cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Månedlige arkiver

marts 2021

MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

Fædre forbereder deres teenagerbørn på voksenlivets pinligheder ved at fortælle platte vittigheder, argumenterer dansk forsker og nogle tvivler.

Er du gift?« spørger et vejskilt et andet.

»Nej, jeg er skilt.«

»Hvad koster en hjort? Den er rådyr!«

Fortæller din far den slags platte vittigheder?

Er han typen, der, hvis du siger: »Hej far, jeg er sulten,« svarer: »Hej sulten, jeg er far«?

Og har du været ved at grave dig ned, når han foran dine venner har foldet sin pinlige humor ud?

Så er du ikke alene: Ifølge den danske humorforsker Marc Hye-Knudsen kan moderne fædres hang til at være pinlige og fortælle dårlige jokes delvist have rødder i deres biologi.

»Jeg argumenterer for, at fædre kan være prædisponerede for at fortælle pinlige vittigheder i kraft af deres typiske personlighedstræk. Og at fænomenet trækker tråde langt tilbage i vores arts historie,« siger Marc Hye-Knudsen, der er videnskabelig assistent på Aarhus Universitet.

Onkelhumor er blevet kult

Marc Hye-Knudsen har som den nok første nogensinde lavet en akademisk analyse af fænomenet far jokes, også kendt som onkelhumor. Det er vittigheder, der indeholder ordspil, for eksempel: »Hvad sagde præsten, da han satte sig på Biblen? Kors i røven.«

I øjeblikket har genren nærmest kultstatus.

»På det sociale medie Reddit er der et helt sub-forum dedikeret til fænomenet, og der er udgivet omkring 300 bøger med far jokes,« fortæller Marc Hye-Knudsen.

»Personligt synes jeg, at de bedste far jokes er dem, der bruges spontant i en situation, for eksempel hvis man får serveret tarteletter, og man så siger: ‘Nogle tar’ det tungt, andre tarteletter.’«

På Twitter excellerer nyhedsvært og familiefar Kåre Quist i genren:

Marc Hye-Knudsen kalder vitserne for antihumor – læs om det i boksen under artiklen.

En analyse af dad jokes er aldrig tidligere blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. (Foto: Shutterstock/ Ditte Svane Knudsen)

Fædre presser deres børn til grænsen

Årsagen til, at det tilsyneladende især er fædre, der excellerer i genren, kan delvist være biologisk, argumenterer Marc Hye-Knudsen i sin analyse, som snart bliver publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Studies in Imaginative Culture.

Hypotesen er følgende: Siden tidernes morgen har især fædre tumlet og leget vildt med deres børn for at hærde dem til voksenlivets strabadser. Oprindeligt blev børnene gennem legen oplært i at jage og forsvare sig.

Den dag i dag er fædre stadig i gennemsnit voldsommere og mere grænsesøgende end mødre i deres leg med børnene, vurderer Marc Hye-Knudsen.

»Mænd er ofte mere frembrusende, selvhævende og aggressive end kvinder. Det kommer til udtryk i den måde, de leger. Fædre er vildere, de presser deres børn mere og går helt til grænsen. På den måde lærer børnene impulskontrol og at mærke, hvor deres grænse går,« siger forskeren.

Hypotese: Dårlig humor kan hærde børnene

Når mænd i det moderne samfund gør deres teenagerbørn flove med platte vitser, som: »Hvad gør Spiderman, når han har drukket sin kaffe? Han æder koppen,« kan det være et resultat af samme personlighedstræk, som fik vores forfædre på Savannen til at lege vildt med deres afkom, spekulerer Marc Hye-Knudsen.

»Mænd er mere grænsesøgende i deres humor. De driller børn mere og går til grænsen for, hvad børnene kan klare. Pinligt dårlige jokes, der er så platte, at børnene ruller med øjnene, er et af de midler, fædre bruger til at drille,« siger han.

Drilleriet kan ifølge Marc Hye-Knudsen have et højere formål:

»Når børnene udsættes for fædres platte jokes, lærer de at håndtere pinlighed. Det kan være en vigtig lektie, når man nærmer sig puberteten. Fædres drilleri kan tænkes at udfylde den funktion, at det træner børnene i at stå ved deres autentiske jeg trods socialt pres udefra,« siger han og fortsætter:

»Jeg postulerer, at fædres platte humor kan ses som en form for drilleri eller grænsesøgende leg, som kan tænkes at have den funktion at presse børnenes grænser for, hvad der er pinligt.«

En anden humorforsker er skeptisk

Marc Hye-Knudsens ser den særlige far-humor som et biokulturelt fænomen. Det betyder, at de platte vittigheder både er et resultat af menneskets kultur og biologi.

En anden humorforsker, Carsten Levisen, er dog lidt skeptisk over for hypotesen. Han har læst Marc Hye-Knudsens studie, som ligger offentligt tilgængeligt på en såkaldt preprintserver.

»Som udgangspunkt er det altid spændende, når der kommer ny humorforskning, og der sker meget på fronten lige i øjeblikket. Men jeg er selv forsigtig med den biokulturelle tilgang,« siger Carsten Levisen, der er lektor i lingvistik på Roskilde Universitet.

Begreber som ‘plat humor’ og ‘far jokes’ findes primært i den engelsksprogede, vestlige del verden og så selvfølgelig i Danmark, vurderer lingvisten, som selv har forsket i plat humor.

Når fænomenet ikke findes i mange forskellige sprogkulturer, tvivler Carsten Levisen på, at fædres hang til dårlige jokes ligger i deres DNA.

»Jeg kan sagtens forstå, at det er nærliggende at opstille hypotesen om, at det er noget biokulturel, og det er spændende at høre andre perspektiver. Men jeg er altid på vagt, når forskere forklarer fænomener fra dansk og engelsk sprogkultur som noget biologisk,« siger Carsten Levisen og tilføjer:

»Hvis man skal se noget som værende et produkt af både kultur og biologi, tænker jeg, at man er nødt til at studere det i flere forskellige sprogkulturer.«

Alle sprogkulturer er ikke som vores

Carsten Levisen vurderer, at den særlige onkelhumor udelukkende er en kulturel udtryksform, som ikke er bestemt af vores biologi.

Han har selv har lavet forskning, der viser, at der er stor forskel på, hvad man indenfor forskellige sprogkulturer synes er sjovt.

På dansk har vi skabt et utal af forskellige humorkategorier: Vores humor kan for eksempel være sort, tør, plat eller grov.

Samme skelnen findes ikke i andre kulturer, og nogle sprog har slet ikke et ord for humor, fortæller Carsten Levisen. Det gælder for eksempel stillehavsøen Vanuatu, hvor han har lavet feltarbejde.

»Der er lidt en tendens til at tage udgangspunkt i det engelsktalende menneske og generalisere. Men vi kan ikke gå ud fra, at alle verdens sprogkulturer er organiseret som den engelsksprogede, vestlige del af verden,« siger han.

Japanerne har ‘oyaji gyagu’

Til kritikken siger Marc Hye-Knudsen, at far jokes ikke kun er et fænomen i engelsk- og dansksproget kultur. Japanerne har begrebet ‘oyaji gyagu,’ der kan oversættes til ‘gamle mænds vittigheder,’ nævner han.

»Jeg har i min analyse netop ikke begrænset mig til vestlig kultur, selv om jeg også opstiller en kulturel hypotese om, hvorfor far jokes kan tænkes at have fået en særlig kultstatus i Vesten,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Far jokes bryder med normerne for, hvad vi normalt synes er sjovt, og derfor er de blevet kult, mener Marc Hye-Knudsen. Carsten Levisen har et andet bud på, hvorfor far jokes er et hit, selv om de er platte. Læs de to forskeres forskellige forklaringer i boksen under denne artikel.

Hvorfor trender far jokes?

Far jokes som: »Hvad sagde koen, da den satte sig ind i taxaen? – Køer!,« eller: »Hvorfor gå over for grønt, når man kan blive kørt over for rødt?« er platte. Det er de fleste enige om.

Alligevel trender vitserne med ordspil på sociale medier.

»Trods den kendsgerning, at mange voksne opfatter dad-jokes som dårlige, platte og usjove, er der mange, hvis ikke de fleste, som tydeligvis stadig synes, at de på en måde er sjove, eftersom de bliver ved med at opsøge dem, dele dem og endda le af dem,« skriver Mark Hye-Knudsen i sin artikel.

Men hvorfor i alverden er plat humor et hit?

De to humorforskere har forskellige bud.

Mads Hye-Knudsen: Far jokes er anti-humor

Mads Hye-Knudsen opstiller i sin artikel en hypotese om, at far jokes er en slags anti-humor: De er på en måde sjove, netop fordi det ikke er sjove.

Normalt opfatter vi noget som sjovt, hvis det er grænseoverskridende uden at gøre skade, forklarer han.

Det kan for eksempel være sjovt, hvis nogen falder i et bananskræl uden at slå sig for alvor. Men det er ikke sjovt, hvis nogen får en kræftdiagnose eller er udsat for et trafikuheld.

»For mig at se peger den bedste humorforskning på, at der skal være en form for godartet norm- og grænseoverskridelse, for at noget er sjovt. Det skal det være lidt forkert, dårligt eller farligt, men samtidig harmløst,« siger Marc Hye-Knudsen.

Fædres humor bryder sproglig norm

Far jokes er hverken farlige eller grænseoverskridende.

Til gengæld bryder de en sproglig norm.

»Normalt kan vi være sikre på, at folk kun siger en ting ad gangen. Når man laver jokes med ordspil, bryder man den norm. Men de færreste er så engagerede i sproglige normer, at de alene af den grund, synes det er sjovt,« siger Marc Hye-Knudsen.

Når man alligevel griner af dem, kan det skyldes, at far jokes også bryder normen for, at en vittighed skal være sjov, og »dermed bliver de paradoksalt nok sjove,«  siger Marc Hye Knudsen.

På den måde bliver onkelhumor en slags anti-humor.

»Når man fortæller en vittighed med et tamt ordspil, er det i sig selv et brud på en norm for, hvad der er sjovt. Så de platte jokes er sjove, fordi de ikke er sjove,« argumenterer forskeren.

Carsten Levisen: Plat humor tryktester omgangskredsen

Carsten Levisen, som også har forsket i plat humor, har et andet bud på, hvorfor den særlige far-humor er sjov.

I hans optik handler det om, at man ved at fortælle platte vittigheder binder sin gruppe sammen og tester, om nogen i omgangskredsen er for højt på strå.

»Plat humor handler for mig om, at man ved at sige noget, som er lidt lavt rent intellektuelt eller moralsk, tryktester, om der er nogle i gruppen, der prøver at hæve sig over andre og gøre sig overlegne,« siger Carsten Levisen.

»Med plat humor kan vi afprøve, om folk er villige til at følge med os, eller om de er blevet ‘for fine’ til at grine. Hvis folk ikke længere kan grine af det platte, kunne det tyde på, at ‘de tror, at de er bedre eller klogere end os’,« uddyber han.

Kilder

  • Marc Hye-Knudsens profil (AU)
  • Carsten Levisens profil (RUC)
  • ‘Dad Jokes and the Deep Roots of Fatherly Teasing’, PsyArXiv Preprints 2021
Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
30. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

Hører du til dem, der griner højt af vittigheder om tunge emner som død, sygdom, handicap og krig?

Så er du muligvis mere intelligent end resten af befolkningen. Et nyt studiepubliceret i tidsskriftet Cognitive Processing peger på, at der er en sammenhæng mellem høj intelligens og påskønnelse af syge jokes.

Og ikke nok med det, forskerne fandt også ud af, at de, der grinte mest af sort humor, også var mindre aggressive og sure.

»Disse resultater støtter opfattelsen af, at bearbejdning af vittigheder afhænger af kognitive og følelsesmæssige aspekter, og viser, at dette også gør sig gældende for bearbejdning af sort humor,« konkluderer forskerne fra Medical University of Vienna i Østrig ifølge sciencealert.com.

De tilføjer, at bearbejdning af sort humor er en kompleks opgave i forhold til informationsbearbejdning – altså hjernens evne til at lagre information fra omgivelserne. Det kræver derfor et klart, positivt sind at forstå og påskønne disse mørke jokes.

156 personer med en gennemsnitsalder på 33 år blev bedt om at vurdere, hvor meget de nød 12 tegneserier med sort humor.

En tegneserie viser eksempelvis et lighus, hvor en læge løfter et hvidt klæde væk fra et lig, så en kvinde kan identificere liget. Hun siger så:

»Ja ja, det er min mand. Men hvilket vaskepulver bruger du for at få det stof så hvidt?«

Deltagerne blev også IQ-testet og spurgt ind til deres humør, temperament og uddannelsesmæssige baggrund.

Forskerne fandt frem til, at de, der var vildest med sort humor, scorede højest i IQ-test, var bedre uddannede, mindre aggressive og i bedre humør.

 

Kilde:

sciencealert.com.

Foto:

crafty.diply.com

Godt nyt 🙂 Folk med sort humor har højere IQ was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
28. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

Dansk humor sammenlignes ofte med den latinamerikanske ditto, da vi ynder at drille, pille hinanden ned og udfordre den politiske korrekthed

I sin nytårstale i 1984 beskriver Dronningen, hvordan danskerne møder gæstearbejdere med »vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger«.

De fleste af os forstår nok intuitivt, hvad Dronningen dengang henviste til, men alligevel er dansk humor en svær størrelse at sætte ord på. For dansk humor kan være mange ting, afhængigt af hvem man spørger, og hvor man kommer fra.

Nogle vil måske nævne Molbovittigheder eller Århusianerhistorier som typisk dansk. Andre vil sikkert pege på vores brug af ironi og sarkasme.

Hvorfor er det mon disse former for humor, der så ofte bliver fremhævet som danske? Hvordan kommer de til udtryk? Og er vores humor i virkeligheden så dansk, som vi går og tror?

(Selv)ironi på dansk

Den danske ironi kommer gerne til udtryk i form af tvetydigheder, selvmodsigelser og indirekte vittigheder, enten rettet mod os selv eller andre. Et par typiske eksempler kunne være, når nogen udbryder: »Skønt vejr, hva?« på en dag, hvor det øsregner. Eller der bliver råbt: »Godt gået!,« når nogen dummer sig på den ene eller anden vis.

Ironi kan i begge eksempler forstås som en sproglig figur, hvor der udtrykkes det modsatte af, hvad der egentlig menes, og at dette netop er intentionen. Brugen af ironi i dagligdagssprog kan, sagt på en anden måde, altså forstås som et retorisk virkemiddel, hvor den indirekte facon ofte er med til at understrege og forstærke vores faktiske holdning.

Når ironien er rettet mod os selv, er det ofte for at signalere, at vi hverken er perfekte eller tager os selv alt for højtideligt. Eksempelvis hvis underviseren i en læringssituation ikke er i stand til at udføre det, de studerende forventes at kunne, og derfor bemærker om sig selv: »Ja, det er jeg jo rigtig god til.« Her er brugen af selvironi også med til at afhjælpe den (potentielt) pinlige situation.

At udvise selvironi kan også være et tegn på overskud. Det kan man finde et eksempel på i Helle Thorning-Schmidts kongrestale fra 2012: »Venstre taler meget om skat – og nej, det er vist ikke kun mine skatteforhold, de taler om.« Selvironien virker afvæbnende og giver os indtrykket af en statsminister, der nok har været igennem en trættende skattesag, men alligevel har overskud til at omtale den med humor.

Sarkasme og dumsmarte bemærkninger

Er ironien mere bidende, bliver den til sarkasme – og hvad Dronningen beskrev som ‘dumsmarte bemærkninger’. Bemærkninger såsom: »Kør selv!«, hvis nogen støder ind i, vælter eller taber noget på gulvet.

Jeg husker også særligt fra min barndom bemærkningen: »Hvordan synes du selv, det går?« – en passiv-aggressiv reaktion på, at jeg havde spildt mælk i fjernbetjeningen. Og hvad alverden skal man svare på det? Hø hø, ups, tja, knapt så godt…

Om disse typer spydige bemærkninger kan vi derfor observere mindst to ting: Dels at vi opnår en vis fornøjelse ved at gøre andre opmærksomme på deres dumheder, og dels at disse bemærkninger er meget svære at svare igen på.

Sidstnævnte observation åbner op for et strategisk (kynisk) aspekt, nemlig at der kan være fordele ved at bruge denne slags bemærkninger, hvis det betyder, at ens modstander bliver gjort til grin og ikke kan gøre noget ved det.

Et glimt i øjet – eller et par på hovedet

Dansk humor sammenlignes ofte med den latinamerikanske ditto, da vi ynder at drille, pille hinanden ned og udfordre den politiske korrekthed. Den ironisk-sarkastiske tone og det satiriske bid kan selvsagt give anledning til misforståelser og fornærmede miner, enten hos de uindviede i vores humoristiske jargon, hos de sarte eller bare hos dem, der ikke er i humør til det.

Hvad nogen vil kalde ‘kærligt dril’ og henvise til deres glimt i øjet, vil andre opfatte som direkte fornærmelser eller mobning. Det danske lune kan være en risikabel affære.

Modsat latinos er danskere er kendt for at være et reserveret folkefærd, hvilket kan forklare vores indirekte måde at kommunikere på og form for humor. Vores hyppige brug af selvironi hænger  godt sammen med den herskende jantelov, da dét at gøre grin med sig selv er en måde at signalere, at ‘jeg er ikke bedre end dig’.

At ironi, selvironi og sarkasme er blandt de mest fremtrædende former for humor, vi benytter i dansk sammenhæng, kan også skyldes, at vi generelt set ikke tager os selv, herunder samfundets autoriteter, særligt højtideligt. En observation tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i øvrigt også gør i sin nytårstale fra 2006 i kølvandet på Muhammedkrisen:

»Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne.«

Er dansk humor ‘kun’ dansk?

Jeg har allerede været inde på ligheder mellem dansk og latinamerikansk humor, men det er i sammenhængen også nærliggende at inddrage britisk humor til sammenligning. Briterne benytter sig nemlig også flittigt af ironi og underdrivelser. Britisk humor er desuden kendt for at være en tør humor, såkaldt ‘deadpan humour’, det vil sige underspillet, lakonisk og sarkastisk.

Den britiske komiker Rowan Atkinson er en mester udi tør humor, eksempelvis i rollen som ‘Den sorte snog’ (Black Adder). Næsten hver eneste af Atkinsons replikker i tv-seriens senere sæsoner er gennemsyret af tyk sarkasme – eksempelvis overfor sin lidet intelligente hjælper:

»Percy, in the end, you are about as much use to me as a hole in the head – an affliction with which you must be familiar, never having had a brain.«

Sammenligner vi dansk humor med vores naboer i Sverige, ser vi omvendt nogle forskelle. Svensk humor er generelt mere politisk korrekt end den danske og tager i højere grad hensyn til forskellige samfundsgrupper og -lag. I hvert fald hvis man skal tro en større undersøgelse fra 2013 af skandinavers holdninger til reklamer, herunder (brugen af) humor i reklamer (Politiken 2013).

Danskere er generelt mere afslappede og nyder grovkornet humor og prutte-jokes (derfor bliver vi stemplet som ‘platte’ i undersøgelsen), hvor svenskere er mere seriøse og sætter pris på en mere sofistikeret form for humor – i hvert fald i en reklamekontekst.

Man kunne uden tvivl pege på mange andre ligheder og forskelle, som ville føje flere nuancer til svaret på det vanskelige spørgsmål: hvad er dansk humor? Jeg vil for denne gang nøjes med at afslutte med Piet Heins vise ord, der er ganske relevante, når man beskæftiger sig med den type spørgsmål som stillet i dette indlæg:

»Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet det«.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Kilder

  • Dronningens nytårstale 1984
  • Statsministerens nytårstale 2006
  • Politiken 2013
  • Foto: Shutterstock
Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
26. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Culture

Humoristisk sans findes i to former

Der er er ingen sammenhæng mellem om folk oftest griner inkluderende med eller hånende ad andre, viser australsk forskning.

De fleste vil sikkert mene, at lattermilde mennesker har en god humoristisk sans.

Vi taler normalt om god eller dårlig humoristisk sans, som om der kun er én skala for humoristisk sans, som man enten kan ligge højt eller lavt på.

Men nu tyder en ny undersøgelse fra Australien faktisk på, at der er to ret forskellige former for humoristisk sans – og man kan udmærket ligge højt på den ene, men lavt på den anden!

For at komme frem til de to former for humoristisk sans må vi først se på en generel teori om, hvad der overhovedet kan få os mennesker til at grine – en evne, der tilsyneladende adskiller os lige så meget fra selv vores nærmeste fætter i dyreriget, chimpansen, som evnen til at tale.

En udbredt teori om latterens psykologiske funktion hos mennesket går ud på, at latteren har to funktioner: En indre og en ydre.

Angstreaktion udløser befriende latter

Latterens indre funktion ser i korthed ud til at være den at afreagere en lille angstreaktion, som opstår i de primitive dele af hjernen, men som man samtidig – med den mere fornuftige del af hjernen – godt kan se, at der ikke er nogen alvorlig grund til.

Den følelsesmæssige spænding, der er opstået ved den primitive angstreaktion, kan derfor ‘udløses’ eller afreageres med en ‘befriende latter’.

De fleste vittigheder består som regel enten af et overraskende absurd indhold eller noget ‘vovet’. De overraskende vittigheder (f. eks. talende dyr) giver først en lille konflikt i forstanden, fordi alle konflikter har tendens til at udløse en svag angstreaktion, men da vi med den klare forstand godt kan se, at der er tale om en uskyldig spøg, kan vi straks afreagere den konfliktskabte uro med en lettende latter.

De vovede vittigheder vækker også ofte en primitiv angst, fordi det drejer sig om ‘forbudte ting’, vi tidligere i livet har lært at frygte, men da vi erkender, at det er en god ven, som med venlige hensigter fortæller den vovede vittighed, kan vi også her afreagere den lille, primitive angstreaktion i latter.

To forskellige ydre funktioner

Den ydre funktion – og latteren må bestemt også have en ydre funktion, siden den er så højrøstet – menes at være af social art og handler om to helt forskellige, nærmest modsatte ting.

De to forskellige sociale funktioner modsvarer præcis den sondring, der fremgår af de to udtryk: At grine med nogen og at grine ad nogen.

Når vi griner med nogen, f. eks. når man fortæller en god vittighed til en flok venner, virker latteren styrkende på det indre sammenhold. Man mener, at denne positive funktion af latteren på et gruppesammenhold en gang i tidernes morgen havde stor betydning, når en gruppe mennesker blev udsat for en trussel – f.eks. at møde en gruppe fremmede artsfæller – som vakte en vis frygt.

Men hvis den fremmede og mindre gruppe netop var så meget mindre, at man med sin forstand kunne se, at der ikke var nogen alvorlig fare på færde, kunne man udløse eller neddæmpe den oprindelige angst med en latter, som styrkede sammenholdet i ens egen gruppe og visheden om, at man nok skulle kunne klare situationen sammen.

Men hermed har vi samtidig strejfet latterens anden ydre funktion: Den fremmede, lille gruppe, der vækker den store gruppes overlegne latter, vil føle, at de andre griner ad dem, fordi de er latterlige, altså ufarlige, mindreværdige.

Latterens anden ydre funktion – som kommer til udtryk, når vi griner ad nogen – er altså at nedgøre og bortjage disse fremmede, og som bekendt føles det særdeles ubehageligt, når nogen griner ad os, f.eks. hvis vi har båret os dumt ad eller sagt noget uheldigt.

Efter denne orientering kan vi nu komme tilbage til den nye australske undersøgelse, som i korthed viste, at der, svarende til de to ydre funktioner af latteren, forekommer to former for humoristisk sans, der varierer uafhængigt af hinanden, nemlig en sans for den latter, der knytter os positivt til andre, når vi ler med dem, og en anden sans for den latter, der virker hånende, nedgørende på andre, når man ler ad dem.

De australske forskere udarbejdede et omfattende spørgeskema (med adskillige eksempler på humor), der skulle måle hver af de 318 forsøgspersoners tilbøjelighed til at grine i to situationer: Positiv latter sammen med andre og negativ latter, når man griner hånligt ad andre, der er “latterlige”.

Ingen sammenhæng mellem positiv og negativ latter

Resultaterne viste at der ingen som helst forbindelse var mellem ‘evnen’ til positiv og til negativ latter. De, der havde en god, humoristisk sans vedrørende positiv latter, kunne have en høj eller en lav tendens til negativ humor, altså tendens til at grine ad andre.

På den baggrund mener de australske forskere, at man kan inddele alle mennesker i fire kategorier efter deres humoristiske sans:

De, der hverken har positiv eller negativ humor.

De, der har både positiv og negativ humor.

De, der har god positiv humor, altså er gode til at grine med andre, men ringe negativ humor, altså ingen særlig tilbøjelighed til at grine hånligt ad andre.

De, der har en høj grad af negativ humor, altså tendens til at grine nedgørende ad andre – men til gengæld ikke ret meget sans for positiv humor, altså glæden ved at grine med andre.

Positiv humor og høj selvtillid

De australske forskere havde også, ved hjælp af et yderligere spørgeskema, målt forskellige sider af de 318 forsøgspersoners personlighed, og det kan næppe undre, at den negative humor især var forbundet med en lav grad af venlighed overfor andre og en lav grad af samvittighedsfuldhed, samt en høj grad af nervøsitet og vredladenhed.

Den positive humor var til gengæld forbundet med en høj grad af udadvendthed (trang til selskabelighed og spændende oplevelser), og en høj grad af åbenhed, dvs. modtagelighed for nye ideer og indtryk – samt en høj grad af selvtillid.

Kilder

  • Individual differences in personal humor styles: Identification of prominent patterns and their associates.
Humoristisk sans findes i to former was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
24. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

Posten kom også frem for 300 år siden, men befolkningstilvæksten førte i sidste ende til et systemskifte, der trækker spor helt frem til i dag.

Vi tænker måske slet ikke over det længere, men der var en tid, hvor postbuddet måtte kende alle og enhver i en landsby for at kunne levere sine breve.

Uden husnumre og gadenavne var det en betydelig udfordring.

I slutningen af november 2020 skrev vi her på Videnskab.dk, om hvornår vejnavne blev indført i hele Danmark.

Helt tilbage i 1600-tallet har man fundet officielle skrifter fra Christian IV, der ønskede, at en vej skulle hedde ’Nyboder’.

Flere århundreder senere, omkring 1970, blev der sat navne på alle veje i landet, der ikke havde et navn i forvejen.

Artiklen har fået Videnskab.dks læser Olga til at skrive til Spørg Videnskaben for at spørge om, hvornår husnumrene opstod.

For at finde svaret har vi søgt hjælp hos Jørgen Mikkelsen, der er arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet med fokus på dansk og europæisk byhistorie før 1850.

Hans Holck viste vejen

Jørgen Mikkelsen forklarer, at den danske filantrop, journalist og forfatter Hans Holck havde en enorm indflydelse på, at husnumre kom til København.

I 1750 kom Hans Holck fra provinsen til hovedstaden.

I begyndelsen købte og solgte han ostindiske og kinesiske varer samt bærestole, der kunne transportere de fineste folk rundt i byen.

Senere fik han lov til at oprette et adressekontor, hvor han begyndte at sætte alle informationer om københavnske adresser i system.

»I 1760 udgav Hans Holck en adresseavis med praktiske oplysninger om forskellige butikker. Trin for trin gik han op ad stigen, og i 1769 udviklede han planer om at lave en adressebog for København,« fortæller Jørgen Mikkelsen.

I 1770 blev den første adressebog udgivet. Dengang boede der omkring 80.000 mennesker i København, og i bogen var omkring 1.100 embedsmænd og prestigefyldte personer nævnt med navn, adresse og matrikelnummer.

Der kom flere og flere personer med, og man havde grundlæggende dette system frem til 1859, hvor der kom en stor reform i København.

Den kommer vi tilbage til lidt senere.

Hvis man er mere interesseret i Hans Holcks historie henviser Jørgen Mikkelsen til bogen ’Hans Holck viste vejen’, skrevet af Holger Dyrbye og Jørgen Thomsen i 1995.

En del af Struensees reformer

Hvis Hans Holck var foregangsmand for et nyt adressesystem, var Johann Friedrich Struensee, Christian VII’s tyske livlæge, dygtig til at støtte op om det.

I 1771 udstedte kongen, på foranledning af Struensee, følgende befaling:

»Hver gård og hus her i staden skal være nummereret, thi det er kongens vilje, at ejerne skal lade stedets matrikelnummer med oliefarve male uden på bygningen på sådan et sted, hvor det kendelig kan være at se.«

Hans Holck var ikke sen til at reagere på befalingen, og i Adresseavisen udtrykte han sin begejstring den 15. maj 1771.

»Det er en fornøjelse at se, hvor borgerskabet her i staden kappes om at efterkomme Hans Majestæts Kongens vilje, med at sætte numre på deres huse og gårde, men det ville udmærke dem endnu mere, om de der ejer hjørnehuse, ville tillige sætte gadernes navne.«

Sidenhen faldt Struensee fra magten, og ildebrande og en stor mængde genopbygningsarbejde førte til en omlægning af matrikelsystemet. Loven gik i glemmebogen.

En stadskonduktør kommer til byen

Mindre end hundrede år senere kom der igen fokus på husnumrene.

Den 24. december 1624 udsendte Christian IV en “Forordning om Post-Budde”. Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet ni postruter, hvor den vigtigste var København-Hamburg.

I 1711 overgik postvæsenet til staten.

Lokalomdeling af post i København begyndte i 1806.

Det første frimærke i Danmark så dagens lys den 1.april 1851. Med frimærket kunne man indføre brevkasser.

I 1861 var lokalomdelingen af post udvidet til 17 byer, der havde flere end 6.000 indbyggere, og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer.

I 1967 blev postnumre indført.

Kilde: PostNord

I 1859 var København i kraftig vækst.

Byen udvidede sig, befolkningstilvæksten steg, og det blev sværere og sværere at finde rundt i byen.

Derfor blev det foreslået, at den blot 29-årige stadskonduktør Thorvald Krak skulle få til opgave at indføre fortløbende gadenumre.

»Det er det velkendte system med lige og ulige numre på hver sin side af vejen,« siger Jørgen Mikkelsen.

Ved et borgerrepræsentationsmøde i København i september samme år blev forslaget vedtaget.

Her blev det også besluttet, at Kongens Nytorv var udgangspunktet for alle husnumre. Det betyder, at gader derfra har lige numre på højre side, og nummereringen i alle gader, der udgår fra en hovedgade, begynder nærmest denne.

Disse regler gælder stadigvæk den dag i dag.

Det eneste sted i København, der bryder normen, er Nyboder.

Her er det gammel skik, at gadens ene side begynder med nummer 1 og tæller frem til det sidste hus. Bagefter fortsætter man optællingen på den modsatte side, og på denne måde ender første og sidste nummer over for hinanden.

Spørg Videnskaben Husnumre Danmark

Nyboder i København er den eneste del af vores hovedstad, der har et anderledes husnummersystem. (Foto: Shutterstock)

Thorvald Krak har sat sit præg på Danmark i mange år, og de fleste kender formentlig til adressebogen Kraks Vejviser.

I 1862 fik Thorvald Krak eneret på udgivelsen af ’Vejviser for Kjøbenhavn og Omegn’, der udkom hvert år frem til 2017, hvor denne årgang blev den sidste på tryk.

Paris var først

Selvom man i København var tidligt på den, har Thorvald Krak og Hans Holck uden tvivl kigget mod andre europæiske hovedstæder, da de fik inspiration til at indføre husnumre, mener Jørgen Mikkelsen.

»Det var i de store byer, at man havde brug for et overblik. De tidligste vejvisere var i høj grad fortegnelser over de vigtigste personer i byen, og hvor de boede«.

Helt tilbage i 1512 ved Pont Notre Dame i Paris blev 68 huse i området nummereret af administrative årsager.

I 1600-tallet blev idéen om en vejviser også gjort til virkelighed i London, der på daværende tidspunkt var Europas største by med cirka 500.000 indbyggere.

Spørg Videnskaben Husnumre Danmark

Dør nummer 30 i det 16. distrikt i Paris. I den franske hovedstad var man de første i Europa til at have husnumre i enkelte områder. (Foto: Shutterstock)

Post i 70’erne

Hvis vi spoler tiden helt frem til 1970’erne, kom den seneste store adresseændring til ved kommunalreformen i 1970. Bygnings- og Boligregistret blev oprettet, og de danske kommuner fik generelt et bredt overblik over vejnavne og gadenumre i hele landet.

Før denne tid havde postbuddet en helt anden rolle.

»Dengang var ikke ualmindeligt, at postbuddet havde tid til at komme ind at få en kop kaffe og snakke lidt sladder. Det var heller ikke ualmindeligt, at man betalte sine regninger via postbuddet,« forklarer Jørgen Mikkelsen.

På denne tid var det nok for postbuddet at kende til personen og landsbyens navn. Efterhånden blev befolkningstilvæksten så stor i hele landet, at det blev på tide at standardisere hele systemet, og det blev meldt ud, at hvert eneste hus have sit eget nummer, og husejere fik pligt til at skilte på en tydelig måde.

Ingen ukendte adresser

I dag har Digitaliseringsstyrelsen med grunddataprogrammet samlet alle registreringer om danskerne, deres ejendomme, virksomheder, adresser og geografi ét sted.

Disse grunddata er fordelt på forskellige registre, og det gør det nemmere for den offentlige sektor at få et fuldt overblik.

Det er eksempelvis ikke muligt at oplyse falske adresser længere, og det er med til at mindske mængden af svindel herhjemme.

Dette var et lille sidespring her til sidst. Vi takker Olga for spørgsmålet, og der en T-shirt på vej til dig.

Vi siger også tak til Jørgen Mikkelsen for at gøre os klogere på husnumrenes historie.

Kilder

  • Jørgen Mikkelsens profil
  • Addressing the Houses: The Introduction of House Numbering in Europe
  • Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger (1759-1854)
  • Historiske meddelelser om Staden København 1940
  • ‘Sådan gik det til, dengang København fik husnumre’ (Berlingske)
  • Foto: Shutterstock
Hvornår blev der indført husnumre i Danmark? was last modified: februar 7th, 2021 by Jörn
22. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

Udendørsopvarmning med omtanke for miljøet. Hvad er det bedste valg?

I løbet af sommeren var det en fornøjelse at sidde udendørs i de lune sommeraftner på fortovscafeerne eller i haven.

Men nu da temperaturen er dalet, og COVID-restriktionerne atter sætter sine begrænsninger, er det straks sværere at socialisere udendørs.

Almindelige terrassevarmere er enormt ineffektive, fordi en stor del af varmen simplethen forsvinder ud i den blå luft, da hverken vægge eller loft holder på den.

Så hvordan kan vi holde os varme udendørs uden at sætte et kæmpe CO2-aftryk?

Kommer med et stort men: Ild

Den mest enkle udendørs opvarmningsløsning er et bål eller ildsted. Begge løsninger, som er meget populære, er også meget forurenende.

Mængden af varme kan også variere, afhængigt af hvor koncentreret energien er i brændstoffet, samt hvor meget vand der er i træet.

  • Tørret brænde har kun en brændværdi (mål for den energi som frigøres ved forbrænding, som angives i enheden kilojoule (kJ)) på omkring 15 megajoule (MJ) per kilo.
  • Trækul, som vejer mindre og er renere, har en effektivitet på omkring 30 MJ per kilo.
  • Kul har en effektivitet på 25 MJ per kilo.

Et udendørs ildsted hjælper brændstoffet til at brænde varmere og udlede mindre CO2, men de kan være dyre, og ydeevnen varierer i forhold til træets kvalitet og tørhed.

7 millioner for tidlige dødsfald er hvert år knyttet til partikler

Selv hvis vi ser bort fra omkostningerne og CO2-udledningen, har vi stadig problemer med, at træ, kul og trækul alle producerer en masse støvpartikler.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, estimerer, at omkring 7 millioner for tidlige dødsfald hvert år er knyttet til partikler.

Især os fra brændeovne er farlig og bidrager og en stor bidragyder til dårlig luftkvalitet.

Når vi brænder træ i et bål, producerer det mere af de skadelige partikler, end hvis vi brænder kul. Jo vådere træet er, desto mere røg bliver der produceret.

Terrassevarmer bål kul trækul ildsted kulde kold varme velbehag

Terrassevarmerne kan gøre det behageligt at sidde udenfor på en småkold aften takket takket være deres varme glød kombineret med en behagelig opvarmningseffekt. De er dog meget kontroversielle, da de hovedsagelig kører på fossile brændstoffer. (Foto: Shutterstock)

Kan terrassevarmere overhovedet være grønne?

Terrassevarmerne kan gøre det behageligt at sidde udenfor på en småkold aften takket takket være deres varme glød kombineret med en behagelig opvarmningseffekt.

De er dog meget kontroversielle, da de hovedsagelig kører på fossile brændstoffer.

Fordi varmen fra dem stort set forsvinder ud i den blå luft, repræsenterer de en ekstravagant anvendelse af disse CO2-rige brændstoffer.

Og mens terrassevarmerne varmer dig, varmer den samtidigt luften og området omkring dig – så en masse energi går til spilde.

Alternativer er stadig energimæssigt ineffektive

Den gasdrevne terrassevarmer, der varmer dig i løbet af et par timer, bruger muligvis hele 108 MJ, mens den udleder 3 kilogram CO2.

Til sammenligning bruger et tilsvarende, men mere effektivt elektrisk system kun 20 procent af den energi.

Det elektriske system er desuden billigere drift og producerer mindre end 1 kilo CO2.

Der findes grønnere alternativer, som eksempelvis varmere drevet af biogas eller bioetanol fra affald, der brænder rent, og som ikke gør brug af fossile brændstoffer.

Disse alternativer er dog stadig energimæssigt ineffektive.

Infrarøde varmere varmer personer, ikke omgivelserne

I modsætning til andre varmere, der opvarmer luften omkring os, fungerer infrarøde varmeapparater ved at rette infrarød stråling direkte mod ‘målet’.

Det er mere effektivt i udendørs omgivelser, og effekten er øjeblikkelig, så snart varmeren er optændt. Så langt, så godt.

Problemet er, at infrarøde varmere kun opvarmer de umiddelbare omgivelse – alt det som varmestrålen møder på sin vej. Alt det andet forbliver koldt.

Det betyder, at arme, ansigt og krop føler sig godt tilpas, mens vi stadig fryser om ben og fødder under bordet.

Denne følelse er forværret af, at blodgennemstrømningen til vores hænder og fødder bliver reduceret, så vi fryser endnu mere om fødderne.

Få varmen – CO2-bevidst

Termisk komfort handler om mere end blot varme.

Vi behøver ikke at fyre brændstof af at få os til at føle os varme.

Vi kunne bruge en effektiv infrarød varmelegeme kombineret med andre justeringer for at forbedre vores tilfredshed med temperaturen i vores omgivelser generelt.

Ved at skabe den rette stemning og reducere træk, der fjerner det varme luftlag umiddelbart omkring huden, føler vi, at vi fryser mindre.

Belysning gør også en forskel; dagslys har effekt på vores opfattelse af, hvor meget vi fryser.

Varme fødder giver velvære

At varme de kolde fødder har en uforholdsmæssig stor effekt på vores følelse af velvære.

Vi oplever nemlig glæde, når vi går fra at fryse til at føle varme igen.

Inden for videnskaben taler man om ‘spatial alliesthesia‘ som benævnelse for dette fænomen.

En varmer placeret under bordet på en kold dag leverer en behagelig hyggefølelse, som øger velværet og gør, at vi fryser knap så meget.

Hvad bør du så vælge?

Når jeg bliver spurgt om den bedste måde at holde sig varm udendørs, er mit råd som miljøforsker at tage et ekstra lag tøj på – eller måske bare blive indendørs.

Men alt er jo vendt på hovedet i øjeblikket, og vi kommer nok til at tilbringe en stor del af tiden udendørs i den friske luft i forbindelse med sociale aktiviteter.

Og med et stramt CO2-budget bliver det formentlig under en infrarød varmer.

Sharon George hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Kilder

  • Sharon Georges profil (Keele University)
Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér was last modified: marts 3rd, 2021 by Jörn
21. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleStories

Hvad sker der i hjernen, når vi bliver liderlige?

Har vi mere lyst til sex om foråret?

Foråret er lig med lysere og varmere tider, lettere påklædning og mere energi, og det får sexlysten til at vokse.

D-vitaminerne fra forårssolen frigiver nemlig ‘lykke’-hormoner som serotonin og dopamin i hjernen.

»Når man ser lysere på tilværelsen, er man måske også mere modtagelig overfor sanseindtryk og seksuel lyst i det hele taget,« påpeger Birgitte Schantz Laursen.

Hun understreger dog også, at sammenhængen mellem årstider og sexlyst ikke er særlig videnskabeligt underbygget, så podcastredaktørens påstand må imidlertid stå for egen regning.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

Sexlyst i forskellige former

Birgitte Schantz Laursen forklarer også, at man i forskningen især skelner imellem to former for sexlyst.

  1. En spontan lyst, der er drevet af sanselighed.
  2. En refleksiv lyst, der er drevet af samhørighed.

Hør hele podcasten og bliv meget klogere på, hvordan sexlyst opstår i hjernen, og så bliver sex behandlet som et filosofisk fænomen af James Giles, ekstern lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Kvinder mister sexlysten i lange parforhold

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Dine ansigtstræk afslører din sexlyst

Kilder

  • Birgitte Schantz Laursens profil (AAU)
  • James Giles profil (RUC)
  • Foto: Shutterstock

 

Hvad sker der i hjernen, når vi bliver liderlige? was last modified: december 26th, 2020 by Jörn hulgard
19. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

Forestillingskraften har været nøglen til menneskets succes

»Fanta-fanta-fantasiiiiiiiii, det ka’ vi liiii’!«

Sådan sagde terapeuten Sidney Kreutzfeldt i sin tid i DR’s satireprogram Casper og Mandrilaftalen. Og sådan har Andreas Lieberoth det også.

Han er nemlig fantasi-forsker, og her i artiklen fortælller han, hvorfor fantasien er så vigtig for os mennesker og giver tips til, hvordan du kan sætte fut i din egen fantasi.

I hans nye bog ‘Fantasi’, der er en del af serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, beskriver han, hvordan fantasien er menneskets ‘superkraft’, der har gjort os fantastisk succesfulde som art.

»Sabeltigeren har haft held med at have store tænder, så den har gennem evolutionen udviklet større tænder. Mennesker har ikke nogle seje våben, og sammenlignet med chimpansen er vi jo nogle svæklinge. Det, vi mennesker har haft, det har vi haft inde i pæren,« fortæller han i podcasten Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Hvornår blev fantasien til?

De to Brainstorm-værter Jais og Asbjørn har ‘mødtes’ med Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet over en zoom-forbindelse til en snak om netop fantasien.

Fakta
Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Hør, hvordan du kickstarter din fantasi

Fantasien har gjort mennesket i stand til at tilpasse sig enhver tænkelig situation. Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi skulle krydse en å, har vi bygget en bro.
Og selv i dag, hvor vi alle sidder hjemme under corona-krisen og ikke kan mødes, kan vi alligevel holde virtuelle møder over computeren.
Alt det er fantasiens værk, fortæller Andreas Lieberoth i det nyeste afsnit af podcasten Brainstorm, hvor han også fortæller, at fantasien ikke bare bruges til at finde på fiktive historier, men hver gang, vi skal planlægge noget ude i fremtiden.

»Det er også fantasien, der er på spil, når vi skal huske at købe mælk på vej hjem, eller når vi skal planlægge julegaveindkøb,« siger han.

Fantasien kan derfor hjælpe os, når vi skal finde på løsninger. Og hvis du nu sidder og tænker, at du er lidt fantasiløs, så kan du med fordel åbne din podcast-app og finde det seneste afsnit af Brainstorm. Her kommer Andreas Lieberoth nemlig også med gode råd til, hvordan du kan booste sin fantasi.

Rådene involverer blandt andet en rollespilsfigur, han selv har malet – hvordan det hænger sammen, og meget andet, kan du høre i det nyeste afsnit af Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Kunstner og videnskabsmand: Leonardo da Vinci udtænkte vilde maskiner ud fra fantasien
LÆS OGSÅ: Læger frygtede den vilde fantasi
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

 

Kilder

  • Andreas Lieberoths profil (AU)
Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
12. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodLifestyleRestaurantStoriesTips

Sådan holder du den ultimative take away-aften

Få lidt tips og tricks til den ultimative date night derhjemme.

1) Drop madlavningen!
At holde date night handler om at skabe lidt “os-tid” – om det er dig og kæresten, konen, manden, din bedste ven eller forældre. Så vores første tip er enkelt: Drop madlavningen – og køb take away. Så er der nemlig mere tid til at være sammen, og samtidig støtter du restaurationsbranchen i en hård tid.

2) Skab restaurantstemning derhjemme
Det er ikke det samme, som at sidde på en romantisk restaurant. Det ved vi godt. Men med disse enkle tricks, kan du sagtens peppe spisestuen op og gøre aftenen ekstra speciel: Sluk det skarpe lys (eller leg lidt med lysdæmperen), tænd en god flok stearinlys – gerne mange og i alle rummets hjørner. Fold servietterne pænt – hvis du har stof-servietter, så brug dem. Køb en buket blomster – og skal det være ekstra romantisk, så hent julepynten frem og hæng en lyskæde op i et mørkt vindue.

 

 

 

 

 

 

 

 

3) Tips til det smukkeste bord:

  • Vælg din serviet med omhu
    Det er muligt, at du ikke lige har en stofserviet liggende, der passer perfekt til aftenens stel. Mit råd er dog, at du investerer i et par fine stofservietter – de giver nemlig lige det ekstra touch og som en bonus kan de jo vaskes og genbruges. Kæmpe vinder-situation 🙂
  • Gratis pynt?
    Jeg siger ikke, at du skal røve gårdhaven for blomster og slyngplanter, men hvis du har adgang til en have eller andet grønt, hvor du lige kan nappe et par stængler til bordet, vil det gøre underværker! Slyng det grønne element langs midten af bordet eller put dem ned i en fin vase – kun fantasien sætter grænser.
  • Jo flere glas, jo bedre
    Selv hvis I ikke påtænker at skulle igennem en 12-retters vinmenu, er der altså god grund til at finde de flotteste glas frem fra gemmerne. Et godt miks af vandglas, vinglas, champagneglas og måske endda et portvinsglas giver en helt særlig og restaurant-agtig stemning, som næsten er et must. Hvis I kan finde noget at hælde i alle glassene, er det jo kun et plus.
  • Det tager ikke lang tid at skabe den rette stemning                                                                                                  og det bliver med garanti en aften, I sent vil glemme. I disse tider er det vigtigt, at vi holder fast i at skabe lyspunkter, som vi kan se tilbage på med glæde. Måske har I endda fat i en månedlig tradition, som vil vare længere end lockdown?

4) Servér maden på fade
Det der med at stille plastik-kassen eller pap-boksen på bordet, det er altså ikke særlig date night-agtigt. Så find  nogle flotte fade, skåle eller hvad der nu egner sig frem, og servér din take away, som det fortjener at blive serveret. Du kan endda peppe det op med en blomst eller to fra den buket, du har købt til lejligheden

5) Musik!
Selvom du og din kæreste/date måske ikke deler musik-smag, så er der med garanti én kunstner, I kan blive enige om. For såvidt fuldstændig ligegyldigt, musikken sætter blot en god stemming om det så er italiensk pop eller fransk café musik er af mindre betydning – så længe musikken er jeres!

 

Kilde:Downtown

Sådan holder du den ultimative take away-aften was last modified: marts 3rd, 2021 by Jörn
6. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleMomentstanker

Få rørt dig i arbejdstiden: Planlæg et Walk & Talk-møde

Walk & Talk-møder på afstand

Hjemmearbejde og digitale møder giver gode muligheder for Walk & Talk-møder, hvor du kan komme ud og få frisk luft, lidt dagslys i de mørke vintermåneder og måske øge din kreativitet.

Her får du 3 råd til at komme i gang med dine Walk & Talk-møder:

  1. Planlæg dine Walk & Talk-møder
  2. Forbered teknikken inden mødet
  3. Planlæg ruten på forhånd

1. Planlæg dine Walk & Talk-møder

Book tid i din kalender
Fx i en halv time hver mandag, så du kan vurdere, hvilke af ugens møder der egner sig til, at du tager det som et walk & talk-møde.

Møder, der egner sig til et Walk & Talk-møde er fx:

  • Sociale kaffemøder med kolleger.
  • Faglige møder med 3-5 deltagere.
  • Større faglige møder, hvor du primært skal lytte.

Er du selv mødeindkalder?
Overvej, om de øvrige mødedeltagere også skal opfordres til at tage overjakken på og få frisk luft under jeres møde:

  • Skriv WALK & TALK i emnefeltet. Så kan mødedeltagerne finde de rigtige sko, regnfrakken eller paraplyen frem i god tid.
  • Forklar konceptet kort i mødeindkaldelsen.
  • Husk dagsorden, som du holder styr på.
  • Indled evt. med at alle har billede på, når I hilser – og lad det ellers være op til den enkelte.
  • Hold øje med evt. virtuelle håndsoprækninger på skærmen, hvis du er mødeleder.

Frokost undervejs?
Ligger dit møde i frokosttiden? Eller har du mulighed for at forlænge dit møde, så din frokost lapper ind over? Tag en madpakke med på farten.

2. Forbered teknikken inden mødet

Walk & Talk-møder på afstand stiller krav til teknikken:

  • Hvilket system finder mødet sted på?
    Download den relevante app, før du går hjemmefra (fx Teams, Skype, Zoom o.lign.). Test gerne på forhånd, at du kan få den til at virke.
  • Headset?
    Trådløse headset kan varmt anbefales til Walk & Talk-møder, men headsets med ledning kan også sagtens benyttes. De begrænser bare dine bevægelser lidt. Test gerne dit headset for både din og andres lyd, inden dit møde. Og HUSK at oplade dine trådløse høretelefoner.
  • Brug for at tage noter undervejs?
    De fleste smartphones har en indbygget note-funktion, som du kan bruge undervejs. Mange har endda også mulighed for at indtale tale-noter (husk at mute dig selv i mødet, inden du indtaler dine talenoter).

3. Planlæg ruten på forhånd

Det er ikke uden betydning, hvilken rute du vælger til dit Walk & Talk-møde. Nyttige overvejelser om ruten:Rutens længde.
Regn som tommelfingerregel med, at du går ca. 4 km i timen på et gående møde. Det kan derfor få betydning for dit næste møde, hvis du kommer for langt væk fra dit hjemmekontor.

  • Skal hunden med?
    Det er oplagt at kombinere et Walk & Talk-møde med hundeluftning. Vær dog opmærksom på, at hunde ofte tiltrækker opmærksomhed fra andre hundeejere, naboer, der lige vil hilse osv. Det kan let distrahere dig fra mødet. En mindre besøgt rute løser dog let problemet!
  • Er der meget trafik?
    Lyden fra dine omgivelser går overraskende tydeligt igennem til dem, du er i møde med. Støj fra fx busser eller lastbiler kan også gøre det vanskeligt for dig at høre, hvad de andre siger. Overvej derfor nøje, om du kan finde en mindre trafikeret rute til dit møde.

Kilde: 

Få rørt dig i arbejdstiden: Planlæg et Walk & Talk-møde was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
1. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top