»Insektnedgangen er nu på et dramatisk niveau, og der er flere årsager til denne udvikling. Men hvis vi træffer de rigtige beslutninger på en række forskellige områder, vil vi kunne vende denne tendens. Handlingsplanen leverer en pakke af tiltag, som præciserer, hvad regeringen vil gøre,« fortæller Svenja Schulze i en pressemeddelelse fra det tyske miljøministerie.

Den tyske regering har bevilliget 100 millioner euro (cirka 747 millioner danske kroner, red.) om året til bevaringen af insekter.

Cirka 188 millioner kroner skal gå til forskning i insektpopulationer samt til oprettelsen af et nationalt overvågningsprogram.

Flere skridt i den rigtige retning

»Det fører os flere skridt i den rigtige retning,« siger Lars Krogmann, insektforsker ved det naturhistoriske museum i Stuttgart, til tidsskriftet Science.

Lars Krogmann og hans kolleger udarbejdede sidste år en rapport med anbefalinger til regeringen, og adskillige af anbefalingerne er blevet inkluderet i handlingsplanen, skriver Science.

»Det er fantastisk,« siger professor ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, NMBU, Anne Sverdrup-Thygeson, som blandt andet har skrevet bogen ‘Insektenes planet’.

»Endelig tager politikerne insekterne alvorligt, og det er ikke et sekund for tidligt. vi ved jo, at insekterne er afgørende for livet, som vi kender det. Selv om det på ingen måde er tilstrækkeligt, er det en god start,« siger Anne Sverdrup-Thygeson til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Stærkere juridisk beskyttelse

Et studie fra 2018 viser, at mængden af insekter i de tyske naturreservater er faldet med 75 procent på blot 30 år.

Det var et chok for mange, og forskningsresultaterne fik opmærksomhed verden over.

Efterfølgende blev der i Tyskland fyret op under arbejde, der skal granske, hvordan forholdene for insekterne kan forbedres.

Handlingsplanen går blandt andet ud på at styrke den juridiske beskyttelse af områder med mange insekter, såsom enge og halvvilde frugtplantager.

Det vil blive forbudt at bruge insektmidler eller ukrudtsmidler i store dele af de beskyttede områder, skriver det tyske miljøministerie. Derudover skal insekternes leveområder genoprettes, både på landet og i byerne.

Områderne skal sammenkædes bedre, så insekterne ikke bare ender med at leve på små, isolerede ‘øer’.

Forbyder ukrudtsmiddel

Tyskland har også besluttet at forbyde glyfosat, som er virkestoffet i det meget brugte og omdiskuterede ukrudtsmiddel Roundup.

Sprøjtemidler med glyfosat er de mest brugte pesticider især til bekæmpelse af ukrudt på kornmarker.

Tyskland har indført forbud mod Roundup, som træder i kraft i 2023, men udfasningen begynder tidligere. De tyske statsbaner er i gang med at afprøve nye metoder, som skal fjerne græs fra jernbanesporene.

Bølgerne går højt i debatten om, hvorvidt glyfosat skader insekter eller ej.

»Jeg mener, det er klogt at føre an på dette punkt,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

»Glyfosat bliver brugt til at fjerne ukrudt og anden vegetation, hvilket resulterer i færre blomstrende planter, hvilket igen resulterer i mindre føde for insekterne. På den måde har stoffet en indirekte effekt på insektpopulationerne. I tillæg peger nye studier mod, at stoffet kan ændre biernes tarmflora og gøre dem mere sårbare overfor sygdom,« fortæller Anne Sverdrup-Thygeson.

Mindre lysforurening

Handlingsplanen dikterer også, at lysforureningen skal begrænses. Visse insekter bliver tiltrukket af lys, og lyset kan angiveligt forvirre dem må forskellige måder.

»Flere europæiske studier viser, at insekternes adfærd er påvirket af kunstigt lys. For eksempel er det påvist, at urbane møl-populationer har udviklet sig, så de sidder mere stille,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Ifølge planen skal brugen af bevægelsessensorer i lyskilder øges, så lyset kun er tændt, når det er strengt nødvendigt om natten. Desuden anbefales det at bruge lys med visse bølgelængder, der er mere insektvenlige.

Fokus skal også øges på undervisning i børnehaver og skoler samt i forbindelse med nationale kampagner, der informerer om, hvordan man kan gøre private haver mere insektvenlige.

»Glædeligt,« siger norsk forsker

Jens Åström forsker i insekter ved Norsk institut for naturforskning (NINA). Han har støvet sit skoletysk af og kastet et blik på den nye handlingsplan.

»Det er glædeligt, at Tyskland sætter så store ressourcer af; både med tanke på at forbedre overvågningen af insekter, men også at de sætter så mange midler af til tiltag og til afdække årsagssammenhænge,« siger Jens Åström.

Han tror, at studiet fra 2017, som viste markant nedgang i insektbestandene, har gjort, at emnet blev aktuelt i tysk politik.

Planen er dog foreløbig temmelig overordnet.

»Det handler først og fremmest om at tage vare på insekthabitaterne. I landbruget gælder det for meget af arealerne udenfor markerne, for eksempel randzoner og restarealer. Men det er klart, det også handler om, hvordan et intensivt landbrug bliver styret. Et forbud mod glyfosat er en del af en stor international diskussion med tanke på effekten på mennesker, men også den effekt det har på randzonerne ved markerne,« siger Jens Åström.

Den tyske regerings handlingsplan går blandt andet ud på at styrke den juridiske beskyttelse af områder med mange insekter, som enge og halvvilde frugtplantager, samt et forbud mod brug af glyfosat, som er det aktive stof i ukrudtsmiddel. (Foto: Shutterstock)

Vurderer tilsyn i Norge

Jens Åström og hans kolleger har udarbejdet en rapport bestilt af Det Norske Miljøagentur, der behandler henstillinger til overvågning af insekter i Norge.

Rapporten slår fast, at man kun ved lidt om status og tendenser for insekter i Norge.

Forskerne foreslår også metoder til kortlægning af insektpopulationer. Miljødirektoratet sigter mod at styrke viden, men der er endnu ikke afsat midler til sådant arbejde.

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke følge udviklingen på en ordentlig måde. Det betyder ikke, at historien er gået i stå. Hvis vi ikke følge med, kan vi ikke afdække forandringer eller finde ud af, hvad vi skal gøre. Derfor er det positivt, at Tyskland ser på det med stort alvor og dedikerer midler. Jeg håber, det samme vil ske i Norge,« siger Jens Åström.

Et mere intensivt landbrug

Landbruget i Norge har ændret sig i løbet af de seneste årtier, og det har formentlig haft effekt på insekterne.

»En moderne kornmark går gerne helt ud til vejkanten, og randzonerne bliver smallere og smallere – ofte bliver de også sprøjtet. Tidligere fandtes der langt flere randzoner og restarealer, men også flere engarealer, som ikke blev dyrket intensivt,« fortæller Jens Åström.

I dag bliver mange græsarealer gødet og pløjet, også selv om der bare vokser græs på dem.

»Græssende dyr på blomstrende enge er vigtige for insektmangfoldigheden. I komøg er der for eksempel hele økosystemer med alt fra biller til fluer,« siger Jens Åström.

Tidligere var det også mere almindeligt at veksle mellem forskellige afgrøder på den samme mark for at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i jorden, og kløver blev brugt til at levere kvælstof til jorden.

»Hvis vi vender tilbage til det, øger vi mængden af blomstrende vækster i landbruget markant.«

Ansvaret skal flyttes fra enkeltpersoner til skovdrift og landbrug

Ansvaret for at passe på insekterne bliver ofte lagt over på  enkeltpersoner, siger Jens Åström, ved at informere os om, hvad vi kan gøre for at bevare insekterne i vores egen have.

»Det sætter emnet på dagsorden og udgør en vigtig forskel. Men når man regner på de arealer, der er tale om, så er det umuligt at vende udviklingen alene på denne måde. Vi skal også se på skovdrift, og på hvordan landbruget drives.«

Jens Åström understreger, at vi ikke må glemme de økonomiske realiteter, som landbruget har at arbejde ud fra.

»Det er konkurrenceprægede erhverv, som ofte opererer på et internationalt marked. Det er trods alt bønderne, som opretholder en stor del af biodiversiteten i landet, og det handler om at give dem de rette forudsætninger for at kunne fortsætte med det. Og så kan både støtteordninger og regler være aktuelle. Det er politiske spørgsmål.«

Hvad hjælper insekterne?

Det allervigtigste, vi kan gøre for at passe på insekterne, er at reducere, hvor hårdt og intensivt vi bruger vores omgivelser, mener Anne Sverdrup-Thygeson.

»Vi skal give mere plads til naturen. Det betyder flere blomsterrige områder rundt om markerne, mindre nedhugning i skovene samt flere ‘grønne lunger’ (parker, red.) og 100 meter-skove i byer og tæt befolkede områder,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Derudover handler det om at begrænse brugen af pesticider og spredningen af fremmede arter.

»Jeg mener også, det er vigtigt at arbejde med, hvordan vi tænker og snakker om småkryb. Det er en fantastisk verden, der venter lige udenfor hoveddøren, hvis vi bare kan tage os tid til at se og lære lidt om insekternes liv,« siger Anne Sverdrup-Thygeson. Hun tilføjer:

»Det er et ordsprog, som lyder, at det, hjertet er fyldt med, løber munden over med – altså, at det, vi holder af, passer vi på og engagerer os i. Derfor er det vigtigt at sprede viden om småkryb.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder