cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. nov 2020
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Månedlige arkiver

december 2020

Coffee

Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen

Her får du syv gode råd til at vurdere madens holdbarhed.

Står der ’sidste anvendelsesdato’ på maden, er det mad, der let bliver uspiselig. Det er mad, du bør være forsigtig med at spise efter datomarkeringen.

Det gælder for eksempel ferske produkter som kylling, hakket kød, fars og fersk fisk.

Men på mange af madvarene, du kan købe i butikkerne, står der ikke længere ’sidste anvendelsesdato’. Der står i stedet ‘bedst før’, og nu (i 2019, red.) kommer tilføjelsen ‘ofte god efter’.

Her er det nemlig op til dig selv, om du vil spise maden, efter at datoen er passeret eller ej.

I dag spiser mange mad, der har passeret ‘udløbsdatoen’.

»Generelt kan man sige, at du ikke bliver syg af at spise mad, som har passeret udløbsdatoen, hvis der står ‘bedst før’ på emballagen. Men selvfølgelig er der en grænse et sted,« forklarer seniorforsker Hanne Møller fra Østfoldsforskning i Oslo (en national forskningsvirksomhed, der ønsker at bidrage til viden for bæredygtig udvikling gennem innovation, red.)

Lugt til maden

Generelt bør folk lugte mere til maden, mener fødevareforskeren.

»Nu om dage er der få, der lugter til maden, de skal spise. I stedet ser mange udelukkende på datomarkeringen. Hvis flere mennesker begynder at bruge deres lugtesans, vil mange nok blive mere trygge og stole på deres egne vurderinger. Måske bør det at lugte til maden være noget eleverne kan øve sig på i skolen,« fortæller Hanne Møller.

Hun gør opmærksom på, at fødevarer som hakket kød og kylling ikke lugter særlig godt, lige når man åbner pakken.

Fakta
Hvad er madspild?

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad.

Madaffald kan opdeles i to:

  • madspild
  • øvrigt madaffald

Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise.

Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester.

Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det skyldes, at der bruges en helt speciel pakkegas, som gør, at produktet får en længere holdbarhed. Denne lugt bør forsvinde i løbet af nogle minutter efter åbningen af pakken.

 

Vi smider alt for meget væk

Vi smider flere hundrede ton mad væk hvert år. Meget af det er ganske udmærket mad.

Faktisk havnede 246.977 ton mad, der kunne være spist, i skraldespandene hos danske husholdninger i 2017.

Selvom der har været et samlet fald i madspild i de danske husholdninger på 8 procent mellem 2011 og 2017, så udgør madspild stadig 25 procent af det affald, som danske husholdninger producerer om året.

Det er noget, flere og flere mennesker gerne vil undgå, og derfor er det godt at vide, at meget af maden kan spises flere uger og år efter ‘bedst før’-datoen. Noget kan man endda trygt spise ti år efter.

Men hvor længe kan man spise ‘bedst før’-maden?

Vi har spurgt forskerne til råds.

Syv gode råd om mad, der er over udløbsdatoen

Her følger syv råd om datomærket mad:

  1. Brug dine sanser: Se på maden. Lugt til maden. Er maden mærket med ‘bedst før’, er det op til dig selv at afgøre, om maden kan spises eller drikkes.
  2. Mejeriprodukter som yoghurt holder ofte i flere uger, efter at datoen er passeret, hvis emballagen er uåbnet. Brug sanserne. Smag på yoghurten eller mælken for at tjekke kvaliteten. Det er ikke farligt. Er mælken sur, bliver man ikke syg af at få den i munden.
  3. Ost kan som regel spises længe efter holdbarhedsdatoen. Ofte bliver den ligefrem bedre af lagringen. Læg gerne osten i en lukket plastikpose, hvis ikke emballagen kan lukkes helt. Mug på hård ost kan skæres væk. Er der kommet mug på bløde oste, bør de smides væk.
  4. Produkter som sukker, mel og pasta kan være god mad i flere år efter ‘bedst før’-datoen. Sørg for lufttæt opbevaring.
  5. Brød, som ikke længere er friskt, kan skylles under den kolde hane et par sekunder og derefter varmes i en 200 grader varm ovn i 10 minutter. Brødet bliver næsten som nyt. Muggent brød skal smides ud.
  6. Lyst kød som kylling skal du være forsigtig med. Det samme gælder for hakket kød, kødpålæg, pølser og fersk fisk. Derfor er disse produkter mærket med ‘sidste anvendelsesdato’.
  7. Rødt kød bliver bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud.

Yoghurt kan blive flere måneder gammel

»Jeg har spist yoghurt, som var tre måneder over tiden. Den smagte udmærket,« fortæller Marit Kvalvåg Pettersen, som er seniorforsker på fødevareforskningsinstituttet Nofima i Ås.

holdbarhed anvendelsedato mad madspild

Rødt kød bliver ligefrem bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud. (Foto: Ronald Sarayudej via Flickr)

Generelt er fødevareforskerne altså optagede af, at vi bliver bedre til at bruge vores sanser, når vi skal vurdere, om maden er spiselig eller bør smides ud. Hvis yoghurten havde været uspiselig, ville Kvalvåg Pettersen selv have bemærket det.

Men hvornår er ‘bedst før’-maden blevet uspiselig?

»Mad, som smager eller lugter underligt, er generelt et signal om, at maden ikke længere er spiselig. Tænk på nødder, som smager harskt. De bør smides ud. Knækbrød er et eksempel på et produkt, som kan holde meget længe. Men hvis det får en mærkelig smag, bør det smides ud,« fortæller Kvalvåg Pettersen.

Smag på osten, og hold øje med køleskabet

Forskerne hos fødevareforskningsinstituttet Nofima fik både smagseksperter og almindelige forbrugere til at sammenligne Jarlsberg-ost og Norvegia-ost, som var inden for ‘bedst før’-datoen, med oste, som var gået en måned over.

Hverken eksperterne eller forbrugerne kunne kende videre forskel på lugt eller smag.

»Der var ingen betydelige forskelle i præference for ostene, som var gået over ‘bedst før’-datoen med en måneds tid, sammenlignet med ost, der var inden for en måned af ‘bedst før’-datoen,« konstaterer Margrethe Hersleth, seniorforsker hos Nofima. Hun fortsætter:

»Jeg tror, vi kan konkludere, at det vil være miljøvenligt, og ikke mindst økonomisk, at smage på osten, før den smides i skraldespanden.«

Osten skal helst opbevares køligt og i lufttæt emballage, og så er den største fejl, du generelt kan begå med mad, ikke at opbevare den køligt nok.

Hvis køleskabet er otte grader varmt, bliver fars og hakket kød uspiseligt før den sidste anvendelsesdato anført på pakken.

Køleskabet skal være mellem to og fire grader.

Sørg også for at pakke maden godt ind. Brug plastikfrostposer. Når ilttilførslen mindskes, holder maden sig længere.

Fakta
Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Det allerfarligste i køkkenet

Det værste, man kan foretage sig i køkkenet, er noget helt andet end at spise mad, som er blevet for gammelt, og som smager helt forkert.

Det, mange fødevareforskere frygter mest, er, at du tilbereder store portioner varm mad og ikke sørger for, at få det kølet ned hurtigt nok.

Så kan farlige sygdomsfremkaldende bakterier, der lagde sig til at sove for så længe som for tusinde år siden, få gode vækstvilkår. Det gælder blandt andet madvarer som pasta og ris.

En god løsning er at tømme rester fra en stor gryde over i mindre enheder, så maden hurtigere bliver nedkølet, før den sættes ind i køleskabet.

Forskning foretaget ved Nofima i Ås viser, at mangelfuld eller forkert nedkøling af varm mad udgør en meget større risiko for bakterievækst og sygdom i køkkenet end for eksempel at tø kød op op køkkenbordet, som mange frygter, kan føre til farlig bakterievækst.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder

  • Danmarks statistik – spisevaner og madspild
  • “Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger”, Miljø- og Fødevareministeriet (2017)
Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
30. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en række nye anbefalinger til, hvordan nytårsaften bør afholdes i år.

Vær så få som muligt og hold dig til mennesker, du plejer at omgås i hverdagen, når nytåret skydes ind. Sådan lyder nogle af rådene om, hvordan man bør afholde nytår i år, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet.

 »Vi anbefaler i de nye råd om nytår, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Det indebærer også at begrænse fejringen af årets afslutning til din husstand og de få personer, du plejer at ses med. På den måde passer du bedst på dig selv og andre,« lyder det fra Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Her er de nye råd fra Sundhedsstyrelsen:

Hold dig til de få allernærmeste personer, som du plejer at se

  • Vær så få som muligt og aldrig flere end ti personer til nytår inklusiv dig og din husstand, uanset hvor stor din bolig er.
  • Invitér kun personer fra din omgangskreds af ti personer, du plejer at se tit.

Lad være med at forsamles

  • Hold dig til dit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.
  • Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.
  • Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer, hils for eksempel over hækken, på hver sin altan, eller over telefonen.
  • Aflys fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.
  • Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie, som du gerne ville have fejret nytåret med.
  • Uden for private boliger og haver i tilknytning hertil gælder forsamlingsforbuddet på ti personer.

Sørg for god hygiejne

  • Stil håndsprit frem.
  • Der bør være let adgang for alle til håndvask med vand og flydende sæbe samt engangshåndklæder.
  • Der bør ikke anvendes fælles håndklæde eller fælles sæbestykker.
  • Portionsanret maden og kransekagen. Undgå fælles skåle med snacks, chips og slik.
  • Sørg for at have bordkort eller andet, der sikrer, at gæster ikke deler glas og lignende.

Gør rent og luft ud

  • Lad desuden være med at dele nytårsryslere/nytårshorn og lignende.
  • Sørg for hyppig rengøring af kontaktpunkter både før og efter, men også gerne undervejs.
  • Undgå at dele udstyr, der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, for eksempel tablets og nytårshatte.
  • Luft jævnligt ud i løbet af aftenen.

Sørg for en nytårsfejring, der sænker risikoen for smittespredning

  • Hvis I for eksempel vil synge nytåret ind, så sørg for, at der er to meter mellem jer. Overvej, om det er nødvendigt at synge, om I kan lytte i stedet, eller om I kan nynne med.
  • Undgå selskabslege og dans med højt aktivitetsniveau med andre end dem, du deler husstand med.
  • Skru ned eller sluk for baggrundsmusikken, da høj musik kan få folk til at tale højere, eller rykke tættere sammen, for at kunne høre.
  • Overvej, om du eller én eller flere gæster skal holde sig ædru og have særligt fokus på, at alle har mulighed for at overholde de smitteforebyggende anbefalinger.

Bliv hjemme og aflys, hvis du er syg

  • Alle der har symptomer på covid-19 – og alle som er testet positive eller er nære kontakter til personer smittet med ny coronavirus anbefales at gå i selvisolation og sørge for at blive testet.
  • Tal åbent om, at man ikke er med til nytårsfejringen, hvis man har symptomer, eller er blevet nær kontakt til en smittet person. Husk, at alle kan blive smittet med ny coronavirus, og at det er virus, der smitter, ikke mennesker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sådan bør du holde nytår was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
26. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

Amerikanerne kunne godt bruge lidt mere ’samfundssind’ under pandemien

De engelsktalende lande har taget to danske koncepter til sig i løbet af de seneste år: ‘Pyt‘ og ‘hygge‘ – som begge kan bruges til at holde bekymringer, angst og stress fra døren.

Nu kan endnu et dansk ord – samfundssind – hjælpe landene med at takle pandemien.

Da Danmark lukkede ned 11. marts 2020, tilskyndede statsminister Mette Frederiksen i sin tale danskerne til at vise ’samfundssind’.

Bekymrede for at smitte andre

Siden da har Danmark klaret sig ganske godt i forhold til USA og resten af ​​Europa med forholdsvis lavinfektionsrate og dødelighed samt overholdelse af forebyggende anbefalinger og påbud.

Forskning viser, at danskerne – uanset køn eller alder – er mere bekymrede for at smitte andre end for selv at blive smittede.

Det er selvfølgelig ikke alene forklaringen på, hvorfor Danmark indtil videre har klaret sig relativt godt i løbet af COVID-19-krisen, men som dansker, forsker og psykolog, finder jeg det interessant, at samfundssind lader til at relatere til samfundsværdier som tillid og reciprocitet; værdier, der begge spiller en rolle i kampen mod pandemien.

Vi har tillid til samfundet

Ordet ‘samfundssind’ gjorde sin entre i de danske ordbøger i 1936 og blev flittigt brugt af den daværende statsminister Thorvald Stauning, der opfordrede til borgersind og samfundsfølelse i flere taler ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939.

Men siden Mette Frederiksen talte om samfundssind i sin tale i marts, er brugen af ordet skudt i vejret.

Selvom ordet egentlig forekommer meget ligetil, er det ifølge lingvisterne en såkaldt ‘tom betegner’, fordi det kan betyde meget forskellige ting for forskellige mennesker.

Nogle af os mener måske, at samfundssind betyder, at vi skal følge corona-påbuddene.

Andre fortolker det måske, som om vi kun bør bevæge os udenfor vores hjem, hvis det er strengt nødvendigt.

Endnu andre mener, at det indebærer, at vi frivilligt bruger tid og penge på at hjælpe personer, der er ramt af nedlukningen.

Fakta
Om Forskerzonen

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere omForskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden

Selvom ordet bliver debatteret og diskuteret, handler debatten om, hvordan vi bedst opnår samfundssind – ikke, om det overhovedet er en god idé at sætte samfundets behov over vores egne.

Selve konceptet ’samfundssind’ lader til at relatere til det, forskere kalder ’social kapital’.

Medlemmer af samfundet, der har stor social kapital, har en tendens til at have mere tillid samt reciprocitet; begge egenskaber, der får dem til at tage højde for samfundets behov fremfor egne behov.

Danmark er et individualistisk samfund, og danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden. Danskerne scorer højt på interpersonel tillid såvel som tillid til institutioner, som politiet og regeringen.

Danmark topper listen over de mindst korrupte lande i verden.

Stor tillid og lav korruption betyder, at danskerne forventer, at de vil få gavn af – og ikke blive udnyttet – at rette sig efter myndighedernes COVID-19-påbud og anbefalinger, som eksempelvis at bruge mundbind eller arbejde hjemmefra.

Social kapital kobles til færre dødstal

Store studier fra 25 europæiske lande viser, at indbyggerne i regioner med stor institutionel tillid, reducerede deres ikke-essentielle mobilitet(hvilket indikerer social distancering) og havde færre COVID-19-dødsfald.

Fundene er ikke unikke for de europæiske lande. Forskning, der gransker samtlige distrikter i USA, fandt, at det var mere sandsynligt, at indbyggere i samfund med et højere niveau af social kapital blev derhjemme, i takt med at pandemien udviklede sig.

Det har vist sig at have afgørende følger. Et studie fandt, at større social kapital var associeret med mindre mobilitet og færre dødstal både på tværs af Europa og i Italien.

Står det bedre til i lande med mere ligestilling?

Danskere er muligvis særligt modtagelige overfor opfordringer til samfundssind, fordi landet værdsætter ligestilling mellem kønnene, hvilket skyldes det faktum, at nationen scorer lavt på kulturel maskulinitet.

Ifølge global forskning om kultur og maskulinitet værdsætter samfund, der scorer højt på maskulinitet – som eksempelvis USA – konkurrence, præstation og succes.

Samfund, der scorer lavt, som eksempelvis Danmark, har en tendens til at være mere orienterede mod en høj livskvalitet, et meningsfuldt arbejde samt at tage vare på andre.

Konflikter har en tendens til at blive løst gennem forhandling og kompromis, og folk værdsætter lighed og solidaritet.

Kan maskulinitet øge risikoen for COVID-19-smitte?

Kan en kulturs maskulinitet være en forhindring for overholdelse af COVID-19-påbud og -anbefalinger?

Ja, hvis tilstrækkelig mange personer ser forholdsreglerne som ’svage’ eller ‘umandige’.

Et stort studie af amerikanske mænd og kvinder viste, at en sexistisk overbevisning og holdning varslede om mindre bekymring om pandemien, mindre forsigtig adfærd, mindre støtte overfor COVID-19-tiltag, -anbefalinger og -påbud samt øget risiko for at blive smittet med COVID-19.

Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed

Alle samfund har naturligvis samfundssind i en eller anden grad.

Hvis vi kan måle det gennem frivilligt arbejde, pengedonationer eller ved at hjælpe fremmede, klarer USA sig egentlig ganske godt.

Faktisk lå USA i toppen fra 2009 til 2018, mens Danmark lå på en 16. plads.

Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed; mange andre steder – både i USA og rundt omkring i verden – nyder et højt niveau af samfundsengagement og støtte, hvilket har ført til flere COVID-19-forholdsregler og færre dødsfald.

Ujævn og varierende formidling af budskab

Der er lokalsamfund i USA, der lægger vægt på brug af mundbind for at passe på naboerne eller for det fælles bedste.

Men formidlingen af dette budskab har været ujævn og varierende fra by til by og delstat til delstat.

Så hvad kan vi gøre for at opretholde eller forbedre den sociale kapital i vores lokalsamfund?

Samfundsengagement og frivilligt arbejde kan være et godt eksempel og styrke samfundet ved at inspirere andre til at gøre det samme.

Se ikke kun indad

Hvis vi beder andre om ‘hjælp til at forstå deres synsvinkel’, er det muligt at opbygge tillid. Forskning viser, at følelsen af at blive forstået kan få os til at stole på selv mennesker, som vi er uenige med.

Vinteren står for døren, og pandemien ser ikke ud til at lade sig bremse, så det kan være fristende at trække sig fra den folksundhedsmæssige nødsituation for kun at tænke på os selv og vores egne behov.

Samfundssind minder os om, at vi ikke kun skal se indad, men også udad og omkring os.

Marie Helweg-Larsen har modtaget støtte fra National Institutes of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Kilder

  • Marie Helweg-Larsens profil (ResearchGate)
Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere. was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
25. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

Hundeejere skal være ekstra varsomme til jul og påske.

Chokolade er noget af det værste, du kan fodre din hund med. Og det er særligt ved højtider som jul, at hundeejere skal være opmærksomme på deres firbenede venner, lyder konklusionen i et nyt studie.

I en gennemgang af journaler fra 200 dyrlægepraksisser i England fandt forskere eksempler på hundredvis af hunde, som havde behov for dyrlægebehandling efter at have stjålet julemandschokolader, gaveæsker med chokolade, orangechokolader og endda, i et enkelt tilfælde, et krus med varm chokolade.

Selvom hunde elsker smagen af chokolade, kan det være meget giftigt for dem, selv i små mængder.

»Det vigtigste budskab er først og fremmest at sikre, at folk indser, at chokolade er et potentielt problem og er påpasselige med deres chokoladegaver i ferieperioden,« siger en af forfatterne på studiet, Philip Jones, som er lektor ved Liverpool Universitet, ifølge BBC.

Studiet er udgivet i tidsskriftet VetRecord.

Hunden kan i værste fald dø af chokolade

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, at det er stoffet theobromin, der findes naturligt i kakaobønner og bliver udvundet af bønnernes skaller, som er giftigt for hunde. Ja, faktisk også for mennesker, men for os skal der langt større mængder til, før det går hen og bliver potentielt skadeligt.

Theobromin har en stimulerende effekt på hjertet og hjernen hos både mennesker og hunde, men de firbenede har en meget lavere tærskel for stoffet, end vi har. Det har professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, som arbejder ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, tidligere fortalt Videnskab.dk.

Fakta
Hvad kan hunde ikke tåle?

Vores firbenede venner vil så gerne være med i julehyggen.

Men hvad må vi egentlig give vores lodne venner – og hvad kan de absolut ikke tåle?

Det har vi skrevet om i artiklen ‘Hvad må jeg ikke fodre min hund med i julen?’

Stoffet nedbrydes desuden langsommere i hunde end i mennesker.

»Hunde bliver overstimuleret af stoffet og kan gå i kramper og få hjerterytmeforstyrrelser af det. I værste tilfælde kan de dø,« sagde hun i denne artikel, hvor hun desuden nævner, at rosiner er en anden stor julebandit, når det kommer til de firbenedes sarte maver.

Hvis din hund har spist chokolade, kan du indtaste oplysninger om, hvor stor hunden er, og hvor meget chokolade den har indtaget, i en tabel på denne hjemmeside og få oplyst, om hunden er i fare.

Fire gange flere forgiftede hunde i juletiden

I det nye studie gennemgik forskerne elektroniske journaler fra 200 veterinærpraksisser i England, hvilket svarer til lige omkring 10 procent af landets samlede dyrehospitaler.

Dataene stammede fra årene 2012 til 2017, altså fem år. Ud fra dem kunne forskerne regne sig frem til, at risikoen for chokoladeforgiftning var fire gange større ved juletid end på en ’normal’ dag, hvor chokolade i øvrigt i forvejen står for omkring en fjerdedel af alle forgiftningstilfælde i hunde.

LÆS OGSÅ: Bliver vilde dyr overvægtige ligesom kæledyr?

Risikoen var dobbelt så stor til påske sammenlignet med en gennemsnitlig dag, alt imens den var uforandret til Valentinsdag og til Halloween.

Hundeejere skal kontakte deres dyrlæge, hvis deres lodne venner får hapset chokoladejulegodterne til sig, understreger forskerne.

»Og før de ringer, skal de have et estimat på, hvor meget og hvilken type chokolade hunden har spist,« siger Philip Jones, ifølge BBC.

Hund spise chokolade giftigt dø kramper jul

Hunden kan gå i kramper, få hjerterytmeforstyrrelser og i værste fald dø af chokolade. Mørk chokolade er værst. (Foto: Shutterstock)

Mørk chokolade er værst

Det er især mørk chokolade, såsom overtrækschokolade, man skal være opmærksom på ikke at lade ligge fremme derhjemme i snudehøjde. Mørk chokolade indeholder nemlig en højere dosis theobromin end lys chokolade og er derfor giftigere for hunde.

Faktisk skal der ikke mere end 10 gram 70 procents chokolade per kilo til at skabe en chokoladeforgiftning hos en hund, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad, der til daglig arbejder som dyrlæge på Hospitalet for Mindre Husdyr og også oplever en stigning i chokoladeforgiftning hos hunde omkring juletid.

Nogle studier har endda vist, at der ikke skal mere end 3 gram per kilo til.

»Hunde har en tendens til at synes, at chokolade er rigtig lækkert, og derfor er det virkelig en ting, man skal være opmærksom på. Det er dog sjældent, at folk kommer herind og fortæller, at de har fodret deres hund med chokolade med vilje. De fleste ved godt, at det er en skidt ting for hunde.«

Kilder

  • “Heightened risk of canine chocolate exposure at Christmas and Easter”, VetRecord (2017)
  • Philip Jones (Liverpool Universitet)
  • Charlotte Reinhard Bjørnvads profil (KU)
  • Foto. Jörn Hulgard and he’s dog Victor
Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid was last modified: december 22nd, 2020 by Jörn hulgard
23. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Hvor farlig er COVID-19 for danskerne, hvis vi justerer for alder?

Vi befinder os nu midt i anden bølge af corona-epidemien.

Smitten tager til i kritisk tempo, det samme gælder antallet af indlæggelser, senfølger og døde, og regeringen har lige lukket yderligere ned.

Derfor er det på sin plads at spørge: Hvor farlig er COVID-19 egentlig for smittede danskere?

Vi er tidligere gået i dybden med COVID-19’s dødelighed i Forskerzonen-artiklen ’Er COVID-19 ’bare en influenza?’, hvor vi så på forskellen mellem sæsoninfluenza-virus og COVID-19-virus.

I denne artikel går vi skridtet videre og kigger på den aldersjusterede IFR. IFR står for ‘infection fatality rate’ og er et mål for, hvor mange af alle smittede (med og uden diagnose), der dør.

Med andre ord: Vi kortlægger altså dødeligheden indenfor forskellige aldersgrupper.

Vi kigger desuden på aldersjusterede indlæggelsesgrader. Altså, hvor mange indlagte smittespredningen med COVID-19 vil resultere i, hvis vi justerer for alder.

Slutteligt kigger vi også på risikoen for senfølger.

Aldersjustering er helt afgørende for COVID-19-strategier

Hvor mange, der vil blive indlagt, få senfølger og dø af COVID-19 ved en given smitteudbredelse afhænger af, hvem der bliver smittet.

Om det er unge, midaldrende eller ældre, der bliver syge med COVID-19, har nemlig meget stor betydning for sygdomseffekten.

Denne nuance er ikke indeholdt i de generelle tal, der normalt refereres til i debatten om COVID-19, selvom det er helt afgørende for at kunne udvikle en velfungerende strategi for håndtering af smittespredningen.

Hvad viser litteraturen om aldersjusteret IFR?

Vores research af aldersjusteret IFR er baseret på 13 publicerede videnskabelige artikler af dødeligheden af COVID-19.

Nogle artikler er specifikt baseret på antistofstudier i de pågældende lande, heriblandt Schweiz, Italien, Brasilien, Island, Sverige, England, Belgien og byen New York.

Andre er bredere metaanalyser, som inkluderer alle de repræsentative studier, der var tilgængelige på det tidspunkt, analyserne blev foretaget.

Af metaanalyser kan nævnes O’Driscoll et al., Verity el al., Brazeau et al. samt Levin et al.

Deres metaanalyse tager tab af antistoffer over tid med i deres betragtninger, repræsenterer data for hele 3,4 milliarder af verdens befolkning og har antistofstudier fra Skandinavien med (inklusiv danske data).

Vi har derfor valgt at lægge vores primære fokus på denne metaanalyse samt at præsentere og bruge data derfra.

O’Driscoll et al.-analysen viser tydeligt vigtigheden af at foretage en aldersjustering af IFR, hvilket afspejles i den store variation i IFR, som ses i tabellen nedenfor.

Dødeligheden for børn og unge er lav, hvorpå den vokser kraftigt, i takt med at vi bliver ældre. Figuren bygger på globale data. (Figur: O’Driscoll et al.)

Som vi kan se af figuren er dødeligheden for COVID-19-smittede mennesker, der er 80+ år, faktisk over otte procent.

SARS-CoV-2 er altså mere end 8.000 gange farligere for smittede på 80+ år end for smittede på 5-14 år.

Hvor dødelig er COVID-19 for danskerne?

Måden, man normalt opgør et lands IFR for et virus på, er ved at måle, hvor mange personer i et bredt udsnit af befolkningen, der har udviklet antistoffer mod den pågældende virus (her SARS-CoV-2) og så sammenligne med antallet af døde.

Men når IFR er stærkt aldersspecifik, kan den generelle IFR-værdi skjule væsentlig information om, hvordan samfundets smittespredning hænger sammen med antallet af indlæggelser og døde.

Når vi for eksempel hen over sommerhalvåret har set væsentlig større smittespredning blandt yngre, vil vi derfor også se færre indlæggelser og døde.

Det betyder ikke, at COVID-19 er blevet mindre dødelig, selvom der er dokumenteret færre døde i forhold til det totale antal smittede.

Bedre behandling kan dog have gjort COVID-19 mindre dødelig. Hvorvidt det er tilfældet, kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen ’Findes der evidens for behandling mod COVID-19? Danske forskere er uenige’.

En bedre måde (end antistof-metoden) at beregne IFR i et givent land på er at justere for alder ved at tage befolkningssammensætningen for hver aldersgruppe og gange med den aldersjusterede IFR fra eksempelvis ovenstående metastudie, O’Driscoll et al.

  • Gør man det for Danmarks befolkning, får man en IFR på 0,74 procent.

Det er altså vores IFR, hvis alle befolkningsgrupper bliver smittet lige meget.

Hvad er Danmarks reelle IFR?

I oktober blev IFR opgjort af SSI til at være 0,56 procent (0,46 procent, hvis børn <12 år inkluderes).

Tallene er baserede på et studie løbende til og med 15. august, hvor andelen af befolkningen, der allerede havde været smittet med COVID-19, blev bestemt ud fra antistoffer fundet i blodprøver (også kaldet ’seroprævalens’).

Her var 621 personer registreret døde som følge af COVID-19 og 90.000 til 130.000 personer over 12 år (svarende til 1,8-2,6 procent) af befolkningen havde udviklet antistoffer.

Målingerne viste, at flere yngre har været smittet (se tabel nedenfor), hvilket er godt, da de bedre kan tåle sygdommen.

Det betyder, at Danmarks egentlige IFR-værdi, såfremt alle aldersgrupper blev smittet procentvis lige meget, ville være væsentlig højere.

Netop derfor er det så vigtigt at beskytte de ældre.

Målingerne viste også, at der blandt de 145 testede i aldersgruppen >80 år var 0 procent, der var smittet, til trods for at der er registreret >400 døde i den alderskategori.

Dette betyder imidlertid, at man matematisk ikke direkte har kunnet aldersjustere IFR for denne kategori.

Alternativet vil derfor være at lave en række antagelser, om end det giver større usikkerhed.

Dansk IFR, baseret på antistof-tests

I december blev de præliminære resultater fra ’Vi Tester Danmark’ opgjort med antistof-tests fra 322.000 danskere.

Resultaterne viste, at kun én procent havde antistoffer tilbage i oktober måned. Aldersfordelingen af de testede er ikke offentliggjort, ej heller, hvorvidt der er taget højde for aftagende antistof-niveau efter overstået infektion.

Derved er det kun muligt at beregne den direkte ikke-justerede IFR, som i dette tilfælde vil være 1,2 procent. Dette er højere end den aktuelle case fatality rate (antal døde blandt dem, der er testet positive) på 0,96 procent.

Den målte IFR burde ikke være højere end CFR, da der altid vil være smittede, som ikke er blevet testet.

En mulig forklaring kan findes i det almindelige og naturlige immunrespons efter endt infektion. Her vil et aftagende antistof-niveau muligvis resultere i, at færre smittede fra foråret vil teste positiv ved brug af Livzon-antistoftesten.

Tilbage til, hvem COVID-19 er farligst for. Vi ved fra O’Driscoll et al.’s globale data (og de danske dødstal i figuren herunder), at COVID-19 er farligst for 80+ aldersgruppen.

Figuren viser, at de 20-29-årige er den aldersgruppe, der oftest bliver smittet – målt på antistoffer i blodet. Note: Antistof (serologi)-tallene er per 15/8 2020. Da vi ikke har kunnet finde dødstal med aldersfordeling for 15/8 2020, er dødstallene fra 23/10 2020. (Figur: Martin Juhl baseret på tal fra SSI her og her)

COVID-19 er farligere for mænd

Ikke kun alderen, men også vores køn har betydning for dødeligheden af COVID-19.

O’Driscoll et al. indeholder en kønsopdelt og aldersopdelt IFR, som viser, at den gennemsnitlige dødelighed blandt mænd på tværs af alle aldersgrupper er hele 1,6 gange højere end for kvinder.

Hvis vi således justerer for både alder og køn i Danmark får vi en IFR for mænd = 0,90 procent, og en IFR for kvinder = 0,58 procent.

Dette matcher fint flere andre studier, som har vist samme tendens.

IFR-mænd-kvinder-ratio-covid-19

COVID-19 er simpelthen farligere for mænd end for kvinder. (Figur: Forfatterne baseret på O’Driscoll et al.)

Hvor mange bliver indlagt?

Et andet meget relevant spørgsmål at stille er, hvor mange indlagte smittespredningen med COVID-19 vil resultere i?

En af metaanalyserne, Verity el al., indeholder også aldersjusterede hospitalsindlæggelser.

Ifølge artiklen ender seks procent af alle smittede på hospitalet, forudsat at alle aldersgrupper bliver smittet procentvis lige meget.

Det amerikanske center for sygdoms- og udbrudskontrol, CDC, har også aldersjusterede hospitalsindlæggelser, hvorved man kan regne ud, at man i Danmark samlet set ville ende med fem procent samlet indlagte, igen forudsat at alle aldersgrupper bliver smittet procentvis lige meget.

Det, ved vi, er ikke tilfældet – og heldigvis for det.

Dels har yngre mennesker flere kontakter, dels er der meget fokus på at undgå smitte på eksempelvis plejehjem (om end det ikke altid lykkes), og endelig har de ældre et større incitament til social afstand, fordi SARS-CoV-2 er markant farligere for dem.

Hvis vi lykkes med at skærme og beskytte de ældre, vil færre end seks procent af de smittede derfor ende på hospitalet.

Dertil skal nævnes, at de aldersjusterede indlæggelsestal fra litteraturen, samt det amerikanske center for sygdoms- og udbrudskontrol, CDC, ikke er baseret på den danske befolkning, hvilket også kan føre til forskelle.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Passer tallene med danske forhold?

En måde at dobbelttjekke tallenes validitet på, er ved at se på, hvor mange hospitalsindlagte vi har haft indtil nu og sammenføre det med Seruminstituttets antistofstudie.

Danmark havde haft 2.655 indlagte 15. august 2020, og der havde været 110.000 estimerede smittede. Det svarer til, at 2,4 procent af alle smittede endte på hospitalet.

Dette tyder umiddelbart på, at de aldersjusterede hospitalsindlæggelsestal fra Verity el al. ligger i den høje ende i forhold til danske forhold.

Tallene bærer muligvis præg af at være baserede på tidlige tal fra blandt andet Wuhan, hvor epidemien var ude af kontrol.

I forhold til CDC’s-tal er race og etnicitet også en faktor. USA har simpelthen en større minoritetsbefolkning, som, viser tallene, bliver ramt relativt hårdere af COVID-19.

Derudover handler det om, at flere unge end ældre bliver smittede.

Færre på intensiv end i foråret

Hvor stor en del af de indlagte ender på intensiv? Oversigten over alle EU-landes hospitalsindlæggelser og intensivindlæggelser viser en ratio på mellem 3:1 til 8:1, hvorfor en ratio på 5:1 i gennemsnit ikke er et urealistisk scenarie.

Figuren herunder viser, at i foråret endte 25-30 procent af alle indlagte på danske hospitaler med COVID-19 på intensiv, mens det nu er cirka det halve (svarende til en 7:1 ratio).

Det bekræfter, hvad vi ved, nemlig at der en større andel af unge blandt de smittede nu, sammenlignet med foråret, hvorfor færre indlagte ender på intensiv.

For tidligt at konkludere på senfølger?

Med til sygdomsresultaterne ved en pandemi hører senfølgerne.

Det er på nuværende tidspunkt meget svært – og måske også for tidligt – at sætte præcise procenter på, hvor mange der udvikler senfølger. Ikke desto mindre er der kommet nogle studier, som fremstiller et rimeligt estimat.

Flere studier tyder på, at minimum 1-2 procent af de smittede vil ende med senfølger efter en COVID-19-infektion

Ifølge en artikel i The Economist vil én procent af smittede have senfølger efter 38 dage. En The Guardian-artikel nævner, at ca. 1,2 procent (60.000 personer) har dokumenterede senfølger.

Derudover viser et studie fra Italien, at hele 87 procent har senfølger to måneder efter endt hospitalsindlæggelse.

Hvis vi overfører de italienske tal til Danmark, svarer det til, at 2.310 ud af 2.655 indlæggelser per 15. august 2020 lider eller har lidt af senfølger.

Dette tal tager dog ikke højde for, at milde COVID-19-infektioner også kan give senfølger, det reelle antal er derfor sandsynligvis endnu højere.

I boksen under artiklen kan du læse flere af de foreløbige estimater på senfølger, herunder også hvordan unge bliver ramt.

Vi må aldersjustere for at få det sande billede

Sygdomsresultaterne af COVID-19, herunder den reelle risiko for at blive indlagt, få senfølger samt dø, hvis man bliver smittet med SARS-CoV-2, er helt afhængig af alder, men også køn spiller en vigtig rolle.

Vi ved, at IFR, indlæggelsesgrad samt graden af senfølger kan variere meget fra land til land, hvilket ikke mindst hænger sammen med alderen på de smittede.

Hvis vi vil vide, hvor stor en trussel COVID-19 udgør for danskernes sundhed samlet set – herunder dødsfald, indlæggelser og senfølger – er det derfor afgørende at bestemme disse tre faktorer ved hjælp af aldersjustering.

Kun på den måde, får vi et reelt billede af epidemiens risiko.

En artikel fra det amerikanske center for sygdoms- og udbrudskontrol, CDC, anslår, at 20 procent af unge har symptomer efter 2-3 uger, men omtaler ikke hvor mange, der har senfølger efter >3 måneder.

Dette tal understøttes af overlæge og professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet Jens Lundgren, som til Weekendavisen har udtalt, at 25-30 procent af smittede i alderen 18-34 år døjer med senfølger 2-3 uger efter smitte.

Det er ikke overraskende, at man kan være påvirket af en virusinfektion i ugerne efter, men andelen er bemærkelsesværdig høj, og vil til sammenligning med for eksempel influenza typisk være under 10 procent.

Yderligere, er der en ny artikel, som bl.a. bruger et simuleringprogram, COVASIM, til at estimere ’svære + kritisk’ syge patienter.

I artiklen gives derefter et bud på, hvor mange der har invaliderende senfølger (f.eks. blodpropper, autoimmun træthedssyndrom m.v.). Deres (forsigtige) bud ligger mellem 0,6-1,5 procent.

Disse inkluderer ligeledes heller ikke senfølger efter milde infektionstilfælde, men alt andet lige fører milde infektionstilfælde typisk ikke til invaliderende senfølger.

Slutteligt skal det nævnes, at et britisk studie anslår:

  • at omkring 1 ud af 7 af de, som udviser symptomer på COVID-19 (her tælles altså ikke asymptomatisk smittede), er syge i mindst fire uger,
  • 1 ud af 20 har symptomer i mindst otte uger og
  • 1 ud af 45 er hårdt ramt og anslås at have symptomer i 12 uger eller mere.
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: ‘Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler’. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen “Republish this article” ude til højre, derefter klikke på ‘Advanced’ og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel.
  • Kilder:

 

  • Joakim Juhls profil (ResearchGate)
  • Jo Henningsens profil (KU)
  • Pelle Nilssons profil (Resonans)
  • Trine Toft-Bertelsens profil (KU)
  • Referat fra pressemøde i Statsministeriet den 7. december 2020
  • ‘Age-specific mortality and immunity patterns of SARS-CoV-2’ (Nature)
  • ‘COVID-19 Infection Fatality Ratio: Estimates from Seroprevalence’
  • ‘Assessing the age specificity of infection fatality rates for COVID-19: systematic review, meta-analysis, and public policy implications’
  • ‘Resultater af antistofundersøgelse med 18.000 inviterede deltagere, uge 34-36’ (SSI)
  • ‘The coronavirus is most deadly if you are older and male — new data reveal the risks’ (Nature)
  • ‘Key Updates for Week 49, ending December 5, 2020’ (CDC)
  • ‘Data on hospital and ICU admission rates and current occupancy for COVID-19’ (ECDC
  • ‘When covid-19 becomes a chronic illness’ (The Economist)
  • ‘Coronavirus: 60,000 may have ‘long Covid’ for more than three months – UK study’ (The Guardian)
  • ‘Covid-19: What do we know about “long covid”?’ (BMJ)
  • ‘Clinically identifiable autoreactivity is common in severe SARS-CoV-2 Infection’ (MEDRXIV)
  • ‘Symptom Duration and Risk Factors for Delayed Return to Usual Health Among Outpatients with COVID-19 in a Multistate Health Care Systems Network’ (CDC)
  • ‘Efter­dønninger’ (Weekendavisen)
Hvor farlig er COVID-19 for danskerne, hvis vi justerer for alder? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
22. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

Den søde juletid er ikke god for klimaet, men du kan sagtens gøre gaverne under træet lidt grønnere.

Overflod og fråds med familie og med venner, samvittigheden klares med en U-landskalender.«

Sådan rappede MC Einar for over 30 år siden, og i dag er der stadig sandhed at spore i teksten.

For julen er hjerternes fest, men den er bestemt ikke klimaets.

Når vi spiser, handler og tager på juleture, udleder vi nemlig en masse CO2.

Et britisk studie viste i 2007, at den britiske forbruger udledte 650 kilo CO2 i løbet af juledagene.

Og en af de helt store klimasyndere viste sig – ikke så overraskende – at være julegaver.

Men det er faktisk muligt at glæde vores nærmeste med grønne gaver og gøre vores egne ønskelister mere klimavenlige.

Det får du et par gode tips til i det nye afsnit af Klimax på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, hvor værterne Signe og Hamid slår et slag for både julehyggen og klimakampen.

Fakta
Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk’s nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Tip 1: Undgå elektronik

Elektronik er blandt de allerdyreste gaver i klimaregnskabet.

For ikke nok med, at der bliver udledt CO2, når din Playstation eller nye fladskærm bliver produceret, så kræver det også strøm at bruge dem.

Og vores strømforbrug gør bestemt ikke klimaet godt.

Er det alligevel et elektronisk apparat, som står øverst på din eller din moster Inges ønskeliste, er der et par ting, du kan overveje.

For som udgangspunkt kan man sige, at jo mindre det elektroniske apparat er, des mere klimavenligt er det, fordi det typisk bruger mindre strøm og er produceret af færre materialer.

Men det betyder altså ikke, at du i uendelighed kan investere i en lille, ny smartphone med grøn samvittighed.

Det vigtigste for klimaet er derfor, at du kun ønsker dig elektronik, hvis det virkelig er noget, du har brug for.

Tip 2: Genbrug bløde pakker

Tøj er billigt at producere, og vi køber enormt meget af det.

Faktisk er tøjindustrien ansvarlig for mellem 8 og 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.

I EU køber vi i dag 40 procent mere tøj end for 20 år siden, mens vi kun bruger meget af det omkring 3 gange.

Skal der bløde pakker under juletræet, kan du derfor overveje, om indholdet ikke skulle være tøj, som er brugt før.

Hvis du køber genbrugstøj, bidrager du nemlig ikke til den overproduktion af tøj, som foregår i Vesten.

Vil du gerne give nyt tøj i gave, bør du tænke over, om det er noget, modtageren virkelig har brug for.

Og så er det selvfølgelig bedst for klimaet at investere i tøj af god kvalitet, som holder længere og derfor ikke skal skiftes ud så hurtigt.

Tip 3: Køb dansk

Hvis dine julegaver er produceret i Danmark, er de sandsynligvis mere klimavenlige end mange andre varer.

I Danmark er vores energi nemlig ret miljøvenlig – ja, faktisk har den vundet priser.

Tre gange har det energisystem, vi har herhjemme, vundet førstepladsen ved FN’s World Energy Council for at være det bedste og sikreste af sin slags.

Bare fordi et mærke er dansk, er der ikke garanti for, at varerne er produceret i Danmark.

Mange danske brands får nemlig deres produkter produceres i udlandet, og så er der ingen garanti for, hvor klimavenlige de er.

Fakta
Red Verden: Stort tema i gang

Tip 4: Vælg oplevelser

Klima-gave-tippet over dem alle er selvfølgelig at give eller ønske dig noget, som ikke skal købes i en butik.

Du kan nemlig sagtens give gaver, som næsten ikke koster noget i CO2-regnskabet, for eksempel oplevelser.

Mangler du hjælp til at ordne forhaven, eller spiller dit yndlingsband i nærheden? Så smid det på ønskelisten!

Der er masser af øjeblikke og oplevelser, som du kan glæde din familie og dine venner med i den søde juletid.

Og er nogle af de bedste gaver nu engang ikke også dem, du kan dele med dine nærmeste?

Viden fra forskere og fagfolk

Bliver det mon en grøn jul i år? Med de gode tips, du får i afsnittet af Klimax øverst i artiklen, bliver juletiden i hvert fald lidt sødere for klimaet – så se med!

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk.

Den viden har vi til dette afsnit fået fra:

  • Morten Birkved, professor mso, SDU Livscykluscenter, Syddansk Universitet
  • Videnskab.dk-artiklen ‘Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige’
Kilder
  • Morten Birkveds profil (SDU)
Hvordan giver du klimavenlige julegaver? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

De fleste er vist enige om, at det er enormt hyggeligt med en hvid jul, når sneen stille og roligt daler ned fra himlen og dækker det ganske land.

Men hvor stammer den præference fra?

Som vores inkvisitoriske læser Niklas har bidt mærke i, er det ikke umiddelbart til at se, hvor sammenhængen er mellem hvid jul og fejringen af Jesus’ fødsel:

»Hvorfor vil vi så gerne have, at der skal ligge sne udenfor i julen? Det sker kun ganske sjældent, og det bliver jo altid jul alligevel. Jesus blev jo født i Bethlehem, hvor man under normale forhold må kigge langt efter sne.«

Niklas har en god pointe, så for at komme nærmere svaret har Spørg Videnskaben talt med historiker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek og miljøarkæolog Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Ældre end kristendommen

Forbindelsen findes, fordi julen har rod i et oldnordisk fænomen, som ikke har noget at gøre med de kristne traditioner.

»Julen er meget ældre end kristendommen. Tidligere har man holdt en midvinter-fejring, en fest, der i folketroen markerede en form for nytår, og at efterårsslagtningen nu var overstået. Det fejrede man ved at holde forskellige typer gilder og festmåltider,« forklarer Caroline Nyvang.

Det forklarer dog i sig selv ikke, hvorfor vi er så glade for sne i juledagene.

Caroline Nyvang fortæller, at der ikke er udført decideret forskning om lige netop det spørgsmål, men at der findes to forklaringsmodeller for, hvor idéen om hvid jul stammer fra, og hvorfor vi holder fast i den.

LÆS OGSÅ: Julequiz: Test din viden om julen

Sansedyrkelse

Den ene forklaringsmodel har at gøre med, hvordan vi dyrker sanserne omkring juletid og lader nostalgi samt forventningens glæde tage over.

»Vi bruger bevidst og ubevidst vores sanser til at forøge værdien af en oplevelse. I julen er det eksempelvis vigtigt, at der skal være nogle bestemte dufte til stede,« siger Caroline Nyvang og påpeger, at sneen aktivt påvirker både det visuelle og det lydmæssige.

»En oplevelse bliver særligt sublim, hvis der er en række faktorer, som går i opfyldelse.«

Sneen er her en slags prik over i’et for de sanseindtryk, man forbinder med julen.

Særligt film- og reklamebranchen er gode til at udnytte disse associationer, fortæller Caroline Nyvang, og det er med til at fastholde forestillingen om den hvide jul, selvom den i Danmark er relativt sjælden.

Landlig idyl

Den anden forklaringsmodel er den historiske.

Vores nutidige forestilling om den hvide jul har sit ophav tidligt i det 19. århundrede, hvor juletraditionerne begyndte at ligne dem, vi har i dag.

»Da vi i Danmark i 1800-tallet begyndte at fejre jul, som vi kender det i dag, var det efter tysk forbillede. Vi tog træet ind i stuen og begyndte at idyllisere en særlig form for jul med landlig idyl,« fortæller Caroline Nyvang.

»På de julekort, man begyndte at sende hinanden i perioden, kan man se heste på vej til julegudstjenesten gennem et landligt, snedækket landskab. At sneen får lov at blive liggende, symboliserer forskel mellem land og by i denne periode.«

Men hvis den hvide jul var lige så sjælden dengang, som den er i Danmark i dag, hvor den indfinder sig i gennemsnit hvert 12. år, undres man måske over, hvorfor koblingen fortsat findes.

Oftere hvid jul før i tiden

post isbådstransport storebælt is frost

En oversigt over hvor ofte og hvor længe isbådstransporten var i brug år for år. Inden for en hundredårig periode var der fire eller fem tilfælde, hvor Storebælt var dækket af is flere end 100 dage i træk. (Billede: Morten Fischer Mortensen/Post & Tele Museum)

At der opstod stærke associationer mellem sne og juletid, som vi ser fra det 19. århundrede, findes der en god forklaring på ifølge Morten Fischer Mortensen.

Den lille istid var en kuldeperiode, altså ikke en rigtig istid, hvis årsag man stadig ikke er sikker på, som gjorde, at der i perioden fra senmiddelalderen frem til midten af 1800-tallet i gennemsnit var noget koldere i Europa end sidenhen.

»Et af de steder, vi har en kilde til, at det var frost meget oftere, er den isbådstransport, som man havde hen over Storebælt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Ved lov skulle man sikre transporten af post mellem landsdelene, og derfor blev der ført nøje regnskab, når isen var for tyk til datidens sejlskibe.

Det var den cirka hvert andet år, hvor man i stedet brugte isbådstransporterne: Joller, man kunne slæbe over isen.

»Det er markant tydeligt, at vintrene var koldere i den lille istid, og derfor må vi gå ud fra, at hvid jul var forholdsvis almindeligt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Fremtiden er grå og mild

Der er altså godt belæg for, at den hvide jul har sit ophav i historien og ikke bare er et opdigtet ideal.

Den bekymrede jule-entusiast spørger måske, om klimaændringerne vil betyde, at julen i fremtiden bliver uden sne.

Ifølge klimatolog John Cappelen fra DMI har dette indtil videre ikke været til at registrere, siden man begyndte på det i år 1900.

»Det er ret tilfældigt, om atmosfæren har indrettet sig, så det bliver hvid jul, og der lader ikke til at være et klimaaftryk,« fortæller John Cappelen.

»Selvom man overordnet set forventer færre dage med sne i fremtiden, påvirker det ikke chancerne for hvid jul synderligt.«

Så kan man jo ønske sig en lille istid til jul.

Tak til Niklas for spørgsmålet. Prognoserne viser, at der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej i hans nærmeste fremtid.

Og tak til Caroline Nyvang, Morten Fischer Mortensen og John Cappelen for at stille deres viden til rådighed.

Sidder andre læsere med gode spørgsmål til videnskaben, så send dem til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi kaster os over at finde svar.

Kilder
  • Caroline Nyvangs profil (Det Kongelige Bibliotek)
  • Morten Fischer Mortensens profil (Nationalmuseet)
  • John Cappelens profil (DMI)
Hvorfor skal julen helst skal være hvid? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

Husk testamentet, når du handler bolig – ellers kan du komme i klemme

Det er en god idé at sikre sig mod dødsfald, skilsmisse og risiko for demens, når man køber bolig.

For mange er købsaftalen det helt afgørende dokument ved en bolighandel. Men andre dokumenter er mindst lige så vigtige. For hvis ikke man har et testamente, risikerer man at skulle købe sine børn ud af boligen for at kunne beholde den. Og hvis ikke man har en ægtepagt, risikerer man tab ved skilsmisse.

»Særligt ugifte par bør have papirerne i orden. Men også ægtepar, der ofte tror, at de ikke behøver et testamente eller en ægtepagt. Vi ser situationer, hvor børn under 18 år arver deres afdøde forælder og derfor skal købes ud af huset, hvis den efterladte forælder skal beholde det,« siger Emma Novak Christensen, der er direktør i juridiske virksomhed Familietestamente.dk.

Danskerne er berøringsangste, når det drejer sig om arv, mener hun. Man tør ikke tage snakken om brud, ulykker og død – specielt ikke, når man lige har købt et nyt hus.

»Vi ved godt, det ikke er det første, man tænker på, når man har fået drømmeboligen. For det er ikke rart at tænke på, når man køber hus og måske stifter familie, at det kan gå galt. Men man må bare se det som en forsikring af en selv, ens partner og de nærmeste,« siger Emma Novak Kristensen.

Hun har udarbejdet en liste over fire vitale dokumenter, der bør følge med et boligkøb:

Hvis I ikke er gift: Samejeoverenskomst

Samejeoverenskomst er mest relevant for ugifte huskøbere. Den gennemgår, hvad der skal ske, hvis ikke man vil eje huset sammen længere. Det kan virke nemt at blive enige om, når man er gode venner. Men det kan være mere svært at aftale et hussalg, hvem der har forkøbsret og kan bo i det, indtil det bliver solgt – eller hvad man gør, hvis man ikke kan blive enige.

Der er mange eksempler på, at par skyder forskellige beløb i et huskøb, og hvis de så går fra hinanden igen og skal sælge huset, fordeles pengene ligeligt, så den person, der har skudt mest ind, reelt taber penge.

»Det er desværre ikke en opgave, vi laver specielt ofte, for folk er ikke opmærksomme på muligheden. Når ugifte par henvender sig, er det som regel fordi, de har en fornemmelse af, at de bør gøre et eller andet juridisk ved huskøb – men de ved ikke hvad,« konstaterer Emma Novak Christensen.

Hvis I er gift: Ægtepagt

I det øjeblik, man gifter sig, får man automatisk formuefælleskab. Ved huskøb betyder det, at hvis en ægtefælle har skudt flere penge i boligen end den anden, er det en god ide at lave en ægtepagt.

»Det drejer det sig om, at man får det samme ud, som man har lagt ind. Hvis der er en forskel på 500.000, giver det mening at sikre det beløb, så man som minimum står tilbage med det, man investerede i huskøbet,« fastslår Emma Novak Christensen.

Ægtepagter kan skrues sammen på mange måder og dække meget andet end huskøb. Eksempelvis bør man overveje det, hvis den ene har gæld eller egen virksomhed.

For alle: Testamente

Arv fordeles efter meget klare regler, når en person dør. De regler kan sætte de efterladte i en svær situation. Hvis den afdøde har børn, arver de, eller eventuelt børnebørn. Har man hverken børn eller børnebørn, er det den afdødes forældre, der arver.

Det betyder, at den efterladte, uanset om man er gift eller ej, vil stå i en situation, hvor den afdødes børn eller svigerforældre arver enten halvdelen eller hele den afdødes andel i huset. Den afdødes forældre må ikke give andelen i huset videre til efterladtes samlever. Så man skal købe børnene ud af huset eller eje det sammen med dem. Samtidig skal børn under 18 år købes ud af huset kontant, for at den efterladte kan beholde huset.

Hvis ikke man kan betale sine umyndige børn ud af huset, skal huset sælges, så børnene kan få deres arv sat ind på en lukket konto. Det kan undgås, hvis man får lavet testamente, for der kan man testamentere op til 87,5 pct af ens ejerandel i huset til sin partner. På den måde, skal den efterladte kun betale børn 12,5 pct. af den afdødes andel, og det kan man som regel med livsforsikringer eller pension.

For alle: Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt blev indført i september 2017. Det er en ny mulighed, men ikke mange  tænker over den, når de køber hus, mener Emma Novak Christensen. En fremtidsfuldmagt giver pårørende fuldmagt til at træffe beslutninger, hvis man bliver ramt af bestemte sygdomme eller situationer, der gør en ude af stand til at træffe beslutninger.

»Hvis du ejer en stor villa sammen med en person, der er blevet dement, vil du måske gerne sælge huset eller leje det ud. Men det kræver en tilladelse fra Statsforvaltningen, hvis ikke du har en fremtidsfuldmagt. Statsforvaltningen har en sagsbehandlingstid på op til et halvt år, og det er lang tid at vente,« siger Emma Novak Christensen.

Se mere her

Kilde: Ekstra Bladet+,

Emma Novak Christensen

Få et testamente som sikrer dig og din familie was last modified: december 2nd, 2020 by Jörn hulgard
2. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest
  • 10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (79)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (168)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top