cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Månedlige arkiver

januar 2019

HelseLifestyleNatureStories

Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi

Samfundsændringer af hidtil uset skala og omfang skal til for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

For nylig publicerede FN’s Klimapanel IPCC en rapport, der indikerer, at vi med det nuværende CO2-udslip er på vej mod en global opvarmning på mindst 3 grader inden udgangen af dette århundrede.

Hvis vi skal begrænse opvarmningen til 1,5 grader, skal vi ifølge rapporten have halveret de globale udslip i 2030 i forhold til 2017.

Tiden er knap – og meget skal ske.

Industriprocesser, energiproduktion og distributionssystemer skal ændres. Udledning fra transport på land, til vands og i luften skal reduceres. Forbrugsmønstre og adfærd skal ændres.

Sidst, men ikke mindst, er der behov for nye forretningsmodeller og organisationsformer, som underbygger den bæredygtige omstilling.

Alt i alt handler det om samfundsændringer af hidtil uset skala og omfang.

Historien kort

For at opfylde Paris-aftalens målsætninger og afværge de værste klimaforandringer står omstillingen til vedvarende energikilder overfor tre store udfordringer:

  • Omstillingen skal gå dybere
  • Omstillingen skal være bredere
  • Omstillingen skal gå hurtigere

Her forklarer forskere fra FME CenSES, hvilke politiske og samfundmæssige tiltag, der skal til.

Organiseringen af samfundet skal nytænkes

Her ved FME CenSES, et nationalt forskningscenter for studier af bæredygtig energiomstilling, har vi i de seneste år arbejdet for at forstå betingelserne for og effekterne af en sådan ændring.

Vi har gransket en række forhold:

  • Politikudformning og effekterne af politiske virkemidler
  • Ændringer i tendenser og fremtidsudsigter indenfor energisystemer og markeder
  • Økonomiske incitamentmekanismer til stimulering af grøn omstilling
  • Innovation og omstilling i gamle og nye sektorer

Fokus har gerne koncentreret sig om enkeltstående teknologier, som faktisk kan have komplekse værdikæder.

Hvad skal der til for at skabe en ny industri omkring for eksempel havvind? Og hvilke konsekvenser kan denne udvikling få for økonomien, samfundet og energisystemet?

Andre gange har vi arbejdet med dele af en enkelt sektor, eksempelvis samfærdsel. Vi har blandt andet gransket Norges elbilpolitik og dens konsekvenser.

Det har leveret en afgørende indsigt i betingelserne for fremvækst af nye bæredygtige teknologier og dertilhørende forbrugsmønstre.

Men hvis vi skal have det mindste håb om at opfylde 1,5-gradersmålet, skal vi nytænke måden, vi organiserer vores samfund, samt hvordan vi producerer, distribuerer og bruger energi.

Vi skal ikke blot realisere lav-udslip-samfundet. Vi skal også opfylde FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og sikre, at mennesker verden over kan leve et værdigt og trygt liv.

Alt dette stiller os overfor tre overordnede udfordringer:

Udfordring nummer 1: Omstillingen skal gå dybere

I stedet for at fokusere på indfasning af nye enkeltteknologier, processer og systemer, skal omstillingen over i en fase, hvor brede samfundsændringer er målet.

I andre lande har implementeringen af store mængder vedvarende energi ændret energisystemerne fundamentalt.

Takket være vandkraft har Norges udfordringer associeret med omstillingen af energisektoren indtil videre været forholdvis små.

Men når omstillingen går langt ud over dele af slutbrugermarkedet – for eksempel fra elbiler til andre områder – er Norge for alvor udfordret.

Mennesker og teknologi skal interagere på nye, smarte måder, og innovation skal handle lige så meget om samfund som om teknologi.

Vi har brug for ny viden om, hvordan vi udfaser eksisterende teknologier og infrastruktur, så vi ikke bliver låst fast i gamle løsninger.

De forandringer, som hele samfundet har brug for, kræver dybere indsigt i, hvordan man opnår bred støtte i befolkningen – og dermed opnår en inkluderende og demokratisk omstilling.

Udfordring nummer 2: Omstillingen skal være bredere

Mange af de nuværende omstillingsudfordringer handler ikke blot om udviklingen af nye teknologier, men i større grad om at få eksisterende løsninger til kommunikere på tværs af sektorer, samfund og teknologier. Det er især tydeligt ved elektrificering af nye sektorer som industri og transport.

Elektriske køretøjer kan eksempelvis bidrage til at løse udfordringer i elnettet.

Gennem effektive styringssystemer kan bilen oplades, når nettet har lav belastning, og prisen for strøm er lav. Men bilens ejer kan også blive betalt for at levere strøm fra bilens batteri til elnettet, når strømforbruget er højt.

Når koblingen mellem forskellige sektorer ændres, fører det ofte til spændinger mellem forskellige tankemåder, forskellig regulering og markedsdesign og forskellige former for sektororganisering.

Disse spændinger kan bremse det nødvendige samspil mellem sektorer.

Vi har brug for mere viden om, hvordan politik, regulering og markedsdesign kan lette en vellykket sektorinteraktion, samt om hvilken effekt det vil have på værdiskabelsen.

Udfordring nummer 3: Omstillingen skal gå hurtigere

Vi har ikke meget tid. Historien viser, at store omstillingsprocesser i samfundet tager mange årtier eller århundreder.

Vi kan imidlertid ane en afgørende forandring i, hvordan behovet for omstilling bliver sat på dagsordenen i denne omgang – og hvem der gør det.

Tidligere var disse processer drevet af opdagelsen af nye ressourcer eller teknologier. Nu er klimaudfordringen drivkraften.

Men der er store huller i vores viden. Verden ved fortsat for lidt om, hvordan man sætter farten op på innovation og brugen af ny teknologi, og om hvordan politik og virkemidler kan bidrage i denne henseende.

Elefanten i rummet: Politisk vilje

Mellem disse udfordringer finder vi så en kæmpe elefant i rummet: Politisk vilje – eller snarere manglen på samme.

Solide, troværdige anbefalinger fra IPCC og andre aktører om klimapolitiske virkemidler er kun meget lidt værd, hvis de ikke bliver ført ud i livet.

Den politiske vilje afspejler to forhold:

  • Politikernes handligsmuligheder og råderum er begrænset af manglende støtte i befolkningen og erhvervslivet
  • Forskellige aktører har ofte modstridende interesser.

Der er begyndende forståelse for, at den nuværende måde at føre og udforme politik skal ændres, hvis en bæredygtig omstilling skal lykkes.

Men der er behov for yderligere forskning i, hvordan det skal gøres, og hvilken konsekvenser det vil få særligt for politik og forvaltning.

Flere mulige ‘omstillingsstier’ (‘transition pathways’ på engelsk) kan bruges på vej mod et bæredygtigt lav-udslip-samfund; blandt andet forskellige teknologiløsninger, ændringer i organiseringen mellem sektorer, samt behov for ændringer i adfærd og praksis.

Forskellige tilgange vil desuden have forskellig effekt på både det lokale og det globale miljø.

Derfor foretrækker og støtter forskellige interessegrupper ofte forskellige – og nogle gange modstridende – omstillingsstier.

Det er afgørende, at vi får indsigt i hvor let eller vanskeligt, det er at realisere forskellige tilgange.

Analyserne kræver tværfaglig forskning:

  • På den ene side tekno-økonomiske analyser og miljøanalyser for at få indkredset de teknologiske omstilllingsstier, som vil indfri emissionsmålene for 2030 og 2050.
  • På den anden side er der behov for analyser, der gransker politik, aktørstrategier og innovationsprocesser for at klarlægge, hvilke samfundsmæssige omstilliger de forskellige stier vil kræve.

Hvis vi sammenholder dette, kan det hjælpe os med at vurdere, hvor realistiske ​​forskellige overgangsstier er.

Valg af stier skal være baseret på viden

I stedet for kun at have ambitioner om at bekæmpe klimaændringerne, skal vi nu gå til handling!

Men vores valg skal være baseret på viden. Derfor er forskning i bæredygtig omstillige nødvendig. Denne vidensudvikling skal ikke blot ske gennem tæt samarbejde mellem forskellige discipliner.

Den skal også involvere erhvervslivet, regeringen og de mennesker, der skal deltage i omstillingen.

Og integrationen skal skabe forståelse for og støtte til en ambitiøs politik for bæredygtig omstilling

Allan Dahl Andersen (UiO), Øyvind Bjørgum (NTNU), Kari Espegren (IFE), Erling Holden (HVL), Tomas Moe Skjølsvold (NTNU), Markus Steen (SINTEF) er alle tilknyttet FME CENSES.

 

Kilder

  • FME CenSES website (NTNU)

Foto: Grøn Omstilling: Tid til handling. Omstillingen kan ikke gå hurtigt nok, men den kræver blandt andet forskellige teknologiløsninger, ændringer i organisering mellem sektorer samt i adfærd og praksis. (Foto: Shutterstock)

Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
31. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffMomentssport

Det danske herrelandshold i håndbold vinder VM-guld for første gang nogensinde efter en overlegen sejr i finalen over Norge.

Danmark har vundet alt

Norge 21 – Danmark 31

Danmarks håndboldherrer er verdensmester, mens Norge for anden gang i træk må nøjes med sølv. Dermed har Danmark nu vundet guld ved alle mesterskaber: EM i 2008 og 2012, OL i 2016 og VM i 2019. Bronzemedaljerne gik til de detroniserede verdensmestre fra Frankrig efter en dramatisk sejrover Tyskland.

 

De danske håndboldherrer snuppede med sejren over Norge ikke blot VM-guld, men også en billet til OL i 2020.

Med VM-guldet søndag aften sikrede de danske håndboldherrer en direkte billet til OL i Tokyo i 2020.

square to 16x9

Det er noget, der glæder landstræner Nikolaj Jacobsen, som nu slipper for at skulle igennem en OL-kvalifikation med holdet.

– Det giver en roligere sommer for os. Det gør også, at spillerne kan få lidt mere ferie. Det kan blive vigtigt på den lange bane, at vi ikke skal være samlet til en OL-kvalifikation.

– Vi får en mere afbalanceret forberedelse, siger Nikolaj Jacobsen.

Det vækker også glæde hos Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF), der også håber på at få håndboldkvinderne med til sommerlegene i Japan.

– Det er vanvittigt dejligt, fordi jeg allerede nu har nogle aftaler i forhold til precamp (OL-optaktslejr i Japan, red.), og vi kan planlægge det allerede nu, fordi vi har et hold med, siger sportschef Morten Henriksen.

Forhandlinger i gang

Planlægningen kan være besværlig, fordi OL foregår på den anden side af jordkloden, så det er rart for DHF at kunne lande nogle aftaler i god tid.

– Vi har jo et OL, som ligger lidt længere væk end sådan lige i baghaven. Så vi skal have styr på, hvornår vi tager derover.

– Det er et specielt OL-værtsprogram, som mange japanske kommuner eller områder kører derovre, siger Morten Henriksen.

Nu kan aftalerne snart komme i stand med japanerne.

– Jeg har nogle forhandlinger i gang med nogle forskellige japanske områder, der handler om, hvad vi skal. Der er forskel på at kunne sige allerede nu, at vi kommer med et hold frem for ikke at vide det før foråret 2020.

– Men først og fremmest skal vi glæde os over VM, siger Morten Henriksen.

Danmark vandt OL-guldet ved de seneste sommerlege i Rio i 2016.

 

 

Det danske herrelandshold i håndbold vinder VM-guld for første gang nogensinde efter en overlegen sejr i finalen over Norge. was last modified: januar 28th, 2019 by Jörn
28. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNatureStories

Sådan fungerer cellerne i din krop

Biologiske mekanismer er en forudsætning for liv og vækst.

Celler er det fundamentale byggemateriale for alt liv på Jorden. Men vores celler er også noget af det mest sårbare, og de kan nemt holde op med at fungere eller ligefrem dø – især hvis de ikke er i organismer som mennesker, planter eller dyr.

Derfor er der mange, der siden 1957 har prøvet at lave kunstige celler eller dele af celler, som kan gøres mere robuste og derfor fungere bedre uden for en organisme.

Mere end 50 procent af alle de lægemidler, som kom på markedet mellem 1981 og 2010, blev hentet fra naturen. Det til trods for at det meste af medicinen bare var antibiotika. Nu flytter fokus inden for medicin sig mod andre målgrupper, som ikke er proteiner: DNA, RNA og andre stoffer inde i cellerne.

På grund af det er det sandsynligt, at en endnu større del af lægemidlerne vil blive hentet direkte fra naturen. Det er en naturlig udvikling i produktionen af ny, bæredygtig medicin, fordi cellens kerne indeholder alle de biologiske mekanismer, deriblandt nøglen til de rigtige aktive stoffer.

Hvis det skal ske, er det vigtigt, at vi bliver bedre til at forstå de biologiske mekanismer, hvordan de fungerer, og hvorfor de kun virker inde i en celle.

LÆS OGSÅ: Kig ind i et levende musefoster, og se celler blive til organer i realtid

Biologiske mekanismer diskuteres sjældent

Biologiske mekanismer eller metoder i sig selv bliver meget sjældent diskuteret i videnskabelig litteratur. Ordet ‘mekanismer’ er derimod brugt overalt. Nogle forskere mener, at biologiske mekanismer er hændelser eller aktiviteter, der er organiseret sådan, at de regulerer og styrer alle forandringer inde i en celle fra start til slut.

Biologiske mekanismer er derfor al den aktivitet, regulering og organisering, der skal til, for at liv og vækst kan finde sted i celler, bakterier, parasitter, mikrodyr og andre organismer.

Det betyder, at det enorme antal biologisk aktive molekyler i en levende celle eller i partikler, er en forudsætning for liv og vækst.

Den livsvigtige skal

Membraner, som omgiver biologiske partikler eller celler, er grundlaget for al biologisk aktivitet. Uden en membran ville DNA eller RNA være uden værdi for biologiske mekanismer eller aktiviteter. RNA er det, som bruges til at omdanne DNA-information til alle de aktive molekyler i celler. Uden DNA eller RNA er der ingen biologisk aktivitet.

Membranen sikrer et miljø, som er rent nok, til at DNA-informationen bliver til biologisk eller biokemisk aktivitet. Alt, som sker i stofskiftet eller i dine celler, er derfor afhængigt af et fuldstændigt rent, korrekt og kontrolleret miljø inde i cellen.

Membranen sikrer også en optimal separation, sortering og koncentration af alle de ioner, uorganiske og organiske forbindelser, som er helt nødvendige for, at DNA og RNA kan bliver brugt til at producere de stoffer, der er helt nødvendige for biologisk aktivitet.

LÆS OGSÅ: Livets byggesten kan være skabt af simple kemikalier

Det skal være ‘helt rent’ i en celle

Alle os forskere, der prøver at skabe en række molekylærbiologiske reaktioner udenfor en celle eller en bakterie i et laboratorie, ved, at det stiller ekstremt høje krav til rengøring. Hvis der ikke er helt rent, er det ikke muligt at gennemføre vellykkede biologiske eksperimenter ved hjælp af biologiske mekanismer eller metoder i et laboratorie.

Sådan er det også inde i celler eller biologiske partikler. Hvis der ikke er fuldstændig kontrol med de biologiske mekanismer inde i en celle, bliver der ikke dannet biologisk aktive molekyler. Nogle mikroorganismer laver hele tiden et stof, vi kalder enzymer, som de bruger til at beskytte sig selv eller angribe andre biologiske partikler.

Disse enzymer findes overalt i naturen og på næsten alle overflader. Mange af enzymerne er svære at fjerne med rengøring. Det er, fordi en kultur, eller et samfund, af flere mikroorganismer er meget modstandsdygtige mod forskellige typer behandling.

Disse enzymer har den egenskab, at de hurtigt fjerner frit RNA, DNA eller proteiner, som ikke er beskyttet.

Beskytter sig selv

Samtidig er det vigtigt, at væsken inde i cellerne har de rigtige mikrovæskeegenskaber, så alle rensede stoffer, som kommer ind i cellen, bliver defineret indenfor nogle givne rammer og bliver transporteret på en sikker måde uden unødvendig diffusion. Diffusion betyder, at ingen stoffer blander sig inde i cellen, uden at det er styret af hele cellens interne organisering ned til mindste detalje.

Denne styring og beskyttelse er selve hovedpointen med al biologisk aktivitet.

Beskyttelsen er skabt af de mange hyperavancerede membraner og organeller, som er det, der omgiver biologiske partikler eller celler. Men endnu vigtigere er det, at selve væskemiljøet har det rigtige tryk og de rigtige egenskaber til at regulere og beskytte alle biologiske reaktioner fra egen urenhed og unødvendige reaktioner.

Uden den beskyttelse ville ikke-biologiske celler kunne gennemføre avancerede mekanismer inklusiv omsætning af enzymer, RNA eller proteiner.

Uden et rent og korrekt miljø i cellen ville forureningen, og det forkerte miljø, forstyrre eller helt forhindre en række meget komplicerede reaktioner, som er involveret i at lave nanomotorer, nanoreaktorer, enorme makromolekyler, meget små regulatorer, ioner og en kaskade af enzymer. En nanomotor producerer for eksempel en type mikroenergi, som bruges til at lave DNA og RNA og gøre dem biologisk aktive.

Selve degraderingen af RNA, som er nødt til at foregå hele tiden for at regulere produktionen af proteiner, er nødt til at ske både i cellens kerne og i cytoplasma. Denne degradering er koblet til mRNA eller transkription. Transkription beskriver processen, hvor information bliver overført fra DNA til RNA-molekylet.

Det er ekstremt omfattende reaktioner, som kræver totalt rene forhold, korrekt transport, korrekt diffusion, og som inkluderer opstart, nedetid, deling, splejsning, slutbehandling og eksport.

Derfor opfører væsken inde i cellerne sig som ultrarent vand, selv om de indeholder et stort antal store molekyler. Manglende behandling af molekylerne inde i cellen på grund af de fysiske betingelser i en mikroverden under 10 mikrometer (0,01 millimeter) gør, at helt rene forbindelser kun kommer i kontakt med hinanden gennem diffusion, og når de skal reagere med andre stoffer inde i cellen.

De ioner, kemiske stoffer eller makromolekyler, som kommer færdigtrensede gennem cellemembranen ind i cellen, forbliver rene, isolerede og aktive på grund af egenskaberne i det unikke vandige miljø i cellerne.

LÆS OGSÅ: Sådan reparerer kroppen selv skader på DNA
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Alt skal være korrekt, før cellerne fungerer

Det unikke ved biologiske mekanismer er netop, at de ofte er meget komplekse og omfatter en kaskade af forskellige reaktioner. Biologiske mekanismer finder næsten altid sted inde i en organisme eller biologisk celle, fordi miljøet derinde sørger for rene forbindelser og de rigtige diffusionsreaktioner.

Biologiske mekanismer er altid forbundet med biologisk aktivitet, og de er afhængige af bestemte koncentrationer af helt rene organiske eller uorganiske stoffer.

Et urent stof til altid ødelægge eller hindre en biologisk mekanisme. Hvis et intelligent menneske skal kunne udføre en biologisk reaktion uden for en celle eller en organisme, er renheden derfor et ufravigeligt krav.

Forskere, der prøver at gennemføre biologiske reaktioner med urent eller urene stoffer, vil ikke have held med det. Kravene til de stoffer, der bliver leveret til molekylærbiologiske test, er derfor ekstremt høje.

Et selvregulerende miljø inde i en celle, som ikke styres direkte af noget intelligent, og som er grundlaget for de fleste aktive biologiske mekanismer, er derfor nødt til at stille endnu højere krav til autonomi.

De har brug for det rigtige tryk, korrekt diffusion, rigtig koncentration og ikke mindst det rette renhed, for at de kan lave funktionelle biologiske molekyler.

 

Kilder

  • Frank Karlsens profil (Universitet i Sørøst-Norge)
  • ‘Cellular mechanisms and integrative timing of neuroendocrine control of GnRH secretion by kisspeptin’, Molecular and Cellular Endocrinology (2014), DOI: 10.1016/j.mce.2013.10.015
  • ‘Mechanisms in biology. Introduction’, Studies in History and Philosophy of Biological and Biomedical Sciences (2015)
  • ‘In search of mechanisms : discoveries across the life sciences’, University of Chicago Press (2013)
  • ‘PreTect HPV-Proofer: real-time detection and typing of E6/E7 mRNA from carcinogenic human papillomaviruses’, Journal of Virological Methods (2007), DOI: 10.1016/j.jviromet.2007.01.036
  • ‘mRNA stability in the nucleus’, Journal of Zhejiang University Science B (2014), DOI: 10.1631/jzus.B1400088
  • ‘Do we underestimate the importance of water in cell biology?’, Nature Reviews Molecular Cell Biology (2006), DOI: 10.1038/nrm2021

Foto:

Celler bliver ofte vist som kugler inde i en slags skal, når de skal illustreres i bøger og nyhedsartikler. Men i virkeligheden er de meget mere komplicerede. (Foto: Shutterstock)

Sådan fungerer cellerne i din krop was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
28. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
politikStories

Cyberangreb er den største trussel mod Danmark. Hvad gør vi?

Trusler mod vores cybersikkerhed bliver behandlet og opfattet forskelligt af offentlige og private aktører. Og dermed går vigtig viden tabt. Men vi kan faktisk bruge forskelligheden konstruktivt.

Cyberangreb er den største trussel mod Danmark.

Det var konklusionen, da Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i december 2017 offentliggjorde sin seneste risikovurdering. Og i rapporten ‘Cybertruslen mod Danmark‘ fra 2018 var billedet ligeså dystert.

De sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med digitale teknologier er mangeartede, komplekse og omskiftelige.

Digital informations- og kommunikationsteknologi er overalt. Den overskrider ikke kun nationale grænser og jurisdiktioner, men gennemsyrer nærmest alle dele af vores liv: Kritisk infrastruktur, private virksomheder og selv de mest intime aspekter af vores hverdag er alle påvirket af disse teknologier – blandt andet gennem det hastigt voksende ‘Internet of Things‘.

Denne udvikling øger drastisk antallet af potentielle mål, som omfatter en bred vifte af aktører: Fra stater til private virksomheder og den enkelte bruger.

Staten kan ikke løfte opgaven alene

Ikke alene er omfanget og karakteren af truslen ofte svær at bedømme, men størstedelen af de digitale teknologier og vores digitale infrastruktur udvikles, ejes og drives af private virksomheder.

Det er derfor almindeligt anerkendt, at staten ikke kan håndtere cybertruslen alene, og at de klassiske statslige styringsredskaber som lovgivning, militær oprustning eller økonomiske incitamenter er utilstrækkelige i relation til cyberstruslen.

På trods af enigheden om, at bekæmpelsen af cyberstruslen er en fælles opgave, som skal varetages af private såvel som offentlige instanser, gør nogle grundlæggende forskelle i trusselsforståelsen opgaven vanskelig.

cybersikkerhed cyberangreb privat offentlig stat

Private virksomheder opfatter cybertrusler og -risici som en uundgåelig del af det at drive virksomhed. Stater ser til gengæld på ydre fjender og deres motiver. (Foto: Shutterstock)

Det offentlige og private skal dele viden

Den private sektor er i stigende grad blevet en vigtig partner i arbejdet med at håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer i forbindelse med alt fra terrorisme til klimaforandringer.

Vigtigheden af virksomhederne som (med)ansvarlige partnere er særlig tydelig i forhold til cybertruslen. Den nu tidligere amerikanske præsident Barack Obama lagde vægt på, at »dette må være en fælles mission«, ligesom EU gentagne gange har understreget behovet for offentlig-private partnerskaber for at bekæmpe cyberangreb og –kriminalitet.

Videndeling mellem myndigheder og virksomheder fremhæves således som et centralt middel til at håndtere de fælles sikkerhedsudfordringer forbundet med informations- og kommunikationsteknologi.

Rationalet er simpelt: Indsamling af mere viden om cybersikkerhedshændelser fra de forskellige partnere vil give myndighederne et bedre overblik over trusselsbilledet og gøre os i stand til bedre at identificere og håndtere de trusler og risici, som vi står over for.

Videndeling gennem offentlig-private partnerskaber ses altså som et centralt styringsredskab i forhold til den usikkerhed, som er forbundet med cybertruslen.

LÆS OGSÅ: Matematikere giver opskriften på det perfekte cyberangreb

Udfordringen: Hvad skal vi dele?

Usikkerheden forbundet med cybertruslen medfører dog også uenighed om, hvilken viden der skal deles. Selvom parterne anerkender cybersikkerhed som en fælles opgave, viser vores undersøgelse, at de har forskellige opfattelser af, hvad der rent faktisk skal håndteres og hvordan.

Den private sektor har altså én måde at opfatte truslen på, mens den offentlige (politi, efterretningstjeneste og forsvar) har en anden.

Deres forskellige forståelser af trusler og risici relateret til de digitale informations- og kommunikationsteknologier betyder således også, at de har forskellige bud på, hvilken viden der bør deles for at håndtere dem.

Offentlig ‘cyberspionage’ vs. private ‘cyber-risici’

De offentlige myndigheder definerer i vid udstrækning truslerne med udgangspunkt i fjendtlige aktører og deres motiver.

Center for Cybersikkerheds trusselsvurderinger er således inddelt i kategorier såsom ‘cyberspionage’, ‘cyberkriminalitet’, ‘cyberaktivisme’ og ‘cyberterrorisme’. Cybertruslen er fra statens side langt hen ad vejen defineret ved aktøren – om det er fjendtlige stater, statsstøttede grupper eller blot kriminelle, der står bag.

Denne trusselsforståelse er en naturlig konsekvens af vores øvrige sikkerhedspolitiske kategorisering; sikkerhedspolitiske tiltag skal beskytte Danmark og danske interesser mod udefra kommende trusler, og vi skal derfor vide, hvem der truer.

Det primære fokus for Center for Cybersikkerhed er således at beskytte den kritiske infrastruktur mod ‘avancerede vedvarende trusler’ (såkaldte APT-angreb) og andre sofistikerede, eksterne trusler.

Dette fokus på aktørerne og deres motiver afspejles i den organisatoriske struktur og arbejdsfordeling mellem de relevante myndigheder:

  • Center for Cybersikkerhed tager sig af trusler mod nationens sikkerhed, som typisk kommer fra andre stater eller statsstøttede aktører.
  • Mindre avancerede angreb og angreb med kriminelle hensigter betragtes som et anliggende for politiet og organisationerne selv.

De private virksomheder op​fatter derimod cybertrusler og -risici som en uundgåelig del af det at drive virksomhed.

Virksomhederne anerkender generelt, at det er umuligt helt at undgå uhensigtsmæssige hændelser; de ser det snarere som et spørgsmål om, hvornår frem for om deres netværk bliver kompromitteret. Initiativer på området skal derfor vejes op imod den enkelte virksomheds risikoappetit, og hvor de afsatte ressourcer gør mest gavn.

Fremfor kun at forsøge at forhindre indtrængen på deres netværk lægger virksomhederne vægt på at øge deres robusthed og evne til at komme hurtigt ovenpå igen i tilfælde af en sikkerhedshændelse.

LÆS OGSÅ: Hvordan får vi cybersikkerhed med respekt for grundlæggende rettigheder?

De private skuer indad

Sammenlignet med myndighederne er virksomhedernes tilgang således mere indadskuende. De er mindre optagede af, hvorvidt en hændelse bør kategoriseres som kriminalitet eller en trussel mod national sikkerhed; for dem kan konsekvenserne være lige skadelige.

Virksomheder har med andre ord størst fokus på at beskytte deres sårbarheder og derved sikre sig mod fremtidige angreb på disse.

Uoverensstemmelsen mellem myndighedernes kategorisering af cybertruslen, med udgangspunkt i fjendtlige aktører og deres motiver, og virksomhedernes fokus på sårbarheder og konsekvenser er en væsentlig hindring for videndeling.

Når man ikke arbejder med de samme kategorier, kan det være svært at vide, hvilke myndigheder man skal henvende sig til og dele viden om en given cybersikkerhedshændelse med.

cybertrussel cybersikkerhed offentlig stat privat virksomhed

Fordi virksomheder og staten har så forskellige udgangspunkter, er det ikke altid klart, hvordan en hændelse bør kategoriseres og dermed håndteres. (Foto: Shutterstock)

Den sikkerhedspolitiske udfordring: Hvor er den rygende pistol?

En væsentlig forudsætning for myndighedernes ressortopdeling er, at den fjendtlige aktør kan identificeres.

Dette er en notorisk vanskelig opgave, der mangler ofte en ‘rygende pistol’. I forskningen peges der således ofte på, hvordan blandt andet den tekniske kompleksitet og de mange muligheder for at sløre oprindelsen af et angreb gør det vanskeligt at spore et angreb tilbage til en bestemt aktør.

Desuden kræver det ofte samarbejde på tværs af jurisdiktioner at skaffe de nødvendige informationer. Selv i de tilfælde, hvor identifikation er mulig, er der som regel tale om en længerevarende og ressourcekrævende proces.

Desuden kan de forskellige typer angreb ofte være svære at adskille i forhold til deres konsekvenser. For eksempel så vi i forbindelse med WannaCry-angrebet i 2017, hvordan et angreb med umiddelbart basale kriminelle hensigter også viste sig potentielt at have konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.

Derfor står det altså ikke altid klart i udgangspunktet, hvordan en hændelse bør kategoriseres og dermed håndteres; og det er heller ikke altid i alles interesse at foretage en sådan kategorisering – både på grund af den ressourcekrævende analyse og behovet for at håndtere en given hændelse nu og her.

Virksomheder er mere eller mindre overladt til egen dømmekraft i relation til vurderingen af samfundsmæssige og sikkerhedspolitiske behov for viden og handling. Man risikerer dermed, at vigtig viden ikke bliver delt.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvordan kan virksomhederne tage ansvar?

Vi står med andre ord over for en sikkerhedspolitisk virkelighed præget af usikkerhed, som kræver, at virksomhederne tager ansvar; spørgsmålet er, hvordan man styrer sikkerhedspolitikken under disse vilkår uden at tage det ‘frie marked’ som gidsel?

De forskellige trusselsforståelser er naturligvis en udfordring for offentlig-privat samarbejde om håndtering af cybertruslen. Udfordringen består dog ikke i forskelligheden som sådan, men snarere i den manglende erkendelse af denne forskellighed.

En fuldstændig ensretning af partnernes trusselsopfattelser er hverken realistisk eller ønskværdigt.

En snæver konsensus mellem parterne ville bidrage til at gøre samarbejdet relativt trægt og ufleksibelt i forhold til tilpasning til nye trusler, ligesom et sådant samarbejde kun ville inkludere de udfordringer, man kunne blive enige om.

Desuden ville et fælles fodslag hos myndigheder og virksomheder hurtigt kunne lede til et carte blanche i sikkerhedens navn på grund af det diffuse, omskiftelige og potentielt altomsluttende trusselsbillede.

Brug forskelligeheden konstruktivt!

I stedet bør man acceptere forskelligheden og bruge den konstruktivt til at styrke partnerskabernes funktion og deres demokratiske legitimitet.

I forhold til deres funktion kan forskelligheden bruges som en konstruktiv drivkraft til at fremme samarbejdets robusthed gennem udfordring af dets fokus, nytænkning og tilpasning i forhold til et omskifteligt trusselsbillede, hvor vi ikke nødvendigvis kender omfanget af truslen, eller hvem, der truer.

Den demokratiske legitimitet øges ligeledes gennem et samarbejde, hvor målet ikke er en dominerende konsensus, men snarere repræsentativ inddragelse og kvalificeret modspil og dermed en demokratisk dialog om håndteringen af det omskiftelige trusselsbillede.

Med andre ord kan uenigheden paradoksalt nok være med til at styrke håndteringen af den usikkerhed, som cybertruslen stiller os overfor.

LÆS OGSÅ: Forskere afslører brist: Stort set alle wi-fi-netværk kan hackes
LÆS OGSÅ: Kvantekryptering er det stærkeste våben mod hackere

Kilder

  • Karen Lund Petersens profil (KU)
  • Kristoffer Kjærgaard Christensens profil (LinkedIn)
  • “Private-Public Partnerships on Cyber-Security: A Practice of Loyalty?”, International Affairs (2017)
Cyberangreb er den største trussel mod Danmark. Hvad gør vi? was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
25. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Første billeder af Ultima Thule: Aflang isklode ligner en bowlingkegle

Aldrig har vi undersøgt så fjernt et objekt med et rumfartøj.

Kuiper-bæltet er et stort, koldt asteroidebælte, som ligger i udkanten af vores solsystem.

I 2015 tog NASAs rumsonde New Horizons de første højopløsningsbilleder af Pluto i Kuiperbæltet, og siden er sonden nået endnu længere ud på sin rejse.

Tidligt nytårsdag passerede New Horizons en lille isklode ved navn Ultima Thule, og her tog den de fjerneste billeder nogensinde taget af et rumfartøj. Formålet er at finde ud af, hvilken slags objekter, der gemmer sig i i Kuiper-bæltet.

Billederne viser, at kloden ikke bare er aflang, men også at den buler ud i hver ende som en bowlingkegle.

»Det er ikke et rundt objekt. Det er det første, man lægger mærke til. Enten er det, fordi det ikke er stort nok til, at tyngdekraften har kunnet gøre det kugleformet, eller også er det to objekter, der er blevet ført sammen,« siger Christoffer Karoff, der er astronom og lektor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Ultima Thule roterer

NASA modtog 31. december tre grovkornede billeder af Ultima Thule taget med lidt over en times mellemrum.

De tre billeder er sat sammen i en sekvens efter hinanden i nedenstående GIF, og de afslører, hvordan Ultima Thule roterer. Opdater siden for at få GIF’en til at starte forfra.

Bedre billeder er på vej

New Horizons er ikke den rumsonde, som befinder sig længst fra Jorden, men det er den første, der på så lang afstand kan sende billedmateriale tilbage til Jorden.

Det betyder, at forskerne rent faktisk aldrig i detaljer har set, hvad der gemmer sig ude i Kuiperbæltet 6,4 milliarder kilometer fra Solen. Før nu.

»Vi har kun teoretisk viden, for vi har aldrig set nærbilleder af noget så langt væk. Derfor er vores forventninger baseret på udregninger eller erfaringer fra det indre solsystem. Men måske kan vi snart se, om Ultima Thule er ét objekt eller to objekter,« siger Hans Kjeldsen, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Han fortæller nemlig, at der i løbet af i aften og i morgen vil komme endnu bedre billeder af Ultima Thule. De er allerede taget, men på grund af den store afstand tager det hele 6 timer og 8 minutter for New Horizons at kommunikere med Jorden.

Og hvis du synes, de foreløbige billeder er en anelse slørede, så er det altså, fordi de er taget på den beskedne afstand af én million kilometer.

New Horizons billeder af Pluto fra 2015 var i en noget bedre opløsning end de nyeste af Ultima Thule. Ifølge Hans Kjeldsen kan vi dog forvente os lidt bedre billeder i løbet af de næste dage. (Foto: NASA)

New Horizons sender data langvejs fra

Det tager NASA 6 timer og 8 minutter at sende en kommando fra Jorden til New Horizons-rumsonden.

Det betyder også, at det vil tage lang tid for rumsonden at sende de cirka 7 gigabyte data, den har opfanget, tilbage til Jorden.

Ifølge Hans Kjeldsen vil rumsonden først være færdig med at sende al dens data om cirka 20 måneder – men de fleste detaljerede billeder forventes i februar 2019, og de første af dem burde ankomme allerede mellem i aften den 02.01.19 og morgenen 03.01.19 dansk tid.

(Kilde: Hans Kjeldsen)

Vi ved næsten intet om Ultima Thule

Ultima Thule er blot en af mange objekter, som svæver rundt i det kolde Kuiperbælte i udkanten af Solsystemet.

Den er ikke ret stor, blot cirka 35 kilometer på den længste led, og så er der is på overfladen. Men her stopper forskernes viden også. Det vides nemlig ikke, hvilke istyper der er tale om, hvilken farve Ultima Thule har, eller hvilke processer, som har formet overfladen.

Ultima Thule er med andre ord ikke udvalgt, fordi den er anset som noget særligt i forhold til andre objekter i Kuiperbæltet. Den er ganske enkelt valgt, fordi den var tættest på New Horizons bane.

»Men det er måske i virkeligheden en god ting. For når den er tilfældigt udvalgt, kan den måske være typisk for de mange andre objekter, der befinder sig derude, men ret beset ved vi det ikke,« siger Hans Kjeldsen.

»Jeg glæder mig meget til at se, hvordan den ser ud, hvilken farve den har, hvad der er på overfladen, og selvfølgelig om den virkelig er et eller to objekter,« tilføjer han.

Ultima Thule kan lære os om dannelsen af det tidlige solsystem

Kuiperbæltet er minus 240 grader, og det menes ikke, at der er sket nogle større ændringer i området siden Solsystemets dannelse.

Derfor mener forskerne, at mere viden om objekterne i Kuiperbæltet kan gøre os klogere på, hvordan planeterne i vores solsystem er blevet dannet.

»I teorien kan det være et objekt, der ikke har været omdannet siden Solsystemets barndom. Det er utroligt vigtigt for os at finde ud af mere om, hvordan det skete, at små objekter i sin tid trak sig sammen og blev til store planeter. Det kan de her nye data virkelig hjælpe med,« siger Hans Kjeldsen.

Christoffer Karoff er enig.

»Flere billeder og mere data derude fra kan lære os mere om, hvordan vores solsystem er blevet dannet,« siger han.

»Derudover er der også ind i mellem kometer fra Kuiperbæltet, som passerer vores del af Solsystemet og kan være til fare for os på Jorden, derfor er det vigtigt at holde øje med og prøve at forstå dem,« tilføjer han.

Kilder

  • Hans Kjeldsens profil (AU)
  • Christoffer Karoff (AU)
Første billeder af Ultima Thule: Aflang isklode ligner en bowlingkegle was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
23. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeHelseStoriesTheatre

Babesia: Overset flåtsygdom er langt mere udbredt end troet

Babesia minder om malaria og kan i værste tilfælde tage livet af mennesker med svækket immunforsvar.

Du kender helt sikkert borrelia – bakterien, der kan gøre dig syg og give dig lammelser, hvis du er blevet bidt af en flåt.

Nu viser det sig, at borrelia-bakterien ikke er den eneste dårligdom, som kan ramme dig efter et flåtbid.

I Sydsverige går flere mennesker end troet rundt med spor efter en mere ukendt flåt-parasit, kaldet babesia. Det viser et nyt svensk studie.

Svagt immunsystem? Så pas på

Typisk udløser babesia-parasitten blot influenza-lignende symptomer som feber og hovedpine. Det er langt fra sikkert, at du overhovedet ville opdage infektionen, hvis du fik den.

Andre vil være mindre heldige. Babesia-parasitten minder på flere måder om malaria-parasitten og er faktisk det nærmeste, vi kommer malaria på vores breddegrader.

Lægger man den i et mikroskop, kan man se, at den angriber og ødelægger de røde blodlegemer og på den måde sender blodrød farve videre ned i urinen. Derfor bliver sygdommen babesiose, som parasitten udløser, også kaldt for blodpis.

Hvis du i forvejen har svækket immunforsvar eller mangler milten – som normalt er med til at nedkæmpe infektioner i kroppen – kan babesia udløse høj feber og organsvigt og i værste fald slå ihjel.

»I en skandinavisk population med rigtigt mange gamle mennesker og andre, som har mistet milten eller har andre skader på immunsystemet, skal man have det her i baghovedet.«

»Det er en reminder til mennesker med svagt immunsystem om, at de skal tage det alvorligt og beskytte sig mod flåter, især hvis de går tur i svenske skove,« siger René Bødker, seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrforskning ved Københavns Universitet.

Hvert år får ca. 400 danskere fjernet milten.

Babesia, borrelia, flåt, flåtbid

Anderledes symptomer: Borreliose fra borrelia-bakterien er let at opdage, for det udløser et karakteristisk rødt mærke omkring flåtbidet. Babesiose fra babesia-parasitten giver derimod ingen infektion omkring bidet. Læg derfor mærke til, om du efter et bid får influenzalignende symptomer, og gør lægen opmærksom på det, hvis du har svækket immunforsvar eller har fået fjernet milten. (Foto: Shutterstock)

Hver sjette borrelia-ramt svensker havde babesia

I det nye studie finder svenske forskere, at 2,5 procent af en gruppe på ca. 200 tilfældige sydsvenskere har antistoffer mod babesia, altså har reageret på at være i kontakt med parasitten.

Det i sig selv er ifølge René Bødker et højt tal, når man tænker på, at babesiose – infektionen fra babesia-parasitten – normalt bliver betragtet som en sygdom, der rammer dyr og kun i meget sjældne tilfælde mennesker. I Danmark er registreret 0 tilfælde.

Babesia også i Norge?

Ifølge vores norske kolleger forskning.no har forskere registreret samme udbredelse i babesia i Norge, som de svenske forskere finder i Sverige.

Tallene er dog endnu ikke offentliggjort.

Danske forskere arbejder sammen med både svenske og norske for at overvåge bl.a. flåtsygdomme. Læs mere om samarbejdet.

Endnu mere interessant undersøgte de svenske forskere en gruppe på 86 sydsvenskere, som alle har haft borrelia og derfor er blevet bidt af flåt mindst én gang. Her gemte over 16 procent på antistoffer mod babesia.

Det tegner et tydeligt billede af:

  1. Flere end troet bliver inficeret af babesia
  2. Smitten stammer fra flåter

»Babesia er meget mere almindeligt, end vi tidligere troede, og vi mener, at der i Sverige hvert år kan være flere tusinde tilfælde af smitte,« vurderer docent Kristina Persson ifølge en pressemeddelelse fra Lunds Universitet.

»Men da symptomerne er så vage, og sundhedspersonalet ikke ved, hvad de skal kigge efter, er sygdommen underdiagnostiseret,« mener hun.

Kristina Persson er lektor i parasitologi ved Lunds Universitet, seniorlæge ved Labmedicin, Region Skåne, og medforfatter på det nye studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases.

Vær opmærksom på sygdom efter flåtbid

Kristina Persson uddyber over for Videnskab.dk, at deltagerne i studiet stammer fra stort set alle dele af Skåne i Sydsverige.

Babesia, borrelia, Sydsverige, flåt, flåter, flåtbid, sygdom, malaria, babesiose, borreliose

Kortet viser, hvor i Skåne i Sydsverige der er fundet mennesker med antistoffer mod babesia. (Grafik: Studiet i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases)

Det vidner om en stor udbredelse af infektionen, der ifølge Kristina Persson sandsynligvis breder sig op gennem Sverige og formentlig kun er afgrænset af, at det helt oppe i Nordsverige er for koldt for flåter.

»Men det vigtigste i det her studie er, at vi bliver klar over, at denne her parasit overhovedet eksisterer. En person uden milt eller en stakkels patient med dårligt immunforsvar risikerer at blive hurtigt syg, og hvis du ikke tænker på babesia, vil du misse diagnosen,« skriver Kristina Persson i en mail til Videnskab.dk.

Er babesia også udbredt i Danmark?

Det er selvfølgelig oplagt at tænke, at når babesia er ret udbredt i Sverige, bare få kilometer fra Danmark på den anden side af Øresund, så kan den sagtens også være det herhjemme.

Sådan ser det nu ikke ud, melder René Bødker, som løbende overvåger flåter, mitter og myg og de sygdomme, der følger med dem.

René Bødker peger i stedet på to forhold, der bør få dig til at trække vejret roligt, også selvom du mangler milten eller har dårligt immunforsvar:

  1. Babesiose fra babesia-parasitten kan i værste fald kan være dødelig, men den er faktisk relativt let at behandle, når man har opdaget den. Den skal blot behandles med en anden type antibiotikum end borreliose – i øvrigt den samme type, som man anvender mod malariainfektioner.
  2. I det svenske studie har forskerne kun målt antistoffer. Antistoffer viser, at folk har været inficeret af parasitten, men siger intet om, hvorvidt de overhovedet er blevet syge af den.

»På den måde skal man passe på med at male fanden på væggen,« bemærker René Bødker.

Nye typer babesia nærmer sig

Når det er sagt, er der faktisk også elementer i det svenske studie, som peger i lidt mere alarmerende retning.

Babesia er en parasit, som kommer i flere former.

Fire typer babesia-parasitter

I Skandinavien er to velkendte typer babesia B. divergens (findes i 1 ud af 500 flåter på det stadie af flåtens liv, hvor den kan sprede smitte til mennesker; nymfestadiet) og B. venatorum (også kaldet EU1, findes i 1 ud af 90 flåtnymfer). De to typer sætter sig i dyr, typisk kvæg.

To nyere typer er B. microti og B. canis.

B. microti har flere undertyper, som kan gøre folk alvorligt syge.

B. canis kaldes ifølge René Bødker også ’hundemalaria’. Den lever ikke i skovflåter, men spredes af engflåter. De er endnu ikke kommet til Danmark, men trives i eksempelvis Holland og Tyskland.

Engflåter har dog været på besøg, da en guldsjakal fra Polen strejfede op gennem Jylland (se studie og nyhed) – og da en hund efter en tur til Slovakiet tog engflåter med B. canis med tilbage.

René Bødker bider mærke i, at de svenske forskere finder en del tilfælde af sygdomme efter en undertype af babesia, som hedder B. microti.

B. microti kan ramme mennesker hårdt, men indtil nu har den holdt sig på nogenlunde afstand af Danmark, for eksempel i Polen. Det kommer bag på den danske forsker, at hans svenske kolleger nu finder den ret udbredt i Sydsverige.

Hidtil har de herskende babesia-typer blandt dyr i Skandinavien nemlig været andre undertyper, som ekstremt sjældent rammer mennesker.

»Sagt med en god portion forsigtighed, så tyder det på, at B. microti er en ny infektion, som for nylig er kommet til Skandinavien, og som vi endnu ikke finder i Danmark.«

»Det er interessant, for den står højt på vores overvågningsliste sammen med en anden type, B. canis, som rammer hunde. Vi er bekymrede for, om vi får den slags nye typer parasitter til Danmark, for dem vil vi selvfølgelig helst undgå,« siger Rene Bødker.

Farlig babesia har det svært i Danmark

Før du begynder at drømme om en Donald Trump-inspireret mur omkring Danmark for at forhindre udefrakommende flåt-farer, skal du vide, at vi løbende bliver bombarderet med flåter fra fremmede lande fra oven.

Trækfugle hiver nemlig hele tiden flåter til fra både syd og nord.

De mere aggressive typer af babasia-parasitten har dog indtil videre haft svært ved at slå sig ned i det danske miljø.

René Bødker fortæller, at han og kollegerne gennem de seneste syv år har screenet mindst 20.000 flåter for parasitter.

De har hverken fundet B. microti eller B. canis i andet end bittesmå udpluk på eksempelvis en hund, der havde været på besøg i Slovakiet.

I Sverige har man skove på stenbund, man har elge og vildsvin og andet i omgivelserne, som måske gør det lettere for parasitterne at etablere sig, forklarer René Bødker.

Derfor bør det svenske studie ifølge René Bødker heller ikke have større konsekvenser, end at udsatte mennesker skal være ekstra opmærksomme på at pakke benene godt ind, hvis de går en i øvrigt dejlig og sund tur i særligt svenske skove.

Sådan undgår du babesiose og borreliose

Dæk din hud til med lange bukser, gummistøvler og langærmede trøjer, når du begiver dig rundt i områder med flåter. Det vil typisk sige i højt græs, under træerne i skoven og i områder, hvor der lever store pattedyr.

Lektor Kristina Persson bemærker dog, at folk i mindre samfund i Sydsverige efterhånden finder flåter selv på kortklippede græsplæner.

Hvis du bliver bidt, så fjern flåten så hurtigt som muligt ved at trække den ud, helst med en flåttang eller pincet.

Skift tøj, når du kommer hjem fra tur.

Bør vi screene blodtransfusioner?

Svenske Kristina Persson mener, at det måske er værd at overveje at screene blod, der bliver brugt til transfusioner. Det gør man i visse dele af USA, hvor man har oplevet, at babesia har smittet gennem blodtransfusioner.

»Man finder jo ikke noget, man ikke leder efter. Men selv hvis det er for dyrt at screene hver enkelt blodtransfusion, bør der i hvert fald være en meget større opmærksomhed, hvis nogen får feber efter en transfusion. På den måde kan man opdage sygdommen med det samme,« siger Kristina Persson i pressemeddelelsen fra Lunds Universitet.

I et interview med svensk TV4 uddyber Kristina Persson, at det nye studie skal underbygges af større undersøgelser, før man giver sig til at screene alle blodtransfusioner.

Hvis du kan sydsvensk, kan du selv høre hele interviewet med forskeren på TV4’s hjemmeside.

Herhjemme er René Bødker og hans kolleger i øjeblikket ved at analysere prøver af et væld af flåter fra de skandinaviske lande.

Kilder

  • High seroprevalence of Babesia antibodies among Borrelia burgdorferi-infected humans in Sweden. Ticks and Tick-borne Diseases (2019). https://doi.org/10.1016/j.ttbdis.2018.10.007
  • Kristina Perssons profil (Lunds uni.)
  • Rene Bødkers profil (KU)
  • Myggetal.dk
  • Engflåter fundet i Danmark – artikel i Dansk Veterinærtidsskrift (pdf)
  • Pressemeddelelse om studiet fra Lunds universitet
Babesia: Overset flåtsygdom er langt mere udbredt end troet was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
21. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
politikStoriestanker

En god skurk ser ond ud

En superskurks udseende fortæller om vores kultur, og om hvem vi ser som vores fjender.

Skurke er, i modsætning til de evigt smukke og yndefulde helte, ofte grimme og utiltalende. Deres ydre afspejler deres indre væmmelighed.

Vores måde at tænke om menneskers udseende på er så farvet af denne opfattelse, at den smitter af på virkeligheden og følger med helt ind i retslokalet, når en jury skal fælde dom over en tiltalt.

Men skurkenes udseende spejler også vores kulturelle samtid – fra superheltes kamp mod kommunistskurke til litteraturens fremstilling af, hvordan vores indre skurk-agtige abe viser sig i vores ydre fremtoning.

Kødets og sjælens fordærv

Helte som James Bond, Superman og Wonder Woman er typisk attraktive. De skal både moralsk og sensuelt appellere til publikum.

Fiktionens skurke derimod er ofte væmmelige, eller i hvert fald utiltalende. Her bliver det utiltalende ydre en slags advarselsmærkning.

Tænkepauser

Jens Kjeldgaard-Christiansen har skrevet bogen ‘Tænkepauser – Skurke’, som denne artikel bygger på.

Tænkepauser er en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag. I Tænkepauser formidler forskere deres viden på kun 60 sider i et sprog, hvor alle kan være med.

Skurke er nummer 65 i serien og udkommer i januar 2019.

Så snart Cruella de Vil braser frem på scenen i Disneys ‘101 Dalmantinere’, ved vi godt, at her har vi skurken. Hun er for bleg, senet og outreret til at være andet. Og ’Batman’-skurken Two-Face bliver først ond, da hans ansigt vansires af et syreangreb.

Kødets og sjælens fordærv viser sig at være to sider af samme sag.

Renovere et børnehjem eller bygge et bordel?

I videospillene får sammenhængen mellem det ydre og indre et interessant spin, som mediet er alene om at kunne levere. Her er det nemlig ofte spillerens eget heltemod eller skurkagtighed, som markeres.

I fantasy-rollespilsserien Fable kan spilleren således vælge mellem at hjælpe spilverdenens indbyggere eller udnytte dem til at stille sin egen grådighed og magtsyge.

’Fable 3’ giver eksempelvis spilleren valget mellem at renovere et forfaldent børnehjem eller mod en fed check at omdanne bygningen til et snusket bordel. Den gode og hjælpsomme spiller antager en stolt og poleret fremtoning. Man kan ligefrem blive tilkendt en funklende glorie, som herpå svæver ærværdigt over spillerkarakterens hoved. Så er også svigermor tilfreds.

Forvandlingen er forudsigeligt nok modsat, hvis man handler ondt. Så kan man komme til at fremstå helt dæmonisk – sygeligt bleg og med horn i panden. Ved at handle som en skurk kommer man til at ligne en skurk.

Vi bruger samme ord til at beskrive det indre og ydre

Siden så mange af fiktionens umoralske skurke er væmmelige, kunne man tro, at det umoralske sind og det væmmelige legeme på en eller anden måde bliver sammenblandet i den menneskelige psyke. Den forklaring støtter mange forskere op om.

Det viser sig nemlig, at attraktive mennesker opfattes som mere moralske, mens de fysisk utiltalende opfattes som mindre moralske. Det har alvorlige konsekvenser i retssystemet, hvor dommere og nævninge ubevidst omsætter en anklagets Colgate-smil og flotte frisure til en lavere straf.

Sammenhængen hviler sandsynligvis på helt grundlæggende mekanismer i vores måde at tænke på. Psykologer har påpeget, at vi bruger mange af de samme udtryk til at beskrive andre menneskers indre og ydre træk. For eksempel kan vi både tale om en persons ydre og indre skønhed.

Sanselige indtryk bruges som metaforer til at forstå det skyldige sind med: Et menneske kan se væmmeligt ud, men kan også have en væmmelig karakter. Vores metaforiske tankevirksomhed fører til en slags afsmitningseffekt, hvorved vi ubevidst samkører fysisk og moralsk væmmelighed.

Den væmmelige skurk er ikke den eneste skurk

Alligevel er det let at komme i tanke om en hel del attraktive skurke. På den kvindelige side har Uma Thurman spillet Poison Ivy i filmen ’Batman & Robin’. Poison Ivys skønhed er afgørende for karakteren: Hun lokker lidenskabelige mænd til at kysse hendes forgiftede læber.

På den mandlige side har hugget Denzel Washington haft adskillige skurkeroller, blandt andre som den hårdkogte og skruppelløse detektiv Alonzo Harris i thrilleren ’Training Day’.

Så der findes bestemt attraktive skurke, selv om der er færre af dem end af attraktive helte. Faktisk spejler skurkenes fremtoning nok oftere end noget andet den kultur, der skaber dem.

Skulle det for eksempel være tilfældigt, at Hollywood blev invaderet af store, grumme sovjetskurke i 1980’erne under Den Kolde Krig? Ivan Drago, den tårnhøje og muskelpumpede sovjetiske sværvægtsbokser fra ’Rocky IV’, der spilles af svenske Dolph Lundgren, er ikke specielt væmmelig, men det gør ham hverken mindre skræmmende eller mindre umoralsk.

Den væmmelige skurk er ikke den eneste skurk.

Fiktionens fjendebillede

Det er både almindeligt og givtigt at se skurkene som udtryk for kulturens samtidige skræmmebilleder.

Captain America kæmpede i 1940’erne mod den nazistiske udgave af Red Skull, mens han i 60’erne var oppe mod en kommunistisk version af samme skurk. Den store, verdenspolitiske fjende blev til fiktionens fjendebillede.

Fjenden kan også hentes ud af historien. I den oprindelige ’Star Wars’-trilogi fra 1970’erne og -80’erne er der således historiske grunde til, at imperiets banditter, som for eksempel den iskolde guvernør Wilhuff Tarkin, taler med britisk-engelsk dialekt, mens de heroiske rebeller taler amerikansk engelsk.

Her trak filmen på arven fra den amerikanske uafhængighedskrig, hvor der, i hvert fald set med amerikanske øjne, ikke var tvivl om skurkerollen. Den indtog de britiske koloniherrer.

Godt 200 år adskiller den virkelige amerikanske frihedskrig og den fiktive frihedskrig i ’Star Wars’, men fortællingen om de undertrykte kolonier lever stadig i den amerikanske bevidsthed og populærkultur.

En skurk, der er halvt menneske og halvt chimpanse

Endnu et eksempel finder vi i den psykologisk splittede Jekyll/Hyde-karakter fra romanen ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, som blev udgivet i 1886 af skotten Robert Louis Stevenson.

Det er nemlig ikke kun Hydes misdannelse, der identificerer ham som fortællingens skurk, men også hans abeagtige opførsel. Alene ordet ’abeagtig’ optræder hele tre gange i Stevensons sparsomme beskrivelser af Hyde og hver gang i de mest grufulde sammenhænge, som da han tramper et af sine ofre ihjel med »abeagtig hæmningsløshed«.

Hyde er desuden langt mere behåret end Jekyll og betydeligt lavere. Og så hyler og snerrer han lige så ofte, som han taler. Man sidder tilbage med et billede af en skurk, der er halvt menneske og halvt chimpanse.

Det er ikke så overraskende endda. I 1859, 27 år før udgivelsen af ’The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, udgav Charles Darwin ’Arternes Oprindelse’, hvor vores dybe slægtskab med aberne i hvert fald lå mellem linjerne.

Er alle skurke aber?

I 1871 tegnede Darwins andet store videnskabelige bidrag, ‘Menneskets Afstamning og Parringsvalget’, familiebåndet helt tydeligt op. Begge bøger blev mødt med stor modstand af særligt religiøse kritikere. De ville ikke acceptere den plads i den naturlige orden, som Darwin havde anvist dem.

Darwins idéer nåede alligevel snart ud blandt den bredere befolkning, hvor de gav anledning til foruroligende spekulationer. Hvis vi kom fra aberne, kunne man mon så tegne en fysisk udviklingslinje fra dem til os? Og kunne man så sammenligne det enkelte menneske med aberne for at se, om personen var evolutionært tilbagestående?

Det mente blandt andre den italienske kriminolog Cesare Lombroso. Han troede sågar, at man kunne kende den kriminelle – ’Forbrydermennesket’, som hans hovedværk fra 1876 kom til at hedde på dansk – på dennes tilbagestående, abeagtige udseende.

Aberne fandt jo hverken Jesus eller opfandt civilisationen, så det var vel intet under, om de mest abeagtige mennesker blandt os skulle vise sig at stå for al balladen?

Skurke viser os, hvad vi ikke bryder os om i vores kultur

Lombrosos darwinistisk inspirerede kriminologi stod ikke den videnskabelige distance, men i slutningen af 1800-tallet var den meget udbredt. Stevenson kendte sandsynligvis til den.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Selv om Stevenson med sin bog om Jekyll og Hyde ikke skrev sig direkte ind i debatten omkring evolutionsteorien og dens implikationer, kan man læse en forfærdet reaktion mellem linjerne: Hyde er den indre abe, vores evolutionære arvesynd.

Og fra andre af forfatterens skriverier ved vi da også, at Stevenson så afgrundsdybe eksistentielle udfordringer i Darwins opdagelser. Disse udfordringer får fantasifuldt udtryk i historien om den psykologisk splittede Dr. Jekyll, hvis indre abe truer med at sønderbryde den civiliserede overflade.

Hvis vi virkelig er lastet med sådan et uvildigt og uværdigt slægtskab, mente Stevenson, så er det vores hellige pligt at tøjle bæstet.

Netop fordi skurkenes fremtoning ændrer sig så tit og så meget, er det fristende at se denne overflade som et overfladefænomen – en ubetydelig facade. Det ville imidlertid være en fejl. Fiktionens skurkebillede giver os et højopløst og levende indblik i, hvad vi modsætter os som kultur.

Kilder
  • Jens Kjeldgaard-Christiansens profil (AU)
  • “Tænkepauser – Skurke”, Aarhus Universitetsforlag (2019)

Billed: I historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde, der er en og samme person, ser vi et billede af mennesket, der både rummer det gode og det skurk-agtige. (Foto: Shutterstock)

En god skurk ser ond ud was last modified: januar 14th, 2019 by Jörn
18. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
BarCultureHelseLifestyle

Ti myter om alkohol og tømmermænd

Av, av, av. Hovedet dunker, og maven slår kolbøtter. Det er aldrig sjovt at have tømmermænd. Men kan man gøre noget for at undgå dem eller slippe af med dem? Videnskab.dk luger ud i bedet af myter om tømmermænd.

Så her kommer ti myter om alkohol og tømmermænd, så du kan forberede dig, næste gang du skal lide, efter du har været ude at fulde dig.

1. myte: Stærk sprut giver færre tømmermænd

Hvis bare man holder sig til at drikke alkohol med høje alkoholprocenter, så får man det ikke så dårligt dagen efter. Så til julefrokosten er det bedre at nappe ti små snaps end ti øl.

»Det holder ikke rigtigt. Tømmermænd er selvfølgelig altid individuelle, men de afhænger meget af den promille, man opnår. Så er det ligegyldigt, om man drikker alkohol med høje eller lave alkoholprocenter,« siger Janne Tolstrup.

Den første myte er altså ren fuldemandssnak.

Hvad er tømmermænd?

Tømmermænd er et udtryk for de ubehagelige fysiologiske effekter af et højt indtag af eksempelvis alkohol. Kaldes på lægesprog veisalgia.

Tømmermænd skyldes flere ting; Alkohol dehydrerer kroppen, og det giver dårligere søvn. Når alkohol nedbrydes, dannes der gift i kroppen, som påvirker både hoved, mave og muskulatur.

2. myte: Man får færre tømmermænd, hvis man drikker alkohol rent

Hvis man holder sig til en straight whisky eller kun drikker vodkashots, så får man ikke så strenge tømmermænd, som hvis man blander sodavand eller lignende i.

»Nej, den er ikke rigtig. Men generelt kan man sige, at jo flere stoffer kroppen skal nedbryde, jo flere tømmermænd,« siger Janne Tolstrup.

Det vil altså sige, at kroppen også skal nedbryde eksempelvis sukkerstoffer, hvis man blander alkohol op med sodavand eller lignende.

På den måde kan det virke som om, at tømmermændene er slemmere. Men det er stadig indtagelsen af alkohol, der har den helt afgørende betydning.

»Dagen derpå har det dog meget større betydning, hvor meget man har drukket, fremfor hvad man har blandet det med,« siger Janne Tolstrup.

3. myte: Man får flere tømmermænd af at blande forskellige typer alkohol

Det er farligt at blande, lyder en af de gængse myter om alkohol. De fleste kan nok nikke genkendende til, at hovedet og kroppen godt kan gøre lidt nas, når gårsdagens menu har stået på lidt af hvert af våde varer.

»Hvis man drikker en masse forskelligt alkohol, får kroppen flere stoffer, den skal nedbryde. Og det kan godt være ret hårdt for den,« siger Janne Tolstrup.

Janne Tolstrup fremhæver, at mængden af forskellige stoffer, kroppen skal nedbryde, er essentielt for, hvor mange tømmermænd man får, og det er en del af forklaringen på, at mange får relativt få tømmermænd, hvis de for eksempel kun drikker vodka med danskvand.

4. myte: Mørke alkoholer giver flere tømmermænd

En meget udbredt myte går på, at jo mørkere alkohol man drikker, jo flere tømmermænd giver det. Og den holder faktisk i byretten.

»Ja. Rødvin og mørk sprut som cognac og whisky indeholder flere stoffer, som kroppen skal nedbryde ud over ethanol. Det er for eksempel fuselolie. Det sætter kroppen på overarbejde. Mere end den ville være, hvis man havde holdt sig til lyse alkoholer som øl og vodka,« siger Janne Tolstrup.

Mørke alkoholer har en højere koncentration af methanol, der også kaldes træsprit. Methanol nedbrydes til giftstoffer som formaldehyd og myresyre. (Se faktaboks)

Hvidvin, gin, vodka og ren alkohol indeholder lavere mængder af methanol, så de giver færre tømmermænd. Men man slipper altså ikke helt for ondt i skallen, selvom man holder sig til lys spiritus.

Stoffer i alkohol, der giver tømmermænd

Methanol: Methanol kaldes også træsprit eller CH3OH. Forgiftning med methanol kan på sigt give synssvækkelse eller permanent blindhed. I alvorlige tilfælde desuden lavt blodtryk, bevidstløshed efterfulgt af åndedrætslammelse og død.

Formaldehyd: Methanol oxideres i leveren til formaldehyd, der også kaldes methanal eller HCHO. Ved indtagelse af formaldehyd kan der opstå hoste og mavesmerter; større mængder kan give slimhindeætsninger og diarré.

Myresyre: Formaldehyd omdannes i kroppen til myresyre, der også kaldes methansyre eller HCOOH. Myresyre indgår i forsvarssystemerne hos flere dyr og planter, f.eks. myrer og brændenælder.

Fusel: Fusel er et biprodukt dannet under alkoholens gæring. Det lugter ubehageligt og består af propyl-, butyl- og amylalkoholer. Fusels rolle i forbindelse med tømmermænd er omdiskuteret.

5. myte: Hvis du først drikker vin og derefter øl, får du flere tømmermænd

»Vin efter øl giver glade føl, øl efter vin giver fulde svin,« lyder et gammelt mundheld.

»Overordnet set har det ingen betydning, hvad man drikker først. Det bliver jo alt sammen blandet nede i maven. Men som tidligere nævnt, så giver det flere tømmermænd, jo flere forskellige stoffer kroppen skal nedbryde. Så jeg vil anbefale, at man holder sig til enten det ene eller det andet,« siger Janne Tolstrup.

Mundheldet findes også på engelsk og tysk, men det varierer lidt fra land til land, hvad man bør drikke først.

»Bier auf Wein, das laß sein – Wein auf Bier, das rat’ ich dir,« lyder det for eksempel på tysk, mens de i England siger: »Beer after wine and you’ll feel fine; wine after beer and you’ll feel queer.«

Så enten holder myten ikke, eller også afhænger den af, hvor i verden man befinder sig.

6. myte: Man får flere tømmermænd af at kombinere druk med rygning

Før rygeloven betød en tur på værtshus eller diskotek med sikkerhed, at man blev udsat for passiv rygning. Folk, der har siddet på et røgfyldt værtshus en hel aften, kan sikkert skrive under på, at de fik værre tømmermænd, end hvis de havde siddet på samme værtshus minus røg. Det samme kan rygere sandsynligvis.

Men har det egentlig noget med rygning at gøre, eller er det bare tilfældigt?

»Det er sandsynligvis rigtigt, at man får det dårligere dagen efter, man har drukket, hvis man samtidig ryger eller er i en røgfuld atmosfære. Det skyldes, at tobaksrøg også indeholder en masse stoffer, som kroppen skal bruge kræfter på at nedbryde,« siger Janne Tolstrup.

»Der opstår ikke en eller anden kemisk reaktion, der gør, at druk kombineret med rygning gør tømmermændene dobbelt så slemme. Rygning medfører bare, at man belaster kroppen mere,« siger hun.

7. myte: Det hjælper at drikke kaffe eller vand sideløbende med alkohol

Hvis man vil forsøge at undgå tømmermændene dagen derpå, kan man med fordel drikke kaffe og vand ind i mellem sine drinks, lyder det. Men passer det overhovedet?

»Kaffe har ingen direkte effekt. Men det er klart, at hvis du drikker kaffe mellem hver genstand, så forlænges den tid, du ikke drikker, så du ikke bliver fuld så hurtigt,« siger Janne Tolstrup.

»Alkohol har en vanddrivende effekt, og det har kaffe i øvrigt også, men jeg vil klart anbefale, at man drikker vand,« siger Janne Tolstrup.

Selvom det måske føles, som om kaffe gør dig friskere på selve aftenen, kan det have den stik modsatte effekt dagen derpå.

8. myte: Mad, saltvand eller kaktuspiller hjælper mod tømmermænd

Inden man putter sig under dynen efter en omgang hård druk, kan man lige snuppe sig en bid brød, drikke et glas vand med salt eller tage nogle kaktuspiller. Så skulle kroppen og knoppen have det fint dagen efter. Eller hvad?

»Det kan naturligt nok have sine fordele at få noget at spise, særligt inden man går i gang med at drikke. Når maven er fuld, tager det længere tid for alkoholen at blive optaget i blodet,« siger Janne Tolstrup. De fleste, der har prøvet at drikke alkohol på tom mave, kender til, at det hurtigt kan gå galt.

Hvis man allerede er meget fuld, kan det hjælpe at få noget mad, alene af den grund, at kroppen har brug for næringen i det. Men det fjerner ikke generne ved den forgiftningstilstand, en tømmermændsramt krop er i, fortæller Janne Tolstrup.

Salt er lækkert og mundvandsfremkaldende, når man er fuld, men salt er ikke et mirakelmiddel mod tømmermænd.

»Det er yderst sjældent, at kroppen ligefrem mangler salt,« siger Janne Tolstrup.

Hun giver heller ikke meget for kaktuspiller med udtræk fra Nopal-kaktusser, som angiveligt skulle have tømmermændsforebyggende virkning.

»Jeg har prøvet de der kaktuspiller. Og jeg må sige, jeg er ikke imponeret. Man skal indtage en pille efter hver anden genstand, og pillen skal indtages med et glas vand. Så man kan diskutere, om det ikke er vandet, snarere end pillerne, der har en effekt,« siger Janne Tolstrup.

9. myte: Alkohol forbrændes hurtigere ved at tage et bad, løbe eller danse

Det er dagen derpå, og du skal ud at køre bil. Alkoholpromillen var måske lidt høj i går, men hey: Du dansede jo hele natten, så du har sikkert forbrændt alkoholen igen. Eller også ryger den i hvert fald ned, hvis du løber en tur eller tager et koldt bad.

»Nej. Man kan ikke sige noget om, hvor hurtigt folk hver især forbrænder alkohol. Det eneste, man kan sige, er, at det er en konstant proces. Man kan ikke gøre noget som helst for at speede alkoholforbrændingsprocessen op,« siger Janne Tolstrup.

Det varierer, hvor hurtigt man forbrænder alkohol; nogle er hurtigere end andre.

Følelsen af at være mere frisk kan godt være til stede efter et koldt bad eller en løbetur, forklarer hun. Men det gør altså ikke alkoholpromillen mindre.

Men følelsen af at være frisk kan jo også være ønskværdig i sig selv.

»Hvis man skal til Tante Odas 70 års fødselsdag, så kan det jo klart have sine fordele at føle sig mere klar i hovedet,« slutter Janne Tolstrup.

10. myte: Nogle kan vænne sig af med tømmermænd

Når man har tømmermænd, er der ikke noget mere irriterende end venner, man har været i drikkelag med, som slet ikke har tømmermænd.

Hvad har de mennesker dog gjort for at fortjene sådan en skæbne?

»Det vides ikke. Men sandsynligvis spiller genetik en rolle, og så siges det jo, at personer med et højt forbrug gennem længere tid ikke længere får tømmermænd. Så måske kan kroppen udvikle en slags tolerans,« siger Janne Tolstrup.

Videnskab.dk siger tak til vores Facebook-brugere for de gode myter, og vi håber, at nogle af jer er blevet lidt klogere på, hvad der er op og ned i nogle af myterne om alkohol.

Artiklen blev første gang bragt på Videnskab.dk 1. januar 2013.

Kilder
  • Janne Tolstrups profil (SI)
Ti myter om alkohol og tømmermænd was last modified: januar 14th, 2019 by Jörn
16. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Nature

Total måneformørkelse forvandler Månen til en blodappelsin

I januar venter både en smuk blodmåne, masser af stjerneskud og den første afprøvning af et nyt, amerikansk rumskib.

Så blev det 2019, og på den astronomiske front bliver det nye år skudt ind med masser af begivenheder, du kan glæde dig til!Først og fremmest må du ikke gå glip af den totale måneformørkelse, også kaldet blodmåne, i slutningen af januar. Det vender vi tilbage til.

Først tager vi et hurtigt kig på, hvad du ellers kan forvente af smukke fænomener på nattehimlen i årets første måned.

‘Kig op!’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.

Venus og Jupiter på nattehimlen i januar

I januar er der to klare planeter på morgenhimlen, nemlig Venus og Jupiter.

Venus er helt usædvanlig klar, og 6. januar står Venus så langt fra Solen, som den kan komme. Det betyder, at den er hele 47o vest for Solen, og at Venus står op mere end en time før Solen.

Selv i en mindre kikkert vil man kunne se, at Venus viser faser. 6. januar er det ’halv-Venus’, men på grund af den meget tætte atmosfære ser man normalt Venus som noget mere end halv.

Derefter kommer Venus tættere på Solen, mens Jupiter til gengæld kommer højere op på himlen.

Vi kan vente et flot syn på himlen om morgenen 22. januar, hvor Venus står bare 2o nord for Jupiter.

I slutningen af januar er det også værd at se på morgenhimlen. Månen står meget tæt på Jupiter 30. januar og endnu tættere på Venus 31. januar.

På det tidspunkt er Månen i aftagende, og vi ser kun et smalt månesegl.

Oplev meteorsværmen Kvadrantiderne

Meteorsværmen Kvadrantiderne kan opleves 3.-4. januar.

Kvadrantiderne kan være ganske imponerende med rigtig mange stjerneskud – op mod 100 i timen under de helt optimale forhold (læs også boksen med gode råd til stjernekiggere under artiklen).

Men det er en kort fornøjelse, da det hele normalt er overstået i løbet af omkring seks timer.

Kvadrantiderne optræder hvert år på samme tid, og stjerneskuddene ser ud til at komme fra et punkt tæt på Karlsvognen.

Total måneformørkelse farver Månen blodrød

Og så til det punkt, du har ventet på: Blodmånen!

Måneformørkelsen bliver total, og den har en varighed på lidt over tre timer.

Den begynder mandag 21. januar 2019 klokken 04.33 og slutter kl. 07.50.

Formørkelsen er total mellem kl. 05.41 og 06.43

Det er i denne fase, at vi kan se en rød blodmåne, der skyldes, at det eneste lys, som på det tidspunkt når Månen, er det sollys, som er afbøjet gennem Jordens atmosfære.

Set fra Månen vil Jorden i den fase ses som en rød ring.

kig op januar 2019 nattehimlen astronomi rumfart blodmåne total måneformørkelse danmark

Måneformørkelsen varer i tre timer og er total mellem klokken 05.41 og 06.43. (Foto: Shutterstock)

Derfor varer Måneformørkelsen så lang tid

Grunden til, at en måneformørkelse kan vare flere timer, og ikke som en solformørkelse kun få minutter, er simpel:

Månen vender altid samme side mod Jorden, og det betyder, at der går to uger, fra Solen står op på Månen, til den går ned igen.

Solen bevæger sig altså ganske langsomt hen over månehimlen – og desuden fylder Jorden fire gange mere på Månens himmel, end Månen fylder på vores himmel.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 40 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

Rumfart: Mange opsendelser af satellitter

Der er planlagt 8-10 opsendelser i januar, og her kan mindst fem betegnes som rutine – eller det, vi kalder ’Nødvendig rumfart’.

Det drejer sig i alle tilfælde om opsendelse af satellitter til kommunikation.

Selvom der publiceres grundige oversigter over kommende opsendelser, er der så mange ændringer, og især forsinkelser, at det selv et par uger før en planlagt opsendelse ikke er til at være  sikker på, om satellitten nu også kommer afsted på det fastsatte tidspunkt.

Det gælder således for den videnskabelige ICON-satellit, som har fået udsat sin opsendelse adskillige gange siden den planlagte opsendelse i juni.

Måske kommer den op i januar – vi får se. ICON skal studere Jordens ionosfære, som er det lag af atmosfæren, som ligger mellem cirka 100 og 300 kilometers højde.

Indien, Israel – og et nyt rumskib

Tre af januars opsendelser skiller sig ud:

1) Indisk månesonde: Indien vil 3. januar opsende den 3.890 kilo tunge rumsonde Chandrayaan 2, som skal gå i bane om Månen.

Fra denne bane skal rumsonden så landsætte en mindre Rover, som skal køre rundt på overfladen.

2) Israelsk månesonde: Det er også en raket af typen Falcon 9, som skal opsende Israels første månesonde. Opsendelsen er planlagt til omkring 7 januar.

Der er tale om en ret lille sonde, hvor det vigtigste formål ser ud til bare at være at komme ned på Månens overflade i god behold.

Sonden er privat finansieret, og oprindelig skulle den deltage i Googles store konkurrence om at være den første private gruppe, som sendte en sonde til Månen.

Gevinsten var 20 millioner dollar, men da konkurrencens tidsfrist blev overskredet, uden at det var lykkedes for et af de mange hold, som deltog, blev konkurrencen opgivet.

Men nu har SpaceIL, som holdet kalder sig, besluttet, at når de nu har bygget en sonde, kan de lige så godt få den af sted – og det kaster jo også noget glans over Israel.

Hovedparten af de 88,5 millioner dollar, projektet har kostet, er betalt af en Israelsk milliardær, der er født i Sydafrika.

3) Dragon: Første ubemandede opsendelse af det nye amerikanske Dragon-rumskib er planlagt til 17. januar med en Falcon 9-raket.

Dragon skal sammenkobles med ISS og vende tilbage til Jorden. Derefter går der nok nogle måneder, inden de første astronauter sendes op til ISS med et Dragon-rumskib.

Godt nytår.

Kilder

  • Henrik og Helle Stubs profil (Videnskab.dk)
Total måneformørkelse forvandler Månen til en blodappelsin was last modified: januar 14th, 2019 by Jörn
14. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeStories

Sådan holder du dit nytårsforsæt

Mange har måske en vag plan om at tage sig sammen i det nye år. Her er psykologernes råd til, hvordan du holder dit nytårsforsæt

Efter en lang uge i flæskestegens og afslapningens tegn er der måske flere af os, der føler, at det er på sin plads med et lille nytårsforsæt eller to for det nye år. Måske det samme som i fjor?

Nu er flere amerikanske psykologer ude med gode råd til, hvordan vi kan få årets hellige løfter til at vare lidt længere end bare til den 15. januar.

Det hele handler vist om at have realistiske mål og en plan for at nå dem.

Sæt dig realistiske mål for dine nytårsforsætter

Der er selvfølgelig bunker af forskellige personlige forsætter – lige fra at stoppe med at pille næse til at vinde næste års X Factor med et mavedansnummer. Men udover det, så er det nok mange af de samme temaer, der går igen:

  • Spise sundere
  • Mere motion
  • Stoppe med at ryge
  • Stoppe med at sprede mig over for meget
  • Blive et generelt bedre menneske

Meget af grunden til at de samme punkter ofte dukker op på listen år efter år, er nok at mange af forsætterne bliver for overvældende, mener William McCann ifølge en pressemeddelelse fra Wake Forest Baptist Health.

»Fra et psykologisk perspektiv burde vi lave nytårsforsætter, som vi ved, at vi er i stand til at gennemføre. Selv om det virker uhensigtsmæssigt burde vi sænke forventningerne.«

McCann anbefaler opnåelige mål, som:

  • Jeg skal spise lidt mindre stegt mad i år
  • Jeg skal tage den lidt mere med ro i år
  • Jeg skal snakke lidt mindre og lytte lidt mere i år

Psykolog Joshua Klapow fra University of Alabama i Birmingham mener det samme. Du skal ikke tage munden for fuld. Sigt mod succes i stedet for stjernerne, siger han ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.

Men selv et realistisk forsæt kan let gå i vasken, mener forskeren.

Nytårsforsæt kræver en plan

Hvis man skal lykkes med at gå ned i vægt eller stoppe med at ryge, skal man ville det 100 procent, siger Klapow.

»Spørg dig selv: Vil jeg virkelig gøre dette? Hvis ikke, sker det ikke.«

Desuden er du chanceløs uden en plan.

»Det er ikke nok at være inspireret. Uden en slagplan vil ændringerne ikke sætte sig fast.«

Professor E. J. Masicampo fra Wake Forest University kunne nok ikke være mere enig. Hans forskning viste for nyligt, at det at have en god plan ikke bare øger chancerne for succes, men også sørger for at du får tankerne om forsættet ud af hovedet.

»Så snart en plan er lagt, kan vi stoppe med at tænke på dette mål. Dette frigør tankerne, så vi kan fokusere på andre opgaver eller simpelthen nyde øjeblikket,« siger forskeren i en pressemeddelelse.

“Hvis-så”-regler til eventuelle situationer

Masicampo mener imidlertid, at planen skal være helt specifik for både hvornår, hvor og hvordan målene skal opnås. Den kan godt være formuleret som nogle “hvis-så”-regler over sandsynlige situationer.

Hvis du gerne vil tabe dig, kan en af reglerne være: Hvis jeg går ud og spiser på den restaurant, hvor vennerne og jeg plejer at mødes, så skal jeg bestille en salat, ikke burgeren og løgringene.

Det at overholde nytårsløfterne handler ofte om at ændre vaner. Og en vigtig del af arbejdet er at se for sig, at man fører planen ud i livet. Det at se tingene for sig har nemlig en lignende effekt i hjernen, som faktisk at gøre det samme, siger Masicampo.

»Alt handler om at gøre målet til en vane. En plan er som at skabe en vane på forhånd, før du rent faktisk har gjort noget.«

Dermed er det bare at begynde at planlægge.

Eller i hvert fald at planlægge at planlægge.

 

Kilder

  • Consider it done! Plan making can eliminate the cognitive effects of unfulfilled goals, Journal of Personality and Social Psychology, Vol 101(4), Oct 2011, 667-683. doi: 10.1037/a0024192
Sådan holder du dit nytårsforsæt was last modified: december 12th, 2018 by Jörn
1. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top