De fik børn, som også fik børn, og de regerede på troner over hele Europa.

Mange af de kongelige i Europa er beslægtede – nogle tættere end andre.

For eksempel er vores egen dronning Margrethe 2. kusine til Sveriges kong Carl 16.

Og hvis du har set hitserien The Crown, ved du måske, at prins Philip, som er gift med Storbritanniens dronning Elizabeth 2., blev født som prins af Grækenland og Danmark.

Men er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?

Det har vores læser Karen spurgt os om.

Vi kan godt afsløre, at det royale stamtræ er lidt af en mundfuld.

Så til at svare på spørgsmålet har vi allieret os med professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard, der i mange år har beskæftiget sig med fyrstehistorie og slægtsforskning.

En stor familie?

»Det er et ganske simpelt spørgsmål, som det er svært at give et simpelt svar på,« begynder Peter Kurrild-Klitgaard.

Men han gør alligevel et forsøg:

»Alle fyrsteslægter i Europa er i familie med hinanden, tættere eller fjernere.  Men de er ikke alle af samme familie,« forklarer han.

Indrømmet, det lyder måske lidt kringlet. For hvordan skal det forstås?

Jo, det hænger blandt andet sammen med, hvilken betydning man tillægger begrebet familie.

Ens familie er naturligvis dem, man er blodbeslægtede med. Altså ens forældre, bedsteforældre, fætre og kusiner.

»I den forstand er vi jo allesammen i familie med hinanden. Det er kun et spørgsmål om hvor tæt eller fjernt,« griner Peter Kurrild-Klitgaard, der er tilknyttet Københavns Universitet.

De europæiske fyrstehuse har historisk set giftet sig så meget ind i hinanden, at der ikke er nogen tvivl om, at mange af dem er i familie med hinanden.

Men når man ser historisk på det, har familiebegrebet i høj grad været associeret med slægten på faderens side.

Sådan er det typisk, når man ser på de europæiske fyrsteslægter, hvor tronen som regel er gået i arv til sønnerne fremfor døtrene, og hvor det også er fra faderen, man har fået sit slægtsnavn.

Og her har nogle fyrstehuse historisk set gjort sig mere bemærket end andre.

Det oldenborgske hus

Der findes flere store fyrsteslægter, såsom:

• Habsburgerne i Østrig
• Romanoverne i Rusland
• Bourbonerne i Frankrig og Spanien

Men trækker man slægtslinjer mellem de europæiske fyrstehuse, er oldenborgerne ikke til at overse.

Den oldenborgske slægt har status som en af de mest indflydelsesrige fyrsteslægter, og den kan føres helt tilbage til 1100-tallet.

»Det oldenborgske hus er en stor fyrsteslægt, hvis medlemmer på et tidspunkt har regeret en række europæiske lande,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Blandt de lande er Danmark, Norge, Sverige, Grækenland og Rusland for at nævne en håndfuld.

Vores nuværende dronning Margrethe 2. er også oldenborger.

Hun tilhører nemlig den glücksborgske sidelinje til den oldenborgske slægt.

Den glücksborgske slægt kom til magten i Danmark i 1863, da Christian 9. blev konge her i landet.

Det vender vi tilbage til senere.

Reformationen skiller fyrstehusene

Det var ikke kun oldenborgerne, men langt de fleste fyrstelige slægter, som giftede sig vidt og bredt ind i andre fyrstehuse.

»Det var bestemt ikke mærkeligt, at en dansk fyrste for eksempel fandt en ægtefælle ude omkring i verden, i Portugal eller Rusland,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

»Men det ændrede sig på sin vis efter reformationen,« fortsætter han.

Efter reformationen, som i Danmark foregik i første halvdel af 1500-tallet, opstod der en skillelinje mellem protestanter og katolikker.

Religion kom nu til at spille en rolle for de europæiske fyrstehuse, som tidligere havde indgiftet sig i hinanden.

Protestanter giftede sig mere med andre protestanter og katolikker med katolikker.

Derfor kan man generelt se et nærmere slægtskab mellem henholdsvis fyrstehusene i det protestantiske Nordeuropa og de katolske fyrstehuse i Sydeuropa.

»Man kan nærmest tale om, at der er klumper af fyrstehuse, som indbyrdes har været tæt indgiftet. Efter reformationen har de nordiske og de sydeuropæiske fyrstehuse generelt ikke giftet sig så meget på tværs,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Europas svigerfar

Det er på tide, vi vender tilbage til den glücksborgske slægt. Altså den, dronning Margrethe blandt andre tilhører.

Den glücksborgske slægt kom nemlig til magten i Danmark, fordi kong Frederik 7. var barnløs.

Derfor blev Christian 9., som var en fjern slægtning til kongefamilien, udnævnt til tronfølger.

Han blev konge i 1863, og siden da er det hans efterkommere, der har regeret i Danmark.

Christian 9. er siden blevet kaldt Europas svigerfar. Han og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen-Kessel, fik nemlig giftet deres seks børn ind i flere af de europæiske fyrstehuse.

• Deres søn Frederik overtog naturligvis tronen efter sin far og blev kong Frederik 8. af Danmark.
• Deres datter Alexandra blev gift med prinsen af Wales, som senere blev Edward 7. af Storbritannien.
• Datteren Dagmar blev i 1866 gift med den russiske tronfølger, og i 1868 blev deres søn Vilhelm udnævnt til konge af Grækenland, hvortil han fik navnet Georg 1.
• Sønnesønnen Carl blev valgt til konge af Norge i 1905.

Ser vi på nutiden, er dronning Elizabeth 2. af Englands mand, prins Philip, også beslægtet med Christian 9.

Hans farfar er nemlig Christian 9.’s søn Vilhelm, som jo blev konge af Grækenland.

»Det betyder, at prins Charles og prins William tilhører den samme oldenborgske slægt som dronning Margrethe regnet på mandslinjen, og dermed bliver det i næste generation også en oldenborger, der regerer der,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Faktisk har Christian 9.’s efterkommere spredt sig så meget, at den glücksborgske slægt kan spores blandt fyrstelige over hele Europa.

»Det er meget tæt på, at alle fra regerende fyrstehuse nedstammer fra Christian 9.,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Der er altså grund til at trække en gang i klaphatten. For det vil sige, at der er danske aner i rigtig mange europæiske kongehuse.

Fælles forfædre

Selvom Christian 9. og dronning Victoria gjorde deres for at sammensmede de europæiske fyrstelægter, kan man altså ikke sige, at alle Europas kongelige er i familie med hverken den ene eller den anden.

Men ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det ikke umuligt at finde fælles forfædre til næsten alle nuværende og tidligere regerende fyrstehuse, hvis bare man kigger langt nok tilbage i historien.

»Den nærmeste forfader til alle de nuværende europæiske kongehuse og en del af de tidligere regerende fyrstedømmer er Johan Vilhelm Friso af Nassau (1687-1711), som var fyrste af Orange i Sydfrankrig, men mest kendt som stamfader til det hollandske kongehus,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Vi har efterhånden fået slået fast, at stort set alle kongehuse deler forfædre og har giftet sig ind i hinandens slægter på kryds og tværs gennem tiden.

Men der er nogle, som ikke deler hverken slægtsnavne eller blod med de andre.

»Et af de mest kortlivede kongehuse i nyere tid var det albanske. De var ikke indgiftet i de andre kongefamilier. Dels fordi Albanien er et muslimsk land, og dels fordi det ikke var en særligt fornem familie,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Den albanske præsident Ahmed Zogu udnævnte sig selv til kong Zog 1. i 1928 i et forsøg på at formindske Italiens indflydelse på landet.

Det lykkedes dog ikke, og hans tid på tronen ophørte, da Albanien blev indlemmet i Italien i 1939.

»Men faktisk blev kong Zog selv gift med en ungarsk grevinde, der selv nedstammede fra en række fyrsteslægter. Så selv det albanske kongehus er faktisk i familie med de andre, bare noget længere ude.«

Sådan afslutter Peter Kurrild-Klitgaard med et smil på læben fortællingen om det udenforstående albanske kongehus, som altså alligevel ikke er helt uden relation til de andre fyrstehuse.

Europas kongehuse er beslægtede

Vi har efterhånden været vidt omkring i vores søgen efter slægtslinjerne mellem de europæiske kongehuse.

Fra de ældste forfædre til de mange ægteskaber på tværs og helt frem til i dag, hvor der stadig er tydelige familiære bånd mellem flere regerende europæere.

I dag er det ikke længere kutymen, at monarker gifter sig med nogen fra andre fyrstefamilier.

I stedet gifter de sig med adelige og borgerlige.

»Det er ganske anderledes end for to-tre generationer siden. Dengang var der ikke en eneste regerende monark, som kunne finde på at gifte sig med en ikke-fyrstelig,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Måske har indgiftningen fyrstehusene imellem altså set sit endeligt. Men det betyder ikke, at der ikke stadig er større eller mindre slægtskab mellem de europæiske kongehuse.

»Gennem forskellige forfædre er de slægtsligt forbundet med hinanden, men noget tyder
på, at det med tiden vil blive noget udtyndet,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Men det at være slægtsligt forbundet er altså ikke nødvendigvis det samme, som at man er medlemmer af den samme slægt.

Og det er netop sådan, man kan svare på, om de europæiske kongehuse er medlemmer af samme familie.

Det er de ikke. Men langt de fleste af dem er beslægtede og i familie med hinanden – nogle tættere end andre.

Og for at runde af må vi igen vende tilbage til betydningen af ordet familie.

For ser vi på den gængse betydning af ordet, som altså knytter sig til blodets bånd, er de europæiske kongehuse som udgangspunkt ikke mere blodbeslægtede med hinanden, end du og jeg er beslægtet med dem og med hinanden.

Lidt kongelig har man vel lov til at være, ikke?

Kilder