Månedlige arkiver

september 2018

Dansk forsker fandt simpel løsning: Sådan får mødre succes med at amme

Forsker så et problem, lavede et grundigt forskningsarbejde og ændrede den måde, som nybagte danske mødre bliver vejledt i at amme.

Der var engang, hvor kvinder blev på hospitalerne i op imod en uge, efter de havde født. De havde med andre ord rigeligt med tid til en ordentlig indkøring i det at være mor.

Sådan er det ikke længere, og hvad de for 15 år siden havde 5 dage til, har de kun 1 dag eller kortere tid til i dag.

Mange nybagte mødre bliver nemlig sendt hjem allerede samme dag, som de føder, og det kan gå ud over eksempelvis amningen og også øge risikoen for, at mødrene senere hen bliver genindlagt med deres børn.

En dansk forsker har dog fundet en løsning, som ruster de nybagte mødre til den første tid sammen med deres barn, så amningen kører, som den skal, og hospitalerne ikke skal bekymre sig om at se dem igen, inden for den første uge efter de er blevet sendt hjem.

Historien kort

Fire gode råd gør, at kvinder bliver bedre til at amme, og deres børn sjældnere bliver genindlagt på hospitalerne.
Det er samfundsøkonomisk fornuftigt at lære kvinder at amme ordenligt, siger forsker.
Næste skridt bliver at sætte ind i sundhedsplejen.

»Vi havde engang en type vejledning i det at amme, som kvinderne modtog i de omkring fem første dage efter fødslen, mens de stadig var på sygehusene. Så meget tid har de dog ikke mere, så derfor blev vi også nødt til at finde på en anden måde at give dem den information omkring amning, som de skulle bruge, inden vi sendte dem hjem,« fortæller Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent ved Komiteen for Sundhedsoplysning.

Ingrid Nilsson har arbejdet med amning i mange år. Sundhedsstyrelsen bruger hende som ekspert på området, og hun har også skrevet den håndbog, som hospitals- og sundhedsplejepersonale vejleder ud fra, når det kommer til amning.

Hendes forskning er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Maternal & Child Nutrition.

Det kan betale sig at lære kvinder at amme

Det er ikke kun for kvinderne og børnenes skyld, at hospitaler skal kunne sende dem hjem med værktøjerne til at få etableret en god amning.

Samfundet kan også får gavn af det.

Det fortæller Kim F. Michaelsen, der er professor I børneernæring på Københavns Universitet og rådgiver i spædbarnsernæring for Sundhedsstyrelsen.

»Det kan også betale sig økonomisk at lære kvinder at amme, fordi vi ved, at der er mange positive effekter af amning for børnene, både på kort og langt sigt. Det er der også for moderen,« siger Kim F. Michaelsen.

»Derfor anbefaler vi også kvinder, at de skal amme deres børn udelukkende i cirka 6 måneder og fortsætte med delvis amning i 12 måneder eller mere, hvis mor og barn vil,« siger Kim F. Michaelsen.

Kim F. Michaelsen har ikke noget med det nye studie at gøre, men han har læst det og synes, at det er et godt studie, som belyser et meget vigtigt område.

Mødre skal vide fire ting om amning

Ingrid Nilsson kom op i sin forskning op med fire hovedbudskaber, som personalet på føde- og barselsafdelingerne kunne give videre til de nybagte mødre, for at de var bedre rustet til at amme deres barn.

De fire hovedbudskaber er:

Hud mod hud-kontakt er vigtig – og gerne så meget som muligt i de første dage. Specielt i løbet af den allerførste kontakt, hvor barnet skal tage brystet, er hud mod hud-kontakten vigtig.
Husk hyppig amning. Barnet skal ammes minimum 8 gange i døgnet lige efter fødslen, men også gerne op til 10 gange.
Sid godt, når du ammer. Man skal sidde afslappet og i en position, som man kan sidde i længe uden at blive generet. Børnene skal også have godt fat om brystet.
Inddrag fædrene. Faderen skal på lige fod med moren støtte op omkring amningen. Det er ifølge Ingrid Nilsson afgørende for, om moren bliver ved.

»Det er de fire ting, hvor der er god evidens for, at det virker,« forklarer Ingrid Nilsson.

3.541 mødre indgik i undersøgelse

Ingrid Nilsson har testet på 10 hospitaler, om de 4 hovedbudskaber virkede efter hensigten og forbedrede mødrenes muligheder for, at amningen blev velfungerende.

De fem hospitaler fungerede som såkaldt interventionsgruppe, hvor personalet underviste mødrene efter de fire hovedbudskaber, som Ingrid Nilsson oplærte dem i at fokusere på.

De fem andre hospitaler fungerede som kontrolgruppe og vejledte de nybagte mødre, som de altid havde gjort uden specifikke fokusområder.

I alt deltog 3.541 mødre i undersøgelsen.

Færre børn blev genindlagt, og mødre ammede i længere tid

Resultatet af undersøgelsen viste, at interventionen virkede.

Efter 6 måneder ammede 36 procent flere kvinder udelukkende deres barn (uden at give anden kost) i interventionsgruppen i forhold til i kontrolgruppen. 73/1476 (5,1 procent) ammede udelukkende i kontrolgruppen, og 136/2065 (6,6 procent) ammede udelukkende i interventionsgruppen).

Ifølge Ingrid Nilsson er det et godt tegn, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder udelukkende ammer deres børn i seks måneder, da det er med til blandt andet at styrke barnet immunforsvar og sikre, at barnet får de fornødne næringsstoffer i kosten.

Undersøgelsen viste også, at færre nyfødte fra interventionsgruppen blev genindlagt på grund af ernæringsproblemer.

Helt nøjagtigt blev 45 procent færre nyfødte genindlagt i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. 55/1476 (3,6 procent) blev indlagt i kontrolgruppen, og 43/2065 (2,2 procent) blev indlagt i interventionsgruppen.

Normalt bliver omkring 2,25 procent af alle nyfødte genindlagt på grund af problemer med amningen, men i interventionsgruppen var det tal altså næsten 45 procent lavere.

»Resultatet skabte meget stor opmærksomhed, fordi det netop var så signifikant,« fortæller Ingrid Nilsson.

Udbredt i hele Danmark

Siden undersøgelsen blev foretaget og udgivet i 2016, har praktisk talt alle danske sygehuse taget de nye tiltag til sig.

Ingrid Nilsson har været ude og undervise personalet på 19 ud af 23 sygehuse med fødeafdelinger i Danmark.

Derved er det rigtig godt udbredt, ligesom personalet på sygehusene også er rigtig glade for det.

De fire hovedpunkter er også kommet ind i Sundhedsstyrelsen anbefalinger til mødre.

»Det giver også rigtig god mening, at man hverken skal modtage eller give en omfattende vejledning omkring amning. Det skal gøres simpelt,« siger Ingrid Nilsson.

Sundhedsplejen skal også forbedres

Ingrid Nilsson er netop nu i gang med at søsætte et forskningsprojekt, hvor hun vil prøve at implementere lignende råd inden for sundhedsplejen.

»På den måde kommer der en samstemmighed mellem den information, som mødre får på hospitaler, og den information, de får fra sundhedsplejersken,« siger hun.

Kim F. Michaelsen er helt enig i den tilgang. Han mener endda, at vi i sundhedsplejen kan hente endnu mere, når det gælder om at få nybagte mødre i gang med gode ammerutiner.

»Det er begrænset, hvor meget man kan give af rådgivning på et halvt døgn på hospitalerne, hvor der også er mange andre ting på tavlen,« siger Kim F. Michaelsen.

»Det er sundhedsplejerskerne, som får det store ansvar for at følge op på det med amningen, og det skal opprioriteres. Sundhedsplejerskerne vil meget gerne hjælpe, men det kniber ofte med ressourcerne til det. Det er vigtigt, at kommunerne opprioriterer dette højt.«

Kilder

26. september 2018 0 kommentarer

Coffee

Må man skamme sig over Danmark?

Er det OK at appellere til skam, som flere kendte danskere gjorde i 2016 i forbindelse med danske flygtningestramninger? Eller bør man snarere skamme sig over sin skam?

r det OK at appellere til følelser i den offentlige debat? Og er nogle følelser ’no-go’?

Faktum er, at der er masser af følelser i politik og lovgivning, men visse følelser vækker opsigt. Skam, for eksempel.

Og når selve Statsministeren går i rette med borgere, der har udtrykt en bestemt følelse, og beskylder dem for ikke at føle fædrelandskærlighed, så er det interessant fra en retorisk vinkel.

Dels er det interessant, at nogen vil appellere til skamfølelse, når de kan sige sig selv, at det i vide kredse vil give bagslag og vække harme snarere end sympati.

Hvorfor gør de det så?

Dels er det interessant at observere, hvordan den offentlige debatkultur, repræsenteret ved statsministeren, sanktionerer nogle følelser som uacceptable, samtidig med at regeringens officielle linje er at fremme en sund debatkultur, hvor uenighed respekteres.

Skam ifølge Aristoteles

Først kan vi spørge, hvilken slags følelse skam er for på den måde at nærme os et svar på, hvorfor den virker så provokerende, når den lanceres i den offentlige debat.

Skam defineres i Gyldendals Den Store Danske som en »følelsesmæssig reaktion på oplevelsen af afvisning, latterliggørelse, kommen til kort eller tab af anseelse.«

I Vesten er skam primært en meget privat følelse. Skam kan ikke så nemt som stolthed eller vrede bruges til mobilisering af et publikum. Skam er en sjældent set følelse i offentlig retorik.

Men faktisk er skam en af de ti følelser, som Aristoteles skrev om i 2. bog af Retorikken for 2.500 år siden. Han beskriver skam som »en følelse af ubehag og forvirring med hensyn til øjeblikkelige, tidligere eller fremtidige fejlhandlinger, som synes at ville medføre vanry.«

Skamfølelsen knytter sig til fejlhandlinger, som synes »vanærende, enten for en selv eller for dem, man sætter pris på.«

Aristoteles skriver også, at man »føler skam over for dem, hvis mening man værdsætter«, og at man »skammer sig mest over det, som foregår åbenlyst og for alles øjne.«

Aristoteles’ analyser fokuserer på følelser, som vedrører samfundsfællesskabet og borgeres indbyrdes relationer i det offentlige liv. De kan hjælpe os til at forstå, hvorfor det kan vække så megen furore, at nogle kendte personer siger, at de skammer sig:

Det handler om ubehaget ved at føle sig udstillet overfor andre.

Dansk skam anno 2016

Som reaktion på regeringens stramninger overfor flygtninge i 2015-16, inklusiv den såkaldte Smykkelov, udtalte forskellige danske kendisser, at de skammede sig over den danske politik.

Filminstruktøren Thomas Vinterberg sagde på et pressemøde på den internationale filmfestival i Berlin, at [han skammede sig] »over det danske ansigt udadtil«.

»Jeg skammer mig over det politiske liv i Danmark,« sagde han.

Skuespilleren Sofie Gråbøl skrev i et læserbrev i The Guardian:

»Jeg har svært ved at kende mit land lige nu. Jeg vil gerne være stolt af Danmark, men det er svært«.

Der kom lignede udtalelser fra andre kulturpersoner og kendte, blandt andet skuespilchefen på Det Kgl. Teater, Morten Kirkskov, og sangerne Medina og Mads Langer.

Mange danskere reagerede negativt på disse udtalelser i kommentarspor på netaviser og sociale medier. Vinterberg blev kaldt ting som ’klovn’, ’elitær’, ’nasseborger’ og ’virkelighedsfjern’.

Også statsministeren reagerede. I sin Grundlovsdagstale sagde Løkke Rasmussen, at han »synes at det er mærkeligt, når nogen har haft travlt med at sige, at de skammer sig over at være danske.«

Statsministerens sanktionering af skam

I lyset af Aristoteles’ observation om, hvordan man »føler skam over for dem, hvis mening man værdsætter«, og at man »skammer sig mest over det, som foregår åbenlyst og for alles øjne,« er det påfaldende, at Løkke Rasmussens ’forsvar’ mod, at skamfølelsen over Danmark og dansk politik skal brede sig, netop støtter sig til det fremmede blik på Danmark til at fremhæve positive sider ved samfundet.

Han henviser for eksempel til en bog skrevet af en britisk journalist, der har boet i Danmark, og gengiver nogle af de ting, hun fremhæver som særligt gode ved Danmark.

Også Obama bliver brugt som karaktervidne på, at Danmark er et velfungerende land.

Statsministeren slår fast, at det er dette »veldrev[ne] lille land«, der »er Danmark.«

Han fortsætter: »Og det er det indtryk, som resten af verden har.«

Når statsministeren tilføjer, at han ikke forstår »hvis ens ringeagt for regeringen er så stor, at den overstiger kærligheden til [ens] hjemland,« tyder det på, at han mener, at det er forkert at skamme sig over Danmark – og især at gøre det offentligt.

Denne sanktionering kommer til udtryk i et modangreb, som reelt er en anklage mod kendisserne for at præsentere »et vrangbillede af dansk politik … i håbet om at sværte Danmarks gode ry og rygte i internationale medier« (min kursivering) og fejle i deres pligt til at udvise fædrelandskærlighed.

LÆS OGSÅ: Derfor er indvandring et betændt emne

Er skam bare upassende i politisk sammenhæng?

Er det en gratis omgang for Gråbøl og Vinterberg at sige, at de skammer sig?

Ja – til en vis grad. Som kunstnere behøver de ikke at fremføre velafbalancerede synspunkter, der tager højde for konkurrerende, og legitime, indvendinger af økonomisk eller politisk art.

Men betyder det, at vi kan dømme skam ude som en relevant følelse i samfundslivet?

En nærmere undersøgelse af følelsernes rolle i udfoldelsen af retorisk medborgerskab kunne spørge:

Er der en potentielt konstruktiv side af skamfølelsen? Kan det at føle skam over Danmarks politiske linje ses som et udtryk for identifikation? Altså, som en slags sørgelig solidaritetserklæring?

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Social skam kan være konstruktiv

Spørgsmålet er, om vi for hurtigt ignorerer en positiv side af skammens sociale karakter:

At det at føle skam over Danmark eller på Danmarks vegne kan ses som et udtryk for, at folk som Gråbøl og Vinterberg identificerersig med landet som et politisk og værdimæssigt fællesskab og som en invitation til at tage del i dette fællesskab.

Ser man forbi avisernes bevidst forargelsesvækkende overskrifter og i stedet på udtalelserne i deres helhed, efterlyser Gråbøl »humanistiske idealer«, og Vinterberg erklærer sin tro på, at »vi fortsat er en befolkning af godhjertede mennesker«.

I den sammenhæng kan skamfølelsen tolkes som en appel til fællesskabet om en fornyet besindelse på grundlæggende værdier.

Ikke alle deler disse værdier, det er tydeligt.

Kilder

24. september 2018 0 kommentarer

Culture Helse Lifestyle tanker

Hvad sker der med kroppen under puberteten?

Under puberteten undergår kroppen en dramatisk forvandling fra barn til voksen. Men hvordan gør den det?

Sommerfuglelarven får det til at se så let ud. Den laver sin puppe, forvandles og kommer ud som en smuk sommerfugl.

Men mennesket er anderledes.

Bevares, vi ville måske gerne gemme os på værelset, mens det foregik. Men når vi engang imellem er nødt til at komme ud, så lider vi af bumser, svedlugt og vokseværk.

Vores læser Thorvald savner en forklaring. »Hvad er det, der sker med kroppen i puberteten?« skriver han frustreret.

Og helt ærligt så mener vi også her på Videnskab.dk, at kroppen skylder en forklaring.

Derfor har vi allieret os med Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i for sen pubertet og behandler patienter på Institut for Klinisk Medicin – Medicinsk Endokrinologisk afdeling.

Vi har også talt med Troels Wesenberg Kjær, der er professor og hjerneforsker ved Sjællands Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, samt Lise Aksglæde, der er læge og ph.d. ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Hun har blandt andet forsket i, hvorfor danske piger går tidligere i puberteten.

Hjernen sender de første signaler

Puberteten kan være en svær tid. Men der er en mening med galskaben.

Det er nemlig her, vores kroppe bliver voksne.

Forskerne ved endnu ikke præcis, hvordan kroppen ved, at det er tid. Men de ved, at de første signaler kommer fra hjernen.

Inde bag øjnene på undersiden af hjernen sidder en lille kirtel på størrelse med en ært, som kaldes hypofysen. Det er hjernens kontrolcenter for mange af kroppens hormoner.

Når den beslutter sig for, at det er tid, producerer den to hormoner:

Folikkelstimulerende hormon (FSH)
Luteiniserende hormon (LH)

Hormonerne kommer via blodbanen ned til æggestokke eller testikler og stimulerer produktionen af kønshormonerne østrogen og testosteron – også kendt som det kvindelige og mandlige kønshormon.

Det sker normalt i 10-årsalderen hos piger og i 11-12 årsalderen hos drenge.

»Hos pigerne får det i første omgang brysterne og livmoderen til at vokse, mens det første tegn på pubertet hos drenge er, at deres testikler vokser. Der kan dog være enkelte tilfælde af variationer,« fortæller Claus Gravholt.

Variationerne vender vi tilbage til senere. For lige nu sker der rigtig mange ting.

Både drenge og piger producerer østrogen og testosteron, men det er i forskellige forhold. Testosteron dominerer hos drengene, mens østrogen dominerer hos pigerne.

»Den største mængde af hormonerne dannes i testiklerne og æggestokkene, men der dannes også kønshormoner i binyrebarken, og testosteron kan omdannes til østrogen i fedtcellerne,« fortæller Lise Aksglæde, der er læge og ph.d. ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Pigerne får en mere kvindelig fedtfordeling, hvor fedtet samler sig omkring hofterne. De får også en øget muskelmasse som følge af testosteron, men ikke i samme grad, som drengene, hvis stemmer også begynder at gå i overgang.

Både drenge og piger får kønsbehåring og svedlugt som følge af en øget produktion af testosteron.

krop udvikling pubertet teenager drenge piger

Puberteten starter i en lille kirtel på undersiden af hjernen, der producerer to hormoner ved navn FSH og LH. (Illustration: Patrick J. Lynch / Wikimedia Commons)

Forandringer hos pigen

Hos pigen er det typisk det første tegn, at brysterne vokser. Derudover sker der også en hel række andre forandringer:

Hun bliver højere
Livmoder vokser
Fedtfordelingen sætter sig på hofterne
Kønsbehåring og behåring under armene
Svedlugt
Akne kan forekomme
Efter to-tre år får hun sin første menstruation
Hun bliver fertil og i stand til at blive gravid
Ved 20-årsalderen er hjernen ved at være fuldt udviklet

Vent lidt, hvordan kan hormonerne vide, hvad der skal vokse?

Det lyder næsten magisk. En kirtel i hjernen går i gang af sig selv, og så går testikler og æggestokke ellers i gang med at producere østrogen og testosteron, der udvikler kroppen alle de nødvendige steder.

Men præcis hvordan hormonerne er i stand til at ændre vores kroppe er faktisk lidt af et mysterium.

»Vi forstår ikke alle effekterne af østrogen og testosteron. De blev opdaget for over 100 år siden, og alligevel har vi ikke en tilbundsgående forståelse. Det er ret interessant,« siger Claus Gravholt.

Men lidt har de lært i løbet af de hundrede år.

»Vi ved, at stort set alle celler, som hormonerne møder på deres vej rundt i kroppen, har receptorer, der passer til enten østrogen eller testosteron. Når hormonerne binder sig, vil der ske en ændring af, hvordan cellen opfører sig, men hormonerne virker ikke på samme måde alle steder og heller ikke lige kraftigt,« siger han.

Hos drenge får hormonerne for eksempel penis til at vokse. Musklerne bliver også større, og mængden af røde blodlegemer, der transporterer ilt, stiger.

Samme effekt udnyttes også af atleter, der doper sig med testosteron. Altså, kun det med musklerne og de røde blodlegemer.

Østrogen udvikler til gengæld pigens vagina og livmoder, så hun bliver i stand til at få børn.

Østrogen påvirker også vores blodkar. Hormonet har en blodtrykssænkende funktion og sænker risikoen for hjertekarsygdomme.

Selvom der er mange kvaler undervejs, kan både drenge og piger nyde godt af en større muskelmasse efter puberteten. (Foto: Shutterstock)

Hormoner gør ikke alt rigtigt

Det bør måske også nævnes, at hormonerne ikke altid virker lige hensigtsmæssigt.

Testosteron påvirker blandt andet vores hårceller i ansigtet. Den øgede produktion i puberteten udsætter hårsækkene for et hidtil uhørt niveau af testosteron, og det får dem til at overproducere talg og giver bumser.

Derudover får mange drenge forbigående brystvæv i puberteten, fortæller Lise Aksglæde.

»Mellem 40-60 procent af alle drenge får vækst af brystvæv i puberteten. Drengen vil i nogle tilfælde mærke det som en hævelse eller knude, som kan være øm. Hos de fleste forsvinder det af sig selv igen. Det skyldes, at der er så mange hormoner i spil, at der kan være en ubalance i perioder,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er teenagere så sure?

Forandringer hos drengen

Det første tegn på, at en dreng er gået i puberteten, er, at hans testikler vokser. Man plejer at sige, at han er i pubertet, hvis de er større end tre mm.

Derudover sker der flere ting:

Han bliver højere
Kønsdelene vokser
Han får mere muskelmasse
Kønsbehåring og hår under armene
Svedlugt
Akne kan forekomme
Stemmen går i overgang
Han bliver i stand til at få sædafgang
Ved 22-årsalderen er hjernen ved at være fuldt udviklet

Puberteten ændrer også på hjernen

Alt det her forklarer ikke, hvorfor humøret svinger, og hvorfor mor og far intet forstår, når man er i puberteten.

Her kan hjerneforsker Troels W. Kjær heldigvis hjælpe os. Han fortæller, at hjernen gennemgår en utrolig ombygning to gange i livet. I de første leveår og igen i puberteten.

»Vores hjerne udvikler sig først fra dybt inde i hjernen og ud mod hjernebarken. Efter vi er født sker der en myelinisering (en isolering red.) i de bagerste områder, der står for sansning og bevægelse,« forklarer Troels W. Kjær.

»Efter et års tid kan vi begynde at gå og stå,« siger han.

I puberteten sker der til gengæld en udvikling af isoleringen og forgreningen i pandelapperne fortil hjernen, der er kendt for at stå for vores kognitive evner, empati og bevidsthed.

»Hjernen er simpelthen under ombygning, og der opstår masser af nye forbindelser i området, som gør os i stand til bedre at sætte os i andres sted,« siger han.

I puberteten skifter vores idolisering af forældrene til vennerne, og det kan være derfor, der kan opstå konflikter i hjemmet, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor er teenagere så besværlige?

At hjernen modnes, betyder ikke, at vi i puberteten med et trylleslag bliver mere empatiske.

»Faktisk kan det være ekstra svært for de unge, fordi de er i gang med at ændre sig. Og de er ikke færdige, før pigerne når omkring 20-årsalderen, mens drengene først er færdige ved 22-årsalderen,« siger han.

Testosteron og østrogen

Testosteron og østrogen er også kendt som det mandlige og kvindelige kønshormon.

Både mænd og kvinder producerer dog begge hormoner.

Kvinder producerer testosteron i binyren og i æggestokkene, mens mænd omdanner noget af deres testosteron til østrogen i testiklerne.

Testosteron er kendt for at virke muskelopbyggende og øge mængden af røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen.

Østrogen er kendt for at sænke blodtrykket og mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

Testosteron har også tidligere været kendt for at øge sexlysten hos mænd, men nyere forskning viser, at østrogen også spiller en rolle.

Der sker også et skift i, hvem vi gider lytte til.

»Vi ændrer idol i teenageårene. Det går fra at være mor og far til at blive vennerne. Og hvis vennerne gør noget, så er vi også tilbøjelige til at følge efter,« siger Troels W. Kjær.

Hjernens forandringer påvirkes af mange ting, som forskerne ikke kender til, men de ved, at hormonerne også her spiller en rolle. Blandt andet fortæller Claus Gravholt, at især unge mænd er tilbøjelige til at undervurdere ricisi.

»Den unge mand tager nogle vanvittige beslutninger og kan være fuldstændig frygtløs. Det er, fordi hjernen simpelthen ikke er færdig,« siger Claus Gravholt.

Troels W. Kjær bakker ham op:

»Det er bestemt ikke hevet ud af den blå luft, at unge mænd kan være dårlige til at vurdere risici. Men det skyldes også, at hans hjerne modnes langsommere end kvindens.«

Der er stor forskel på, hvornår vi går i pubertet

Piger går typisk i puberteten i 10-årsalderen, mens drenge starter lidt senere. Men det er blot et gennemsnit. I virkeligheden kan der være stor variation.

»Man kan sagtens gå i puberteten før eller senere end sine jævnaldrende. Ingen af delene er særligt sjove, men i langt de fleste tilfælde er det helt normalt,« siger Claus Gravholt.

Er man bekymret for, om ens barn er sent ude, så kan man blandt andet huske tilbage på sig selv.

»De fleste kan huske, hvis de selv var en af de første eller sidste. Og hvornår man går i pubertet er blandt andet genetisk bestemt. Hvis begge dine forældre var tidligt ude, så vil du højst sandsynligt også være det – og omvendt,« siger han.

Barnets vægt betyder også noget. Desto mere barnet vejer, des mere tilbøjelig vil han/hun være til at gå tidligt i puberteten. Omvendt gælder det også, at undervægt kan forsinke puberteten.

I sjældne tilfælde går puberteten aldrig i gang af sig selv

Langt de fleste forældre har ikke noget bør ikke bekymre sig, selvom deres barn er sent ude med puberteten.

Men Claus Højbjerg Gravholt fortæller også om enkelte skrækeksempler på, hvad der kan ske, hvis der ingenting sker, og ingen bryder ind.

Han fortæller, at han i sin klinik har behandlet patienter, der var nået op over 40 år uden at være kommet i puberteten. Det er dog yderst sjældent.

»Det burde jo ikke ske i et land som Danmark, men der har været tilfælde, hvor der af forskellige grunde ikke har været forældre inde over, og hvor omgangskredsen ikke har sagt noget. Så dukker de først op hos lægen, når de har fået knogleskørhed og får det at vide,« siger Claus Højbjerg Gravholt.

Claus Gravholt har svært ved at sætte en specifik alder på, hvornår man skal bekymre sig, da det er meget forskelligt, hvornår børn når puberteten.

»De fleste piger har fået deres menstruation, når de er fyldt 15 år. Ganske få får den senere, men det kan stadig være normalt. Hvis der hos en dreng slet ingenting er sket som 16-årig, så kan det godt være, man skal bekymre sig,« siger Claus Gravholt.

Alt for tidlig pubertet kan hæmme barnets vækst

Men hvis du alligevel synes, dit barn er meget tidligt ude eller meget sent på den, kan det være nødvendigt at søge behandling. For så kan det nemlig have negative konsekvenser, fortæller Claus Gravholt.

»En alt for tidlig pubertet kan hæmme barnets vækst. I puberteten kommer barnet ind i en vækstspurt, hvor de når deres endelige voksenhøjde. Og sker det mellem 5-7 års-alderen, så bliver de meget små,« siger Claus Gravholt.

Omvendt kan det også være negativt at være sent ude.

»Piger, der ikke er gået i puberteten, kan have en for lille livmoder og være ude af stand til at blive gravide. Drenge og piger, der ikke er gået i puberteten, kan have en meget lille muskelmasse og svage knogler, og det øger risikoen for knogleskørhed,« fortæller han.

Og ikke nok med de helbredsmæssige konsekvenser, så kan en forsinket pubertet føre til social isolation, blandt andet fordi patienten måske ikke tænker som sine jævnaldrende.

»De er måske ikke så interesserede i fester og det andet køn endnu. Især hos drengene kan det også skyldes den fysiske fremtoning,« siger han.

Vi siger mange tak til Thorvald for det gode spørgsmål og kvitterer med en meget moden Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du selv sidder med et spørgsmål eller vil have fingrene i en Videnskab.dk-T-shirt med en abe på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, vi svarer på næste gang.

LÆS OGSÅ: Gener kan være skyld i sen pubertet hos drenge

LÆS OGSÅ: Æggestokke-gen forklarer sen pubertet hos piger

Kilder

21. september 2018 0 kommentarer

Culture Helse tanker

Brug soveværelset til søvn og sex

Vi går i seng med teknologiske søvntyve oftere, end vi gjorde før i tiden. Hyppig brug af mobil og pc før sengetid er forbundet med dårlige søvnvaner, viser et norsk studie.

En gruppe forskere fra Universitetet i Bergen og Nasjonalt kompetansesenter for søvnsykdommer i Norge står bag dette nye studie, som for nyligt er publiceret i Journal of Sleep Research.

»Brug af pc og mobil i soveværelset hænger tydeligt sammen med det, vi i fagsprog kalder for forsinket døgnrytme,« siger professor og søvnforsker Ståle Pallesen.

»I praksis fører en sådan tilstand til, at du sover mindre i hverdagene, noget som videre vil gøre dig mere uoplagt om dagen og svække din evne til læring,« fortsætter han.

Senere sengetid skaber kuk i rytmen

Resultaterne viser, at personer som ofte bruger aktive medier som mobil og pc i soveværelset, generelt går senere i seng om aftenen og står op senere om morgenen.

»Resultatet af dette bliver som regel et stor spænd mellem sengetid til hverdag og i weekenderne, hvilket igen vil gøre det mere vanskeligt at falde tidligt nok i søvn på hverdage,« siger Ståle Pallesen.

Skal man overhovedet bruge mobil og pc i soveværelset?

»Nej, jeg mener, at soveværelset kun bør bruges til søvn og seksuel aktivitet. Mange bruger det imidlertid til at arbejde, spise og så videre.«

»Hvis man gør de ting og foretager andre vågne aktiviteter over længere tid, vil man efter et stykke tid forbinde soveværelset med aktiverende stimuli. Værelset vil ikke stimulere til søvn, men til vågenhed,« siger Ståle Pallesen.

Bekymring for ungdommens brug af elektronik i sengen

I det nye studie svarede et repræsentativt udvalg på 816 norske borgere i alderen 16-40 år på spørgsmål om deres mediebrug i soveværelset.

»Vi er særligt bekymret for en udvikling, hvor mange unge tager deres mobil, pc eller tablet-pc med i seng, « siger forskeren fra Universitetet i Bergen.

»Ungdommen er den gruppe, som får mindst søvn sammenlignet med deres faktiske behov, samtidigt med at de bruger de nye medier vældigt aktivt.«

SMS’erne tikker lystigt ind, der skal holdes øje med Facebook og besvares email. (Foto: Colourbox)

»De skruer ikke ned for telefonlydene eller sætter på lydløs, når de går i seng. De bruger telefonen aktivt, før de skal sove og forstyrres også af sms eller opringninger, mens de sover,« fortsætter Ståle Pallesen.

Mobilen ødelæggende for skolepræstation

Flere studier af kommunikationsteknologi og søvnproblemer har vist, at elektroniske dimser i sengen påvirker søvnen negativt, særligt hos de unge.

»Vi søvnforskere ønsker ikke at moralisere, det er ikke vores pointe. Men det er helt klart uheldigt at gå i seng med mobil og pc.«

»Ungdommen er en meget vigtig fase i livet for læring, samtidigt med at de unge har et stort søvnbehov. Så kan digitale søvntyve slet og ret virke ødelæggende for skolepræstationen,« påpeger Ståle Pallesen.

Tv og computerspil har ingen negativ effekt

Mange prøver at indhente søvn i weekenderne, noget som kun vanskeligt kan lade sig gøre.

»Undersøgelser har vist, at selv om du måske føler dig udhvilet efter at have sovet mere i weekenden, så vil evnen til at stå imod en ny runde med for lidt søvn, blive svækket,« siger Ståle Pallesen.

Computerspil viste ingen negativ effekt på søvnmønstret i denne sammenhæng, men Ståle Pallesen mener, at det kan skyldes, at der ikke var så mange, som spillede inde i soveværelset.

Forskerne så heller ingen negativ effekt på søvnvanerne ved for eksempel at se tv eller ved at lytte til musik i soveværelset.

Studiet blev for øvrigt foretaget, før brugen af tablet-pc’er slog rigtigt igennem.

Kilder

The relationship between media use in the bedroom, sleep habits and symptoms of insomnia. Geir Scott Brunborg, m.fl. Journal of Sleep Research. Volume 20, Issue 4, pages 569–575, December 2011. DOI: 10.1111/j.1365-2869.2011.00913.x

19. september 2018 0 kommentarer

Culture Helse Lifestyle

Danske ældre dyrker overraskende meget sex

En undersøgelse i fire europæiske lande viser, at ældre er meget seksuelt aktive, og at danske kvinder er mest tilfredse med deres sexliv.

De ældre holder sig skam ikke tilbage.

Det viser en ny, større undersøgelse af ældres sexliv med næsten 4.000 personer fra fire forskellige europæiske lande: Danmark, Norge, Belgien og Portugal.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 89 procent af de danske mænd i alderen 60-75 år er seksuelt aktive, mens tallet hos danske kvinder i samme aldersgruppe er 78,4 procent.

»Vi blev meget overraskede, og det er jo lidt interessant. Der hersker mange fordomme om ældre som værende ikke-seksuelle væsner. I film og medier ser vi dem strikke sokker. Vi ser dem ikke dyrke sex. Det er reserveret til de unge og pæne. Vi forskere lider nok lidt af de samme fordomme,« fortæller Bente Træen, der er professor på Psykologisk institutt på Universitetet i Oslo i Norge og førsteforfatter på studiet.

De ældre danske kvinder er i øvrigt de mest tilfredse med deres sexliv på tværs af alle nationaliteter i undersøgelsen. Hvad det kan skyldes, vender vi tilbage til.

Hvem er med i undersøgelsen?

I Danmark deltog 1.045 tilfældigt udvalgte personer i aldersgruppen 60-75 år i undersøgelsen.

27,7 procent var mellem 60-64 år.
31,8 procent var mellem 65-69 år.
40,6 procent var mellem 70-75 år.

Det betyder også, at Danmark havde de ældste deltagere af alle fire lande.

Deltagelsesprocenten var bedst i Norge med 68 procent, der besvarede spørgeskemaet, mens 57 procent svarede i Belgien, 52 procent i Danmark og blot 26 procent i Portugal.

Ifølge Bente Træen er det ikke en høj svarprocent for spørgeskemaundersøgelser generelt, men forventeligt indenfor emnet.

Ældresex er et tabu på vej væk

At ni ud af ti danske mænd og næsten otte ud af ti danske kvinder i aldersgruppen 60-75 år er seksuelt aktive, er ifølge Bente Træen et højt antal. Faktisk så højt, at det også kom bag på forskerne.

Hun tilskriver deres overraskelse, at der generelt er mangel på forskning indenfor emnet.

»Vi ved meget lidt om de ældres seksualvaner. Der findes ikke meget forskning om emnet, og den lille smule forskning, der er, anvender meget forskellige instrumenter og metoder. Det har vi forsøgt at ændre på ved at bruge samme metode fordelt på forskellige lande,« fortæller Bente Træen.

En anden forsker, der har beskæftiget sig med ældres seksualitet er enig i, at det er et tabu på vej væk:

»Traditionelt set har seksualitet været koblet til fertilitet og det at få børn,« siger Bjarke Oxlund, der er teamleder for Køn og Ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder og tidligere har forsket meget i ældres seksualitet som lektor på Center for Sund Aldring på KU.

»Det har været tilknyttet de unge, men med 68’er-generationen og præventionen blev seksualiteten frigjort til at handle om nydelse og mindre om frygten for at blive gravid og miste social status. Og i dag ved vi, at sexlivet er lige så vigtigt for ældre, som for de unge. Det svarer de selv i undersøgelser,« fortsætter han.

Bjarke Oxlund var ikke en del af det nye studie.

sex ældre samvær nærvær parforhold alderdom

Den frigjorte 68’er generation er blevet ældre, og de har ikke de samme konservative normer, som ellers har hersket blandt ældre, fortæller Bente Træen. (Foto: Shutterstock)

Den vilde 68’er-generation er blevet seniorer

Den store seksuelle aktivitet kan skyldes, at den nye generation blandt de ældre er mere seksuelt frigjorte, fortæller forskerne.

»Tidligere generationer var meget konservative. Her giftede kvinderne sig ofte med mænd, der var ældre end dem selv. Manden døde derfor ofte først, og det var ikke velset, at enker giftede sig igen. Nu har vi en ny generation af ældre, som var unge i 60’erne,« siger Bente Træen.

I 1966 blev p-pillen frigivet i Danmark, og fri abort kom i 1973. Samtidig steg kvindernes erhvervsdeltagelse markant, og danske kvinder blev dermed ikke bare mere uafhængige økonomisk, de fik også mere selvbestemmelse over egen krop og valget af partnere.

»Den her generation har haft adgang til prævention og har som den første haft lov til at udleve sin seksualitet uden angst for graviditet. Det har de taget med sig som ældre,« siger Bente Træen.

Det teknologiske fremskridt har også gjort sex mere tilgængeligt, forklarer Bjarke Oxlund.

»De her mennesker har været vidne til, at pornoen blev frigivet i 1969. Siden har de fået internettet, hvor man ikke behøver nøjes med at kigge på, men også kan komme i kontakt med partnere, og seksuelle præferencer kan forfølges,« siger han.

Skilsmissestatistikken stiger i øvrigt gevaldigt for personer over 60 år, siger han.

»Det er selvfølgelig også, fordi folk lever længere, men de har måske også større forventninger til, hvordan man fuldbyrder sin lykke. På den måde begynder den ældre befolkning at ligne den yngre befolkning. De leder efter kærlighed og erotiske eventyr på ny.«

Den seksuelle aktivitet blandt 60-75-årige mænd

Norge: 90,6 procent.
Danmark: 89 procent.
Belgien: 84,2 procent.
Portugal: 82,9 procent.

Nordmændene onanerer mest, og portugisiske mænd dyrker meget sex

I starten af artiklen spurgte du måske dig selv, hvorfor man overhovedet bør forske i ældres seksuelle vaner.

Det skal man, fordi sexlivet er en god indikator for både helbred og kulturelle forskelle, fortæller Bente Træen.

Nordmændene onanerer mest, mens portugiserne onanerer mindst, kan man blandt andet se i undersøgelsen. Samtidig fremgår det, at de portugisiske mænd, der er seksuelt aktive, dyrker mere sex end mænd fra de andre lande.

»I Portugal ser man onani som en andenrangsseksualitet. Det er noget, de unge gør, fordi de ikke kan få en partner. Hvis man derimod har en partner, foretrækker man samleje. Det er lidt anderledes i nordiske lande, hvor vi nærmest opfordres til onani. Det er sundt, og det er noget, vi gør for vores egen skyld,« lyder forklaringen fra Bente Træen.

LÆS OGSÅ: Verdens største sex-undersøgelse i gang i Danmark

Bjarke Oxlund fortæller også, at religion kan spille en rolle.

»Det er de færreste danskere, der ser kirken eller præsten som en autoritet i forhold til seksualitet. Andre steder i verden spiller kirken en større rolle, og her kan det være, sex primært ses som noget mellem faste partnere,« siger han.

Begge forskere mener desuden, at et aktivt sexliv er et godt tegn på, at de ældre er ved godt helbred.

ældre sex parforhold partner ensomhed samvær

Religion kan muligvis spille en rolle, når det kommer til forskellene i seksuelle normer i Skandinavien og Sydeuropa. (Foto: Shutterstock)

Den seksuelle aktivitet blandt 60-75-årige kvinder

Danmark: 78,4 procent.
Norge: 74,2 procent.
Portugal: 72,7 procent.
Belgien: 60,9 procent.

Forskere: Ligestilling gør danske kvinder tilfredse med sexlivet

Et andet bemærkelsesværdigt fund, forskerne gør sig, er, at de danske kvinder er mere tilfredse med deres sexliv, end kvinder fra andre lande.

Mellem landene varierer den seksuelle tilfredshed fra 40-60 procent.

Portugiserne ligger højest blandt mændene med en tilfredshed på 60,6 procent, mens kvinderne ligger højest i Danmark med 54,8 procent, der svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres sexliv.

Blandt danske mænd har også præcis 54,8 procent svaret, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse, men dog med færre ‘meget tilfredse’.

At de nordiske lande har de mest tilfredse kvinder i undersøgelsen skyldes en øget tradition for ligestilling, mener forskerne.

»De nordiske lande har en århundrede lang tradition for ligestilling. Det er ikke lige så udbredt i Sydeuropa. Kvinder kan i langt højere grad forhandle deres situation her i Norden. Har jeg lyst, har jeg ikke lyst? Kan vi ikke lige lave mad først? I Sydeuropa er sex traditionelt noget, som man mere har set som en mands rettighed,« siger Bente Træen.

Faktisk mener hun, at man kan spore traditionerne meget langt tilbage i tiden.

»Kristendommen er kommet senere til de nordiske lande, og indtil da var det tilladt for unge mennesker at være sammen, inden de giftede sig. Derudover har vi gennem tiden hovedsageligt bestået af bønder og fiskere i norden, og inden for sociologien er det velkendt, at jo mindre man har haft at forvalte, jo mindre behov har man haft for at kontrollere kvinders seksualliv og sikre sig, at de ikke ‘giftede sig nedad’,« siger hun.

I mere moderne tid vurderer Bjarke Oxlund, at ligestillingen og den seksuelle frigørelse har spillet en større rolle.

»Den seksuelle frigørelse og kvinders stilling generelt i samfundet står stærkere i skandinaviske lande. Her har kvinder fået uddannelse og økonomisk uafhængighed tidligere,« siger han.

Kilder

17. september 2018 0 kommentarer

Coffee

200 års kulturarv i flammer i Brasilien. Kan det samme ske herhjemme?

Nationalmuseet i Brasilien stod i flammer søndag aften, og uvurderlige historiske genstande er gået op i røg. Videnskab.dk har spurgt nogle danske museer, om det samme kunne ske herhjemme.

Natten mellem søndag og mandag åd en voldsom brand sig gennem store dele af Brasiliens nationalmuseum og forvandlede 200 års uvurderlig viden og historiske genstande til aske.

»Det er en ubærlig katastrofe. Det er 200 år af landets arv. Det er 200 års minder. Det er 200 års viden. Det er 200 års kultur og uddannelse,« siger Luiz Duarte, den ene af Nationalmuseets to vicedirektører, til nyhedsmediet GloboNews ifølge the Guardian.

Branden på Museu Nacional i hovedstaden Rio de Janeiro fik Videnskab.dk til at undre sig over, hvordan det mon står til herhjemme med sikkerheden på landets historiske museer. Vi har derfor talt med de brandansvarlige for nogle af landets store samlinger af viden og kulturarv.

Heldigvis tyder det på, at risikoen for, at uerstattelige genstande som Grauballemanden futter af på en nat, er meget lille. Det er nemlig svært at sammenligne situationen i Brasilien med forholdene herhjemme.

Sikkerhed prioriteres højt herhjemme

Årsagen til branden på Brasiliens Nationalmuseum er stadig uklar, men de sidste år har museet tilsyneladende fået lov at forfalde.

En af museets vicedirektører retter skytset mod den brasilianske regering. Han skyder skylden på manglende offentlige midler til bevaring og sikring af museets genstande.

Herhjemme er sagen dog noget anderledes ifølge Rune Hernø, der er sikringschef ved Nationalmuseet.

»Museet i Rio har ifølge pressen erkendt, at der var nogle bygningsmæssige forhold, som ikke var i orden. Det er slet ikke det samme herhjemme, sikringen af vores kulturgenstande prioriteres højt. For er kulturgenstandene først brændt, er de tabt for evigt « siger Rune Hernø.

Herhjemme opstiller Kulturministeriet en række krav for, hvordan museer skal sikre både bygninger og museumsgenstande, og ifølge Rune Hernø lever Nationalmuseet op til disse krav.

Både Moesgaard Museum og Museum Sydøstdanmark fortæller om samme procedure, og Mikkel Berg Thorsager, sikringschef ved Moesgaard Museum, understreger, at brandsikkerheden herhjemme er en nødvendighed, hvis museet vil holde åbent:

»Det er ikke så meget et spørgsmål om penge, som det lyder til at handle om på Brasiliens Nationalmuseum. Hvis vi ikke lever op til kravene, så må vi simpelthen ikke holde åbent,« siger Mikkel Berg Thorsager.

Brandvæsenet har en (hemmelig) plan klar, hvis alarmen går

Risikoen for en lignende situation herhjemme er lille, for museerne følger Kulturministeriets anvisninger, og brandvæsenet rykker hurtigt ud med en klar plan for redningen, lyder udmeldingen fra Carl-Henrik Hansen, der er teknisk ansvarlig ved Museum Sydøstdanmark.

»Her i Danmark går der jo ikke meget mere end 5-7 minutter fra alarmen går, til brandvæsnet er fremme. Vi gennemgår løbende vores udstillinger med det lokale beredskab og tjekker evakueringsplanerne,« fortæller han.

Brandvæsenet kender altså museet ved, hvilke ting der skal reddes først og hvordan.

Også på Moesgaard Museum er der lavet en klokkeklar plan for, hvilke museumsgenstande der skal reddes først og hvordan, men denne type planer er hemmelige.

»Værdiredningsplanerne holdes tæt til kroppen, for de indeholder jo overvejelser over, hvad de enkelte ting er værd. Men nu handler det jo ikke altid om, hvad prisen ville være på E-bay, men om den kulturhistoriske værdi. Mange af genstandene er jo unikke – Grauballemanden får du ikke igen,« forklarer Mikkel Berg Thorsager.

Da røgalarmen gik på nationalmuseet i Rio de Janeiro, og brandvæsnet kom susende, blev aktionen forsinket, fordi det viste sig, at brandhanerne foran museet ikke virkede. Brandvæsenet måtte hente vand i den nærmeste sø og vente på lastbiler med vand.

Museet i Rio huser blandt andet arkæologiske fund fra Egypten, græsk-romersk kunst og nogle af de første fossiler fundet i Brasilien. Brandvæsenet har reddet nogle af genstandene ud fra det brasilianske nationalmuseum, men en masse genstande er gået tabt.

Har røgdetektorer og brandsikring

Selvom brandsikkerheden prioriteres højt i Danmark, og alle tre museer, Videnskab.dk har talt med, har klare retningslinjer for brandsikkerheden, kan man dog aldrig gardere sig fuldstændigt mod katastrofer.

»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det aldrig kunne ske herhjemme, men der er jo altid risiko for en kortslutning. Men vores røgdetektorer er indrettet sådan, at de giver os besked, hvis der opstår en fejl, og så reagerer vi med det samme,» siger Carl-Henrik Hansen fra Museum Sydøstdanmark.

Som regel består sikringen af et museum både af et alarmsystem, der går i gang, hvis der opstår røg, men man gør også meget ud af at sikre bygningerne, så ilden har svært ved at tage fat.

»Museets bygninger opfylder de brandmæssige krav i bygningsreglementet, så en brand vil være lang tid om at sprede sig. Derudover har vi et brandalarmeringsanlæg, som kan registrere brand meget tidligt i forløbet,« forklarer Rune Hernø fra Nationalmuseet.

Dette indebærer blandt andet, at museerne i hvert eneste rum har installeret røgalarmer, som fanger branden på et tidligt stadie, samt automatisk lukkefunktion på alle døre, så ilden ikke spreder sig.

Både Carl-Henrik Hansen, Mikkel Berg Thorsager og Rune Hernø påpeger, at museet i Rio formentligt bestod af gamle materialer, og det har ilden haft lettere ved at gribe fat i. Herhjemme forsøger museerne så vidt muligt at sikre de gamle bygninger, mens nybyggerier og restaurationer opføres i brandsikkert materiale.

Ingen af sikringscheferne ser derfor den store risiko for en gentagelse herhjemme.

»Jeg har svært ved at se det for mig på de store museer, hvor man har automatiske anlæg, og man hurtigt opdager branden,« beroliger Mikkel Berg Thorsager fra Moesgaard Museum.

Kilder

14. september 2018 0 kommentarer

Culture kristendom

Hvorfor er den danske middelalder anderledes end den europæiske?

I Europa fandt middelalderen sted fra 400-1400. I Danmark var det fra cirka 1000-1536. Hvorfor?

Riddere med ringbrynjer og lanser, forskansede prinsesser med lange fletninger og kæmpe borge med voldgrave og vindebro.

Middelalderen var en mystisk tid.

Det var den, da man i renæssancen opfandt begrebet og stemplede den som værende ‘mørk’ til forskel for det antikke Rom, som man på den tid længtes så frygteligt efter.

Det er den tilsyneladende også i dag.

Vores læser Karsten har læst om middelalderen på nettet, her små tusinde år senere, og der er noget, han har undret sig over:

»Hvis man på nettet søger ‘middelalderen’, får man to forklaringer om perioden: I Europas historie er det fra 400-tallet og frem til 1400-tallet, hvorimod det for Danmark er fra cirka 1000 og frem til 1536. Hvad er forklaringen på forskellen?«

Middelalderen er tilsyneladende ikke den samme i Danmark, som den var i resten af Europa? Eller hvad?

Spørgsmålet er sendt videre til to middelalderhistorikere, og det åbner op for en større diskussion om Danmarkshistorien end som så.

Et omstridt emne

»Godt spørgsmål,« skriver lektor for middelalderlig historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Carsten Jahnke som det første i en mail til Videnskab.dk efter at have læst Karstens undren.

Der findes nemlig flere grundlæggende problemer med inddelingen af middelalderen i Danmark, påpeger han, og faghistorisk er det faktisk et forholdsvist omstridt og diskuteret emne.

En hurtig søgning på middelalderen i Danmark viser, at man for eksempel hos Nationalmuseet og på hjemmesiden Danmarkshistorien.dk, der drives af Aarhus Universitet, laver den nævnte inddeling af Middelalderen – fra cirka 1000 til 1536.

Her kan man også læse, at der inden middelalderen i Danmark fandtes det, man populært set, kalder for ‘vikingetiden’, og det er netop denne ‘vikingetid’, der forskubber hele den nordiske histories inddeling fra resten af den europæiske.

»Vikingetiden ligger tværs over den europæiske middelalder og er ikke bare ahistorisk men også irriterende for ikke-skandinaverne. Men den sidder fast i den skandinaviske tradition,« skriver Carsten Jahnke, der selv stammer fra det nordtyske grænseområde.

Fejlkilde fra 1800-tallet

‘Vikingetiden’ som begreb er egentlig et levn fra 1800-tallets historieskrivning, påpeger han:

»I Skandinavien havde man i midten af 1800-tallet behov for at have sin egen, stolte fortid. Og så har man opfundet en periode, som blev kaldt ‘vikingetid’ fra omkring 700-1000.«

Ligesom i resten af Europa herskede romantikken, og herunder også nationalromantikken, gennem 1800-tallet.

Det var en periode, hvor nationalstaterne, som vi kender dem i dag, begyndte at tage form, og derfor begyndte man også i højere grad at stille spørgsmål til, hvor man kom fra.

Især i Tyskland dyrkede man ideen om en særlig tysk identitet, der var skabt af den mægtige tysk-romerske kejser Frederik Barbarossa, men som ikke rigtig fandtes, fordi Tyskland ikke fandtes som sådan under middelalderen.

Det samme gjorde man i ligeså høj grad i Danmark og resten af Skandinavien.

Sagalitteratur og vikingestil

Grunden til, at vi i Skandinavien bruger ‘vikingetiden’, og vores ‘middelalder’ dermed begyndte senere, skyldes en famlende skandinavisk søgen efter identitet, og i Danmark et mindreværd, der begyndte ved Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet og kulminerede med røvfulden under den 2. Slesvigske krig i 1864.

Denne identitetssøgen skubbede således historieskrivningen på den tid i en mytologisk og ideologisk retning – den var med andre ord politisk.

»’Vikingetiden’ kom ud af en nationalromantisk strømming i Danmark, Sverige og Norge, fordi alle tre lande havde været lidt bagud i nationalstaternes stride om at skabe en stor og magtfuld fortælling om nationen,« fortæller Carsten Jahnke.

Han fremhæver blandt andet, at man begyndte at bygge huse i vikingestil i Sverige, hvor det mest populære motiv på borddugene også var et vikingemotiv.

»Gennem skabelsen af ‘vikingetiden’ kunne man også afgrænse sig fra de tyske og franske middelalderstudier,« uddyber Carsten Jahnke.

Han tilføjer, at en ny og blomstrende litteraturvidenskab i tiden ligeledes var afgørende. Den skabte nemlig interesse for at forske i den skandinaviske sagalitteratur, hvilket var endnu mere vand på den mytologiske vikinge-mølle.

LÆS OGSÅ: Forsker: Islandske sagaer er noget af det bedste i den europæiske litteratur

vikinger vikingetid middelalder nordisk Skandinavien

Måske er det på tide, at vi lader vikingerne ligge på slagmarken, for deres vigtighed for Danmarkshistorien er stærkt overdrevet, mener historiker og forfatter til ny bog, der vil gøre op med ‘V-ordet’. (Foto: Shutterstock)

»Viking var en jobbeskrivelse«

Men er ‘vikingetiden’ så forkert, fordi den er konstrueret? Det er netop her, at diskussionen bliver en tand mere fagteknisk.

Den danske forfatter Anders Lundt Hansen, der ikke forsker, men er uddannet historiker, har blandt andet for nyligt (28. maj 2018) udgivet bogen ‘Sølv, Blod og Kongemagt‘, hvori han argumenterer for et opgør med det, han kalder ‘Vikingemyten’ og ‘V-ordet’.

Vikinger er nemlig bare et andet ord for pirater og sørøvre, og derfor er det ifølge journalisten helt skævt at bruge dem som et synonym for en særlig tidsperiode i den skandinaviske historie.

Der fandtes ganske rigtigt en del vikinger i Skandinavien, men det gjorde der også i Estland, Sortehavet og Marokko.

Desuden, tilføjer Carsten Jahnke, udgjorde vikingerne kun en minimal gruppe i befolkningen på omkring to til fire procent, mens resten for det meste bare var kedelige bønder.

Derfor giver det ingen mening at gøre det til et spørgsmål om etnicitet, som vi gør det, når det altså handler om et andet ord for sørøvere, der slet ikke repræsenterede hele det danske folkeslag.

Som Anders Lundt Hansen selv skrev det i en kronik i Weekendavisen 25. maj 2018, så er »ordet ‘viking’ blevet gjort til en etnisk betegnelse for skandinaver i stedet for at være en jobbeskrivelse.«

Det var altså ikke som sådan ‘vikingetiden’, der kendetegnede perioden, mener han.

Derfor strides faghistorikere netop også om, hvorvidt man skal fyre ‘vikingetiden’ som begreb og erstatte den med eksempelvis ‘Nordisk middelalder’ eller ’stålalder’, som professor Henriette Lyngstrøm har foreslået på Videnskab.dk.

En række forskere har dog over for Videnskab.dk ad flere omgange tidligereafvist ideen om en navneændring.

Hvorfor cirka 1000-1536?

En spirende nationalromantik og opfindelsen af ‘vikingetid’ er altså forklaringen på, hvorfor den danske middelalders begyndelse har forrykket sig små 600 år i forhold til den europæiske.

Men hvorfor begyndte den så omkring 1000-tallet og sluttede lige præcis i 1536? Og hvad med hullet fra 400 til 700, hvor ‘vikingetiden’ begyndte, hvorfor bliver det kaldt oldtiden i stedet?

Angående oldtiden, så er det ifølge Carsten Jahnke blot et spørgsmål om, at det er for bøvlet at have to middelaldre, der adskilles af en mellemliggende ‘vikingetid’.

Med hensyn til den senere middelalder, så findes svaret i kristendommen, fortæller adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Sarah Croix, der forsker i arkæologi og historie i ‘vikingetiden’ og middelalderen:

»I Danmark forholder man sig blandt andet til de to trosskifter – fra hedenskab til kristendom og fra katolicisme til den luthersk-evangeliske form for kristendom – på den ene side og til tilstedeværelsen af en latinsk skriftkultur på den anden.«

Jellingestenene, der blev rejst i cirka 965 og populært siges at være Danmarks dåbsattest, markerede netop overgangen fra hedenskab til kristendom, og dermed fra ‘vikingetid’ til middelalder, ved at erklære »danerne for kristne«.

»Det vil så sige, at middelalderen i Danmark begyndte i løbet af 1000-tallet, da kristendommen fik fodfæste og medbragte det latinske skriftssprog, og den afsluttedes med reformationen i 1536,« uddybber Sarah Croix.

martin luther middelalder vikingetid historie

Den store reformator! Martin Luther er en omstridt herre, og det er hans ideer, der i Danmarkshistorien har markeret Middelalderens endeligt i 1536. (Foto: Shutterstock)

»Historien er ikke entydig«

Middelalderen slutter altså ved reformationen.

Det er vi i hvert fald blevet enige om, men igen er historieskrivningen ikke så entydig eller enkel, som man måske går og tror i sin hverdag, skriver Carsten Jahnke.

»Slutpunktet for middelalderen i Skandinavien blev normalt bestemt ved indførelsen af reformationen i Danmark i 1536. Men det er en ren kulturchauvinisme (en ikke-objektiv beskrivelse af historien, red.), fordi den nye protestantiske kirke blev set som overvinder af middelalderen og den mørke tid.«

Det var altså ikke, fordi man trådte ud af middelalderen og ind i den moderne verden i løbet af et tilfældigt år.

Og egentlig er opdelingen af verdenshistorien i én lang pølse et mærkeligt fænomen.

Faktisk giver det ofte bedre mening at inddele og opdele perioder i genrer (eller en masse små pølser, hvis man vil blive i allegorien) som økonomi, kultur og teknologi, påpeger Carsten Jahnke:

»I praksis var der ikke særlig meget, der ændrede sig over de første årtier og århundreder (efter reformationen, red.), så definitionen er igen ikke entydig. Man kan eksempelvis sige, at middelalderen økonomisk måske først sluttede omkring 1600, men kulturelt erstattes den af humanismen allerede i slutningen af 1400-tallet.«

Tak for spørgsmålet!

‘Europæisk’ eller ‘dansk’ middelalder eller ej, så har spørgsmålet skabt en god påmindelse om, hvor svær en størrelse historien er.

Som Carsten Jahnke pointerer det:

»Historie som fag havde og har, ved siden af det videnskabelige, jo den opgave at bygge historiebevidsthed i nationalstaten. At skabe en idé om en fælles fortid og nutid, som skaber en fælles fremtid.«

12. september 2018 0 kommentarer

Culture Stories

Harald Blåtand forsøgte at stjæle kæmpesten

Rundt omkring i det danske landskab kan man finde de såkaldte kæmpesten, der måler over fire meter på det bredeste led.

Udover deres ekstreme størrelse er stenene også bærere af hemmeligheder, myter og sagn, som stammer helt tilbage fra jernalderen, vikingetiden og den tidlige middelalder.

Om kæmpesten i Danmark

Der findes 90 kæmpesten i Danmark.
Mange af dem er placeret på Bornholm og på Læsø.
De fleste kæmpesten er magmatiske bjergarter såsom granit.
Magmatiske bjergarter er kendetegnet ved at være størknet fra smeltet stenmasse kaldet magma.

Dengang var natur nemlig ikke bare natur, men derimod steder med mange ritualer, forklarer Simon Nygaard, der er ph.d.-studerende på Afdeling for Religionsvidenskab under Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet i Videnskab.dk’s

»Man lavede eksempelvis ofringer, hvor man lagde fjendernes våben ud i mosen, som tak for at man havde vundet et slag. På samme måde har der sandsynligvis foregået særlige ritualer ved de her kæmpesten, og der er opstået mange myter.«

En af myterne bag de store sten var, at de var blevet kastet ned fra himlen af hedenske jætter (overnaturlige kæmpevæsener), der forsøgte at ramme kirkerne på Jorden.

»Ideen om, at det var jætter, der havde kastet stenene, kender man eksempelvis fra det oldislandske digt Grottesangen, der handler om en sten, der er så stor, at ingen mennesker kan løfte den – kun jættekvinder,« siger Simon Nygaard i podcasten.

Haralds sten-kup

Udover at kæmpestenene er spundet ind i myter om overnaturlige væsener, gemmer de også på andre fortællinger af mere historisk karakter.

En af stenene, der gemmer på en særlig fortælling, er Tirslundstenen, der står i Tirslundsplantagen i Midtjylland.

»Alene navnet Tirslund er omgærdet af mystik, idet det stammer fra krigsguden Týr, der er en aserne i nordisk mytologi,« begynder Henrik Granat, der er geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Han fortæller videre, at den store sten vakte interesse hos vikinge-kongen Harald Blåtand, der omkring midten af år 900 iværksatte et forsøg på at stjæle stenen hjem til Jelling, hvor den skulle stå til ære for hans forældre Gorm den Gamle og Thyra.

»Harald Blåtand sender to krigere afsted, og de får også bakset stenen op på en jernslæde. Den ene historie går så på, at kæden sætter sig fast, og de derfor ikke kan slæbe den længere og giver op,« forklarer Henrik Granat i podcasten og fortsætter:

»Den anden historie går på, at sønnen Svend Tveskæg begynder at lave ballade. Han vil være konge i stedet for sin far. Derfor kalder Harald Blåtand krigerne hjem, og så må de lade stenen stå.«

Tirslundstenen står som bekendt stadig i Midtjylland, og missionen om at kuppe den slog altså fejl.

»Måske er det at trække den for langt at kalde det et kup. I stedet kan man sige, at Harald nærmere befalede stenen hjem til Jelling – det var jo ham, der var konge i landet på det tidspunkt,« nuancerer Henrik Granat.

Han fortæller videre, at folk har gravet rundt om stenen for at finde den myteomspundne jernslæde, der i nogle fortællinger endda blev beskrevet som værende lavet af guld.

Se med, når Henrik Granat blandt andet forklarer, hvorfor kæmpesten er så fascinerende og tager dig med på tur ud til Lereltestenen. (Video: GEUS/Youtube)

Snu geolog forhindrede Hvissingestenen i at blive sprængt

En anden sten, der bærer på en interessant historie, ligger i den nyanlagte Vestskov i Albertslund.

Den er døbt Hvissingestenen og er Sjællands største.

Men egentlig er det et lykketræf, at stenen stadig står flot og ru i ly af skovens træer.

For i 1960’erne blev stenen fundet i forbindelse med en nedgravet kloakledning, hvor jordarbejderne foreslog, at den skulle sprænges væk.

De havde allerede lavet fem til seks huller i stenens overflade til dynamitstænger, men så skete der noget:

»Heldigvis var der en kvik person, der tænkte, at det var en god idé at spørge en geolog, om stenen havde nogen værdi. Geologen opdager straks de her særlige skurestriber og parabelridser fra istiden, og kort tid efter bliver stenen fredet,« fortæller Henrik Granat i podcasten.

Kilder

10. september 2018 0 kommentarer