cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Månedlige arkiver

marts 2018

CoolstuffLifestyle

Jaguar Classic

Trommeslageren i heavybandet Iron Maiden elsker sin bil fra 1984 og har fået Jaguar Classic til at give den den helt store tur.


På udstillingen i Genève har Jaguar premiere på den nye elbil I-Pace, men faktisk får en 34 år gammel bil lige så megen opmærksomhed på standen. Den elegante Jaguar XJ6 Series 3 er med for at skyde 50-års-jubilæet for XJ-modellen i gang.

Trommeslageren i heavybandet Iron Maiden elsker sin bil fra 1984 og har fået Jaguar Classic til at give den den helt store tur.

På udstillingen i Genève har Jaguar premiere på den nye elbil I-Pace, men faktisk får en 34 år gammel bil lige så megen opmærksomhed på standen. Den elegante Jaguar XJ6 Series 3 er med for at skyde 50-års-jubilæet for XJ-modellen i gang

Indlæg i Dark Grey ahorn
I kabinen er målet at lade klassisk britisk luksus møde ny teknologi. Stolene er beklædt med Pimento Red-læder med sorte syninger, gulvtæpperne er sorte, og himlen er i Alcantara. Instrumentbordet har indlæg i mørkegråt ahorn, hvilket er ejerens foretrukne materiale i sine trommer. Knapper og kontakter er drejet i aluminium med inspiration i knapperne på forstærkerne fra Nicko McBrains ven Jim Marshall, og pedalerne i sort og krom er inspireret af dem fra et trommesæt.

Det specialfremstillede rat med tre eger er prydet af ejerens maskot, der også sidder på rattet af hans unikke Jaguar XKR-S fra 2013.


Musikanlægget fra Alpine yder 1100 W, og højttalerne er taget fra Nickos foretrukne Jaguar-lydanlæg fra en XF årgang 2012. Fra en trykfølsom skærm er der adgang til navigation, Bluetooth, bakkamera og anden nutidig teknologi.

Den 4,2-liters sekscylindrede rækkemotor er efter ejerens ønske monteret med tre SU-karburatorer fra E-Type, og den rette lyd opnås ved et håndfremstillet udstødningssystem med fire afgangsrør. Affjedringen for og bag er opdateret og har justerbare dæmpere.

Dørhåndtag fra Series 2
Blandt de mere nørdede ændringer er dørhåndtag og de smukke ‘bullet wing’-sidespejle fra Series 2, hvorfra bilen også har sine brændstofdæksler i begge sider. Alle vindues- og dørlister er udskiftet med moderne materialer, og her er arbejdet med at skabe støjisolering som i en moderne Jaguar.

Bilen er døbt ‘XJ Greatest Hits’, hvilket forklarer, hvorfor der også er dele fra Nickos første XJ. Den var opmagasineret hos bandets bassist, mens Nicko boede i USA, og herfra har de taget den ikoniske kølerfigur, der forestiller en stor, springende kat, fordi det var den, der i sin tid fik ham til at købe bilen. De har også renoveret de originale nøgler.

Prisen er ukendt
“Min tredje XJ er resultatet af kærlighed til biler. Jeg er begejstret for det endelige resultat og for, at den bliver vist i Genève. Det er virkelig en XJ Greatest Hits edition,” sagde Nicko McBrain ved den stærkt besøgte konference på Jaguars stand.

Jaguar Classic påtager sig både store og små opgaver.

 

Kilde

Jaguar Classic was last modified: august 7th, 2019 by Jörn
27. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodMomentsRestaurant

Toprestauranter dominerede i Danmarksmesterskaberne for kokke og tjenere

Toprestauranter dominerede i Danmarksmesterskaberne for kokke og tjenere

Jesper Dams Hansen fra restaurant Babette i Vordingborg er Årets Kok 2018.
Foto: Claes Bech-Poulsen
 Læs mere om:
  • Ti Trin Ned
  • MCH Messecenter Herning
  • Kong Hans Kælder

Organisationer

  • Kong Hans Kælder
  • MCH
  • MCH Messecenter Herning
  • Ti Trin Ned
 

Da Danmarks bedste kok og tjener i går blev kåret, var det to restaurantmæssige ikoner som dannede bagtæppe.

Årets Kok 2018 Jesper Dams Hansen kommer nemlig fra restaurant Babette i Vordingborg, mens Årets Tjener 2018, Nicolai Martens kommer fra restaurant Kong Hans Kælder i København. Og selv om Babette ikke omtales så ofte som restaurant Kong Hans, så er det ikke desto mindre en af landets førende restauranter, hvilket bl.a. fremgår i den seneste anmeldelse af restauranten her i avisen.

Læs anmeldelsen af Babette her:
http://pleasure.borsen.dk/gourmet/artikel/11/171844/.html?hl=YToxOntpOjA7czo3OiJCYWJldHRlIjt9

Der var ti kokke i finalen, som afvikledes under Food Expo i Messecenter Herning. De arbejdede bl.a. med råvarerne stenbider, jomfruhummer, lammesaddel, nyrer og brisler samt en dessert over konkurrencens i alt seks timer.

Vinderen, den 34 årige Jesper Dams Hansen lavede til forret en quenelle med blanquette sauce, crustade med emulsion og stenbiderrogn, syltet cannelloni på squash med kerner og stegt jomfruhummer.
Til hovedret stegt lam med gulerod, vaffel med braisseret bov, sprød kartoffel med emulsion, stegt selleri med pure.
Desserten var støbt hvid chokolade med havtorn ganache, chokolade canalé, pæremousse, orange soufflé, kakaois, citronperler, maderia-syltede pærer, kakao
tuille og mælke emulsion.

Andenpladsen i Årets Kok gik til Marc Foged Stockmarr fra God Smag i Hellerup nord for København, mens Kristoffer Ringsing fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia vandt bronze.

Samtidig med Årets Kok dystede fem af landets dygtigste tjenere om titlen som Årets Tjener. Her vandt 26 årige Nicolai Martens fra Kong Hans Kælder. Sølvmedaljen gik til Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia og bronzen til Simon Kvist Bjerre fra Restaurant Tabu i Aalborg.

Det er værd at lægge mærke til, at restaurant Ti Trin Ned viser flaget, med med finalister i såvel Årets Kok som Årets Tjener.

Toprestauranter dominerede i Danmarksmesterskaberne for kokke og tjenere was last modified: marts 20th, 2018 by Jörn
26. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart

Nulevende menneskers DNA afslører, at vores forfædre ikke bare havde sex med neandertalerne, men også med den mere mystiske art, denisovaen.

For den forstokkede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en tåkrummende lidelsesrejse.

Hvor man før kunne fremstille Homo sapiens som en stolt, ren art, har forskningen afsløret, at vores historie i virkeligheden er en ret blandet gryde af forhistorisk sex.

Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres ‘bastard-unger’.

Og for den snerpede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.

I det videnskabelige tidsskrift Cell viser et hold amerikanske forskere nu, at moderne mennesker ikke bare fik børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, denisovaen, ad to omgange (dvs. i to forskellige tidsperioder) i Asien.

»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne – så vi parrede os ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger biostatistikeren Sharon Browning til Videnskab.dk.

Denisovaen

Denisovaen er kun kendt fra sit arvemateriale, der blev kortlagt fra et par tænder og en lillefingerknogle fundet i en hule i Sibirien i 2008.

Man har hverken skelet eller kranium fra denisovaen, så ingen ved, hvordan den så ud. Den har derfor heller endnu ikke fået et rigtig videnskabeligt navn som Homo sapiens.

Arvematerialet afslører, at den er en søsterart til neandertalere – nogle kalder dem ‘østlige neandertalere’, som levede i Asien, men præcis hvor udbredt den var, og hvor længe den levede, ved man ikke.

Hun forsker ved University of Washington og er førsteforfatter på det nye studie.

Videnskab.dk har i 2010 skrevet om fundet af denisovaen i artiklen Ny menneskeart fundet i Sibirien.

Nuancerer billedet af os selv

»Det er et utrolig sjovt studie, fordi det er med til at modificere det billede, vi har af os selv,« kommenterer professor fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, Mikkel Heide Schierup, der ikke har deltaget i studiet.

»Det er jo ret fascinerende, at der er to forskellige denisova-populationer, som ser ud til at have bidraget til os i dag,« siger han.

Interessant nok har forskerne kunnet løfte dynen for de mindst 50.000 år gamle affærer uden et eneste gammelt skelet eller kranium.

De kan se det hele i nulevende menneskers arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.

denisova homo sapiens genetik DNA genom kortlagt arvemateriale sex

Her ses en replika af lillefingerknoglen fra denisovaen. (Foto: Thilo Parg / Wikimedia Commons/ Lizenz: CC BY-SA 3.0)

Fisker efter fortids-DNA i nutidsmennesker

Det, forskerne har gjort, er lidt teknisk, men går kort sagt ud på at finde DNA, som ikke ligner noget, man ville forvente hos moderne mennesker.

Med et computerprogram gennemtrawlede forskerne 5.639 genomer fra nulevende europæere og asiater for at fiske DNA-stykker ud, hvor der var markører for ‘fortidsmenneske-DNA’ – det vil sige, at de højst sandsynligt stammer fra sex med fortidsmennesker.

Historien kort
  • Asiater bærer både DNA fra neandertalere og denisovaer.
  • Ved at analysere DNA’et kan forskerne vise, at vores forfædre har parret sig med to forskellige populationer af denisovaer.
  • Fundet giver nye detaljer om, hvordan vi mennesker er skabt og viser, at ‘fortidsmenneskene’ som denisovaerne må have været mere som os end man har troet.

Sporene er så markante, at der ifølge Browning må være tale om to populationer, som er smeltet sammen på forskellige tidspunkter – og altså ikke blot en enkelt mand og kvinde, der er mødtes og har fået børn.

(Læs flere detaljer om forskernes metode i boksen under artiklen)

LÆS OGSÅ: Fortidsmenneskers DNA bringer os tættere på, hvad der gør mennesket unikt

Har været mennesker som os

Overordnet giver fundene en spændende ny detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet menneskets historie, og det sætter vores nære slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.

»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på blandinger, får mig til at tænke, at de moderne mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.

De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen og fik børn.

»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.

LÆS OGSÅ: Mystisk fund: Var neandertalere meget klogere, end vi tror?
neanderthalere forhistorisk sex parring

Her ses forskellen på kranier fra en neandertaler (forrest) og et moderne menneske (bagerst). Dog har forskerne ikke brugt forhistoriske levn, men i stedet DNA fra nulevende europæere og asiater i deres DNA-analyse. (Foto: Shutterstock)

Kunne denisovaerne krydse oceaner?

Studierne kaster også lys på denisovaerne.

Fundet viser, at der må have været mindst to populationer, som var så genetisk forskellige, at de må have levet adskilt i et par hundredetusinde år.

Det åbner for en tankevækkende mulighed.

»Spørgsmålet er, om menneskene fra Oceanien mødte denisovanerne på kontinentet, eller efter de krydsede det åbne hav,« siger Sharon Browning.

Hvis mødet skete på øerne fjernt fra kontinentet, kan havet have været den fysiske barriere, som kan forklare, hvorfor de to populationer har kunnet leve adskilt og opbygge de genetiske forskellige.

LÆS OGSÅ: Verdens ældste hulemalerier blev skabt af neandertalere

Det vil i givet fald være endnu en brik, som vælter billedet af fortidsmenneskene som kognitivt underlegne, fordi bedriften med at erobre åbent hav og navigere uden landkending hidtil har været anset som uoverstigelig for alle andre end moderne mennesker.

Flere overraskelser i vente

Studiet er kun en begyndelse. Forskere over hele verden er i fuld gang med at kortlægge flere genomer fra mennesker.

»Det er et super skridt på vejen til at stykke historien sammen i større og større detalje. Når vi får sekventeret millioner af moderne mennesker og flere knogler fra denisovaer og neandertalere, er jeg sikker på, at vi har flere overraskelser i vente,« siger Mikkel Schierup.

Han peger på, at analyser både vil kunne finde nye spor fra hidtil ukendte fortidsmennesker og sætte datoer på møderne, som kan opklare, hvor længe denisovaerne har eksisteret – måske indtil for ret nyligt.

neanderthalere sex forhistorisk

Forskerne gætter på, at forskellen mellem neandertalere og denisovaers udseende har mindet om forskellen mellem europæere, asiater og afrikanere. (Foto: Shutterstock)

I afrikanerne findes vores rødder

Nu ved forskerne, at metoden virker, og Sharon Browning peger på Afrika som det næste skridt.

LÆS OGSÅ: Rekordgamle fund afslører: Mennesker forlod Afrika længe før troet

Flere studier har indikeret, at nutidens afrikanere også bærer på DNA fra ukendte fortidsmennesker.

Med den nye metode, vil man kunne ‘udvinde’ og studere arvematerialet fra fortidsmennesker ved at finde det i nutidens afrikanere.

»Håbet er, at vi kan stykke noget af et hidtil ukendt genom sammen af en ældre mennesketype,« siger Sharon Browning.

Hvilken forfader, det i givet fald kunne være, tør hun ikke gætte på, men da menneskehedens oprindelse ligger i Afrika, kunne man drømme om, at forskerne kan få fat i vores endnu ukendte fælles forfader med neandertalerne – og denisovaerne.

LÆS OGSÅ: Neandertalere var som mennesker: Begravede deres døde
LÆS OGSÅ: Derfor har vi næsten intet neandertal-DNA tilbage i os
To grupper af denisovaer

Efter at have fundet DNA-stykkerne i genomerne kunne forskerne bekræfte, at der faktisk var tale om DNA fra neandertalere og denisovaerne.

Det gjorde de ved at sammenligne DNA’et direkte med de tilsvarende DNA-stykker i de fossile genomer, som andre har kortlagt fra titusinder af år gamle knogler.

»Det var egentlig bare et ‘proof of principle’ for at se, om metoden virkede, men så fandt vi noget spændende, som vi blev nødt til undersøge nærmere,« siger Sharon Browning.

Østasiater matcher denisova-genomet

Det viste sig, at DNA’et i østasiater – især kinesere og japanere – matchede denisova-genomet i forskellig grad.

Det så simpelthen ud, som om nogle stykker DNA var beslægtet 50 procent med det individ, denisova-genomet er kortlagt fra, mens andre stykker var omkring 80 procent beslægtet.

»Begge er helt sikkert denisova-DNA, men fordi de falder i to klart adskilte grupper, kan vi være sikre på, at det må komme fra to forskellige begivenheder,« siger Sharon Browning.

Med andre ord må vores forfædre i Asien have mødt og haft sex med to forskellige denisova-folk på to forskellige tidspunkter.

Man vidste allerede, at mennesker fra Oceanien og Papua Ny Guinea har omkring 5 procent denisova-DNA i deres arvemateriale, og at det er omkring 50 procent beslægtet med denisova-genomet.

Så det nye er fundet af en parring med en gruppe denisovaer, som formentlig levede i Østasien og var nærmere beslægtet med det individ, denisova-genomet er kortlagt fra, end den gruppe denisovaer, som gav ophav til denisova-DNA i mennesker fra Oceanien.

Tegner nye detaljer i den store fortælling om os

Den konklusion passer godt ind i billedet af menneskets større historie, hvor, man mener, de første mennesker gik ud af Afrika for omkring 70.000 år siden.

De mødte neandertalerne og fik børn sammen, formentlig et sted i Mellemøsten, inden de splittede i to grene:

  1. En, som gik til Europa
  2. En, som gik mod øst til det sydlige Asien

Denne sidste gren nåede formentlig hele vejen til Australien, og undervejs mødte de denisovaerne og fik børn igen sammen.

Men en gruppe andre mennesker må have nået Kina og Japan og først mødt et denisova-folk et sted tættere på Østasien.

Grunden til, at deres kinesiske og japanske efterkommere i dag også bærer lidt denisova-DNA fra det første møde, mener forskerne, skyldes, at en senere migration af mennesker har bragt DNA’et med sig til Kina og Japan.

Kilder

  • “Analysis of Human Sequence Data Reveals Two Pulses of Archaic Denisovan Admixture”, Cell (2018)
  • Mikkel Heide Schierups profil (AU)
  • Sharon Brownings profil (University of Washington)
  • Den videnskabelige artikel om fundet af denisovaen i 2010: “Genetic history of an archaic hominin group from Denisova Cave in Siberia”, Nature (2010)
Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart was last modified: marts 18th, 2018 by Jörn
23. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturekristendomStoriestanker

Det hemmelige broderskab på Blegdamsvej

Kun brødrene ved, hvad der foregår bag templets dobbelte hulmure i det monumentale hovedsæde på Østerbro.

Netudgavens journalist Emilie Kofoged har fået et kig indenfor murerne – Hun har nemlig fået lov at komme på besøg hos frimurerne og tage billeder inde fra det hemmelige tempel. 

Joggerne i Fælledparken og pendlerne på Blegdamsvej har formodentligt vænnet sig til synet af den gigantiske, lukkede bygning med de gådefulde symboler på facaden. Men mon ikke også de fleste en gang imellem har stoppet op og undret sig over, hvad der gemmer sig bag templets høje mure?

Et åndeligt fitnesscenter

Mellem de to de kolossale, joniske søjler træder man op til de høje, bronzebeklædte indgangsdøre. Vagten lukker en ind i forhallen, hvor der står montrer med gamle tekster i gotisk skrift.

Her møder Emilie Kofoged pressechefen for Den Danske Frimurerorden, br. Peter Duetoft.

»Det er vigtigt at sige, at vi ikke er hverken en sekt eller en kirke,« starter Peter. »Jeg har altid kaldt det et åndeligt fitnesscenter. Det er et sted, hvor man går ind og forsøger at gøre status i sit liv og tænke over nogle grundlæggende værdier, man har, og hvordan man lever op til dem.«

Jeg kommer i tanker om teksten på hjemmesiden, som nævner både Gud, Grundtvig og Dronning Ingrid, men som samtidig lyder overraskende moderne: Måske er det netop den forvirrede verden, de mange informationer og jaget i dagligdagen, der kræver en fordybelse i frimureriet? foreslås det ét sted, og et andet sted kaldes logen for ”et godt tilbud i en stresset hverdag” og ”en personligt udviklende fritidsaktivitet.” Man mindes dog samtidig om, at naturligvis skal du kunne passe frimureriet ind i et travlt arbejds- og familieliv.

Altså et fritidstilbud til det moderne menneske med historiske rødder. Læs mere om mødet mellem Emilie Kofoged og De ndanske Frimurerorden på: http://netudgaven.dk/2017/07/hemmelige-broderskab-paa-blegdamsvej

Ønsker du at vide mere eller besøge Ordenen kan du tilmelde dig til informationsmøde den 29.September 2018  fra kl. 11.30 til 14.30. Tilmelding sker til jhulgard@hotmail.com

 

 

Det hemmelige broderskab på Blegdamsvej was last modified: marts 24th, 2018 by Jörn
22. marts 2018 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleNaturetankerTips

Nissan Leaf – en rigtig Elbil

HELT NYE TEKNOLOGIER:
E-PEDAL OG PROPILOT

  • FIND EN FORHANDLER
  • STARTPRIS – LÆS MERE

    263.880 kr.

    SE TILBUD
  • BOOK EN PRØVEKØRSEL
  • KONFIGURER

GØR DIN HVERDAG TIL NOGET SIMPLY AMAZING

DEN NYE ZERO EMISSION NISSAN LEAF UDEN UDLEDNING

Mærk spændingen ved øjeblikkelig acceleration, og kør hvorhen du vil – nu endnu længere, uden at stoppe for at tanke. Oplev en smartere, sikrere og nemmere måde at køre på, som giver dig større selvsikkerhed og en helt ny følelse af spænding. Skift til den nye Nissan LEAF, den mest avancerede elbil på vejene.

Ny Nissan LEAF nærbillede af e-pedal

E-PEDAL

MÆRK SPÆNDINGEN VED REN YDELSE

Accelerér, brems og stop helt op med bare én pedal. Ja! Den ukomplicerede e-pedal er alt, hvad du behøver i den nye Nissan LEAF. Den er enkel, sjov og giver dig også bedre kontrol.

Oplev e-pedal >

Ny Nissan LEAF vist fra bagkanten af hjulet, kørende på en motorvej

PROPILOT

FÅ EN HJÆLPENDE HÅND, NÅR DU HAR BRUG FOR DET

ProPILOT, designet til flersporede motor- og landeveje, kan holde dig midt i vognbanen, mens den intelligente (adaptive) fartpilot holder afstanden til den forankørende bil. Med Traffic Jam Pilot kan den tilmed bremse og stoppe bilen ved trafikpropper eller køkørsel.

Oplev ProPILOT >

Ny Nissan LEAF interiør, der viser en person, der kører og bruger Around View Monitor

PROPILOT PARK

SE MERE OMKRING DIG

Lad ProPILOT Park klare parkeringen for dig. Uden hænder, uden fødder – bare læn dig tilbage og nyd oplevelsen. Med ProPILOT Park  bliver parkering en leg i den nye Nissan LEAF.

Oplev ProPILOT Park >

Ny Nissan LEAF forlader en parkeringsplads, og ny Nissan LEAF kører i byområde

EN KØRSEL, DER TRYKKER PÅ ALLE DE RIGTIGE KNAPPER

FORBERED DINE SANSER PÅ EN NY OPLEVELSE

Nissan Intelligent Mobility forandrer dit forhold til din bil. Forestil dig en bil, hvor du kun skal bruge en pedal til at speede op, sænke farten og stoppe, som udmærket selv kan parkere og er med til at beskytte dig mod de risici, der dukker op omkring dig. Den nye Nissan LEAF har en komplet pakke af Nissan Intelligent Mobility-udstyr, som forvandler din normale køretur til en enestående oplevelse.

  • MERE OM NISSAN INTELLIGENT MOBILITY
Logo for Nissan intelligent mobility

BELØNNINGEN VED AT KØRE ELEKTRISK

BESPARELSER OG FORDELE

Zero Emission-logo

Skift til en 100% elektrisk bil, og du kan vinke farvel til benzin og byde velkommen til lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig er LEAF vokset markant, og blevet en særdeles rummelig familiebil.

  • UDFORSK BESPARELSER OG FORDELE

NY NISSAN LEAF MED FORBEDRET RÆKKEVIDDE

KØR OVERALT

Det har aldrig været hurtigere og nemmere at oplade din Nissan LEAF, og med det nye, større batteri kan en enkelt opladning række længere end nogensinde.

  • UDFORSK RÆKKEVIDDE OG OPLADNING
Ny Nissan LEAF station til lynopladning
Ny Nissan LEAF Wallbox

TIL 80% PÅ 40-60 MINUTTER*

HURTIG OPLADNING PÅ FARTEN

På farten kan du hurtiglade din LEAF på en af de over 150 ChaDeMo hurtigladere i Danmark. Fra advarsel om lav batteristand til 80% på 40-60 minutter*.

*Opladningstid er afhængig af tilstand og type af lader, batteritemperatur og størrelse, samt temperaturforhold under opladning.

FULD OPLADNING PÅ MINDRE END 7,5 TIMER

HURTIG OPLADNING DERHJEMME

Den nye Nissan LEAF har indbygget lader på 6,6 kW. Det betyder at du kan lade hurtigt hjemme, og på mange destinationsladere i Danmark. Opladning i almindelig lader (16A) tager op til 15 timer, mens de nye, særlige ladere med 32A kan give en fuld opladning på kun 7,5 time.

Ny Nissan LEAF Zap Map-illustration

ET STADIGT VOKSENDE NETVÆRK AF OFFENTLIGE LADESTATIONER

Det har aldrig været hurtigere og lettere at tanke din Nissan LEAF op på farten. Danmark har et af verdens mest finmaskede ladenetværk, så der er altid en lader i nærheden. Der er allerede over 150 ChaDeMo hurtigladere i Danmark, og over 1000 destinationsladere – og netværket udbygges konstant.

  • UDFORSK KORTET OVER LADESTATIONER

ET MODIGT NYT LOOK

BANEBRYDENDE DESIGN

Der er x-factor i alt. Fra den lækre kabine med blå detaljer, den svævende top, indsnævrede forparti og det gennemskinnende blå v-formede gitter. Oplev det dynamiske nye design i den nye Nissan LEAF.

  • UDFORSK DESIGNET
Ny Nissan LEAF interiør set fra siden
Ny Nissan LEAF kører på motorvej

ORIGINALT NISSAN-TILBEHØR

GØR HELT NYT TIL DIT EGET

Accessoires de la Nouvelle Nissan LEAF

Forvandl din nye Nissan LEAF til alle lejligheder med Nissans originale tilbehør. Du finder alt det stilfulde, praktiske og sikkerhedsmæssige udstyr, du behøver. Giv din Nissan LEAF dit eget præg. Vores vovede og enestående række af originalt tilbehør er skabt til at holde dig ovenpå.

  • OPDAG ALT TILBEHØRET TIL NISSAN LEAF
Ny Nissan LEAF der kører inde i byen om aftenen

BLIV EN AF DE FØRSTE TIL AT EJE DEN NYE NISSAN LEAF

RESERVER/BESTIL DIN NYE NISSAN LEAF NU

Besøg din lokale Nissan-forhandler i dag og bestil din nye Zero Emission Nissan LEAF. Vælg mellem ni forskellige farver til karosseriet, eller gå efter det monokrome look i sort/hvid, og glæd dig over en rækkevidde på 378 km med Nissans intelligent mobility-udstyr, herunder e-pedal og ProPILOT.

  • FIND EN FORHANDLER

GNIDNINGSFRI TEKNOLOGI

LEV OG KØR MED FORBINDELSE

Hold forbindelsen på farten ved gnidningsfri kobling med din smartphone, og skræddersy informationer om din kørsel. Alt er smartere og sjovere i den nye Nissan LEAF.

Nissan LEAF interiør, der viser nærbillede af skærm, der kan tilpasses
Nissan LEAF navigationsskærm, der viser Apple CarPlay
Nissan LEAF interiør, der viser nærbillede af Bose-højttaler
Nissan LEAF interiør, der viser nærbillede af skærm, der kan tilpasses
Nissan LEAF navigationsskærm, der viser Apple CarPlay

 

1/3
Gnidningsfri opkobling til Apple CarPlay (vist)
Play EV-ikon

APPLE CAR PLAY

MOBIL TILSLUTNING

Bluetooth EV-ikon

BLUETOOTH®

HÅNDFRI OPKALD

USB EV-ikon

USB-PORT

MUSIK OG OPLADNING

Kilde:

Nissan Leaf – en rigtig Elbil was last modified: august 7th, 2019 by Jörn
21. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodHelseLifestyletanker

Ny metode kan hjælpe type 2-diabetes-patienter i risiko for tidlig død

Patienternes årlige urinprøve kan bruges til andet end måling af æggehvidestoffer – ny metode kan forudsige, hvem der er i risiko for tidlig død af hjerte-kar-sygdomme.

Når vi hører ordet ’gammelmandssukkersyge’, er vores første tanker måske, at det handler om for meget sukker i blodet og overvægt. Især rundt om maven. Usund livsstil.

Men gammelmandssukkersyge – eller type 2-diabetes – handler også om for tidlig død i forhold til raske. Og det handler om en række leveår fyldt med komplikationer, der nedsætter livskvaliteten.

Type 2-diabetes-patienterne dør oftest af hjerte-kar-sygdomme. Der er ikke noget nyt i det. I mange år har behandlingen været fokuseret på blodsukkeret. Det er sund fornuft. Men der er et men. Eller faktisk flere.

For sukker i blodet er ikke den bedste indikator til at forudsige, om type 2-diabetes-patienter er i højrisiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Og at styre blodsukkeret er lige så svært som at holde sig fra slikskålen en fredag aften.

En urinprøve derimod kan med fordel benyttes til forudsigelsen af, hvem der er i risikozonen for at dø.

Slut med at skyde med spredehagl

Vores forskning viser, at en ny analysemetode, hvor der måles på urinen, kan forudsige, hvem der er i højrisiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Dermed håber vi at kunne sætte ind mod dem, der har et specifikt behov for hjælp frem for at skyde med spredehagl i patienternes behandling.

Vores metode er et supplement til de metoder, der allerede benyttes i type 2-diabetes-behandlingen.

Bestil et gratis foredrag om oxidativt stress

Forfatterne til artiklen, Henrik Enghusen Poulsen og Laura Kofoed Kjær, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20.-26. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.

Foredragets titel er ‘Oxidativt stress, aldring og sygdomme’ og kan bestilles her.

I dag har man en bred tilgang til behandlingen, fordi danske studier har vist, at patienterne har størst chance for overlevelse, hvis man slår ned på flere faktorer på samme tid. Altså ikke en behandling kun rettet mod sukkeret.

Det kan virke overraskende, men tænk på, at type 2-diabetes er en multiorgan sygdom. Den rammer store og små kar. Især i øjnene, nyrerne, nerverne, fødderne og hjertet.

Derfor har vi i behandlingen behov for mere end én markør. Nogle som kan give en specifik tilstandsrapport på de forskellige organer, andre som giver et helkropsmål. Vores metode vedrører alle celler, og urinanalysen giver en slags tilstandsrapport for hele kroppen. Og risikoen for at stille træskoene.

LÆS OGSÅ: Ny diabetesbehandling kan redde hjertet
sukkersyge diabetes type 2 urinprøve metode

Type-2 diabetes (‘gammelmandssukkersyge’) rammer, når kroppens evne til at sænke blodsukkeret svigter, fordi evnen til at udnytte insulin er nedsat. (Foto: Shutterstock)

En urinprøve med muligheder

Vi har hørt om skader på vores DNA, men færre kender til RNA. RNA er næsten en kopi af DNA, som deles ude i cellerne. RNA er dog ikke beskyttet som DNA.

Den har for det første ikke det samme forsvarsapparat til at reparere skader. For det andet er den ikke beskyttet inde i cellekernen. Vi tror, at RNAs manglende forsvarsmekanismer og beliggenhed uden for cellekernen har betydning for den forskel, vi ser mellem DNA- og RNA-oxidation.

Vores forskning viser nemlig, at skader på RNA er afgørende for dødeligheden for type 2-diabetes-patienter. Nærmere bestemt oxidative RNA-skader, som er et udtryk for en forskubbet ligevægt mellem pro-oxidative og anti-oxidative mekanismer i cellerne. Eller sagt på en anden måde: en forskubbelse af skadelige og beskyttende mekanismer, som blandt andet går ud over RNA. Vi kalder det forhøjet RNA-oxidation.

I vores nyligt publicerede studie viste vi med en urinprøve, at patienter, der havde høj RNA-oxidation, døde betydeligt tidligere end de med lav RNA oxidation.

Det samme gjorde sig gældende, når vi kiggede specifikt på patienter, der var døde af hjerte-kar-sygdomme.

Vores tidligere resultater viser det samme for både patienter med nydiagnosticeret samt længerevarende type 2-diabetes.

Fra krystalkugle til behandling

Vi håber, at vores metode kan bidrage til at sætte patienterne i mere målrettede behandlingsgrupper, hvor de får medicin, der er målrettet direkte til dem – personlig medicin.

Netop fordi type 2-diabetes er en multiorgan sygdom, er vores metode, der afspejler alle kroppens celler, brugbar til at finde patienter i højrisiko. Næste skridt er nu at finde behandlinger, der sænker RNA-oxidation. Dermed kan vi hjælpe patienterne og ikke blot give dem en dødsdom ude i fremtiden.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vores gruppe samarbejder med andre om flere interventionsstudier, hvor man ved lodtrækning deler patienterne i to grupper. En med behandling og en kontrol.

Så måler vi RNA-oxidation før og efter interventionsperioden og beregner, om der er en forskel i de to gruppers RNA-oxidation. Når vi får resultater på det, kan vi forhåbentlig give patienterne et markant bedre tilbud end det, de får i dag.

LÆS OGSÅ: Forskere: Antioxidanter bekæmper ikke kræft
LÆS OGSÅ: Svingende blodsukker kan føre til hjertekarsygdom for diabetespatienter

Kilder

  • Laura Kofoed Kjærs profil (Researchgate)
  • Henrik Enghusen Poulsens profil (KU)
  • ‘Getting to the ‘Heart’ of the Matter on Diabetic Cardiovascular Disease: ‘Thanks for the Memory”, Diabetes Care May (2016), DOI: 10.2337/dc16-0405
  • ‘Years of life gained by multifactorial intervention in patients with type 2 diabetes mellitus and microalbuminuria: 21 years follow-up on the Steno-2 randomised trial’, Diabetologia, doi: 10.1007/s00125-016-4065-6
  • ‘Urinary Markers of Nucleic Acid Oxidation and Long-Term Mortality of Newly Diagnosed Type 2 Diabetic Patients’, Diabetes Care (Dec 2011), DOI: 10.2337/dc11-1620
  • ‘Association Between Urinary Markers of Nucleic Acid Oxidation and Mortality in Type 2 Diabetes’, Diabetes Care (Mar 2013), DOI: 10.2337/dc12-0998
  • ‘Cardiovascular and All-Cause Mortality Risk Associated With Urinary Excretion of 8-oxoGuo, a Biomarker for RNA Oxidation, in Patients With Type 2 Diabetes: A Prospective Cohort Study’, Diabetes Care (Oct 2017), DOI: 10.2337/dc17-1150
Ny metode kan hjælpe type 2-diabetes-patienter i risiko for tidlig død was last modified: marts 18th, 2018 by Jörn
20. marts 2018 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturekirkekristendomStories

Antropolog fik en spirituel oplevelse, da han forskede i islamisk mysticisme

Efter mange timers meditation med en gruppe sufi-muslimer i Danmark, fik en antropolog måske en smagsprøve på det ‘guddommelige lys’.

I 2012 sad antropologen Mikkel Rytter i et DSB-tog på vej mod Aarhus, da han pludselig kom i tanke om en drøm, han havde haft.

»Jeg var i en moské i Pakistan. Dér mødte jeg en sufi-shaykh med et blidt ansigtsudtryk. Han havde langt hvidt hår og var klædt i hvidt. Lyset strømmede fra ham. Da jeg rørte hans hånd, kom jeg i en trancetilstand, som den, jeg har set andre komme i under de religiøse seancer, jeg har deltaget i,« fortæller Mikkel Rytter, der er lektor på Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet.

»Jeg vågnede med en stor lykkefølelse i kroppen, og da jeg huskede drømmen, mens jeg sad i toget, fik jeg den samme lykkefølelse i maven. Når man arbejder med mystik, sker der noget. Man bliver ligesom suget ind i det,« siger han.

Ritualer giver adgang til ‘guddommeligt lys’

Danske saifier

Tre gange om ugen mødes en gruppe dansk-pakistanske sunni muslimer, der har tilsluttet sig det sufistiske broderskab Naqshbandi Mujadiddi Saifi, for at lovprise Allah.

De fleste danske medlemmer af broderskabet har pakistanske forældre, der immigrerede til Danmark som gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne.

I 2010-2012, hvor Mikkel Rytter lavede feltarbejde, kom op til 50 mænd i Saifi-centret.

Drømmen dukkede op i Mikkel Rytters bevidsthed i en periode, hvor han forsøgte at tage sig sammen til at transskribere interviews, han i forbindelse med sin forskning har lavet med dansk-pakistanske muslimer, der tilhører en særlig sufimuslimsk orden kaldet Naqshbandi Mujadiddi Saifi.

Ordenens brødre kalder sig saifier. De mener, at de gennem særlige ritualer kan få adgang til et ‘guddommeligt lys’ kaldet Nur, som profeten Muhammed ifølge islamisk mystik blev skabt i.

Mens Mikkel Rytter forskede i sufisme, så han Saifi-brødre gå i ekstase, når de »smagte« lyset. Til antropologen beskrev de det som en tilstand af ufattelig lykke eller en ud-af-kroppen-oplevelse.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan også hår, som menes at stamme fra profeten Muhammed, kan bringe saifierne i ekstase.

»De får en slags beruselse ud af det, som de gerne vil opleve igen,« siger Mikkel Rytter.

Antropolog blev saifi for en tid

Lyset Nur bliver åbenbaret for nogle under timelange meditations-seancer kaldet zikr, fortæller antropologen. I en toårig periode mellem 2010 og 2012 deltog han jævnligt i seancerne i et dansk Saifi-center i København.

Saifi-ordenen er grundlagt af shaykh Akhundzada Pir Saif ur Rahman Mubarak, som døde i Lahore, Pakistan i 2010. Ifølge Saifi-pilgrimme er hans grav velsignet. (Foto: Wikipedia)

»Jeg valgte at forske i netop den gruppe sufier, fordi de har meget ekspressive ritualer, hvor de mener, at de opnår kontakt med noget. Centret tiltrak mange unge til zikr hver tirsdag, fredag og lørdag aften,« siger Mikkel Rytter.

»Der var en gruppe, som kom hver eneste gang. De var iklædt turban og hvid klædedragt. Og så var der også altid nye, der dukkede op, fordi de havde hørt om det spændende ritual,« siger han.

Mediterede i timevis

For at forstå Saifi-brødrenes ritualer og spiritualitet brugte Mikkel Rytter en klassisk etnografisk metode, som indebærer, at antropologen ikke bare observerer, men selv deltager og for en periode forsøger at blive en del af det miljø, han forsker i.

Mikkel Rytter tog derfor to gange med danske Saifi-brødre på pilgrimsrejse til Pakistan, han blev inviteret hjem til dem og havde lange samtaler med dem om tro og spiritualitet.

I København mediterede han ofte sammen med dem til zikr.

Ingen af Saifi-brødrene sagde et ord under de to-tre timer lange meditations-seancer, fortæller Mikkel Rytter.

»Det er et tavst ritual. I Saifi-ordenen ihukommer man Gud ved at meditere over hans navn, men man siger det ikke højt. Når Saifi-brødrene mediterer, skal de være stille, men messe ‘Allah, Allah, Allah’ inde i deres hjerter,« siger han.

Saifierne er godt nok helt stille, mens de i hjertet tilbeder Allah. Men under meditation-seancerne brager lovprisninger af profeten Muhammed ud af højtalere.

»Der er et kraftigt lydtæppe, ligesom til en rockkoncert. Man bliver tilskyndet til store oplevelser. Der sker utrolig meget til sådan en seance,« fortæller Mikkel Rytter.

Shaifier gik i trance

Sufisme

Sufisme er en gren af Islam, man ofte forbinder med mystik, det vil sige oplevelser, hvor man kommer i kontakt med noget guddommeligt.

Både sunni- og shia muslimer kan være sufier. Islamisk sufisme er udbredt over hele verden og er inddelt i utallige ordner.

Sufier følger og imiterer deres spirituelle guider, shaykherne, som de mener har forbindelse til profeten Muhammad.

Under meditationen sidder Saifi-eleverne foran deres religiøse vejledere kaldet shaykher. Saifierne mener, at shaykherne er i forbindelse med profeten Muhammed. Hvis eleverne tømmer deres bevidsthed helt for forvirrende tanker, mens de ser på shaykhen med kærlighed, kan han bringe dem i kontakt med det guddommelige lys ‘Nur’.

»Når en shaykh transmitterer Nur til sine elever, får de en oplevelse af, at deres hjerter bliver renset. Det er så overvældende for nogle, at de begynder at ryste, græde, svede, hoppe, skrige, gå i trance eller vælte om på jorden. Den religiøse oplevelse kan blive så stor, at den har en fysisk effekt,« siger Mikkel Rytter.

»Mange af de Saifi-brødre jeg interviewede, talte om en kropslighed – en fysisk kærlighed til profeten – som kommer til udtryk ved de religiøse ritualer,« fortsætter han.

Mikkel Rytter var en velkommen gæst i det københavnske Saifi-miljø. I begyndelsen så saifierne det som en udfordring at give den ikke-muslimske forsker oplevelsen af Nur.

Men »efter et stykke tid blev det accepteret, at det sandsynligvis ikke kom til at ske – i det mindste ikke så længe, jeg ikke omfavnede virkeligheden (den allestedsnærværende Gud) og konverterede til Islam,« skriver Mikkel Rytter i bogen  Affective Methodologies, hvori han reflekterer over sin videnskabelige metode.

LÆS OGSÅ: Jødedom, kristendom og islam udgør én stor fletning

Fik antropologen en mystisk oplevelse?

Mikkel Rytter konverterede ikke, men måske endte han alligevel med at få en smagsprøve på det, saifierne opfatter som et guddommeligt lys. Hør bare her:

Selv tolkede Mikkel Rytter den drøm, der bliver beskrevet i starten af denne artikel, som en almindelig reaktion på de oplevelser han havde haft i løbet af sin forskning. Men da han delte drømmen med en shaykh, han havde mødt i Pakistan, fik han en anden fortolkning.

»Shaykhen mente, at jeg måske havde haft besøg i drømmen, enten af en levende eller en død saifi-shaykh, der ville give mig smagen af Nur,« fortæller Mikkel Rytter.

Mikkel Rytter reflekterer stadig over shaykhens forslag. Han er i tvivl om, hvad det er, han har oplevet. Var drømmen underbevidsthedens reaktion på de mange måneders feltarbejde, eller kan det have været en mystisk oplevelse?

»Helt ærligt, så har jeg ingen idé om, hvorvidt drømmen var en sløret besked fra min underbevidsthed eller om det reelt var et besøg fra et andet sted,« skriver Mikkel Rytter.

»For mig er begge muligheder plausible, men den sidste er mest appellerende, fordi det vil betyde, at mit langvarige feltarbejde og mit forsøg på at forstå Naqshbandiyya tariqa (sufiernes spirituelle praksis) ved selv at deltage, er blevet accepteret. Det vil betyde, at jeg er blevet accepteret som en Saifi-elev,« fortsætter han.

I nogle sufi-traditioner danser tilhængerne sig i ekstase ved at snurre rundt og rundt. Shaifierne danser ikke, de mediterer i stedet. (Foto: Shutterstock)

Alle religioner har mystik

Generelt bliver islamisk sufisme ofte forbundet med mystik, fordi man i mange sufi-ordener stræber efter at få ekstatiske oplevelser af det guddommelige gennem særlige ritualer. Det kan være bønner, dans, rusmidler eller meditation, siger Mikkel Rytter.

Mystiske traditioner er dog ikke forbeholdt sufisme. De findes i alle religioner.

»I Jødedom har man haft mystiske traditioner blandt andet i Kabbalah (en oprindelig jødisk form for mysticisme. I renæssancen blev Kabbalah taget op af kristne og i nyere tid er teorierne blevet brugt i af New Age- og okkulte bevægelser, red.), og i kristendommen har man også haft mysticisme, kaldet den kontemplative tradition,« siger Aksel Haaning, der er lektor på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Aksel Haaning står bag antologien ‘Mystik – i filosofi, religion og litteratur’ med bidrag fra en række humanistiske forskere, og han har skrevet bogen ‘Den kristne mystik fra middelalderens verden‘.

Historisk har ikke kun religiøse mennesker, men også filosoffer, psykologer, naturvidenskabsmænd og litterater været optaget af mystiske oplevelser, fremgår det af bøgerne.

»Mystiske oplevelser kan være noget, man søger og stræber efter at få, men det kan også være noget, der sker spontant og uden, at man vil det,« siger Aksel Haaning.

Den verdenskendte, danske evolutionsbiolog Eske Willerslev, er en af de naturvidenskabelige forskere, der er optaget af mystik.

Eske Willerslev har oplevet, at videnskab ind imellem har begrænsninger som erfaringsmetode, skriver han i samtalebogen Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab. I bogen taler han med musiker og forfatter Kristian Leth om oplevelser med ånder, myter og magi.

LÆS OGSÅ: Mens Romerriget skrumpede i vest, levede dets viden og kultur videre i islam

Mystikere bliver ofte fordømte

Forskning i sufisme

Mikkel Rytters forskning var en del af et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet kaldet ‘Sufism and Transnational Spirituality’.

Projektet blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Det blev afsluttet i 2013.

Mystikken fandtes før religioner og går på tværs af religioner, fremgår det i Aksel Haanings bog ‘Den kristne mystik fra middelalderens verden’. I filosofi – også den nyere – er der mindst lige så mange eksempler på mystik som i religion og religiøse traditioner, siger han.

I religion er de mystiske oplevelser ofte blevet mødt med mistro af autoriserede præster, imamer og andre religiøse overhoveder.

»I religion ser vi, at dem, vi kalder mystikere, altid har stået lige på grænsen til at blive fordømte eller forfulgte. Det skyldes, at mystiske oplevelser altid er individuelle og nogle gange afviger fra det billede, der gives i den etablerede religion,« fortæller Aksel Haaning og fortsætter:

»Man har mistænkeliggjort mystikernes oplevelser, for at præsterne, imamerne eller andre religiøse overhoveder kunne bevare autoriteten på det religiøse område. I kristendommen er der for eksempel mystikere, der er blevet beskyldt for at være forført af djævelen.«

LÆS OGSÅ: Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland

Unge var tiltrukket af Saifi-ordenen

I den periode, Mikkel Rytter forskede i sufisme, tilsluttede et stigende antal danske muslimer sig Saifi-ordenen. De fleste var unge mænd, hvis forældre overvejende stammer fra Pakistan.

Ordenen gav de unge et frirum, hvor de kunne udtrykke deres uforbeholdne kærlighed til Allah og profeten Muhammad, få et socialt fællesskab og måske være heldige at få en ekstatisk oplevelse, siger han:

»Saifi-ordenen tilbød noget andet end en etableret moské, hvor folk fra forældregenerationen prædiker om, hvordan de skal gøre tingene. Shaykherne var alle i 30’erne. Det var unge, som talte til andre unge om spiritualitet.«

Kilder

  • Mikkel Rytters profil (AU)
  • Aksel Haanings profil (RUC)
  • ‘The Scent of a Rose: Imitating Imitators as They Learn to Love the Prophet’, Affective Methodologies kap. 7. (2015)
Antropolog fik en spirituel oplevelse, da han forskede i islamisk mysticisme was last modified: marts 11th, 2018 by Jörn
19. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Hvad er videnskabens største uløste mysterium?

Tre tunge drenge inden for Big Science giver et bud på, hvad der er de største uløste mysterier for videnskaben anno 2018.

Hver eneste dag bliver der frembragt ny viden om os selv, vores planet og universet – og forskerne bliver stadigt klogere på, hvordan verden er skruet sammen.

Alligevel er der fortsat masser af uløste mysterier for videnskaben. Både alle de ting, vi ved, at vi ikke ved. Og alle de ting, vi ikke ved, at vi ikke ved.

Men på hvilke områder er vores uvidenhed størst? Kort sagt: Hvad er videnskabens største uløste mysterium?

Vi spurgte tre topchefer for nogle af verdens dyreste maskiner til at frembringe viden, da de i denne uge var samlet i København til Big Science Business Forum 2018 – en konference for de store europæiske forskningsfaciliteter.

LÆS OGSÅ: Hvad er verdens største problem?

96 % af universet er ukendt

Frédérick Bordry, direktør for acceleratorer og teknologi hos CERN – verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Han mener, at videnskabens største uløste mysterium, er spørgsmålet om, hvad universet egentlig består af:

Mørk stof og mørk energi

’Almindeligt’ stof er alt det stof, vi kender – atomerne, som din hund, dit hus, din stueplante, Jorden, Solen og andre stjerner er opbygget af. Fysikerne mener, at ’almindeligt’ stof kun udgør ca. fire-fem procent af universet.

Mørkt stof er en form for stof, som fysikerne er overbeviste om eksisterer – men som de ikke ved, hvad er. De mener, det mørke stof må eksistere, fordi de kan regne ud, at der er noget mere end tyngdekraften, der holder sammen på galakserne i universet – de kalder dette ’noget’ for mørkt stof. Fysikerne anslår, at mørkt stof udgør ca. 21-26 procent af universet.

Mørk energi ved fysikerne heller ikke, hvad er. Men de kan regne ud, at der må eksistere en ukendt form for energi, fordi de kan observere, at universet udvider sig med større og større hast. En sådan udvidelse kræver energi – og denne energi har fysikerne altså døbt mørk energi. Forskellige estimater lyder, at ca. 68-75 procent af universet består af mørk energi.

Kilder: Rummet.dk mm

»Der findes en masse ukendt fysik, og jeg synes, at det er en motiverende faktor i mit arbejde at prøve at forstå universet, som vi lever i.«

»Vi kender kun fire procent af alt stof i universet – de øvrige 96 procent er stadig ukendt. Hvis vi kan bruge Big Science (store forskningsfaciliteter) til at få en større forståelse af det ukendte stof i universet, vil vores første mål være at kunne forstå mørkt stof.«

»Hvis vi kan forstå, hvad mørkt stof er, vil vi kunne forstå yderligere 23-25 procent af universet. Så hvis vi en dag kan springe fra at forstå 4 procent af universet til at forstå yderligere 25 procent og måske en dag yderligere 96 procent, så har vi virkelig opnået noget,« siger Frédérick Bordry til Videnskab.dk

Hjernen er et mysterium

Francesco Sette, fysiker og generaldirektør for The European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) – en international forskningsfacilitet, der kalder sig ’verdens mest intense røntgenkilde’. For ham er videnskabens største mysterium den menneskelige hjerne:

»Det er klart at forståelsen af, hvordan stof er opbygget, altid har drevet mennesket fremad. Derfor er mørkt stof et stort mysterium.«

»Men for mig ligger det største mysterium i den menneskelige hjerne og dens evne til at gøre alt, hvad den gør for os – og for at opbygge vores samfund, opbygge menneskeheden. Her ligger der stadig mange nye opdagelser. Så for mig er dette århundredes videnskab biologien og forståelsen af, hvordan livet fungerer,« siger Francesco Sette til Videnskab.dk

Samfundet skal motiveres til forskning

Helmut Schober, fysiker og leder af ILL – Institut Laue-Langevin, et internationalt forskningscenter, som huser en af verdens mest intense neutronkilder. Han kalder sig selv en »hobby-filosof,« og på spørgsmålet om videnskabens største mysterium svarer han, at det er spørgsmålet om, hvordan vores samfund bevarer motivationen for at frembringe viden og innovation:

»Jeg mener, at vi er nødt til at se på vores samfund og på mennesket på en holistisk måde. Inden for kosmologien har vi gjort store fremskridt. I dag ved vi for eksempel, at universet er 13,8 milliarder år gammelt. Vi ved det sågar ned til decimalen ’komma otte’. Men der er stadig mysterier inden for kosmologien såsom forståelsen af mørkt stof og mørk energi.«

»Men videnskab og innovation har også en pris. Det rejser store og komplekse spørgsmål. Tænk bare på genetisk manipulation. Det betyder, at vi kan kurere kræftsygdomme, men måske kan vi også bruge det til at skabe mennesker, som kan leve 200 år.

»Så det store spørgsmål er, hvordan vi kan holde samfundet motiveret for videnskaben? Hvordan sørger vi for, at samfundet ikke trækker sig fra videnskab og innovation, fordi alle de spørgsmål, det rejser, bliver for komplekse, så folk begynder at gå tilbage til fundamentalisme og nationalisme,« siger Helmut Schober til Videnskab.dk.

Hvad synes du?

Hvis du vil have flere bud på, hvad der er videnskabens største mysterium, kan du se, hvad fire nobelprismodtagere svarede, da vi stillede dem det samme spørgsmål i 2015.

Du kan også selv skrive dit eget bud på, hvad der er videnskabens største, uløste mysterium i kommentarfeltet under artiklen.

Masser af mysterier har videnskaben imidlertid allerede fundet gode svar på, og vi hjælper dig gerne med at finde frem til svarene i vores spørgekasse Spørg Videnskaben. Du behøver ikke nødvendigvis lede efter svar på kæmpestore kosmiske mysterier – vi besvarer også de mindre af slagsen, såsom hvorfor dine egne prutter lugter bedst, hvorfor ledninger altid filtrer sig sammen, eller hvorvidt mænd vitterligt snorker mere end kvinder.

Kilder

  • Francesco Settes profil (ESRF)
  • Helmut Schobers profil (Sine 2020)
  • Frédérick Bordrys profil (LinkedIn)
Hvad er videnskabens største uløste mysterium? was last modified: marts 11th, 2018 by Jörn
16. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyle

Kvinde, hvor mange æg har du i banken?

Britiske, amerikanske og svenske kvinder kan nemt få deres æg frosset ned. Er du kvinde i Danmark, er det til gengæld knap så let. Hvorfor halter Danmark stadig efter?

Evnen til at kunne reproducere os selv ‘kunstigt’ udvikler sig hastigt i disse år. Vi bliver bedre til at opbevare menneskelige æg, sæd, ovarievæv og embryoner. Det skaber helt nye og komplekse dilemmaer for lovgivere, kliniske praktikere og de involverede kvinder og mænd.

Skal en kvinde eksempelvis have mulighed for at forlænge sin reproduktive alder ved at nedfryse sine æg, og hvor lang tid bør en kvindes æg egentlig kunne ligge på køl?

Danmark er kendt for at have verdens største sædbank, men mens retsreglerne understøtter salg og opbevaring af sæd, ser det anderledes ud for kvinders æg. Lovgivningen begrænser i dag opbevaringstiden af æg og embryoner til fem år, og man må kun bruge dem indtil kvinden fylder 46 år.

Derimod er der intet til hinder for, at en 65-årig mand donerer sæd eller bruger sin allerede opbevarede sæd til at få børn med – har han sagt god for det, kan sæden endda bruges, efter han er død.

Ægudtagning

For at modne flere æg end ved en normal menstruationscyklus, modtager kvinden en hormonbehandling, der vil stimulere dannelsen af æg. På den måde kan der udvikles 8-10 æg under én cyklus.

Selve udtagningen af æggene foretages ved at indføre en tynd nål gennem skeden for at nå ind til æggestokken. Æggeblærerne tømmes for væske og herefter kan æggene udtages fra æggestokken.

Kilde: Rigshospitalet

Hvilke værdier gælder på hvilket tidspunkt?

Men hvad er det egentlig for værdier, hensyn og forestillinger, der ligger til grund for, at lovgivningen er indrettet, som den er? Og er de hensyn fortsat gangbare som argument for at opretholde gældende lovgivning?

Det satte vi os for at undersøge ved at analysere mediedebatter, etiske debatter, folketingsdebatter, lovforslag og love – helt tilbage fra den første regulering af assisteret reproduktion i 1997 frem til den nugældende lovgivning og aktuelle debatter om det, man i dag kalder ’social freezing’ – altså det fænomen, hvor kvinder får frosset æg ned, fordi deres livssituation ikke er til et barn nu og her.

Vores resultater er netop udkommet i artiklen ‘Eggs on Ice: Imaginaries of Eggs and Cryopreservation in Denmark‘ i Nordic Journal of Feminist and Gender Research (NORA).

Æg og reproduktion skulle kontrolleres

18. oktober 1983 blev Troels Renard Østbjerg født som Danmarks første reagensglasbarn. Hans fødsel og de reproduktive teknologiers ankomst skabte et nybrud: Hvor man før havde opfattet lægen som en moralsk ansvarlig figur i det godes tjeneste, opfattede man nu de nye teknologer som potentiel ‘monsterforskning’, der skulle tæmmes.

Det kunne man ikke overlade til forskerne og lægerne selv. I stedet måtte lovgiverne på banen. De var ikke helt trygge ved at bevæge sig ind på lægernes domæne – og den første, spæde regulering havde derfor hovedsageligt karakter af faglige vejledninger. Den første samlede lovgivning, der trådte i kraft i 1997, rammesatte de reproduktive teknologier som kunstige (lov om kunstig befrugtning) og regulerede hovedsageligt i forbudssprog.

Et centralt element i loven var ønsket om at kontrollere æg – også de ubefrugtede. For eksempel har handel med æg længe været fordømt som uønskeligt, mens vi har kunne bryste os af at være førende på det globale marked i sæd.

Ønsket om at kontrollere forplantningen kan da også spores helt tilbage til den tid, hvor velfærdsstaten var under opbygning.

Vi får eksempelvis den første abortlov i 1939 – der trods en grundlæggende opfattelse af abort som naturstridigt og samfundsfarligt – nu gav mulighed for at abortere syge eller misdannede fostre, så byrden på de offentlige kasser, der skulle sørge for pleje og underhold, ikke blev for stor.

Da Det Etiske Råd bliver oprettet i 1987, sker det også med det specifikke formål at rådgive Folketinget efter Indenrigsministeriets rapport ‘Fremskridtets Pris’ med et billede af Adam, Eva og det forbudte æble på forsiden havde formanet til lovgivning om nye reproduktionsteknologier.

»Kvinder er ikke beregnet til at lægge æg«

Men mens der ikke laves regler for, hvor længe sæd kan opbevares i fryseren, blev ubefrugtede æg set som sårbare størrelser, der havde brug for særlig beskyttelse.

kvinde æg ægleder æggestok livmoder anatomi befrugtning

Kvindens æg udvikles i æggestokken, hvorefter det føres til livmoderen gennem æglederen. Hvis ægget befrugtes, sætter det sig fast i livmoderens slimhinde og danner et foster. (Illustration: CDC, Mysid)

Ordfører Henriette Kjær (K) udtaler således ved 1. behandlingen af 1997-loven om kunstig befrugtning, at »det er tanken om det kunstige, der skræmmer mig, hvor man to eller tre år efter, at ægget er blevet nedfrosset, tager det frem igen (…) man kan spørge sig selv, om æggene er i god nok stand. De fødevarer, vi fryser ned, kan jo ikke engang holde så lang tid.«

Ordfører Margrethe Auken (SF) følger op: »Vi er bekymrede for, hvad der sker, når det æg kommer ud af kvinden, for når vi ser, hvad der derefter kan findes på, er vi faktisk tilbøjelige til at sige, at kvinder ikke er beregnet til at lægge æg, og derfor vil vi ikke have det.«

Ønsket om at kontrollere æg betød, at de heller ikke måtte forlade landet, alt imens salget af sæd efterhånden blev til en national eksportsucces.

Uværdigt at have et ‘barn’ i fryseren

Nedfrysning af kvindens arveanlæg bliver i lovgivningen og de etiske debatter indflettet i en bestemt kønnet værdighedsforståelse. Det Etiske Råd har i deres redegørelse fra 2004 et separat afsnit, der handler om etik og nedfrysning.

I afsnittet diskuterer Rådet alene ubefrugtede og befrugtede æg. Nedfrysning bliver set som »uværdigt,« og Rådet ser bekymret på den »voksende industrialisering og teknologisering af den menneskelige forplantning.«

Det ser på det tidspunkt helt anderledes ud med sæden. Nedfrossen eller ej – så bliver sæd set som en »klat« (donerede) celler. Kvindens æg er derimod indlejret i en række kulturelle og ret kønnede forståelser.

sæd æg nedfrysning

Både sæd og æg fryses ned ved hjælp af flydende nitrogen. (Foto: Shutterstock)

Hendes arveanlæg er nemlig ikke ‘bare’ kønsceller. De er i højere grad gjort til fremtidige børn. Og i debatterne bliver det potentielt uværdigt at have sine fremtidige børn liggende i fryseren. Det er tydeligt i den meget glidende overgang, der finder sted i Det Etiske Råds redegørelser mellem ubefrugtede og befrugtede æg.

Et bekymret Råd ser nedfrysningsteknologierne som en måde at kunne »overplanlægge« og »suspendere livet« på. Nedfrysning af æg bør derfor, skriver Rådet, »forvaltes efter forsigtighedsprincippet, det vil sige efter de samme regler som for fosteranlæg.«

I 2006 udvides opbevaringsperioden på befrugtede og ubefrugtede æg dog til fem år. Det primære hensyn er dog her ikke kvindens råderet over egne æg. Det er til gengæld hendes mulighed for at få barn nummer 2 og derved en etablering af kernefamilien, der udtrykkelig anføres som baggrunden for ændringen ved ministerens fremsættelse.

Ice Age-projektet

Janne Rothmar Herrmann og Charlotte Kroløkke er en del af Ice Age-projektet – et projekt, der udvikler tværfaglige humanistiske teorier og metoder til at forstå fryseteknologiernes menneskelige, etiske, juridiske samt kulturelle forandringer og betydninger.

I projektet samarbejder en tværfaglig dansk forskergruppe med førende internationale forskere samt danske og amerikanske fertilitetsklinikker, laboratorier, sædbanker, hospitaler og ægbanker.

Den viden, de skaber, kan kvalificere beslutningstagere og praktikeres arbejde. Følg projektet her.

Ægfrysning er nu et frynsegode i USA

Når det handler om den kvindelige reproduktion, har lovgivningen arbejdet ud fra et naturligheds- og forsigtighedsprincip. Assisteret reproduktion (tidligere benævnt som ‘kunstig befrugtning’) skulle nemlig helst ligne den ‘naturlige’ forplantning mest muligt.

Og mens fryseteknologien var veletableret i forhold til mandens sæd, var den i 1990’erne og i starten af det 21. århundrede i forhold til kvindens arveanlæg fortsat ny.

Det er ikke længere tilfældet.

I 2012 slog The American Society for Reproductive Medicine (ASRM) fast, at nedfrysning af æg ikke længere er en eksperimentel behandling. Det er i dag muligt at nedfryse (og optø) ubefrugtede såvel som befrugtede æg på formentlig ubestemt tid – idéen er at nedfryse, mens æggene er biologisk ‘unge og friske’, enten for at bruge dem efter endt kræftbehandling, der ødelægger fertiliteten eller senere i livet, når det passer i kvindens livsplaner.

Facebook, Apple og Pentagon tilbyder nu ægfrysnings-pakker som en del af deres frynsegoder. Amerikanske fertilitetsklinikker har ikke overraskende også fået øje på det store marked og afholder ‘cocktails and cryo’ informationsaftener, hvor frysemulighederne bliver forklaret til en gruppe af fertilitets-bevidste men også bekymrede kvinder.

Vi hylder de gamle fædre, men skoser de ældre mødre

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Den danske lovgivning fastholder derimod en 5-års regel, der gælder for kvindernes æg, men ikke for mandens sæd. Samtidig er der en øvre aldersgrænse for behandling af kvinder, mens mænd kan blive fædre i alle aldre. Hensynet kan dog ikke længere kun være forbundet med et medicinsk forsigtighedsprincip.

Det handler snarere om kuldegysninger forbundet med det kommercielles ‘indblanding’ i forplantningen, bekymring forbundet med, at nedfrosne æg stikker kvinder blår i øjnene om deres fremtidige frugtbarhed og så risikoen for, at gamle kvinder bliver mødre.

For mens gamle danske fædre hyldes som højtprofilerede mænd, der kører sportsvogn og har ‘vind i håret’, fastholder mediedebatterne og lovgivningen en forståelse af det respektable moderskab som tilhørende kvinden, der er yngre end 45.

I modsætning til de spanske, britiske, amerikanske og svenske kvinder (samt de danske mænd), har danske kvinder således i dag ringe mulighed for at få deres arveanlæg i banken.

Kilder

  • Charlotte Kroløkkes profil (SDU)
  • Janne Rothmar Herrmanns profil (KU)
  • ‘Eggs on Ice: Imaginaries of Eggs and Cryopreservation in Denmark’, Nordic Journal of Feminist and Gender Research (2018) DOI: 10.1080/08038740.2018.1424727
  • Forskningsprojektet Ice Age
Kvinde, hvor mange æg har du i banken? was last modified: marts 11th, 2018 by Jörn
15. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleStories

Kan du spejle dig i de mennesker, du møder i medierne?

Det er vigtigt, at vi kan identificere os med de kroppe og historier, vi ser i kulturen, fortæller ph.d. Sabrina Vitting-Seerup i dette afsnit af ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’.

Vi bliver påvirket af den kultur, vi omgiver os med – både bøger, film, tv-serier og kunst.

Det har Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet, demonstreret i løbet af de første fire afsnit af videoserien ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’

I dette afsnit skal vi dybere ned i repræsentationsforskningen kringlede kroge.

For hvad betyder det, hvis vores stemmer, kroppe og historier ikke bliver repræsenteret?

Hvad sker der i samfundet, når kulturen ikke giver os noget at spejle os i?

Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentationsforskning er, og hvorfor den er vigtig.

Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.

Læs en introduktion til serien i artiklen Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene.

Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.

Vi skal kunne genkende os selv i kulturprodukterne

Før vi får svar på, hvilke konsekvenser der er ved manglende spejling i kulturen, skal vi have en klar definition af, hvad spejlingsbegrebet betyder inden for repræsentationsforskningen:

»Spejling handler om at kunne genkende sig selv i de historier og billeder, vi omgiver os med,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i videoen.

Det handler altså om, hvorvidt vi kan identificere os med de karakterer, vi ser i kulturen og medierne.

LÆS OGSÅ: Ugens podcast med mangfoldighedskonsulent: Få dig en kvindelig medvært!

Kan det passe, at indvandrerkvinder altid er underkuede?

Et eksempel på spejling i kulturen kommer fra det danske mediebillede, hvor der er lavet studier af, hvordan medierne repræsenterer den gruppe, som Dansk Statistik kalder ‘Indvandrere og efterkommere’, fortæller Sabrina Vitting-Seerup i videoen.

Studierne viser, at selvom ‘indvandrere og efterkommere’ i 2016 udgjorde 12,3 procent af befolkningen, var det kun 4 procent af kilderne i medierne, som kom fra den gruppe.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Der er altså ganske få historier i det danske mediebillede, som repræsenterer indvandrere og efterkommere, fortæller Sabrina Vitting-Seerup.

Og når det sker, er det ofte stereotype historier, hvor indvandrerkvinderne bliver beskrevet som underkuede og uselvstændige, mens mændene ofte bliver beskrevet som dominerende og seksuelt aggressive.

Det kan du høre meget om i videoen ovenfor. Her kan du også blive klogere på, hvorfor man snakker om såkaldte ‘tokens’, når der er meget få eksempler på repræsentationer til stede, og hvilke konsekvenser disse tokens har på det danske erhvervsliv.

Se de tidligere afsnit i videoserien:

  • Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand
  • Hvorfra ved du det, du ved?
  • Derfor skal brune, muslimer og homoseksuelle også med i tv-serier
  • Derfor er det vigtigt, hvordan vi fremstilles i fiktionens verden

Kilder

  • Sabrina Vitting-Seerups profil (KU)
  • Rapport fra RUC: ‘Dem vi taler om’ (2017) – Etniske minoriteter i danske nyhedsmedier
  • Indlæg i Politiken af journalist Abdel Aziz Mahmoud: ‘Jeg har ikke lyst til at skrive det her’ (2015)
  • Bog af lektor i kommunikation Rikke Andreasen: ‘Der er et yndigt land – Medier, minoriteter og danskhed’. Tiderne Skifter (2007)
  • “Some Effects of Proportions on Group Life: Skewed Sex Ratios and Responses to Token Women”, American Journal of Sociology (1977)

Kan du spejle dig i de mennesker, du møder i medierne? was last modified: marts 11th, 2018 by Jörn
14. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top