Efter mange timers meditation med en gruppe sufi-muslimer i Danmark, fik en antropolog måske en smagsprøve på det ‘guddommelige lys’.

I 2012 sad antropologen Mikkel Rytter i et DSB-tog på vej mod Aarhus, da han pludselig kom i tanke om en drøm, han havde haft.

»Jeg var i en moské i Pakistan. Dér mødte jeg en sufi-shaykh med et blidt ansigtsudtryk. Han havde langt hvidt hår og var klædt i hvidt. Lyset strømmede fra ham. Da jeg rørte hans hånd, kom jeg i en trancetilstand, som den, jeg har set andre komme i under de religiøse seancer, jeg har deltaget i,« fortæller Mikkel Rytter, der er lektor på Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet.

»Jeg vågnede med en stor lykkefølelse i kroppen, og da jeg huskede drømmen, mens jeg sad i toget, fik jeg den samme lykkefølelse i maven. Når man arbejder med mystik, sker der noget. Man bliver ligesom suget ind i det,« siger han.

Ritualer giver adgang til ‘guddommeligt lys’

Danske saifier

Tre gange om ugen mødes en gruppe dansk-pakistanske sunni muslimer, der har tilsluttet sig det sufistiske broderskab Naqshbandi Mujadiddi Saifi, for at lovprise Allah.

De fleste danske medlemmer af broderskabet har pakistanske forældre, der immigrerede til Danmark som gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne.

I 2010-2012, hvor Mikkel Rytter lavede feltarbejde, kom op til 50 mænd i Saifi-centret.

Drømmen dukkede op i Mikkel Rytters bevidsthed i en periode, hvor han forsøgte at tage sig sammen til at transskribere interviews, han i forbindelse med sin forskning har lavet med dansk-pakistanske muslimer, der tilhører en særlig sufimuslimsk orden kaldet Naqshbandi Mujadiddi Saifi.

Ordenens brødre kalder sig saifier. De mener, at de gennem særlige ritualer kan få adgang til et ‘guddommeligt lys’ kaldet Nur, som profeten Muhammed ifølge islamisk mystik blev skabt i.

Mens Mikkel Rytter forskede i sufisme, så han Saifi-brødre gå i ekstase, når de »smagte« lyset. Til antropologen beskrev de det som en tilstand af ufattelig lykke eller en ud-af-kroppen-oplevelse.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan også hår, som menes at stamme fra profeten Muhammed, kan bringe saifierne i ekstase.

»De får en slags beruselse ud af det, som de gerne vil opleve igen,« siger Mikkel Rytter.

Antropolog blev saifi for en tid

Lyset Nur bliver åbenbaret for nogle under timelange meditations-seancer kaldet zikr, fortæller antropologen. I en toårig periode mellem 2010 og 2012 deltog han jævnligt i seancerne i et dansk Saifi-center i København.

Saifi-ordenen er grundlagt af shaykh Akhundzada Pir Saif ur Rahman Mubarak, som døde i Lahore, Pakistan i 2010. Ifølge Saifi-pilgrimme er hans grav velsignet. (Foto: Wikipedia)

»Jeg valgte at forske i netop den gruppe sufier, fordi de har meget ekspressive ritualer, hvor de mener, at de opnår kontakt med noget. Centret tiltrak mange unge til zikr hver tirsdag, fredag og lørdag aften,« siger Mikkel Rytter.

»Der var en gruppe, som kom hver eneste gang. De var iklædt turban og hvid klædedragt. Og så var der også altid nye, der dukkede op, fordi de havde hørt om det spændende ritual,« siger han.

Mediterede i timevis

For at forstå Saifi-brødrenes ritualer og spiritualitet brugte Mikkel Rytter en klassisk etnografisk metode, som indebærer, at antropologen ikke bare observerer, men selv deltager og for en periode forsøger at blive en del af det miljø, han forsker i.

Mikkel Rytter tog derfor to gange med danske Saifi-brødre på pilgrimsrejse til Pakistan, han blev inviteret hjem til dem og havde lange samtaler med dem om tro og spiritualitet.

I København mediterede han ofte sammen med dem til zikr.

Ingen af Saifi-brødrene sagde et ord under de to-tre timer lange meditations-seancer, fortæller Mikkel Rytter.

»Det er et tavst ritual. I Saifi-ordenen ihukommer man Gud ved at meditere over hans navn, men man siger det ikke højt. Når Saifi-brødrene mediterer, skal de være stille, men messe ‘Allah, Allah, Allah’ inde i deres hjerter,« siger han.

Saifierne er godt nok helt stille, mens de i hjertet tilbeder Allah. Men under meditation-seancerne brager lovprisninger af profeten Muhammed ud af højtalere.

»Der er et kraftigt lydtæppe, ligesom til en rockkoncert. Man bliver tilskyndet til store oplevelser. Der sker utrolig meget til sådan en seance,« fortæller Mikkel Rytter.

Shaifier gik i trance

Sufisme

Sufisme er en gren af Islam, man ofte forbinder med mystik, det vil sige oplevelser, hvor man kommer i kontakt med noget guddommeligt.

Både sunni- og shia muslimer kan være sufier. Islamisk sufisme er udbredt over hele verden og er inddelt i utallige ordner.

Sufier følger og imiterer deres spirituelle guider, shaykherne, som de mener har forbindelse til profeten Muhammad.

Under meditationen sidder Saifi-eleverne foran deres religiøse vejledere kaldet shaykher. Saifierne mener, at shaykherne er i forbindelse med profeten Muhammed. Hvis eleverne tømmer deres bevidsthed helt for forvirrende tanker, mens de ser på shaykhen med kærlighed, kan han bringe dem i kontakt med det guddommelige lys ‘Nur’.

»Når en shaykh transmitterer Nur til sine elever, får de en oplevelse af, at deres hjerter bliver renset. Det er så overvældende for nogle, at de begynder at ryste, græde, svede, hoppe, skrige, gå i trance eller vælte om på jorden. Den religiøse oplevelse kan blive så stor, at den har en fysisk effekt,« siger Mikkel Rytter.

»Mange af de Saifi-brødre jeg interviewede, talte om en kropslighed – en fysisk kærlighed til profeten – som kommer til udtryk ved de religiøse ritualer,« fortsætter han.

Mikkel Rytter var en velkommen gæst i det københavnske Saifi-miljø. I begyndelsen så saifierne det som en udfordring at give den ikke-muslimske forsker oplevelsen af Nur.

Men »efter et stykke tid blev det accepteret, at det sandsynligvis ikke kom til at ske – i det mindste ikke så længe, jeg ikke omfavnede virkeligheden (den allestedsnærværende Gud) og konverterede til Islam,« skriver Mikkel Rytter i bogen  Affective Methodologies, hvori han reflekterer over sin videnskabelige metode.

LÆS OGSÅ: Jødedom, kristendom og islam udgør én stor fletning

Fik antropologen en mystisk oplevelse?

Mikkel Rytter konverterede ikke, men måske endte han alligevel med at få en smagsprøve på det, saifierne opfatter som et guddommeligt lys. Hør bare her:

Selv tolkede Mikkel Rytter den drøm, der bliver beskrevet i starten af denne artikel, som en almindelig reaktion på de oplevelser han havde haft i løbet af sin forskning. Men da han delte drømmen med en shaykh, han havde mødt i Pakistan, fik han en anden fortolkning.

»Shaykhen mente, at jeg måske havde haft besøg i drømmen, enten af en levende eller en død saifi-shaykh, der ville give mig smagen af Nur,« fortæller Mikkel Rytter.

Mikkel Rytter reflekterer stadig over shaykhens forslag. Han er i tvivl om, hvad det er, han har oplevet. Var drømmen underbevidsthedens reaktion på de mange måneders feltarbejde, eller kan det have været en mystisk oplevelse?

»Helt ærligt, så har jeg ingen idé om, hvorvidt drømmen var en sløret besked fra min underbevidsthed eller om det reelt var et besøg fra et andet sted,« skriver Mikkel Rytter.

»For mig er begge muligheder plausible, men den sidste er mest appellerende, fordi det vil betyde, at mit langvarige feltarbejde og mit forsøg på at forstå Naqshbandiyya tariqa (sufiernes spirituelle praksis) ved selv at deltage, er blevet accepteret. Det vil betyde, at jeg er blevet accepteret som en Saifi-elev,« fortsætter han.

I nogle sufi-traditioner danser tilhængerne sig i ekstase ved at snurre rundt og rundt. Shaifierne danser ikke, de mediterer i stedet. (Foto: Shutterstock)

Alle religioner har mystik

Generelt bliver islamisk sufisme ofte forbundet med mystik, fordi man i mange sufi-ordener stræber efter at få ekstatiske oplevelser af det guddommelige gennem særlige ritualer. Det kan være bønner, dans, rusmidler eller meditation, siger Mikkel Rytter.

Mystiske traditioner er dog ikke forbeholdt sufisme. De findes i alle religioner.

»I Jødedom har man haft mystiske traditioner blandt andet i Kabbalah (en oprindelig jødisk form for mysticisme. I renæssancen blev Kabbalah taget op af kristne og i nyere tid er teorierne blevet brugt i af New Age- og okkulte bevægelser, red.), og i kristendommen har man også haft mysticisme, kaldet den kontemplative tradition,« siger Aksel Haaning, der er lektor på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Aksel Haaning står bag antologien ‘Mystik – i filosofi, religion og litteratur’ med bidrag fra en række humanistiske forskere, og han har skrevet bogen ‘Den kristne mystik fra middelalderens verden‘.

Historisk har ikke kun religiøse mennesker, men også filosoffer, psykologer, naturvidenskabsmænd og litterater været optaget af mystiske oplevelser, fremgår det af bøgerne.

»Mystiske oplevelser kan være noget, man søger og stræber efter at få, men det kan også være noget, der sker spontant og uden, at man vil det,« siger Aksel Haaning.

Den verdenskendte, danske evolutionsbiolog Eske Willerslev, er en af de naturvidenskabelige forskere, der er optaget af mystik.

Eske Willerslev har oplevet, at videnskab ind imellem har begrænsninger som erfaringsmetode, skriver han i samtalebogen Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab. I bogen taler han med musiker og forfatter Kristian Leth om oplevelser med ånder, myter og magi.

LÆS OGSÅ: Mens Romerriget skrumpede i vest, levede dets viden og kultur videre i islam

Mystikere bliver ofte fordømte

Forskning i sufisme

Mikkel Rytters forskning var en del af et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet kaldet ‘Sufism and Transnational Spirituality’.

Projektet blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Det blev afsluttet i 2013.

Mystikken fandtes før religioner og går på tværs af religioner, fremgår det i Aksel Haanings bog ‘Den kristne mystik fra middelalderens verden’. I filosofi – også den nyere – er der mindst lige så mange eksempler på mystik som i religion og religiøse traditioner, siger han.

I religion er de mystiske oplevelser ofte blevet mødt med mistro af autoriserede præster, imamer og andre religiøse overhoveder.

»I religion ser vi, at dem, vi kalder mystikere, altid har stået lige på grænsen til at blive fordømte eller forfulgte. Det skyldes, at mystiske oplevelser altid er individuelle og nogle gange afviger fra det billede, der gives i den etablerede religion,« fortæller Aksel Haaning og fortsætter:

»Man har mistænkeliggjort mystikernes oplevelser, for at præsterne, imamerne eller andre religiøse overhoveder kunne bevare autoriteten på det religiøse område. I kristendommen er der for eksempel mystikere, der er blevet beskyldt for at være forført af djævelen.«

LÆS OGSÅ: Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland

Unge var tiltrukket af Saifi-ordenen

I den periode, Mikkel Rytter forskede i sufisme, tilsluttede et stigende antal danske muslimer sig Saifi-ordenen. De fleste var unge mænd, hvis forældre overvejende stammer fra Pakistan.

Ordenen gav de unge et frirum, hvor de kunne udtrykke deres uforbeholdne kærlighed til Allah og profeten Muhammad, få et socialt fællesskab og måske være heldige at få en ekstatisk oplevelse, siger han:

»Saifi-ordenen tilbød noget andet end en etableret moské, hvor folk fra forældregenerationen prædiker om, hvordan de skal gøre tingene. Shaykherne var alle i 30’erne. Det var unge, som talte til andre unge om spiritualitet.«

Kilder

• Mikkel Rytters profil (AU)
• Aksel Haanings profil (RUC)
• ‘The Scent of a Rose: Imitating Imitators as They Learn to Love the Prophet’, Affective Methodologies kap. 7. (2015)