cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Månedlige arkiver

maj 2019

NatureStories

Her er verdens mest ildelugtende blomst

To eksemplarer af en af verdens største blomster var for nylig i fuldt flor på samme tid – til blandet fornøjelse for de besøgende. ‘Ligblomsten’, eller ‘Penisblomsten’, lugter af råddent kød, døde dyr og opkast.

Ved et heldigt sammentræf blomstrede to eksemplarer af verdens mest ildelugtende blomst samtidig – den ene i Paignton Zoo i Devon i det sydøstlige Storbritannien og den anden i Royal Botanic Gardens i Edinburgh.

Det er en meget sjælden begivenhed for titan arum-blomsten, der er hjemmehørende i det vestlige Sumatra – og for at det ikke skal være løgn, er et eksemplar på Cornel University i New York også begyndt at blomstre.

Forskerne identificerede for nylig det enzym, som spiller en nøglerolle i produktionen af rosernes behagelige duft. Titan arum – eller Amorphophallus titanium – er derimod kendt for sin stærke lugt, der minder om rådnende kød.

Som et øjenvidne i Edinburgh sagde: »Da blomstringen var på sit højeste i drivhuset, fik lugten vores øjne til at løbe i vand.«

Hvad er historien bag denne forunderlige plante, og hvorfor er den så ildelugtende?

Vi kan takke victorianerne for titum arum

Victorianerne var meget begejstrede for opdagelsesrejser.

Det var langt inde i, hvad vi i dag kalder Tanzania, at den amerikanske journalist Henry Morton Stanley i november 1871 (angiveligt) ytrede de berømte ord ‘Doctor Livingstone, I presume?’

Et par år senere i Sumatras regnskov blev der foretaget en lidt mindre betydningsfuld – og meget mere ubehagelig – opdagelse. Odoardo Beccari, en botaniker fra Firenze, blev den første vesterlænding, som observerede verdens mest ildelugtende plante.

Han sendte frø og rodknolde hjem, og nogle af frøene fandt vej til Kew Gardens i London. Det var her, Amorphophallus titanium blomstrede for første gang i Vesten i 1889. Planten har faktisk en britisk slægtning i den plettede arum Arum maculatum, som også vokser i Danmark.

Blomsten kan lugtes på 800 meters afstand

Det kræver stor tålmodighed at dyrke Amorphophallus titanium. Planten blomstrer uregelmæssigt med flere års mellemrum. Den har en kæmpe underjordisk rodknold, der kan veje op til 75 kg og producerer ét stort blad, der kan blive op til 6 meter højt.

Titan arum, populært kaldet Ligblomsten, er en dækfrøet plante i Amorphophallus-slægten med en af verdens største blomsterstande. Den er kendt for sin stærke lugt, der minder om et rådnende dyr.
(Foto: WikimediaCommons/US Botanic Garden)

En gang imellem producerer den en kæmpe blomsterstand, som kan blive op til 3 meter høj med små individuelle, maskuline og feminine blomster ved plantens fod, der er omgivet af et stort grønt kronblad kaldet ’spathe’.

Det sker i gennemsnit kun hvert 10. år. Men når det endelig sker, ved man det. Det siges, at blomsten kan lugtes på en afstand af 800 meter.

 

Titan arum er forklædningens mester

Planten er også er kendt under navnet ‘ligblomsten’ på grund af sin ildelugtende duft. Lugten skaber illusionen af et rådnende kadaver, hvilket tiltrækker ådselsædende biller, som lokkes ind i blomsten og bestøver den.

Blomstens ’spathe’ er grøn på ydersiden, mens blomsterhovedet er rødt, så det ligner kød. Planten er meget snedig – når den blomstrer, bliver den 36 grader varm, hvilket får molekylerne til at sprede sig gennem fordampning. Det forstærker forestillingen af ‘varmt kød’.

Insekterne kravler over blomstens spathe og lægger deres æg i, hvad de tror er råddent kød. Undervejs i processen overfører de pollen, som så bestøver planten.

 

Molekylerne bag stanken er blevet identificerede

Få nogle år siden identificerede forskerne ved Kew Gardens hvilke molekyler, der er anvarlige for den frygtelige stank af rådnende kød, døde dyr og et strejf af opkast.

Det viste sig, at molekylerne dimenthyl disulfid (DMDS) og dimenthyl trisulfid (DMTS) har hovedansvaret for stanken.

Begge har været kendt i laboratorierne gennem flere år – og de lugter aldeles forfærdeligt.

 

Små mængder af de stinkende molekyler findes også i øl

I små mængder fungerer molekyler som DMDS og DMTS som den ‘fordærvede’ smag i øl (DMDS er et biprodukt af gæringsprocessen).

Forskerne undersøgte forskellige arter af Amorphophallus-slægten, heriblandt titan arum og fandt, at de fleste producerer DMDS og DMTS.

Fakta

I 2003 fik Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum i København foræret en Amorphophallus titanum af Bonns Botaniske Have. Efter ni års venten blomstrede planten for første gang i Danmark 21. juni 2012. Da der kan gå op til 15 år mellem blomstringerne, var det en lille sensation, da den igen i juli 2014 efter kun to år blomstrede igen. I den botaniske have i Denver, USA, har en Amorphophallus titanum netop blomstret (21. august 2015) – det tiltrak op mod 25.000 mennesker alene i dagene op til begivenheden. Det var første gang, den 13 år gamle plante foldede sig ud.

Nogle af arterne bruger også andre molekyler, organiske syrer som dem, man kan finde på ’svedig hud’, såvel som indol – et molekyle, der tildels er ansvarlig for lugten i menneskelige ekskrementer.

Det er ikke den eneste plante, der lugter sådan. Forskerne, der undersøgte den sydafrikanske blækspruttesvamp (Clathrus archeri), opdagede, at den producerede dimethyl disulfid – præcis på samme måde som et stykke råddent kød eller en død rotte.

 

Molekylerne hjælper svin og hunde til at finde trøfler

En anden arum (Helicodiceros muscivorus) er kendt som ‘død-hest-arum’ – du kan nok gætte dig til hvorfor. Den findes i Sardinien og på Korsika.

Planten producerer dimenthyl sufid (DMS), DMDS og DMTS for at tiltrække spyfluer. Dimethyl sulfid er en lugt, vi alle kender. Den er en del af svovlkredsløbet og er ansvarlig for ‘duften af havet’.

Det er også dimenthyl sulfid, som grise og hunde tiltrækkes af, når de leder efter de sorte trøfler i visse dele af Frankrig.

DMDS og DMTS er forbundet med duften af de hvide italienske trøfler.

Så det er ikke lige Amorphophallus titanium, man har i tankerne, når man siger: ‘Sig det med blomster’. Disse blomster råder over et overflødighedshorn af utrolige dufte, der bringer glæde og griber fat i de følelser, som ord ikke kan nå.

Sam Cotton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The ConversationOversat af Stephanie Lammers-Clark

Her er verdens mest ildelugtende blomst was last modified: april 28th, 2019 by Jörn
6. maj 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturekristendomStoriestanker

Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi

Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie.

Nogle dele af verden har i århundreder haft blomstrende handel og økonomisk velstand, mens andre altid har været tilbagestående.

Hvorfor? Spørgsmålet har optaget økonomer i evigheder.

Nu viser dansk forskning, at op til 2.000 år gamle veje, opført af romerne i antikken, kan forklare, hvorfor nogle områder i et land eller en region i flere hundrede år har haft økonomisk vækst, mens andre områder ikke er fulgt med.

»Vi dokumenterer, at antikkens vejnet har haft en vedvarende betydning for den økonomiske udvikling helt op til i dag,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Romernes vejnet var 80.000 kilometer

Romerne byggede et avanceret vejnet, som forbandt vigtige militære baser i deres gigantiske rige, der strakte sig over store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten: I år 117, hvor Romerriget peakede, havde de opført 80.000 kilometer vejbaner, estimerer forskere.

I de områder af Europa, hvor romerne byggede det tætteste vejnet, er der stadig den dag i dag flest hovedveje og mest økonomisk aktivitet, viser Carl-Johan Dalgaard og kollegernes analyser, som endnu ikke er publiceret, men som allerede har vakt opsigt blandt økonomer.

»Det er et fascinerende studie lavet af nogle af de førende udøvere af den type forskning i Skandinavien. Et glimrende eksempel på forskning, der dokumenterer den historiske udvikling bag den nutidige økonomiske situation,« lyder det fra Paul Richard Sharp, der er professor i økonomi på Syddansk Universitet.

Forskernes fremgangsmåde er ’state of the art’, siger Phillip Schröder, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Økonomi:

»Det er en udfordring for os økonomer at forklare, hvorfor nogle dele af verden i århundreder har været rige, mens andre har været tilbagestående. Her har vi et rigtig godt bud på en forklaring,« siger Phillip Schröder.

Målt i enkelte lande

Forskerne har ikke kigget på økonomiske forskelle mellem lande, men på variationen i den økonomiske aktivitet i de lande eller regioner, hvor romerne byggede veje.

Der kan altså sagtens være meget økonomisk velstand i lande, der ikke havde romerske veje. Men i de lande, der tilhørte Romerriget, er velstanden størst omkring antikkens hovedveje.

Romerrigets infrastruktur er digitaliseret

Økonomer har længe været klar over, at infrastruktur spiller en rolle for et lands økonomiske udvikling, men det er ny viden, at vejnettet kan have en effekt, der strækker sig over tusindvis af år.

Forskerne fra Københavns Universitet er nået frem til deres opsigtsvækkende resultater ved at studere kort over Romerrigets veje. Kortene findes i en digital database på Harvard University i USA.

For at finde ud af, om de romerske veje har betydning for økonomien i dag, har forskerne sammenlignet kortene med mål for den nuværende økonomisk aktivitet i de områder, der i sin tid tilhørte Romerriget.

Forskerne har kigget på:

  • Satellitbilleder af nattelys taget i 2010. Mængden af nattelys er en anerkendt metode til at måle økonomisk aktivitet i et område: Jo mere nattelys, desto mere økonomisk udvikling.
  • Kort over nutidens centrale veje i de områder, der var en del af Romerriget. Jo flere veje, desto mere handel.
  • Befolkningstætheden i de pågældende regioner. Jo flere mennesker, desto mere økonomisk aktivitet.

Forskerne fandt en klar sammenhæng.

»De steder i Europa, der havde romerske veje, er også de områder, hvor vi den dag i dag ser det tætteste vejnet. Det er de områder, der er mest oplyst om natten, og hvor der bor flest mennesker,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Sattelit-billede af nattelys i 2010. De gule linjer markerer grænsen af Romerriget. De røde linjer er romernes vejnet. (Foto: Carl-Johan Dahlgaard)

Svært at skelne korrelation fra kausalitet

Forskerne stoppede dog ikke ved det. For selv om der er en sammenhæng (korrelation) mellem romernes vejnet og nutidens økonomiske aktivitet, betyder det ikke nødvendigvis, at der er kausalitet, altså, at det ene medfører det andet: At romernes infrastruktur grundlagde nutidig velstand.

Måske hænger det sammen med, at romerne byggede deres veje i områder med god landbrugsjord, adgang til vandveje eller med andre fordele, der den dag i dag har betydning for et områdes økonomi.

I så fald er det ikke nødvendigvis romernes vejnet, men noget andet – for eksempel adgang til vand – der har medført den vedvarende økonomiske aktivitet.

Uventet drejning: Hjulets udbredelse hjalp forskerne

Forskerne lavede derfor statistiske analyser, hvor de justerede for en lang række af den slags faktorer, der kan spille ind.

»Men selv om man på den måde justerer for alt, man kan komme i tanke om, vil man altid sidde tilbage med en fornemmelse af, at der er noget, man ikke har taget højde for, og vi vidste, at vi ville få kritik for det,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Og her tager forskningsprojektet en uventet drejning:

En spøjs historie om hjulets udbredelse hjalp forskerne med at dokumentere, at der højst sandsynligt er en årsagssammenhæng mellem romernes vejnet og nutidens økonomiske velstand.

Romernes veje blev forsømte

Romerriget omfattede som bekendt ikke kun store dele af Europa, men også dele af Mellemøsten og Nordafrika.

Netop i Mellemøsten og Nordafrika blev romernes vejnet forsømt, efter Romerrigets fald i det 4. århundrede, fordi befolkningen gik væk fra at bruge transportmidler på hjul.

På daværende tidspunkt gik befolkningen i Nordafrika og Mellemøsten over til at bruge kamelkaravaner til at transportere varer i stedet for de oksekærrer, som romerne havde brugt.

Hjulets dalende popularitet i regionen betød, at romernes vejnet blev forsømt.

»Hjulet kom først tilbage til Nordafrika og Mellemøsten i nyere tid, da bilen blev opfundet. De nye veje i regionen blev opført andre steder end romernes veje,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Forsømmelsen af det romerske vejnet afspejler sig i forskernes analyse: I modsætning til Europa er der i Nordafrika og Mellemøsten ikke en sammenhæng mellem det antikke vejnet, nutidens infrastrutur og variationen i den økonomiske aktivitet forskellige steder i regionen.

Romernes veje har altså ingen forbindelse til nutidens økonomi i de regioner, hvor vejene blev forladt, fordi vogne på hjul blev afløst af andre transportmidler. Til gengæld ses en klar sammenhæng i Europa, hvor de romerske veje fortsat blev brugt efter imperiets fald.

Infrastruktur er drivkraft for vækst

Hjulets forsvinden i Mellemøsten og Afrika understøtter således på underfundig vis forskernes tese om, at romernes vejnet har været med til at grundlægge nutidens økonomiske aktivitet.

»Det tyder på, at de her offentlige infrastrukturelle goder, man har investeret i historisk, kan være en væsentlig drivkraft for vedvarende økonomisk velstand,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Carl-Johan Dalgaard og kollegerne har fremlagt deres resultater på en række konferencer i udlandet og har fået en masse positive tilbagemeldinger. Studiet er i øjeblikket på vej til at blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Kilder

  • Carl-Johan Dalgaards profil (KU)
  • Paul Richard Sharps profil (SDU)
  • Phillip Schröders profil (AU)
  • Anne Ringgaard – Journalist
Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
3. maj 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturepolitikStories

Drømmen om et grænseløst Europa skubbet i baggrunden: Grænserne er vendt tilbage

Efter drømmene om grænseløshed fylder grænser igen meget. Nogle forlanger nye, andre vil have gamle tilbage, og atter andre så helst, at de helt forsvandt. Men grænser er ikke bare grænser, og det er svært at finde én fællesnævner for de mange variationer.

Med den såkaldte flygtningekrise er grænser vendt kraftigt tilbage til den politiske dagsorden i Europa.

Flere steder er de indre grænser blevet midlertidigt genindført, og de ydre grænser er emne for en hed debat, hvor Middelhavet, der afgrænser Europa fra Mellemøsten og Asien, fremstår som et stort åbent sår.

Udviklingen betragtes mere og mere som et neonationalistisk brud med den liberale ånd, der har behersket Europa siden 1989.

Murens fald et symbol på en grænseløs verden

Allerede samtiden opfattede Berlinmurens fald som symbolet på et verdenshistorisk opbrud. Muren gennem den gamle, tyske hovedstad havde i en menneskealder været et dramatisk billede på den hårde grænse mellem øst og vest, der prægede årtierne efter 2. verdenskrig.

Murens fald signalerede for de fleste mennesker en forandring til en åben og mere dynamisk verden. Det sovjetiske magtsystems kollaps udløste en entusiastisk begejstring og en overbevisning om, at grænser lod sig overvinde og i virkeligheden hørte fortiden til.

En forestilling om grænseløshed vandt indpas og gik hånd i hånd med ideerne om globalisering. Den var ikke kun abstrakt.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

I den Europæiske Union blev der med Schengen-samarbejdet realiseret åbne grænser i et voksende antal europæiske stater.

EU’s ‘fire friheder’ – arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og investeringernes frie bevægelighed – flyttede i bogstavelig forstand grænser. Økonomiske transaktioner og handlen med varer blev gjort langt lettere. EU-borgerne fik mulighed for at rejse, finde job og bosætte sig i et andet land i et hidtil ukendt omfang.

Ideen om, hvad en grænse er, udvikler sig hele tiden. Det er ikke kun bevæbnede soldater langs grænselinjen. (Foto: Shutterstock)

Nye grænser efter Murens fald

Paradoksalt nok udløste grænsernes tilsyneladende forsvinding voksende interesse netop for grænser.

Forskere inden for en række discipliner gjorde dem til genstand for undersøgelser. De opdagede nye aspekter og fandt hurtigt mange belæg for, at grænser bestemt ikke var forsvundet.

Grænseforskningen satte således allerede i 1990’erne spørgsmålstegn ved forestillingen om det grænseløse Europa.

Den påpegede, at der faktisk blev ved med at komme nye grænser til, og at de antog mange former, som ikke tidligere var blevet udforsket.

Gamle forestillinger om grænser blev udfordret af konfrontationen med nye sikkerhedstrusler som den internationale terrorisme, men også gennem teknologiske nybrud som eksempelvis biometriske teknologier, satellitter og droner, der skabte helt nye muligheder for at overvåge og kontrollere mennesker og territorier.

Traditionelt fokuserede grænseforskning på politiske skel mellem folk og stater.

Krige og flytning af grænser spillede en fremtrædende rolle, og det var grænsen som en markering af statsmagten, der stod i forgrunden. Nu modtog forskningen nye impulser i kølvandet på Schengen-aftalen og fremmet af den stedse mere globaliserede økonomi.

De kom ikke mindst fra arbejdsmarkedsforhold, samhandel og informationsudveksling.

Grænser set fra et menneskeligt perspektiv

I de seneste år er problemstillinger om migration og mobilitet på tværs af grænserne kommet til. Nutidens grænseforskere vælger langt oftere at se på grænser med andre øjne – ikke mindst fra de berørte menneskers perspektiv.

Derfor rykker grænsernes følger for samfundet, for handlen, kontakter og grænseoverskridende samarbejde ofte i forgrunden. Det er spændende perspektiver, som dog ikke må skjule, at grænser stadig i sidste ende er udtryk for magt og territorial kontrol.

Bevægeligheden over de europæiske grænser og fjernelsen af fortidens grænsekontrolanlæg gav grænser en mindre håndfast betydning.

Desto stærkere virkede den nye udvikling tilbage på andre dele af staten og samfundet, der blev konfronteret med omverdenen på en helt ny måde. Det blev åbenbart, at grænser ikke bare kunne forstås som skillelinjer mellem de enkelte lande.

Mange sammenhænge i de samfund og især de grænseregioner, de berørte, blev påvirket. Grænser giver nogle mennesker sikkerhed, mens de for andre begrænser deres udfoldelsesmuligheder.

De adskiller på samme tid mennesker og skaber muligheder for handel og udveksling. Hvad, der er billigst på den ene side af grænsen, bliver genstand for grænsehandel – eller smuglervirksomhed. Dette aspekt ved grænser kendes overalt.

grænser europa romerriget kort

Det romerske riges grænser er bare et eksempel på dynamiske grænser, da romerriget hele tiden var i udvikling. (Foto: Shutterstock)

Grænserne forandrer sig blot

Grænser viser sig således ved nærmere betragtning at være foranderlige og dynamiske størrelser, der gennem historien konstant har været i bevægelse og skiftet betydning. Denne foranderlighed er vigtig at være opmærksom på, fordi de grænser, der i mellemtiden er forsvundet, i mange tilfælde bliver ved med at kunne spores.

I Europa er et af de bedste eksempler den grænse, som romerne trak tværs gennem kontinentet. Den viser kun få steder sammenfald med moderne statsgrænser, men i alle de lande, den gennemløber, er den til stede eksempelvis i kultur, sprog og religion.

De mange nye perspektiver på grænser kombineret med en mere traditionel tilgang gør det åbenlyst, at grænseforskning ikke er et emne, der lader sig begrænse til et enkelt fagområde.

Grænseforskning må i sagens natur være interdisciplinær og inddrage forskellige discipliners metoder og tilgange, hvis resultatet skal blive overbevisende. De stedse skiftende problemstillinger fører ofte til, at der må hentes viden fra nye områder.

Eksempelvis er erkendelser og erfaringer fra migrationsforskning i dag af stor betydning, hvis grænseforskere skal undersøge aktuelle udviklinger for de europæiske ydergrænser og flygtningestrømme fra ikke-europæiske lande.

Her er der igen tale om et aspekt, som kun blev berørt af et fåtal i grænseforskningen for blot ganske få år siden.

Grænseforskningen er udfordret af det tempo, hvormed verden forandrer sig.

Mens forskerne er optaget af at undersøge Schengen-samarbejdets konsekvenser, har Europas ydre grænser tiltaget sig en stor opmærksomhed, Brexit-beslutningen åbner helt nye scenerier og det er blevet stadig mere klart, at slet ikke alle mennesker ser grænsers forsvinding som noget positivt.

Neonationalismens drøm om igen at opruste grænserne med bomme, faste kontrolposter, mure og afspærringer viser, at grænseforskningens problemstillinger ganske som grænserne selv ikke forsvinder, men blot forandrer sig.

Grænser i går, i dag og i morgen

Center for Grænseregionsforskning på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet fortsætter en lang tradition for interdisciplinær forskning i europæiske grænser og grænseregioner.

I bogen ‘Europas grænser’ giver forskerne i antologiform en række eksempler på grænsers betydning og foranderlighed i går, i dag og i morgen.

Den dansk-tyske grænse behandles også, men perspektivet er i høj grad europæisk og inddrager eksempler fra Middelhavsområdet, fra det forhenværende Jugoslavien, Centraleuropa og Tyskland. Bidragene præsenterer forskellige tilgange og problemstillinger.

De europæiske grænsers historiske udvikling og den fortsatte betydning af forsvundne historiske grænser repræsenterer den historiske tilgang, men derudover analyseres aspekter som migration, grænseoverskridende samarbejde, grænsekonflikter mellem stater og flydende grænser mellem øst og vest.

Mange mennesker i nationale mindretal føler, at de lever på den forkerte side af grænsen, andre arbejder på at opbygge og styrke grænser til naboerne, mens en mere antropologisk tilgang undersøger, hvad grænser betyder for hverdagslivet i et grænseland, der kun i en forholdsvis kort periode har været delt mellem forskellige stater.

Alle antologiens bidrag illustrerer problemstillingerne omkring grænser med konkrete eksempler fra forskellige tider og forskellige europæiske kontekster.

Kilder
  • Dorte Jagetic Andersens profil (SDU)
  • Steen Bo Frandsens profil (SDU)
  • ‘Europas grænser’, Aarhus Universitetsforlag (2018)
  • ‘Fences and neighbours in the postmodern world: boundary narratives in political geography’, Newman & Paasi, Progress in Human Geography (1998), DOI: 10.1191/030913298666039113
  • ‘Inclusion, exclusion and territorial identities: the meanings of boundaries in the globalizing geopolitical landscape’, Paasi, Nordisk Samhällsgeografisk Tidskrift (1996)

 

Drømmen om et grænseløst Europa skubbet i baggrunden: Grænserne er vendt tilbage was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
1. maj 2019 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top