Står der ’sidste anvendelsesdato’ på maden, er det mad, der let bliver uspiselig. Det er mad, du bør være forsigtig med at spise efter datomarkeringen.

Det gælder for eksempel ferske produkter som kylling, hakket kød, fars og fersk fisk.

Men på mange af madvarene, du kan købe i butikkerne, står der ikke længere ’sidste anvendelsesdato’. Der står i stedet ‘bedst før’, og nu (i 2019, red.) kommer tilføjelsen ‘ofte god efter’.

Her er det nemlig op til dig selv, om du vil spise maden, efter at datoen er passeret eller ej.

I dag spiser mange mad, der har passeret ‘udløbsdatoen’.

»Generelt kan man sige, at du ikke bliver syg af at spise mad, som har passeret udløbsdatoen, hvis der står ‘bedst før’ på emballagen. Men selvfølgelig er der en grænse et sted,« forklarer seniorforsker Hanne Møller fra Østfoldsforskning i Oslo (en national forskningsvirksomhed, der ønsker at bidrage til viden for bæredygtig udvikling gennem innovation, red.)

Lugt til maden

Generelt bør folk lugte mere til maden, mener fødevareforskeren.

»Nu om dage er der få, der lugter til maden, de skal spise. I stedet ser mange udelukkende på datomarkeringen. Hvis flere mennesker begynder at bruge deres lugtesans, vil mange nok blive mere trygge og stole på deres egne vurderinger. Måske bør det at lugte til maden være noget eleverne kan øve sig på i skolen,« fortæller Hanne Møller.

Hun gør opmærksom på, at fødevarer som hakket kød og kylling ikke lugter særlig godt, lige når man åbner pakken.

Det skyldes, at der bruges en helt speciel pakkegas, som gør, at produktet får en længere holdbarhed. Denne lugt bør forsvinde i løbet af nogle minutter efter åbningen af pakken.

Vi smider alt for meget væk

Vi smider flere hundrede ton mad væk hvert år. Meget af det er ganske udmærket mad.

Faktisk havnede 246.977 ton mad, der kunne være spist, i skraldespandene hos danske husholdninger i 2017.

Selvom der har været et samlet fald i madspild i de danske husholdninger på 8 procent mellem 2011 og 2017, så udgør madspild stadig 25 procent af det affald, som danske husholdninger producerer om året.

Det er noget, flere og flere mennesker gerne vil undgå, og derfor er det godt at vide, at meget af maden kan spises flere uger og år efter ‘bedst før’-datoen. Noget kan man endda trygt spise ti år efter.

Men hvor længe kan man spise ‘bedst før’-maden?

Vi har spurgt forskerne til råds.

Syv gode råd om mad, der er over udløbsdatoen

Her følger syv råd om datomærket mad:

1. Brug dine sanser: Se på maden. Lugt til maden. Er maden mærket med ‘bedst før’, er det op til dig selv at afgøre, om maden kan spises eller drikkes.
2. Mejeriprodukter som yoghurt holder ofte i flere uger, efter at datoen er passeret, hvis emballagen er uåbnet. Brug sanserne. Smag på yoghurten eller mælken for at tjekke kvaliteten. Det er ikke farligt. Er mælken sur, bliver man ikke syg af at få den i munden.
3. Ost kan som regel spises længe efter holdbarhedsdatoen. Ofte bliver den ligefrem bedre af lagringen. Læg gerne osten i en lukket plastikpose, hvis ikke emballagen kan lukkes helt. Mug på hård ost kan skæres væk. Er der kommet mug på bløde oste, bør de smides væk.
4. Produkter som sukker, mel og pasta kan være god mad i flere år efter ‘bedst før’-datoen. Sørg for lufttæt opbevaring.
5. Brød, som ikke længere er friskt, kan skylles under den kolde hane et par sekunder og derefter varmes i en 200 grader varm ovn i 10 minutter. Brødet bliver næsten som nyt. Muggent brød skal smides ud.
6. Lyst kød som kylling skal du være forsigtig med. Det samme gælder for hakket kød, kødpålæg, pølser og fersk fisk. Derfor er disse produkter mærket med ‘sidste anvendelsesdato’.
7. Rødt kød bliver bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud.

Yoghurt kan blive flere måneder gammel

»Jeg har spist yoghurt, som var tre måneder over tiden. Den smagte udmærket,« fortæller Marit Kvalvåg Pettersen, som er seniorforsker på fødevareforskningsinstituttet Nofima i Ås.

Rødt kød bliver ligefrem bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud. (Foto: Ronald Sarayudej via Flickr)

Generelt er fødevareforskerne altså optagede af, at vi bliver bedre til at bruge vores sanser, når vi skal vurdere, om maden er spiselig eller bør smides ud. Hvis yoghurten havde været uspiselig, ville Kvalvåg Pettersen selv have bemærket det.

Men hvornår er ‘bedst før’-maden blevet uspiselig?

»Mad, som smager eller lugter underligt, er generelt et signal om, at maden ikke længere er spiselig. Tænk på nødder, som smager harskt. De bør smides ud. Knækbrød er et eksempel på et produkt, som kan holde meget længe. Men hvis det får en mærkelig smag, bør det smides ud,« fortæller Kvalvåg Pettersen.

Smag på osten, og hold øje med køleskabet

Forskerne hos fødevareforskningsinstituttet Nofima fik både smagseksperter og almindelige forbrugere til at sammenligne Jarlsberg-ost og Norvegia-ost, som var inden for ‘bedst før’-datoen, med oste, som var gået en måned over.

Hverken eksperterne eller forbrugerne kunne kende videre forskel på lugt eller smag.

»Der var ingen betydelige forskelle i præference for ostene, som var gået over ‘bedst før’-datoen med en måneds tid, sammenlignet med ost, der var inden for en måned af ‘bedst før’-datoen,« konstaterer Margrethe Hersleth, seniorforsker hos Nofima. Hun fortsætter:

»Jeg tror, vi kan konkludere, at det vil være miljøvenligt, og ikke mindst økonomisk, at smage på osten, før den smides i skraldespanden.«

Osten skal helst opbevares køligt og i lufttæt emballage, og så er den største fejl, du generelt kan begå med mad, ikke at opbevare den køligt nok.

Hvis køleskabet er otte grader varmt, bliver fars og hakket kød uspiseligt før den sidste anvendelsesdato anført på pakken.

Køleskabet skal være mellem to og fire grader.

Sørg også for at pakke maden godt ind. Brug plastikfrostposer. Når ilttilførslen mindskes, holder maden sig længere.

Det allerfarligste i køkkenet

Det værste, man kan foretage sig i køkkenet, er noget helt andet end at spise mad, som er blevet for gammelt, og som smager helt forkert.

Det, mange fødevareforskere frygter mest, er, at du tilbereder store portioner varm mad og ikke sørger for, at få det kølet ned hurtigt nok.

Så kan farlige sygdomsfremkaldende bakterier, der lagde sig til at sove for så længe som for tusinde år siden, få gode vækstvilkår. Det gælder blandt andet madvarer som pasta og ris.

En god løsning er at tømme rester fra en stor gryde over i mindre enheder, så maden hurtigere bliver nedkølet, før den sættes ind i køleskabet.

Forskning foretaget ved Nofima i Ås viser, at mangelfuld eller forkert nedkøling af varm mad udgør en meget større risiko for bakterievækst og sygdom i køkkenet end for eksempel at tø kød op op køkkenbordet, som mange frygter, kan føre til farlig bakterievækst.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder