cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

skrevet afJörn 2. april 2021

De danske veje har officielle navne, men engang var det op til borgerne selv at bestemme dem.

Vi har alle været der. Din ven har skiftet adresse, og du famler gennem gaderne for at finde det nye sted.

Eller du er taget udenbys og ville hurtigt fare vild, hvis det ikke var for din GPS.

Danmark er et lille land, men selv med et moderne adressesystem er det svært nok at finde rundt i en befolkning på 5,8 millioner.

Og at finde rundt er ikke kun vigtigt for privatpersoner. Man kan undre sig over, hvordan postbudene fandt vej, før vejene fik navne.

Men én ting er sikker: Dét har postvæsenet skullet kunne engang.

Og det har fået Leif, én af vores læsere, til at undre sig:

»I landets største byer har man haft vejnavne flere hundrede år tilbage i historien, men ikke på landet. Her kunne posten fint levere post, selvom adressaten kun var benævnt ‘Peter Jensen, Næstrup pr. Sjørring’,« skriver han i en e-mail til Spørg Videnskaben.

»Hvornår blev vejnavne en naturlig ting over hele landet og hvorfor? Var det udelukkende for at lette tilværelsen for landets postbude, eller lå der noget andet bag?«

»Så vidt jeg husker, skete det lidt efter lidt gennem første halvdel af 1970’erne,« forklarer Bent Jørgensen, der er professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Men forskning i udviklingen af danske stednavne giver et større billede: Navngivning i byer og på veje har været længe undervejs.

Navne skal være praktiske

Før 1970’erne gav man vejene navne efter deres funktion, fortæller Line Sandst, der er adjunkt i dansk sprog ved Aalborg Universitet og ph.d. i urbane stednavne.

»Når man hører ‘Roskildevej’, for eksempel, ved man, at den fører til Roskilde.«

At give navne til ting og steder er generelt et spørgsmål om at være økonomisk og praktisk, fortæller hun.

»Man har derfor altid kun givet navn til ting, der var relevante at navngive.«

Borgerne navngav selv vejene

Når man kigger på manglen på vejnavne før i tiden, er det vigtigt at forstå, at vejen sjældent var en destination i sig selv, forklarer Line Sandst:

»Så længe man kendte navnet på sin destination, kunne man finde derhen, eventuelt ved at spørge de lokale,« siger hun.

Det har nok også været nemmere at finde rundt ude på landet, hvis man boede i et lille område med kun ti gårde.

»Vi har historisk haft en del gårdnavne i Danmark, og endda navne på marker og enge oveni.«

Og det var ikke kun på landet, men også i byerne, at man længe holdt sig til tommelfingerreglen om kun at give navne til steder, hvis det var praktisk.

Historisk set var det ifølge Line Sandst sprogbrugerne selv, altså borgerne, der gav navne til steder, i stedet for politikerne.

»De gjorde det kun, hvis det gav mening. Hvis man skulle til smeden, ville man for eksempel gå til den gade, som folk kaldte Smedegade.«

»Det var selvfølgelig lidt uformelt, og undertiden kunne en gade ende med fire forskellige navne, alt efter hvem man spurgte,« påpeger Line Sandst.

LÆS OGSÅ: Derfor har vi mellemnavne

Når man tænker på at skulle ud i et mindre stykke detektivarbejde for at fastslå et vejnavn, bliver man hurtigt glad for at have Google Maps i dag! Her ses Ribe. (Foto: Shutterstock)

Behovet for officielle vejnavne voksede især i byerne

Som Leifs spørgsmål rigtigt påpeger, kom vejnavnene senere til landet end til byerne, da det var de tætpakkede og rodede storbyer, der havde flest organiserings-problemer.

I takt med at byer og befolkning voksede, så ordensmagterne også nytten i at organisere navnene mere.

»Især i Danmark, hvor vi har mange enslydende familienavne, er det upraktisk at skulle bruge lang tid på at finde den rigtige Hans Hansen i stedet for at have en adresse,« forklarer Line Sandst.

I 1874 nedsattes ‘Fællesudvalget for Gaders Benævnelse’ i København. Det bestod af medlemmer fra Borgerrepræsentationen, altså lokalpolitikere, og de havde til opgave at navngive nye gader og pladser i København.

Nu var det altså myndighederne, der officielt begyndte at sætte navne på steder. Og selvom det selvfølgelig var sket før, var skalaen en helt anden:

»Det tidligste eksempel, vi har på idéen om, at en vej skulle have et officielt navn, er et skrift fra Christian IV fra 1600-tallet vedrørende Nyboder.«

LÆS OGSÅ: Danmark er fuld af mærkelige bynavne

Industribyer fik temavejnavne

Men med de hurtigtvoksende industribyer skulle man pludselig bruge mange nye navne hurtigt.

Ifølge Line Sandst har det sat sine spor i Danmarks navnelandskab:

»Man begyndte at give veje tema-navne. Vi har for eksempel mange eksempler på kvarterer, hvor alle veje er opkaldt efter lande eller guder.«

Den metode kan også ses i moderne tid, hvor adskillige gader i Sluseholmen, København, er opkaldt efter jazzmusikere, såsom Thad Jones Vej og Dexter Gordons Vej.

»Når man sammenligner med de gamle, nødvendighedsbaserede organiske navne, er vores nyere, organiserede vejnavne helt anderledes,« siger Line Sandst.

»Og hvis vi spoler helt frem til i dag, kan man virkelig se en trend i at navngive efter kendte personer,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvorfor ender så få bynavne på -havn?

Selvom moderne veje ofte har tema-navne, har især mange landeveje navn efter deres omgivelser. Vi formoder, der har stået lyng her engang.. (Foto: Shutterstock)

Postbudene fik det nemmere i 1970’erne

I 1970’erne, hvor alle veje i Danmark efterhånden fik navne, skete det af flere årsager, forklarer Bent Jørgensen.

Læseren Leif har helt ret i, at postbudene fik det nemmere.

»Hovedårsagen til gennemførelsen af den totale navngivning af vejene var først og fremmest hensynet til postvæsenet,« skriver Bent Jørgensen i en e-mail til Videnskab.dk.

Postbudene var dog ikke de eneste, der havde gavn af vejnavnene.

Også de nye større kommuner fra kommunalreformen i 1970 havde brug for bedre og synligt overblik over deres areal. BBR (Bygnings- og Boligregistret) kom også til i disse år og havde brug for vejnavne og gadenumre.

»For ikke at tale om brand- og redningsvæsenet. De ville have været på den, hvis de kun havde de gamle adresser af typen, som Leif nævnte i sit eksempel,« forsikrer Bent Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Hvornår begyndte mennesker at give hinanden navne?

Vejen tilbage til spørgsmålet

Så Leif tog ikke helt fejl, da han havde postvæsenet i tankerne. Men det er jo også rigtigt, at vi alle, både embedsmænd og privatpersoner, har god nytte af vejnavne.

For i sidste ende viser sprogforskningen, at navngivning er et spørgsmål om, hvad der er praktisk.

Der vil blive behov for endnu flere vejnavne, som tiden går. Og siden vi ikke løber tør for kendisser lige foreløbig, kommer vi nok ikke til at mangle navne heller.

Vi takker Leif for det spændende spørgsmål og håber, at han må få en vej opkaldt efter sig.

Under alle omstændigheder er der en T-shirt på vej til ham.

Kilder

  • Line Sandst’s profil (Aalborg Universitet)
  • Foto: Shutterstock

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
adressesystemercphbased.comofficielle vejnavne
0 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
Jörn

Forrige indlæg
Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?
Næste indlæg
Synd din pinkode for at huske den.

You may also like

Vi aner ikke, hvad #DeleteFacebook vil gøre...

17. maj 2018

Norsk professor: »Justitshelte skal frem i lyset«

25. marts 2019

Kristi himmelfart

24. maj 2017

Akupunktur Huset Valby

5. juli 2017

WiFi repeater med router

23. februar 2017

Hvad ved du egentlig om kvindekampen?

12. marts 2018

Dinning week 2017 -3 retters menu over...

16. februar 2017

Hvor kom neandertalerne fra?

8. oktober 2018

Konceptet ‘skizofreni’ er ved at dø –...

13. februar 2018

Forsker svarer på 7 spørgsmål om at...

11. marts 2019

Skriv en kommentar Annuller svar

W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top