cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Månedlige arkiver

maj 2018

Coffee

Hvordan får jeg batterier til at holde længst muligt?

CLASSIC: Skal du helst køre dit batteri helt fladt, før du oplader det? Og behøver mobilen oplade i 16 timer første gang, du oplader den? Flere læsere er i tvivl om, hvordan de behandler batterier – læs forskernes svar.

Det kan være en dyr omgang at købe nye batterier til din mobiltelefon, når de gamle batterier er slidt op.

Men hvordan skal man egentlig behandle sine batterier for at få den bedst mulige levetid? Det er flere af Videnskab.dk’s læsere i tvivl om.

»Tidligere mener jeg, at det var ‘god latin’ at lade genopladelige batterier aflade helt, inden man genopladede dem. Men dagens mobiltelefoner giver besked om at genoplade dem, når der er cirka 20 procent effekt tilbage,« skriver læseren Kim Michaelsen, som gerne vil vide, hvad der er op og ned i anbefalingerne om opladning.

En anden læser vil gerne vide, om der er særlige retningslinjer, man skal følge den første gang, man oplader batterierne på sine elektriske apparater.

»Jeg har lige købt en ny telefon, og ved købet blev jeg rådet af sælgeren til at lade den oplade i 12-18 timer første gang,« skriver Villads Sørensen, som spørger, om det virkelig kan passe, at mobilen skal oplade så længe.

Videnskab.dk har kontaktet flere forskere for at finde ud af, hvordan man bedst muligt behandler sine genopladelige batterier.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden ‘genudgiver’ vi artikler fra arkivet i vores bugnende og populære brevkasse, Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 13. januar 2014.

Stor forskel på forskellige batterityper

Forskerne fortæller, at man først og fremmest bør finde ud af, hvilken type batteri der sidder i mobiltelefonen, kameraet, barbermaskinen eller den bærbare computer – der er nemlig stor forskel på, hvordan de enkelte batterityper bør behandles.

I de følgende afsnit vil vi gennemgå batterityperne én for én, men først skal vi dog lige have et par begreber på plads.

  • Når forskerne taler om batteriets kapacitet, er der tale om dets ydeevne per opladning – altså hvor længe batteriet holder, før det skal oplades igen.
  • Når forskerne derimod taler om batteriets levetid, henviser de til den tid, som går, før batteriet er helt ødelagt og skal skiftes ud – ofte kan batteriet nemlig være helt nedslidt, før selve apparatet er udtjent.
LÆS OGSÅ: Ny opfindelse gør batterier mindre brandfarlige

Nikkel-cadmium-batterier

Vi begynder med at se på nikkel-cadmium-batterier – også kendt som NiCd-batterier.

Når læseren Kim Michaelsen har hørt, at det før i tiden var ’god latin’ at lade batterier køre helt flade, før man genopladede dem, så er det nemlig fuldstændig korrekt – i hvert fald, når det gælder denne gamle batteritype.

»Nikkelcadmium-batterier har en hukommelseseffekt – det vil sige, at de er følsomme over for deres historie. Hvis man ikke aflader dem helt, før man sætter dem til opladning, så får batteriet mindre og mindre kapacitet – det holder altså i kortere tid, før det skal oplades igen,« forklarer seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Poul Norby.

Tidligere var nikkelcadmium-batterier de mest udbredte genopladelige batterier på markedet, men i dag bruger man dem stort set ikke længere, fortæller Poul Norby.

»Nikkelcadmium-batterier indeholder cadmium, som er et giftigt tungmetal, der bliver ophobet i kroppen. Derfor vil man helst undgå at bruge cadmium, på samme måde som at man heller ikke vil have produkter med kviksølv,« fortæller Poul Norby, som forsker i batterier ved DTUs Institut for Energikonvertering og –lagring.

Nikkel-cadmium-batteriers første opladning

Fakta om batterityper
  • Der er stor forskel på, hvordan du skal behandle dine genopladelige batterier – alt afhængig af, hvilken batteritype, der er tale om. I denne artikel kan du læse om de tre batterityper:
  • Nikkel-cadmium-batterier (NiCd-batterier)
  • Lithium-ion-batteri (Li-Ion)
  • Nikkel-metalhydrid-batterier (NiMH-batterier).
  • Du vil typisk kunne finde informationer om batteritypen på selve batteriet, i brugsanvisningen eller på emballagen til selve produktet.
  • Inden for de tre hovedbatteri-typer, som er beskrevet i denne artikel, kan der være mindre variationer i opbygningen af de enkelte batteri-produkter. Forskerne anbefaler derfor, at du følger producentens anbefalinger om, hvordan dit specifikke batteri skal behandles.

Hvis man køber en ny mobiltelefon eller computer er det usandsynligt, at apparatet i dag vil være udstyret med et nikkelcadmiumbatteri.

Men for god ordens skyld skal vi også lige have besvaret Villads Sørensens spørgsmål om, hvorvidt batteriet skal oplades igennem længere tid ved allerførste opladning.

»Det er rigtigt nok, når det gælder nikkelcadmiumbatterier. Når de er nye, er det godt at lave nogle få eller flere omgange med fuld opladning og afladning for at få fuld ydelse ud af batterierne. De her første opladninger bør vare 16-24 timer,« siger post doc Maciej Swierczynski, som forsker i batterier ved afdelingen for Energi-teknologi på Aalborg Universitet.

Lithium-ion-batterier

Forskerne fortæller, at i dag har de fleste mobiltelefoner, computere, iPads og lignende et såkaldt lithium-ion-batteri – også kaldet Li-Ion-batterier.

Lithium-ion-batterier bruger – som navnet antyder – lithium-ioner til at transportere elektriske ladninger rundt inde i batteriet. Ionerne flytter sig mellem batteriets poler, hver gang man oplader eller aflader batteriet.

»Lithiumion-batterierne er blevet den mest dominerende type batteri i de senere år. De er populære, fordi de har en langt bedre energitæthed end andre batterier – det vil sige, at de fylder mindre med den samme kapacitet, som andre batterier,« siger seniorforsker Poul Norby fra DTU.

Når det gælder lithium-ion-batterier er det ikke nødvendigt at lade batteriet køre helt fladt, før man oplader det igen – faktisk kan det være skadeligt for et litium-ion-batteri at aflade det fuldstændigt, fortæller Maciej Swierczynski fra Aalborg Universitet.

»Det er bedre at undgå at aflade et lithium-ion-batteri fuldstændigt, for det forkorter batteriets levetid. Det er heller ikke en god ide at oplade batteriet fuldstændigt – det bedste er at holde batteriet omkring 30-80 procent opladet. Så forlænger man batteriets levetid,« siger Maciej Swierczynski.

Ifølge Maciej Swierczynski skal man altså både undgå at aflade og oplade sit litium-ion-batteri fuldstændigt. For selvom det her og nu får batteriet til at holde længere med en 100 procents opladning, så koster den fulde opladning på batteriets levetid i det lange løb.

»Når man oplader eller aflader batteriet, så forårsager det en mekanisk skade , som hænger sammen med at, der bliver flyttet rundt på ionerne i batteriet. Denne her skade er større, hvis man fuldstændig aflader eller oplader batteriet,« siger Maciej Swierczynski.

I dag kan man indstille visse computere til at undgå at oplade batteriet 100 procent, og Maciej Swierczynski anbefaler, at man bruger denne indstilling – især hvis man har koblet sin computer til strømstikket i længere tid ad gangen.

Spørger man Bjarne Johnsen, som rådgiver om batterier ved den selvejende forskningsinstitution Teknologisk Institut, mener han dog ikke, at man bør bekymre sig alt for meget om at oplade sit lithium-ion-batteri fuldstændigt.

»De erfaringer, vi har på Teknologisk Institut, siger, at det kun har en lille effekt på batteriets levetid, om man oplader batteriet fuldstændigt eller ej. Vi ser en lille positiv effekt, men det er ikke besværet værd, da man så skal overvåge opladningen for at afbryde den ved 80 procent eller 90 procent ladestand.«

»Selv lader jeg altid min mobil og min PC helt op, så jeg har maksimal tid på batteriet,« siger seniorkonsulent Bjarne Johnsen fra Teknologisk Institut.

Litium-ion-batteriers første opladning

batteri mobil computer pc mac levetid elektronik skal man lade mobilen første hang lang tid

I dag bruger de fleste apparater Lithium-ion-batterier. Ifølge batteri-forskeren Maciej Swierczynski har denne batteritype hverken godt af at blive afladet eller opladet fuldstændigt – optimalt set bør batteriet holdes mellem 30 og 80 procent opladet, fortæller han. (Illustration: Shutterstock)

 

Det sidste vi skal have svar på i forhold til litium-ion-batterier er Villads Sørensens spørgsmål om, hvorvidt de skal oplades i længere tid, den første gang de sættes i strømstikket.

»Nej, det har ikke nogen betydning for lithium-ion-batteriers levetid,« lyder den korte version af svaret fra Maciej Swierczynski.

Den lange version lyder dog, at det i visse tilfælde alligevel kan give god mening med en længere opladning allerførste gang – nemlig hvis flere lithium-ion-batterier er koblet sammen i en serie som for eksempel i en bærbar computer.

Her handler den lange opladning dog ikke om at forlænge batteriernes levetid, men om at give batteriernes styringssystem mulighed for bringe alle batterierne op på samme niveau af opladning.

På sigt kan det nemlig være en fordel for batteriernes kapacitet, forklarer Maciej Swierczynski, og han anbefaler derfor, at man altid følger producentens vejledninger om, hvorvidt batteriet skal begynde sit liv med en længere opladning.

LÆS OGSÅ: Derfor mister batterier deres styrke
Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Nikkel-metalhydrid-batterier

Den sidste batteritype, som vi skal se på, er nikkel-metalhydrid-batterier – også kaldet NiMH-batterier.

Selvom de ikke er helt så almindelige som lithium-ion-batterierne, så bliver nikkel-metalhydridbatterier ifølge Maciej Swierczynski fortsat brugt i visse mobiltelefoner, computere og i digitalkameraer.

Hvis du har et apparat med et nikkel-metalhydridbatteri, så behøver du – ligesom ved lithium-ion-batterierne – ikke bekymre dig om at køre batteriet helt fladt, før du genoplader dem.

»Ved dagligt brug er det ikke nødvendigt at aflade batteriet fuldstændigt. Men det kan være en god ide at gøre det cirka én gang om måneden,« siger Maciej Swierczynski.

Han forklarer, at når man ikke aflader et nikkel-metalhydridbatteri fuldstændigt, så ophober der sig nogle særlige krystaller inden i batteriet.

»Krystallerne begrænser batteriets kapacitet, så det ikke er så kraftigt længere. Men når man aflader batteriet fuldstændigt, så fjerner man krystallerne, så det skal man helst gøre jævnligt. Men det behøver altså ikke være på daglig basis,« siger Maciej Swierczynski.

Nikkel-metalhydrid-batteriers første opladning

På spørgsmålet om, hvorvidt man skal oplade et nikkel-metalhydridbatteri ekstra længe ved den allerførste opladning, lyder det fra Maciej Swierczynski:

»Ja, man siger stadig, at nikkel-metalhydridbatterier skal oplades i lang tid den første gang. Det er forskelligt fra produkt til produkt, hvor længe det bør være.«

Flere batteri-anbefalinger
  • Bjarne Johnsen anbefaler, at man kun bruger den originale oplader til sit produkt. Så er man sikker på, at batteriet bliver ladet op til den rigtige spænding – ved for høj spænding risikerer man at batteriets levetid forringes eller ødelægges.
  • Maciej Swierczynski anbefaler, at man undgår at bruge de trådløse opladere, som i stigende grad er et populært tilbehør til mobiler. »Selvom de er handy, producerer de en masse varme, og det begrænser batteries levetid,« siger han.

»Selvom der er den samme kemi i alle nikkel-metalhydridbatterier, så kan der godt være mindre variationer fra produkt til produkt, så man bør læse anbefalingen fra producenten, inden man går i gang med opladningen,« siger Maciej Swierczynski

Når læseren Villads Sørensen har fået at vide af sælgeren, at han skal oplade sin mobil i 12-18 timer ved første opladning, kan der altså være god mening bag rådet, hvis der sidder et nikkel-metalhydridbatteri på hans nye mobil.

Pas på med høje temperaturer …

Dermed fik vi altså besvaret de to læsere Kim Michaelsen og Villads Sørensens spørgsmål om opladning i forhold til tre almindelige typer af batterier.

Der er dog en ekstra vigtig ting, som alle forskerne har påpeget i forhold til, hvordan man bør behandle sine batterier – nemlig hvilken temperatur, man udsætter dem for.

For alle tre batterityper gælder der ifølge forskerne, at de får en kortere levetid, hvis man udsætter dem for høje temperaturer.

Ifølge Teknologisk Institut ældes et batteri mere end fire gange så hurtigt, hvis dets temperatur når op på 50 grader og derover. Er der tale om batteriet til en bærbar computer, så skal man for eksempel passe på med at komme til at tildække køleribben og blæseren.

»Blæseren sidder gerne i siden eller bag på computeren – der er nogle køleribber, som luften kan komme igennem. Hvis blæseren bliver dækket til, stiger temperaturen, og det har hverken elektronik eller batteri godt af.«

»En klassiker er også, at man putter computeren ned i sin taske uden at slukke den helt. Så kan der blive lunt og godt nede i tasken, men det er ikke godt for batteriet og elektronikken,« siger Bjarne Johnsen fra Teknologisk Institut.

LÆS OGSÅ: Fire kneb, der får mobilen til at holde strøm længere

… Og pas på med lave temperaturer

Bjarne Johnsen understreger samtidig, at man heller ikke bør oplade sit batteri ved lave temperaturer.

»Når man kommer ind fra kulden, bør man vente en times tid med at sætte stikket i laderen – indtil batteriet har nået stuetemperatur,« siger Bjarne Johnsen.

Med disse råd vil vi sige tusind tak til de tre batterieksperter – Bjarne Johnsen, Maciej Swierczynski og Poul Norby.

Der skal også lyde en tak til de to læsere Kim Michaelsen og Villads Sørensen – de to herrer får en T-shirt med posten for deres spørgsmål.

Skulle du selv undre dig over store eller små spørgsmål, som du gerne vil have videnskabelige svar på, så send os en e-mail på adressen sv@videnskab.dk.

Kilder

  • Maciej Swierczynskis profil (AAU)
  • Poul Norbys profil (DTU)
  • Bjarne Johnsens profil (Teknologisk Institut)
  • ‘Influence of cycle capacity deterioration and storage capacity deterioration on Li-ion batteries used in mobile phones’, Journal of Power Sources (2005), doi: 10.1016/j.jpowsour.2004.10.007
  • ‘Main aging mechanisms in Li ion batteries’, Journal of Power Sources (2005), doi: 10.1016/j.jpowsour.2005.03.172
Hvordan får jeg batterier til at holde længst muligt? was last modified: maj 13th, 2018 by Jörn
31. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyle

Afværg rygsmerter ved at løfte tungt

Glem alt om at skåne ryggen. Rygsøjlen er en meget robust struktur. Og den skal trænes, skriver en forsker her.

Er menneskets rygsøjle evolutionens dårlige joke?

80 procent af os lider af lændesmerter, så vi har egentlig ikke brug for yderligere evidens.

Men rygsøjlen er faktisk en meget robust struktur. Vi bruger den bare forkert.

Vi ‘ved’ jo alle, at vi får hold i ryggen, hvis vi løfter for tungt. Derfor har mange arbejdspladser introduceret løfteundervisning og ergonomisk udstyr – som eksempelvis hejseapparater – med det formål at reducere rygskader.

Almindeligvis hedder det sig, at vi om muligt skal undgå at løfte tunge ting.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi behandler rygsmerter helt forkert

Belastning styrker

Forskningen viser imidlertid, at denne tilgang ikke gør meget nytte, da den ikke reducerer rygsmerter eller rygskader.

Det ser ud til, at der er behov for en anden tilgang.

Menneskets muskelvæv skal udsættes for belastning for at blive stærkt – og rygsøjlen er et godt eksempel. Regelmæssig belastning forbereder led, muskler og ledbånd i forbindelse med almindelige opgaver.

Det er nok de færreste, der vil være i stand til at løbe et maraton uden at træne først, så det er kun logisk, at vi for at kunne løfte noget også træner ved at udsætte os selv for netop denne aktivitet.

Manglende belastning er skadeligt

Manglende belastning har vist sig at have en skadelig effekt på rygsøjlen.

Studier af astronauter har vist, at manglende belastning af rygsøjlen som følge af mikrogravitet (vægtløshed, red.) forårsager nedbrydning af muskelvævet, stivhed i rygsøjlen samt hævelser i diskus.

De førhen sunde og raske astronauter udviklede rygsmerter efter rumtogterne.

Den længerevarende mangel på belastning var skyld i en ustabil eller svag rygsøjle, hvilket førte til rygsmerter.

smerter rygsøjle løfte lændesmerter astronauter eliteroer løfteundervisning ergonomisk udstyr hejseapparater rygskader muskelvæv belastning manuelle behandling træning inaktiv overvægtig risikofaktor rygskade

Manglende belastning af rygsøjlen gav astronauterne rygsmerter. (Foto: Shutterstock)

Hele forestillingen, om at vi bør undgå at løfte, indikerer, at det ikke bare er enkelte løft, som kan forårsage problemer.

Gentagen og regelmæssig bøjning af rygsøjlen samt løft bliver anført som en risikofaktor for rygskade.

Det er en forestilling, som forskning af elite-roere gransker. Elite-roerne bøjer, spænder og belaster lænden flere hundrede gange dagligt, når de træner.

Cirka en tredjedel af dem vil klage over rygsmerter i løbet af en periode på 12 måneder. Langt størstedelen af dem vil komme sig helt.

Det viser, at roerne ikke beskadiger lænden, og at rygsøjlen er meget tolerant over for denne aktivitet.

Det perfekte belastningspunkt

Det indikerer dog, at bøjning, spænding og belastning af ryggen er en aktivitet, der kan associeres med begyndende rygsmerter.

Der må ligge mere til grunds for denne forestilling.

Det lader til, at der er et ‘perfekt punkt’ i forhold til belastning, hvor lænden gradvist bliver trænet til at tackle belastningen.

En hastig forøgelse af træningen med ringe mulighed for restitution er associeret med rygsmerter blandt roerne.

Roere, der bevæger hofterne, knæene og andre led korrekt, er mindre tilbøjelige til at lide af rygsmerter.

Endnu et resultat af forskningen omhandlende roerne, der modsiger den traditionelle ‘manuelle behandling’, er, at roerne belaster ryggen, mens rygsøjlen er bøjet.

smerter rygsøjle løfte lændesmerter astronauter eliteroer løfteundervisning ergonomisk udstyr hejseapparater rygskader muskelvæv belastning manuelle behandling træning inaktiv overvægtig risikofaktor rygskade

Roere bøjer, spænder og belaster lænden flere hundrede gange dagligt, når de træner. Heldigvis er rygsøjlen er meget tolerant over for denne aktivitet. (Foto: Shutterstock)

Mere stabil mens buet

Vi kan forklare, hvorfor lænden er tolerant over for belastning i denne position.

Rygsøjlen er nemlig en mere stabil struktur, når den er buet.

Rådet om at holde ryggen rank og lige samt bøje ned i hofterne, når vi løfter, opmuntrer brugen af de store muskler ved hofterne og i benene til at hjælpe til.

Det er muligvis et misforstået råd, hvis musklerne er svækkede som følge af forkert brug.

Vi skal i stedet forsøge at bruge disse muskler.

Menneskeheden bliver gradvist mere inaktiv og overvægtig. Det betyder også, at vi er i mindre god form samt mindre i stand til at tolerere aktiviteter og belastning, som vi egentlig er skabt til.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Motion er den bedste ‘medicin’

Nylige ekspertråd understreger, at motion er den bedste måde at undgå rygsmerter.

Så i stedet for at råde os til at undgå løft burde rådet lyde, at vi skal løfte regelmæssigt og som en del af en daglig rutine.

Som ved al vægttræning skal belastningen være tung nok for at kunne opbygge musklerne i rygsøjlen.

Så i stedet for diverse hejseapparater bør vi fokusere på at skabe en sund og fit arbejdsstyrke. Rygsøjlen kan trods alt klare mosten.

Fiona Wilson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Rygsmerter koblet til øget risiko for tidlig død
LÆS OGSÅ: Sådan slipper du hurtigst af med rygsmerter

Kilder

  • Fiona Wilsons profil (Trinity College Dublin)
Afværg rygsmerter ved at løfte tungt was last modified: maj 13th, 2018 by Jörn
30. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Tips

Frisk de gamle fliser op

Dine gamle fliser kan sagtens blive som nye, det kræver bare lidt arbejde. Her får du gode råd til, hvad du kan gøre for at slippe af med flisepest og ukrudt mellem fliserne.

Hvis fliserne omkring huset er fyldt med ukrudt, mos og måske endda alger og flisepest, så synes du sikkert, at det forringer oplevelsen i haven og på terrassen.

Er det ”bare” ukrudt og mos, der er problemet, så gælder det om at starte fra en ende af. Brug en gammel skruetrækker eller en krum metalfugerenser, som du kan købe i et have- eller byggemarked. Du kan også sætte et søm i enden af et kosteskaft og bukke det 90 grader, så behøver du oven i købet ikke at kravle på knæ.

Når ukrudtet er fjernet, så kan du gøre dig selv en rigtig stor tjeneste ved at have noget fugesand liggende, som du smider på fliserne og fejer grundigt ned i furerne. Gør du det, så kan du nedbringe antallet af gange, hvor du skal gentage lugningen. Men bemærk, at det skal være den særlige fugesand. Almindelig strandsand virker ikke ordentligt.

Læs også: Sådan giver du træterrrassen et nyt liv.

 

Risikofyldt gør det selv arbejde

Det var ukrudtet. Nu kommer vi til flisepesten, hvor løsningen ikke er lige så enkel. Går du i byggemarkedet eller søger på nettet, så finder du både midler og råd om, hvordan du klarer problemet med brug af forskellige kemikalier og/eller rensning med sand og evt. brug af en højtryksrenser.

Rensning med sand, som du fejer hårdt mod fliserne, er umiddelbart den mest skånsomme, hvorimod brug af kemikalier og højtryksrenser kan være lidt risikofyldte – uden at der er nogen garanti for, at de virker. Slet ikke på lang sigt. Kemikalierne er noget giftigt stads, så du skal både sørge for, at du selv er godt tildækket, og også holde børn og dyr på behørig afstand, indtil fliserne er godt vasket rene igen med vand.

Højtryksrenseren – specielt hobby-renserne – giver måske et flot resultat lige umiddelbart, men du risikerer at få problemet dobbelt igen, fordi højtryksrenseren smadrer overfladen og gør den mindre modstandsdygtig.

Skånsomt fagarbejde

Så mod flisepest er en fagmands tilstedeværelse det absolut mest anbefalelsesværdige.

Fagmandens maskiner simpelthen bedre end de billige højtryksrensere, vi som private køber. De kan justeres bedre og bruger i visse tilfælde damp sammen med algebehandling og rensning og er dermed betydeligt mere skånsomme.

Ofte anbefaler fagmanden en form for imprægnering efterfølgende, så fliserne er bedre beskyttede.

Brug fagmandens
garanti

Hvis du vælger at “udlicitere” opgaven med flisepest til en fagmand i stedet for selv at kaste dig ud i arbejdet, så er det en rigtig god idé at vælge en fagmand, der har en garantiordning. Det kan fx være 10 år.

De forskellige leverandører har forskellige behandlingsmetoder, men garantien er en sikkerhed for, at de holder, hvad de lover.

Sørg for at tage billeder af terrassen, før arbejdet går i gang og også efter. Så har du dokumentation, hvis det skulle være nødvendigt at gøre brug af garantien.

 

Frisk de gamle fliser op was last modified: maj 13th, 2018 by Jörn
29. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Test: Olm Maserati er bedst i høj fart

Ghibli er overset på trods af, at den har charme og masser af kræfter. Kan du leve med, at den ikke er så raffineret som de tyske konkurrenter, er det en skøn bil.

Det er svært at være i dårligt humør, når man kører Maserati Ghibli. Bevares, det er hverken den mest raffinerede, forfinede eller komfortable bil i prestigeklassen, og i en direkte sammenligning med de seneste tyske konkurrenter er især førerpladsen fem eller ti år bagud. Men når man tager plads i den smukt formede førerstol med indlæg af specialpræpareret silke, og det tykke rat sænker sig, er det ligegyldigt.

Ghibli har nemlig lige så meget charme som ti tyske konkurrenter tilsammen. Og så har den noget så usædvanligt i denne bilklasse som humor.

Lyder som en traktor

Testbilen er den billigste Maserati i programmet og kører med en treliters V6 diesel fra den italienske motorfabrik VM Motori. Ved koldstart i to graders varme lyder den som noget fra landbruget.

Derfor har Maseratis akustiske eksperter skabt to lydaktuatorer i udstødningssystemet, der i Sport får bilen til at lyde som en benzin-V8’er, der er klar at køre på en racerbane. Det er et stunt, der får folk til at dreje hovederne af led i en p-kælder, men bemærk, at du meget hurtigt overskrider hastighedsgrænserne i Sport.

Testbilen har herudover aktiv undervogn, hvor dæmperne kan strammes, så affjedringen går fra semi-hård til stenhård.

 

Rattet er stort og tykt, og stolene har indlæg af silke fra Ermenogilda Zegna. Skærmen i midten er ikke den nyeste eller mest avancerede på markedet, men den reagerer hurtigt og er nem at bruge.
-Søren Juul


Ikke den mest komfortable

Er du til komfortable biler, så gå uden om Ghibli. I sammenligning med for eksempel en tilsvarende BMW 5-serie savner Ghibli evnen til at levere en behagelig og udramatisk fremfærd på ujævn vej, og vi er heller ikke vant til susen fra sidespejlene og soltaget ved 110 km/t.

Der er intet at udsætte på selve samlekvaliteten, det er bare fordi Maserati går mere op i at give føreren drama for alle pengene. Og det får man, når man lægger arm med italieren.

Den er skabt til at køre stærkt

Jeg kører gennem to 90-graders sving adskillige gange for fotografens (og min egen) skyld, og her brillerer Ghibli. Den er simpelthen skabt til at få tæsk, for jo stærkere, du kører, des bedre opfører den sig. Ved 200 km/t falder den til ro, som om den bare har ventet på at komme derop. Et moment på 600 Nm betyder, at det ikke tager lang tid.

 

Med lidt slankere lygter og et fortsat atletisk udtryk er Ghibli klar til nye underholdende højfartsoplevelser.
-Søren Juul

Tanken om en dieselmotor i en Maserati er skør, men fungerer i SUV’en Levante. Ghibli skal have en skrigende benzinmotor, og så pyt med brændstofforbruget (som iøvrigt var flotte 13,9 km/l i denne test på dieselolie).

Iøvrigt er en pris på 1,2 mio. kr. og en beskatningsværdi på 980.000 kr. for en topudstyret fuldblodsbil slet ikke tosset.

Den danske importør tilbyder forskellige typer leasing til erhvervslivet, og som noget nyt også leasing til private brugere. Over to år/40.000 km koster testbilen 10.995 kr./mdr. med en udbetaling på 150.000 kr.

Kilde:

Test: Olm Maserati er bedst i høj fart was last modified: august 7th, 2019 by Jörn
28. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleMånedens DealStoriestanker

Mistrivsel på arbejdet koster på bundlinjen

Mistrivsel på arbejdet koster på bundlinjen

De fleste af os har prøvet det. Vi vågner om morgenen og er ikke syge, men føler os heller ikke rigtig på omgangshøjde. Hvis vi generelt er glade for og trives med vores arbejde, så tager vi af sted. Men trives vi ikke rigtig på arbejdet, så er sandsynligheden for, at vi kryber ned under dynen og tager os en sygedag eller to, langt større.

Manglende trivsel betyder flere sygedage

Teglkamp & Co. har fornyeligt gennemført en større undersøgelse med knapt 1000 deltagere. Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel på arbejdet og sygefravær.

85% af de medarbejdere der trives på arbejdet, har ingen eller under 5 sygedage mod kun 46% af de medarbejdere der ikke trives på arbejdet.

Hver 4. medarbejder, der ikke trives, har haft over 15 sygedage det seneste år, hvor det kun er knapt hver 20. medarbejder der trives på arbejdet.

Det helt korte og indlysende konklusion er, at det kan svare sig at arbejde med trivsel på arbejdspladsen – både rent menneskeligt men altså også i forhold til bundlinjen i den enkelte virksomhed og i sidste ende i forhold til samfundsøkonomien.

Hvad skaber mistrivsel på arbejdspladsen

Den største ’skurk’ i forhold til mistrivsel på arbejdspladsen er dårlig ledelse. Vi kan have nok så gode opgaver, men hvis vi har en dårlig chef, kan det være svært at holde fast i motivationen.

Knapt halvdelen af de medarbejdere som ikke trives på arbejdspladsen, har angivet chefen som en af de væsentligste årsager.

Der er mange af deltagerne i undersøgelsen, der selv peger på, at deres sygefravær hænger sammen med deres trivsel på arbejdet.

Her er udvalgt et par refleksioner:

”Jeg har været sygemeldt kort pga. mistrivsel og ingen mulighed for at tilpasse arbejde til resten af livet. Jeg har stadig sygedage fordi jeg er demotiveret, stresset/frustreret og det ikke giver mening at tage på arbejde.” 

”Jeg har haft flere sygedage i år, da jeg oplever et langt højere arbejdspres end tidligere. Vi er for få på arbejde til for mange opgaver.” 

”For meget overarbejde og for lidt respekt fra chefen resulterede i en indlæggelse pga. stress.” 

Vi søger væk, når vi ikke trives på arbejdet

Man kan sige, at vi stemmer med fødderne – forstået på den måde, at vi søger væk og nyt job, når vi ikke trives på arbejdet. 8 ud af 10 medarbejdere, der ikke trives på arbejdet, er aktivt jobsøgende. Men et nyt job hænger ikke nødvendigvis på træerne, hvilket betyder at nogle virksomheder er befolket med et større antal medarbejdere, der sandsynligvis bruger alle deres kræfter på at komme væk og ikke på virksomheden. Det koster på bundlinjen.

Sådan får du glade medarbejdere

Det er dybest set ikke raketvidenskab at skabe trivsel på arbejdspladsen og glade medarbejdere. Helt overordnet handler det om at bedrive god og nærværende ledelse. Det gør man bl.a. ved at sørge for at medarbejderne har interessante opgaver, at de har rimelig stor indflydelse på løsningen af egne opgaver og at de føler sig godt klædt på til at løse opgaverne. Derudover er det også vigtigt at skabe et miljø, hvor samarbejdet mellem kollegaer fremmes. Man kan sige at det er klassiske opgaver i forhold til at bedrive ledelse.

Hent hele undersøgelsen her 

kilde: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co.

Mistrivsel på arbejdet koster på bundlinjen was last modified: april 25th, 2018 by Jörn
25. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodHelse

Vigtigt at vide om vitaminer

Ved du egentligt hvad vitaminer er og hvorfor de er så vigtige for kroppen?

Vitaminer er næringsstoffer, som er nødvendige i små mængder, for en lang række processer i kroppen.

Kroppen behøver f.eks. vitaminer for at opbygge og vedligeholde muskler, knogler, hud og slimhinder. Omdannelsen af kulhydrater, fedt og proteiner til energi er også afhængig af vitaminer. Derudover er nogle af vitaminerne med til at sørge for vedligeholdelsen af et normalt immunforsvar.

Vitaminerne skal primært tilføres gennem kosten, da kroppen kun kan producere et fåtal selv. Det betyder at vi er afhængige af at indtage vitaminer via kosten. D-vitamin kan imidlertid også dannes i huden som følge af sollys, og K-vitamin kan dannes af bakterier i tarmen.

To typer vitaminer

Vitaminer har forskellige strukturer og funktioner og opfører sig forskelligt når de bliver optaget i kroppen. B-vitaminer og C-vitaminer er vandopløselige, mens A, D, E og K-vitaminer er fedtopløselige.

De fedtopløselige vitaminer bliver lagret i kroppen, noget som kan føre til overdosering, hvis man indtager for meget af disse.

Vandopløselige vitaminer bliver ikke lagret i kroppen på samme måde. Disse stoffer udskilles hurtigt, hvilket betyder at faren for overdosering, er lille.

I alt kender vi til 13 vitaminer.

 

Sund og varieret kost

Spiser du sundt og varieret, med meget frugt og grønt, vil de fleste af os tilføre kroppen nok vitaminer. Hvis du ønsker et stabilt indtag af vitaminer og mineraler kan du supplere din kost med et tilskud af multivitaminer.

Den bedste koststrategi, for at opretholde et godt helbred, er at vælge fornuftigt fra et bredt udvalg af madvarer, men især rigeligt fra grupperne med frugt, grøntsager, grove kornprodukter, bælgfrugter og fisk.

Gode kilder til vitaminer

Det kan være godt at vide hvilke madvarer der er specielt rige på de forskellige vitaminer.

Gode kilder til B-vitamin er blandt andet oksekød, fisk, lever, korn og mælk. Folinsyre er et B-vitamin som der findes meget af i grønne grøntsager såsom spinat.

Den vigtigste kilde til C-vitamin, er frugt og grøntsager.

Fed fisk og margarine er blandt de få kostkilder til D-vitamin. Flere vælger også at tage tilskud med omega-3 og D-vitamin som supplement til deres daglige kost.

Fed fisk og lever indeholder A-vitamin, og det samme gør æg og mælkeprodukter. Gulerødder, broccoli og peberfrugt indeholder betakaroten, som kroppen omdanner til A-vitamin.

E-vitamin finder du i vegetabilske olier, margarine, nødder, æg, fuldkornsprodukter og grøntsager med høj fedtprocent, såsom avocado.

Vores tarm producerer store mængder K-vitamin og sørger for at størstedelen af det daglige behov bliver dækket. Derudover er grønne planter såsom salat, broccoli og spinat, gode kilder til K-vitamin.

 

Kilder: Norsk Helseinformatikk, forskning.no

Vigtigt at vide om vitaminer was last modified: april 25th, 2018 by Jörn
24. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodLifestyle

Pasta carbonara med rejer

Rejer og pasta er altid en vinder. Sammen med bacon og en cremet ostesauce løftes middagen til nye højder. Serveres med en frisk salat og groft brød.

4 portioner
Ingredienser

400 g rejer uden skal
200 g pasta penne
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. frisk persille
100 g bacon
2 æggeblommer
3 dl mælk
4 spsk. revet parmesan
1 tsk. salt
1 tsk. peber

Tilbehør: salat og groft brød

Fremgangsmåde:

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  • Skær løg i tern, og hak hvidløg og persille fint.
  • Steg bacon sprødt på en stegepande og læg den derefter på en tallerken.
  • Sautér løg og hvidløg på en stegepande og sæt derefter blandingen til side.
  • Pisk æggeblommer, mælk, parmesan, salt, peber og persille sammen, og varm det i en gryde under omrøring.
  • Tilsæt rejer, pasta, bacon og løgblandingen, og bland det hele godt i gryden.

 

Server rejepastaen med salat og groft brød.

 

Tip: Du kan også bruge frosne, færdigpillede rejer.

 

Pasta carbonara med rejer was last modified: april 25th, 2018 by Jörn
23. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyle

Blodtryksmedicin: Læger skal tage hensyn til patienternes genetiske fingeraftryk

Genetik spiller en rolle, når patienter oplever sjælden men livstruende reaktion på populær blodtryksmedicin.

Cirka en halv million danskere er i dag i behandling med ACE-hæmmende medicin, som blandt andet bruges til behandling af forhøjet blodtryk. På verdensplan drejer det sig om cirka 40 millioner brugere.

ACE-hæmmere (Angiotensin Converting Enzyme – angiotensin I-konverteringshæmmere, red.) er en gruppe af medicin, som bruges til at regulere blodtrykket eller til behandling af nyresygdom samt diabetes.

En sjælden, men alvorlig bivirkning ved behandling med ACE-hæmmende medicin er allergiske reaktioner med hævelse i mund og svælg.

Hvis hævelsen befinder sig i munden eller luftrøret, kan det være livstruende.

Relativt uvidende om bivirkningerne

Selvom bivirkningerne er veldokumenterede, er de stadig relativt ukendte – selv blandt læger.

blodtryk hævelser mund svælg medicin livstruende allergisk reaktion bivirkninger sjælden personaliseret genetik mutation patienter recept ordinere fingeraftryk diabetes nyresygdomme hypertension indlæggelse antihistamin allergi respirator behandling

Ofte brugt blodtryksregulerende medicin kan være årsag til hævelser i mund, tunge og svælg. Nu har forskerne identificeret genetiske faktorer, der øger risikoen for udviklingen af livstruende hævelsesepisoder. (Foto: Forfatterne/ScienceNordic/Med tilladse fra patienten)

Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har i samarbejde med Uppsala Universitetshospital i Sverige identificeret en genetisk mutation, der øger risikoen for disse sjældne, men livstruende reaktioner.

Større kendskab til de bidragende faktorer kan hjælpe lægerne til at ordinere mere egnet medicin, der tager højde for patientens unikke genetiske ‘fingeraftryk’, og som mindsker risikoen for alvorlige bivirkninger.

Sjælden men alvorlig lidelse

En forståelse af risikofaktorerne er afgørende, da hævelserne i værste tilfælde kan være dødbringende. Der har været 18 rapporterede dødsfald mellem 1979 og 2014 ifølge tidligere amerikansk forskning.

Afbryd ikke behandling uden at tale med lægen først

Selvom det lyder skræmmende, er det vigtigt at huske på, at det er sjældent, at patienterne har allergiske reaktioner over for ACE-hæmmende medicin; kun cirka én ud af 200 patienter oplever hævelser som følge af medicinen.

Derfor er det uhyre vigtigt, at patienterne ikke stopper med at tage den ordinerede medicin uden først at tale med deres læge.

Hvis behandlingen stoppes uden ordentlig opfølgning, evaluering eller alternativ medicin, kan det øge risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og andre alvorlige sygdomme.

Men tallet er angiveligt langt højere, da den samme periode er tilskrevet 136 dødsfald som følge af hævelse i luftvejene, og fordi ikke alle patientjournalerne indeholdt informationer om, hvilken medicin patienten tog.

I alvorlige tilfælde kan patientens svælg lukke sig med risiko for kvælning, der kræver intensiv pleje i en respirator, indtil hævelsen fortager sig.

Desværre findes der ikke specifik behandling af denne særlige type hævelse, og selvom hævelserne i de fleste tilfælde fortager sig inden for 12 til 72 timer, er det ikke desto mindre en meget ubehagelig tid.

Patienten skal indlægges på hospitalet til observation for potentielle luftvejsproblemer, og indtagelse af mad og drikke samt tale kan også volde besvær.

LÆS OGSÅ: Fodbold er lige så effektivt som blodtryksmedicin

Analyserede data fra 500 patienter

I forbindelse med vores forskning (der endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift) analyserede vi genetisk arvemateriale fra 500 patienter, der havde været udsat for episoder med hævelser.

Vi ville gerne afdække, om der var en bagvedliggende genetisk forklaring på, hvorfor nogle patienter i behandling med denne type medicin oplevede hævelser.

Vi identificerede en genetisk forandring, der muligvis er associeret med denne reaktion, og som tilsyneladende fordoblede risikoen for alvorlige hævelsesreaktioner i forhold til personer, der ikke bærer denne mutation.

I et tidligere studie fandt vi, at:

  • Ældre kvinder havde næsten dobbelt så stor risiko for at opleve hævelsesreaktioner som mænd
  • Type 2-diabetes patienter har mindre risiko for hævelsesreaktioner

Hvad skal man være på vagt overfor?

Den første hævelsesepisode finder almindeligvis sted inden for behandlingens første dage eller uger.

Men der er også risiko for, at en hævelsesepisode pludselig kan finde sted med en signifikant forsinkelse, selv efter at patienten har været i behandling med ACE-hæmmende medicin i mange år.

Og hvis dét sker, er der risiko for, at lægen ikke er bevidst om forbindelsen mellem medicinen og hævelserne.

Vi ved fra vores egen upublicerede data, at mere end 14 procent fortsætter med at tage medicin, selv efter at de er blevet indlagt på hospitalet som følge af alvorlige hævelser.

Endnu en faktor, der komplicerer billedet yderligere, er, at hævelserne ligner fødevareallergi eller allergiske reaktioner som følge af insektstik eller bid.

Vanskeligt at identificere årsag

Så det kan være vanskeligt at sætte fingeren på blodtryksmedicinen som årsagen til hævelserne.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Selvom forskerne ved, at hævelsesepisoderne ikke kan behandles med allergimedicin, er dét, hvad mere end 90 procent af patienterme bliver behandlet med i løbet af indlæggelsen.

Der er stadig meget at gøre. Tidligere forskning har identificeret andre afgørende gener, der spiller en rolle i udviklingen af denne type hævelser, men der er behov for større studier for at sikre, at fundene gør sig gældende for patienter af forskellig etnisk herkomst og ikke blot de grupper, der indtil videre er blevet gransket. (se her, her og her)

Vi håber, at lægerne fremover vil tage hensyn til denne slags forskning og ordinere blodtryksregulerende medicin, der tager højde  for hver enkelt patients genetiske fingeraftryk.

Det kan nemlig minimere risikoen for udviklingen af alvorlige hævelser samt andre bivirkninger.

I mellemtiden bør patienter, der tager medicin kaldet: ramipril, enalapril, lisinopril, captopril, trandolapril eller perindolapril, og som har oplevet hævelser i ansigt, mund eller svælg, spørge den læge til råds, som ordinerede medicinen, for at etablere en mulig association mellem medicin og hævelse.

Læs artiklen på engelsk hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Er personlig medicin et gode for patienterne eller IT-giganterne?
LÆS OGSÅ: Genvariant kan påvirke dit blodtryks følsomhed overfor salt

Kilder

  • ‘Assessment of 105 Patients with Angiotensin Converting Enzyme-Inhibitor Induced Angioedema’, Hindawi (2017) doi.org/10.1155/2017/1476402
  • Eva Rye Rasmussens profil (Researchgate)
  • Anette Bygums profil (Researchgate)
  • Mia Wadelius’ profil (Uppsala Universitet)
  • Christian von Buchwalds profil (Rigshospitalet)
Blodtryksmedicin: Læger skal tage hensyn til patienternes genetiske fingeraftryk was last modified: april 18th, 2018 by Jörn
22. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyle

Gå dig til bedre ideer

Adfærds- og indlæringsforsker Marily Oppezzo fortæller, hvordan bevægelse kan forbedre din kreativitet markant.

Det ene ben foran det andet.

Mere skal der ikke til, hvis du vil være mere kreativ.

Det fortæller Marily Oppezzos, der forsker i adfærd og indlæring ved Stanford Prevention Research Center i USA, i denne TED Talk.

TED Talks på Videnskab.dk
  • Videnskab.dk håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Marily Oppezzo står bag fire eksperimenter, der alle peger på, at en simpel gåtur kan skabe både flere og bedre ideer blandt folk.

LÆS OGSÅ: Gå en tur, og bliv klog
I denne TED Talk fortæller hun om ét af disse eksperimenter.

Her havde hun tre grupper, der over to omgange skulle finde på nye og kreative måder at bruge en ganske normal husnøgle på.

  • En gruppe skulle sidde ned under begge forsøg.

  • En gruppe skulle sidde i første forsøg og gå på et løbebånd i andet forsøg.

  • En gruppe skulle gå på et løbebånd i første forsøg og sidde i andet forsøg.

Gående forsøgspersoner fik bedre ideer

Alle personer, der fik lov til at gå, fik samlet set både flere og bedre ideer.

LÆS OGSÅ: En gåtur booster din hjerne

»De mennesker, der sad ned under begge tests, blev ikke bedre; øvelse hjalp ikke. Men de samme mennesker, der først sad og siden gik, fik et boost af gåturen,« fortæller Marily Oppezzo i sin TED Talk.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

»Og endnu mere interessant. De mennesker, der først gik, var stadig mere kreative efterfølgende,« tilføjer hun.

Spids blyanten, og se hele videoen øverst i artiklen, hvor Marily Oppezzo uddyber sin forskning og giver fem konkrete råd til, hvordan man kan bruge gåturen til at få flere og bedre ideer.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ
LÆS OGSÅ: Hvor hurtigt kan man øge sin intelligens?

Kilder

  • Marily Oppezzos profil (Stanford University)
  • “Give Your Ideas Some Legs: The Positive Effect of Walking on Creative Thinking”, Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition (2014)
  • TED Talk: Want to be more creative? Go for a walk
Gå dig til bedre ideer was last modified: april 18th, 2018 by Jörn
18. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleStoriestanker

Vi aner ikke, hvad #DeleteFacebook vil gøre ved vores demokrati

Sletningen af Facebook-profiler kan få alvorlige konsekvenser, for ifølge dansk forskning spiller de sociale medier en betydningsfuld rolle i at informere borgerne.

I kølvandet på analyseselskabet Cambridge Analytica’smisbrug af brugerdata er Facebook blevet hængt ud som en trussel imod demokratiet.

LÆS OGSÅ: Cambridge Analytica: »Den ondeste sag i Facebooks historie«

I Danmark, hvor mindre end 1 procent har fået ‘høstet’ personlige oplysninger på det sociale medie via en Facebook-app, vejleder medierne i, hvordan brugerne kan slette deres Facebook-profil, hvilket en række politikere overvejer at gøre.

Men ville demokratiet egentlig fungere bedre uden de sociale netværk, som vi er blevet afhængige af?

Plads til politisk debat og bevægelser

Facebook og andre sociale medieplatforme spiller en kæmperolle i vores politiske liv.

En stor del af befolkningen bruger de sociale medier som kanal til nyheder, mens avisernes oplag og nyhedsprogrammernes seertal er faldende.

Det gælder især blandt de unge.

De lever i en verden, hvor man ikke aktivt behøver at opsøge nyhederne. I stedet sætter de deres lid til, at nyhederne finder vej til dem gennem notifikationer på de forskellige sociale medieplatforme.

De sociale medieplatforme leverer også plads til politisk debat og bevægelser som for eksempel #MeToo og #March For Our Lives. 

Hvad der er nok så vigtigt; politiske aktører bruger, ligesom resten af befolkningen, de sociale medier.

Barack Obama var blandt de første politikere, der tog de sociale medier til sig for at kontakte vælgerne direkte forud for præsidentvalget i 2008. Siden da har det været hjørnestenen i enhver seriøs kampagnestrategi.

Historien kort
  • #Deletefacebook vil efterlade et vakuum, som vi ikke aner, hvordan vi skal fylde.
  • Forskning viser nemlig, at de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle i at informere og engagere vælgerne.
  • Men nu skal Facebook gennem handlinger bevise, at de er villige til at forbedre sig.

Sociale medier spiller en betydningsfuld rolle

I et studie udført ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, i løbet af den seneste danske valgkamp i 2015, fandt mine kollegaer og jeg, at de sociale medier spillede en betydningsfuld rolle i at informere borgerne.

Ikke overraskende, vedligeholdt 97 procent af folketingsmedlemmerne deres Facebook-profil i løbet af valgkampen.

Vi fandt, at de førstegangsvælgere, som benyttede de sociale medier, oftere stødte på informationer delt direkte af de politiske aktører, end de gjorde på de mere traditionelle nyhedsmedier.

Sociale medier gør vælgerne mere engagerede

De personer, der brugte de sociale medier som nyhedskilde under valgkampen, var mere aktivt engageret i valgkampagnen.

Der var større sandsynlighed for, at de deltog i et valgmøde, benyttede en kandidattest eller diskuterede politik med venner og bekendte.

Vores studie indikerer, at førstegangsvælgernes brug af de sociale medier øgede deres deltagelse i valgkampen samt hjalp dem til at blive mere sikre i deres valg; en vigtig drivkraft bag valgdeltagelse på selve valgdagen.

Andre studier afslører, at brugen af platforme som Facebook, YouTube eller Twitter kan hjælpe borgerne til at blive mere politisk aktive.

Kan ikke skrue tiden tilbage

Det gælder især for ‘Generation Z’ (de digitalt indfødte, red.) og millenniumgenerationen, hvis politiske socialisering er tæt knyttet til eksistensen af de sociale medier.

Deres protester bliver organiseret på Facebook, billeder af deres ‘zero waste-livsstil’ med mindre ressourcespild og handlinger for en mere bæredygtig verden bliver flittigt delt på Instagram, og hvis de nogensinde skulle føle sig fristede til at kontakte en politiker, gør de det gennem Twitter.

Derfor skaber kampagner som #deletefacebook potentielt et politisk informations-vakuum, som vi endnu ikke ved, hvordan vi skal fylde.

Vi kan forsøge at vende udviklingen og skrue tiden tilbage til dengang, hvor enkelte nyhedsorganer i højere grad stod for at informere os.

Hvad er alternativet til Facebook?

Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de generationer, der voksede op med de sociale medier, vil gå tilbage til de mere besværlige måder at finde nyhederne på, hvis de skaffer sig af med Facebook?

Politisk mikromålretning (metode, hvor politikere eller firmaer målretter, hvad brugerne ser, helt ned på individniveau, red.) er et magtfuldt – og derfor farligt – redskab.

Det er ufatteligt foruroligende, at reklamer er blevet placeret i brugernes Facebook-nyhedsfeed på grundlag af psykometriske data (målinger af personlighed, red.), som virksomhederne ligger inde med, med det formål at påvirke det politiske stemmevalg.

Identifikation af misbrugets udbredelse er naturligvis et pressende anliggende.

Facebook sociale medier Cambridge Analytica datakapitalisme mikromålretning førstegangsvælgere valgkamp algoritmer politik overbevisninger dagsorden promovere fremme informationer nyhedshistorier

De unge lever i en verden, hvor man ikke aktivt behøver at opsøge nyhederne. I stedet sætter de deres lid til, at nyhederne finder vej til dem gennem notifikationer på de forskellige sociale medieplatforme. (Foto: Shutterstock)

Vil Facebook tage ved lære?

Men der er tegn på, at netværket vil tage ved lære af de fejltagelser, som er blevet begået.

Da han sad foran den amerikanske kongres, forekom Facebook-grundlæggeren, Mark Zuckerberg, en kende mere indadskuende, end da han i 2016 hævdede, at beskydningerne om, at Facebook havde påvirket valgresultatet, var ‘en ret skør idé‘.

Hans kommentarer om Facebook’s åbenhed over for politiske bestemmelser og hans sympati for EU-lovgivningen om databeskyttelse viser en voksende forståelse af den rolle, Facebook spiller i stabiliseringen af et politisk system.

Den administrerende direktør hos Facebook, Sheryl Sandbergs, udtalelser om, at det vil kræve en betalt model, hvis brugeres oplysninger ikke skal deles med annoncører, adresserer også den nylige kritik af datakapitalismen som de sociale mediers indtægtskilde.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Viljen til forbedringer kan kun bevises gennem handling

Men de store virksomheders selvkurerende evne er begrænset.

Viljen til at forbedre sig kan kun bevises gennem handling.

Hvis en ny, bedre udgave af Facebook skal blive en realitet, skal det involvere samarbejde med lovgivende myndigheder og andre, blandt andet forskere, som talerør for brugernes rettigheder og behov.

De sociale medier er stadig forholdvis unge. Facebook og andre platforme har brug for en chance for at lære af deres fejl.

En udradering Facebook fra vores liv kan få større og mere alvorlige konsekvenser for demokratiet end målrettet politisk reklame.

Jakob Ohme hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Cambridge Analytica: »Den ondeste sag i Facebooks historie«
LÆS OGSÅ: Psykografi: Sådan kan Facebook-data bruges til at læse dine tanker

The Conversation

Kilder

  • The uncertain first-time voter: Effects of political media exposure on young citizens’ formation of vote choice in a digital media environment Jakob Ohme, Claes H. de Vreese, Erik Albaek, https://doi.org/10.1177/1461444817745017
  • Jakob Ohmes profil (ResearchGate)
Vi aner ikke, hvad #DeleteFacebook vil gøre ved vores demokrati was last modified: april 18th, 2018 by Jörn
17. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top