cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Månedlige arkiver

april 2018

HelseLifestyle

Tarmbakterier er nøglen til et godt helbred

Det vrimler med nye forskningsresultater om tarmbakterier. Her får du et overblik over, hvorfor de er afgørende for din sundhed.

De fleste af os ved, hvor vigtig en sund tarmflora er for vores velbefindende.

Faktisk er der ikke mange ting, der er i stand til at forstyrre vores daglige rutiner, sociale begivenheder og endda rejseoplevelser helt så meget som bekymringen, smerterne og forlegenheden ved et tarmsystem, der er gået i uorden.

Vi har endda en talemåde, der beskriver, hvor stor effekt tarmene har på os: Vi bruger ofte udtrykket ‘mavefornemmelse’ om at træffe svære beslutninger, og når vi er nervøse før et jobinterview eller eksamen, får vi ‘sommerfugle’ i maven og skal måske hurtigt en tur ud på toilettet.

Faktisk er hele kroppen påvirket, hvis tarmen er i ubalance, og forskerne giver i stigende omfang dette forskningsområde opmærksomhed, idet flere forbindelser mellem tarmen og andre organsystemer i kroppen måske er relevante i forskellige sygdomme, som f.eks. lungesygdomme og depression.

Vi er kun lige begyndt at afdække de mange måder, hvorpå en henholdsvis sund eller usund tarmflora kan påvirke vores sundhed og sygdomme, men vi ved allerede en masse om de små afgørende bakterier, og navnlig om den indflydelse, de har på vores immunsystem.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterierne hjælper dig: Sådan får du den bedste tarmflora

Lærer immunsystemet op

Immunsystemet er en helt essentiel faktor i forbindelsen mellem vores tarmbakterier og deres effekt på vores helbred, og en del af immunsystemets dannelse er faktisk afhængig af mødet med bakterierne. Vi ved nu, at denne ‘oplæring’ begynder, før vi bliver født.

tarm tarmflora mikrobiota mikrober bakterier fordøjelse kost antisoffer immunsystem sundhed helbred sygdom sygdomsudvikling mangfoldig fedme diabetes betændelsestilstand kost systembiologi genom protemisk metabolomics medicin pesonaliseret målrettet

Tyktarmens celler er dækket af et beskyttende slimlag, som nogle bakterier bruger som spisekammer. Under mikroskopet ser slimlaget ud som små blomster. (Foto: Katja Maria Bangsgaard Bendtsen, privat mikroskopifoto)

Tidligere antog man, at det prænatale miljø var helt bakteriefrit, men takket være stadig mere avancerede analysemetoder, ved vi nu, at bakterier allerede er til stede i moderkagen.

Vi bliver født med et naivt immunsystem og er til at begynde med beskyttet af antistoffer fra vores mor, så immuncellerne skal på ‘skolebænken’ for at lære, hvordan de beskytter kroppen, når de maternelle antistoffer engang er væk.

Denne oplæring er helt afgørende for vores fremtidige helbred. Bakterierne begynder oplæringen af vores immunsystem så snart vi bliver født.

Gennem eksperimenter med laboratoriemus født helt uden bakterier overhovedet, ved vi, hvor vigtige bakterierne er for opretholdelsen af et normalt immunsystem.

Disse bakteriefrie mus har et umodent immunsystem, der mangler vigtige immuncelletyper. Men bliver de forsynet med blot en begrænset bakteriel flora, modnes immunsystemet og forskelligartede celler udvikles.

Forskellige forsøg med transplantation af tarmbakterier i mus har leveret omfattende viden om enkelte bakterier og hele grupper af bakterier i forhold til et sundt immunsystem.

Kejsersnit forsinker tarmbakteriernes kolonisering og immunsystemets ‘oplæring’

tarm tarmflora mikrobiota mikrober bakterier fordøjelse kost antisoffer immunsystem sundhed helbred sygdom sygdomsudvikling mangfoldig fedme diabetes betændelsestilstand kost systembiologi genom protemisk metabolomics medicin pesonaliseret målrettet

Det komplekse mikrobiotiske liv i tarmen består af bakterier, vira og svampe, men vi ved mest om bakterierne og ikke så meget om resten af mikroorganismerne. Tarmfloraen består af mere end 400 forskellige arter, og det er netop floraens sammensætning og diversitet, som påvirker immunforsvaret. (Foto: Katja Maria Bangsgaard Bendtsen, privat mikroskopifoto.)

Forskning udført på både dyr og mennesker har hjulpet os til at forstå sygdomsudviklingens tidlige livsfaktorer. Vi ved for eksempel, at kejsersnitbørn har større risiko for at udvikle visse sygdomme – studier viser helt op til 20 procent større risiko for type 1-diabetes, astma samt en øget risiko for fedme i forhold til vaginalt fødte børn.

LÆS OGSÅ: Mors tarmflora former barnets immunforsvar inden fødslen

Det skyldes formentlig den renere fødselsmetode, der forsinker tarmbakteriernes kolonisering og immunsystemets ‘oplæring’.

Vi ved også, at omfattende behandling med visse antibiotika i en ung alder øger risikoen for allergi og astma.

Denne opfattelse følger i kølvandet på den såkaldte ‘hygiejne-hypotese‘, men også andre faktorer, som moderens brug af antibiotika, tidspunkt for kejsersnit, og måske ‘umoden’ modermælk kan have effekt på den øgede sygdomsrisiko.

Tarmbakterierne hjælper immunsystemet

Vores slimhinder i både tarm, næse og lunger bliver livet igennem udsat for nye ting via omgivelserne og den mad, vi spiser, eksempelvis tilsætningsstoffer, pollen i luften eller ikke-patogene mikroorganismer i støv eller snavs.

Heldigvis har de fleste mennesker et sundt immunsystem, der med lethed takler alle de invaderende objekter.

Hvis immunsystemet ikke stod på vagt, ville det udløse et inflammatorisk respons, hver gang vi prøvede ny mad eller besøgte et nyt land med anderledes træer. Det ville være en meget ineffektiv og unødvendig brug af energi.

Immunsystemets vigtigste opgave er at opretholde en balance mellem reaktion og tolerance.

Det er afgørende, at denne såkaldte ‘orale tolerance’ etableres tidligt. Et mangfoldigt bakteriesamfund i tarmen etableret tidligt i livet med mange forskellige typer bakterier, svampe og andre mikroorganismer er afgørende, fordi det lærer cellerne i immunsystemet, at ikke alting er skadeligt.

Fordi tarmsystemets bakteriebalance påvirker immunsystemets balance, kan en ubalanceret bakterieflora med eksempelvis for mange opportunistiske patogener være skyld i en inflammatorisk tilstand i immunsystemet og fænomenet ‘leaky gut’ eller utæt tarm.

Den inflammatoriske tilstand kan påvirke andre kropssystemer og øge risikoen for fedme, diabetes type 1 og type 2 samt depression.

LÆS OGSÅ: Tarmbakterier kan pege i retning af den rigtige diabetesmedicin

Bakterier kan føre til sygdom

De fleste bakterier er gavnlige, men nogle bakterier kan bidrage til sygdomsudvikling. Det er ikke svært at tænke sig til, at tarmbakterier spiller en signifikant rolle i sygdomme direkte relateret til tarmsystemet, eksempelvis inflammatoriske tarmsygdomme, og det er der forsket i gennem mange år.

I dag er der behandlinger, som kan korrigere ‘skæve’ bakterielle sammensætninger og fremme de gavnlige bakterier via fækal mikrobiota-transplantation (FMT) til specielle patienter med sygdomme med forstyrrelser i tarmens mikrobiota for eksempel colitis ulcerosa (på dansk blødende tyktarmsbetændelse; betegnelsen ‘colitis’ bruges ofte).

Mange er også bekendt med håndkøbspræparater som probiotika – især i forbindelse med ferier i eksotiske lande.

Bakterier er overlevere i bedste Darwinistiske forstand, og de tilpasser sig i en vis grad dét miljø, de nu befinder sig i. Det er for eksempel derfor, vi risikerer at udvikle antibiotikaresistens.

Det betyder også, at opportunistiske patogener øjeblikkeligt møver sig frem og forsøger at tage pladsen, hvis de gavnlige bakterier fjernes som følge af eksempelvis kost eller medicin.

Mangfoldighed er bedst

En mangfoldig bakteriesammensætning i tarmen er det sundeste.

Det er ikke så let at ændre en etableret tarmflora permanent; uanset om den er god eller dårlig.

Bakteriesammensætningen i tarmen vender hurtigt tilbage til normalen, hvis den forstyrres; ligesom når vi vender hjem fra ferie og spiser normalt igen.

Men en ubalanceret tarmflora kan også ‘slå om’, så de skadelige funktioner igen tager over.

Forskerne har påvist, at en særlig bakteriesammensætning er associeret med diabetes type 1 og fedme, og de var faktisk i stand til at overføre fedme til slanke mus gennem en mikrobiota-transplantation.

De ubalancerede tarmbakterie-sammensætninger har alle én ting til fælles: En manglende diversitet.

En mangfoldig mikrobiota er mere tilbøjelig til at komme sig ovenpå usunde kostfunktioner og er bedre til stå imod indtrængende patogener, og det resulterer i et langt mere tolerant og velreguleret immunsystem.

Tarmbakteriernes signaler

Hvordan kan vi bruge al vores viden fremover?

Vi ved, at tilstedeværelsen af eller manglen på bakterier er afgørende for udviklingen af en række sygdomme.

Vi ved også, at der oftest skal mere end én eller to bakteriestammer til for at gøre en forskel. Det er mere sandsynligt, at en hel gruppe bakterier påvirker andre bakterier.

Det er noget af en udfordring at studere hos mennesker; særligt når vi står over for komplicerede scenarier, hvor de ubalancerede bakterier laver ballade et andet sted i kroppen.

Hidtil har forskerne fokuseret på at forstå tilstedeværelsen af eller manglen på visse bakterier, men dét, vi rigtig interesserer os for i dag, er, hvad disse bakterier producerer, og hvilke signaler de sender til resten af kroppen.

Heldigvis har vi avancerede redskaber, der kan hjælpe os med at afsløre, hvad bakterierne har gang i.

Avancerede systemanalyser hvor alle de proteiner og signalmolekyler, som bakterierne tilsammen producerer, koblet sammen med deres genetiske sammensætning afslører nye detaljer om disse bakterier og kan måske en dag føre til personaliseret diagnose og behandling.

Det kunne eksempelvis være et muligt scenarie, at nogle patientundersøgelser i den nærmeste fremtid også vil omfatte en udførlig evaluering af patientens mikrobiota eller dens produkter på samme måde som en rutinemæssig blodprøve, hvilket kan resultere i præcise kostindgreb eller administration af bakterier.

LÆS OGSÅ: Din tarmflora er dit nye fingeraftryk

Afklarer årsagssammenhænge

Disse metoder vil desuden være med til at forklare andre bakterierelaterede kropslige mekanismer.

Et studie publiceret i Nature i 2017 viste for eksempel, at en del af de gavnlige effekter af ‘Metformin’ – en type 2-diabetes-medicin, der forøger insulinsensitiviteten hos patienterne – skyldes medicinens effekt på mikrobiotaen og dens produkter, og især den positive effekt på den gavnlige bakterie Akkermansia Muciniphila.

Metoderne kan hjælpe os til at afklare årsagssammenhænge mellem bakterier og forskellige reaktioner i kroppen, hvilket tidligere har været svært.

Med andre ord er vi et skridt tættere på at afsløre præcist, hvilken del af tarmmikrobiomet der ændrer sig i forbindelse med sygdom, og hvordan vi afhjælper tilstanden gennem kost, medicin eller bakterielle transplantationer samt mulighed for opfølgning på forandringerne i bakterielle produkter og signaler.

Hvad har fremtiden at byde på?

Forskerne vil formentlig snart kunne købe laboratoriemus med ‘diabetes-‘ eller ‘fedme-‘forårsagende tarmmikrobiota eller humaniseret mikrobiota, som betyder, at der transplanteres menneskelige bakterietyper ind i musenes tarmsystem.

Det kan forbedre vores sygdomsmodeller og gøre dem mere effektive. Og det kan måske endda hjælpe os til en forståelse af de omstændigheder, der skal til for at forbedre tarmmikrobiotaen permanent.

Nanoteknologisk forskning producerer nye måder at medicinere, vaccinere og tilføre bakterier til kroppen på.

Forestil dig en beholder i nanostørrelse, der indeholder en specifik bakteriesammensætning målrettet et utilgængeligt sted i tarmen. Den er designet, så den beskytter bakterierne, og kun åbner sig, når den støder på den rette ‘nøgle’, for eksempel et enzym eller en specifik pH-værdi.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kliniske studier af mikrobiotatransplationer finder allerede sted på nuværende tidspunkt, og brugen af probiotika er stigende (Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) blev forbedretmed fækal mikrobiota-transplantation).

LÆS OGSÅ: Her vil tarmbakterier revolutionere behandling

Lad endelig børnene rulle i skidtet!

Der er ikke tvivl om, at nye og mere specialiserede probiotika vil blive præsenteret i den nærmeste fremtid (eksempelvis forventer man, at NxtGenProbio-projektet vil levere interessante resultater).

Målrettet (personaliseret) bakteriel diagnose og behandling vil med sikkerhed være et spændende redskab for sundhedsfagligt personale, men det er usandsynligt, at det snart vil være almindeligt anvendt, da der stadig er mange ukendte faktorer og risici.

For eksempel: bør den fækale ‘donation’ stamme fra patientens egen tarm blot fra et andet sted i fordøjelsessystemet?

Hvordan forhindrer vi at overføre dårlige eller skadelige bakterier sammen med de gode bakterier? Er familiemedlemmer mere kompatible donorer, eller er det bedst med en fremmed donor for at undgå ”arvelighed” i bakteriesammensætning?

Men indtil alle disse spørgsmål er afklarede: Lad endelig børnene rulle sig i skidt og springe et bad eller to over, for på den måde hjælper du deres immunsystem til at blive balanceret og sundt!

LÆS OGSÅ: Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt – især for børn

Kilder

  • Katja Maria Bangsgaard Bendtsens profil (NFA)
Tarmbakterier er nøglen til et godt helbred was last modified: april 17th, 2018 by Jörn
30. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Storiestanker

Astrofysikere opdager fjerneste stjerne nogensinde

Forskningen har potentiale til at gøre os klogere på, hvad mørkt stof består af.

9 milliarder lysår. Så langt har lyset fra stjernen Icarus rejst for at nå frem til os her på Jorden.

Det er ikke bare en verdensrekord, men en præstation, som faktisk burde være umulig. Vores nuværende teleskoper er nemlig slet ikke i stand til at kigge så langt tilbage i tiden.

Når det alligevel har kunnet lade sig gøre, skyldes det et naturligt fænomen, hvor tunge masser afbøjer rummet omkring sig og skaber en slags forstørrelsesglas i rummet. Det vender vi lige tilbage til.

»Normalt kan vi ikke se enkelte stjerner særligt langt væk, fordi de er så lyssvage. Denne stjernes lys blev udsendt for 9 milliarder år siden. Det er ret sindssygt,« lyder det fra Jonatan Selsing, som er ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet og medforfatter på to nye studier i Nature Astronomy.

LÆS OGSÅ: Fantastiske billeder viser fjern stjernelagune

Amerikansk kollega opdagede lysglimt

Forskerne var egentlig i gang med at studere galaksehoben MACS J1149+2223 i en anden forbindelse, da den amerikanske professor Patrick Kelly opdagede et usædvanligt lysglimt i datasættet. Han samarbejder med de danske forskere om at studere data fra det berømte Hubble-teleskop for at blive klogere på supernovaer i det fjerneste univers.

En supernova er en stjerneeksplosion, som markerer en stjernes endeligt og udsender voldsomme mængder energi på én gang.

Kendte afstande

Forskerne kunne umiddelbart regne afstanden til stjernen Icarus ud, fordi den ligger i samme galakse som en meget velstuderet supernova: Refsdal-supernovaen.

»Dette har stor betydning, for de informationer vi kan aflede for stjernen. Vi kan sige ret præcist, hvad det er for en stjerne, ud fra dens lysstyrke, ud fra de farver vi måler og ved at sammenligne med stjerner, som vi kender fra vores lokale univers,« forklarer Jonatan Selsing.

Patrick Kelly sendte straks sine mystiske observationer videre til sine kollegaer, heriblandt Jonatan Selsing og professor Jens Hjorth ved grundforskningscentret DARK på Niels Bohr Institutet.

»Han skrev bare, at han havde opdaget noget skørt. Til at starte med vidste vi slet ikke, hvad vi havde med at gøre,« fortæller Jonatan Selsing.

LÆS OGSÅ: Årets astro-nyhed: »Det bliver ikke meget større«

Lys forstærket 2.000 gange

Umiddelbart troede forskerne, at de nye observationer kunne dække over en(dnu en) supernova (se faktaboks).

Arnested for berømt supernova

Det er ikke første gang, at galaksehoben MACS J1149+2223 begejstrer. I 2015 forstørrede den lyset fra den berømte Refsdal-supernova hele fire gange.

Det kan du læse mere om i artiklen ‘Supernova observeret gennem ekstremt sjældent kosmisk fænomen‘.

Men ved et nærmere blik på dataene viste det sig, at det ikke var tilfældet – der var tale om en helt almindelig stjerne.

Stjernens lys havde rejst længere, end nogen anden stjerne vi mennesker tidligere har observeret.

Et lysår er den afstand, det tager lys at rejse på et år, og eftersom forskerne regner med, at universet er omkring 13 milliarder år gammelt, skulle lyset fra Icarus altså have begyndt sin rejse, da universet var ‘kun’ 4 milliarder år gammelt.

LÆS OGSÅ: Planck afslører: Universet er 13,8 milliarder år gammelt

»Det er over 100 gange længere væk end den næstfjerneste individuelle stjerne, vi har observeret. Vi kigger næsten trefjerdedele af tiden tilbage til Big Bang,« siger Patrick Kelly, som er hovedforfatter på de nye studier og arbejder ved University of Minnesota, til theguardian.com.

Stjernens lys var blevet forstærket over 2.000 gange takket være den såkaldte ‘gravitationslinseeffekt’, som du kan læse mere om i faktaboksen.

Effekten blev yderligere intensiveret af, at stjernen lige nøjagtig bevægede sig henover det sted, hvor lyset blev bøjet allermest. Forskerne kalder det ‘den kritiske kurve’.

Gravitationslinseeffekten

… virker som naturens eget, gigantiske forstørrelsesglas. Det er et fænomen, der opstår, når tunge objekter krummer rummet omkring sig. Denne krumning blev første gang forudsagt af Albert Einstein.

Lyset fra den fjerneste lyskilde, som for eksempel en supernova, bliver afbøjet af tyngdekraften fra lyskilden foran, for eksempel en stor samling galakser, der forstærker lyset fra den fjerne supernova.

Gravitationslinser gør det muligt for os her på Jorden at kigge meget, meget længere tilbage i tid, end det ellers ville være muligt.

Ikke muligt at måle spektrum

Den voldsomme forstørrelse af stjernens lys inspirerede forskerne til at navngive den Icarus efter den græske sagnfigur, som fløj for tæt på Solen. Navnet virker endnu mere passende, når man ved, at stjernen nu forlængst er død og borte.

Ud fra Hubble-dataene kunne de regne sig frem til, at der måtte være tale om en blå kæmpestjerne, som var omkring 10.000 grader varm. Det er dobbelt så varmt som vores sol.

Blå kæmpestjerner er meget varme, store stjerner med masser på op til 100 solmasser. Trods deres imponerende størrelse er de dog ikke usædvanlige.

Forskerne ville gerne have taget et såkaldt ’spektrum’ af stjernen, det vil sige målinger af dens kemiske sammensætning, men det var lyset ikke stærkt nok til.

»Drømmescenariet havde været, hvis vi med et spektrum af stjernen kunne lave detaljerede studier af den kemiske sammensætning, men det kunne desværre ikke lade sig gøre,« fortæller Jonatan Selsing.

LÆS OGSÅ: Neutronstjerner udspyr guld, jod og det halve periodiske system

Vi skal bruge flere observationer

I stedet gik forskerne på jagt i datasættet efter flere observationer, som kunne bekræfte den første. Og faktisk lykkedes det dem at finde et lignende lysglimt, som ser ud til at være udsendt 8 milliarder lysår fra Jorden.

Denne observation føler holdet sig dog mindre sikre på end den første. Signalet er mindre tydeligt end det fra Icarus, og det er sværere at fastslå, om der overhovedet er tale om en stjerne.

Ikke desto mindre er det klogt at tænke i retning af yderligere observationer, lyder det fra fysikprofessor Ariel Goobar fra Stockholm Universitet. Han har læst, men ikke deltaget i det nye studie. Jo flere observationer, jo bedre målinger, fordi vi næste gang vil vide, hvad vi kigger efter, påpeger han.

»Første gang du laver en måling, er den aldrig helt så god, som den kommer til at være næste gang. De (forskerne, red.) kommer lidt på gyngende grund, særligt med det andet signal, som ikke er superimponerende, og de får ikke lavet alle de målinger, vi gerne ville have set,« siger Ariel Goobar.

LÆS OGSÅ: Gammelt spolebånd afslører hemmelige data om Solen

»De har vist, at det er muligt«

Ariel Goobar understreger dog, at forskningen er spændende og åbner op for en lang række nye undersøgelser. Heriblandt studiet af, hvordan universets tidligste stjerner udviklede sig.

»Hidtil har vi kun været i stand til at studere individuelle stjerner i vores umiddelbare nabolag og nærmeste galakse. Det her skubber grænserne for, hvad man kan, og jeg er sikker på, at der sidder nogle stjerneforskere derude og hopper af glæde,« siger han.

Ariel Goobar arbejder selv med gravitationslinseeffekten, og det er første gang, at den bruges til så ekstrem en måling, påpeger han. Af samme grund mener han også, at vi bør varsomme med at konkludere alt for meget endnu.

»Med kun to observationer og begrænset data bør man forholde sig lidt afventende. Men de har vist, at det er muligt, og nu skal der så følges op på det.«

LÆS OGSÅ: Tidlig galakse var fuld af klare kæmpestjerner

Kan sladre om mørkt stof

Allerede når James Webb-teleskopet sendes ud i rummet i 2020, bliver det formentlig muligt at finde mange flere forstørrede stjerner.

Når, og hvis, det sker, kan det ikke blot bruges til at sige noget om stjernerne selv – men sandsynligvis også om mørkt stof.

LÆS OGSÅ: NASA har udskudt opsendelsen af James Webb-teleskopet

Mørkt stof er et af universets største mysterier, fordi vi på den ene side ved, at det bør være der, men på den anden ikke har nogen anelse om, hvad det består af. Det giver sig kun til kende ved sin tyngdekraft.

Ifølge én teori for mørkt stof består det af tunge objekter såsom sorte huller, men denne teori forsøger forskerne af udelukke i et af de to nye studier. Her argumenterer de for, at lyskurven fra Icarus ville være mere ’hakket’, hvis det var tilfældet. I stedet er den relativt glat, fortæller Jonatan Selsing.

»Vi kan med det her sige noget om, hvor glat fordelingen af mørkt stof kan være, og hvor meget partiklerne interagerer med hinanden. Det er ikke hugget i sten, at vi har ret i vores fortolkninger, men efterhånden som vi ser flere af de her lysglimt, får vi enten ret eller tager fejl. Indtil videre har vi set to, hvoraf vi ikke er 100 procent sikre på den ene. Det er et meget nyt felt,« slutter han.

LÆS OGSÅ: En hypet teori om mørkt stof er død

Kilder

  • Jonatan Selsings profil (KU)
  • Ariel Goobars profil (Stockholm University)
  • Patrick Kellys profil (University of Minnesota)
  • “Extreme magnification of an individual star at redshift 1.5 by a galaxy-cluster lens”, Nature Astronomy (2018), DOI: 10.1038
  • “Two peculiar fast transients in a strongly lensed host galaxy”, Nature Astronomy (2018), DOI: 10.1038
Astrofysikere opdager fjerneste stjerne nogensinde was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
27. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyle

Vestens spiritualitetsbølge skyller tilbage til Østen

Fænomener som yoga og meditation har længe været trends i Vesten. Men hvad sker der, når en vestliggjort asiatisk tradition vender tilbage til Østen? Ny bog undersøger ‘religiøs cirkulation’.

Zen og tantra, ayurveda og yoga, mindfulness, nirvana, mandala, reiki, feng shui, kundalini, karma og reinkarnation.

Begreber, produkter og praksisser fra østlige religioner er blevet hotte og hitter i Vesten – for det er godt, sundt og cool.

Som sådan er østlig spiritualitet udtryk for en generel ‘østliggørelse’, der sætter Vestens triumferende favntag på globaliseringen i et andet perspektiv.

Mere end tegneserier og Bollywood

Asiens ‘soft power’ er mere end japanske tegneserier, indiske Bollywod-film, koreansk cuisine og kinesiske Konfucius-institutter. Det er også bløde værdier og religiøs praksis, der som spiritualitet giver åndeligt afkast og symbolsk kapital i Vesten.

Som produkter på markedet har det fået del af den materielle velstands udviklingskage, og alene yoga og mindfulness er blevet globale milliardindustrier.

Nu er den østlige spiritualitet vendt tilbage til Østen efter en globaliseret transformation i Vesten.

En sådan bevægelse er udtryk for en generel sandhed, der i moderne tid har skruet op for volumen:

Religion og kultur er dynamiske størrelser, der ikke sidder i nationale gener.

LÆS OGSÅ: Spiritualitet – samlebåndsprodukt eller unika?

Vestens opdagelse af østlig religion

Det er længe siden, Østen blev del af Vesten. Det skete længe før globaliseringen, og dengang det faktisk gav mening at skelne mellem ‘Øst’ og ‘Vest’.

Der har været spekuleret i, om græske filosoffer og hellenistiske vismænd skulle have været i kontakt med buddhistmunke eller hinduistiske guruer, og historier om Jesu vandring østpå er stadig del af visse new age-miljøer.

Ny bog om spiritualitet i øst og vest

Jørn Borup er sammen med Marianne Q. Fibiger redaktør på bogen ‘Eastspirit. Transnational Spirituality and Religious Circulation in East and West. Brill’, 2017.

Bogen omhandler Østens spiritualitet og transkulturelle vandringer mellem øst og vest, har 14 kapitler om yoga, meditation, guruer m.v. og er resultatet af et forskningsprojekt og en international workshop på Aarhus Universitet. Læs mere om bogen her.

Det meste er dog spekulation, og vi skal ind i Oplysningen og Romantikken for at finde spor til den ’Orientalske renaissance’, der for alvor satte Østen i centrum.

Udover den politiske gevinst med kolonialiseringen blev også Asiens religioner kapret ved beskrivelser og analyser.

Østens mystik blev for intellektuelle et marked for egen selverkendelse og et middel til religions- og kulturkritik hjemme i Europa.

Rosseau, Voltaire, Leibniz, Schopenhauer, Nietzsche, Heidegger var blandt de mange, der blev inspireret eller lånte fra Østens skatkammer til at producere egne tanker, og teosoffer og esoterikere lånte lystigt herfra til at skabe egne traditioner.

LÆS OGSÅ: Jesus var på eventyr i Indien

Spiritualitet er blevet sekulariseret

I nyere tid er trenden blevet forstærket, men nu for de mange, og med nye udtryk.

Yoga var ligesom tantra oprindelig en naturlig del af hinduismens mange former for rituel praksis. Med kropsøvelser og åndedrætsteknikker var det en del af vejen for den søgende, der ville nå den ultimative udstigning fra denne verden.

munk transkulturel

Vesterlændinge dyrker meditation i Østen. (Foto: Jørn Borup)

Buddhistisk meditation var integreret i den strenge klostertilværelse, hvor studier, recitation af hellige tekster, ofringer og almisseindsamling fyldte livet for de unge munke.

På samme måde har ayurveda, tai chi, zen og tanker om karma og reinkarnation været dele af gamle praksisformer og verdensanskuelser i Østens religioner.

LÆS OGSÅ: Mindfulness kan erstatte smertestillende medicin

I vestlige reklamer er disse stadig eksotiske. Men de er også blevet domesticeret på vejen til Vesten.

Kollektiv østlig religion er blevet individualiseret spiritualitet, og nogle gange endda helt sekulariseret som kropslige og mentale teknikker uden religion.

Der er vesterlændinge, der køber hele yoga-pakken med hinduistisk gods, ligesom der er mindfulness-udøvere, der bruger meditation til buddhistisk eller spirituel udvikling.

Men for mange er religiøse ritualer fra Østen blevet afmytologiseret, psykologiseret, terapeutiseret, og sundhedsliggjort.

Det er helt i tråd med tiden; klassisk asiatisk kampkunst er også blevet til performance-sport, yoga er også blevet fitness, og mindfulness er nu også en stressreduktionsteknik.

LÆS OGSÅ: Karma kender ingen grænser

Østens spiritualitet tilbage til Østen

Mange asiater føler sig hjemme i en global verden. Og en del af dem har indoptaget den globaliserede individ-spiritualitet.

Nutidige indere dyrker også yoga som ren sundhedsgymnastik, ganske som det var idealet for danskeren Niels Bukh, der faktisk var med til at forme moderne yoga.

Global Dalai Lama-buddhisme er blevet in for unge buddhister, og indiske guruer fra vestlige nyreligiøse grupper eller det brede new age-miljø er blevet populære tilbage i Indien.

I Taiwan og de kinesiske storbyer er taiji og qigong via vestliggørelse og Hongkong-filmindustrien blevet ‘nye’ former for spirituel sundhed, og ‘spiritualitet’ som begreb har fået antydninger af positiv psykologi og selvoptimering.

I Thailand er også lokale thaier begyndt at gå til de buddhistiske meditations-retræter, der ellers før mest var for søgende vesterlændinge.

I Sydkorea og Vietnam er den vestlige forståelse af zen blevet populær, og mindfulness som teknik til stressreduktion er begyndt også at hitte hos terapeuter i asiatiske storbyer og endda på nogle af de gamle buddhist-templer.

Den japanske healing-teknik reiki er kommet tilbage til Japan i ny form, ligesom ‘spiritualitet’ har fået sin helt egen lokale betegnelse (supirichuaritei) med elementer af traditionel religion og amerikaniseret new age.

LÆS OGSÅ: Meditation får dig til at træffe rationelle beslutninger

Uigenkendelige nye former

Det er dog ikke alle asiater, der kan nikke genkendende til den moderne, globaliserede udgave af asiatisk spiritualitet.

For de fleste japanere er både zen og buddhisme mest udtryk for ritualer i forbindelse med dødsfald, og meditation som lykkefrembringende teknik eller karma som positivt begreb lyder for de fleste buddhister sært.

Bogtitler som ’Peter Plys og hans Tao’, ’Zen og kunsten at…’ eller ’Mindfulness og dit-og-dat…’ giver da også kun mening for meget få asiater.

LÆS OGSÅ: Zen-buddhisme støves af i Østen
cafe zen transkulturel

Zen Cafe i Shanghai. Globale kinesere bruger vestligt transformerede begreber på ny måde. (Foto: Jørn Borup)

Cirkulær kultur – eller kulturtyveri?

Er det kulturelt tyveri? Neo-liberal kommercialisering?

’Giv os yoga tilbage’, anmodede amerikanske hinduer, der var trætte af at se deres religion brugt af husmødre uden indsigt i traditionen.

Buddhister har harceleret over McMindfulness-industrien og måden hvorpå, den hvide middelklasse har tilranet sig religionen i en for dem fremmedgjort facon.

Ligesom indfødte folk har følt sig misbrugt af kulturimperialisme og markedskræfternes brutalitet, taler unge identitetsbevidste amerikansk-asiater om, at ‘deres’ spiritualitet er blevet stjålet og forvansket.

Det er dog ikke kun Vesten, der har koloniseret og transformeret Østens religion og spiritualitet. Asiater syslede med moderne versioner af de gamle traditioner, allerede før vesterlændinge fik nys herom.

Global kultur er heller ikke bare en vestlig eksport, der bliver copy-pasted i et passivt Asien.

LÆS OGSÅ: Metastudie bekræfter: Mindfulness hjælper mod angst og depression
ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Svært at give copyright til kultur

Spiritualitet var allerede i det 19. århundrede del af asiaters postkoloniale opgør med Vesten.

I nutidens Indien bruger højrefløjen den religiøse tradition til politiske kampagner, hvor man med revisionistisk (retninger inden for socialistiske og kommunistiske bevægelser, red.) historieskrivning vil ’hinduisere’ den indiske nationalfortælling, ganske ligesom kristendommen italesættes som indbegrebet af vestlig kultur i europæisk politik.

Global kultur er heller ikke bare en vestlig eksport, der bliver ‘copy pasted’ i et passivt Asien.

Religion og kultur er altid under forandring. Ideer og ritualer bliver tilpasset og forhandlet, nye traditioner bliver opfundet.

Transkulturel cirkulation har altid været der, men er blevet yderligere forstærket af globaliseringen.

Det kan være svært at give copyright til kultur. Men når Østens religion kommer til Vesten og cirkulerer frem og tilbage som individuel spiritualitet, siger det noget om moderne transformationer.

Og at Vesten ikke har monopol på at være verdens centrum i en global verden.

LÆS OGSÅ: Ny forskning bekræfter: Meditation gavner hjerne og helbred
Hvad betyder spiritualitet?

‘Jeg er spirituel, men ikke religiøs’ er et moderne mantra i Vesten.

Spiritualitet forbinder mange med selvudvikling og erkendelse af en indre kerne eller en universel energi, der er mere autentisk end traditionel og ’ydre’ religion.

At være spirituel, men ikke religiøs, passer til nutidens individuelle valg, hvor snærende dogmer og rigide kasser synes uforenelige med en privat religiøsitet.

Megen new age-spiritualitet passer hermed, hvor erfaring og følelser er kodeord for selv-transformation.

’Jeg er spirituel og religiøs’ kan være et andet udtryk for samme, men med pointen, at spiritualitet kan være en del af den institutionaliserede religion.

Pilgrimsfærd på Santiago-ruten eller retræter med kristen bøn og meditation er for nogle helt forenelige med medlemskab af kirken som ’kulturkristen’.

For begge gælder det, at spiritualitet ses som noget mere autentisk, højere og dybere.

Spiritualitet er blevet in

Ligesom munkene i klostrene og dybsindige poeter i naturen kunne erklære sig opløftede af den mystiske oplevelse, er spiritualitet som demokratiseret praksis blevet en værdi for de mange.

Endda i sådan en grad, at spiritualiteten også er kommet ud i andre af samfundets domæner, helt uden om den traditionelle religion.

Spiritualitet ses i dag lige så ofte praktiseret og markedsført blandt psykologer og terapeuter, i sundheds- og uddannelsessektoren, i medierne og i reklamerne.

Spiritualitet er blevet in, og nogle forskere mener endda, at den er ved at overtage den traditionelle religions rolle og funktion.

Andre mener, at ‘spiritualitet’ er så fyldt med luftigt indhold, at det ikke kan bruges til noget.

Uanset hvad er det i hvert fald en kendsgerning, at spiritualitet ofte forbindes med ’noget fra Østen’, og at østlig spiritualitet har gået sin sejrsgang i Vesten.

Kilder

  • Jørn Borup & Marianne Q. Fibiger (red.): Eastspirit. Transnational Spirituality and Religious Circulation in East and West. Brill, 2017.
  • Jørn Borups profil (AU)
Vestens spiritualitetsbølge skyller tilbage til Østen was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
26. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenMomentsTips

Sådan skal du reagere, hvis du bliver bidt af en giftslange

Find en pind og noget bandage. Og tænk på noget rart.

De farligste slanger, vi kan mønstre i Danmark, er hugorme og snoge, som kun børn og hunde behøver at frygte bid fra.

Slangebid dræber …

… fire til seks mennesker hvert år i Australien. I fattige lande som Afrika, Sydøstasien og Sydamerika er tallene langt, langt højere, men det skyldes først og fremmest, at behandlingen kun når frem i en til to procent af tilfældene.

I dette opråb til EU forsøger lektor Brian Lohse, som står i spidsen for konsortiet ’Anti-Venom Venture’, at skabe opmærksomhed om problemet.

Men på verdensplan er det en anden sag: Her dør op mod 150.000 mennesker årligt, mens omkring 400.000 får amputationer som følge af slangebid. I langt de fleste tilfælde er forklaringen mangel på behandling – men sommetider handler det simpelthen om manglende viden.

Det prøver tre forskere at gøre op med i en ny bog om verdens giftigste slanger.

»For hver eneste af de slanger, som bliver betragtet som farlige for mennesker, har vi beskrevet en behandlingsmetode. Så kan lægerne slå op i vores bog og se, hvad de kan gøre ved netop det tilfælde, de står overfor. På den måde skulle bogen meget gerne forbedre behandlingsmulighederne,« fortæller biolog Arne Redsted Rasmussen, som er en af forfatterne på bogen.

LÆS OGSÅ: Rocksanger har sprøjtet sig selv med slangegift i 25 år

I den nye bog beskriver han og to kollegaer også, hvad man selv kan gøre, hvis man bliver bidt.

Forsink giftens vej ind i din krop

Hvis du bliver bidt af en giftslange, handler det, måske ret indlysende, først og fremmest om at komme hurtigt frem til et hospital og få en modgift.

Men selvom mange mennesker tror, at slangens gift virker øjeblikkeligt, er det kun sjældent tilfældet; der kan gå alt fra 20 minutter til 72 timer – i enkelttilfælde helt op til en måned – inden et slangebidsoffer dør af biddet, hvis vedkommende ikke får behandling.Desuden kan du selv, med ret få remedier, forsinke processen betragteligt, fortæller Arne Redsted Rasmussen, som er lektor på Konservatorskolen.

Du skal bruge to støttebind og en pind. Fremgangsmåden, som kaldes ’Pressure immobilization method’, er:

  1. Det ene støttebind vikles om bidsåret, som om du havde fået en forstuvelse. Er du eksempelvis bidt i håndleddet, skal støttebindet lægges lidt op ad armen og ned om hånden. Det mindsker gennemstrømningen gennem kapillærerne, som er de mindste blodårer.»Det gør, at gennemstrømningen bliver nedsat væsentligt, så giften ikke bliver fordelt til hjertet og lungemusklerne, men bliver i vævet længere tid,« forklarer Arne Redsted Rasmussen.
  2. Dernæst finder du en pind og lægger op ad det første støttebind, du netop har viklet om din arm. Det andet støttebind vikler du nu rundt om, så du ikke kan bevæge den.»Så kan du ikke bruge musklerne, og derved nedsætter du igen gennemstrømningen af blod, som sørger for, at giften bliver bragt ind i dit system, for eksempel nyrerne og de muskler du bruger til at trække vejret. Igen betyder det, at giften bliver i vævet i længere tid,« siger han.

Du kan se en illustration af metoden i videoen her:

(Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Læs mere om Arne Redsted Rasmussens arbejde i artiklen ‘Dansk forsker fanger giftige havslanger med de bare næver‘.

Gift forsinket i 24 timer i aber

Arne Redsted Rasmussen fortæller, at der i 1980’erne blev lavet forsøg med aber, hvor det lykkedes at forsinke slangegiftens virkning med helt op til 24 timer ved hjælp af ovenstående principper.

»Man ser ofte, at folk ikke har nogle forgiftningssymptomer, når de har lagt en forbinding på den måde, og når de så kommer ind på hospitalet og tager den af, begynder symptomerne at komme nærmest med det samme. Det er en meget effektiv måde at forsinke processen,« siger han, men understreger samtidig, at det i langt de fleste tilfælde slet ikke behøver at komme så vidt.

LÆS OGSÅ: Danske forskere finder nøglen til modgift mod slangebid
Slange Australien slangebid gift

Før i tiden anbefalede man, at man lagde en årepresse over bidsåret, skar såret op og forsøgte at suge giften ud og hurtigt derefter spytte den ud. Men i 2002 afviste et studie i New England Journal of Medicine definitivt, at denne metode skulle have nogen effekt. (Foto: Shutterstock)

LÆS OGSÅ: Hvordan laver man modgift?

Slanger bider nemlig kun, hvis de er bange; og det er de kun, hvis de føler sig truede. Og selvom de fleste af os nok helst helt vil undgå at løbe ind i en giftslange, kan mennesker og slanger faktisk godt vænne sig til hinanden, fortæller den danske lektor.

»Noget af det, vi gerne vil formidle med bogen, er, at slanger er meget spændende dyr og samtidig meget vigtige for naturen. Vi beskriver både, hvordan man skal behandle slangebid, men også hvordan man kan leve sammen med slanger uden at komme i konflikt med dem,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Slanger kan vænne sig til mennesker

Igennem arbejdet med bogen er Arne Redsted Rasmussen for eksempel blevet gjort bekendt med flere eksempler på mennesker, der lever side om side med giftige slanger uden problemer for nogen af parterne, fortæller han. Eksempelvis den meget giftige ’Brown Snake’, som på dansk kaldes en ’brunslange’.

Slange Australien slangebid gift

Indlandstaipanen er verdens giftigste slange – men den holder sig mest for sig selv og har derfor ingen dødsfald hos mennesker på samvittigheden. (Foto: Shutterstock)

Næst efter indlandstaipanen er brunslangen verdens giftigste slange på land, og ét bid kan føre til diarré, svimmelhed, muskelsammentrækning, paralysering, lammelse, nyresvigt og, i sidste ende, hjertestop. Begge lever i Australien, men brunslangen er langt mere udbredt.

Flest dødsfald i Indien

Indien er det land i verden, der har det største antal slangebid og dødsfald som følge heraf. Ifølge en undersøgelse fra 2008, offentliggjort i tidsskriftet PLOS Medicine, skyldes det i høj grad mangel på kvalificeret lægehjælp.

»Det har vist sig, at de faktisk kan vænne sig til mennesker, og at mennesker kan vænne sig til dem. Vi har set tilfælde, hvor menneskene kan gå tæt forbi slangen i deres have, uden at den reagerer voldsomt,« siger Arne Redsted Rasmussen og fortsætter:

»Normalt ville man jo ringe til nogen, der skulle komme og hente slangen og flytte den et andet sted hen, men sagen er den, at der ret hurtigt kan rykke en ny slange ind i haven, som er mindre vant til mennesker og derfor mere tilbøjelig til at føle sig truet og angribe. Så det er ikke en løsning bare at fjerne slangerne.«

Arne Redsted Rasmussen er til gengæld stor fortaler for, at man fjerner katte, som er et stort problem i Australien. Blandt andet fordi de stjæler slangernes mad. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Forsker: Der er god grund til at skyde katte‘.

Håber på videnskabelig anvendelse
Slange Australien slangebid gift

Arne Redsted Rasmussen har arbejdet med slanger – fortrinsvist havslanger – i 30 år. (Foto: Erik Frausing)

Bogen ’Dangerous Snakes in Australia’ samler al den tilgængelige viden om slangernes økologi og levesteder, forskerne har på nuværende tidspunkt, og er hele vejen igennem opbygget med videnskabelige referencer. Den indeholder desuden en lang række nye tal og data om Australiens giftige slanger på land og til havs.

Ni ud af ti af verdens giftigste slanger lever i Australien.

De tre forfattere håber, at bogen ud over opslagsværk vil blive brugt videnskabeligt, selvom den ikke har været igennem en officiel fagfællebedømmelse.

Bogen er udgivet på forlaget CSIRO.

Kilder

  • Arne Redsted Rasmussens profil (KADK)
  • ‘Snakebite Mortality in India: A Nationally Representative Mortality Survey’, PLoS ONE (2011), doi: 10.1371
  • ‘Bites of Venomous Snakes’, Review-artikel, New England Journal of Medicine (2002), doi: 10.1056/NEJMra013477
Sådan skal du reagere, hvis du bliver bidt af en giftslange was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
25. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleMånedens Dealtanker

Vi er nødt til at tale om ‘Big Data’

Sundhedsapps og motionsarmbånd kan komme os alle til gode, men vores data kan også misbruges – hvad gør vi?

Er du kommet ind på den her artikel via Facebook? Har du logget ind på din browser? Eller har du brugt en fitness-app – nogensinde?

Hvis ja, så er dine data nok allerede sendt videre til nogen, du ikke ved, hvem er.

Men hvad gør du så, hvis du ikke er interesseret i, at din fremtidige arbejdsgiver ved, hvad du spiser til frokost, eller at dit forsikringsselskab får en personlighedsprofil på dig, der hedder ‘risikabel’?

De fleste danskere er på Facebook

I øjeblikket har Facebooks skaber Mark Zuckerberg fået ørerne i klemme i kongressen i USA.

Han har været indkaldt for at opklare, om Facebook har været gode nok til at informere deres brugere om, hvilke data de indhenter og sælger videre.

Ifølge Danmarks Statistiks rapport fra 2016 er 67 procent af danskerne på Facebook. 

Jo, du sætter dig selvfølgelig ind i, hvordan det hele fungerer ved at se livestream fra Forskningens Døgn, hvor Det Etiske Råd sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder et stort debatarrangement på Greve Gymnasium den 26. april.

Det er nemlig vigtigt, at vi alle sammen forstår og diskuterer udviklingen, siger Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd.

»Vi er allesammen medskabere af udviklingen, og derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvad der sker, og at vi har en løbende diskussion. Og det gælder uanset om man selv bruger apps eller om man er ansat i et firma, der udvikler dem,« siger han.

Arrangementet kan du følge på livestream her på Videnskab.dk d. 26 april – men hvis du er lærer eller elev i en gymnasieklasse, kan I tilmelde jeres klasse på forsk@ufm.dk og få undervisningsmateriale tilsendt.

Kan revolutionere sundhedsvæsenet

Det er ikke kun dårligt, at vores smartphones og andre digitale dimser som fitnessarmbånd kan måle, hvor meget vi bevæger os, og hvor meget vi sover.

For ud over at du selv kan holde styr på dine løbeture, er der nemlig også et stort potentiale at hente for sundhedsvæsenet og forskningen generelt.

»Det nye indenfor sundhedsdata bliver, at vi ikke længere siger til lægen, hvad vi gør – vi måler det,« siger Gorm Greisen.

Morten Andreasen, der er projektleder hos Det Etiske Råd og medarrangør af arrangementet, supplerer:

»Indenfor forskning har vi været vant til, at vi kun har data til rådighed i det tidsrum, hvor forsøgspersonerne er inde til forsøget, men fordi vi allesammen går rundt med sensorer i dag, giver det forskerne og lægerne et langt bedre grundlag for at se, hvad der sker i hverdagen,« siger han.

En af oplægsholderne til arrangementet er Bente Stallknecht, der er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hun har blandt andet brugt en app til at forske i, hvordan dagligdagens cykelture kan være lige så gode for os som to ugentlige ture i fitnesscentret.

Politisk kontrol gennem information

Selvom der er masser af fordele ved at kunne måle, hvad vi foretager os i hverdagen, kan det også misbruges til mere dystre formål.

Til arrangement kan du for eksempel høre Casper Wichmann, der er koordinator for thinkchina.dk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, fortælle om, hvordan man i Kina bruger data til en form for social kredit.

I år 2020 er det nemlig planlagt, at man vil få adgang til visse fordele (eller blive nægtet adgang) afhængigt af, om man har været en ‘god borger’.

»Det er en form for politisk kontrol. Her fungerer det sådan, at hvis man er en god borger, så får man bedre adgang til rejser, jobs og så videre. Det foregår helt åbent, og der er ikke noget fordækt i det,« siger Morten Andreasen.

Arrangementet foregår på Greve Gymnasium d. 26 april,men du kan også deltage i debatten via chat hjemme fra stuen. (Foto: Videnskab.dk)

Stil spørgsmål direkte til forskerne

Arrangementet på Greve Gymnasium er kommet i stand, fordi Det Etiske Råd gerne vil bidrage til den offentlige debat og sørge for, at også unge mennesker bliver bevidste om, hvad de deler på nettet.

Programmet:

10.00 Introduktion v. vært, Nynne Bjerre Christensen

10.10 Velkomst v. Karen Klint, formand for Folketingets
Udvalg vedr. Det Etiske Råd

10.15 Velkomst v. Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd

10.20 Hvordan kan sundhedsdata fra mobiltelefoner anvendes i forskning, v. Bente Stallknecht professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns
Universitet

10.30 Big data og Big Brother – Kina som eksempel, v.
Casper Wichmann, koordinator for
thinkchina.dk, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

10.50 Etikoplæg: Skal vi være bekymrede over at afgive
data til nettet? v. Signild Vallgårda, professor i sundhedspolitik, Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd

11.10 Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind
giver sit perspektiv på dilemmaerne

11.17 Debat med deltagere i salen og via livestream

11.55 Afrunding ved rektor, Mette Trangbæk Hammer, Greve Gymnasium

12.00 Tak for i dag

»Debatten skal gerne give dem nogle større perspektiver på de her dilemmaer og give dem nogle muligheder for at behandle sig selv bedre,« siger Gorm Greisen.

Det er dog ikke nemt at sortere i, hvilke apps man trygt kan have liggende på sin telefon.

»Du giver jo selv samtykke, når du installerer dem, men du skal jo bruge afsindigt meget tid, hvis du skal læse vilkårene igennem – og hvis du vælger dem fra, så vælger du måske også nogle fællesskaber fra, som er svære at undvære,« siger Morten Andreasen.

Til gengæld vil du under arrangementet kunne få en bedre forståelse af, hvilken udvikling der er i gang, og diskutere med forskerne om, hvordan vi løser udfordringerne.

Under livestramingen kan du nemlig, uanset hvor du befinder dig i landet,  sende spørgsmål direkte til forskerne ved hjælp af en chatfunktion.

Vi skal ikke overlade markedet til de private

EU’s nye persondataforordning træder i kraft til maj, og den kan være med til at regulere, hvordan private virksomheder behandler data om dig og mig, siger Gorm Greisen.

»Den sætter selvfølgelig nogle grænser, men det er svært at vide lige nu, hvad den kommer til at betyde, og der er helt sikkert også nogen, der sidder og kigger på den med henblik på at udnytte den. Derfor er det vigtigt, at vi hver især tænker over, om det, vi har gang i, er noget godt.«

Derfor mener han også, at det er selve diskussionen i det offentlige, der er det vigtigste, hvis vi skal sikre, at al den nye data bliver brugt til noget, vi alle kan stå inde for.

Kilder

  • Gorm Greisen profil (Etisk Råd)
  • Morten Andreasen profil (Etisk Råd)
Vi er nødt til at tale om ‘Big Data’ was last modified: april 17th, 2018 by Jörn
24. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FashionLifestyle

Gode luksus-vintagebutikker i København

København vrimler med gode vintagebutikker.

O-S-V Secondhand Fashion

Peder Hvitfeldts Stræde 4
1173 København K

O-S-V Secondhand Fashion

Foto: Gita Femhøj

Luksusvintage, der kan få både kvindelige og mandlige secondhand-fans til at klappe i hænderne af begejstring.

The Vintage

Strandvejen 108
2900 Hellerup

The Vintage

Foto: Gita Femhøj

I Hellerup, på Strandvejen 108, ligger luksus vintageshoppen The Vintage, som sælger let brugt high end-mode.

I Blame Lulu

Rosenvængets Allé 8 st. th.
2100 København Ø

I Blame Lulu

Foto: PR

I Blame Lulu er et vintagemekka for dem, der elsker at gøre et godt luksuskup. Her kan du nemlig shoppe secondhand-designervarer og ubrugte varer fra tidligere designer-kollektioner.

Second

Østerbrogade 126
2100 København Ø

Second

Foto: PR fra Seconds Facebook

I hjørnebutikken Second på Østerbrogade 126 finder du designertøj af god kvalitet, som ofte er nyt eller som har været brugt få gange.

Trois Pommes Vintage

Strandvejen 177
2900 Hellerup

Trois Pommes Vintage

Foto: Gita Femhøj

Trois Pommes Vintage er en lillesøster butik til luksusshoppen Trois Pommes, der ligger skråt over for på den anden side af Strandvejen.

2nd Rag

Gammel Kongevej 91A
1850 Frederiksberg C

2nd Rag

Foto: Gita Femhøj

2nd Rag åbnede i januar 2015 på Gl. Kongevej og er dermed en af de nyere luksus-secondhandshops i København.

Lula 2ndhand Luxury

Antonigade 9
1106 København K

Lula 2ndhand Luxury

Foto: Gita Femhøj

En lille luksus-vintage-oase midt i København.

Magnolias Luksus 2ndhand

Købmagergade 5
1150 København K

Magnolias Luksus 2ndhand

Foto: Gita Femhøj

Et sandt paradis for alle, der går op i design og lækre mærkevarer.

Muda Nashi

Godthåbsvej 11A
2000 Frederiksberg

Muda Nashi

Muda Nashi. Foto: Mette Nielsen

Vintagebutik med et af byens fineste udvalg til fornuftige priser. Og så støtter man endda et godt formål, da ejeren donerer fem procent af overskuddet til velgørende formål.

Time’s Up Vintage

Krystalgade 4
1172 København K

Time’s Up Vintage

Foto: PR

Vintagebutikken Time’s Up Vintage er i en liga for sig selv. Med en veludviklet fornemmelse for vintagetøj og et særligt blik på nuværende og kommende tendenser er butikken nemlig mere fremsynet end bagudskuende

Gode luksus-vintagebutikker i København was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
23. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
BarCoffee

Legendarisk strøg-café åbner afdeling i Tivoli.

Legendarisk strøg-café åbner afdeling i Tivoli.

  • Café Norden er rykket ind i Tivoli Food Hall. Foto: Stine HansenCafé Norden er rykket ind i Tivoli Food Hall.

En af københavnernes favoritcafeer på Strøget knopskyder og åbner nyt i Tivoli.

I snart 25 år har Café Norden været en solid base i det københavnske café-liv, og der er blevet langet talrige portioner suppe og kaffe over disken på den prominente adresse på Højbro Plads.

Læs også: Nu åbner Tivoli Food Hall – få overblikket her

I den nye afdeling i Tivoli Food Hall vil ånden fra den oprindelige Café Norden fortsætte, og der vil blive serveret lette caféanretninger til folk med en lille sult.

På menuen kan man finde avokadomadder, tomatsuppe, flæskestegssandwich og andre klassikere. Til morgenmad kan man nyde pandekager eller havregrød. Café Norden er også kendt for de overdådige kager, der dagligt står udstillet i et glasmontre. Og man kommer bestemt ikke til at gå forgæves, hvis man er til kage. Hos ‘lille Norden’ er der også et stort kagemontre med masser af søde sager.

Foto: Ikke oplyst

»Café Norden har virket i snart 25 år, så det er tid til en ‘lille Norden’ i Tivoli Food Hall. Vi glæder os til at blive en del af en ny familie i den smukke have, og vi vil gøre os umage,« siger Charlotte Hovmøller, der er kogekone hos Café Norden.

Læs også: Tivoli udvider sæsonen: Nu kan du forlyste dig om vinteren

Man kan enten spise på stedet eller vælge at tage nogle af de lækre sager med hjem.

Cafeen åbner kl. 11 og holder åbent alle dage.

Tivoli Food Hall slog dørene op i november 2017 og byder på en lang række stader med mad og drikke. F.eks. kan man nyde mad fra Sticks’n’Sushi, Tapa del Toro, Gorm’s Pizza, Le Petit Vinbar og mange andre.

Legendarisk strøg-café åbner afdeling i Tivoli. was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
20. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
BarCultureLifestyleStoriesUnderholdning

10 forårsting du ikke må gå glip af i København

Selv om sneen stadig daler, siger kalenderen forår, og det betyder massevis af fede oplevelser i København. AOK guider dig til de 10 vigtigste.

Foto: Iris

1. Nyt madmarked på Refshaleøen

Savner du Copenhagen Street Food? Så glæd dig til 27. april, hvor Københavns nye madmarked Reffen åbner på Refshaleøen.

Det er en række af folkene bag Papirøens populære madmekka, der står for Reffen, og de har fået mulighed for at skabe et sted, der er meget større end det gamle. I alt 1.000 kvadratmeter i B&Ws gamle industribygninger samt omkring 9.000 kvadratmeter udendørs giver plads til op imod 100 stader med gademad, drikkevarer og andre sager, og Reffen kommer til at danne rammen om massevis af events og udstillinger.

Du kan følge med i udviklingen på reffen.dk.

 

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

2. Kirsebærtræerne blomstrer

Snart begynder kirsebærtræerne at blomstre rundt omkring i byen, og så valfarter københavnerne til Bispebjerg Kirkegård for at tage selfies på den lyserøde allé.

Ingen ved præcis, hvornår kirsebærtræerne får sine yndige lyserøde blomster, men hvis du er på Instagram, ser du helt sikkert, når det sker – og så er det bare med at komme af sted.

Den 28.-29. april kan du være med til at fejre, at foråret er her, og at kirsebærtræerne står i fuldt flor, når der endnu en gang er Sakura Festival ved Langelinie. Temaet er japansk, og derfor kan man både spise japansk mad, se japansk kunst og høre japansk musik – alt sammen omgivet af de smukke blomster.

 

Foto: Henning Bagger

3. VM i ishockey

Der er action-garanti på isen, når Royal Arena omdannes til et stort køleskab fra 4. til 20. maj. Anledningen er VM i ishockey, og det betyder, at du kan opleve verdens bedste spillere kæmpe sig vej gennem gruppespillet og mod guld, sølv og bronze.

Læs mere og køb billetter her.

 

Foto: Sophia Juliane Lydolph

4. Fredagsrock i Tivoli

Intet forår uden Fredagsrock. Den 13. april skyder Christopher festen i gang på Plænen, og på de efterfølgende forårsfredage kan du bl.a. opleve Carpark North, Michael Falch og Peter Sommer.

Se hele Fredagsrock-programmet her.

 

Foto: Camilla L. Stahlschmidt

5. Rosé-rundfart i kanalerne

Hey Captains populære havnerundfart i luksusudgave er tilbage, så nu kan du igen lade dig transportere gennem Københavns kanaler, mens du chiller med et glas rosé i hånden.

Læs mere om Hey Captain her.

 

Foto: Ikke oplyst

6. Festival for pastafans

Pastaretten over alle pastaretter får sin egen festival i København. Så hvis du er carbonara-fan, kan din mave godt begynde at glæde sig til maj.

Food Festival stabler carbonara-fejringen på benene, og det kommer til at foregå i weekenden 18.-20. maj, men lokaliteten er ikke på plads endnu.

Læs mere om festivalen og hold dig opdateret her.

 

Foto: Peter Troest

7. Forårsstemning i Byhaven

Når foråret for alvor har bidt sig fast i København, slår Pumpehuset porten op til sin festlige have.

Der er gratis adgang, og både nye talenter og etablerede musikere kigger forbi for at give koncert onsdag, torsdag, fredag og lørdag i hver uge fra maj til september.

Programmet offentliggøres her.

 

Foto: Ida Marie Odgaard

8. Nørrebro fester i to døgn

Som en hyldest til bydelen fyldes Nørrebro fra 27. til 29. april med spændende events, musik og kulturoplevelser, når festivalen 48 Timer løber af stablen.

Det er en lang række ildsjæle, der står bag de mange arrangementer, som breder sig ud over hele Nørrebro, og der er noget for såvel børn og unge som voksne.

Programmet er endnu ikke offentliggjort, men du kan følge med her for at se, hvad der sker.

 

Foto: Torben Christensen

9. Smukke blomster i Kongens Have

Foråret forvandler græsset foran Rosenborg til et farverigt tæppe af krokus, som hvert år tiltrækker massevis af turister og københavnere. Et syn, som du ikke må snyde dig selv for.

 

Foto: Bax Lindhardt Bax Lindhardt

10. Oplev »Rytteriet« live

Poul, Fritz og alle de andre skæve karakterer fra »Rytteriet« er løs i Tivoli, hvor de dette forår fejrer 10-årsjubilæum. Showet har fået masser af ros fra anmelderne, og Berlingske skrev bl.a., at det er »stærkt latterfremkaldende og foruroligende på samme tid«.

»Rytteriet« kan opleves i Glassalen til 21. april.

Læs anmeldelsen her.

10 forårsting du ikke må gå glip af i København was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
19. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodMomentsTips

Spis autentisk tapas og nyd den spanske scene til 99,- hos Vinværten i Gothersgade

Er du også vild med tapas, så bør du bestemt lægge vejen forbi Vinværten på Gothersgade, der med dagens deal tilbyder førsteklasses tapas.

Restauranten ligger yderst centralt i København – tæt på Nørreport station og lige over for Kongens Have. Restauranten emmer af spansk charme, og allerede fra du træder ind ad døren, mærker du den autentiske og hyggelige stemning.

Med denne Sweetdeal kan du nyde en tapstallerken med en masse herligheder, der leder dine tanker hen på lange sommeraftener i den spanske scene. Du kan købe lige så mange værdibevis, du har lyst til. Så invitér venner og familie med, og del oplevelsen med dem, du holder af!

Vinværtens tapas har været en af de største succeser i Sweetdeals historie. Så glæd dig til sydeuropæisk velsmag og uformel, hjertevarm betjening.

Tapastallerken for 1 person
Førpris: 169,- // Sweetdealpris: 99,-


Din tapas indeholder:

– 24 måneders lufttørret skinke
– Vitello Tonnato
– Spanske kødboller
– Røget laks med rygeostcreme
– Chorizo – finochio (fennikel salami)
– 4 slags lækre oste
– Artiskok tapenade
– Mousse de cannard
– Aioli
– Pesto
– Cornichoner
– Oliven
– 1 brødkurv

Spis autentisk tapas og nyd den spanske scene til 99,- hos Vinværten i Gothersgade was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
18. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodRestaurant

Her er 6 nye restauranter du skal kende

 Københavnske restauranter du bør besøge ved lejlighed 🙂

  • Foto: Isa JacobFoto: Isa Jacob
Det stopper aldrig. København er igen igen blevet beriget med masser af nye gode restauranter. Fra den asiatiske grillbar til en autonom BZ’er-Guide: restaurant – her er 6 nye restauranter, du skal besøge. Tryk på billederne og læs meget mere om Københavns nye spisesteder.

IBU

Vesterbrogade 56
1620 København V

IBU

Foto: Camilla Winther

Henrik Jyrks restaurant på Vesterbrogade er en autentisk smagseksplosion fra både Malaysia og Singapore.

Stilen er asian fusion med et lille twist rock ‘n’ roll og man kan sidde og nyde sin mad i baren, hvis man vil have den kosmopolitiske stemning fra storbyen med.

Menuen starter ved de 85 kr. for spareribs, og kører så ellers derudaf med rendang (Indonesisk simreret tilberedt i kokosmælk og en rigdom af sydøstasiatiske krydderier), singaporeansk chilli-krabbe over andehjerter med teriyaki, appelsin og ingefær inden den dyreste ret til ca. 200 kr., som er Wagyu-kød, rødvin og wasabi.

Hvad : IBU
Hvor : Vesterbrogade 56, 1620 København V

Bach Yên Grillbar

Vesterbrogade 40
1620 København V

Bach Yên Grillbar

Foto: PR

LêLê familien kom egentlig til Danmark som bådflygtninge og åbnede en grillbar i 80’ernes Nordjylland, den var drevet af mor Bach Yên. Og nu har de så åbnet en i København.

Missionen er at trække 80’er grillbaren ud af fordums friture og støve den af, så den passer ind i det moderne København. Det betyder blandt andet et menukort med pølse med brød, men her er pølserne fyldt med smagsgiverne, limeblade, citrongræs, galanga og koriander.

Fiskefiletten (170 kr.) er lavet på paneret sandart med grønne sticky rice lagt på en mangosalat. Her er også bao-burger (125 kr.) lavet med den karakteristiske, vietnamesiske baobolle, softshell-krabbe og friske urter. Kinarullen gentænkes med bl.a. kalvebrisler, andeconfit og shiitake svampe. Med andre ord, rimelig langt fra Jyllands klassiske grillbar-udgaver.

Hvad : Bach Yên Grillbar
Hvor : Vesterbrogade 40, 1620 København V

Restaurant Wilhelm

Nikolajgade 18
1068 København K

Restaurant Wilhelm

Foto: Rasmus Kramer Schou

Restaurant Wilhelm startede sit liv ude på Ordrupgård.

Den lå i Wilhelm Hansens gamle garage. Men da Odrupgård lukkede ned i to år flyttede Wilhelm til København – Nikolajgade 18 for at være mere præcis.

Det er tydeligt, at her sigtes mod det øvre luftlag af restauranter, og de har tænkt sig at lokke lokalbefolkningen til med spændende mad til gode priser, eller gourmet-light, om man vil.

De har en 4-retters menu plus snacks for meget rimelige 350 kr., eller man kan vælge retter a la carte eller måske bare lidt snacks eller bare komme forbi til en oste-tallerken og et godt glas vin, hvis det er det, man lige har lyst til.

Maden fokuserer på det enkle og rene, og kræfterne bag Restaurant Wilhelm finder inspiration i skoven og naturen. Vildt, fisk i sæson, ofte krogfanget og lokal-producerede grøntsager.

Hvad : Restaurant Wilhelm
Hvor : Nikolajgade 18, 1068 København K

Hey Darling

Øster Farimagsgade 24
2100 København Ø

Hey Darling

Foto: PR

Hey Darling er et lokalt stamsted på Østerbro, der er overordentligt glade for meatballs og gin.

Menukortet byder på en frokost meatball-sandwich til 80 kr. med chunky tomatsovs, bøffelmozzarella og pesto som basen. Derudover kan man twiste den i forskellige retninger som f.eks. en meatball af okse som kommer med ricotta, parmesan og persille.

Langt størstedelen af råvarene er økologiske og fra fritgående dyr, og de bliver behandlet med respekt.

Middagsserveringerne er selvfølgelig også meatballs, men om aftenen bliver de serveret i en tallerken og sprødheden kommer så fra det medfølgende hjemmebagte foccaciabrød, som knaser godt i munden.

Hvad : Hey Darling
Hvor: Øster Farimagsgade 24, 2100 København Ø

Punk Royale

Dronningens Tværgade 10
1302 København K

Punk Royale

Restaurant "Punk Royale" på Dronnings Tværgade i København er blevet anmeldt. Foto: Asger Ladefoged

Spis som en autonom konge. Konceptrestaurant serverer caviar, trøfler og foie-gras blandt graffiti og smadrede lokaler.

Punk Royale startede sit vilde liv i Stockholm som en konceptrestaurant, og fik i starten af 2018 sin egen afdeling i kongens København.

Konceptet er det samme: De mikser den skæve undergrund med den moderne og luksuriøse madscene. Den store menu koster 995 kr. og får så serveret 20 serveringer og drikkevarer.

Caviar, trøfler, hummer, østers, pigvar og foie gras er hyppige gæster på menuen, men alting bliver stadigvæk serveret på – alternative – måder, så det passer ind i konceptet. Man skal være åben for lidt af hvert herinde, og det hjælper at have sin største ja-elefanthue på.

Hvad : Punk Royale
Hvor : Dronningens Tværgade 10, 1302 København K

Madklubben Østerbro

Østerbrogade 79
2100 København Ø

Madklubben Østerbro

Det gamle Park på Østerbro bliver snart forvandlet. Foto: Rasmus Kramer Schou

Madklubben har indtaget den ikoniske Park-bygning på Østerbrogade.

Den ligger i de bagvedliggende lokaler ud mod atletikstadionet og er perfekte til formålet med sine mange forskellige rum, chambre separee, niveauer og terrasser. Madklubben Østerbro har plads til omkring 220 spisende gæster.

Menuen er klassisk Madklubben med en enkelt ret for 125, to retter for 200 og tre retter til 225 kr. Menuen skifter ca. hvert kvartal og enkelte retter kræver tilkøb – f.eks. skal man lægge 150 oveni, hvis man vil have en steak au frites.

Hvad : Madklubben Østerbro
Hvor : Østerbrogade 79, 2100 København Ø

Her er 6 nye restauranter du skal kende was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
17. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top