cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
30. sep 2019
CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

af Jörn 0 kommentarer
27. sep 2019
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

af Jörn 0 kommentarer
24. sep 2019
HelseNaturetanker

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne

af Jörn 0 kommentarer
20. sep 2019
LifestyleNature

Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne

af Jörn 0 kommentarer
6. maj 2019
NatureStories

Her er verdens mest ildelugtende blomst

af Jörn 0 kommentarer
3. maj 2019
CulturekristendomStoriestanker

Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi

af Jörn 0 kommentarer
1. maj 2019
CulturepolitikStories

Drømmen om et grænseløst Europa skubbet i baggrunden: Grænserne er vendt tilbage

af Jörn 0 kommentarer
26. apr 2019
HelseNature

Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter

af Jörn 0 kommentarer
24. apr 2019
CultureLifestyleNature

Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth

af Jörn 0 kommentarer
19. apr 2019
FoodHelseLifestyle

Hvad sker der i hjernen, når man oplever et svampe-trip?

af Jörn 0 kommentarer
17. apr 2019
CulturepolitikStories

Det geologiske Brexit: ‘Syndflod’ kan have løsrevet Storbritannien fra Europa

af Jörn 0 kommentarer
15. apr 2019
CultureLifestylepolitik

Hvordan bruger vi digital

af Jörn 0 kommentarer
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

skrevet afJörn 27. september 2019

Alle EU-lande skal være i gang med at beregne værdien af deres lokale økosystemer. Dele af de britiske beregninger er netop blevet publiceret, og en række andre lande er også i gang. Men i Danmark er der ikke sket så meget.

Lysegrønne bøgeblade, der risler i vinden. Iskoldt drikkevand tappet direkte fra hanen. Grøntsager, frugt og korn, sprængfyldte med vitaminer fra næringsrig jord.

Natur øger vores velvære, vores sundhed og endda vores økonomi, har EU-kommissionen erkendt. Derfor har den vedtaget, at alle medlemslande bør lave en grundig videnskabelig kortlægning af de værdier, de enkelte lande får fra deres lokale økosystemer.

Målet er at kunne vurdere, hvor stor værdi økosystemerne har for Europas velfærd, og det er et af de primære indsatsområder i EU’s Biodiversitets Strategi, som i første omgang løber til 2020.

Dansk natur er nul kroner værd

Efter planen skal EU-landene være startet med at kortlægge deres lokale økosystemer i 2014, men til den tid kan Danmark næppe levere et tilfredsstillende stykke arbejde, som på sigt kan give videnskabeligt grundlag for, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på naturområdet, siger to danske professorer. For Danmark er stort set ikke gået i gang med at organisere det omfattende forskningsprojekt.

»De danske politikere synes åbenbart ikke, at vores biodiversitet er vigtig, men når de ikke prioriterer det, siger de indirekte, at dansk natur ikke har værdi – de værdisætter den til nul kroner. Men det er nok en fejl, for i bund og grund er vi afhængige af naturen, også økonomisk,« siger professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

»Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på,« fortsætter han.

Det danske sløvsind på naturområdet og Carsten Rahbek vender vi tilbage til.

Tværfaglig kortlægning af Englands økosystem

I lande som Sverige, Tyskland, Spanien og Portugal er forskere i fuld gang med at analysere biodiversitetens fremtid, og engelske miljøøkonomer har netop publiceret deres del af en omfattende tværfaglig kortlægning af de engelske økosystemer og deres fremtidige biodiversitet.

Den danske professor i miljøøkonomi Mette Termansen arbejdede i England, da kortlægningen blev påbegyndt, og hun er medforfatter på en artikel, der handler om den økonomiske værdi af Englands biodiversitet og økosystemer. Artiklen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, er bare en lille del af den nok mest omfattende kortlægning af et lands økosystemer, der nogensinde er lavet, fortæller hun.

»Omkring 500 engelske forskere fra forskellige universiteter og fagområder har sat sig sammen og har lavet en helhedsorienteret analyse af, hvad de ved om deres økosystemers betydning for menneskets fremtidige velfærd. Det er en meget omfattende national analyse,« siger Mette Termansen, der er professor på Århus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

Økosystemets tilstand og velfærden

Fakta

De engelske miljøøkonomer har beregnet, hvordan man kan øge værdien af Storbritanniens økosystemer. På baggrund af beregningerne anbefaler de i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskift Science en række tiltag, som kan sikre, at økosystemets værdi bliver bevaret:

– Økosystemets overordnede værdi bliver reduceret, hvis politikerne alene lader markedspriser på fødevarer bestemme, hvordan landbrugsarealer skal udnyttes. Derfor bør politikerne blive bedre til at planlægge, hvordan man bedst udnytter landbrugsarealerne på en bæredygtig måde. Derved kan de opnå en værdi, der øger menneskets velfærd, og som er stor nok til at kompensere for landbrugets eventuelle tab. (Se hvordan miljøøkonomer definerer økonomi i sidehistorien under artiklen.)

– Politiske tiltag, som skal sikre biodiversitet, bør være målrettede, så de passer til et lands lokale områders forskellige vegetationer og økosystemer. Målrettede indsatser fører ikke til store økonomiske tab, men de er afgørende for bevarelsen af vilde arter.

– Hvis England omdanner nogle få landbrugsarealer til åbne rekreative naturområder, vil det føre til et mindre økonomisk tab i landets landbrugsproduktion, og den velfærdsværdi i form af eksempelvis sundhed og øget velvære, som befolkningen får ud af de rekreative områder, er langt større end landbrugets tab.

Ikke bare naturvidenskabelige forskere, men også eksempelvis økonomer, politologer og sociologer har været med til at lave analyser af, hvilke konsekvenser klimaforandringer, landbrugsproduktion og andre menneskelige aktiviteter har for værdien af Englands natur.

»Alt i alt strækker kortlægningen sig over 27 kapitler om, hvad det betyder for englændernes sociale, økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige velfærd, hvis biodiversiteten fortsætter sin tilbagegang. Den viser, hvilke effekter vores intensive udnyttelse af økosystemet har,« siger Mette Termansen. (Se konklusioner fra den artikel, der netop har været har været i Science, i faktaboksen til højre eller læs artiklen).

Naturudnyttelse på længere sigt

Ifølge Mette Termansen er England det første land, som har lavet en så langsigtet og bredtfavnende kortlægning af naturens fremtid. De britiske forskeres arbejde fungerer derfor som en slags model eller inspirationskilde for, hvordan andre EU-lande kan lave de analyser, som forventes at være påbegyndt i 2014.

Alle landene bør inddrage forskere fra forskellige faglige områder, ligesom briterne har gjort, siger Mette Termansen.

»Man bliver nødt til at tænke på miljøet som en helhed, hvis man vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler om at finde ud af, hvad vores naturudnyttelse betyder for vores klode på længere sigt. Det er et stort arbejde, for der er selvfølgelig en del udfordringer i at få forskere med forskellige faglige tilgange til at arbejde sammen. Det kræver resurser, god ledelse og koordinering, så det var meget visionært af det engelske ministerium at sætte sådan et initiativ i gang,« mener Mette Termansen.

Analyse skal danne grundlag for beslutninger

Med erfaringerne fra England i baghovedet undrer Mette Termansen sig over, at danske politikere endnu ikke har sat den videnskabelige kortlægning af det danske økosystem i omdrejninger. I England tog det to år at indsamle data og yderligere et års tid at bearbejde dem.

»Så vidt jeg ved, er de danske politikere ikke engang i gang med at planlægge, så det bliver svært at nå. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle ordentlige analyser, for de skal danne grundlag for de beslutninger, der frem over bliver truffet på naturområdet,« siger Mette Termansen.

Verdens største udfordring

Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet tvivler også på, at de danske politikere har overvejet, hvordan de skal lave de analyser, der bør ligge hos EU-kommissionen i 2014.

»Jeg gætter på, at det først nu er ved at gå op for de danske politikere, hvor stort et emne, det er, og hvor høj prioritet det har i EU. Forringelsen af vores biodiversitet er den største udfordring, verden står overfor,« siger Carsten Rahbek.

Naturen er ikke noget billigt skidt

Ifølge professoren er vores velfærd i bund og grund afhængig af naturen og dens biologiske mangfoldighed: Alt fra kvaliteten af vores drikkevand til naturens omsætning af næringsstoffer, der bidrager til vores fødevareproduktion, til vores sundhed og vores psykiske velvære beror på et sundt økosystem, siger han.

Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på

Professor Carsten Rahbek

»Vi skal gøre os klart, at naturen ikke er noget billigt skidt. Men i Danmark er der desværre en tendens til, at vi tror, at vi lever isoleret fra naturen, som om vi ikke selv er en del af økosystemet. Biodiversitet er ikke en værdi, som kan omsættes på et marked, og det er nok en af grundene til, at politikerne ikke prioriterer området,« siger Carsten Rahbek.

Kortlægningen bliver ikke klar lige med det samme

Carsten Rahbek og Mette Termansen har ret i, at Danmark endnu ikke har sat en kortlægning af vores økosystemer i gang. Miljøministeriet er kun gået i gang med at overveje blandt andet, hvordan opgaven kan gribes an rent metodisk, fortæller Jesper Tranberg, der er fuldmægtig i Naturstyrelsens afdeling for Biodiversitet og arter.

Det er der en god grund til, forklarer han:

»I EU’s biodiversitetsstrategi 2011-2020 står, at medlemsstater med støtte fra kommissionen skal have startet en kortlægning af deres økosystemtjenester i 2014. Men det er en stor opgave også metodisk at gennemføre sådan en kortlægning,« siger Jesper Tranberg.

»Derfor er en EU-arbejdsgruppe, som Danmark er med i, ved at udarbejde frivillige metodiske guidelines for, hvordan landene kan lave en ensrettet kortlægning af deres økosystemer. Arbejdsgruppen er først lige ved at være færdig, og Miljøministeriet har vurderet, at det var vigtigt at vente på vejledningen derfra. De engelske forskere kortlagde og værdisatte deres økosystemer, før EU-arbejdet startede, så de risikerer at komme til at justere deres kortlægning, hvis de vil følge de metodiske guidelines fra EU’s arbejdsgruppe,« fortsætter han

Værdisætning af økosystemer er grundvidenskab

Spanien og Portugal er også kommet langt med at kortlægge deres økosystemer, men ligesom Storbritannien risikerer de at skulle lave dobbeltarbejde, hvis de vil følge EU’s officielle retningslinjer.

»I starten var planen, at de enkelte EU-lande skulle være færdige med en kortlægning af deres økosystemer til næste år, men nu er der generel enighed om, at EU-landene bare skal være startet på kortlægningen inden 2014,« siger Jesper Tranberg.

Og først i 2020 skal EU-landene være færdige med at værdisætte deres natur.

»Metoderne til at værdisætte økosystemer er relativ ny grundvidenskab i mange EU-lande. England har nogle af verdens førende miljøøkonomer. Derfor har de kunnet gå i gang lang tid før de andre lande,« mener Jesper Tranberg.

De 500 britiske forskere, som har kortlagt Storbritanniens økosystemer og beregnet deres værdi, har alle gjort det frivilligt uden af få løn for det. Det engelske miljøministerium tog initiativ til projektet i 2009.

Kilder

  • Mette Termansens profil
  • Carsten Rahbeks profil
  • Bringing Ecosystem Services into Economic Decision-Making: Land Use in the United Kingdom, Science 2013. Doi: 10.1126/science.1234379
  • Mapping and assessment of Ecosystems and their services. An analytical framework for Ecosystem assessment under action 5 of the EU Biodiversity Strategi to 2020. Discussing paper, 2013.
  • UK National Ecosystem Assessment. Synthesis of the Key Findings, 2011
Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
Blomstercphbased.comdyr og blomstermarkerFNinsekternektarpas på hvor naturregnskov
0 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
Jörn

Forrige indlæg
75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne
Næste indlæg
Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

You may also like

Påskefrokost – Silderetter

10. april 2017

Glem alt om 3D-briller og hologrammer: Lys...

29. januar 2018

Vi tænker bedst med hænderne

8. august 2017

Adventure on Iceland.

9. februar 2018

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis...

30. september 2019

Norsk professor: »Justitshelte skal frem i lyset«

25. marts 2019

Hvorfor er ens forældre så pinlige?!

15. december 2017

Hvordan opstod Lucia-traditionen?

13. december 2017

Hvorfor har min prut en lyd?

28. februar 2018

Midtjyske ’søer’ giver unikt indblik i mekanisme...

8. februar 2018

Skriv en kommentar Annuller svar

W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?
  • Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet
  • 75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne
  • Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne
  • Parkinsons sygdom kan starte i maven

Kategorier

  • Bar (20)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (68)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (99)
  • døden (7)
  • Fashion (15)
  • Food (89)
  • Helse (70)
  • kirke (8)
  • kristendom (14)
  • Lifestyle (101)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (83)
  • Movie (3)
  • Nature (48)
  • politik (9)
  • Restaurant (54)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (160)
  • tanker (94)
  • Theatre (4)
  • Tips (96)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet
  • individual til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet
  • Jörn til Quiz time – dag 1
  • Jörn til Quiz Time – dag 2
  • Jörn til Quiz time – dag 1

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top