cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Månedlige arkiver

september 2019

CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Insekter verden over er pressede, fordi mennesket insisterer på at dyrke jord og skov eller lægge asfalt. Spørgsmålet er, hvad udviklingen kommer til at betyde.

Op mod 40 procent af Jordens insektarter er truet af udryddelse.

På fire årtier er antallet af insekter i regnskoven styrtdykket. I 1970’erne var tallet 10-60 gange højere end i dag. Firben, frøer og fugle – som spiser insekter – er gået tilsvarende tilbage i samme periode.

Flere studier og en grundig rapport fra en forskergruppe under FN har de seneste måneder skabt fokus på, at verdens insekter lider.

»Det er både arter og antallet af de enkelte populationer, som er i tilbagegang. Det er bekymrende,« mener Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Bier, sommerfugle og biller lider

Ifølge studierne er det især arter af sommerfugle, møl, bier, hvepse, myrer og biller, som er hårdt ramt. En tommelfingerregel er, at jo mere afhængig et insekt er af en enkelt plante, des hårdere ramt er det.

En udbredt bekymring er, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter.

Frygten er, at det i værste fald kan gøre det svært for mennesker at skaffe føde fra frugter, bær og måske også visse dyr, som vi ellers er vant til at spise.

Langt fra alle forskere deler den frygt. Det vender vi tilbage til.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vi vil død og pine bestemme alt

Forskerne er til gengæld helt enige om, at den vigtigste årsag til insekternes tilbagegang er, at vi mennesker fjerner deres levesteder.

Vi fælder træer, dræner vandløb og sløjfer grønne områder for at dyrke landbrug eller bygge byer.

De færreste insekter trives med store vidder af korn, træer eller asfalt, hvor der kun er ganske få oaser med læhegn eller krat, hvor de kan samle kræfter og næring.

»Vi vil guddødeme bestemme, hvad der skal foregå på hele landterritoriet. Det helt store problem er, at vi ikke er villige til at give kvadratmeter fra os, men at vi i stedet insisterer på at lave aktiviteter som skovbrug, landbrug og fiskeri, selv i fredede områder,« konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi vil hjælpe insekterne, handler det mest om, hvor og hvor meget vi vælger at LADE VÆRE MED at dyrke de aktiviteter. Det er kernen og essensen,« mener Rasmus Ejrnæs.

I en senere artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvordan du kan være med til at sikre insekterne flere og bedre levesteder.

Allerede nu kan du melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Her bliver delt og debatteret gode råd til at gøre verden til et bedre sted.

Derfor er insekter truede

De største og grundigste studier lægger sig helt i samme spor som de danske forskere.

De vigtigste årsager til pres på insekterne er ifølge en stor gennemgang fra april 2019 i prioriteret rækkefølge:

  1. Mangel på levesteder
  2. Forurening, især fra gødning og sprøjtemidler
  3. Biologiske faktorer som giftige bakterier, vira og mikroorganismer og invasive arter
  4. Klimaforandringer (i troperne, ikke i egne som Danmark med mildere klima)

Mens de to danske forskere er grundlæggende enige i de tre første punkter, tvivler Rasmus Ejrnæs på, at klimaforandringer virkelig får insekter til at gå tilbage.

»Der er enormt meget redundans i naturen. Forsvinder én art, vil andre udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Hvis regnskoven bliver varmere eller koldere, vil visse insekter flytte eller dø, men andre vil rykke ind,« siger Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie chokerer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Insektstudier har store mangler

I det hele taget understreger Rasmus Ejrnæs, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange studier af insekter har store mangler.

Enten har man ingen historiske data at sammenligne med, eller også indsamler man så at sige insekter i bunker.

Forskerne kalder det biomasse; et udtryk for den samlede vægt eller det samlede omfang af insekter. Det giver et groft og usikkert billede af, hvordan verdens insekter har det.

Red Verden, Facebook, Videnskab.dk

Medlemmer af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden giver deres bud på, hvad vi bør fokusere på for at redde verden. Du er selv meget velkommen til at melde dig ind.

I Danmark er vi enormt gode til at indsamle data om mennesker, vores sygdomme og hvad vi kommer ud for i vores liv. Men vi har slet ikke samme overblik over insekterne.

Man har kun i enkeltstående tilfælde overblik over udviklingen inden for en enkelt art. Det skyldes blandt andet, at det er besværligt og dyrt at kategorisere hvert enkelt insekt, der bliver indfanget i et projekt.

Insekt-fald vil næppe påvirke mennesker

Kun i enkelte lande som Holland, England og Tyskland har man i årevis samlet ordentlige data.

Her er der tradition for, at private gør en stor indsats for at hjælpe forskerne med at registrere insekter – kaldet citizen science eller borgervidenskab.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

I de tre lande er det tydeligt, at visse arter af bier og andre store insekter går tilbage; en tendens, man også har observeret i andre lande. Men hvor meget det kan bredes ud til andre insekter, og om det samme gælder i Danmark, kan vi ikke vide med sikkerhed.

Bedre insekt-analyser

To metoder kan gøre det lettere at få styr på verdens insekter:

  1. DNA fra insektprøver
  2. Billedgenkendelse

Begge metoder sammenligner nye data med gamle. De har ifølge Rasmus Ejrnæs vist lovende tegn. Problemet lige nu er, at der ikke er så mange data at holde nyt materiale op mod. Men det kan komme, i takt med at metoderne bliver mere udbredt.

Hvis du selv vil lege med at identificere insekter, andre dyr eller planter, kan du prøve appen »iNaturalist«. Den bruger netop billedgenkendelse.

Derfor er der ifølge Rasmus Ejrnæs heller ingen grund til at frygte, at vi pludselig hverken kan få frugter eller bær, eller at planter og dyr vil dø eller kollapse på stribe og efterlade jorden udpint som et område i havet med iltsvind.

»Jeg går meget ind for, at man skal være en lille smule skeptisk. Vi mennesker er utroligt gode til at finde mønstre. Hvis vi frygter, at økosystemer bryder sammen, så ser vi efter det og får det bekræftet.«

»Men der skal rigtigt meget til, før et økosystem bryder sammen, så man skal være skeptisk. Jeg tænker, at vi har brug for flere og bedre undersøgelser, før vi kan sige noget om konsekvenserne for natur og mennesker,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren henviser som eksempel til et studie, som konkluderer, at de mest truede bier sjældent er blevet set bestøve afgrøder, som mennesker er afhængige af.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Vi har oplevet værre end insekters forsvinden

Rasmus Ejrnæs bemærker, at der tidligere er sket langt større omvæltninger i naturen, end at insektarter er blevet udryddet.

Vigtigst af alt har vi for tusinder af år siden fjernet store planteædere fra naturen – om vi så taler urokser, elefanter eller vilde heste – så vi i stedet kunne dyrke jorden.

»Det er en meget større ændring, som har betydet meget mere for økosystemerne end insekter. Efter vi har udryddet de store dyr, spiser ingen planterne længere. Det har formentlig betydet, at vi har mange flere snegle, bænkebidere og andre dyr, som spiser visne planter,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Det har jo ikke betydet, at økosystemerne ikke fungerer. Kig ud. Der vokser planter, der er dyr, der er frigørelse af næringsstoffer, mulighed for liv. Men det ser helt anderledes ud, end det ville gøre, hvis mennesket ikke havde blandet sig.«

»Det er det samme, der vil ske, hvis insekter forsvinder. Intet vil bryde sammen, men vi får en fattigere natur. På den måde er det vores uvilje mod at give naturen fri, der begrænser den. Det er sgu ikke, at vi mangler flyvende insekter,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Kan naturen følge med i rette tempo?

Annette Bruun Jensen er principielt enig med Rasmus Ejrnæs i, at verden nok skal klare sig uden visse insektarter. Men en vigtig faktor lige nu er, at det lader til, at insekter forsvinder i meget høj hast.

»Kigger man på den måde, vi dyrker landbrug på i dag, har vi ikke så meget biodiversitet. Vi har én mark, én afgrøde, og så kommer der insekter ind, som hurtigt kan opblomstre enormt. Det kan være bladlus, som suger plantesaft, og planterne producerer så ikke længere det, de skal.«

»Måske kommer andre insekter til og er med til at regulere det, så naturen bliver ved at arbejde. Men jeg vil være nervøs for, om den i dette tilfælde kan arbejde hurtigt nok. Det er spørgsmålet, hvor hurtigt de tilpasninger kan ske i forhold til konsekvenser for os eller biodiversiteten,« lyder det fra Annette Bruun Jensen.

Blomster, bier, bestøvning, byer, anbefaling, forskning, videnskab, klima, biodiversitet, insekter, levesteder

Hvis vi vil have både byer og bier, skal vi give mere plads til blomster i kolonihaver, villahaver, vejsider og parker, konkluderer et forskerhold, som har simuleret, hvordan bestøvere som bier og svirrefluer ville reagere på ændringer i store byer. Læs mere om mulige løsninger på insekternes problemer i en anden artikel på Videnskab. (Foto: Shutterstock)

Sæt pris på livet for livets skyld

De to forskere er enige om, at den grundlæggende debat om insekterne bør handle om værdien af at have en mangfoldighed af planter og dyr – høj biodiversitet.

Om det er rigtigt, at mennesket kommer til at lide, hvis visse arter af bier forsvinder, er mindre vigtigt. (Et synspunkt, der gennem årene er bakket op af blandt andet en leder i tidsskriftet Conservation Biology.)

Høj biodiversitet giver generelt god balance i naturen, påpeger Annette Bruun Jensen. Hvis en art går lidt tilbage, kan en anden art overtage opgaverne.

Rasmus Ejrnæs kommer med en filosofisk tilføjelse: Vi bør også have en grundlæggende respekt for liv.

»Tror man, at man kan begrunde livet med, at det skal være nyttigt, har man jo ikke fattet en disse af det mirakel, det er, at der er liv på Jorden som det eneste kendte sted i universet. Verden bliver et fattigere sted, hvis vi begrænser den livsudfoldelse ved at kræve, at alt skal være nyttigt og planlagt.«

»Det er naturligt, at vi dyrker landbrug og andet som mennesker, for vi har skullet overleve. Men skal man mere end det og også leve et rigt liv, så hører den der biologiske mangfoldighed og skabelsesproces med til et rigt liv,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Samme synspunkt har en forsker i biologisk mangfoldighed luftet for nylig i en artikel på Videnskab.dk om en stor rapport om verdens biodiversitet.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, i artiklen.

Du kan få gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe bedre forhold for insekterne i en senere artikel på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Kilder

  • Annette Bruun Jensens profil (KU)
  • Rasmus Ejrnæs’ profil (AU)
  • Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation (2019). https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
  • Climate-driven declines in arthropod abundance restructure a rainforest food web. PNAS (2018). https://doi.org/10.1073/pnas.1722477115
  • Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)
  • Delivery of crop pollination services is an insufficient argument for wild pollinator conservation. Nature Communications (2015). doi: 10.1038/ncomms8414
  • Payment for Ecosystem Services and the Challenge of Saving Nature . Conservation Biology (2009). https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2009.01271.x
  • Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology & Evolution (2010). https://doi.org/10.1016/j.tree.2010.01.007
  • Gratis e-bog om Danmarks insekter (SNM)

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder? was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
30. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

Alle EU-lande skal være i gang med at beregne værdien af deres lokale økosystemer. Dele af de britiske beregninger er netop blevet publiceret, og en række andre lande er også i gang. Men i Danmark er der ikke sket så meget.

Lysegrønne bøgeblade, der risler i vinden. Iskoldt drikkevand tappet direkte fra hanen. Grøntsager, frugt og korn, sprængfyldte med vitaminer fra næringsrig jord.

Natur øger vores velvære, vores sundhed og endda vores økonomi, har EU-kommissionen erkendt. Derfor har den vedtaget, at alle medlemslande bør lave en grundig videnskabelig kortlægning af de værdier, de enkelte lande får fra deres lokale økosystemer.

Målet er at kunne vurdere, hvor stor værdi økosystemerne har for Europas velfærd, og det er et af de primære indsatsområder i EU’s Biodiversitets Strategi, som i første omgang løber til 2020.

Dansk natur er nul kroner værd

Efter planen skal EU-landene være startet med at kortlægge deres lokale økosystemer i 2014, men til den tid kan Danmark næppe levere et tilfredsstillende stykke arbejde, som på sigt kan give videnskabeligt grundlag for, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på naturområdet, siger to danske professorer. For Danmark er stort set ikke gået i gang med at organisere det omfattende forskningsprojekt.

»De danske politikere synes åbenbart ikke, at vores biodiversitet er vigtig, men når de ikke prioriterer det, siger de indirekte, at dansk natur ikke har værdi – de værdisætter den til nul kroner. Men det er nok en fejl, for i bund og grund er vi afhængige af naturen, også økonomisk,« siger professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

»Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på,« fortsætter han.

Det danske sløvsind på naturområdet og Carsten Rahbek vender vi tilbage til.

Tværfaglig kortlægning af Englands økosystem

I lande som Sverige, Tyskland, Spanien og Portugal er forskere i fuld gang med at analysere biodiversitetens fremtid, og engelske miljøøkonomer har netop publiceret deres del af en omfattende tværfaglig kortlægning af de engelske økosystemer og deres fremtidige biodiversitet.

Den danske professor i miljøøkonomi Mette Termansen arbejdede i England, da kortlægningen blev påbegyndt, og hun er medforfatter på en artikel, der handler om den økonomiske værdi af Englands biodiversitet og økosystemer. Artiklen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, er bare en lille del af den nok mest omfattende kortlægning af et lands økosystemer, der nogensinde er lavet, fortæller hun.

»Omkring 500 engelske forskere fra forskellige universiteter og fagområder har sat sig sammen og har lavet en helhedsorienteret analyse af, hvad de ved om deres økosystemers betydning for menneskets fremtidige velfærd. Det er en meget omfattende national analyse,« siger Mette Termansen, der er professor på Århus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

Økosystemets tilstand og velfærden

Fakta

De engelske miljøøkonomer har beregnet, hvordan man kan øge værdien af Storbritanniens økosystemer. På baggrund af beregningerne anbefaler de i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskift Science en række tiltag, som kan sikre, at økosystemets værdi bliver bevaret:

– Økosystemets overordnede værdi bliver reduceret, hvis politikerne alene lader markedspriser på fødevarer bestemme, hvordan landbrugsarealer skal udnyttes. Derfor bør politikerne blive bedre til at planlægge, hvordan man bedst udnytter landbrugsarealerne på en bæredygtig måde. Derved kan de opnå en værdi, der øger menneskets velfærd, og som er stor nok til at kompensere for landbrugets eventuelle tab. (Se hvordan miljøøkonomer definerer økonomi i sidehistorien under artiklen.)

– Politiske tiltag, som skal sikre biodiversitet, bør være målrettede, så de passer til et lands lokale områders forskellige vegetationer og økosystemer. Målrettede indsatser fører ikke til store økonomiske tab, men de er afgørende for bevarelsen af vilde arter.

– Hvis England omdanner nogle få landbrugsarealer til åbne rekreative naturområder, vil det føre til et mindre økonomisk tab i landets landbrugsproduktion, og den velfærdsværdi i form af eksempelvis sundhed og øget velvære, som befolkningen får ud af de rekreative områder, er langt større end landbrugets tab.

Ikke bare naturvidenskabelige forskere, men også eksempelvis økonomer, politologer og sociologer har været med til at lave analyser af, hvilke konsekvenser klimaforandringer, landbrugsproduktion og andre menneskelige aktiviteter har for værdien af Englands natur.

»Alt i alt strækker kortlægningen sig over 27 kapitler om, hvad det betyder for englændernes sociale, økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige velfærd, hvis biodiversiteten fortsætter sin tilbagegang. Den viser, hvilke effekter vores intensive udnyttelse af økosystemet har,« siger Mette Termansen. (Se konklusioner fra den artikel, der netop har været har været i Science, i faktaboksen til højre eller læs artiklen).

Naturudnyttelse på længere sigt

Ifølge Mette Termansen er England det første land, som har lavet en så langsigtet og bredtfavnende kortlægning af naturens fremtid. De britiske forskeres arbejde fungerer derfor som en slags model eller inspirationskilde for, hvordan andre EU-lande kan lave de analyser, som forventes at være påbegyndt i 2014.

Alle landene bør inddrage forskere fra forskellige faglige områder, ligesom briterne har gjort, siger Mette Termansen.

»Man bliver nødt til at tænke på miljøet som en helhed, hvis man vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler om at finde ud af, hvad vores naturudnyttelse betyder for vores klode på længere sigt. Det er et stort arbejde, for der er selvfølgelig en del udfordringer i at få forskere med forskellige faglige tilgange til at arbejde sammen. Det kræver resurser, god ledelse og koordinering, så det var meget visionært af det engelske ministerium at sætte sådan et initiativ i gang,« mener Mette Termansen.

Analyse skal danne grundlag for beslutninger

Med erfaringerne fra England i baghovedet undrer Mette Termansen sig over, at danske politikere endnu ikke har sat den videnskabelige kortlægning af det danske økosystem i omdrejninger. I England tog det to år at indsamle data og yderligere et års tid at bearbejde dem.

»Så vidt jeg ved, er de danske politikere ikke engang i gang med at planlægge, så det bliver svært at nå. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle ordentlige analyser, for de skal danne grundlag for de beslutninger, der frem over bliver truffet på naturområdet,« siger Mette Termansen.

Verdens største udfordring

Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet tvivler også på, at de danske politikere har overvejet, hvordan de skal lave de analyser, der bør ligge hos EU-kommissionen i 2014.

»Jeg gætter på, at det først nu er ved at gå op for de danske politikere, hvor stort et emne, det er, og hvor høj prioritet det har i EU. Forringelsen af vores biodiversitet er den største udfordring, verden står overfor,« siger Carsten Rahbek.

Naturen er ikke noget billigt skidt

Ifølge professoren er vores velfærd i bund og grund afhængig af naturen og dens biologiske mangfoldighed: Alt fra kvaliteten af vores drikkevand til naturens omsætning af næringsstoffer, der bidrager til vores fødevareproduktion, til vores sundhed og vores psykiske velvære beror på et sundt økosystem, siger han.

Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på

Professor Carsten Rahbek

»Vi skal gøre os klart, at naturen ikke er noget billigt skidt. Men i Danmark er der desværre en tendens til, at vi tror, at vi lever isoleret fra naturen, som om vi ikke selv er en del af økosystemet. Biodiversitet er ikke en værdi, som kan omsættes på et marked, og det er nok en af grundene til, at politikerne ikke prioriterer området,« siger Carsten Rahbek.

Kortlægningen bliver ikke klar lige med det samme

Carsten Rahbek og Mette Termansen har ret i, at Danmark endnu ikke har sat en kortlægning af vores økosystemer i gang. Miljøministeriet er kun gået i gang med at overveje blandt andet, hvordan opgaven kan gribes an rent metodisk, fortæller Jesper Tranberg, der er fuldmægtig i Naturstyrelsens afdeling for Biodiversitet og arter.

Det er der en god grund til, forklarer han:

»I EU’s biodiversitetsstrategi 2011-2020 står, at medlemsstater med støtte fra kommissionen skal have startet en kortlægning af deres økosystemtjenester i 2014. Men det er en stor opgave også metodisk at gennemføre sådan en kortlægning,« siger Jesper Tranberg.

»Derfor er en EU-arbejdsgruppe, som Danmark er med i, ved at udarbejde frivillige metodiske guidelines for, hvordan landene kan lave en ensrettet kortlægning af deres økosystemer. Arbejdsgruppen er først lige ved at være færdig, og Miljøministeriet har vurderet, at det var vigtigt at vente på vejledningen derfra. De engelske forskere kortlagde og værdisatte deres økosystemer, før EU-arbejdet startede, så de risikerer at komme til at justere deres kortlægning, hvis de vil følge de metodiske guidelines fra EU’s arbejdsgruppe,« fortsætter han

Værdisætning af økosystemer er grundvidenskab

Spanien og Portugal er også kommet langt med at kortlægge deres økosystemer, men ligesom Storbritannien risikerer de at skulle lave dobbeltarbejde, hvis de vil følge EU’s officielle retningslinjer.

»I starten var planen, at de enkelte EU-lande skulle være færdige med en kortlægning af deres økosystemer til næste år, men nu er der generel enighed om, at EU-landene bare skal være startet på kortlægningen inden 2014,« siger Jesper Tranberg.

Og først i 2020 skal EU-landene være færdige med at værdisætte deres natur.

»Metoderne til at værdisætte økosystemer er relativ ny grundvidenskab i mange EU-lande. England har nogle af verdens førende miljøøkonomer. Derfor har de kunnet gå i gang lang tid før de andre lande,« mener Jesper Tranberg.

De 500 britiske forskere, som har kortlagt Storbritanniens økosystemer og beregnet deres værdi, har alle gjort det frivilligt uden af få løn for det. Det engelske miljøministerium tog initiativ til projektet i 2009.

Kilder

  • Mette Termansens profil
  • Carsten Rahbeks profil
  • Bringing Ecosystem Services into Economic Decision-Making: Land Use in the United Kingdom, Science 2013. Doi: 10.1126/science.1234379
  • Mapping and assessment of Ecosystems and their services. An analytical framework for Ecosystem assessment under action 5 of the EU Biodiversity Strategi to 2020. Discussing paper, 2013.
  • UK National Ecosystem Assessment. Synthesis of the Key Findings, 2011
Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
27. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne

Mængden af flyvende insekter i tyske naturreservater er faldet med 76 procent siden 1989. Det skriver The Washington Post.

Forskerne bag undersøgelsen kalder tallet »meget alarmerende« og vurderer, at det kan være repræsentativt for andre dele af verden med lignende menneskeskabte landskaber og intenst landbrug.

Ifølge forskerne er skurken bag de forsvindende insekter formodentlig ændringer i selve landskabet og de landbrug, der omgiver naturreservaterne.

 

Forskerne udelukker samtidig, at global opvarmning er skyld i problemet.

»Det tyder på, at for eksempel gødning og brug af pesticider spiller en rolle« siger Caspar Hallmann, der er ph.d.-studerende ved Radbound University  og en af forskerne bag undersøgelsen, til The Washington Post.

Tallet, der blev publiceret i går, er resultatet af en mere end 27 år lang indsamling af flyvende insekter fra 63 forskellige områder i tyske naturreservater. Undersøgelsen har indsamlet en biomasse (mængde) på omkring 54 kg, svarende til millioner af insekter.

Det drastiske fald overrasker entomologen (ekspert i insekter) John Losey fra Cornell University i New York. Han har ikke været involveret i undersøgelsen. Tidligere studier har vurderet det globale fald i insektbiomassen til 50 procent eller mindre. De tidligere tal var bekymrende i sig selv, men ikke nær så alarmerende som det nye, tyske resultat.

Faldet i antallet af flyvende insekter i gram per dag. (Foto: Radboud University)

Faldet i antallet af flyvende insekter i gram per dag. (Foto: Radboud University)

Selvom det umiddelbart kan lyde rart med færre fluer og myg, udgør de forsvindende insekter en potentiel katastrofe.

»Hvis du godt kan lide at spise næringsrige frugter og grøntsager, så skal du takke insekterne« siger Scott Black, der er direktør for en non-profit organisation i Oregon, USA, og forsøger at bevare insekterne, til The Washington Post.

Kilde:

The Washington Post.

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
24. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleNature

Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne

Den tyske regering har besluttet at bevillige 100 millioner euro årligt til beskyttelsen af insekter. 1/4 af pengene skal gå til forskning og overvågning. »Fantastisk,« siger norsk insektforsker.

»Vi ville være fortabte i en verden uden insekter,« sagde Tysklands miljøminister, Svenja Schulze, da den tyske regering for nylig præsenterede en storstilet handlingsplan i forsøget på at stoppe insektdøden.

»Insektnedgangen er nu på et dramatisk niveau, og der er flere årsager til denne udvikling. Men hvis vi træffer de rigtige beslutninger på en række forskellige områder, vil vi kunne vende denne tendens. Handlingsplanen leverer en pakke af tiltag, som præciserer, hvad regeringen vil gøre,« fortæller Svenja Schulze i en pressemeddelelse fra det tyske miljøministerie.

Den tyske regering har bevilliget 100 millioner euro (cirka 747 millioner danske kroner, red.) om året til bevaringen af insekter.

Cirka 188 millioner kroner skal gå til forskning i insektpopulationer samt til oprettelsen af et nationalt overvågningsprogram.

Flere skridt i den rigtige retning

»Det fører os flere skridt i den rigtige retning,« siger Lars Krogmann, insektforsker ved det naturhistoriske museum i Stuttgart, til tidsskriftet Science.

Lars Krogmann og hans kolleger udarbejdede sidste år en rapport med anbefalinger til regeringen, og adskillige af anbefalingerne er blevet inkluderet i handlingsplanen, skriver Science.

»Det er fantastisk,« siger professor ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, NMBU, Anne Sverdrup-Thygeson, som blandt andet har skrevet bogen ‘Insektenes planet’.

»Endelig tager politikerne insekterne alvorligt, og det er ikke et sekund for tidligt. vi ved jo, at insekterne er afgørende for livet, som vi kender det. Selv om det på ingen måde er tilstrækkeligt, er det en god start,« siger Anne Sverdrup-Thygeson til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Stærkere juridisk beskyttelse

Et studie fra 2018 viser, at mængden af insekter i de tyske naturreservater er faldet med 75 procent på blot 30 år.

Det var et chok for mange, og forskningsresultaterne fik opmærksomhed verden over.

Efterfølgende blev der i Tyskland fyret op under arbejde, der skal granske, hvordan forholdene for insekterne kan forbedres.

Handlingsplanen går blandt andet ud på at styrke den juridiske beskyttelse af områder med mange insekter, såsom enge og halvvilde frugtplantager.

Det vil blive forbudt at bruge insektmidler eller ukrudtsmidler i store dele af de beskyttede områder, skriver det tyske miljøministerie. Derudover skal insekternes leveområder genoprettes, både på landet og i byerne.

Områderne skal sammenkædes bedre, så insekterne ikke bare ender med at leve på små, isolerede ‘øer’.

Red Verden


I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med i overvejelser om nye artikler eller debattere måder at redde verden på i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Forbyder ukrudtsmiddel

Tyskland har også besluttet at forbyde glyfosat, som er virkestoffet i det meget brugte og omdiskuterede ukrudtsmiddel Roundup.

Sprøjtemidler med glyfosat er de mest brugte pesticider især til bekæmpelse af ukrudt på kornmarker.

Tyskland har indført forbud mod Roundup, som træder i kraft i 2023, men udfasningen begynder tidligere. De tyske statsbaner er i gang med at afprøve nye metoder, som skal fjerne græs fra jernbanesporene.

Bølgerne går højt i debatten om, hvorvidt glyfosat skader insekter eller ej.

»Jeg mener, det er klogt at føre an på dette punkt,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

»Glyfosat bliver brugt til at fjerne ukrudt og anden vegetation, hvilket resulterer i færre blomstrende planter, hvilket igen resulterer i mindre føde for insekterne. På den måde har stoffet en indirekte effekt på insektpopulationerne. I tillæg peger nye studier mod, at stoffet kan ændre biernes tarmflora og gøre dem mere sårbare overfor sygdom,« fortæller Anne Sverdrup-Thygeson.

Mindre lysforurening

Handlingsplanen dikterer også, at lysforureningen skal begrænses. Visse insekter bliver tiltrukket af lys, og lyset kan angiveligt forvirre dem må forskellige måder.

»Flere europæiske studier viser, at insekternes adfærd er påvirket af kunstigt lys. For eksempel er det påvist, at urbane møl-populationer har udviklet sig, så de sidder mere stille,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Ifølge planen skal brugen af bevægelsessensorer i lyskilder øges, så lyset kun er tændt, når det er strengt nødvendigt om natten. Desuden anbefales det at bruge lys med visse bølgelængder, der er mere insektvenlige.

Fokus skal også øges på undervisning i børnehaver og skoler samt i forbindelse med nationale kampagner, der informerer om, hvordan man kan gøre private haver mere insektvenlige.

 

»Glædeligt,« siger norsk forsker

Jens Åström forsker i insekter ved Norsk institut for naturforskning (NINA). Han har støvet sit skoletysk af og kastet et blik på den nye handlingsplan.

»Det er glædeligt, at Tyskland sætter så store ressourcer af; både med tanke på at forbedre overvågningen af insekter, men også at de sætter så mange midler af til tiltag og til afdække årsagssammenhænge,« siger Jens Åström.

Han tror, at studiet fra 2017, som viste markant nedgang i insektbestandene, har gjort, at emnet blev aktuelt i tysk politik.

Planen er dog foreløbig temmelig overordnet.

»Det handler først og fremmest om at tage vare på insekthabitaterne. I landbruget gælder det for meget af arealerne udenfor markerne, for eksempel randzoner og restarealer. Men det er klart, det også handler om, hvordan et intensivt landbrug bliver styret. Et forbud mod glyfosat er en del af en stor international diskussion med tanke på effekten på mennesker, men også den effekt det har på randzonerne ved markerne,« siger Jens Åström.

 

Insekter politik bevarelse beskyttelse randzoner restarealer småkryb grønne områder skove natur blomster mangfoldighed biodiversitet

Den tyske regerings handlingsplan går blandt andet ud på at styrke den juridiske beskyttelse af områder med mange insekter, som enge og halvvilde frugtplantager, samt et forbud mod brug af glyfosat, som er det aktive stof i ukrudtsmiddel. (Foto: Shutterstock)

Vurderer tilsyn i Norge

Jens Åström og hans kolleger har udarbejdet en rapport bestilt af Det Norske Miljøagentur, der behandler henstillinger til overvågning af insekter i Norge.

Rapporten slår fast, at man kun ved lidt om status og tendenser for insekter i Norge.

Forskerne foreslår også metoder til kortlægning af insektpopulationer. Miljødirektoratet sigter mod at styrke viden, men der er endnu ikke afsat midler til sådant arbejde.

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke følge udviklingen på en ordentlig måde. Det betyder ikke, at historien er gået i stå. Hvis vi ikke følge med, kan vi ikke afdække forandringer eller finde ud af, hvad vi skal gøre. Derfor er det positivt, at Tyskland ser på det med stort alvor og dedikerer midler. Jeg håber, det samme vil ske i Norge,« siger Jens Åström.

 

Et mere intensivt landbrug

Landbruget i Norge har ændret sig i løbet af de seneste årtier, og det har formentlig haft effekt på insekterne.

»En moderne kornmark går gerne helt ud til vejkanten, og randzonerne bliver smallere og smallere – ofte bliver de også sprøjtet. Tidligere fandtes der langt flere randzoner og restarealer, men også flere engarealer, som ikke blev dyrket intensivt,« fortæller Jens Åström.

I dag bliver mange græsarealer gødet og pløjet, også selv om der bare vokser græs på dem.

»Græssende dyr på blomstrende enge er vigtige for insektmangfoldigheden. I komøg er der for eksempel hele økosystemer med alt fra biller til fluer,« siger Jens Åström.

Tidligere var det også mere almindeligt at veksle mellem forskellige afgrøder på den samme mark for at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i jorden, og kløver blev brugt til at levere kvælstof til jorden.

»Hvis vi vender tilbage til det, øger vi mængden af blomstrende vækster i landbruget markant.«

Ansvaret skal flyttes fra enkeltpersoner til skovdrift og landbrug

Ansvaret for at passe på insekterne bliver ofte lagt over på  enkeltpersoner, siger Jens Åström, ved at informere os om, hvad vi kan gøre for at bevare insekterne i vores egen have.

»Det sætter emnet på dagsorden og udgør en vigtig forskel. Men når man regner på de arealer, der er tale om, så er det umuligt at vende udviklingen alene på denne måde. Vi skal også se på skovdrift, og på hvordan landbruget drives.«

Jens Åström understreger, at vi ikke må glemme de økonomiske realiteter, som landbruget har at arbejde ud fra.

»Det er konkurrenceprægede erhverv, som ofte opererer på et internationalt marked. Det er trods alt bønderne, som opretholder en stor del af biodiversiteten i landet, og det handler om at give dem de rette forudsætninger for at kunne fortsætte med det. Og så kan både støtteordninger og regler være aktuelle. Det er politiske spørgsmål.«

 

Hvad hjælper insekterne?

Det allervigtigste, vi kan gøre for at passe på insekterne, er at reducere, hvor hårdt og intensivt vi bruger vores omgivelser, mener Anne Sverdrup-Thygeson.

»Vi skal give mere plads til naturen. Det betyder flere blomsterrige områder rundt om markerne, mindre nedhugning i skovene samt flere ‘grønne lunger’ (parker, red.) og 100 meter-skove i byer og tæt befolkede områder,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Derudover handler det om at begrænse brugen af pesticider og spredningen af fremmede arter.

»Jeg mener også, det er vigtigt at arbejde med, hvordan vi tænker og snakker om småkryb. Det er en fantastisk verden, der venter lige udenfor hoveddøren, hvis vi bare kan tage os tid til at se og lære lidt om insekternes liv,« siger Anne Sverdrup-Thygeson. Hun tilføjer:

»Det er et ordsprog, som lyder, at det, hjertet er fyldt med, løber munden over med – altså, at det, vi holder af, passer vi på og engagerer os i. Derfor er det vigtigt at sprede viden om småkryb.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder

  • Anne Sverdrup-Thygesons profil (NMBU)
  • Jens Åströms profil (NINA)
Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
20. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelse

Parkinsons sygdom kan starte i maven

Parkinsons sygdom kan starte i maven was last modified: september 12th, 2019 by Jörn
16. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
(Foto: Shutterstock)
CultureHelse

Sådan bruger vi forsøgsdyr i søgen på Parkinsons gåder

Parkinsons sygdom er den næsthyppigste hjernenedbrydende lidelse. Med dyremodeller kan vi undersøge, hvorfor de dopamin-producerende celler går til grunde, og hvordan vi modvirker det.

 

Risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom stiger med alderen. Derfor stiger interessen for at kunne behandle denne sygdom også, efterhånden som vores gennemsnitlige levealder stiger.

En central del af Parkinsons sygdom er hjernes tab af dopamin-producerende celler – det er en naturlig del af aldringen, men hos Parkinson-patienterne går tabet hurtigere end normalt.

Dopamin har flere effekter i hjernen – blandt andet virker det som belønningshormon, men dopamin er faktisk også nødvendig for at finjustere vore bevægelser. Dybt inde i storhjernens halvdele i basalganglierne foregår denne justering af bevægelserne, som altså kræver dopamin.

Svært at koordinere bevægelser

I begyndelsen kan hjernen kompensere for dopaminmanglen, men når niveauet bliver for lavt, begynder patienten at udvikle de klassiske symptomer på Parkinsons sygdom, hvor hjernen har svært ved at koordinere kroppens bevægelser (se faktaboks længere nede).

Symptomerne kan lindres med medicin, men den bagvedliggende årsag kan i dag ikke behandles.

Parkinsons rysten sygdom dopamin

Hos størstedelen af Parkinson-patienterne, kan man ikke finde årsagen i generne. Hvorfor får de så Parkinsons? En hypotese er, at Parkinsons sygdom ofte begynder som en harmløs tarminfektion, der af uvisse grunde i løbet af mange år breder sig via nerverne til hjernen. (Foto: Shutterstock)

Dyremodeller, hvor man undersøger sygdommens årsager og mulige behandlinger, spiller en vigtig rolle i forskningen. Nogle af disse dyr er traditionelle forsøgsdyr som mus, rotter og grise, men der anvendes også en del utraditionelle dyr såsom rundorme og bananfluer.

Da ingen af de nævnte dyr spontant udvikler parkinsonisme (se faktaboks), bliver sygdommen påført dem – for eksempel med giftige forbindelser, der minder om nogle af de pesticider, som tidligere blev anvendt i landbrug og gartneri.

Genetisk ændrede forsøgsdyr

Parkinsons og parkinsonisme

Parkinsonisme er et bredt spektrum af beslægtede sygdomme, der er kendetegnet ved lavt dopaminniveau i hjernen.

Parkinsons sygdom er således blot en specifik sygdom blandt mange med nedsat dopaminniveau i hjernen.

En nyere teknik er at ændre på dyrenes gener, så de selv udvikler parkinsonisme på samme måde som mennesker. Det gør man ved at ændre på dyrenes egne gener, så de ikke længere fungerer korrekt.

Disse gener er i forvejen kendte fra Parkinson-patienter, hvor omkring 10-15 procent af alle sygdomstilfældene kan forklares genetisk – hos de resterende 85-90 procent har man stadig svært ved at forklare, hvorfor de udvikler Parkinsons sygdom.

I nogle af dyremodellerne har man direkte indsat defekte menneskegener i forsøgsdyrene. Det kan eksempelvis være gener, som koder for hjernens oprydning af gamle proteiner – det såkaldte UPS-system.

Når dyrets egne gener erstattes med defekte gener, virker UPS-systemet for dårligt, og så hober de gamle proteiner sig op i hjernen.

Hypotesen er, at denne ophobning er dårligt for de dopamin-producerende celler, som efterhånden går til grunde. Som oftest er der brug for flere forskellige dyremodeller, når man vil undersøge Parkinsons sygdom, da de hver især repræsenterer et aspekt af sygdommen.

rundorm forsøg forsøgsdyr

Rundorme er et ideelt forsøgsdyr, da de er meget små og lette at holde i laboratoriet. Det giver forskerne mulighed for at teste et væld af stoffer på dem. (Foto: Shutterstock)

Fra rundorme til mus, rotter og mennesker

Dyremodellerne har været anvendt til at teste den medicin, som man i dag tilbyder Parkinson-patienterne.

Mere om Parkinsons

Hos Parkinson-patienter er hjernens dopaminmangel en helt central årsag til, at symptomerne opstår. Patienterne udvikler gradvist tre hovedsymptomer, efterhånden som der dør flere og flere af de dopamin-producerende celler.

Patienterne får  (1) langsomme og træge bevægelser, (2) rysten og (3) muskelstivhed.

En del af patienterne udvikler også psykiatriske lidelser såsom demens og depression. Det indikerer, at også andre neurotransmittere end dopamin er påvirket under sygdommen.

Et konstant fund i hjernen hos Parkinson-patienter er Lewy bodies, der er små bitte proteinophobninger i hjernen. Det skyldes formodentlig, at hjernen ikke kan rydde op efter sig, og at de gamle, udtjente proteiner derfor hober sig op i hjernevævet.

Det er overordnet set medicin, som får de resterende dopamin-producerende celler til at producere ekstra meget dopamin, eller som sørger for, at den producerede dopamin ikke straks bliver nedbrudt af hjernen.

Rundorme er ofte de første forsøgsdyr, som ny medicin testes på. Her er det nemlig muligt at teste et stort batteri af stoffer, da rundormene er meget små og lette at holde i laboratoriet.

Lægemidler, som viser sig positive hos rundormene, kan efterfølgende testes på mus og rotter, hvor man også begynder at se efter eventuelle bivirkninger.

Bananfluer bruges ligeledes i den mere basale forskning, hvor det er muligt at indsamle et stort datamateriale, og hvor eksempelvis genetiske faktorer kan undersøges i stor detalje.

Også nye tiltag som implantation af elektroder – såkaldt deep brain stimulation – og implantation af nye dopamin-producerende celler eller deres stamceller, bliver testet i forsøgsdyrene.

Først når nye behandlinger har vist sig virkningsfulde i forsøgsdyr – og uden at de giver for mange bivirkninger – bliver Parkinson-patienter tilbudt de nye forsøgsmæssige behandlinger.

Fra tarminfektion til Parkinsons?

Forsøgsdyrene kan også bruges til at afprøve forskellige hypoteser for, hvorfor mennesker uden genetiske defekte gener udvikler parkinsonisme.

En spændende hypotese, som mange forskere i øjeblikket arbejder ud fra, går ud på, at Parkinsons sygdom ofte begynder som en harmløs tarminfektion, der af uvisse grunde i løbet af mange år breder sig via nerverne til hjernen. Mavetarm-symptomer er også almindelige hos Parkinson-patienter.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Den type hypoteser kan eksperimentelt afprøves på forsøgsdyr, som får induceret infektioner i tarmsystemet, hvorefter man så må vente og se, om de senere udvikler tegn på parkinsonisme.

Dette er en lang række forskere i gang med at undersøge i de her år, og hvis vi er heldige, kan vi i løbet af de næste par år blive meget klogere på, hvordan en tarminfektion bliver til Parkinsons sygdom – og dermed muligvis også, hvordan vi kan forhindre sygdommen i at opstå.

 

Kilde: Videnskab.dk – Foto: Shutterstock

Sådan bruger vi forsøgsdyr i søgen på Parkinsons gåder was last modified: september 12th, 2019 by Jörn
12. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top