cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Månedlige arkiver

april 2019

HelseNature

Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter

Rodknolde kan mere end at se fuldstændig eventyrlige ud, når de bliver udsat for et særligt lys. De bidrager også til at skabe bæredygtig gødning til planter.

Rodknolde, gødning og bakterier er ikke det første, der popper op i hovedet på undertegnede journalist ved synet af den hvide sne-agtige boble, der mest af alt ligner en fremmed planet med en mørkeblå plamage i forgrunden, der leder tankerne hen på julemanden med sin kane.

Ikke desto mindre er forskningen bag billedet netop centreret om bælgplanters evne til at fremstille plantegødning, forklarer Niels Sandal – manden bag fotoet – der er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019.

»Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten ‘Lotus japonicus’ – også kaldet japansk kællingetand. Denne plante har symbiose med jordbakterien ‘Mesorhizobium loti’. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof-gødning,« siger han, der forsker i planter og molekylærbiologi på Aarhus Universitet.

Planternes symbiose med specifikke bakterier gør dem altså i stand til at få næring fra hinanden uden kunstigt fremstillet gødning, hvilket i fremtiden kan bidrage til en mere bæredygtig og økologisk form for landbrug.

Men selvom metoden på længere sigt måske kan erstatte den meget energikrævende, industrielle fremstilling af gødning, er der »stadig lang vej,« understreger Niels Sandal.

Særligt lys giver rum-effekt

Den særlige rumkarakter, der kendetegner billedet af de to rodknolde, er opnået i et mikroskop med lys, der får DNA i cellekernerne til at fluorescere lyseblåt sammen med almindeligt hvidt lys. Derudover er bakterierne farvet mørkeblå via enzymet LacZ, forklarer Niels Sandal:

»Den gamle rodknold til venstre er så stor, at det hvide lys giver en rumlig effekt. Det får knolden til at minde om en stjernehob,« siger han, der desuden mener, at billedet har en særlig evne til at skabe nysgerrighed hos beskueren.

Mener du, at billedet To Rodknolde bør vinde konkurrencen? Så husk at stemme her på Videnskab.dk mellem 12. og 21. marts 2019.

Kilder

  • Niels Sandal’s profil (AU)

 

Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
26. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleNature

Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth

Guiden til dig, der går rundt med en lille arkæolog i maven.

Hvis du  har drømt om at gå på opdagelse efter arkæologiske oldtidsfund, men ikke bryder dig om at få jord under neglene, så er der gode nyheder.

Du behøver slet ikke begive dig ud på en pløjemark i sjaskøsende regnvejr komplet udrustet med metaldetektor, pensel og graveske.

Du kan i stedet sidde varmt og godt derhjemme foran computerskærmen og afsøge terrænet for oldtidsskatte helt uden at være uddannet arkæolog.

»Men hvordan?« tænker du måske.

Svaret er Google Earth.

Computerprogrammet, som lader os se satellit- og luftfotos af hele jordkloden, leverer nu billeder i så skarp en opløsning, at vi allesammen kan se aftryk i jorden, hvor oldtidsbygninger engang har stået.

Hvis vi vel at mærke ved, hvad vi skal lede efter.

Derfor har Videnskab.dk bedt en luftfotoarkæolog, der bruger Google Earth i sit arbejde, om tips og tricks, som klæder dig på til at udleve dine arkæologdrømme.

LÆS OGSÅ: Google Earth-billeder af den sjællandske muld afslører ukendte vikingehuse

Luftfotoarkæologi
  • At gå på opdagelse i fortiden oppe fra luften er en velkendt metode inden for arkæologi.
  • Luftfotoarkæologer laver overflyvninger af terræn, som de gerne vil undersøge.
  • De undersøger også frit tilgængelige luftfotos på forskellige onlinedatabaser.

Museumsinspektør: Slå dig løs

Kan enhver med en internetopkobling og en uforløst arkæologi-drøm kaste sig ud i jagten på oldtidslevn ved at bruge Google Earth?

»Ja, alle og enhver kan være med, så hvis du synes, det er spændende at kigge på luftfotos, så vil jeg opfordre til, at du bare slår dig løs,« lyder rådet fra Michael Vennersdorf.

Han er museumsinspektør på Museum Vestsjælland og beskæftiger sig blandt andet med luftfotoarkæologi.

Michael Vennersdorf pointerer, at amatørarkæologer ofte gør nye og spændende oldtidsfund, så det er bestemt umagen værd at indlede jagten.

Google Earth

Når du er gået ind i programmet Google Earth, kan du zoome ind på forskellige geografiske områder, som du gerne vil udforske. (Foto: Google Earth)

Vælg et geografisk område

Når du har åbnet programmet Google Earth, er første skridt at gøre dig klart, hvor du vil lede efter oldtidsfund.

»Hvis der er et lokalområde, som du er særligt interesseret i, er det oplagt at starte der,« siger Michael Vennersdorf.

Med lokalområde mener han naturligvis ikke, at du skal gå i gang med at nærstudere indre Nørrebro eller Haderslev bymidte.

Det, du bør fokusere på, er opdyrkede marker. De giver dig frit udsyn til en helt betonfri jord og dermed de optimale forhold for at finde ud af, hvad der stod på den jord i engang i en fjern fortid.

Der er mange forskellige jordarter rundt omkring i Danmark, og der er størst chance for at finde noget i Midt- og Vestjyllands sandjorder.

Men du kan også være heldig at gøre arkæologiske opdagelser drypvis rundtomkring på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm selvom øernes lerjorde ikke giver lige så gode betingelser.

Mere om, hvor du skal lede

Hvilke marker, skal jeg gå efter? Du skal gå efter vårbyg-, vårhvede- og rugmarker. Pløjemarker fungerer også.

Generelt står kornmarker tæt, og giver derfor en høj opløsning af jorden set fra luften.

Vårkorn er tit bedst,  fordi det har haft en kortere vækstperiode end vinterkorn. Derfor er det mere påvirkeligt overfor tørke.

Hvordan kan jeg vide, hvilken kornsort jeg kigger på? Det kan du ikke med mindre du er landmand. Gå bare efter kornmarker med både grønne og gullige farver.

Kan jeg finde oldtidslevn i græsmarker? Det kan være sværere, fordi fladen ikke er dyrket og dermed ikke er ensartet som bondens mark. Ukrudt og andre vækster slører billedet. Raps- og majsmarker er også svære.

Hold øje med markernes farve

Når du har bestemt dig for, hvor du vil indlede din jagt på oldtidsfund, skal du zoome ind på marken, så indikatoren nederst til højre i Google Earth-programmet angiver, at du er omkring to kilometer over jorden.

I den højde har du optimale betingelser for at se farverne i marken.

Marken, som du har valgt, skal helst have et farvespektrum fra grøn til gul eller gul til orange, for at den kan bruges.

Ved at være opmærksom på farverne ved du nemlig, at fotoet er taget mellem sankthans og starten af juli, når kornet er tørt, og høsten står for døren.

Dette er somregel den bedste sæson for luftfotoarkæologi, fordi sporene efter oldtidsminder aftegnes tydeligt i tørt korn. Mere om det i næste afsnit.

Satellitfoto korsør

Her ser du en mark med det rigtige farvespektrum. Grubehuse, som er små vikingeværksteder, står som mørkegrønne aftegninger i den lysere og afsvedne vegetation langs markvejen. (Foto: Museum Vestsjælland)

Kig efter mørke plamager

Når du har fundet en mark med de rigtige farver, er næste skridt at gøre dig klart, hvad du leder efter.

Og det er plamager i kornet, der er mørkere end resten. For at finde dem skal du zoome lidt mere ind.

Plamager i marken der, set fra under to kilometers højde, ligner små mørke pletter, kan muligvis være overdækkede stolpehuller, hvor oldtidens folkeslag, såsom vikingerne, nedgravede tagbærende eller vægbærende stolper til deres huse. Det er også dem, de professionelle luftfotoarkæologer leder efter.

Jorden, hvor for eksempel vikingerne gravede deres stolper ned for over 1.000 år siden, vil typisk være mørkere, og korn-plamagen ovenpå mere frodig, end det omkringliggende landskab.

Da hullerne blev gravet i Vikingetiden (800-1050), røg der nemlig næringsrig muld og affaldsjord fra bopladsen derned, og de jordtyper har ligget og givet næring og fugt til afgrøderne ovenover lige siden.

Vikingeboplads

Nyfundne spor af huse fra en vikingeboplads på Vestsjælland. (Foto: Google Earth/Anne Sophie Thingsted)

Find pletter på linje

Har du været heldig at finde mørke pletter på marken, er næste skridt at finde ud af, om de er naturlige eller menneskeskabte.

»Når du finder farveforskelle, skal du lægge mærke til, om de tegner et mønster. Mørke pletter på linje vil ofte indikere, at der har stået hustomter (tagbærende stolper) eller hegn,« siger Michael Vennersdorf.

Der er dog altid en risiko for, at farveforskelle kan være naturskabte. Marker med rigtig mange spor efter væltede træer kan godt snyde, men også her er der hjælp at hente.

»Du kan af og til se forskel ved at se, om der er en skarp overgang i farveskiftet. Hvis overgangen er diffus, er det nok natur, men skarpe afgrænsninger betyder ofte, at der har været mennesker involveret,« siger Michael Vennersdorf.

Zoom ind

Når du har fundet en række af mørke pletter, som du vil undersøge nærmere, zoomer du længere ind.

Tagbærende stolper kan typisk ses på størst afstand, fordi de i sin tid blev gravet dybest ned.

Men hvis du zoomer længere ind, kan du også være heldig at finde spor efter vægstolper.

De tagbærende stolper vil ligge som mørke pletter inde midt i husets omrids, ligesom på billedet nedenfor, hvor du både kan se markeringer efter vægstolper og tagbærende stolper fra et 35 meter langt vikingelanghus.

Selvom der ikke er spor af tagbærende stolper, kan du sagtens have med et oldtidsfund at gøre. I Middelalderen (1000-1536) byggede man eksempelvis huse uden tagbærende stolper

Satellitfoto vikingelanghus

Det cylinderformede omrids er der, hvor vægstolperne til et vikingelanghus fra 900-tallet har stået. De mørke pletter inden i cylinderformen er der, hvor de tagbærende stolper har stået. (Foto: Museum Vestsjælland)

Få hjælp på Facebook

Hvis det er lykkedes dig at spotte markeringerne af et muligt oldtidsfund, kan det være svært at vide, hvad du har fundet.

Er det vidnesbyrdet om en vikingeborg fra 900-tallet eller en middelaldergård fra år 1200?

For at få svar på det, er der forskellige ting, du kan gøre.

»Der findes en Facebook-gruppe for folk, der kigger på luftfotos i arkæologisk øjemed. Man slår billeder af sine fund op i gruppen, og så kommer de andre medlemmer med bud på, hvad det kan være,« fortæller Michael Vennersdorf.

Gruppen består både af nybegyndere og øvede oldtidsdetektiver, men der bliver gjort mange fund, både nye og gamle, af dens medlemmer, fortsætter han.

Få hjælp via Fund og Fortidsminder

Hvis du ikke er Facebook-fan, kan du i stedet gå ind på Fund og Fortidsminder- et nationalt register over steder, hvor museerne allerede har gjort arkæologiske fund.

Geodatastyrrelsen

Et andet sted, hvor du kan gå på opdagelse, når du har gjort dit fund, er Geodatastyrrelsen.

Geodatastyrrelsen er en internetportal, hvor der er adgang til mange forskellige historiske kort.

De historiske kort kan hjælpe med at fastslå, hvornår dit fund stammer fra.

Her kan finde et kort over de steder i landet, hvor de allerede kendte oldtidsminder ligger. På den måde kan du finde ud af, om dit fund allerede er kendt.

Den samme metode kan samtidig kaste lys over, hvornår dit fund stammer fra.

Hvis du for eksempel kan se, at der er fundet et hegnsforløb eller smykker fra Vikingetiden nogle meter fra dit fund, har du måske at gøre med en hel vikingeboplads.

Når du har rådført dig på Facebook-gruppen eller på Fund og Fortidsminder, kan det også være smart at kontakte lokalområdets museum, hvis de ikke kender til dit konkrete fund.

»Hvis lokaliteten allerede er registreret i Fund og Fortidsminder, kan du være sikker på, at det lokale museum allerede kender til selve stedet,« siger Michael Vennersdorf.

Men bare fordi museet kender selve pladsen, er det ikke sikkert, at de kender til de spore efter bygninger, som du har fundet, understreger han.

Det kan for eksempel være, at der er blevet gjort detektorfund på stedet tidligere, men ingen bygningsfund.

Fund og Fortidsminder vise både gamle og nye terrænkort, markeringer af detektorfund og bygninger samt dateringer på fundene. (Fund og Fortidsminder)

Lær bygninger at kende

Hvis du har læst helt herned, burde du være godt klædt på til at begive dig ud i arkæologiens verden hjemme foran computeren.

Det allersidste råd består i at undersøge, hvordan historiske huse var udformet.

For selvom du måske ikke er en garvet oldtidsdetektiv, kan det være fascinerende at dykke ned i, hvordan formen på bygningerne kan afsløre, hvilken historisk periode de stammer fra.

Helt grundlæggende kigger professionelle og garvede amatørarkæologer på formen på husets væglinjer, samt på husets størrelse.

Op igennem historien har hustyperne ændret sig meget, men herunder kan du se et billede af, hvordan husenes grundplaner generelt har set ud i fortiden.

Når du har gjort det, er der ikke mere at sige end: ’Sæt i gang!’

Hustypologier

Husenes grundplaner i Oldtiden og Middelalderen. Grundplanerne er vist med markering af stolpehuller og væggrøfter, og formene er kendt fra udgravninger og luftfotos. (Illustration: Holstebro Museum)

Kilder

  • Michael Vennersdorf profil (LinkedIn)
Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
24. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Helse

En kugle af leverceller skaber bedre medicin til fremtiden

Leverceller, der lyser op i grønne og blå farver, bruges til at teste medicin.

Når forskere tager billeder fra deres hverdag på arbejdet, forventer man måske at se pipetter, petriskåle og plastikbøtter. Men i virkeligheden kan forskningen visualiseres på tusind måder.

Det bliver klart i dette foto kaldet ‘Photomicrograph of a hepatic spheroid’, der er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019.

Her ser vi forstørrede leverceller (hepatic), som udgør en kugle (spheroid), der lyser op i smukke grønne og blå farver og ligner noget fra det ydre rum.

Billedet er taget af Morten Leth Jepsen, der er ph.d.-studerende hos Intelligent Drug Delivery and sensing Using microcontainers and Nanomechanics (IDUN) på Danmarks Tekniske Universitet, og kollegaen Andreas Willumsen fra samme institut.

»På billedet ser vi leverceller, der igennem fire uger har ligget i medie (væske, red) og har vokset sig til sfæriske kolonier. Det er faktisk 30 laserskannings-billeder, set gennem et mikroskop, der tilsammen fanger overfladen af en stor kugle af leverceller. Bagved er der et mere utydeligt billede af endnu en samling af leverceller,« forklarer Morten Leth Jepsen.

Han fortæller videre, at forskning i disse leverceller kan bruges til at teste lever-toxicitet, det vil sige, hvordan leveren reagerer på forskellige former for medicin, hvilket måske kan gøre behandling af leversygdomme bedre i fremtiden.

Billedet bør vinde »fordi det er flot og teknisk svært at opnå,« slutter Morten Leth Jepsen.

Du kan stemme på dit favoritfoto i perioden mellem den 12. og 21. marts her på Videnskab.dk.

Kilder

  • Morten Leth Jepsens profil (DTU)

 

En kugle af leverceller skaber bedre medicin til fremtiden was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
22. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodHelseLifestyle

Hvad sker der i hjernen, når man oplever et svampe-trip?

Syr ud med ‘Brainstorm’, og bliv klogere på den psykedeliske hjerne.

Hallucinogene stoffer er kendt for at vende op og ned på hjernens mønstre og strukturer, men hvad sker der egentlig i hjernen, når man oplever et svampe-trip?

‘Brainstorm’ tripper ud og dyrker videnskaben bag psykedeliske stoffer i en miniserie på to episoder.

Hvad er ‘Brainstorm’?

‘Brainstorm’ er Videnskab.dk’s nyeste podcast-satsning.

‘Brainstorm’ kommer til at bestå af 45 episoder om hjernen, der udkommer på mandage i hele 2019.

Værterne er podcastredaktør Jais Baggestrøm Koch og journalist Asbjørn Mølgaard Sørensen.

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden, men Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Gitte Moos Knudsen, professor og leder af Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet, er tilknyttet et projekt, der undersøger, hvordan det aktive stof i psykedeliske svampe, psilocybin, påvirker hjernen, og hun medvirker i podcasten:

»Vi ved, at når man er bevidst og vågen, er der bestemte kredsløb i hjernen, som kører på en bestemt kadence, og de forskellige hjerneregioner taler med hinanden på en rutinemæssige måde,« forklarer Gitte Moos Knudsen.

Når psilocybinen optages i hjernen, kan man se at disse mønstre opløses i hjernen på en måde, og de forskellige kredsløb taler meget mere frit med hinanden.

»Det er formentlig et led i, at man oplever at blive ét med universet, og at man ikke har så stærk en oplevelse af selvet,« forklarer Gitte Moos Knudsen.

I podcasten taler Brainstorm også med forsøgspersonen Mette Hulvad, der beskriver sit ‘svampe-trip’ i forbindelse med forsøget.

Kilder

  • Gitte Moos Knudsens profil (Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet)
  • Jesper Langgaard Kristensens profil (KU)

 

Hvad sker der i hjernen, når man oplever et svampe-trip? was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
19. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturepolitikStories

Det geologiske Brexit: ‘Syndflod’ kan have løsrevet Storbritannien fra Europa

Forskere har kortlagt de geologiske detaljer i Storbritanniens oprindelige adskillelse fra Europa under en gigantisk ’syndflod’ for 150-450.000 år siden. En geologisk hændelse, som formede kongerigets identitet og historie frem til i dag.

Med en næsten for utrolig timing har et internationalt hold forskere kortlagt detaljerne i Storbritanniens geologiske adskillelse fra Europa.

»Vi kalder det Brexit 1.0, og, jeg tror, alting ville have været anderledes, hvis ikke det havde været for det her,« siger den ledende forsker bag, professor Sanjeev Gupta fra Imperial College London, England, med henvisning til det nylige, meget omtalte, politiske Brexit.

Historien kort
  • Nye geologiske undersøgelser afslører processerne bag den geologiske ‘Brexit’, da Storbritannien rev sig løs fra Europa for 150-450.000 år siden.
  • Hvis ikke det var for en tilfældig begivenhed, havde Storbritannien stadig været forbundet til Frankrig, og briterne havde måske talt fransk i dag.
  • Dansk forsker har dog nogle forbehold til det nye studie.

Han og kollegaerne finder, at Storbritannien rev sig løs i to trin, som sluttede med en dramatisk ’syndflods’-lignende hændelse, der skar landforbindelsen til Europa over for evigt og skabte den Engelske Kanal.

»Det er uden tvivl en af de vigtigste begivenheder i britisk historie og var fødselshjælper på vores ø-nations identitet selv i dag. Uden den dramatiske hændelse ville Storbritannien stadig være en del af Europa. Det er det Brexit, som ingen stemte om,« siger Sanjeev Gupta.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

 

Dansk forsker er forbeholden

Havde det ikke været for Brexit 1.0, ville Storbritannien stadig stikke op fra Europa som en odde i det nordvestlige Frankrig, ligesom Danmark stikker op fra Nordtyskland, og briterne ville måske tale fransk, spise baguettes og betale deres Guinness med euro.

»Det er et meget spændende studie, og der er anvendt state of the art metoder,« siger seniorforsker fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), Ole Bennike, som dog har nogle forbehold til forskernes fortolkninger. Dem vender vi tilbage til.

Is-opdæmmet sø blev til syndflod

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Præcis, hvad, der gjorde, at den Engelske Kanal blev skåret ud af undergrunden, og England blev til en ø, ved forskerne ikke, men de gætter på, at et gigantisk isbjerg enten kælvede fra isranden, eller at et jordskælv fandt sted. (Kort: Shutterstock)

Rejser man tilbage i tiden, har kloden flere gange været frosset ned under lange istider, hvor enorme iskapper spredtes fra polerne.

En af de hårdeste istider var Elster-istiden for cirka 450.000 år siden, hvor iskapperne dækkede hele Skandinavien og nåede ned til London og Nordtyskland.

Iskapperne sugede fugten ud af atmosfæren, og havniveauet faldt, så Den Engelske Kanal var tørlagt og lå som en frossen, sibirsk tundra, hvor mammutter og uldhårede næsehorn kunne spadsere mellem Frankrig og Storbritannien.

De kunne være gået langs et storslået skue, som uden tvivl ville have været på UNESCO’s Verdensarvsliste i dag:

Fra en over 30 kilometer lang højderyg mellem nutidens Calais i Frankrig og Dover i England fossede en serie enorme vandfald fra en højde af måske 100 meter ned og dannede floder, som løb ud mod Atlanterhavet.

Vandfaldene kom fra en flere hundrede kilometer stor sø, afgrænset af isranden mod nord og den lange højderyg mod syd. Højderyggen var med andre ord en dæmning, som holdt vandmasserne af smeltevand og flodvand tilbage.

Lige indtil dæmningen en dag revnede – måske forårsaget af et jordskælv – og vandmasserne flåede højderyggen fra hinanden og skar med enorm kraft den Engelske Kanal ud af undergrunden og forvandlede ‘Frankrigs Odde’, Storbritannien, til en ø.

Det er det billede, den nye forskning nu kan tegne.

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Kalkhøjderyggen strækker sig på begge sider af Doverstrædet, og havdybderne og udstrækningen af isranden under tre istider ses her. Forskerne finder, at den Engelske Kanal blev til, da der gik hul på højderyggen, og de enorme vandmasser fra søen flåede en dyb kile mellem Frankrig og England. (Kort: Imperial College London/Professor Sanjeev Gupta and Dr Jenny Collier)

Studiet genopliver gamle ideer

I dag er det hele væk, men sporene gemmer sig på bunden af Den Engelske Kanal, og dem stødte Sanjeev Gupta og kollegerne første gang på for 10 år siden i 2007.

»Det var næsten et tilfælde. Vi var ude i kanalen for at afprøve vores nye udstyr,« fortæller Sanjeev Gupta.

Med sonarmålinger afslørede de dybe undersøiske dale midt i kanalen, som vidnede om, hvordan vandmasserne havde skåret en kile ned gennem landskabet.

Det understøttede dengang en idé, som faktisk går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor forskere havde bemærket, at de berømte, hvide klipper ved Dover var en del af en kalkformation, som også findes på den anden side af kanalen i Frankrig.

I 1960’erne afslørede geologiske undersøgelser dybe huller i klippegrunden mellem Calais og Dover, hvilket, maringeologen Alec Smith fra Bedford College i London senere foreslog, kunne være dybe ar efter vandfald for foden af højderyggen, der hvor søen var løbet over.

Den idé blev dog stort set glemt – indtil nu.

Finder sporene efter 7 vandfald

Med det nye studie har Sanjeev Gupta og kollegerne vakt de gamle hypoteser til live igen.

»I 2007 havde vi kun målinger fra midten af kanalen og ikke oppe ved Dover, og tolkningen byggede på formodninger, men nu har vi beviserne,« siger Sanjeev Gupta.

Dem har de britiske forskere indsamlet gennem de sidste 10 år sammen med belgiske og franske kolleger. I praksis ved at sejle ud med en båd i Den Engelske Kanal og indsamle geofysisk data af kanalbunden som sonarmålinger og ikke mindst en ny serie seismiske linjer.

Hver linje giver et snit af strukturen ned gennem undergrunden, og ved samle flere linjer har forskerne bygget et finmasket billede op, hvor de kan se, at de store ’vandfaldshuller’ kun findes lige præcis på den linje mellem Dover i England og Calais i Frankrig.

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Batymetrisk kort, som viser dybden i Doverstrædet. Centralt ses en dyb dal eroderet ned gennem strædet. Den stiplede, hvide linje markerer højderyggen, som ville have forbundet Frankrig og England, indtil den blev brudt. (Kort: Imperial College London/Professor Sanjeev Gupta and Dr Jenny Collier)

Over et stræk på 32 kilometer har de fundet syv, klart afgrænsede, skålformede huller, som perfekt matcher ideen om vandfald fra højderyggen.

»Vi ser dem dér, og kun dér, så nu kan vi sige, at der var en sø, og at det er nedfaldshuller fra vandfald,« siger Sanjeev Gupta.

Ole Bennike er dog ikke helt overbevist om den fortolkning.

»Jeg synes, at det er svært at forestille sig, at så dybe og store huller er dannet under et vandfald. En anden tolkning af de dybe huller kan måske være, at de kunne været dannet under et isdække,« siger Ole Bennike.

Den Engelske Kanal blev skåret på få måneder

Men ifølge Sanjeev Gupta og kolleger er søen og vandfaldene kun optakten til den egentlige adskillelse.

De har nemlig gjort en anden bemærkelsesværdig opdagelse i Dover-strædet – en fremtrædende dal, Lobourg-kanalen, som skærer sig ned midt gennem nogle hullerne.

Det viser ifølge Sanjeev Gupta, at dalen må være formet senere end hullerne og så at sige har skåret toppen af dem, den er rendt igennem. Vandfaldene har med andre ord først gnavet nogle dybe skåle i klippegrunden, og senere er ’syndfloden’ kommet og har skåret en kile ned gennem linjen af hullerne.

»Det er en sekundær begivenhed, og den har alle kendetegnene for en stor, katastrofal oversvømmelse – altså, hvor enorme mængder vand sættes fri over kort tid,« siger Sanjeev Gupta.

Det er grundlæggende den begivenhed, som, forskerne mener, har isoleret Storbritannien fra Europa, og de peger på, at strukturerne ligner andre velbeskrevne episoder, bl.a. i Nordamerika, hvor en kæmpestor sø, Missoula-søen, for cirka 15.000 år siden brød gennem sine bredder og forandrede store dele af landskabet radikalt i Montana.

Sanjeev Gupta skønner, at den dybe kanal mellem Storbritannien og Frankrig tilsvarende er blevet skåret på bare nogle få måneder for måske 160.000 år siden.LÆS OGSÅ: Fortidens isbjerge har flået havbunden op

England geologi opstå landskab calais dover frankrig

Seismisk måling, der viser et af de skålformede huller under havbunden. Forskerne mener, at vandfald har eroderet den cirka 120 meter dybe og 500 meter brede skål. Billedet er overdrevet x7 vertikalt. (Kort: Imperial College London/Professor Sanjeev Gupta and Dr Jenny Collier)

Håber, studiet vil give en spændende debat

Ole Bennike bifalder forskernes store arbejde, men er igen ikke helt overbevist om fortolkningen.

Han peger på, at det faktisk er omdiskuteret, præcis hvor langt isranden strakte sig mod syd under Elster-istiden, og hvis en arm af isen strakte ned over kanalen, kan det være en alternativ forklaring til den dybe Lobourg kanal.

»Hvis området har været isdækket, kan de formationer ret nemt forklares – formerne minder meget om former, der ofte dannes under et isskjold. De er svære at forklare ved normal erosion i en flod,« siger Ole Bennike.

Med videnskaben bliver man som bekendt aldrig helt færdig, og Ole Bennike håber, at studiet vil give anledning til en spændende videnskabelig debat.

Næste skridt: Fastlægge præcis kronologi

For Sanjeev Gupta og kolleger bliver næste skridt at datere sedimenterne i hullerne.

»Nu har vi karakteriseret hullerne og kanalen videnskabeligt, og så bliver det næste at bore ned gennem sedimenterne og fastlægge en præcis kronologi,« siger Sanjeev Gupta.

»Vi arbejder faktisk sammen med et dansk hold på Risø, som er verdens førende til at bestemme dateringer af sedimenter.«

De kommende geologiske studier vil give et klarere billede af, præcis hvornår Storbritannien rev sig løs fra Europa, og fortælle historien om, hvordan Storbritannien fandt sin egen vej.

 

Kilder

  • “Two-stage opening of the Dover Strait and the origin of island Britain”, Nature Communications (2017),
  • Sanjeev Guptas profil (Imperial College London)
  • Ole Bennikes profil (GEUS)
Det geologiske Brexit: ‘Syndflod’ kan have løsrevet Storbritannien fra Europa was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
17. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestylepolitik

Hvordan bruger vi digital

Overvågning i familielivet kan ske på nye måder med moderne digitale teknologier. Bør vi være bekymrede? Eller kan overvågningen faktisk føre til mere frihed?

Digitale teknologier, især mobile og sociale medier, tilbyder nye måder at overvåge på.

Ikke kun på samfundsniveau, men også i vores familiære og personlige liv, hvor mulighederne for at monitorere hinanden – og ikke mindst sit afkom – er vokset betydeligt.

Ikke overraskende vækker denne udvikling bekymring. En bekymring, som ofte samler sig om teknologierne selv.

For hvad gør skærmene eller forskellige overvågningsteknologier, for eksempel GPS-apps, ved familien – og ikke mindst børn og unges liv?

Vil de nye monitoreringsmuligheder føre til en ‘Big Mother’-barndom, hvor forældre følger hvert et skridt deres barn tager (se for eksempel artiklen her) og krænke deres børns ret til frihed og privatliv (se for eksempel artiklerne herog her)?

Det er vigtige spørgsmål at stille.

Men før vi griber til forhastede svar, er det nødvendigt at undersøge, hvordan de mange digitale dimser bruges til overvågning i familien. Netop det er vi i gang med på Aarhus Universitet.

Vores undersøgelse af digitale overvågnings-praksisser i familien

Center for Overvågningsforskning ved Aarhus Universitet huser forskningsprojektet Childhood, Intimacy and Surveillance Practices. Her undersøger vi, hvorfor og hvordan overvågnings- og tracking-teknologier indgår i de intime relationer i hverdagslivet, og hvilke motiver, forhandlinger og konsekvenser digitale overvågningspraksisser er forbundet med.

Forskningsprojektet er baseret på kvalitative interview med 17 danske børnefamilier og 50 teenagere (14-17 år), som blev interviewet i mindre grupper af klassekammerater.

Overvågning fra 1984 til ‘Find mine venner’

Overvågning har længe knyttet sig til forestillingen om ‘Big Brother’ – den upersonlige, top-down masseovervågning, som kendetegner samfundsmagtens styringsredskab i George Orwells klassiker ‘1984’.

I takt med digitaliseringen er overvågning blevet relevant på en ny måde, ikke mindst i forhold til ‘big business’, da det er blevet en succesrig forretningsmodel at generere, høste og kapitalisere brugerdata. Det ser vi tydeligt med tech-giganter som Facebook og Google, der tilbyder tjenester, som i stigende grad bliver uundværlige for os.

Sociale medier lever samtidig af at tilbyde sine brugere ‘horisontal overvågning’ – eller ‘deltagende overvågning’. Her kan vi nemlig dele vores eget liv og deltage og følge med i andres tilværelse på tværs af mange forskellige sociale arenaer, for eksempel arbejdsliv, fritidsliv og familieliv.

Den teknologiske udvikling byder også på nye muligheder for at monitorere os selv, for eksempel via fitness-ure, men også vores nærmestes fysiske færden eksempelvis via tracking-apps som Apples ‘Find mine venner’, som findes på alle iPhones.

Hertil kommer en lang række overvågningsteknologier specifikt målrettet forældre såsom GPS-ure til børn, monitorerings-gadgets til babyer og apps til at overvåge, hvad ens børn laver online, og ikke mindst hvor de befinder sig.

Vi har altid overvåget vores børn

De digitale medier tilbyder altså en række nye muligheder for overvågning i familien.

Overvågningspraksisser i familien er dog ikke noget, som er opstået med digitale medier. Overvågning er en grundlæggende del af forældres omsorgsopgave. Det har til alle tider været nødvendigt at ‘våge over’ sine børn – eller sørge for at andre holdt øje med dem – indtil de kunne tage vare på sig selv.

Hermed indebærer børneliv og -opdragelse altid en balancering af omsorg og overvågning, frihed og kontrol.

Forskellige familier bruger digitale medier forskelligt

I dag tilbringer familiemedlemmer en stor del af deres liv væk fra hinanden – forældrene på arbejde og børnene i institutioner og til fritidsaktiviteter.

Her har især mobiltelefonen fået en vigtig funktion, både i forhold til at koordinere gøremål og aktiviteter, men også i forhold til at holde øje med hinanden på tværs af tid og rum.

Familiers tilgang til og brug af digitale medier varierer afhængigt af familiens struktur, børnenes alder og deraf følgende forskelligartede behov.

Brugen varierer dog også alt efter de værdier, normer og overbevisninger, som præger forældrenes forståelser af, hvad godt familieliv og forældreskab vil sige – om man er mest til at dele sine børnefotos på Facebook eller ej, til kontrol eller frihed og analogt eller digitalt.

Derfor har livsstil og social og økonomisk baggrund også betydning for familiers brug af digitale medier.

overvaagning_familie_boern_kodeord_opdragelse

Både forældre og unge i undersøgelsen var grundlæggende enige om, at forældre skal holde øje med deres børn – også ved hjælp af de nye digitale teknologier. Men det skal bare ske på baggrund af kommunikation og gensidig tillid. (Foto: Shutterstock)

Tracking af børn uden deres vidende er ikke ok

I vores undersøgelse var der kun få eksempler på forældre, som brugte tracking-teknologier til at monitorere deres børns fysiske færden.

Tendensen både blandt teenagere og forældre var, at målrettet tracking af børn – uden deres vidende og accept – blev opfattet som uacceptabelt og krænkende for barnets privatliv, med mindre særlige eller skærpede omstændigheder gjorde sig gældende (for eksempel, at barnet var handikappet eller havnet i akutte problemer).

Jo ældre børn der var tale om, jo mere uacceptabelt blev tracking uden barnets samtykke anset for at være.

De normer, der kommer til udtryk i vores kvalitative undersøgelse, harmonerer med resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.027 forældre til børn i alderen 8-17 år foretaget af Epinion for DR Nyheder i 2016.

Den viste, at selv om en tredjedel var helt eller overvejende enige i, at forældre måtte følge deres børn via GPS, så var majoriteten, nemlig hele 84 procent, helt eller overvejende enige i, at børn skulle have det at vide, hvis forældrene fulgte dem via GPS.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Overvågning af børn er udtryk for omsorg

Mens både forældre og unge i vores undersøgelse var kritiske overfor GPS-overvågning uden børns samtykke, var de grundlæggende enige om, at forældre skal holde øje med deres børn – også ved hjælp af de nye digitale teknologier. Det skal bare ske på baggrund af kommunikation og gensidig tillid.

Selv om det til tider vakte irritation, opfattede de unge det som udtryk for omsorg, at deres forældre gerne ville vide, hvor de befandt sig eller spurgte ind til og ønskede at følge med i deres liv – også på sociale medier.

De fleste accepterede at være venner med deres forældre på Facebook, dels fordi de opfattede det som et meget offentligt medie, og dels fordi deres sociale liv alligevel primært udspillede sig på andre platforme, hvor deres forældre ikke var, for eksempel Snapchat.

Adgang er ok, men grænser skal respekteres

Samtidig anså mange det for uproblematisk, at deres forældre havde adgangskoder til deres mobiltelefon eller sociale mediekonti. De havde nemlig tillid til, at forældre ikke ville gå bag deres ryg.

De unge anså det til gengæld som uacceptabel og grænseoverskridende adfærd, hvis forældre uden samtykke tjekkede interaktioner og indhold på deres teenagers telefon.

Enkelte mente dog, at det kunne være en sidste nødløsning, hvis den unge var i store problemer, og alle andre tiltag var fejlet. Som udgangspunkt skulle forældre dog gå i dialog med deres børn og have tillid til dem.

Mange familier havde aftaler om, at store børn og teenagere skulle give besked, for eksempel via sms, telefonopkald eller Messenger, når de tog fra et sted til et andet – det vil sige, de praktiserede tillidsbaserede overvågningspraksisser baseret på kommunikationsværktøjer.

Kreative og kompetente teenagere

Teenagerne satte pris på denne omsorgsovervågning, dels fordi det gav dem tryghed, dels fordi kommunikationsværktøjerne gav dem mulighed for at ‘forhandle’, styre og af og til kreativt manipulere interaktionen med forældrene.

‘Manipulationen’ kunne ske ved at udsætte besvarelsen af et opkald eller en besked – eller få en ven til at besvare en besked, hvis de selv havde drukket for meget til at ramme tasterne.

Hermed var teenagerne både kompetente og kreative i deres brug af teknogierne til at værne om deres privatliv og opnå autonomi, hvilket harmonerer med konklusionerne i Danah Boyds kvalitative studier af amerikanske unges digitale mediebrug.

Tracking-teknologi kan give mere frihed

Blandt de få familier i vores undersøgelse, som brugte tracking-apps, for eksempel ‘Find mine venner’, var der tale om gensidig monitorering, så familiens forskellige medlemmer kunne se, hvor de andre befandt sig.

I disse familier var der en høj grad af refleksion over, hvornår og hvordan tracking-teknologier blev brugt. Eksempelvis, i hvilke situationer det var fint at slå sin geografiske synlighed fra – og hvilken motivation der lå bag brugen.

Tryghed var en vigtig motivation, men det var faktisk ikke den afgørende grund til, at familierne brugte GPS-tracking.

Tværtimod var motivet først og fremmest muligheden for ‘kommunikationsaflastning’ da en hel del af den mikrokoordinerende kommunikation blev unødvendig:

Der var ingen grund til at ringe eller sms’e for at finde ud af, om faren havde forladt supermarkedet, om moren var på vej hjem, eller om datteren stadig hang ud på fodboldbanen.

Det kunne klares med et kig på skærmen.

Frem for at forstå GPS-apps som midler til konstant og frihedsindskrænkende overvågning understregede forældrene, at de ved at bruge dem undgik at forstyrre deres børn med kontrolopkald eller -sms’er – og hermed kunne give dem mere autonomi og mulighed for at være nærværende der, hvor de var.

Generation Skærm

Må småbørn se iPad? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Bør skoler have stramme mobilregler? Kan man være decideret afhængig af gaming?

Alt det og meget mere bliver diskuteret på konferencen ‘Generation Skærm’ i København 12. marts, hvor denne artikels forfatter, Maja Sonne Damkjær, holder oplæg om digital overvågning i familien.

 

Fravær af risici eller mere nærvær?

Vores forskning peger på, at kulturel kontekst har stor betydning for synet på og brugen af digitale overvågningspraksisser i familien.

I Danmark og andre skandinaviske lande er familielivet generelt præget af demokratiske idealer, dialogbaseret opdragelse med fokus på selvstændighed og autonomi, stor generel social tillid i samfundet – men også en stram tidsøkonomi i familien.

De værdier går igen i den måde, teleselskaber via reklamer forsøger at sælge deres produkter på.

Temaet i danske teleselskabers reklamer målrettet familier er eksempelvis typisk centreret om, hvordan produktet kan hjælpe med at skabe oplevelser af nærvær og samvær i familien (se for eksempel her og her).

I modsætning hertil viser forskning, at amerikanske teleselskabers tv-reklamer målrettet familier i stor stil spiller på forældres bekymring for deres børns sikkerhed og fremstiller mobiltelefonens overvågnings- og tracking-muligheder som løsningen, der imødekommer en lang række risici.

Familierne i vores forskningsprojekt bestod primært af etnisk danske familier, hvoraf de fleste forældre havde en videregående uddannelse.

Derfor er det vigtigt, at forskningen de kommende år også undersøger andre familiemiljøer i Danmark og den måde, de bruger digitale overvågningsteknologier på.

Digital overvågning kan både give mere og mindre frihed

Der er ingen simple svar på, om digital overvågning i familien er godt eller skidt. Derfor skal vi fortsat se både nysgerrigt og kritisk på de nye teknologiske muligheder.

Vi er dog i fare for at overse både de muligheder og de udfordringer, som knytter sig til de måder digitale teknologier – og overvågning – indgår i vores nære liv på, hvis vi ikke forholder os til den kontekst, teknologierne er flettet ind i.

Det kræver, at vi flytter fokus fra ’skærmen’ til det, vi gør med skærmen i bestemte sammenhænge:

At vi undersøger, hvordan og til hvad vi bruger bestemte medie-teknologier, og hvilke typer oplevelser brugen er forbundet med.

Som vores undersøgelse peger på, kan de nye teknologiske muligheder både virke frihedsudvidende og frihedsindskrænkende for børn og unges liv.

Det handler ikke bare om teknologierne og hvilke handlemuligheder, de lægger op til, men også om, hvordan vi bruger dem.

 

Kilder

  • Maja Sonne Damkjærs profil (AU)
  • Center for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet
  • ‘Deltagende overvågning og sociale fællesskaber på nettet’
  • Bogen ‘It’s Complicated: The Social Lives of Networked Teens’.
  • Bogen ‘The parent app: Understanding families in the digital age’
  • Bogkapitlet ‘Sharenting = Good Parenting? Four Parental Approaches to Sharenting on Facebook’
  • ‘Parental Narratives of Smartphones in the Family: Negotiating Children’s Privacy, Safety and Autonomy’
  • Kapitlet ‘Media discourses of girls at risk and domestication of mobile phone surveillance’
Hvordan bruger vi digital was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
15. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleMomentsStoriestanker

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Kønsorganerne hos mennesker er meget store, hvis man tager vores størrelse i betragtning. Men hvordan er det endt sådan? Og betyder det stadig noget i dag? Dansk forsker kommer med sit bud.

Gorillaen er kæmpestor og vejer mellem 140 til 165 kg, men dens penis er cirka tre centimeter lang. Chimpansen er lidt bedre stillet med sin seks centimeter lange penis, men faktum er, at ingen af dem er i nærheden af mennesket, der gennemsnitligt ligger mellem 13 og 15 cm. Men hvordan kan det så være?

Et nyt australsk studie viser, at kvinder har en tendens til at finde det store kønsorgan attraktivt på samme måde som brede skuldre og højde. I forsøget satte man australske kvinder til at bedømme computerlavede tegninger af mænd ud fra, hvor attraktive de fandt dem.

I forsøget var det store kønsorgan væsentligt mere tillokkende end det lille.

»Jeg synes, at det her er et rigtig spændende eksperiment, fordi det arbejder med gåden omkring, hvorfor vi mennesker har så store kønsorganer, og hvorfor vi ser ud, som vi gør,« siger Peter Kjærgaard, der er professor i evolutionære studier ved Aarhus Universitet, og som ikke var med i studiet.

Læs også: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Storhedstiden var oprejst og uden bukser

Studiet giver et peg i retningen af, hvordan der har foregået en seksuel selektion. Det vil sige en udvælgelse af, hvem vi finder mest attraktiv som partner. Peter Kjærgaard mener, at vores meget blottede kønsorganer kan have været skyld i udviklingen for længe siden.

»Fra det tidspunkt, vi er begyndt at gå på to ben, der har vores kønsorganer været meget synlige. En stor penis har altså været et tydeligt træk hos os, i modsætning til andre primater,« siger han.

Hos gorillaerne har hannen et harem af kvinder for sig selv. Det eneste han skal bruge for at holde andre hanner fra fadet, er hans råstyrke. Der foregår altså ikke nogen konkurrence ud fra udseendet her. Derfor har der heller ikke været behov for at kunne imponere hunnerne på anden vis end at flexe lidt med bøfferne.

Hos mennesket har det været en anden sag.

»Hvis en stor penis har været attraktiv og tydelig, efter vi begyndte at gå på to ben, så har veludrustede mænd haft større chancer for at videreføre generne, og så kan den meget vel have vokset sig større med tiden, men det har nok stoppet brat, da vi begyndte at tage tøj på,« siger Peter Kjærgaard.

Betyder størrelsen noget i dag?

I det australske forsøg, der netop er udkommet i tidsskriftet PNAS, skulle kvindelige forsøgspersoner give mandlige computermodeller karakterer, alt efter hvor attraktive de fandt dem. (Illustration: Research School of Biology, Australian National University).

Når nu kvinderne i det australske forsøg valgte den store penis, så kunne man jo være fristet til at spørge, om det stadig er en fordel at være veludrustet i dag.

»I dag vælger kvinden jo ikke sin partner ud fra, hvordan han ser ud nøgen. Sådan helt åbenlyst, er det jo også svært, når vi har tøj på, men der er en hel del andre sociale og kulturelle ting, der spiller ind, som ikke var med i forsøget. Måske havde kvinderne valgt helt anderledes, hvis de kom fra Ghana,« siger Peter Kjærgaard.

Men når vi snakker så meget om det, så må det jo næsten have en betydning?

»Størrelsen i sig selv har nok ikke den store betydning, men det her med at gøre opmærksom på egne reproduktionsevner findes i alle kulturer, og det optræder også flere steder i vores vestlige kultur. For eksempel kender vi Tom Jones, der putter tennissokker ned i underbukserne før en koncert,« siger Peter Kjærgaard.

Han mener, at det at gøre opmærksom på sine egne kønsdele er en del af konkurrencen om at få lov til at videreføre sine gener. I fortiden kan det være, at den nemmeste måde at få kvinders opmærksomhed på, simpelthen var ved at være bedre udrustet end de andre mænd.

Læs også: Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

 

Penislængden næsten ligeså afgørende som mandens højde

I undersøgelsen fra Research School of Biology, Australian National University, skulle australske kvinder give karakterer til forskellige computertegninger af mænd med forskellige proportioner. Der var tre ting, der varierede:

 

  • højden på manden
  • forholdet mellem skulder- og hoftebredde samt
  • størrelsen af penis

Skulderbreddens forhold til hoftebredden talte mest op som et attraktivt træk, mens penislængde og højde på modellen talte cirka lige højt.

Det målte forskerne ved at tage en standardmodel med samme forhold mellem skulder og hofte og så ændre på penislængden samt højden af modellen uafhængigt.

Modellen, der blev gjort højere, fik i gennemsnit karakterer der lå 6,1 procent højere end før, mens den model, der fik en penisforlængelse, scorede 5,1 procent højere end tidligere.

Kilder

  • Peter Kjærgaards profil (AU)
  • Penis size interacts with body shape and height to influence male attractiveness
Kvinders lyst har skabt mandens store penis was last modified: april 5th, 2019 by Jörn
12. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffCultureLifestyleMomentsStories

Personlig udvikling

Din egen personligheds analyse til personlig udvikling

Personlig udvikling handler i høj grad om bevidstgørelsen af adfærd, tankemønstre og følelser. Det vil sige, at det handler om at lære at kende og udvikle sin personlighed.

At have fokus på at udvikle din person, kommer ikke kun til gode i privaten, men i høj grad også i dit arbejdsliv. Et fokus på din håndtering af fx stress, motivation til arbejdet og din arbejdsglæde kan styrkes gennem personlig udvikling.

Motivation og inspiration

Undersøgelser viser at mange mennesker ikke motiveres af lønforhøjelser og bonusordninger, men i stedet motiveres af ansvar, meningsfulde arbejdsopgaver og medbestemmelse.

Motivation er vigtigt for, at du har lyst til at stå op om morgenen og tage på arbejde. Motivation er også det der medvirker til, at du yder dit bedste når du så er på arbejdet, samt når du kommer hjem efter arbejde. Ved at have fokus på hvad der motiverer dig som menneske, kan du aktivt søge de ting der gør dig motiveret og undgå det der demotiverer dig. Motivation, effektivitet og produktivitet er alle faktorer, der påvirker hinanden indbyrdes, samt påvirker din arbejdsplads bundlinje og succes. Det er derfor ikke kun vigtigt, at du fokuserer på at øge din motivation for din egen skyld, men også for din kollegaer og arbejdsplads.

Effektivitet

Øget effektivitet gavner dig både på arbejdspladsen og i dit privatlivet, og er du ikke er opmærksomme på at have effektive arbejdsvaner, risikerer du at ryge ind i en ond spiral med manglende overskud og overblik.

Tests dig selv

Psychometrics Quest personal Profiler giver dig rigtig mange svar på hvad dine preferencer er og hvordan du er bedst til. Dine konflikt områder lære du at kan kende bedre og dermed kan de undgåes inden de bliver uoverskuelige.

Du kan vælge mellem følgende rapporter:

Standard til 300 kr. – Full report til 450 kr. og Premium til 800 kr.

Gå ind på Mymind-z.dk  under kontakt og få spørgeskemaet tilsendt.

Personlig udvikling was last modified: april 5th, 2019 by Jörn
10. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleMomentsNaturetanker

Vedic Art helg och sommarkurser på Österlen och på Symbolon Terranova i Småland

Vi börjar varja dag med en skön meditation och varvar sedan undervisning med fri målning och enskild handledning. Du har  en egen staffliplats eller en egen arbetsplats vid ett bord i ateljen.

Vi arbetar i små trygga grupper där också gemenskapen och den tillåtande atmosfären är viktig. Att måla fritt inifrån sig själv är också att göra en spännande resa i sig själv..vad kommer upp? Vad säger bilderna? Hur kan jag använda mina bilder för att ta mig vidare i livet som jag önskar?

 

Du uttrycker dig fritt inifrån dig själv.

Vi följer den mångtusenåriga vediska kunskapen in i skapandets väg. Vedic Arts 17 principer visar oss vägen.

Enligt Vedic Art är vi alla födda med ett alldeles eget unikt kreativt uttryck, det gäller bara att hitta tillbaka till det. Med meditationer och unika övningar släpper prestationen och färger och former växer fram i glädjen att få skapa.

Vi jämför inte och visar inte upp.

Alla kan måla! Inga förkunskaper krävs. Du kan gå en helg eller flera.

Att måla är befriande och glädjerikt!

 

Kom och måla med oss  – i frihet och glädje!

Vi målar utan prestation och uttrycker oss från vårt inre. Alla kan måla, alla kan hitta sitt eget personliga uttryck.

Det spelar ingen roll om du aldrig hållit i en pensel.

Välkommen att befria din skaparkraft!

Helena driver sedan sju år tillbaka företaget Aninja. Kurser i Vedic Art, skrivarkurser och de populära kurshelgerna “Hitta Din kraft”. De senare i samarbete med Anki Silvenus Holm www.acca.nu.  Helena tar även emot enskilda klienter.

Helena Stade

Helena är Fil kand i litteraturhistoria, kulturhistoria och språk. Hon har varit verksam såväl utomlands som i Sverige och drivit flera egna företag bl a inom hotell/konferens.

Helena har också en gedigen utbildning som energihealer  och har i över femton år tagit emot klienter för energihealing . Hon är  Reikimaster, utbildad i The Reconnection och Magnified healing.

Som symbolpedagog arbetar Helena med klienter som genom kreativt skapande önskar komma vidare i sin personliga utveckling.

  

Se mere her: Aninja

Vedic Art helg och sommarkurser på Österlen och på Symbolon Terranova i Småland was last modified: april 5th, 2019 by Jörn
8. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleStories

Derfor mangler kvinder sexlyst

Et nyt dansk studie kortlægger, hvorfor nogle kvinder har problemer med manglende lyst til sex. Både fysiske og psykiske faktorer kan være årsagen til problemet.

Manglende sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer blandt kvinder. Tidligere undersøgelser har vist, at omkring hver 10. kvinde generes af manglende sexlyst.

Historien kort
  • Lave niveauer af kønshormonet testosteron bliver ofte kædet sammen med manglende sexlyst hos kvinder
  • Et nyt dansk studie bekræfter delvist hypotesen om, at testosteron kan spille en rolle for sexlysten.
  • Men resultatet er ikke entydigt, og andre faktorer såsom længden på parforholdet og kvindens sindstilstand spiller formentlig en lige så stor rolle som kvindens biologi.

Men hvad er årsagen til kvindernes manglende sexlyst? Det har et nyt, dansk studie af kvinder i alderen 19-58 år undersøgt.

Studiet tyder på, at det mandlige kønshormon testosteron kan spille en rolle for, om kvinder har sexlyst eller ej. Men samtidig kan en bred vifte af både psykiske og sociale faktorer også spille ind på problemerne i soveværelset.

»Når vi studerer kvinders sexlyst, findes der ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle kvinder bliver generet af manglende lyst. Testosteron kan godt spille en rolle for kvinders sexlyst, men vi viser samtidig, at psykiske og sociale faktorer spiller en stor rolle,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen, som er læge og ph.d.-studerende på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København og førsteforfatter på den nye undersøgelse.

Begær er andet end biologi

Ifølge læge og professor i sexologi Christian Graugaard understreger den nye undersøgelse, at sex og lyst handler om meget mere end bare hormoner og biologi.

»Det er en vigtig påmindelse om, at nok er der masser af biologi på færde, men at seksualiteten er en kompleks affære, hvor det biologiske, det psykologiske og det sociale spiller intimt sammen.«

Derfor er sexlysten lav

Den nye danske undersøgelse peger på flere årsager, som kan spille ind på kvinders sexlyst. Herunder:

  • Kvindens niveau af kønshormonet testosteron.
  • Partnerens seksuelle funktionsevne (f.eks. rejsningsproblemer).
  • Depression eller mindre symptomer på depression.
  • Længden på parforholdet
  • Andre studier har fundet en sammenhæng mellem manglende sexlyst og det at have små børn i hjemmet, men det gjorde det nye danske studie ikke.
  • Andre studier har også tydet på, at økonomiske problemer, stress, og sygdom kan gå ud over sexlysten.

»Og denne kompleksitet bør naturligvis afspejle sig i både udredning og behandling af kvinder, som klager over manglende lyst,« siger professor Christian Graugaard, som ikke har været en del af den nye undersøgelse men forsker i seksualitet ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

Det nye studie bygger på undersøgelser af 428 danske kvinder, som endnu ikke er gået i overgangsalderen.

Målte testosteron i kvinderne

Forskerne bad kvinderne besvare en række spørgsmål om parforhold, psykisk trivsel og seksuel funktion – herunder om de oplevede lav sexlyst.

»Lav lyst er ikke nødvendigvis et problem for alle kvinder. Når vi snakker om lav lyst, så bliver det først klassificeret som en seksuel dysfunktion, når kvinden er generet af den lave sexlyst,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Oplysningerne om kvindernes sexlyst sammenlignede forskerne med blodprøver, som viste, hvor meget af kønshormonet testosteron kvinderne havde i blodet. Testosteron betegnes ofte som et mandligt kønshormon, men det produceres på helt naturlig vis i kvinders æggestokke og binyrerne – dog i mindre mængder end i mandekroppen.

»Vi ved, at kønshormonet testosteron er fysiologisk vigtigt for mænds seksuelle drive, men vigtigheden af testosteron hos kvinder er langtfra klarlagt,« fortæller professor Christian Graugaard.

Kvinder manglende lav sexlyst hormoner testosteron østrogen

Nogle undersøgelser tyder på, at i stedet for testosteron er det snarere østrogen, som styrer kvinders sexlyst. (Foto: Shutterstock)

Testosterons rolle for kvinders sexlyst er mudret

Udenlandske undersøgelser har imidlertid indikeret, at testosteron ikke kun har indflydelse på mænds sexlyst, men også på kvinders.

Da Sarah Wåhlin-Jacobsen for to år siden offentliggjorde sine første resultater, konkluderede de danske medier da også, at »testosteron giver kvinder lyst til sex« og »jo lavere niveau af testosteron, en kvinde har i kroppen, des mindre er hendes lyst til sex.«

Dengang havde Sarah Wåhlin-Jacobsen kigget på den samlede gruppe af kvinder og fundet ud af, at der var en sammenhæng mellem niveauet af testosteron i blodet og graden af sexlyst.

Men i den nye undersøgelse har hun zoomet ind på de kvinder, som bliver generet af lav sexlyst – altså dem, der kan klassificeres som seksuelt dysfunktionelle. Og her bliver billedet af testosterons rolle for kvinders sexlyst mere mudret.

Lav sexlyst hos kvinder

Manglende seksuel lyst er den hyppigste seksuelle klage blandt kvinder og ofte det vanskeligste at behandle

Der findes ingen ”normalværdi” for seksuel lyst, og lystoplevelsen varierer fra kvinde til kvinde og fra én livsfase til en anden.

Det er helt normalt hos både mænd og kvinder, at lysten mindskes, jo ældre man bliver.

Mangel på sexlyst kan hos nogle skyldes bivirkninger fra medicin, og generelt kan sygdom og psykisk sygdom gå ud over sexlysten.

Kilde: Sundhed.dk

»Når vi kun ser på den gruppe af kvinder, som har lav lyst og er generet af det, så ser det ikke ud til, at testosteronniveauet har nogen betydning. Her spillede længden på parforholdet og symptomer på depression en langt større rolle,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Østrogen kan også spille en rolle

Professor Christian Graugaard påpeger, at andre studier også stritter i lidt forskellige retning, og nogle undersøgelser tyder endda på, at i stedet for testosteron er det snarere kvindelige kønshormoner – østrogener – som styrer kvinders sexlyst.

Med andre ord har videnskaben altså endnu ikke helt styr på, hvordan forskellige hormoner spiller ind på kvinders sexlyst.

»Man bør være opmærksom på eventuelt lave testosteron-værdier, når kvinder klager over lystproblemer. Men man skal ikke rutinemæssigt igangsætte behandling med testosteron,« konkluderer Christian Graugaard.

Sexlyst afhængig af partneren

Den nye undersøgelse viser da også, at kvinders sexlyst kan være afhængig af partnerens evne til at præstere på lagnerne. Blandt kvinder i undersøgelsen viste det sig, at hvis deres partner havde seksuelle problemer – for eksempel problemer med at få rejsning – havde kvinden mindre sandsynlighed for selv at have problemer med sexlysten.

»Det er et lidt pudsigt fund. Kvinder, som rapporterede, at deres partner havde seksuelle problemer, havde halvt så stor risiko for selv at opleve nedsat sexlyst.«

»Vores hypotese er, at når partneren har seksuelle problemer, føler kvinden måske ikke, at hendes seksuelle behov bliver tilfredsstillet. Hun oplever en form for uforløst lyst og rapporterer derfor om høj lyst,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Kvinder manglende lav sexlyst hormoner testosteron østrogen følelser

Resultatet af den nye forskning er i tråd med tidligere studier, der har vist, at en kvindes følelsesmæssige trivsel er enormt vigtig for hendes sexlyst. (Foto: Shutterstock)

Hun tilføjer, at en anden forklaring på fundet kan være, at opfattelsen af, hvornår man har lav sexlyst, er meget subjektiv og afhængig af, hvor ofte vores partner har lyst til sex.

»Der er mange par, hvor manglende lyst hos kvinden måske ikke handler om, at hun har mindre sexlyst end normen. I stedet kan det handle om, at der er lyst-forskel. Hvis partneren har mere lyst end hende, så kan hun opleve, at hun har et problem,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Sindsstemning vigtig for sexlyst

Ifølge den nye undersøgelse er en anden vigtig faktor for kvinders sexlyst hendes psykiske tilstand. Det er velkendt, at depression og anden psykisk sygdom kan gå hårdt ud over sexlysten, men mindre psykiske problemer kan også spille en rolle på lagnerne, viser den nye undersøgelse.

Behandling af kvinders manglende sexlyst

Behandlingen af problematisk mangel på sexlyst afhænger af årsagen.

Vigtige elementer i behandlingen er information, åbenhed/dialog i parforholdet og eventuelt oplæring i seksualteknikker.

Livsstilsændringer kan være aktuelle i form af bedre stresshåndtering, tid nok til hvile, nedsat alkohol- og tobaksbrug og regelmæssig motion.

Medicinsk behandling har lille eller ingen effekt. Tilskud af testosteron har været forsøgt, og synes at have en vis effekt ved visse typer nedsat lyst (fx lystproblemer efter kirurgisk fjernelse af æggestokkene).

Sexologisk terapi (evt. i form af samlivs- eller parterapi) kan være på sin plads i vanskelige tilfælde.

Terapien kan ske på offentlige sexologiske klinikker, hos specialuddannede privatpraktiserende læge eller hos en terapeut, man selv finder og betaler for af egen lomme.

Kilde: Sundhed.dk

»Vi kiggede på kvinder, som kun havde milde symptomer på depression. Der kunne vi se, at selv en mild depression er en ret stærk risikofaktor for at have nedsat sexlyst,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Som beskrevet i denne artikel på Videnskab.dk viser Sarah Wåhlin-Jacobsens nye undersøgelse også, at kvinder i parforhold, som har varet flere år, har langt større risiko for at opleve lav lyst.

Overskud er nøglen til sexlyst

Resultatet af den danske undersøgelse stemmer fint overens med et stort amerikansk studie fra 2014, som undersøgte sexlysten hos mere end 3.000 kvinder i overgangsalderen. Her konkluderede forskerne også, at en bred vifte af fysiske, psykiske og sociale faktorer havde betydning for kvinders sexlyst og hyppigheden af onani.

»En kvindes følelsesmæssige trivsel og kvaliteten af hendes intime forhold er uhyre vigtige for hendes sexlyst,« lød det dengangfra en af forskerne bag undersøgelsen, dr. John F. Randolph Jr. Fra University of Michigan Medical School.

Ifølge Sarah Wåhlin-Jacobsen har andre undersøgelser også tydet på, at økonomiske problemer, stress, og sygdom kan gå ud over sexlysten. Med andre ord ser overskud ud til at være et nøgleord i forhold til sexlyst – om det så er overskud på bankkontoen, psykisk overskud eller overskud af de rette hormoner.

 

Kilder

  • “Androgens and Psychosocial Factors Related to Sexual Dysfunctions in Premenopausal Women”, 2017, Journal of Sexual Medicine
  • “Is there a correlation between androgens and sexual desire in women?* 2015, Journal of Sexual Medicine
  • Christian Graugaards profil (AAU)
  • Sarah Wåhlin-Jacobsens profil (Researchgate)
  • “Masturbation Frequency and Sexual Function Domains Are Associated With Serum Reproductive Hormone Levels Across the Menopausal Transition “, 2015, Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, DOI: https://doi.org/10.1210/jc.2014-1725
Derfor mangler kvinder sexlyst was last modified: marts 1st, 2019 by Jörn
5. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top