læger i tvivl må spørge deres kolleger

Ellen Trane Nørby forklarer, at det skyldes politiske beslutninger, som blandt andet hviler på en »utålmodighed på patienternes vegne.«

Hun siger, at læger i tvivl må spørge sine kolleger.

»Vi ved, at der allerede er specialiserede læger derude, og derfor er jeg sikker på, at man kan få god viden fra kolleger, hvis det her så at sige er uopdyrket land,« siger Ellen Trane Nørby til Videnskab.dk.

Andre årsager til at indføre forsøgsordningen er ifølge Ellen Trane Nørby at forsøge at stoppe væksten af salget af cannabis på det sorte marked, hvor man hverken kender kvalitet eller indhold af de aktive stoffer THC og CBD – samt at dyrkning af cannabis herhjemme vil give nye arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

Store ambitioner for videnskab kan ikke realiseres

Ambitionerne er ellers store for forskningen, når man læser om hensigten i forsøgsordningen, der nævner en masse muligheder for forskellige studier.

»Projekterne kan eksempelvis være randomiserede kliniske forsøg, case control studier, interaktionsstudier, eller studier, der belyser anvendelsen af cannabisprodukter i forhold til konventionel behandling mv.,« skriverLægemiddelstyrelsen.

Realistisk set bliver det kun til et lille udsnit af de drømme, der kan blive til virkelighed.

»Hvis vi skal have viden, der kan guide behandling, skal vi først bruge randomiserede kliniske forsøg til at finde ud af, om der er effekt på de forskellige symptomer og også gerne langtidsstudier til at vurdere langtidsbivirkninger. Interaktionsstudier er normal noget, medicinalindustrien laver, men det sker nok ikke i dette tilfælde, så det er et stort problem,« bemærker Nanna Brix Finnerup.

Kilder

  • Nanna Brix Finnerups profil (AU)
  • Lægemiddelstyrelsens oversigtsside om forsøgsordningen
Blot fire undersøgelser skal se på medicinsk cannabis was last modified: december 23rd, 2017 by Jörn
29. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Sensationel tyngdebølgemåling åbner nyt kapitel i udforskningen af rummet

For første gang i menneskehedens historie er det lykkedes at opfange både lyd og lys fra en hændelse i rummet. »Det kan slet ikke understreges, hvor betydningsfuldt det er,« siger en dansk forsker.

Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

Det er ekstremt svært at måle tyngdebølger og kræver en uhyggelig præcision – i særdeleshed når det kommer til tyngdebølger fra neutronstjerner.

Det åbnede et nyt kapitel i astrofysikken. Allerede nu, i 2017, kan vi åbne det næste:

Tyngdebølger

Tyngdebølger, eller gravitationsbølger, er små krusninger i selve rumtiden og stammer fra nogle af de voldsomste begivenheder i universet.

De udsendes, når to masser accelererer i forhold til hinanden – for eksempel når sorte huller eller neutronstjerner kredser om hinanden.

Du kan læse en mere uddybende forklaring af fænomenet i artiklen ’Hvad er tyngdebølger?’

For første gang nogensinde er det lykkedes astrofysikere at kombinere signalet fra tyngdebølge-detektorer med data fra teleskoper, som måler elektromagnetisk stråling – det vil sige blandt andet synligt lys, infrarødt lys og ultraviolet lys.

Det er med andre ord første gang i historien, at mennesker har målt både lyd og lys fra samme hændelse i rummet.

»Det er en landvinding i menneskehedens opfattelse af, hvad det er for et univers, vi lever i, og det indebærer så mange vigtige ting på én gang, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte. Det kan slet ikke understreges, hvor betydningsfuldt det er,« lyder det fra Jonatan Selsing, som arbejder ved Dark Cosmology Centre (DARK) på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

I dag, mandag, udsendes et hav af videnskabelige artikler om arbejdet, som indebærer samarbejder med 70 observatorier. Det danske grundforskningscenter DARK er på forfatterlisten til 21 af disse artikler, og danske DTU Space er med på 4.

»Wow, kan de måle dem allerede?!«

Det er signalet fra to neutronstjerner, der er kredset tættere og tættere på hinanden for til sidst at kollidere, som er blevet opsnappet af de amerikanske LIGO-detektorer samt den europæiske Virgo-detektor.

Det kræver en helt utrolig præcision at måle tyngdebølger i det hele taget – og en endnu større præcision, når det kommer til neutronstjerner i forhold til de sorte huller, som er det eneste, detektorerne hidtil har opsnappet, fortæller ph.d.-studerende Sophie Schröder.

Ordforklaringer

Neutronstjerner repræsenterer slutstadiet af stjerner med en masse, som er mellem 8 og 25-30 gange Solens.

Når stjernen har opbrugt sit brændstof, eksploderer den som en supernova, og tyngdekraften sætter atomerne i dens kerne under så stort et pres, at elektroner og protoner finder sammen og bliver til neutroner.

Man kan sige, at stjernens indre forvandles til en kæmpemæssig atomkerne.

Neutronstjerner er uhyggeligt tætte – hvis du havde en sukkerknald, som udelukkende bestod af neutronstof, ville den veje en milliard ton.

Sorte huller: De allerstørste stjerner efterlader ikke neutronstjerner, men i stedet sorte huller. Her er massen af stjernens indre så stor, at stoffet kollapser fuldstændig, og der dannes et område med så stærk tyngdekraft, at end ikke lys kan undslippe.

Elektromagnetisk stråling er overførsel af energi i form af bølger, der både har elektrisk og magnetisk karakter. Læs mere i boksen under artiklen.

»Det er helt vanvittigt, at de har kunnet måle de her tyngdebølger, for de laver forskydelser i rumtiden, som svarer til fraktioner af en hårsbredde. Specielt for neutronstjerner er det utroligt, fordi de er mindre massive end sorte huller og laver meget mindre bølger. Vi havde slet ikke regnet med, at de ville kunne måle dem endnu, så det var bare sådan: ’Wow, kan de måle dem allerede?!’«

Du kan læse mere om, hvordan man måler en tyngdebølge i artiklen ’Hvad er tyngdebølger?’

Lys kan ikke undslippe sorte huller

Tyngdebølger bliver produceret, når masser accelererer, og på nuværende tidspunkt er vores teknologi kun lige akkurat god nok til at kunne måle bølgerne fra de mest voldsomme begivenheder i universet.

Derfor giver det mening, at de første fire detektioner af tyngdebølger har stammet fra den gigantiske udløsning af energi, som kollisionen af to sorte huller, det mest massive universet har at byde på, repræsenterer.

Men de sorte hullers enorme massekoncentration betyder samtidig, at intet, end ikke lys, kan undslippe dets klør, når først det er indfanget.

LÆS OGSÅ: Hvad er et sort hul?

Derfor har fysikerne gået og ventet på, at detektorerne skulle opsnappe signalet fra kollisionen af to neutronstjerner. Ifølge teorierne skulle sådan et sammenstød nemlig producere en udsendelse af stof så ekstremt varmt, at det skulle lyse op i det målbare lysspektrum.

17. august 2017 lykkedes det endelig: Tyngdebølgeobservatorierne opsnappede et signal, som kun kunne tolkes som neutronstjerner.

Det var dog langtfra givet, at det skulle kunne lade sig gøre at måle lyset fra et neutronstjernesammenstød, selv hvis det lykkedes detektorerne at opfange et sådant.

Først skulle man nemlig ’lige’ finde ud af, hvor hændelsen egentlig var foregået henne, så man kunne pege lysteleskoperne i den retning. Vel at mærke inden eftergløden fra den voldsomme udsendelse af stof havde fortaget sig.

Det nytter ikke noget at kunne høre en lyd, hvis man ikke ved, hvor den kommer fra.

LIGO/Virgo = det perfekte makkerpar

25. august satte LIGO et foreløbigt punktum for denne omgang observationer, som begyndte 30. november 2016. Virgo startede sine observationer 1. august 2017, og det var altså lige tid nok til, at de begge kunne måle det nyeste signal, som tikkede ind 18. august 2017.

Få dage forinden målte de tre detektorer det fjerde signal fra kollisionen af to sorte huller. Det kan du læse mere om i artiklen ’Nye tyngdebølger opsnappet: Nu ved vi, hvor de kommer fra’.

Derfor var forskerne i første omgang bare utroligt glade for at have opsnappet tyngdebølgesignalet fra kollisionen af neutronstjerner, som man aldrig har gjort før. Det er det, alle i feltet har ventet på, lyder det fra professor Jens Hjorth, som står i spidsen for DARK.

»Vi fik nyheden om neutronstjernesammenstødet på sidste dag af en seks ugers tyngdebølgeworkshop, og det virkede som en perfekt afslutning på det forløb. Vi var vildt oppe at køre og samlede os inde i et lille lokale, hvor vi bare hoppede og dansede af glæde.«

LÆS OGSÅ: Dansker løser gåde om neutronstjerner

10,5 times intens eftersøgning gav pote

Det skulle dog hurtigt vise sig, at heldet ikke var opbrugt. Præcis 1,7 sekunder efter, at LIGO og Virgo rapporterede at have målt signalet fra neutronstjerneskollisionen, som har fået navnet GW170817, detekterede NASA-rumteleskopet Fermi og ESA’s INTEGRAL-satellit nemlig et kort gammaglimt.

Gammaglimt er meget intense udbrud af gammastråling fra døende eller døde stjerner, og næst efter Big Bang er det de mest intensive elektromagnetiske fænomener i universet. Deres detektion kom fuldstændig uafhængigt af LIGO og Virgos målinger, hvilket var en ret klar indikation på, at de hang sammen, siger Jonatan Selsing.

LÆS OGSÅ: Gammaglimt afslører kosmisk kæmpekollision

»Hele det internationale miljø blev alarmeret, og alle teleskoperne peget i samme retning for at se, om man kunne lokalisere hændelsen, der havde udløst det. Det er lige præcis dét, man har ventet på, siden de første tyngdebølger blev detekteret, og alle store teleskoper i verden har haft et program, der var forberedt på, når det skete,« siger han.

Efter 10,5 time lykkedes det: Swope-teleskopet lokaliserede som de første den optiske efterglød – det vil sige lysresterne af det stof, som blev slynget ud fra kollisionen – og dernæst blev den bekræftet af adskillige andre.

Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

Dette billede fra VIMOS-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope i Chile viser galaksen NGC 4993, hvor kollisionen fandt sted. Det er første gang i verdenshistorien, at vi har billeder i synligt lys fra en tyngdebølgebegivenhed. (Illustration: ESO/A.J. Levan, N.R. Tanvir)

Nu kan vi lede efter nye, vilde fænomener

Dermed kunne astrofysikerne, for første gang nogensinde, måle ikke ’bare’ tyngdebølger, men også gammastråler, røntgenstråler, ultraviolet stråling, radiobølger, infrarødt lys og synligt lys fra en tyngdebølgebegivenhed.

Tyngdebølger er (ikke) lyd

I denne artikel skriver vi, at tyngdebølger er en måde at ‘høre’ rummet. Strengt taget er det forkert. Tyngdebølger er ikke lyd – det er svingninger i tid og rum.

Lyden er en analogi, en måde at oversætte tyngdebølgerne til en sans, som vi mennesker faktisk har.

Man kan sige det på den måde, at forskerne måler, hvor mange gange neutronstjerner drejer om hinanden i sekundet. Denne frekvens kan de efterfølgende oversætte til en tone – den karakteriske ‘chirp’-lyd, som gik verden rundt i starten af 2016.

Kilde: Jonatan Selsing, Niels Bohr Institutet

»Jeg føler mig meget heldig. Jeg har hele tiden troet på, at det ville ske, men at det sker i første hug – det er kæmpe stort,« lyder det fra Jens Hjorth.

Muligheden for at kombinere elektromagnetiske observationer med tyngdebølger betyder, at vi pludselig kan observere vores nyerhvervede høresans med vores eksisterende, og meget veludviklede, synssans.

LÆS OGSÅ: Forskere: Disse fund kan vi forvente af tyngdebølger

Jonatan Selsing sammenligner det med et stå i et mørkt rum, hvor du kun kan bruge dine ører. Du kan høre noget, der pusler ovre i hjørnet, men ikke særlig godt, og dine øjne ved ikke, om du er blevet skør. Pludselig er der nogen, der tænder for lyset.

»Det er en teknologisk landvinding, som giver os muligheden for på et fundamentalt plan rent faktisk at bruge vores nye tyngdebølgesanseapparat. Vi mennesker sanser primært med vores øjne, og det meste af vores information om rummet får vi i dag gennem elektromagnetisk stråling. Nu kan vi kombinere vores to sanser og lede efter nye, vilde fænomener, som vi aldrig har haft adgang til før.«

Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

Her ses et kort over de 70 observatorier, som var med til at måle eftergløden af tyngdebølgebegivenheden GW170817 i timerne, dagene og ugerne efter kollisionen fandt sted. (Illustration: LIGO/Virgo)

Et ufatteligt hemmelighedskræmmeri er slut

Det amerikanske LIGO-observatorium er kendt for at holde kortene tæt til kroppen, og denne omgang har ikke været nogen undtagelse. Alle involverede har skrevet under på, at de ikke ville dele deres viden med nogen før i dag, mandag 16. oktober, kl. 16.

Det er temmelig imponerende taget i betragtning af, at en af de største videnskabelige artikler, der udkommer i dag og også har forskere på DTU Space på forfatterlisten, har omkring 4.000 forfattere fra 949 institutter.

LÆS OGSÅ: Rygter om tyngdebølger fra kolliderende neutronstjerner

Jens Hjorth fortæller, at det har været svært at vide, hvem af sine kollegaer man kunne dele begejstringen – og ikke mindst det intensive dataarbejde – med de seneste to måneders tid.

»Det har været – og er stadig – for vildt. Et ufatteligt hemmelighedskræmmeri. Nogle har haft aftaler med LIGO, andre havde ikke, og man vidste, at hvis man spurgte folk, om de havde skrevet under, og de svarede ’På hvad?’, så vidste man, at de ikke var med i aftalen.«

Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

Neutronstjernekollisionen fandt sted i galaksen NGC 4993, som ligger 140 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Søslangen, også kendt som Havslangen, på den sydlige himmelkugle. (Illustration: ESO, IAU and Sky & Telescope)

Åbner nye perspektiver og ny fysik

Alle forskere, Videnskab.dk har talt med, er enige om, at vi nu er rykket et kvantespring frem i vores muligheder for at forstå vores univers.

»Det her er en kæmpemæssig opdagelse, som åbner et nyt vindue til udforskningen af universet. Vi har endelig forbundet de to forskellige måder at kigge på universet ved at observere den samme hændelse både i lys og i gravitationsbølger. Det i sig gør det her til en milepæl,« lyder det for eksempel fra professor Enrico Ruiz-Ramirez, som har spillet en central rolle i at levere den teoretiske ramme omkring de nye observationer. Han arbejder delt mellem Niels Bohr Institutet og University of California.

Du kan læse mere om hans arbejde i artiklen ‘Stjernernes retsmediciner løser kosmiske gåder‘.

Også Thomas Tauris, der er astrofysiker ved universitetet i Bonn i Tyskland og adjungeret professor ved Aarhus Universitet, mener, at »sammenkoblingen af gravitationsbølger og elektromagnetisk stråling fra en og samme begivenhed åbner for helt nye perspektiver inden for observationel astrofysik,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Har allerede afsløret ny viden om universet

Kombinationen af tyngdebølger og elektromagnetisk stråling kan altså give os et væld af nye informationer om universet. Og det har den faktisk allerede gjort.

For eksempel har det nye datasæt med stor sandsynlighed fundet en af de primære kilder, hvis ikke den eneste kilde, til de meget tunge grundstoffer i vores univers. For eksempel guld og platin. Det følger Videnskab.dk op på i en senere artikel.

LÆS OGSÅ: Guld – det mest værdifulde af alle grundstoffer

En anden vigtig opdagelse, som den nye detektion har kastet af sig, er bekræftelsen af, at korte gammaglimt stammer fra neutronstjerner, der kolliderer.

I årevis har forskerne teoretiseret over, at de to fænomener hang sammen. Nu er det for første gang lykkedes at koble dem direkte til hinanden.

»Man har snakket om det i 40-50 år, og nu kan vi for første gang faktisk begynde at bruge det som et grundlag for at forklare nogle af de observationer, vi gør,« fortæller seniorforsker Søren Brandt, som arbejder ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space og er en af de bærende kræfter på INTEGRAL-satellitten, der sammen med Fermi detekterede gammaglimtet fra GW170817.

Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

En kunstners illustration af en såkaldt ‘kilonova’, som er produktet af et neutronstjernesammenstød, og som forskerne, baseret på de nye målinger, mener producerer tunge grundstoffer såsom guld og platin. (Illustration: ESO/L. Calçada/M. Kornmesser)

»Vi har fundet den hellige gral«

Tyngdebølger blev forudsagt af Albert Einstein for 100 år siden. Da det første gang lykkedes forskerne at detektere dem, gik nyheden verden rundt, og for ganske nylig udløste arbejdet en Nobelpris i Fysik.

Denne nye måling virker måske mindre sammenlignet med den første – simpelthen fordi det var første gang nogensinde, at man formåede at måle tyngdebølger – men til gengæld er den langt mere brugbar, lyder det fra Daniele Malesani, som er ansat i postdoc-stilling hos DARK, hvor han arbejder med gammaglimt.

»Nu kan vi for første gang måle og karakterisere alting så meget bedre, og det er jo det, videnskab handler om: At måle på tingene, ikke bare konstatere, at de er der. Det er næsten ikke til at tro på, at det her faktisk er sket, og jeg ved ikke, om det kommer til at ske igen i min livstid. Vi har fundet den hellige gral – nu kan vi begynde at drikke fra den.«

Kan udløse ny Nobelpris

Det kan da heller ikke udelukkes, at arbejdet med tyngdebølger kan udløse endnu en Nobelpris på baggrund af de nye resultater, mener Jens Hjorth.

»Hvis det her var kommet først, var det det, der havde fået Nobelprisen, det er jeg slet ikke i tvivl om. Måske den vil blive uddelt igen for denne opdagelse.«

Med det nye datasæt bliver der åbnet op for, at alle astronomer kan deltage i arbejdet med tyngdebølger, eftersom elektromagnetiske målinger er standard astronomi, lyder det fra Jens Hjorth.

»På den måde bliver den mængde af information, vi nu kan trække, enorm.«

Videnskab.dk besøger Niels Bohr Institutet i dag, mandag d. 16., når LIGO og Virgo afslører deres resultater for offentligheden. Vi bringer en artikel med deres begejstrede reaktioner senere i dag.

Masser af dygtighed – og et utroligt held
Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger neutronstjerner kolliderende stjerner kollision

En kunstners illustration af et neutronstjernesammenstød. (Illustration: ESO/L. Calçada/M. Kornmesser)

Selvom signalet fra GW170817 er jagtet med dygtighed gennem mange år af flere end 1.000 fysikere, har der også været heldige omstændigheder involveret.

Alene det faktum at begivenheden blev ledsaget af et kort gamma-glimt, der netop pegede i vores retning, og som samtidig var det hidtil nærmeste målte gammaglimt blandt de tusinder, man hidtil har observeret, er et utroligt held, lyder det fra Thomas Tauris.

Desuden er tyngdebølger fra neutronstjerner svagere end tyngdebølger fra kollisionen af to sorte huller, og hændelsen var kun lige akkurat inden for grænsen af, hvad Virgos detektor kan opfange.

Forstå elektromagnetisk stråling

Himmellegemer (bortset fra sorte huller) udsender elektromagnetisk stråling i mange forskellige bølgelængder, og astronomer vil gerne opfange så meget stråling som muligt, når de undersøger et objekt.

  • Gammastråling er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling. Den udsendes i såkaldte gammaglimt fra nogle af de voldsomste begivenheder i universet. Gammastråler har dog svært ved at trænge igennem atmosfæren, så det kræver rumteleskoper at opfange gammastråler fra kosmiske kilder.
  • Røntgenstråler kan også kun opfanges af rumteleskoper. I universet kommer kraftige røntgenstråler for eksempel fra stof, der er på vej ned i et sort hul.
  • Ultraviolet stråling har kortere bølgelængder end det lys, vi kan opfange med øjnene. Solen udsender ultraviolet lys, men det meste bliver stoppet af ozonlaget. Den ultraviolette stråling opfanges bedst af rumteleskoper.
  • Optisk lys er det, vi kan se med øjnene. Lys fra himmellegemer kan opfanges af optisk teleskoper på Jorden eller i rummet.
  • Infrarød stråling har længere bølgelængde end synligt lys. Strålingen trænger dårligt gennem atmosfæren, men den kan observeres fra højtliggende teleskoper, fra fly og fra rumteleskoper. Det nærinfrarøde lys er det, der ligger tættest på det synlige lys.
  • Radiobølger er de elektromagnetiske bølger, der har længst bølgelængde. De kaldes sådan, fordi de benyttes til radiotransmissioner, men de udsendes også naturligt af mange himmellegemer.

Kilder

  • Jens Hjorths profil (NBI)
  • Daniele Malesanis profil (NBI)
  • Sophie Schröders profil (NBI)
  • Jonatan Selsings profil (NBI)
  • Søren Brandts profil (DTU Space)
Sensationel tyngdebølgemåling åbner nyt kapitel i udforskningen af rummet was last modified: december 23rd, 2017 by Jörn
28. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Stories

Kolliderende neutronstjerner kan have udsendt ‘kokoner’

Det sammenstød mellem to neutronstjerner, der blev observeret 17. august 2017, var en rodet affære. Forskerne forsøger stadig at danne sig et billede af, hvad der egentlig skete i den fjerne galakse cirka 140 millioner lysår herfra.

Sikkert er det, at der først blev målt tyngdebølger. Umiddelbart derefter målte rumteleskoper et gammaglimt – en kortvarig, kraftig puls af gammastråling – og siden blev der målt elektromagnetisk stråling i alle mulige bølgelængder.

Der er enighed om, at to neutronstjerner kredsede stadig tættere om hinanden, indtil de til sidst smeltede sammen. I den forbindelse blev der dannet et sort hul – eller måske en meget stor neutronstjerne – samtidig med at store mængder stof blev slynget ud i rummet.

Historien kort
  • Ved to neutronstjerners sammenstød blev der blandt andet udsendt gammastråling, røntgenstråling og radiobølger.
  • Disse former for stråling kan enten være fra en smal jet eller en bredere ‘kokon’. Ny forskning peger på det sidste.
  • Dansk professor er dog ikke overbevist.

Men præcis hvor i den kaotiske kollision, det observerede gammaglimt og senere røntgenstrålingen og radiobølgerne kom fra, er stadig et varmt emne.

Spørgsmålet er, hvad der udsendte disse former for elektromagnetisk stråling.

En kokon af materiale kom imod os

Det har en gruppe astrofysikere nu et bud på. De mener, at strålingen blev udsendt fra en form for asymmetrisk boble af stof, der fik fart på i de første sekunder efter sammenstødet – en boble, som kaldes en kokon.

I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature argumenterer forskerne for, at der blev udsendt sådan en kokon – en vid udstrømning af materiale – omtrent i retning af os (men for den sags skyld også væk fra os).

»Måske er kokoner et almindeligt resultat af sammensmeltningen mellem neutronstjerner,« skriver radioastronom og medforfatter til artiklen Keith Bannister fra den australske forskningsinstitution CSIRO i en pressemeddelelse.

»Nu ved vi, hvordan de giver sig til kende. Så kan vi gå på jagt efter dem.«

Vidvinklet udstrømning forklarer radiobølger

Ifølge forskerne kan sådan en kokon bedst forklare observationerne af røntgenstråling og radiobølger, specielt det faktum, at intensiteten af radiobølgerne steg helt frem til 18. november, 93 døgn efter sammenstødet.

»At radiosignalet gradvist blev kraftigere, indikerer en vidvinklet udstrømning af materiale, der bevægede sig væk fra de sammensmeltede neutronstjerner med hastigheder nær lysets,« fortæller førsteforfatter Kunal Mooley fra National Radio Astronomy Observatory i USA i en pressemeddelelse.

I starten var forskerne ellers mest tilbøjelige til at mene, at strålingen kom fra en såkaldt jet. De astrofysiske jets opstår, når kraftige magnetfelter får ladede partikler til at fare af sted i med noget nær lysets hastighed. Så udsendes stråling i ret kompakte kegler i to forskellige retninger langs med det astronomiske objekts rotationsakse.

Jet fordrede kokon

Gammaglimtet var ikke særlig kraftigt, og det blev forklaret med, at strålingen fra jetten kun strejfede Jorden – vi var ikke lige i sigtelinjen.

I den nye, videnskabelige artikel afviser forskerne ikke, at der blev skabt jets i kollisionen, men de anser det for usandsynligt, at røntgenstrålingen og radiobølgerne kom fra selve jetten.

I stedet mener de, at jetten kan have forsynet en større udstrømning af stof med energi – at materiale udkastet i sammenstødet mellem neutronstjernerne så at sige kvalte jetten og stjal dens energi, så den aldrig rigtig foldede sig ud.

Stoffet lagde sig altså som en kokon rundt om jetten – deraf navnet. En kokon udbreder sig i en større vinkel end en jet.

»En jet kan ikke udelukkes«

»Det er god videnskab, og det er fair nok at pointere, at der ikke nødvendigvis har været en jet. Det er også rigtigt, at modeller med en klart afgrænset jet – en såkaldt top hat jet – nu kan afvises,« siger professor Jens Hjorth fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Jet eller kokon

Her ses forskellen mellem jets (til venstre) og kokoner (til højre). Kokonen er bredere, hvilket gør det lettere at forklare, hvordan visse former for stråling kunne opfanges på Jorden. (Illustration: D. Berry/NRAO/AUI/NSF)

Jens Hjorth forsker selv i emnet, men har ikke været involveret i den aktuelle, videnskabelige artikel. Han mener dog ikke, at man nu fuldstændig kan udelukke, at der har været en jet på spil.

»Det er en interessant og realistisk model, men jeg mener ikke, at muligheden for en jet er udelukket med den. Både kokon-udsendelsen og en struktureret jet kan forklare dataene, som de er nu. Sådan ser jeg det,« siger han.

»Det kunne godt være en struktureret jet, hvor der ikke er en klar begrænsning af jetten – hvor der er udstråling uden for den. Og så er spørgsmålet, om den ene af modellerne kan udelukkes med nye observationer,« fortsætter Jens Hjorth.

»Det kan også være, at de to modeller vil nærme sig hinanden så meget, så det faktisk er de samme fysiske fænomener, de forudsiger.«

Vid vinkel giver flere observationer

Om ikke andet er det kun en fordel for forskerne, hvis en del af strålingen efter et neutronstjernesammenstød udsendes i en bred kegle frem for en snæver.

Når strålingen udsendes fra en vidvinklet udstrømning af materiale, er der nemlig større sandsynlighed for, at strålingen rammer Jorden og fanges af teleskoper.

Dermed vil man kunne observere mere stråling fra flere af de kosmiske kollisioner i fremtiden.

Kilder:
  • ‘A mildly relativistic wide-angle outflow in the neutron-star merger event GW170817’. Nature (2017), DOI: 10.1038/nature25452
  • Jens Hjorths profil (KU)
Kolliderende neutronstjerner kan have udsendt ‘kokoner’ was last modified: december 23rd, 2017 by Jörn
27. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Stories

H.C. Andersen flettede verdens første julehjerte

Hvem anden end eventyrdigteren over dem alle – H. C. Andersen – kunne skabe verdens første flettede julehjerte?

H.C. Andersen flettede verdens første julehjerte

Det første flettede julehjerte menes at være lavet af vor nationaldigter H. C. Andersen, som i 1860´erne flettede et julehjerte i gult og grønt papir, men uden hank.

Den kom først over ti år senere, og derfra gik det stærkt. I dag findes der næppe et eneste juletræ uden mindst et flettet julehjerte – og gerne mange.

Og mon ikke alle børn prøver at sidde med svedige fingre og bakse i lang tid, inden de stolt kan fremvise deres første – lidt krøllede – julehjerte?

Der er også nogen, som gør det at lave julehjerter til en kunst. En af dem er Sune Nielsen fra København.

Men hvorfor kaster man sig over kunstfærdigt flettede julehjerter? Sune Nielsen siger:

– At lave julehjerter er spændende, især fordi mulighederne er ubegrænsede. Så det er er en herlig legeplads, og i et H. C. Andersen-år som i år burde der være ekstra gang i fletterierne, også fordi julehjertet har kvaliteter nok i sig til at blive til en selvstændig kunstart.

I Sune Nielsens familie er der altid blevet lavet julehjerter. Selv blev Sune primært inspireret af sine brødre, som eksperimenterede med deres egne motiver. Den idé har han efterfølgende taget op og videreudviklet.

– Ja, jeg synes stadig det er både givende og sjovt at lave julehjerter – også fordi de for mig er et universelt-kristnet symbol på Guds kærlighed, fordi et julehjerte kan rumme alt, præcis som Guds kærlighed kan det.

H.C. Andersen flettede verdens første julehjerte was last modified: december 14th, 2017 by Jörn
20. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
kirkekristendomMoments

Oversigt over de mest kendte julesalmer

Hvert år vender kirken tilbage til mange af de samme julesalmer, men hvilke salmer er det nu lige? Læs mere om de salmer, der oftest synges ved kirkens julegudstjenester

Mange salmer synges igen år efter år ved de kirkelige julegudstjenester, og når danskerne går om juletræet. Kristendom.dk giver her en oversigt over nogle af de brugte julesalmer.

1. Glade jul, dejlige jul

En af de salmer der oftest bliver sunget, mens der danses om juletræet, er "Glade jul, dejlige jul". Foto: Jonas Olufson/ritzau

Det er den tyske julesang “Stille Nacht”, der både med tekst og melodi har været inspirationen til Ingemanns julesalme. Og ligesom Stille Nacht har gået sin sejrsgang over hele verden fra den lød første gang i 1818 i en lille kirke ved Salzburg, sådan er Glade jul, dejlige jul en af vore mest kendte og brugte julesalmer.

Det fortælles, at Stille Nacht blev til ved, at orgelet i den lille kirke ikke ville fungere pga. fugtighed. Præsten og organisten, der begge var musikbegavelser fik da både digtet og sat melodi til Stille Nacht og opført den som afslutning på julenatsmessen. Glade jul, dejlige jul afslutter også ofte vores juleaftensgudstjeneste. Dens popularitet skyldes ikke mindst den stærke stemning, som kommer til udtryk i ordene.

Find julesalmen og melodien her.

2. Et barn er født i Betlehem

Et af danskernes favoritsalmer til dansen om juletræet er "Et barn er født i Betlehem". Foto: Claus Bonnerup/ritzau

Ligesom “Det kimer nu til julefest” er fast på salmerepertoiret, sådan gælder det også “Et barn er født i Betlehem”. Salmen, som er digtet af Grundtvig i 1820 og igen bearbejdet af ham i 1845, stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Her blev den til i forbindelse med de andagter, man holdt ved juletid. Det skulle i øvrigt være Frans af Assisi, der i 1223 opfandt julekrybben.

Grundtvig gør den gamle hymne til en menighedssang og digter videre på den, idet han lader os holde jul i selve himlen (v. 6). Den endelige salme uddelte Grundtvig ved en julegudstjeneste i Vartov kirke i 1845. Salmen gjorde her et dybt indtryk på menigheden.

Find julesalmen og melodien her.

3. Dejlig er den himmel blå 

"Dejlig er den himmel blå" blev skrevet i 1810, og salmen er stadig en af de mest populære til jul. Foto: Jonas Olufson/ritzau

”Dejlig er den himmel blå”, er en dansk folkefavorit og ligeledes en af Grundtvigs mest kendte salmer. Salmen synges både i kirkelig sammenhæng i juletiden, og i Familien Danmarks hjem, når der skal danses om juletræet.

Grundtvigs første udgave af salmen skrev han i 1810, hvor den blev udgivet med titlen ”De hellige tre konger”. Der var tale om en lang salme, med hele 19 strofer, der blev væsentligt forkortet da han i 1853 omskrev salmen til den version, vi kender i dag, der strækker sig over syv strofer.

Find julesalmen og melodien her.

4. Det kimer nu til julefest

"Det kimer nu til julefest" er fast inventar på salmelisten ved mange julegudstjenester landet over. Foto: Ditte Valente/ritzau

Juleaftensgudstjenesten indledes i de fleste kirker med denne salme. Den er skrevet af Grundtvig i 1817. Inspirationen til denne salme fandt Grundtvig i Luthers salme “Fra Himlen højt kom budskab her” (DS 95).

På Grundtvigs tid var selve julefesten henlagt til juledag d. 25. december. Men juleaften ringede man så julefesten ind ved at kime med klokkerne. Salmen opfordrer til, at vi nu følger med til Betlehem og som hyrderne takker Gud for frelserens fødsel. Og salmen slutter så med bønnen om, at Jesus vil gå ind i vores hjem og dér holde julefest med os.

Find julesalmen og melodien her.

5. Julen har bragt velsignet bud (DS 119)

"Julen har bragt velsignet bud" er en af julens mange salmer. Foto: Asger Ryø Borberg/ritzau

Ingemanns populære julesalme fra 1839 er skrevet på opfordring af præstefamilien Fenger i Lynge, der manglede et nyt juledigt til familien. Digtet blev optaget i en salmebog i 1855 og er sidenhen blevet brugt flittigt i kirkelig sammenhæng til gudstjenester i juletiden – slevom dette ikke var hensigten.

Salmen beskriver børnenes oplevelseaf juletiden og juleevangeliet, og den blev tilmed kaldt “Børnenes julesang”i mange år. Sandsynligvis fordi den ikke oprindeligt blev anset for at være en salme.

Find julesalmen og melodien her.

6. Dejlig er jorden (DS 121)

Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser, men i Den Danske Salmebog står "Dejlig er jorden" under “Troen på guds søn” som nr. 121. Foto: Pixabay

Ingemann udgav sin salme under navnet ”Pilgrimssang” i Dansk Kirketidende den 8. september i 1850. Der er tale om en romantisk julesang, som siden er blevet den mest populære salme i hele Norden.

Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser, men i Den Danske Salmebog står “Dejlig er jorden” under “Troen på guds søn” som nr. 121.

Find julesalmen og melodien her.

7. I denne søde juletid 

"I denne søde juletid" er fortsat en populær julesalme Foto: Claus Bonnerup/ritzau

H.A. Brorson, der egentlig hedder Hans Adolph Broson, står bag denne klassiske salme om juletiden. Han skrev den første version af “I denne søde juletid” heraf tilbage i 1731, men redigerede den igen i 1739.

Salmen har fået nummer 109 i Den Danske Salmebog, og den melodi vi benytter idag er melodien for “Et lidet barn så lystigt”, som C. Balle komponerede i 1855. Med sine syv strofer af ti verselinjer, er der tale om et lidt længere julesalme end gennemsnittet.

Find julesalmen og melodien her.

8. Velkommen igen Guds engle små

"Velkommen igen, Guds engle små" er en klassisk julesalme. Foto: Thomas Borberg/ritzau

Også denne salme har sin særlige historie. Det fortælles af øjenvidner, at Grundtvig læste denne salme op julemorgen 1824 i Vor Frelsers Kirke, hvor han holdt gudstjenesten. Salmen havde han digtet natten forinden.

Ligesom i “Et barn er født i Betlehem” spiller englene en afgørende rolle. Her byder han dem velkommen til at være med i det fattige hjems julefest. Og dér, hvor englene er med, opleves det som om man bliver ét med det, der skete julenat i Betlehem. Englene forbinder jord med himlen og tiden står for et øjeblik stille.

Find julesalmen og melodien her.

9. Hjerte, løft din glædes vinge

En af danskernes foretrukne salmer juleaften er "Hjerte, løft din glædes vinger". Foto: Jonas Olufson/ritzau

Denne salme er ikke mindst populær i Tyskland, og den er da også digtet af en tysk salmedigter, Paul Gerhardt. Vi må forestille os, at Gerhardt som baggrund har den forfærdelige 30-årskrig (1618-48).

Hvordan kan Gud tillade noget sådant, har mange sikkert spurgt dengang. Salmen svarer på dette spørgsmål, at Gud netop i sin kærlighed vil frelse os af nøden (v. 2) Ja, at Guds kærlighed dermed er stærkere end døden. Derfor slutter salmen med en opfordring til at tro og takke Gud (v. 5 og 6).

Find julesalmen og melodien her.

10. Den yndigste rose er fundet

Julesalmen "Den yndigste rose er funden" er en af danskernes foretrukne. Foto: Jonas Olufson/ritzau

Salmen er skrevet af Brorson i 1732. Selvom vi måske ikke helt forstår dens billedsprog, så er den en af de mest sungne julesalmer. Digterisk er salmen da også et mesterstykke med sin konsekvent gennemførte billedtale.

Rosen er Jesus, som skyder op i den vilde rosenhave. Men ved podningen af den sande rose på alle de vilde roser kan hele haven reddes. Dog er der nogle, som er for stolte og som så må lære ydmyghed. Men hvor Jesus som rosen er blevet indpodet, dér er han også blevet et og alt.

Find julesalmen og melodien her.

11. En rose så jeg skyde

"En rose så jeg skyde" er fortsat en af danskernes favorit julesalmer. Foto: Erik Nielsen/ritzau

Den lille, prægtige salme stammer oprindeligt fra en katolsk sangbog i Tyskland og det helt fra 1500-tallet. I den oprindelige tekst er det Maria, der er i forgrunden som rosenbusken – og selve rosenblomsten er Jesus. Den tyske komponist og salmedigter Prætorius, som i øvrigt var protestant, gendigtede salmen. Og endelig var det så den danske komponist Thomas Laub, som fandt salmen frem og oversatte den til dansk.

Som salmen fremstår nu, er det Jesus, som er blevet hovedpersonen. Det er ham, der er rosen, der skyder frem i vintermørket og kulden. Hermed er juleevangeliet tydeligt kommet frem i øvrigt ved Uffe Hansens endelige bearbejdelse af salmen. Salmen er opføres ofte som korværk ved julekoncerter og som salme 1. juledag.

Find julesalmen og melodien her.

12. Mit hjerte altid vanker

Den klassiske julesalme "Mit hjerte altid banker" synges flittigt i de danske hjem, juleaften. Foto: Jonas Olufson/ritzau

Salmen er digtet af Brorson i 1732, og motivet er fra Lukasevangeliet kap. 2, vers 12: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Brorson kredser nu omkring spørgsmålet. Hvorfor lod Gud sig føde under så fattige og usle omstændigheder? Og med en elegant og frodig billeddannelse sammenlignes Jesu hjemløshed med naturen, hvor dyrene dog alle har en rede eller et hjemsted.

Salmen munder ud i troen på, at Jesus så vil tage bolig i digterens sind og sjæl. Salmen bæres af en smuk poesi, båret af Carl Nielsens enkle og klare melodi. Ofte møder vi salmen ved 2. juledags gudstjenesten.

Find julesalmen og melodien her.

13. Julen har englelyd

En af julens mange salmer er "Julen har englelyd". Foto: Nima/ritzau

Oprindeligt er denne salme fra 1500-tallet. Så begyndte Grundtvig at arbejde med den omkring 1830 uden at udgive sine forsøg. Først ved en julegudstjeneste i 1846 i Vartov kirke i København tog Grundtvig mod til sig og lod menigheden synge den. Den slog med det samme an, og man sang salmen alle juledagene i Vartov kirke.

Den blev desuden Grundtvigs anden kone, Marie Tofts yndlingssalme. Ved hendes begravelse bad Grundtvig menigheden om at synge med på den, selv om det var i juli måned. Thi med denne salme sang hun ofte glæden ind i mit hjerte, sagde han. Og det er netop, hvad salmen handler om.

Find julesalmen og melodien her.

14. Venner! sagde Guds engel blidt

"Venner! sagde Guds engel blidt" er en af de mange salmer, der bliver sunget i de danske hjem juleaften. Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau

Salmen er digtet af Grundtvig. Vi er ude på marken ved Betlehem. Hyrderne sidder i nattekulden og holder øje med deres hjord. Og som det fortælles i juleevangeliet, viser en engel sig for dem. De bliver bange, men beroliges af englens gode budskab om Jesu fødsel og fred på jorden.

Det er så ifølge Grundtvig den englesang vi hører igen og den fred, der sænker sig over os hver julenat. Ja, kirken, siger han, er vort Betlehem. Altså er det i kirken, ved julens gudstjenester, at vi igen bliver samtidig med det under, der fandt sted den gang i Betlehem.

Find julesalmen og melodien her.

 

Kilde: Kristlig Dagblad

Oversigt over de mest kendte julesalmer was last modified: december 8th, 2017 by Jörn
19. december 2017 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

7 gode råd: Sådan klarer du kulden

Kulden er over os. Her er syv forskningsbaserede råd til, hvordan du holder dig varm og undgår at blive kølet for meget ned.

Vi befinder os i årets koldeste måneder, og det handler om at holde sig varm, når man bevæger sig ud i snelandskabet for at kælke, lufte de firbenede eller slet og ret for at nyde naturen.

1. Tag flere lag tøj på

Når kroppen bliver afkølet, er det fordi den:

  • Kommer i direkte kontakt med noget koldt – for eksempel, hvis du sætter dig på den kolde jord (det, fysikere kalder konduktion).
  • Eller fordi kroppen mister varme, når den kolde vind blæser omkring den (det kalder fysikere for konvektion).

Men ved at tage flere lag tøj på, kan du minimere effekten af de to fænomener. Et basislag bestående af eksempelvis langt undertøj og tykke uldsokker sørger for, at du ikke mister varmen gennem konduktion, fordi du er isoleret mod omgivelserne.

Og et ekstra vind- og vandtæt sæt åndbart overtøj vil beskytte dig mod det varmetab, der skyldes konvektion.

2. Spis og drik godt

Når det kommer til at holde varmen, giver det god mening, at det er almindeligt at spise mere fed mad om vinteren.

Hvis du sørger for at spise flere kalorier, end du egentlig har brug for, har kroppen nemlig lettere ved at holde sig varm.

Har du fået rigeligt at spise, har du nemlig også et højere blodsukkerniveu, hvilket gør det lettere for kroppen at modstå kulden. Samtidig skal du sørge for, at væskebalancen er i orden, så drik også godt med vand.

3. Hold dig fra alkohol

Man kunne måske blive fristet til at snuppe en dram at holde sig varm på. Men det er faktisk noget af det dummeste, du kan gøre.

Alkohol sænker kropstemperaturen og virker derfor stik modsat hensigten.

I stedet for en varm romtoddy bør du nøjes med en kop te – for den hjælper faktisk kropstemperaturen op.

4. Stands kulderystelserne

Når kroppen begynder at ryste af kulde, er det et tegn på, at du straks skal gøre noget for at få varmen igen.

Når temperaturen på din hud falder, begynder kroppen at miste varme, og dine muskler går i gang med trække sig sammen og slappe af igen.

De små spasmer genererer varme i kroppen. Men de kan ikke holde varmen oppe i længere tid. På et tidspunkt holder de op, og så vil kropstemperaturen for alvor dale.

Det er derfor, du skal skynde dig hen til et varmt sted, hvis du får kulderystelser.

5. Væn kroppen til kulde

Mennesker, der er meget udenfor i kulden, kan vænne kroppen til at fryse på et senere tidspunkt, end den ellers ville.

Hvorfor det forholder sig sådan, ved man ikke med sikkerhed. Men noget tyder på, at det hænger sammen med kroppens såkaldte brune fedt.

Det meste fedt i kroppen er hvidt fedt, men vi har også brunt fedt, som kan omsætte kalorier til varme.

Forskere har for nylig fundet ud af, at regelmæssige kuldepåvirkninger får kroppen til at danne mere brunt fedt.

6. Vær i fysisk god form

Er man i god fysisk form, kan man også bedre stå imod kulde. Det er dog vigtigt, at man ikke er så aktiv, at man bliver helt afpillet.

Et vist lag fedt er vigtigt, hvis man vil kunne holde varmen, når sneen falder.

7. Vær opmærksom på, om du er i en risikogruppe

Nogle mennesker er ekstra udsatte, når de befinder sig i kulden. Man skal være på vagt, hvis man:

  • Tager medicin mod højt blodtryk – for eksempel betablokkere og alfablokkere. De kan gøre folk mere kuldesensitive.
  • Har lavt stofskifte.
  • Er under to år. Små børn kan nemlig ikke hæve kropstemperaturen gennem kulderystelser.
  • Er over 60 år. Ældres evne til at hæve kropstemperaturen gennem kulderystelser er også svækket.
7 gode råd: Sådan klarer du kulden was last modified: december 8th, 2017 by Jörn
18. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStoriestanker

Hvorfor er ens forældre så pinlige?!

Når man er teenager, er der ikke noget værre, end når ens forældre er pinlige. Men hvorfor er de egentlig det?

Du står foran hele klassen. I skal til fest på skolen, og din mor har sat dig af lige foran skoleporten.

»Hav nu en rigtig hyggelig aften, skat. Ring hvis der er noget, eller hvis du vil hentes.«

De spidsede læber nærmer sig langsomt. I det samme drejer Laura-Sofie – den sødeste og pæneste pige på skolen – ansigtet. Hun ser dig direkte i øjnene …

Smask! Din mor kysser dig midt på munden.

Aldrig, ALDRIG, ALDRIG har du følt dig så ydmyget i hele dit liv. Det er det mest pinlige nogensinde. Du vil bare dø. Laura-Sofie står og snakker med en af de andre drenge. Dine to bedste kammerater er færdige af grin.

Hvorfor er forældre så sindssygt pinlige, når man er teenager?

Sådan lyder dagens spørgsmål til Spørg Videnskaben, og vi har bedt vores erhvervspraktikant, Mathias Nielsen på 15 år, om at assistere os med at afdække svaret samt dele ud af sine egne erfaringer på området.

10 pinlige ting – og ja, det ER faktisk sket!

Eksemplet med den ekstremt pinlige situation oven for er ren fiktion. Men Mathias har spurgt sine klassekammerater, hvilke pinlige ting deres forældre har gjort i den virkelige verden.

Hvorfor er ens forældre så pinlige teenager

Det er pinligt, hvis ens forældre skælder en ud. Især foran andre unge. (Foto: Shutterstock)

25 svarede på det, og svarene kunne koges ned til 10 punkter:

  • Skældte en ud, mens man var sammen med sine venner
  • Faldt og slog sig foran ens venner og skabte sig bagefter over, hvorfor lige den sten lå der
  • Snakkede ‘barnesprog’ til ens venner
  • Hørte gammeldags/mærkelig musik, mens ens venner var på besøg
  • Hvis ens forældre nærmest er for overvenlige
  • Lagde billeder op på deres Facebook af en
  • Snakkede om noget pinligt, man har gjort, da man var mindre, eller bare for noget tid siden, enten foran venner eller familien
  • Hvis man står sammen med ens forælder, og forælderen for eksempel råber op, så alle øjne rettes mod forælderen og en selv
  • Hvis forældrene opfører sig unormalt i det offentlige rum eller bare skaber sig unødvendig opmærksomhed
  • Kalder en kælenavne foran ens venner

 

Du er ikke længere et barn

Svaret hænger ifølge Ditte Winther-Lindqvist blandt andet sammen med, at du som teenager begynder at se på dig selv og dine forældre på en ny måde.

Du føler dig på ingen måde som et barn og er meget opmærksom på, at du ikke er en lille unge mere. Det er ikke sikkert, dine forældre helt har opdaget det.

Både du og dine forældre skal derfor vænne sig til, at jeres roller og forhold forandrer sig.

For dig som teenager skal det gøres, samtidig med at du og din forståelse af verden udvikler og ændrer sig helt vildt.

»Dine forældre har været vant til, at du var et barn, som de skulle tage sig af. Pludselig er du ikke et barn længere, men du er heller ikke voksen endnu,« siger Ditte Winther-Lindqvist. Hun uddyber:

»Som forælder skal man vænne sig til at behandle sit barn anderledes, især foran andre unge på samme alder. Hvis man som mor giver sin søn et kys foran vennerne, vil det være meget pinligt, men det kan være meget rart, hvis der ikke er nogen, der ser det.«

Hvorfor er ens forældre så pinlige teenager

At man selv får et kys er slemt, men når ens mor eller far kysser hinanden, kan det virke decideret klamt og utroligt pinligt, hvis andre ser det. (Foto: Shutterstock)

Kan også være svært at være forælder

Det er dog ikke kun teenageren, der kan have det svært. Som forælder kan det også være hårdt at sige farvel til det lille barn og velkommen til en halvvoksen teenager.

For nogen kan det næsten være en lidt sorgfuld proces, fortæller Ditte Winther-Lindqvist.

»Hele familien skal lære at omgås hinanden på en ny måde. Det er vigtigt, at man begynder at stille nogle krav til sin teenager om, at man hjælper med nogle ting derhjemme,« råder hun.

»Det kan også skabe konflikter, men er jo nødvendigt for, at man lærer at kunne komme ud og bo selv en dag.«

Okay at være pinlig – men ikke foran unge

Skal, eller kan, ens forældre gøre noget for at lade være med at være pinlige?

»Det at have en pinlig mor eller far optræder mest i offentlig sammenhæng, hvor der er andre på din egen alder. Man er i forvejen opmærksom på, om man selv er sej og god og cool i kammeraternes øjne. Teenagere dømmer hurtigt hinanden,« siger Ditte Winther-Lindqvist.

»Nogle gange kan det være okay (som forældre, red.) at være lidt pinlig og for eksempel kysse sin dreng, men lad være med at gøre det foran andre unge, især af det modsatte køn, eller hvis det kunne være en kæreste,« lyder hendes råd.

Velmenende – men ekstremt pinligt

Det er Mathias meget enig i. Han kan for eksempel huske en gang, hvor han havde en veninde med hjemme på besøg:

»Så havde min mor været nede hos bageren og købe boller til os og lavet kaffe. Hun kommer ind på mit værelse med en bakke med kaffe og boller og hilser på min veninde. Det var også ekstremt pinligt. Jeg kan jo godt selv finde ud af at lave kaffe.«

teenager pinlig forælder mor far barn

»Hej hej mor tak for turen. Bliv bare inde i bilen.« Det kan være rart at blive serviceret af sine forældre, når man er teenager, så længe ens venner ikke opdager det. (Foto: Shutterstock)

Begge dele havde været helt okay for fire-fem år siden, da Mathias var 10-11 år. Men som teenageforælder er det vigtigt, at man holder op med at behandle sit barn som et barn, og det gælder altså især, når der er andre unge til stede.

»Det er fint, at mor kommer ind med mad og drikkelse, når man er et barn, men når man er teenager, kommer det til at virke, som om man er en baby, der ikke selv kan finde ud af at gå ud og lave kaffen. Omvendt, hvis man er syg med 40 i feber, vil man blive glad for boller og kaffe,« siger Ditte Winther-Lindqvist.

Man må altså som forælder nære dig i hverdagen og udnytte chancen til pylre lidt, når der er rum til det – for eksempel når den unge er syg.

Mor har måske flest konflikter

Ifølge Ditte Winther-Lindqvist er det ofte sådan, at det er den ene forælder, der har størstedelen af konflikterne.

Mathias mener selv, at han har flest konflikter med sin mor. Fordi hun blander sig mest og nok også er mest pinlig.

»Jeg kan huske forleden aften, hvor jeg var til informationsaften på et gymnasium. Så sad jeg nede bagved sammen med en af mine venner, og min mor sad foran sammen med moren til en anden af mine klassekammerater. Og så vendte hun sig sådan om og vinkede til min ven og sagde: ’Heeej!’ på sådan en helt vildt barnlig måde. Det var bare så pinligt,« fortæller Mathias.

Fædre kan også være ekstremt pinlige

Ditte Winther-Lindqvist har også en fornemmelse af, at det ofte kan være moderen, den unge har flest konflikter med. Men hun har ikke noget videnskabeligt belæg for at sige det.

teenager pinlig forælder mor far barn
Mange teenagere ville nok blive flove, hvis deres far stod i denne mundering og kiggede i køleskabet, mens vennerne var på besøg. Hubba hubba for en mave 🙂 Men den er betalt…

»Måske har mødre sværere ved at give slip på det lille barn. Men omvendt, hvis du har en helt vildt pinlig far, så vil det nok være ham, du har flest konflikter med,« siger hun.

Undertegnede journalist har for eksempel en svigerfar, som halvt i søvne og helt nøgen stod op midt om natten for at gå ud og tage lidt natmad i køleskabet.

Uden for i haven sad hans dengang teenagesøn med sine venner og drak øl. Vennerne kunne sammen betragte farens nøgne krop, der blev oplyst af køleskabslyset – ekstremt pinligt! Og en erindring, som for evigt har brændt sig ind i hukommelsen hos den nu voksne søn.

Konflikter, som løses, er gode

Men hvad kan du gøre, hvis du som teenager er træt af hele tiden at skændes med dine forældre om de samme ting?

I så fald kan det være en idé at overveje, om det er, fordi konflikten bliver taget på det forkerte tidspunkt – for eksempel når du er træt og sulten, siger Ditte Winther-Lindqvist.

Omvendt gør det altså ikke noget, at man oplever flere konflikter i familien, så længe de løses.

»Man lærer faktisk meget af at have konflikter. Man viser, hvem man er, og træder frem, når man tager konflikter. Hvis man er dårlig til at blive gode venner igen, kan det være et problem. Har man konflikter og kan finde ud af at løse dem sammen, så skal man ikke være bange for dem,« siger Ditte Winther-Lindqvist.

Vær gode til at tale sammen

Det er også vigtigt at huske, at uanset om man er mor eller far eller teenager, er det vigtigt, at man fortæller, hvordan man har det, og siger, hvis den anden har gjort en ked af det og hvorfor.

»Som forælder bliver man også såret. Hvis teenageren for eksempel siger: ’Du er også den pinligste og mest irriterende person i verden’, så er det faktisk ikke særlig sjovt. Det kan man som mor eller far godt fortælle den unge,« siger Ditte Winther-Lindquist.

Og der skal du som teenager også være klar på nogle gange at kunne sige: ’Det sagde jeg nok lidt for hårdt. Undskyld, mor eller far’.

De fleste finder heldigvis en ny balance og familiedynamik og kommer igennem den svære teenageperiode med et fint forhold mellem forældre og barn.

Kilder

  • Ditte Lindqvists profil (AU)
Hvorfor er ens forældre så pinlige?! was last modified: december 8th, 2017 by Jörn
15. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStories

Påvirker ‘wind chill-faktoren’ også døde ting?

En læser vil vide, om den infame ’wind chill faktor’, udover at få det til at føles koldere, også påvirker ’døde’ ting. Fryser vand for eksempel hurtigere til is, når det blæser? Vi vender os mod vejrguderne for et svar.

Det er koldt, det blæser og Maiken Jakobsen spørger samtidig med at hun fryser.

Heldigvis er Maiken beklædt med en varm hue, der holder blodomløbet i gang mellem ørene. Hun har også gode handsker på, som holder fingrene varme, så hun kan skrive til Videnskab.dk.

»Påvirker wind chill-faktoren kun mennesker og dyr, eller er det også døde ting, som ‘fryser’ mere, når vinden blæser? Vil vand eksempelvis fryse hurtigere i kuling end i en let brise, og vil en blikspand være koldere, når det stormer?« skriver Maiken Jakobsen i sin mail til os.

 

Dette er kuldeindekset

Wind chill faktor, chill-factor, vindafkølingsfaktor og kuldeindeks – kært barn har mange navne, men her vil vi nøjes med at kalde fænomenet for ‘kuldeindekset’.

»Kuldeindekset er i sin enkelthed den følte temperatur på huden og dens effekt i form af eksempelvis forfrysninger, når det er koldt og blæser,« fortæller Mikael Scharling.

Kroppen mister varme gennem flere forskellige fysiske mekanismer herunder fordampning, varmestråling og konvektion (bevægelse i væsker eller gasser, sædvanligvis fremkaldt af en temperaturforskel i samspil med varmeudvidelse og tyngdekraften).

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden genpublicerer vi populære artikler fra Spørg Videnskaben-arkivet.

Denne artikel blev første gang bragt på sitet 24. januar 2013.

Her er lonvektionen og fordampningen de to interessante mekanismer, når det gælder kuldeindekset:

Når en genstand har en højere temperatur end omgivelserne, dannes der et tyndt lag varmere luft hen over overfladen på genstanden. Dette tynde lag luft er isolerende, men også påvirkelig over for bevægelser i luften – derved sker der varmetab gennem konvektion.

Jo mere luften bevæger sig, des mere oprørt bliver det opvarmede lag luft, og derved forsvinder den isolerende effekt. Derfor fryser Maiken (og hendes blikspand) også mere, når det blæser.

Døde ting fryser hurtigere

For et glas vand på en frostkold blæsevejrsdag gælder det desuden, at luften i et mikroskopisk lag over vandspejlet er mættet med vanddamp.

Denne vanddamp opstår ved at trække varme/energi ud af vandet, som på den måde nedkøles.

Når det blæser, vil der hele tiden komme tør luft ned i det mikroskopiske lag, og derved opstår der hele tiden et behov for kontinuerligt at bruge varme på at fordampe mere vand og opretholde vanddamptryksbalancen mellem vandet og luften.

Det vil sige, at et glas vand nedkøles hurtigere, jo mere det blæser.

»Der sker det samme, når man kommer op af vandet på stranden. Hvis det blæser, hundefryser man. Det er, fordi vandet tager varme fra huden for at fordampe,« fortæller Eigil Kaas.

Is på Antarktis ledte til kuldeindekset

Ganske rigtigt – en spand med vand nedkøles hurtigere, jo mere det blæser. (Foto: Colourbox)

Kuldeindekset blev da også udviklet netop ved at kigge på frysetider for vand under forskellige vindforhold.

Den første formulering af fænomenet blev lavet af Paul Allman Siple og Charles F. Passel før 2. verdenskrig. De to herrer arbejdede på Antarktis, hvor de hængte små plastikflasker med vand ned fra deres hyttes tag.

Her kunne de notere sig, at flaskerne med vand frøs hurtigere, jo mere det blæste.

Fra deres observationer var de i stand til at lave den første tabel over nedkølingshastigheder ved varierende vindhastigheder.

»Siden hen har den amerikanske hær lavet forsøg på soldater, hvor de har undersøgt effekten af kulde og blæst på menneskekroppen. Deraf kommer betegnelsen kuldeindeks, der ret beset kun er gældende for effekten på menneskehud,« fortæller Mikael Scharling.

Blikspanden bliver ikke koldere

Selvom døde ting altså fryser hurtigere i blæst, betyder det dog ikke, at de også kan blive koldere.

Uanset hvor mange pelikaner det stormer, bliver Maikens blikspand ikke koldere end omgivelserne. Det gør hendes hud heller ikke.

Men kuldeindekset benyttes alligevel oftest til at anskueliggøre, hvilken betydning kombinationen af kulde og blæst har for varmetabet fra din krop og hud.

Står Maiken eksempelvis i sit bare skind i minus fem grader celsius og en let brise fra øst, vil hun opleve at miste varme fra kroppen, som var det minus 14 grader celsius.

Skulle vinden tage til og gå over i en stærk kuling, vil Maiken til gengæld opleve at miste kropsvarme, som var det minus 27 graders celsius.

Få flere gode spørgsmål og svar

Blikspanden i hendes hånd vil ikke blive koldere end minus fem grader celsius, men vandet i den vil fryse hurtigere til is i den stærke kuling i forhold til i den lette brise.

Men mon ikke Maiken er gået tilbage i huset, inden det sker?

Vi takker Maiken for det gode spørgsmål og kvitterer med en ‘Spørg Videnskaben’-T-shirt, der forhåbentlig kan give lidt ekstra varme under en tyk uldtrøje. Vi takker også Mikael Scharling og Eigil Kaas for det gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til sv@videnskab.dk.

Du kan også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?

Kilder

  • Eigil Kaas’ profil (KU)
  • DMI’s hjemmeside
Påvirker ‘wind chill-faktoren’ også døde ting? was last modified: december 6th, 2017 by Jörn
14. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
StoriestankerUnderholdning

Hvordan opstod Lucia-traditionen?

Henrettelsen af Lucia i 300-tallet har medført en tradition for lucia-optog og lussebrød, som særligt har slået rødder i Skandinavien

Den dramatiske legende om en brutal henrettelse af den unge Lucia fra Sicilien har forvandlet sig til en af de nyeste, men samtidig mest livskraftige juleskikke i Danmark. Overalt på plejehjem, skoler og andre institutioner holdes luciaoptog, hvor piger bærer lys og sang ind i både unge og gamle hjerter.

Netop i år er der et slags dobbeltjubilæum for luciatraditionen. Det er præcis 1700 år siden, at Lucia, som har givet navn til traditionen, blev henrettet på Sicilien. Og det er 60 år siden, at traditionen blev indført i Danmark.

Lucia-brød

I Sverige har man foruden Lucia-optogene også tradition for de specielle luciabrød, også kaldet lussebrød.

Traditionen går tilbage til legenden om, at Lucia bragte mad til de kristne, som på grund af forfølgelse havde søgt tilflugt i katakomberne.

Lussebrødene er formet som en sløjfe med fire løkker og krydret med safran.

Opskrift på luciabrød

Lucia dør som martyr

Det hele begyndte altså på Sicilien, hvor Lucia blev født i 283. Hendes mor led af en dødelig sygdom, som ingen kunne helbrede. Som et sidste desperat forsøg tog mor og datter på en pilgrimsrejse til den Hellige Agathas grav, og her bad Lucia for sin mor. Underet skete, og moderen blev rask.

Lucia blev så taknemmelig, at hun besluttede at gå i kloster, og hun forærede hele sin medgift til fattige. Det gjorde hendes forlovede så vred, at han angav hende til myndighederne, som på det tidspunkt forbød folk at tilslutte sig kristendommen. Hun blev først dømt af kejser Diocletians til at arbejde på bordel, men selv 1000 mand kunne ikke trække hende derhen. Så smurte man hende i harpiks og olie for at brænde hende, men flammerne fortærede hende ikke. Til sidst tog bødlen sit sværd og jog det gennem hende, så hun døde den 13. december 304.

Historien om Lucia slår rødder i Skandinavien

Der opstod snart en lucia-kult på Sicilien, og i 500-tallet blev hun helgeninde.

Myten om den unge pige spredte sig gennem Tyskland til Skandinavien. Traditionen med af fejre hendes dødsdag fik især næring af, at indtil en kalenderreform i 1700 var hendes dødsdag, den 13. december, årets korteste dag. I forvejen var der knyttet mange både kirkelige og folkelige traditioner til den dag.

Efter Reformationen 1536 forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark, men fortsatte på forskellige måder i Sverige.

I Sverige har man fejret lucianatten eller Lusse-natten, som den kaldes, siden 16-1700-tallet.Selve skikken med lucia-optog, hvor unge piger bærer lys og synger, er dog ikke så gammel. Den stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, og alle Luciaerne deltager i konkurrencen om at blive hele Sveriges Lucia.

Lucia bliver atter danskfolkeeje

De første danske lucia-arrangementer blevså vidt videsgenindført i Danmark i 1944 på foranledning af journalisten H. T. Meyer fra ugeavisen Week-end.Der blev arrangeret en luciafest, der efter svensk forbillede formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være luciabrud.

Foreningen Nordens generalsekretær, Frantz Wendt, gjorde en stor indsats for at udbrede luciatraditionen i besættelsesårene, og allerede da nåede den også ud til mange børnehaver, skoler, plejehjem. Især efter krigen, da det blev lettere at få fat i lys igen, fik traditionen et boom og bredte sig over hele landet.

Den danske Lucia er dog i høj grad en institutions-Lucia i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene. Men luciaoptogene er blevet en tradition, der hvert år vækker stor glæde på mange institutioner, og flere og flere steder har også kirker taget traditionen til sig.

Hvordan opstod Lucia-traditionen? was last modified: december 8th, 2017 by Jörn
13. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • juni 2022
  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer
  • Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer
  • Er det klogt at bruge snooze-knappen?
  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (84)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top