cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Månedlige arkiver

februar 2021

HelseLifestyleMomentssport

Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død

Styrketræning har helt unikke helbredsmæssige fordele, og træningen behøver ikke nødvendigvis at foregå i et fitnesscenter.

De fleste af os ved, at motion er forbundet med en nedsat risiko for for tidlig død.

Nu har et nyt studie fundet, at vores træningssessioner ikke nødvendigvis behøver at finde sted i en CrossFit boks, på en Ninja Warrior-forhindringsbane eller i et fitnesscenter.

Kropsvægtbærende øvelser som mavebøjninger og armbøjninger holder døden i armslængdes afstand lige så godt som andre vægtbærende motionsformer.

Vores fund: Kropsvægtbærende øvelser batter

Vores studie rekrutterede mere end 80.000 forsøgsdeltagere, der var over 30 år gamle, som var bosiddende i England eller Skotland mellem 1994 og 2008, og som i gennemsnit blev fulgt i 9 år.

I slutningen af ​​opfølgningsperioden beregnede vi deres dødsrisiko i forhold til de styrkefremmende øvelser og hvor meget de motion, de foretog.

  • Forsøgsdeltagerne, der rapporterede, at de fortog styrkefremmende motion (blandt andet i fitnesscenteret), dyrkede i gennemsnit motion 60 minutter om ugen.
  • Forsøgsdeltagerne, der rapporterede, at de fortog kropsvægtbærende øvelser, motionerede i gennemsnit 50 minutter om ugen.
  • Træningssessioner i enten fitnesscenteret eller i form af kropsvægtbærende øvelser reducerede risikoen for tidlig død med omkring 20 procent.
  • Kræftrelaterede dødsfald faldt med 24-27 procent, men kun en lille mængde evidens viste, at mere motion var bedre.
Fakta
Aerob og anaerob træning

Den menneskelige organisme kan producere energi med ilt (aerobt) og anaerobt (uden ilt). Men der er stor forskel på hvor lang tid man kan blive ved og med hvilken intensitet.

Aerob energiomsætning:
Lav og mellemhøj intensitet.
Helkropsarbejde (kroppens store muskelgrupper er involveret)
Lang varighed i energilageret (ca. 5 min til timer)

Eksempler:

  • Marathonløb
  • Landevejscykling

Anaerob energiomsætning:
Eksplosive bevægelser og højintensitetsarbejde.
Kort varighed i energilageret (sekunder til ca 5 min).

Eksempler:

  • 100 m sprint
  • Cykelsprint

Kilde: Idrætsteori

Vi sammenlignede også risikoen for forsøgsdeltagerne, der opfyldte anbefalingerne om 2 styrkefremmende motionssessioner om ugen, med de forsøgsdeltagere, der opfyldte anbefalingerne om 150 minutters aerob fysisk aktivitet om ugen (eksempelvis gang) eller 75 minutters intens aerob fysisk aktivitet per uge (såsom løb).

Sammenlignet med inaktivitet reducerede forsøgsdeltagerne risikoen for tidlig død med 16-18 procent i begge tilfælde.

Styrketræning koblet til lavere kræftdødelighed

Men resultaterne om risikoen for kræftdødeligheden fortalte en helt anden historie.

  • De forsøgsdeltagere, der udelukkende opfyldte anbefalingerne om 2 styrkefremmende (anaerobe) motionssessioner om ugen, havde 31 procent lavere risiko for at dø af kræft.
  • Der var ingen reduktion i risikoen for kræftdød blandt de forsøgsdeltagere, der udelukkende opfyldte anbefalingerne om aerob fysisk aktivitet.
  • Reduktion af risikoen for at dø af hjertesygdom var derimod udelukkende associeret med aerob fysisk aktivitet (21 procent reduktion).
LÆS OGSÅ: Dansk forskning: Derfor kan motion bremse kræft
styrketræning motion risiko fitnesscenter kropsvægtbærende øvelser mavebøjninger armbøjninger død aerob fysisk aktivitet gang løb anbefalinger vægtløftning calisthenics

American College of Sports Medicine anbefaler, at vi foretager 2-4 sæt med 8-15 gentagelser af hver styrkefremmende øvelse med 2-3 minutters hvile mellem hvert sæt. (Shutterstock)

Vi justerede resultaterne

Fordi vores studie er observatorisk, er der altid en risiko for, at forholdet mellem motion og tidlig død har andre årsager.

Måske var de forsøgsdeltagere, der motionerede mere, bare generelt sundere.

For at reducere muligheden for alternative forklaringer justerede vi vores resultater for alder, køn, sundhedstilstand, fedme og andre livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost), uddannelsesniveau, mental sundhed og deltagelse i anden fysisk aktivitet som huslige aktiviteter, gang og aerob træning.

Folk med kroniske sygdomme er mindre tilbøjelige til at motionere og mere tilbøjelige til at dø tidligt.

Derfor udelukkede vi alle forsøgsdeltagere, der havde hjertesygdomme eller kræft, samt de forsøgsdeltagere, der afgik ved døden i løbet af opfølgningsperiodens to første år (fordi dødsårsagen sandsynligvis var noget, de havde, før studiet begyndte).

Forholdet mellem styrkefremmende motion og tidlig død

Andre studier har undersøgt forholdet mellem styrkefremmende motion og tidlig død.

Et amerikansk studie fandt, at vægtløftning og calisthenics (form for gymnastik eller træning, som består af øvelser, ofte med rytmiske indslag, som regel uden brug af udstyr eller redskaber, og som skal fremme både styrke og smidighed, red.) var associeret med en reduktion af dødsrisikoen på 31 procent for alle dødsårsager, hvilket stemmer overens med vores resultater.

Men i modsætning til vores resultater fandt det samme studie ingen sammenhæng med dødsrisikoen for kræft.

Endnu et studie blandt kræftoverlevere viste, at vægtløftning, men ikke aerobe aktiviteter, var forbundet med en 33 procent lavere dødsrisiko  for alle dødsårsager.

styrketræning mindske risiko for for tidlig død

Vi behøver ikke engang at tage turen til et fitnesscenter; styrketræningen kan sagtens foregå hjemme på stuegulvet eller i naturen. (Foto: Shutterstock)

Hvad betyder det?

Vores studie indikerer, at styrketræning har helt unikke helbredsmæssige fordele og er mindst lige så vigtig for helbredet som gang, cykling og andre aerobiske aktiviteter.

Vi bør heller ikke glemme, at det vigtigste i valget af motionsform er, at den kan integreres i hverdagen og den daglige rutine, samt at vi bliver ved på lang sigt.

Styrketræningens og vægtløftningens enkelthed betyder, at de er meget attraktive motionsformer, der er både billige, og som kræver meget få færdigheder og så godt som intet udstyr.

Og nu ved vi desuden, at fordelene er sammenlignelige med fitnesscenterets sessioner og aktiviteter.

Lidt motion er bedre end ingen

Resultatet er afgørende i betragtning af, at en tur i fitnesscenteret kan virke skræmmende eller uoverkommelig for mange mennesker.

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Derfor er det faktisk nok at lave nogle gode gammeldags arm- og mavebøjninger derhjemme, i parken, i gården, eller endda på kontoret, i tillæg til tilstrækkelig moderat til kraftig intensitet af aerob aktivitet.

For de fleste af os er to til tre ugentlige sessioner nok til at sikre et godt helbred.

American College of Sports Medicineanbefaler, at vi foretager 2-4 sæt med 8-15 gentagelser af hver styrkefremmende øvelse med 2-3 minutters hvile mellem hvert sæt.

Og som ved enhver fysisk aktivitet er det vigtigste princip, at lidt er bedre end ingenting – for så kan vi altid bygge op til, at lidt bliver tilstrækkeligt.

Emmanuel Stamatakis modtager støtte fra National Health and Medical Research Council and the British Heart Foundation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.The Conversation

Kilder

  • Emmanuel Stamatakis’ profil (University of Sydney)

Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
25. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenHelseLifestyleMoments

Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

En svag strøm til hjernen samtidig med træning hjælper folk med at komme sig oven på en blodprop eller en blødning i hjernen, viser ny dansk forskning. Forskere er uenige om, hvorvidt strømmen skal tages med i behandling eller ej.

En svag elektrisk strøm til hjernen har vist sig blandt andet at hjælpe på matematikevnerne og behandling af depression.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at svag strøm til hjernen, også kaldet tDCS, hjælper patienter, der har haft en blodprop eller en blødning i hjernen, med at komme sig, når strømmen kombineres med den almindelige genoptræning.

»Der er en overraskende god effekt i at kombinere almindelig genoptræning med en halv times tDCS. Effekten er så stor, at den vil være relevant i en behandling,« siger Jakob Blicher, lektor på Center for Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitetshospital. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, der lige er udgivet i det anerkendte tidsskrift Stroke.

LÆS OGSÅ: Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten?

Strøm gav bedre motorik

Fakta
Hvad er tDCS?

tDCS står for Transcranial Direct Current Stimulation

Behandling med tDCS gør ikke ondt, da strømmen er meget svag.

Strømmen er dog stærk nok til at ophidse hjernens nerveceller, så de har større tendens til at blive aktive og danne nye forbindelser.

Forskerholdet fra Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter undersøgte, hvordan 44 patienter, der har svært ved at bevæge venstre hånd, efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, reagerede på genoptræning og 30 minutters tDCS.

Forskerholdet delte patienterne tilfældigt op i to grupper og gav den ene gruppe en halv times tDCS, og den anden falsk tDCS, hvor patienterne ikke fik strøm – begge dele samtidig med genoptræning.

Træningen varede dog seks timer per dag, hvor de kun fik strøm eller falsk strøm en halv time af træningstiden.

Efter 14 dage målte forskerholdet så på patienternes evne til at bevæge venstre hånd ud fra en 75-pointskala. Resultatet viste, at:

  • Gruppen, der fik falsk tDCS, forbedrede sig med 5,4 point fra deres udgangspunkt.

  • Gruppen, der fik rigtig tDCS, forbedrede sig til gengæld 8,4 point.

Hjerne strøm blodprop træning genoptræning hjerneskade

Forskerne bag det nye studie fandt en “klinisk betydningsfuld” effekt af at behandle med strøm i hjernen. En anden dansk forsker mener dog, at den målte effekt var for lille til at have betydning for patienterne. (Foto: Shutterstock)

Strømmen skal tages med i behandling

Gruppen, der havde fået tDCS samtidig med træning, havde altså forbedret sig lidt over 50 procent mere end den anden gruppe, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Når effekten er så stor, vil det have en klinisk betydning for patienterne. Man burde overveje at tage det med i behandlingen, hvis flere undersøgelser understøtter resultatet – især når teknologien er billig, ikke kræver meget af patienten og ikke har væsentlige bivirkninger,« siger Jakob Blicher.

Kollega: »Effekten er ikke stor nok«

Effekten er dog ret lille set på 75-pointskalaen, siger professor Hartwig Siebner, efter at have læst forskningsartiklen.

Skalaen, som forskerne har brugt i undersøgelsen, hedder the Wolf Motor Function Test og anvendes til at måle funktionen af en arm.

Skalaen består af 15 små bevægelsesopgaver af arm og hånd, hvor man kan få mellem 0 og 5 point for hver opgave – 0 er ingen bevægelighed, og 5 er normal bevægelighed.

Hvis man scorer 5 i alle 15 udfordringer, får man 75 point.

Kilde: Jakob Blicher, lektor på Center for Functional Intergrative Neuroscience

»Undersøgelsen er godt lavet, og det er fuldt fortjent, at de er kommet i tidsskriftet Stroke. Resultatet viser dog, at tDCS kun giver en forskel på 3 point ud af 75 point, når man sammenligner med kontrolgruppen,« siger Hartwig Siebner, leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Universitetshospital og klinisk professor på Amager-Hvidovre-Hospital.

»I det lys er det jo en ret lille effekt, og jeg er ikke selv sikker på, at effekten er stor nok til, at det vil give mening at tage tDCS med i behandlingen af patienter med apopleksi (blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, red.). I sidste ende handler det om, at patienterne skal opleve en langvarig forskel, som er relevant i dagligdagen. Det har de ikke målt på i denne undersøgelse, så det skal man have undersøgt,« tilføjer Hartwig Siebner.

Han har ikke bidraget til undersøgelsen, men forsker selv i at bruge elektromagnetisme og tDCS i behandlinger af forskellige lidelser

Forskellen er dog stor nok til at have klinisk betydning, siger Jakob Blicher.

»Tre point lyder måske ikke af meget, men det er over den grænse, som man anser for at være for klinisk betydningsfuld på denne skala,« siger Jakob Blicher (se faktaboks for mere om skalaen).

LÆS OGSÅ: Ny bog: Strøm i hjernen gav lyst til alkohol og Johnny Cash

En positiv effekt af strøm giver mening

Det giver mening, at tDCS virker positivt på patienter med skader på hjernen, da forskning viser, at tDCS hæmmer signalstoffet GABA, så celleaktiviteten øges og cellenetværk styrkes, siger Jakob Blicher.

Hjerne strøm blodprop træning genoptræning hjerneskade

Tidligere forskning viser, at tDCS hæmmer et signalstof i hjernen, så celleaktiviteten bliver øget. (Foto: Shutterstock)

»Hvis man ønsker at træne eller genoptræne et bestemt område i hjernen, lader det til at være en god ting, at der er mindre GABA i dette område,« siger Jakob Blicher og påpeger, at forskning har vist, at tDCS har størst effekt på folk med et højt GABA-niveau. Her kan strømmen i højere grad gøre en forskel.

Det kræver dog samtidig træning.

»Man kan ikke bare nøjes med tDCS. Man skal i gang med at aktivere området i hjernen gennem træning. Ellers styrker man ikke cellenetværket,« siger Jakob Blicher og påpeger til sidst, at man selvfølgelig også bliver nødt til at se på, om strømmen har en effekt på længere sigt, eller om den positive virkning forsvinder over tid.

Kilder

  • “Transcranial Direct Current Stimulation Potentiates Improvements in Functional Ability in Patients With Chronic Stroke Receiving Constraint-Induced Movement Therapy”, Stroke (2016), doi: 10.1161/STROKEAHA.116.014988
  • Jakob Blicher (AU)
  • Hartwig Siebner (Danish Research Centre for Magnetic Resonance)
Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
19. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Kan man få større muskler af elektriske stød?

Forskningen i elektrisk muskelstimulation er tvivlsom, og en ting er sikker: Du får mere ud af normal styrketræning.

Vil du have større muskler? Så sæt strøm til dem!

Det er i hvert fald, hvad tilhængere af træningsformen Body EMS påstår.

Elektrisk muskelstimulation er en metode, som efter sigende både skulle kunne give større muskler og træne hele kroppen på kortere tid, end du ellers kan gøre det, når du står nede i fitness-centeret eller ligger på stuegulvet og hjemme-træner.

Men giver det mening at erstatte den almindelige styrketræning med det elektriske alternativ – og hvad er elektrisk muskelstimulation overhovedet for en størrelse?

Hvad er elektrisk muskelstimulation?

Elektrisk muskelstimulation foregår, ved at små elektroder placeres enten direkte på huden eller ved eksempelvis at placere flere elektroder i en vest, som man kan tage på.

Når man bruger elektricitet til at stimulere muskler, efterligner man den måde, musklerne naturligt aktiveres på, når vi træner.

Normalt aktiveres vores muskler, ved at centralnervesystemet sender signaler til vores muskler og får dem til at trække sig sammen.

De elektriske impulser fra elektroderne kan gøre lidt det samme og får altså musklerne til at trække sig sammen.

Virker det?

Når vi spørger forskerne, om elektrisk muskelstimulation så rent faktisk virker, er svaret både ja og nej.

Videnskaben er nemlig ikke sikker på, om træningsmetoden kan give større muskler.

Der findes overordnet set to måder at stimulere musklerne på indenfor elektrisk muskelstimulation.

  • Man kan enten stimulere en muskel eller muskelgruppe ad gangen.
  • Eller man kan stimulere flere muskelgrupper på en gang – eksempelvis ved at iføre sig en vest med elektroder i.

Forskellen ligger særligt i, at når man stimulerer en enkelt muskel eller muskelgruppe ad gangen, så kan man placere elektroderne nøjagtigt på huden.

Det betyder, at man kan ramme musklen ret præcist.

Det er næsten udelukkende ved denne form for elektrisk muskelstimulation, at de videnskabelige studier har kunnet spore muskelvækst.

Studier, som har taget udgangspunkt i helkropsstimulering, har dog kun kunnet vise meget beskeden fremgang i størrelsen på muskler, mens der slet ikke er sporet nogen fremgang i mange af studierne.

Ifølge de forskere, vi har talt med, er det ikke usandsynligt, at elektrisk muskelstimulation rent faktisk virker, hvis elektroderne placeres korrekt.

Men forskerne påpeger en række vigtige forbehold.

Når ikke de dybe muskler

Kroppens egne nervesignaler løber inde i kroppen, men ved elektrisk muskelstimulation stimuleres musklerne udefra.

Når der sættes elektroder udenpå huden, er det ikke alle dybe muskler, som kan nås af de elektriske impulser.

LÆS OGSÅ: Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død

Strømmens intensitet har betydning for, hvor dybt nede i musklen, signalet fanges.

Men det nytter ikke noget at skrue op for elektriciteten i håbet om at nå alle de dybe muskler, for der er altså grænser for, hvor meget strøm man kan holde ud at få gennem kroppen.

For at opnå de bedste træningsresultater og ramme alle muskler, kan du altså umiddelbart ikke komme udenom at lave almindelig styrketræning, hvor musklerne stimuleres indefra.

Træner ikke din koordination

Selvom man ifølge forskerne potentielt set godt kan få større muskler gennem elektrisk muskelstimulation, er der ting, metoden ikke kan træne.

Man bliver nemlig ikke ligeså god til at bruge sin nyvundne styrke, som hvis man havde opbygget den gennem almindelig styrketræning.

Ifølge forskerne er forklaringen på det formentlig, at når du træner normalt og får større muskler, så træner du samtidig musklernes koordination af de forskellige bevægelser.

Du bliver altså ikke alene stærkere af at lave en øvelse – du forbedrer også din evne til at bruge den styrke, fordi musklerne vænner sig til at arbejde sammen om at lave de forskellige bevægelser.

Og den effekt opnås altså ikke, hvis du udelukkende gør brug af elektrisk muskelstimulation til at få større muskler.

Kan mindske tab af muskelmasse

Elektrisk muskelstimulation skal dog ikke afskrives helt.

Noget tyder nemlig på, at det kan være med til at forhindre muskeltab, hvis man i en periode ikke er i stand til at bevæge sig – for eksempel hvis man er indlagt.

Det har et hollandsk studie af koma-patienter eksempelvis påpeget.

Koma-patienterne fik elektrisk muskelstimulation i det ene lår to gange om dagen i syv dage, mens det andet lår ikke blev stimuleret.

Mens koma-patienterne på de syv dage tabte ni procent muskelmasse i låret i det ben, der ikke blev stimuleret, tabte de nemlig slet ikke muskelmasse i det ben, der fik elektrisk muskelstimulation.

LÆS OGSÅ: Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

Men forskerne kan ikke med sikkerhed at sige, hvor godt elektrisk muskelstimulation virker for almindelige, rørige mennesker.

Det er nemlig svært at sammenligne de studier, der er lavet af elektrisk muskelstimulation, fordi forskerne undersøger metoden på forskellige måder.

Usikkerheden omkring metodens effekt gør derfor, at de forskere, vi har spurgt, anbefaler, at du holder dig til almindelig styrketræning, hvis du er i stand til det.

Så sluk for Netflix, og get moving!

Viden fra forskere og fagfolk

Vil du se, hvad der sker, når kroppen trænes gennem elektrisk muskelstimulation? Så se med i afsnittet af Coach øverst i artiklen!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Henrik Sørensen, lektor, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet

  • Sofie Krarup Hansen, ph.d.-studerende, Bispebjerg Hospital

LÆS OGSÅ: Styrketræning for begyndere: Sådan kommer du godt i gang med at straffe jern
LÆS OGSÅ: Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død
LÆS OGSÅ: Kan veganere få store muskler?

Kilder

  • Henrik Sørensens profil (AU)
  • Sofie Krarup Hansens profil (Bispebjerg Hospital)
Kan man få større muskler af elektriske stød? was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
15. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsNature

Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker

»Det er ikke for sent, men det ser ikke godt ud,« siger dansk forsker om resultaterne af det globale data-studie.

Hajer vækker sjældent meget sympati hos os, med deres grusomme tandsæt og listende svømmestil.

Men måske skal vi snart vænne os til at se både dem og deres slægtninge, rokkerne, i roller som ofre.

Det indikerer et nyt studie, der har vurderet et stort fald i den globale haj- og rokke-bestand hen over de seneste årtier.

Da hajer og rokker er vigtige dele af mange af havets økosystemer, bør sådan et fald tages alvorligt, advarer forskerne, der opfordrer til restriktioner på fiskeri af de truede dyr.

LÆS OGSÅ: Hajer, der er stukket ned af sværdfisk, skyller op på strande – hvad er forklaringen?

Bestande styrtdykker, mens fiskeriet eksploderer

Studiet bygger på to databaser, hvori havlevende haj- og rokke-arters population og risiko for udryddelse er blevet estimeret.

På baggrund af det regner forskerne sig frem til, at bestandene er faldet med 71 procent fra 1970 til 2018, og bestandene vurderes at falde med 18,2 procent per årti.

Fakta

Studiets datagrundlag

Dataene over 18 haj- og rokke-arters bestande er hentet fra Living Planet Index, hvor NGO’er samler tal på globale dyrebestande.

Derudover bruger studiet også data fra IUCN’s Red List, en stor fortegnelse over hvor truede enkelte af verdens arter er, der opretholdes af eksperter.

I samme periode kan forskerne se en 18-dobling i brugen af fiskeri-grej og -teknikker, der bruges til at fange de store havrovdyr.

Beregningerne er lavet ved at måle på skiftene i de enkelte arters status i de to databaser siden 1970.

»Hele undersøgelsen er altså udført på et ret indirekte måde, men man skal også huske, at globale og især hav-bestande er svære at undersøge direkte,« forklarer Peter Rask Møller.

Han er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum og har læst studiet igennem for os. Han understreger, at grundlaget er solidt og omfattende:

»Det bygger på en massiv data-undersøgelse, så det svarer lidt til haj-forskernes svar på økonomernes finansielle indeks.«

Det er blandt andet efterspørgsel efter hajfinner, der driver overfiskeriet (Foto: Peter Rask Møller)

LÆS OGSÅ: Hej haj! Hajer hænger ud sammen i årevis

Nedgangen er generel og skuffende, men ikke lige fordelt

Studiet er ganske omfattende og fordeler sine data på mange måder.

»Det står tilsyneladende ikke så slemt til i Atlanten som i det Indiske Ocean eller Stillehavet,« bemærker Peter Rask Møller:

»Og i tempererede have er det gennemsnitlige fald kun 41 procent, selvom det virkelig heller ikke er ideelt.«

Nogle arter klarer sig også dårligere end andre, som det kan ses i bestanden af djævlerokker, der er faldet med hele 85 procent.

»Tidligere kunne vi, til spørgsmålet ‘fiskes denne haj-art bæredygtigt?’, sige ‘ja’ med 75 procents sandsynlighed,« forklarer Peter Rask Møller:

»Nu er det snarere 25 procents sandsynlighed. At det er sket på trods af internationale aftaler om bæredygtigt fiskeri, der har været i kraft længe, er skuffende.«

Hajer kan både fanges ved et uheld eller med vilje, men fiskeriet spiller en stor rolle for deres overlevelse (Foto: Peter Rask Møller)
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Vi kan gøre det bedre, viser studiet

Resultaterne giver dog også håb.

Undersøgelsen viser nemlig også, at nogle mere udsatte arter, som hvidhajen og sildehajen, nu klarer sig bedre.

»Det er ikke tilfældigt, da det netop er hos disse arter, man har indført konkrete fiskeri-restriktioner,« forklarer Peter Rask Møller.

På baggrund af studiet anbefaler forskerne derfor, at navnlig IUCN’s videnskabsbaserede Red List bruges som en guide til, hvordan haj- og rokkefiskeri skal reguleres, især i områder hvor det er svært at måle bestandene præcist.

Specifikt foreslår de politiske ændringer, der skal forhindre, at truede arter bliver fanget sammen med andre fisk, ved at forbyde fiskeri på steder, hvor de forekommer hyppigt.

Derudover bør loven også begrænse brugen af udstyr, der er for velegnet til fangst af arterne, og påbyde fiskere at smide dem forsvarligt tilbage i havet, hvis de skulle ende på krogen.

At faldet på 41 procent i de atlantiske bestande er sket alene siden 1970, tager Peter Rask Møller som et kald på handling:

»Det er jo sket i løbet af min levetid, så når studiet også viser, at vi kan gøre en forskel, er der ikke andet for end at sætte restriktioner ind.«

Kilder

  • Peter Rask Møllers profil (Statens Naturhistoriske Museum)
  • ‘Half a century of global decline in oceanic sharks and rays’, Nature (2021), DOI: 10.1038/s41586-020-03173-9
  • (Foto: Peter Rask Møller)
Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
10. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleStories

Kvinder mister sexlysten i lange parforhold

Kvinder, som har været i et parforhold i mere end syv år, har fem gange så høj risiko for at opleve lav sexlyst end kvinder i parforhold, som har varet mindre end to år, viser nyt dansk studie.

»Gammel kærlighed ruster ej,« lyder det i et klassisk ordsprog.

Men sexlysten kan imidlertid godt blive rusten, når parforholdet har varet i flere år.

Et nyt dansk studie viser i hvert fald, at det kan gå ud over kvinders sexlyst, når parforholdet har varet i flere år.

Fakta
Historien kort
  • Lav sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer blandt kvinder.
  • Et nyt dansk studie viser, at kvinder i længerevarende parforhold har markant højere risiko for at opleve lav sexlyst end kvinder i forhold, som har varet kortere end to år
  • I nogle tilfælde kan problemerne skyldes, at der er forskel på, hvor ofte kvinden og hendes partner har lyst til sex.

»Når vi ser på kvinder, som har været i et parforhold i mere end syv år, har de en femdobling af risikoen for lav lyst i forhold til kvinder, som har været i et parforhold i mindre end to år,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen, som er læge og ph.d.-studerende på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København.

Hun er førsteforfatter på den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sexual Medicine.

LÆS OGSÅ: Hvordan er dit sexliv, Danmark?

Sexlyst ofte størst i starten af parforhold

Det nye studie bygger på undersøgelser af 428 danske kvinder, som endnu ikke er gået i overgangsalderen.

Forskerne bad kvinderne besvare en række spørgsmål om parforhold, psykisk trivsel og seksuel funktion – herunder om de oplevede lav sexlyst.

Blandt de kvinder i undersøgelsen, som havde været i et parforhold i to til syv år, fandt forskerne tre gange så høj risiko for lav sexlyst som blandt kvinder i parforhold, der har varet kortere tid end to år.

»Det lyder måske af meget, når man lige hører det. Men de fleste vil nok kunne genkende, at sexlysten var størst, da de lige havde mødt deres partner. Så nogle vil nok tænke, at det er ret naturligt, at lysten falder i med tiden. I hvert fald i en eller anden grad,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

LÆS OGSÅ: P-piller ændrer kvinders sexlyst

Sexlyst falder generelt med alderen

Sarah Wåhlin-Jacobsen påpeger, at undersøgelsen ikke kan give svar på, hvorfor sexlysten falder med årene.

»Men man kan spekulere i, at sex måske ikke er så spændende og nyt som i starten af et parforhold, når der er gået nogle år. Det kan godt være derfor, kvinder oplever, at lysten falder,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

I det hele taget viser flere undersøgelser, at både mænd og kvinders sexlyst falder med alderen.

»Vi har tidligere lavet studier af både mænd og kvinder, hvor vi spurgte ind til, hvor meget lyst de oplevede. Vi kan se hos både mænd og kvinder, at de oplever mindre lyst, jo ældre de bliver. Men der er en konstant forskel på mænd og kvinder. Mænd rapporterer hele tiden mere lyst end kvinder i den samme aldersgruppe,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Mænd nyder flere former for sex end kvinder

Hvornår har man ‘normal’ sexlyst?

Ifølge Sarah Wåhlin-Jacobsen findes der ikke nogen videnskabelig fastsat definition for, hvornår man har en ’normal’ sexlyst – eller hvornår man har lav sexlyst for den sags skyld.

For nogle vil det være helt fint at have lyst til sex en gang om måneden – for andre vil det blive oplevet som lav sexlyst.

Derfor bygger den nye undersøgelse blandt andet også på kvindernes egen oplevelse af, om de har lav sexlyst eller ej.

Fakta
Behandling af kvinders manglende sexlyst

Behandlingen af problematisk mangel på sexlyst afhænger af årsagen.

Vigtige elementer i behandlingen er information, åbenhed/dialog i parforholdet og eventuelt oplæring i seksualteknikker.

Livsstilsændringer kan være aktuelle i form af bedre stresshåndtering, tid nok til hvile, nedsat alkohol- og tobaksbrug og regelmæssig motion.

Medicinsk behandling af lav sexlyst har lille eller ingen effekt.

Sexologisk terapi (evt. i form af samlivs- eller parterapi) kan være på sin plads i vanskelige tilfælde.

Terapien kan ske på offentlige sexologiske klinikker, hos specialuddannede privatpraktiserende læge eller hos en terapeut, man selv finder og betaler for af egen lomme.

Kilde: Sundhed.dk

Opfattelsen af ‘normal’ sexlyst kan imidlertid være stærkt afhængig af partnerens sexlyst, understreger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Der er mange par, hvor manglende lyst hos kvinden måske ikke handler om, at hun har mindre sexlyst end normen. I stedet kan det handle om, at der er lyst-forskel i parret. Hvis partneren har mere lyst end hende, så kan hun opleve, at hun har et problem,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Lugten af tårer hæmmer mænds sexlyst

Overdreven opfattelse af partners sexlyst

Det er imidlertid ikke altid, at der reelt set er tale om en lystforskel, selvom kvinden måske tror det. Gennem sit arbejde på sexologisk klinik har Sarah Wåhlin-Jacobsen oplevet, at nogle kvinder har et overdrevet billede af, hvor ofte deres partner har lyst til sex.

»Det er en gængs myte, at mænd hele tiden har lyst til sex, men at det samme ikke gælder for kvinder. Det kan til dels hænge sammen med, at det historisk set har været forbudt for kvinder at vise lyst – det var noget man tidligere skulle skjule,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen og tilføjer:

»Vi ved, at de fleste mænd ikke går rundt og har lyst til sex hele tiden. Men i terapien møder vi kvinder, som tror, at det er sådan. Derfor oplever kvinden det som et problem, at hun måske selv kun har lyst en gang om måneden. Men når man så taler med partneren, er det helt fint for ham at have sex en gang om måneden. Der kan være en misforståelse af det andet køns lyst.«

LÆS OGSÅ: Kvinder er ligeglade med dårlig sex

Ifølge professor i sexologi Christian Graugaard er den nye undersøgelse en vigtig påmindelse om, at begær og sexlyst handler om mere end bare biologi og hormoner.

»Faktisk viser undersøgelsen, at også parforholdets længde og kvindens sindsstemning har indflydelse på hendes lyst,« siger Christian Graugaard, som ikke har været en del af den nye undersøgelse men forsker i seksualitet ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Lavt cykelstyr dræber kvinders sexlyst

Sådan vækker man sexlysten

Lav sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer blandt kvinder. Tidligere undersøgelser har vist, at omkring hver 10. kvinde generes af manglende sexlyst.

Men hvad kan man så gøre, når sexlysten forsvinder – eller måske bare aldrig rigtig har været der?

I første omgang handler det om at finde ud af, hvad der er årsagen til den manglende sexlyst, fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Hvis der er noget, som hæmmer, at lysten er tilstede, gælder det selvfølgelig om at få fjernet det. Det kan være bivirkninger fra medicin, sygdom, angst, depression eller stress. Så det handler om at fjerne de hæmmende faktorer og i stedet putte fremmende faktorer på,« forklarer Sarah Wåhlin-Jacobsen, som selv er med til at behandle manglende sexlyst på sexologisk klinik på Rigshospitalet.

Sexologisk terapi eller parterapi kan netop hjælpe på sexlysten og give nye redskaber til, hvordan begæret kan blive vækket igen, fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Behandlingen er baseret på samtaleterapi i kombination med øvelser, som kvinden laver derhjemme. Øvelserne kan være berøringsøvelser, som hun skal lave selv eller sammen med partneren,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Det handler om at studere sin lyst og finde ud af, hvordan man skaber gode rammer for, at lysten kan blive vækket og få lov at fylde.«

LÆS OGSÅ: Kvinder: En stor penis er ikke vigtig

Kilder

  • ‘Androgens and Psychosocial Factors Related to Sexual Dysfunctions in Premenopausal Women’, Journal of Sexual Medicine, 2017
  • Sarah Wåhlin-Jacobsen
  • Christian Graugaard
  • ‘Sexual desire in a nationally representative Danish population’, Journal of Sexual Medicine, 2007
  • Foto: Shutterstock)
Kvinder mister sexlysten i lange parforhold was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn hulgard
6. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenMomentspolitikTips

Testamente – Arv – Arvinger

Arv kan være et ømtåleligt emne for de efterladte, og hovedpersonen kan selvsagt ikke spørges til råds. Læs her, hvordan I undgår de hyppigste arvekonflikter.

Arv kan være et ømtåleligt emne, som kan ende i bittert tovtrækkeri, hvis der ikke er rene linjer.

 Vi har ugentligt sager, hvor ægtefæller eller børn føler sig snydt eller overset. Der kan virkelig komme krig på kniven, siger Hans-Erik Andersen, der er advokat med 40 års erfaring i Advokatfirmaet H-E Andersen & Co.

En klassisk konflikt er, at nogle føler, at andre har fået mere end dem, tilføjer Anne Broksø, der er arveretsadvokat ved Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater.

Det kan være et barn eller et barnebarn, som har fået en særlig gave. Og det finder resten af flokken først ud af, når testamentet findes frem.

Så hvis jeg skulle give et afgørende råd til, hvordan man sikrer familien mod arvekonflikter, er det at tale åbent om tingene på forkant. På den måde kommer det ikke som et chok, siger Anne Broksø.

Ellers kan der let opstå en selvfortælling om, at man er blevet snydt, holdt for nar eller forbigået.

Meget af det kunne have været undgået, hvis faren havde sagt: “Jeg har givet sådan, og det har jeg af denne årsag”.

– Men det er i sagens natur umuligt at få svar på, når personen er død, siger advokaten.

En anden faldgrube er, at der slet ikke er skrevet noget testamente. I de tilfælde har loven nemlig en række systemer for, hvordan arven fordeles. Men det stemmer ikke altid overens med familiens billede af fairness.

Derfor vil mange konflikter kunne undgås ved at skrive et testamente, forklarer Anne Broksø.

– Det er ofte nemmere for arvingerne at respektere fordelingen, når de kan se, at det er noget, deres far eller mor selv har skrevet – frem for noget, der sker automatisk og uden indflydelse, siger hun.

Testamentet bør også ajourføres ved større livsændringer, tilføjer Hans-Erik Andersen.

Hvis du eksempelvis tilegner opsparingen og sommerhuset til din første samlever, så står det til troende, selv om du får andre kærester sidenhen.

I nogle sager tilfalder hele boet staten, fordi afdøde hverken har haft nær familie eller skrevet ned, hvem der så skulle arve i stedet, siger Hans-Erik Andersen.

Det kan også være, at du er samlevende – men ikke gift – med en person i 40 år.

I dette tilfælde vil vedkommende ikke være berettiget til en rød reje, medmindre det skrives ind i testamentet.

– Og her har vi godt nok set mange sager, hvor livspartneren får en meget kedelig overraskelse, selv om det ikke har været intentionen fra afdøde, konstaterer Hans-Erik Andersen.

Testamente – Arv – Arvinger was last modified: januar 27th, 2021 by Jörn
4. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseStoriestanker

»Banebrydende«: Dansk forskerhold øjner muligheden for at forudsige spredningen af kræft, før den opstår

En nyopdaget mekanisme ser ud til at have indflydelse på, hvordan kræft spreder sig, beskriver forskerne i et »elegant studie«.

En dansk forskergruppe ser ud til at være kommet et skridt nærmere at kunne forudsige spredningen af kræft – og muligvis før sygdommen tager fat i organerne.

Det viser et nyt, stort studie ledet af forskere fra Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet.

Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature Materials og kortlægger, hvordan opbygningen af den såkaldte basalmembran ser ud til at have stor betydning for, om kræft spreder sig til andre steder i kroppen.

Basalmembranen omfavner kroppens celler og blodårer, og jo blødere membranen er, desto sværere er det faktisk for kræftcellerne at bryde ud i blodkarrene, viser studiet.

Membranen kan ses som en slags mur – eller netlignende struktur – der adskiller en organismes ydre væv og det underliggende væv. Det er blandt andet den mur, kræftcellen skal igennem, før den kan bryde ud i blodkarrene.

»Det nye fund er vigtigt, fordi vi har opdaget en mekanisme, der muligvis kan være med til at afgøre risikoen for, at kræft spreder sig og til hvilke organer, selv før vedkommende overhovedet udvikler kræften,« siger professor Janine Erler, der er leder af forskergruppen ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet og medforfatter på studiet.

Forskerne har identificeret, at det er et helt særligt protein kaldet netrin-4, der er afgørende for membranens opbygning og dermed er en af nøglerne til at indkapsle kræftcellerne.

»Jo flere netrin-4-molekyler, der er til stede i basalmembranen, desto blødere er membranen, så kræftcellerne har sværere ved at sprede sig. Niveauet af netrin-4 er sandsynligvis med til at afgøre risikoen for spredning af kræft, og det er en oplysning, der vil kunne forbedre behandlingen på sigt,« forklarer Janine Erler.

»Elegant studie«

Det nye studie er et bredt samarbejde på tværs af institutioner, lande og fagdiscipliner, hvor forskerne både har inddraget musemodeller, analyser af menneskelige patientprøver og patientdata.

Resultaterne bygger blandt andet på forsøg, hvor forskerne fjernede netrin-4-proteinet fra basalmembranen i mus. Når forskerne fjernede proteinet, øgede det spredningen af kræft, fordi membranen blev ‘stivere’, og kræftcellerne havde nemmere ved at bryde ud i blodkarrene.

Fakta
Studie på tværs af lande

Studiet er blevet til på baggrund af en samarbejdsindsats fra forskere i Danmark, Sverige, Tyskland, England og Belgien, og det spænder over mange forskellige forskningsdiscipliner.

Der har været alt fra celleforskere til biofysikere med, og forskerne har både brugt musemodeller, vævprøve, matematiske modeller og analyseret på celleniveau.

Studiet er blandt andet finansieret af European Research Council, Kræftens Bekæmpelse, German Cancer Aid, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden og Det Frie Forskningsråd.

Kilde: BRIC

Da de så tilførte proteinet igen, bremsede det spredningen af kræft i mus.

Forskerne manipulerer som bekendt ikke med mennesker på den måde, og derfor har de i stedet sammenholdt museforsøgene med analyser fra både menneskevæv, forskellige celletyper i mennesker og patientdata.

»Det er et meget grundigt og elegant studie, hvor de forsker på flere planer og på tværs af flere forskningsfelter. De har både musemodeller, patientdata og biofysiske prøver af væv, og her har de så set, hvordan netrin-4-proteinet korrelerer med, hvordan kræft spreder sig i kroppen,« siger seniorforsker Jesper Nylandsted.

Han leder en anden forskergruppe på Københavns Universitet, der netop forsker i kræft, celler og membraner.

»Resultaterne indikerer meget stærkt, at der en sammenhæng mellem mængden af netrin-4-proteinet, hvor elastisk membranen er, og hvor god en evne kræftcellerne har til at trænge igennem den her membran,« uddyber Jesper Nylandsted.

LÆS OGSÅ: Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer
mus_kraeft

I studiet har forskerne blandt andet tilført proteinet netrin-4 i mus. Resultaterne viser, at jo højere niveauet af det molekyle er i basalmembran, jo sværere er det for kræftceller at bryde ud og sprede sig. Til venstre er organet fra en mus, hvor man ikke har skruet op for niveauet af netrin-4. Til højre er fra en mus, hvor man har indsat et højere niveau af netrin-4, og her har cellerne ikke metaseret (spredt sig) i så høj grad. Det er vigtigt at sige, at det ikke er prøvet i mennesker, men forskerne vil nu søge forskningsmidler til at forske videre i, om det også gør sig gældende i mennesker. Foto: Basement membrane stiffness determines metastases formation

Protein kan være afgørende

Ifølge studiets førsteforfatter Raphael Reuten er det især brugen af forskellige forskningsdiscipliner, der gør, at han godt vil omtale sine og kollegaernes nye resultater som »banebrydende«.

Fakta
Forskes på flere planer

I dag foregår der en del grundforskning i kræft, og der er mange projekter i gang med kræftforskning på hver deres plan og med en stor diversitet i emner. Og det er altså inden for netop feltet omkring mekanismer for spredning af kræft, at man skal læse de nye resultater.

Et andet spor, der arbejdes i, når det kommer til spredningen af kræft, er, hvordan kræftceller afskiller nogle enzymer, der laver huller i membranen.

Det har Janine Erlers forskningsgruppe ligeledes set på tidligere. Jesper Nylandsted. bemærker, at det ville være interssant at se på., om netop netrin4-proteinet påvirker, hvordan enzymer virker i membranen.

»Vi var utrolig begejstrede over at opdage, at vi på tværs af vores forsøg og metoder finder meget stærke indikationer på, at basalmembranens opbygning har betydning for, hvor vanskeligt det er for en kræftcellerne at bryde igennem vævet og sprede sig i vores krop,« siger Raphael Reuten, der er postdoc på Biotech Research & Innovation Centre BRIC, Københavns Universitet.

Netop niveauerne af netrin-4 i basalmembran kan man faktisk måle i organerne. Har man et højere niveau af proteinet, er der mindre risiko for, at kræftcellerne spreder sig – og i sidste ende har det indflydelse på, om patienten overlever, uddyber Raphael Reuten.

Professor Ulrik Lassen, der ikke selv har været involveret i studiet, er enig i, at de nye resultater er banebrydende. Han hæfter sig særligt ved, hvor omfattende studiet er.

»Det er imponerende, hvordan forskerne tager alle tænkelige scenarier, tester en hel række kræfttyper, forskellige celletyper og sammenholder det med omkringliggende væv for at se, om der er andre ting, der er med til at påvirke metastasering (spredning af kræft),« siger Ulrik Lassen, der er professor ved Københavns Universitet og ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet.

»Med den tilgang understreger de mekanismerne bag, hvordan spredning af kræft er relateret til basalmembranens opbygning, og den viden er ny,« fortsætter forskeren, der ikke har en finger at sætte på den metodiske del af studiet.

I studiet har forskerne set på prøver fra både brystkræft, nyrekræft og modermærkekræft.

LÆS OGSÅ: Flere overlever kræft i Danmark, men visse kræftformer er stadig svære at behandle

Hvad giver det af muligheder?

Bliver man diagnosticeret med kræft, er den største frygt, at kræftcellerne spreder sig til andre dele af kroppen. Det kaldes også metastasering.

Fakta
Hvorfor får vi kræft?

Kroppen består af 50 billioner celler. Når en celle dør, deler en anden celle sig og tager dens plads. Sådan danner vi bl.a. hår, hud, og blod og holder kroppen på toppen.

Kræftceller er normale celler, der er kommet ud af kontrol, for eksempel fordi de er blevet påvirket af tobaksrøg. De deler sig uhæmmet og kan blive til svulster, som menneskekroppen ikke selv kan bekæmpe.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Det er faktisk den proces, der tegner sig for 90 procent af dødsfaldene blandt kræftpatienter, påpeger Jesper Nylandsted. Derfor er det netop vigtigt at vide noget om, hvad risikoen er, for at en tumor vil sprede sig hos en patient.

Ifølge Janine Erler arbejder hun – sammen med forskergruppen – nu videre med at undersøge, hvorvidt man kan bruge netrin-4-proteinet som en behandlingsform.

Men til trods for at forskerne med det nye studie har fundet stærke indikationer på, hvilke mekanismer der udspiller sig i spredningen af kræft – og derudover manipuleret med proteinet netrin-4 i mus – er der stadig et stykke vej til en egentlig behandlingsform, der kan bruges til mennesker.

»I mus så vi, at proteinet netrin-4  var med til at hæmme spredningen af kræft, og vi søger nu fondsmidler til at undersøge, om det samme vil være tilfældet i mennesker, men der ligger stadig en del forskning forude, før vi kan sige mere om det,« siger Janine Erler.

Ifølge både Ulrik Lassen og Jesper Nylandsted er det endnu for tidligt at sige, hvor stort potentialet er i forhold til behandling af kræftpatienter, og det vil blive spændende at følge den fortsatte forskning, mener Ulrik Lassen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

Kan holde øje med organerne

En anden ting, de nye resultater potentielt åbner for, er, at vi bliver bedre til at screene mennesker og se, hvor høje niveauer de har af netrin-4-molekyler i forskellige organer via en biopsi (vævprøve).

»Det kan give mulighed for at screene patienter og se, om der er organer, man skal være særligt opmærksom på. Man kan altså screene mere specifikt i kroppen, når man kender til niveauerne af netrin-4 – og det gælder faktisk også på raske mennesker, men det er ikke en behandling, der er lige rundt om hjørnet,« Janine Erler.

Jesper Nylandsted deler den betragtning.

»De nye resultater kan potentielt være med til at sige noget om spredningsrisikoen af kræft hos den enkelte patient, og man kan i fremtiden forestille sig, at det kan bidrage til at man kan screene patienterne mere specifikt, men det ændrer ikke noget i behandlingen lige nu og her.«

»Det kan gøre os klogere på mekanismerne omkring, hvordan kræft kan sprede sig – og til hvilke organer,« slutter han.

Kilder
  • Basement membrane stiffness determines metastases formation (2021) Nature Materials,
  • Janine Erler (BRIC)
  • Raphael Reuten (BRIC)
  • Jesper Nylandsted (KU)
  • Ulrik Lassen (Rigshospitalet)

Tekst til forside foto:

Billedet er fra et in vitro-eksperiment (i laboratoriet). Det viser en sfæroid – en slags bold – af kræftceller fra melanom/modermærkekræft. Her det muligt at se, hvordan de  individuelle celler (de hvide) bryder fri fra sfæroiden og invaderer gennem kældermembranen. Kuglen til venstre er fra kontrolforsøget, altså et ubehandlet forsøg, hvor forskerne ikke har tilført det såkaldte netrin-4 protein. På billedet til højre har forskerne tilføjet et funktionelt netrin4-protein i laboratoriet, og det var i laboratoriet muligt at observere en nedsat invasion af kræftceller – de hvide prikker rundt om kuglen. (Foto: Reuten et al.)

»Banebrydende«: Dansk forskerhold øjner muligheden for at forudsige spredningen af kræft, før den opstår was last modified: januar 27th, 2021 by Jörn
2. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsNature

Kig op i februar: Mars og Mælkevejen vil stå klart på himlen

Mars står højt på nattehimlen hele måneden, og der er også mulighed for at spotte spektakulære kæmpestjerner.

Vi er nu nået til den sidste vintermåned med lange mørke nætter.

Og så kan vi jo kun håbe på, at februar vil skænke os lidt flere nætter med klar stjernehimmel.

For første måned i det nye år var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Her blev vi stort set snydt for udsigten til både planeter, måne og stjerneskud.

Og desværre forholder det sig i februar sådan, at planeterne stort set alle holder til på daghimlen.

Tilbage er kun Mars, som vi kan glæde os over på nattehimlen i hele februar. Mars står op om formiddagen og kan følges lige fra mørkets frembrud, indtil den går ned kort før klokken 2 om natten.

Endelig byder februar heller ikke på stjerneskudssværme, men selv uden for sæsonen kan man da hver klar nat blive indhentet af et tilfældigt stjerneskud…

Til gengæld kan vi jo vende opmærksomheden mod vores egen galakse Mælkevejen, der breder sig over en lang bue på himlen og i klare vinternætter kan være et utrolig smukt syn.

Og så må vi heller ikke glemme Den Internationale Rumstation ISS, der i begyndelsen af måneden kan ses på den tidlige aftenhimmel.

Stubberne Kig Op Februar

Antares er en stor rød kæmpestjerne – meget større end Solen, der her ses som blot en lille prik. Selv kæmpestjernen Arcturus syner ikke af meget på figuren. Og tænker man sig Antares anbragt i solsystemet på Solens plads, så ville den række ud over Mars’ bane. (Foto: Sakurambo / CC0 1.0).

Mars og Månen

Da der nu kun er en enkelt planet på nattehimlen, får Månen lidt ekstra opmærksomhed, når den viser sig sammen med udvalgte stjerner eller Mars. Der er et par datoer at lægge mærke til.

Den 6. februar omkring klokken 06.00-06.30 kan man på den tidlige morgenhimmel se månesejlet på himlen i syd-sydøst lige over den klare røde kæmpestjerne Antares.  Navnet er af græsk oprindelse, ’Ant-Ares’ betyder ’rival til Mars’, hvor Ares er det græske navn for den røde planet Mars.

Antares er den klareste stjerne i stjernebilledet Skorpionen, der ligger ved ekliptika og er en del af dyrekredsen. Antares befinder sig 550 lysår borte.

Selv blandt kæmpestjernerne er den en meget stor stjerne med en omkring 680 gange større diameter end vores Sol. Dog er dens masse ‘kun’ 11-14 gange Solens masse. Størrelsen skyldes især, at Antares er omgivet af en udstrakt dyb, men tynd atmosfære.

Månen er på det tidspunkt i aftagende fase, det er nymåne den 11. februar og fuldmåne den 27. februar.

Den 18-20. februar er Månen ikke langt fra Mars på aftenhimlen omkring klokken 23. Mars står i stjernebilledet Tyren lidt under Plejaderne (syvstjernen) på himlen i vest.

18. februar ses Månen lidt under Mars. 19 februar er den rykket op mellem Tyrens røde øje Aldebaran og Plejaderne, mens Mars nu ses lidt under Månen.  20. februar ses Månen, der nu er i første kvarter, lige over Aldebaran.

Fakta
Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

Den 24. februar nærmer vi os fuldmåne, og på nattehimlen i vest omkring klokken 03.00 finder vi Månen tæt på de to tvillingestjerner Castor og Pollux .

Den 26. februar, blot en dag før fuldmåne, lægger Månen vejen forbi den klare stjerne Regulus i Løven. Her skal man holde øje med den tidlige aftenhimmel omkring 18.00-18.30, hvor Månen og Regulus ses lavt på himlen i øst.

LÆS OGSÅ: Kig op i januar: Stjerne-ellipse lyser klart, og meteorsværm giver smukke stjerneskud

ISS i februar

Det er også muligt at se Den Internationale Rumstation ISS i to perioder her i februar.

Fra den 1. til den 6. februar kan man opleve ISS på aftenhimlen omkring klokken 18–19 afhængig af datoen.

For eksempel den 1. februar fra omkring klokken 18:53–18:57 i retning vest og syd-sydøst, alt efter hvor man befinder sig.

Fra den 21. februar og resten af måneden kan ISS fanges dagligt på den meget tidlige morgenhimmel i øst eller øst sydøst – mellem klokken 4 og klokken 6 – afhængigt af dato og lokation.

Varighed af passagerne varierer fra under et minut og helt op til 6 minutter. For eksempel den 25. februar i øst fra omkring klokken 6.18 til 6.24.

På NASA’s hjemmeside Spot The Station kan du følge med i, hvornår du næste gang har mulighed for at se ISS, der hvor du befinder dig.

Mælkevejen – Vores egen galakse

Det er netop i vintermånederne, at himlen er bedst egnet til at gå på opdagelse i Mælkevejens lysende bånd, der ses som baggrund for en række af de kendte stjernebilleder på himlen.

Hvis vi starter på den nordlige himmel, kan man følge Mælkevejen ved at begynde med Cassiopeias W og fortsætte videre mod syd gennem Perseus, Auriga (Kølen) med den klare stjerne Capella og videre ned til Tvillingerne med Castor og Pollux samt Tyren med den røde Aldebaran, og endelig mod syd gennem Orion for at slutte ved himlens klareste stjerne Sirius i stjernebilledet Store Hund.

Stubberne Kig Op Februar

Mælkevejen strækker sig som et lysende bånd ned over himlen som baggrund for en række stjernebilleder fra Cassiopeia i nord og videre ned gennem Perseus, Auriga (Kølen), Gemini, (tvillingerne), tyren, Orion og Store Hund med Sirius i syd. (Illustration: Starry Night software / Astronomytrek.com).

Her fra Jorden ser vi jo Mælkevejen som et lysende bånd på himlen – og ikke som den flotte spiralgalakse, den i virkeligheden er. Problemet er jo, at vi bor midt inde i vores stjerneø. Man kan jo heller ikke få overblik over en skov ved at betragte den fra et sted midt inde i mylderet af træer.

Mælkevejen – Fra hele universet til én af mange galakser

Derfor var det heller ikke let for astronomerne at nå frem til et sandt billede af stjernebåndet på himlen. Galileo Gallilei var i 1610 den første, der så på mælkevejen gennem sin kikkert, og han kunne opløse båndet i et væld af stjerner, som han begejstret omtaler som ‘De smukkeste og mest vidunderlige syner…’

Mælkevejen er på den tid ‘hele universet’, og den første der forsøger at tegne et billede af Mælkevejen ved at tælle stjerner i alle retninger, er den engelske astronom William Herschel (1732-1828).

Resultatet er et kort med Solen i centrum som universets midte. Det er egentlig ikke mærkeligt, for Herschel ser jo stjernehimlen med udgangspunkt i vores solsystem. Solen kunne dog ikke i det lange løb holde pladsen som universets centrum.

LÆS OGSÅ: Hvor i universet skete Big Bang?

Vi skal helt op til 1920’erne, før man blev klar over, at Mælkevejen ikke var selve universet. Der var på den tid en stor debat om de mange tåger, der blev observeret på himlen.

Edwin Hubble (1889-1953) bestemte i 1924 afstanden til Andromeda-galaksen. (Foto: Johan Hagemeyer / CC0 1.0)

Mange astronomer mente dengang, at himlens mange tåger som kuglehobene og spiraltågerne hørte hjemme i Mælkevejen. Det blev omkring 1920 kaldt ‘Den store Debat’ i astronomien.Det blev den kendte astronom og dygtige observatør Edwin Hubble, der kom til at afgøre spørgsmålet.

Det skete, da han i 1924 fik bestemt afstanden til vores nærmeste ’spiraltåge’ Andromeda og derved viste, at den var et selvstændigt stjernesystem langt uden for vores Mælkevej.

Universet var vokset – og Solen var ikke længere verdens centrum.

Historien fik et sjovt efterspil. Hubble havde i sin første bestemmelse beregnet afstanden til Andromeda til 1,3 millioner lysår, men der var en systematisk fejl i hans metode.

Denne fejl blev først rettet godt 30 år senere af astronomen Walter Baade – med det resultat, at Andromeda nu rykkede ud i den dobbelte afstand på godt 2,5 millioner lysår.

Baade præsenterede sine resultater på en kongres i Rom i 1952, og sjældent har en astronomisk nyhed givet større genklang i pressen. Med et blev alle afstande i universet fordoblet – universet var i sandhed blevet større.

Kilder:
  • Henrik og Helle Stubs profil (Videnskab.dk)
Kig op i februar: Mars og Mælkevejen vil stå klart på himlen was last modified: januar 29th, 2021 by Jörn
1. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • juni 2022
  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer
  • Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer
  • Er det klogt at bruge snooze-knappen?
  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (84)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top