cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. nov 2020
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Skrevet af:

Jörn

HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

Seniorerne har følt sig allermest udsatte under pandemien, og derfor vil det også være den gruppe, der vil ændre deres liv allermest efter coronaen.

Ferierejsen til Thailand og Vietnam bliver udskiftet med Tyskland og Frankrig, ligesom der ikke er mange seniorer, der vælger en krydstogtferie de næste mange år.

Til gengæld har mange seniorer under coronakrisen fundet ud af hvor let, det er at handle ikke bare mad, men også tøj, sko og andre accessories på nettet.

Endelig vil seniorerne i modsætning til deres børn og børnebørn tage det meget langsomt med at genoptage kontakten til deres tidligere så store netværk.

Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning.

Det er Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning, der sætter ord på hvordan livet for seniorerne i Danmark vil blive, når corona-epidemien klinger af i løbet af de næste par år.

”Seniorerne i 60’erne og 70’erne er den gruppe, som har følt sig mest udsatte under pandemien. De har simpelthen været angste for at dø. Derfor bliver de også den gruppe, der vil åbne sig allermest langsomt op, og som allersidst vil komme tilbage til en normal hverdag igen”.

Ferie nærmere Danmark

Der var mange aktive seniorer, der automatisk udsatte deres ferie med krydstogtskibet eller til fjerne egne som for eksempel Asien og Afrika, da coronaen ramte sidste forår. Men mange af disse seniorer vil nu helt afbestille disse rejser.

”Denne gruppe vil i stedet kigge på for eksempel Tyskland og Frankrig som nye rejsemål, mener jeg. De bliver meget mere forsigtige, når det gælder om at rejse ud i verden,” siger Jesper Bo Jensen.

Nye indkøbsvaner på nettet

Seniorerne er også blandt den gruppe af danskere, som vil ændre deres indkøbsvaner allermest efter pandemien.

”Seniorerne købte også på internettet før corona. Men det var enkeltstående, dyre ting. Måske et nyt tv. Men nu har de lært at handle ikke bare almindelige dagligvarer, men også tøj og accessories på nettet, og det vil de blive ved med. Det er der også mange andre aldersgrupper, der vil forsætte med.”

Butikkerne lukker, og når vi handler, bliver det enten i centrene eller på nettet.

Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning

“Derfor vi i løbet af de næste 10 år se, at bylivet vil forandre sig i Danmark. Butikkerne lukker, og når vi handler, bliver det enten i centrene eller på nettet. Til gengæld vil der komme mange flere restauranter, kulturinstitutioner og events i de områder, der bliver tomme i byens centrum,” lyder der fra direktøren for Center for Fremtidsforskning.

Socialt bliver seniorerne også dem, der allermest langsomt vil genoptage deres tidligere netværk af venner og bekendte. De vil være afventende og holde øje med om vaccinen virker, som den skal.

Det betyder ikke, at de bliver ensomme. Men de tager det mere roligt med at genoptage deres gamle rutiner.

For de allerældste og svageligste seniorer, dem på plejehjem og i beskyttede boliger, bliver livet post-corona ikke så forandret på nær på et punkt; det sociale.

Læs ogsåTop 10: Se hvad seniorerne bruger fritiden på

Bedre kontakt til børnebørn

Medarbejderne på plejehjemmene har virkelig opdaget, hvor meget det sociale samvær med familien betyder for de allerældste, og nu hvor medarbejderne har lært at bruge videosamtaler som Teams og Skype, vil det blive brugt meget mere fremover.

Jesper Bo Jensen og Center for Fremtidsforskning

Direktør Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med ph.dk. i statskundskab, og er forfatter til en lang række bøger og et utal af artikler til tidsskrifter, aviser og antologier.

Sammen med forskningschef Marianne Levinsen udarbejder Jesper Bo Jensen analyser, strategier og megatendenser både lokalt, geopolitisk, regionalt og erhvervsmæssigt til erhvervslivet og det offentlige Danmark.

På centrets hjemmeside, fremforsk.dk, kan man læse mange af Jesper og Mariannes spændende artikler og forudsigelser.

De ældste vil fremover få mere og bedre kontakt med børnebørnene med hjælp fra medarbejderne, spår Jesper Bo Jensen.

Alt bliver først normalt i 2023

Jesper Bo Jensen mener ikke, at vi helt får rystet livet med corona af os før engang i 2022.

Og helt tilbage til normal kommer vi også først i 2023.

”Luftfartsselskaberne regner også med, at vi først kommer tilbage til normal igen i 2023. Der er ingen tvivl om, at hele 2021 bliver præget af corona, men 2022 bliver mere normalt på mange måder.

Men først i 2023 vil vi få det nye normale tilbage. For helt som det var før, vil vores liv nok aldrig blive”, spår direktøren for Center for Fremtidsforskning.

Hvad glæder du dig mest til efter corona?

     

    Kilde: Fagligesenior.dk

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona was last modified: januar 15th, 2021 by Jörn
16. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

Forestillingskraften har været nøglen til menneskets succes

»Fanta-fanta-fantasiiiiiiiii, det ka’ vi liiii’!«

Sådan sagde terapeuten Sidney Kreutzfeldt i sin tid i DR’s satireprogram Casper og Mandrilaftalen. Og sådan har Andreas Lieberoth det også.

Han er nemlig fantasi-forsker, og her i artiklen fortælller han, hvorfor fantasien er så vigtig for os mennesker og giver tips til, hvordan du kan sætte fut i din egen fantasi.

I hans nye bog ‘Fantasi’, der er en del af serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, beskriver han, hvordan fantasien er menneskets ‘superkraft’, der har gjort os fantastisk succesfulde som art.

»Sabeltigeren har haft held med at have store tænder, så den har gennem evolutionen udviklet større tænder. Mennesker har ikke nogle seje våben, og sammenlignet med chimpansen er vi jo nogle svæklinge. Det, vi mennesker har haft, det har vi haft inde i pæren,« fortæller han i podcasten Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Hvornår blev fantasien til?

De to Brainstorm-værter Jais og Asbjørn har ‘mødtes’ med Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet over en zoom-forbindelse til en snak om netop fantasien.

Fakta
Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Hør, hvordan du kickstarter din fantasi

Fantasien har gjort mennesket i stand til at tilpasse sig enhver tænkelig situation. Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi skulle krydse en å, har vi bygget en bro.
Og selv i dag, hvor vi alle sidder hjemme under corona-krisen og ikke kan mødes, kan vi alligevel holde virtuelle møder over computeren.
Alt det er fantasiens værk, fortæller Andreas Lieberoth i det nyeste afsnit af podcasten Brainstorm, hvor han også fortæller, at fantasien ikke bare bruges til at finde på fiktive historier, men hver gang, vi skal planlægge noget ude i fremtiden.

»Det er også fantasien, der er på spil, når vi skal huske at købe mælk på vej hjem, eller når vi skal planlægge julegaveindkøb,« siger han.

Fantasien kan derfor hjælpe os, når vi skal finde på løsninger. Og hvis du nu sidder og tænker, at du er lidt fantasiløs, så kan du med fordel åbne din podcast-app og finde det seneste afsnit af Brainstorm. Her kommer Andreas Lieberoth nemlig også med gode råd til, hvordan du kan booste sin fantasi.

Rådene involverer blandt andet en rollespilsfigur, han selv har malet – hvordan det hænger sammen, og meget andet, kan du høre i det nyeste afsnit af Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Kunstner og videnskabsmand: Leonardo da Vinci udtænkte vilde maskiner ud fra fantasien
LÆS OGSÅ: Læger frygtede den vilde fantasi
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

 

Kilder

  • Andreas Lieberoths profil (AU)
Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn
12. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNaturetanker

Eqology Fish Oil

EQOLOGY

As we all know every product has his own story and what is so interesting about this Norwegian brand and his high quality products?

The real question is how much can really improve your health, prolong your life and what are the true benefits for your brain with daily intake of Omega 3 fatty acids?

 So let’s start with short version of my story. What this product does for my health and why I’m in this business?

It opened my eyes in whole new level. Not only I was able significantly to improve my health but help impact people’s lives by giving them this high quality products gives even more value to me. Over the past 10 years it has become widely known that lasting inflammation is a driving force behind a number 1 of chronic diseases such as a cardiovascular, type 2 diabetes and obesity. With a big gratitude none of this in my case but results were not so good. I think you first need to be clear to yourself about exactly why these results “are not good”. It’s only once you understand that can you begin working out how to improve them.  Luckily with the help of simple- managed device which EQ offers, you get answers to your Omega6 and Omega3 ratio and Omega 3 index (secure access to your results at omegaratiotest.com) within 15-20 working days. Major problem nowadays is that we can find a significant amount of omega-6 in the feed for the animals and animal products that we eat. Today we consume a large amount of processed food and vegetable oils from, for example, soy, sunflower and corn, which contain up to 80% omega-6 and little or no omega-3.

After 6 months using EQ Omega3 fish oil and K2D3 vitamins, I lost 5 kg without changing my diet, it has vividly improved my skin, my neck pain is completely gone, no need for acupuncture or massage therapist and I’m highly boost with energy, no sign of tiredness anymore.

Who is standing behind it and what makes this company so unique and Nb1 in his category?

Eqology are passionate about nature and this is reflected in their products made from natural, high-efficiency ingredients. All of their products have been developed in collaboration with leading pharmaceutical herbalists (natural medicine), homeopaths and biochemists who thoroughly research ingredients to give the best products. Development and manufacturing takes place in Norway and the EU, according to GMP standards.

What I like personally the most is products are not tested on animals and they respect habitat with the ecosystem by minimizing the environmental impact.

For further informations:

Martina Zivalj, e-mail: zivaljmartina@gmail.com

Use this number when you order: 4477875

Eqology Fish Oil was last modified: april 24th, 2020 by Jörn
23. april 2020 4 kommentarer
19 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

EQ K2+D3 Et anti-age vitamin som fremmer knogler og blodkar

EQ K2+D3

I dag er der stigende interesse for forskning og forståelse af den fysiologiske aldringsproces. Samtidig undersøges både kendte og nye ingredienser, og deres potentiale til at påvirke aldring. Med stigende alder får de fleste mennesker stivere årer, enten på grund af tab af elasticitet og / eller forkalkninger i arterievæggen.

Flere internationale undersøgelser viser, at vitamin K2 har en gavnlig effekt på elasticiteten i venerne.

K2-vitamin forsinker også udviklingen af aldringsrelateret osteoporose (osteoporose). Dette er gode nyheder for os, der er bekymrede for helbredet, og som kan bidrage til forebyggende egenpleje – hvilket kan føre til et forlænget liv med forbedret livskvalitet.

K-vitamin – historie

K-vitamin blev opdaget af dansken Henrik C.P. Dam på Biochemistry Institute på Københavns Universitet allerede i 1930’erne. Under eksperimentelle undersøgelser af kyllinger, der fodret med en fedtfattig diæt, fandt han en tidligere ukendt faktor nødvendig for blod at koagulere. Det fedtopløselige vitamin blev navngivet vitamin K efter dets funktion: nødvendigt til koagulering.

Få år senere kunne den amerikanske videnskabsmand Edward A. Doisy bestemme molekylstrukturen i vitamin K1 og syntetisere det på laboratoriet. Senere blev det vist, at flere beslægtede molekylstrukturer kunne have den samme funktion – disse blev også kaldet K-vitaminer (K1, K2). I 1943 delte Dam og Doisy Nobelprisen i medicin for deres opdagelser. K-vitamin er en almindelig betegnelse for en gruppe vitaminer med mere eller mindre almindelig molekylstruktur.

Hvem har virkelig brug for vitamin k2?

Forskningsresultaterne, der er offentliggjort i løbet af de sidste ti år, har dokumenteret, at K2-vitamin er en vigtig bidragyder til opbygningen af knoglemarv i voksen alder, bidrager til vores stærke knogler gennem det normale liv og reducerer risikoen for knogleskørhed i knogler. Derudover er der dokumenteret regelmæssigt indtag af vitamin K2 for at hjælpe med at holde vores blodkar fleksible – hvilket igen reducerer risikoen for at udvikle højt blodtryk og få hjerte-kar-sygdomme.

Konklusionen skal være enkel: alle mennesker – fra barndom til livets udgang – vil have en bedre livskvalitet og reducere risikoen for at få knoglesprængninger og hjerte-kar-sygdomme – med et daglig, forebyggende indtag af vitamin K2.

For further informations:

Martina Zivalj, e-mail: zivaljmartina@gmail.com

Use this number when you order: 4477875

Source:

Eqology AS
Postboks 514
1327 Lysaker
Norge

EQ K2+D3 Et anti-age vitamin som fremmer knogler og blodkar was last modified: april 24th, 2020 by Jörn
22. april 2020 0 kommentarer
2 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyletanker

10 gode råd om virtuelle møder

Corona tiden har udfordret os alle. Måden vi arbejder på, er sammen på, skal vi flyve til dagsmøder,  hvordan vi mødes? etc.

Vi har opdaget at vi godt kan arbejde hjemmefra men vi kan ikke bare kopiere den form af et fysisk møde over i et virtuelt univers. Så ender det som regel galt. Vi skal være bedre forberedt, mere struktureret. Så bliver disse møder mere effektive og produktive. Al den stund at “Small talk” og  flere samtaler under mødet ikke lader sig gøre gør at vi bliver meget mere effektive og hurtigere færdig. På den måde for vi også meget større frihedsgrad og kan bedre konsentrere os på opgaver. Det betyder ikke at vi skal undvære det sociale og ikke møde ind på kontoret indimellem.

Den voksende globalisering betyder, at flere og flere danske virksomheder har medarbejdere placeret på forskellige geografiske lokationer. Da det både er dyrt og tidskrævende at samle folk til fysiske møder, stiger mængden af virtuelle møder.

Det giver mening, for der er mange penge at spare ved at kommunikere virtuelt. F.eks. gik IKEA fra at have cirka 14.000 virtuelle møder til at have 190.000 virtuelle møder om året, hvilket sparede IKEA 75 millioner euro alene på rejseudgifter de tre første år. Derudover sparede IKEA rigtig meget arbejdstid, da nogle medarbejdere før brugte 80 procent af deres arbejdstid på rejse- og mødeaktivitet*.

Men før du stirrer dig blind på den potentielle besparelse, må du ikke glemme, at du ikke uden videre kan overføre formen på det fysiske møde til det virtuelle møde, for det kræver noget andet at skabe effektive, virtuelle møder.

 

Her er nogle eksempler:

1. Strammere struktur – mere forberedelse

Virtuelle møder kræver en strammere struktur for at være effektive. I modsætning til fysiske møder opstår kommunikationen og sparringen nemlig ikke af sig selv, og deltagerne bliver hurtigt passive. Det stiller krav til mødelederen om en stram og inspirerende agenda med definerede tidspunkter, hvor alle deltagere har en klar opfattelse af, hvad vedkommende forventes at byde ind med.

Mødelederen skal således på forhånd klart kommunikere, hvilket bidrag den enkelte skal forberede eller tage stilling til. Hvis rammen for det virtuelle møde ikke er stram, så kører mødet hurtigt i grøften, og deltagernes opmærksomhed smuldrer.

2. Få styr på teknologien

Det mest forstyrrende for et virtuelt møde er teknik, der driller. Forbindelser der tabes. Deltagere som ikke kan logge på. Dårlig belysning, så man ikke kan se hinanden. Jeg kunne blive ved.

Hvis man som virksomhed gerne vil konvertere en del af sine møder til virtuelle møder, så skal man investere i at skabe et ordentligt teknisk fundament. Man skal ikke gå ned på udstyr, og man skal sikre uddannelse i virkemidlerne, for ellers bliver mødesikkerheden så udfordret, at det kan blive svært at opnå resultater via virtuelle møder.

3. Invitér kun deltagere, som bidrager aktivt

Mødedeltagere, som ikke forventes at bidrage aktivt på et virtuelt møde, bør ikke inkluderes. Det er spild af deres tid, og de kan virke forstyrrende for de andre. Afgræns antallet af deltagere til de absolut nødvendige for at sikre et stramt fokus på fremdrift.

4. Den faciliterende mødeleder

Når vi er i samme rum, er det lettere for os at kommunikere. Derfor stiller det større krav til den virtuelle mødeleders evner som facilitator.

Hvordan kan du få sat skub i kommunikationen? Hvordan kan du hjælpe dialogen på vej gennem aktiv inddragelse af de enkelte deltagere i mødet? Regn ikke med, at du får noget forærende, og hav en plan for at få dialogen i gang.

5. Hellere flere og kortere møder

Virtuelle møder er mere effektive, når de holdes korte. Helst under 1 time. Er der meget, som skal diskuteres, så del agendaen op i mindre dele, og hold i stedet en serie af møder. Vi har sværere ved at holde fokus, når mødet er virtuelt, og det håndterer du ved at bryde møderne op i mindre bidder.

6. Vær punktlig

Sørg for, at der er en klar forventning om, at mødedeltagerne gør sig klar til mødet nogle minutter før start. Tjek eksempelvis, at teknologien virker. Der spildes utrolig meget tid på mødedeltagere, som ikke er logget på, når mødet starter, og som for sent opdager en teknisk udfordring.

7. Storrum og virtuelle møder er et dårligt match

Det er stærkt forstyrrende for både mødedeltagerne og omgivelserne, hvis man forsøger at deltage i et virtuelt møde, mens man sidder i et storrum**. Foreslå i stedet deltagerne at booke et mødelokale, så de har en rolig ramme og ikke forstyrrer deres kollegaer.

8. Det virtuelle møde er ikke altid det rigtige

Nogle problemstillinger er så komplekse, at det bliver for svært at holde dem virtuelt. Det kan være mødetyper, hvor der indgår meget diskussion og innovation, og hvor udbyttet er størst, hvis man kan bygge videre på hinandens ideer. Her kan det virtuelle møde komme til kort, eller det kan være nødvendigt at kombinere fysiske og virtuelle møder – hvis det altså er muligt.

9. Større krav til deltagerne

Hvis det virtuelle møde skal være effektivt, kræver det, at alle deltagere bidrager og har forberedt sig på forhånd.

Det virtuelle mødes svaghed er nemlig, at det er nemt at koble ud og lave andre ting, og derfor må alle bidrage og tage ansvar i højere grad på et virtuelt møde. Skab en fælles forståelse for den præmis ved at aftale et sæt spilleregler.

10. Typisk bedst med få deltagere

Hvis der er mange deltagere på et virtuelt møde, bliver det hurtigt nemt at være passiv. Derfor er det min oplevelse, at de bedste virtuelle møder har et begrænset antal deltagere. Hvis der er mange involveret, så prøv i stedet at dele møderne op og viderebringe viden fra møde til møde.

 

 

 

Kilder:

 

“IKEA sparer formuer på virtuelle møder”, Berlingske Sektion 3, 2014

Undersøgelse af Henrik Holt Larsen, professor på CBS

Mannaz

 

 

10 gode råd om virtuelle møder was last modified: april 17th, 2020 by Jörn
17. april 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNatureStories

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi.

Her er de nyeste tal om corona (30. marts 2020):

Coronavirus i Danmark: (hop ned til grafer)

  • Smittede: Mindst 2.555 er eller har været smittet i alt (derudover 168 på Færøerne og 10 i Grønland).
  • Indlagte: 499 er indlagt på hospitalet. 131 af dem på intensiv afdeling – heraf 113 i respirator.
  • Døde: 72 er døde efter at have fået påvist smitte. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.
  • Der er endnu ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Globalt: (hop ned til grafer)

Du kan se de globale tal i dette live-opdaterede kort fra Microsoft Bing. Zoom ind på kortet eller klik på feltet ‘Global status’ for at se tallene fra et specifikt land.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle smittede, der opsøger lægehjælp eller bliver testet, så de reelle smittetal kan være langt højere end de registrerede tal.

Bemærk desuden, at Danmarks tal i kortet også dækker over Færøerne og Grønland. Tallene bygger på data fra CDC, WHO, ECDC og Wikipedia.

Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Klik og få overblik

I artiklen her får du overblik over, hvad vi ved.

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad sker der i sagen?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Den nye coronavirus forårsager en luftvejsinfektion kaldet COVID-19. Langt de fleste får kun milde symptomer, men særligt ældre og svækkede personer risikerer at få en livstruende lungebetændelse.

Da virussen spreder sig hurtigt mellem mennesker, og da deres immunsystem ikke kender den, kan corona gøre mange alvorligt syge på samme tid, hvilket kan sætte sundhedsvæsenet under voldsomt pres.

27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

Danmark har siden 11. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke spredningen.

Regeringens tiltag er løbende blevet ændret – senest 23. marts. Lige nu gælder følgende:

  • Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har været lukket siden fredag 13. marts og vil være det frem til 13. april.
  • Alle offentligt ansatte er sendt hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi og dem, der arbejder med socialt udsatte.
  • Private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
  • Man må ikke være mere end 10 samlede – hverken udenfor eller indenfor.
  • Restauranter, caféer, shoppingcentre og butikker skal lukke frem til 13. april – det gælder ikke dagligvarerbutikker.
  • De danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«, og vil være det til og med 13. april.
  • Alle danskere, der er på ferie, skal vende hjem med det samme.
  • Al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås.

… Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.
 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Fra det første tilfælde af corona i Danmark 27. februar steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

Siden 12. marts har Sundhedsstyrelsen ændret strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen.

Folk med milde symptomer anbefales at blive hjemme, så der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte danskere, der ikke registreres og dermed ikke tæller med i statistikken fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste 23. marts, at det danske sundhedsvæsen råder over 1.060 respiratorer, der kan frigøres til at håndtere coronavirus, og at staten er i færd med at købe flere.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts peger på, at epidemien topper i Danmark midt i april.

Baseret på italienske erfaringer vil der ifølge instituttet blive brug for 1.034 sengepladser på intensivafdelinger og 827 respiratorer i spidsbelastningsperioden på danske hospitaler.

En anden og lidt mindre sandsynlig model baseret på kinesisk data peger på behov for 1.239 intensiv-sengepladser og 1.034 respiratorer, lyder det fra Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Statens Serum Institut skriver i en rapport 25. marts om de indlagte, at:

  • Over halvdelen af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år, og der er ganske få børn iblandt.
  • 57 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
  • 61 procent af de indlagte er mænd.

Det fremgår af samme rapport angående dødsfald blandt corona-smittede:

  • Alle dødsfald frem til 25. marts har ramt personer mellem 50 og 94 år. Medianalderen var 79 år.
  • Mænd udgjorde 71 procent af de døde.

Flourish logoA Flourish chart

 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter er faldet drastisk, har virussen fundet et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts.

Særligt Italien er hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

Flourish logoA Flourish chart

 

I dette animerede kort, som blandt andre Oxford University og Harvard Medical School står bag, er det illustreret, hvordan virussen sprang fra Kina til resten af verden.

Kortet er lavet af en række amerikanske forskningsinstitutioner og bygger på rapporter fra regeringer og nyhedsdækningen. (Video: Healthmap / redigeret af Kristian Højgaard Nielsen)

Flere grafer for alle lande

Vil du dykke endnu mere ned i pandemiens udvikling, kan vi anbefale disse grafer, der indeholder data for ethvert land:

  • Dødsfald:
    • Nye dødsfald per dag
    • Samlet antal døde
    • Sammenligning mellem udviklingen i dødsfald siden landenes 5. dødsfald (logaritmisk skala)
    • Dødsfald per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige dødsfald)
  • Smittede:
    • Nye smittetilfælde per dag
    • Samlet antal smittede
    • Sammenligning mellem udviklingen i smittetilfælde siden landenes 100. smittetilfælde (logaritmisk skala)
    • Smittede per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige smittetilfælde)
  • Dødelighed:
    • Antal dødsfald set i forhold til antal bekræftede smittetilfælde
    • Udviklingen i dødeligheden blandt bekræftede smittetilfælde

Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.

undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Vi ved ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer, men et studie har antydet, at det kan ske. Studiet har dog endnu ikke været igennem den videnskabelige kvalitetskontrol – såkaldt peer review.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvem bliver især smittet med coronavirus?

Det hidtil største studie om coronavirussen blev udgivet 17. februar af Kinas Centers for Disease Control and Prevention (CCDC).

I studiet har forskerne set nærmere på 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, som coronavirussen udsprang fra. Her viser det sig, at størstedelen af de smittede fandtes blandt folk på mellem 30 og 70 år.

AlderAntal smittedeSmittede i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)4165493,6197,6008,57110,0088,5833,9181,4080-9 år10-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år+ 80 år01k2k3k4k5k6k7k8k9k10k

Kilde: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020

(CCDC, 17. februar)

 

Tidligere studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også i den kinesiske opgørelse, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

I Danmark minder aldersfordelingen af smittede om Kina. Her findes majoriteten også blandt de 40 til 60-årige, ligesom ganske få på under 20 år er blevet registreret med smitte, viser en overvågningsrapporter fra Statens Serum Institut.

Rapporten fra Statens Serum Institut viser også, at mænd i langt højere grad rammes af coronavirus end kvinder. Se bare her:

Grafen er fra Statens Serum Instituts overvågningsrapport fra 17. marts 2020. Grafen skal læses med forbehold, da langt fra alle smittede er blevet testet i Danmark.

Det vides ikke helt, hvorfor flest mænd bliver smittet, men der er forskellige hypoteser. Én hypotese, der kommer fra Johns Hopkins University, peger på, at hormonerne spiller en rolle.

Tidligere studier har antydet, at østrogen gør kvinder mere modstandsdygtige over for almindelig sæsoninfluenza. Det er dog usikkert, om det også gælder ved coronavirus.

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.

Der er dog forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Det hidtil største statistiske studie om coronavirussen, der har kortlagt 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, underbygger også, at corona – ligesom ‘almindelig’ influenza – er farligst for den ældre del af befolkningen.

AlderAntal dødeDøde i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)01718381303093122080-9 år10-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år+ 80 år0255075100125150175200225250275300325

Kilde: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020

(CCDC, 17. februar)

Denne tendens underbygges også af en opgørelse fra Italien, der er ekstremt hårdt ramt af corona.

Den italienske sundhedsstyrelse har undersøgt 2.003 corona-relaterede dødstilfælde, og det viser sig, at 99 procent af de døde var enten syge ældre mennesker eller mennesker med andre sygdomme.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal. De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO vurderer, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Det er værd at notere sig, at der vil være smittede, der har så milde symptomer, at de ikke opsøger sundhedsvæsenet og ikke bliver registreret. Derfor er den registrerede dødelighed baseret på sygdomsforløb, der formentlig er hårdere end gennemsnittet.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at dødeligheden vil være lavere i Danmark end ovenstående tal.

Dødeligheden ved coronavirus i Danmark forventes at være mellem 0,3 til 1 procent ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering. Læs mere i afsnittet om virussens udvikling i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Hvor dødelig er coronavirus?

Se 5 grunde til, at coronavirus skal tages langt mere alvorligt end almindelig sæsoninfluenza. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Tre smittebølger

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge, som Sundhedsstyrelsen har lavet prognoser for.

Det forventes også, at der kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen lagde en risikovurdering og strategiplan offentligt frem 10. marts.

23. marts lagde Sundhedsstyrelsen en ny og opdateret rapport frem. I den skriver de blandt andet, at de forventer, at:

  • Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 580.000 smittede.
  • Man regner med, at cirka 10 procent af de 580.000 smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til omkring 58.000 danskere.
  • Ud af de 58.000 danskere vil 80 procent være mildt til moderat syge og være i kontakt med sundhedsvæsnet uden dog at have behov for behandling.
  • 15 procent af de 58.000 (cirka 8.700 danskere) vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
  • 5 procent af de 58.000 (cirka 2.900 danskere) vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
  • Epidemien vil vare 13 uger i alt.
  • Uge 6 i epidemien (13. til 19. april) vil være den uge, hvor belastningen på sundhedsvæsnet bliver størst.
  • Man vil ifølge to forskellige prognoser baseret på henholdsvis italienske og kinesiske data få brug for 1.034 eller 1.239 intensiv-sengepladser, når epidemien topper.
  • 80 til 90 procent af de indlagte patienter på intensiv vil få brug for respiratorer. Det betyder ifølge de to prognoser et behov for 827 eller 991 respiratorer i spidsbelastningsperioden.

I rapporten skriver styrelsen også, at prognoserne vil udvikle sig løbende, når der kommer ny og bedre data fra pandemien. Det tilføjes endvidere, at prognoserne er »behæftet med usikkerhed«.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse den nye coronavirus, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?

Hvordan behandles coronavirussen?

Der er endnu ingen medicin eller vaccine, der kan behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator, men der er endnu ikke evidens for, at de kan helbredes med lægemidler.

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

13. marts fortalte medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun til Videnskab.dk, at han regner med, at de første lovende studier om menneskeforsøg med lægemidler kommer indenfor en måned.

»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikke-godkendte lægemidler, vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter indenfor 24 timer,« sagde han.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er ifølge Nikolai Brun:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir.
  • Oseltamivir, der oprindeligt er et influenzamiddel.
  • En kombination af HIV-midlerne lopinavir og ritonavir.

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage.

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kan have udviklet en vaccine i løbet af foråret 2020.

Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut, i artiklen ‘Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid’.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Læs Videnskab.dk’s reportage fra det mennesketomme Mærsk Tårnet i København, hvor de danske vaccineforskere knokler i laboratoriet fra klokken seks om morgenen.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

I Mærks Tårnet i København har en gruppe vaccineforskere fået dispensation til at arbejde. (Video: Kristian Højgaard Nielsen og Anne Ringgaard)

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Du kan se, hvordan den nye coronavirus har udviklet og spredt sig, ved at klikke rundt i tidslinjen her:

Se Videnskab.dk’s seneste nyheder om COVID-19 her.

Nyheder udsendes også via vores nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Artiklen blev første gang publiceret 21. januar, men bliver opdateret løbende.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling was last modified: april 3rd, 2020 by Jörn
3. april 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleMomentsNaturetanker

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst. I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse. Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen. Og meget læring at hente til fremtiden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19’s mutationsrate ikke særlig høj.

LÆS OGSÅ: Medier misforstår: Nej, studie viser ikke, at coronavirus er blevet farligere

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde.

Derudover lider de resterende 14 procent, der rammes af virussen, af alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene udvikler sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

 

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller sodium hypoclorid (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

LÆS OGSÅ: Så nemt laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMedomhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er chloroquine, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at chloroquine blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kilder

  • Ignacio López-Goñis’ profil (Universidad de Navarra)
Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme was last modified: marts 10th, 2020 by Jörn
10. marts 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
kristendomStoriestanker

Glædelig Jul – Merry Christmas – Frohe Weihnachten- Joyeux noel

Kære Læsere

Jeg vil gerne takke dig for at have besøgt min hjemmeside og jeg håber at du synes den er interessant.  Det er enormt spændende at sidde og skrive og finde historier som forhåbentlig vil alle kan lærer noget af.

Jeg ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt og fremgangsrigt Nytår.  Må jeres December måned være fyldt med glæde og dejlige stunder.

Jeg ser frem til at du besøger hjemmesiden igen i 2020 og du er altid velkommen til at komme med en kommentar.

De bedste julehilsner

Jörn

Dear readers

I would like to thank you for visiting my website and I hope you have found it interesting. It’s hugely exciting to sit and write and find stories that hopefully you can learn from.

I wish you and your family a merry Christmas and a happy and successful New Year. May your December month be filled with joy and lovely moments.

I look forward that you will visit my website again in 2020 and you are always welcome to comment.

The best christmas greetings

Jörn

Glædelig Jul – Merry Christmas – Frohe Weihnachten- Joyeux noel was last modified: december 24th, 2019 by Jörn
24. december 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Insekter verden over er pressede, fordi mennesket insisterer på at dyrke jord og skov eller lægge asfalt. Spørgsmålet er, hvad udviklingen kommer til at betyde.

Op mod 40 procent af Jordens insektarter er truet af udryddelse.

På fire årtier er antallet af insekter i regnskoven styrtdykket. I 1970’erne var tallet 10-60 gange højere end i dag. Firben, frøer og fugle – som spiser insekter – er gået tilsvarende tilbage i samme periode.

Flere studier og en grundig rapport fra en forskergruppe under FN har de seneste måneder skabt fokus på, at verdens insekter lider.

»Det er både arter og antallet af de enkelte populationer, som er i tilbagegang. Det er bekymrende,« mener Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Bier, sommerfugle og biller lider

Ifølge studierne er det især arter af sommerfugle, møl, bier, hvepse, myrer og biller, som er hårdt ramt. En tommelfingerregel er, at jo mere afhængig et insekt er af en enkelt plante, des hårdere ramt er det.

En udbredt bekymring er, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter.

Frygten er, at det i værste fald kan gøre det svært for mennesker at skaffe føde fra frugter, bær og måske også visse dyr, som vi ellers er vant til at spise.

Langt fra alle forskere deler den frygt. Det vender vi tilbage til.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vi vil død og pine bestemme alt

Forskerne er til gengæld helt enige om, at den vigtigste årsag til insekternes tilbagegang er, at vi mennesker fjerner deres levesteder.

Vi fælder træer, dræner vandløb og sløjfer grønne områder for at dyrke landbrug eller bygge byer.

De færreste insekter trives med store vidder af korn, træer eller asfalt, hvor der kun er ganske få oaser med læhegn eller krat, hvor de kan samle kræfter og næring.

»Vi vil guddødeme bestemme, hvad der skal foregå på hele landterritoriet. Det helt store problem er, at vi ikke er villige til at give kvadratmeter fra os, men at vi i stedet insisterer på at lave aktiviteter som skovbrug, landbrug og fiskeri, selv i fredede områder,« konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi vil hjælpe insekterne, handler det mest om, hvor og hvor meget vi vælger at LADE VÆRE MED at dyrke de aktiviteter. Det er kernen og essensen,« mener Rasmus Ejrnæs.

I en senere artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvordan du kan være med til at sikre insekterne flere og bedre levesteder.

Allerede nu kan du melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Her bliver delt og debatteret gode råd til at gøre verden til et bedre sted.

Derfor er insekter truede

De største og grundigste studier lægger sig helt i samme spor som de danske forskere.

De vigtigste årsager til pres på insekterne er ifølge en stor gennemgang fra april 2019 i prioriteret rækkefølge:

  1. Mangel på levesteder
  2. Forurening, især fra gødning og sprøjtemidler
  3. Biologiske faktorer som giftige bakterier, vira og mikroorganismer og invasive arter
  4. Klimaforandringer (i troperne, ikke i egne som Danmark med mildere klima)

Mens de to danske forskere er grundlæggende enige i de tre første punkter, tvivler Rasmus Ejrnæs på, at klimaforandringer virkelig får insekter til at gå tilbage.

»Der er enormt meget redundans i naturen. Forsvinder én art, vil andre udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Hvis regnskoven bliver varmere eller koldere, vil visse insekter flytte eller dø, men andre vil rykke ind,« siger Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie chokerer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Insektstudier har store mangler

I det hele taget understreger Rasmus Ejrnæs, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange studier af insekter har store mangler.

Enten har man ingen historiske data at sammenligne med, eller også indsamler man så at sige insekter i bunker.

Forskerne kalder det biomasse; et udtryk for den samlede vægt eller det samlede omfang af insekter. Det giver et groft og usikkert billede af, hvordan verdens insekter har det.

Red Verden, Facebook, Videnskab.dk

Medlemmer af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden giver deres bud på, hvad vi bør fokusere på for at redde verden. Du er selv meget velkommen til at melde dig ind.

I Danmark er vi enormt gode til at indsamle data om mennesker, vores sygdomme og hvad vi kommer ud for i vores liv. Men vi har slet ikke samme overblik over insekterne.

Man har kun i enkeltstående tilfælde overblik over udviklingen inden for en enkelt art. Det skyldes blandt andet, at det er besværligt og dyrt at kategorisere hvert enkelt insekt, der bliver indfanget i et projekt.

Insekt-fald vil næppe påvirke mennesker

Kun i enkelte lande som Holland, England og Tyskland har man i årevis samlet ordentlige data.

Her er der tradition for, at private gør en stor indsats for at hjælpe forskerne med at registrere insekter – kaldet citizen science eller borgervidenskab.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

I de tre lande er det tydeligt, at visse arter af bier og andre store insekter går tilbage; en tendens, man også har observeret i andre lande. Men hvor meget det kan bredes ud til andre insekter, og om det samme gælder i Danmark, kan vi ikke vide med sikkerhed.

Bedre insekt-analyser

To metoder kan gøre det lettere at få styr på verdens insekter:

  1. DNA fra insektprøver
  2. Billedgenkendelse

Begge metoder sammenligner nye data med gamle. De har ifølge Rasmus Ejrnæs vist lovende tegn. Problemet lige nu er, at der ikke er så mange data at holde nyt materiale op mod. Men det kan komme, i takt med at metoderne bliver mere udbredt.

Hvis du selv vil lege med at identificere insekter, andre dyr eller planter, kan du prøve appen »iNaturalist«. Den bruger netop billedgenkendelse.

Derfor er der ifølge Rasmus Ejrnæs heller ingen grund til at frygte, at vi pludselig hverken kan få frugter eller bær, eller at planter og dyr vil dø eller kollapse på stribe og efterlade jorden udpint som et område i havet med iltsvind.

»Jeg går meget ind for, at man skal være en lille smule skeptisk. Vi mennesker er utroligt gode til at finde mønstre. Hvis vi frygter, at økosystemer bryder sammen, så ser vi efter det og får det bekræftet.«

»Men der skal rigtigt meget til, før et økosystem bryder sammen, så man skal være skeptisk. Jeg tænker, at vi har brug for flere og bedre undersøgelser, før vi kan sige noget om konsekvenserne for natur og mennesker,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren henviser som eksempel til et studie, som konkluderer, at de mest truede bier sjældent er blevet set bestøve afgrøder, som mennesker er afhængige af.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Vi har oplevet værre end insekters forsvinden

Rasmus Ejrnæs bemærker, at der tidligere er sket langt større omvæltninger i naturen, end at insektarter er blevet udryddet.

Vigtigst af alt har vi for tusinder af år siden fjernet store planteædere fra naturen – om vi så taler urokser, elefanter eller vilde heste – så vi i stedet kunne dyrke jorden.

»Det er en meget større ændring, som har betydet meget mere for økosystemerne end insekter. Efter vi har udryddet de store dyr, spiser ingen planterne længere. Det har formentlig betydet, at vi har mange flere snegle, bænkebidere og andre dyr, som spiser visne planter,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Det har jo ikke betydet, at økosystemerne ikke fungerer. Kig ud. Der vokser planter, der er dyr, der er frigørelse af næringsstoffer, mulighed for liv. Men det ser helt anderledes ud, end det ville gøre, hvis mennesket ikke havde blandet sig.«

»Det er det samme, der vil ske, hvis insekter forsvinder. Intet vil bryde sammen, men vi får en fattigere natur. På den måde er det vores uvilje mod at give naturen fri, der begrænser den. Det er sgu ikke, at vi mangler flyvende insekter,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Kan naturen følge med i rette tempo?

Annette Bruun Jensen er principielt enig med Rasmus Ejrnæs i, at verden nok skal klare sig uden visse insektarter. Men en vigtig faktor lige nu er, at det lader til, at insekter forsvinder i meget høj hast.

»Kigger man på den måde, vi dyrker landbrug på i dag, har vi ikke så meget biodiversitet. Vi har én mark, én afgrøde, og så kommer der insekter ind, som hurtigt kan opblomstre enormt. Det kan være bladlus, som suger plantesaft, og planterne producerer så ikke længere det, de skal.«

»Måske kommer andre insekter til og er med til at regulere det, så naturen bliver ved at arbejde. Men jeg vil være nervøs for, om den i dette tilfælde kan arbejde hurtigt nok. Det er spørgsmålet, hvor hurtigt de tilpasninger kan ske i forhold til konsekvenser for os eller biodiversiteten,« lyder det fra Annette Bruun Jensen.

Blomster, bier, bestøvning, byer, anbefaling, forskning, videnskab, klima, biodiversitet, insekter, levesteder

Hvis vi vil have både byer og bier, skal vi give mere plads til blomster i kolonihaver, villahaver, vejsider og parker, konkluderer et forskerhold, som har simuleret, hvordan bestøvere som bier og svirrefluer ville reagere på ændringer i store byer. Læs mere om mulige løsninger på insekternes problemer i en anden artikel på Videnskab. (Foto: Shutterstock)

Sæt pris på livet for livets skyld

De to forskere er enige om, at den grundlæggende debat om insekterne bør handle om værdien af at have en mangfoldighed af planter og dyr – høj biodiversitet.

Om det er rigtigt, at mennesket kommer til at lide, hvis visse arter af bier forsvinder, er mindre vigtigt. (Et synspunkt, der gennem årene er bakket op af blandt andet en leder i tidsskriftet Conservation Biology.)

Høj biodiversitet giver generelt god balance i naturen, påpeger Annette Bruun Jensen. Hvis en art går lidt tilbage, kan en anden art overtage opgaverne.

Rasmus Ejrnæs kommer med en filosofisk tilføjelse: Vi bør også have en grundlæggende respekt for liv.

»Tror man, at man kan begrunde livet med, at det skal være nyttigt, har man jo ikke fattet en disse af det mirakel, det er, at der er liv på Jorden som det eneste kendte sted i universet. Verden bliver et fattigere sted, hvis vi begrænser den livsudfoldelse ved at kræve, at alt skal være nyttigt og planlagt.«

»Det er naturligt, at vi dyrker landbrug og andet som mennesker, for vi har skullet overleve. Men skal man mere end det og også leve et rigt liv, så hører den der biologiske mangfoldighed og skabelsesproces med til et rigt liv,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Samme synspunkt har en forsker i biologisk mangfoldighed luftet for nylig i en artikel på Videnskab.dk om en stor rapport om verdens biodiversitet.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, i artiklen.

Du kan få gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe bedre forhold for insekterne i en senere artikel på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Kilder

  • Annette Bruun Jensens profil (KU)
  • Rasmus Ejrnæs’ profil (AU)
  • Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation (2019). https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
  • Climate-driven declines in arthropod abundance restructure a rainforest food web. PNAS (2018). https://doi.org/10.1073/pnas.1722477115
  • Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)
  • Delivery of crop pollination services is an insufficient argument for wild pollinator conservation. Nature Communications (2015). doi: 10.1038/ncomms8414
  • Payment for Ecosystem Services and the Challenge of Saving Nature . Conservation Biology (2009). https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2009.01271.x
  • Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology & Evolution (2010). https://doi.org/10.1016/j.tree.2010.01.007
  • Gratis e-bog om Danmarks insekter (SNM)

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder? was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
30. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

Alle EU-lande skal være i gang med at beregne værdien af deres lokale økosystemer. Dele af de britiske beregninger er netop blevet publiceret, og en række andre lande er også i gang. Men i Danmark er der ikke sket så meget.

Lysegrønne bøgeblade, der risler i vinden. Iskoldt drikkevand tappet direkte fra hanen. Grøntsager, frugt og korn, sprængfyldte med vitaminer fra næringsrig jord.

Natur øger vores velvære, vores sundhed og endda vores økonomi, har EU-kommissionen erkendt. Derfor har den vedtaget, at alle medlemslande bør lave en grundig videnskabelig kortlægning af de værdier, de enkelte lande får fra deres lokale økosystemer.

Målet er at kunne vurdere, hvor stor værdi økosystemerne har for Europas velfærd, og det er et af de primære indsatsområder i EU’s Biodiversitets Strategi, som i første omgang løber til 2020.

Dansk natur er nul kroner værd

Efter planen skal EU-landene være startet med at kortlægge deres lokale økosystemer i 2014, men til den tid kan Danmark næppe levere et tilfredsstillende stykke arbejde, som på sigt kan give videnskabeligt grundlag for, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på naturområdet, siger to danske professorer. For Danmark er stort set ikke gået i gang med at organisere det omfattende forskningsprojekt.

»De danske politikere synes åbenbart ikke, at vores biodiversitet er vigtig, men når de ikke prioriterer det, siger de indirekte, at dansk natur ikke har værdi – de værdisætter den til nul kroner. Men det er nok en fejl, for i bund og grund er vi afhængige af naturen, også økonomisk,« siger professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

»Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på,« fortsætter han.

Det danske sløvsind på naturområdet og Carsten Rahbek vender vi tilbage til.

Tværfaglig kortlægning af Englands økosystem

I lande som Sverige, Tyskland, Spanien og Portugal er forskere i fuld gang med at analysere biodiversitetens fremtid, og engelske miljøøkonomer har netop publiceret deres del af en omfattende tværfaglig kortlægning af de engelske økosystemer og deres fremtidige biodiversitet.

Den danske professor i miljøøkonomi Mette Termansen arbejdede i England, da kortlægningen blev påbegyndt, og hun er medforfatter på en artikel, der handler om den økonomiske værdi af Englands biodiversitet og økosystemer. Artiklen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, er bare en lille del af den nok mest omfattende kortlægning af et lands økosystemer, der nogensinde er lavet, fortæller hun.

»Omkring 500 engelske forskere fra forskellige universiteter og fagområder har sat sig sammen og har lavet en helhedsorienteret analyse af, hvad de ved om deres økosystemers betydning for menneskets fremtidige velfærd. Det er en meget omfattende national analyse,« siger Mette Termansen, der er professor på Århus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

Økosystemets tilstand og velfærden

Fakta

De engelske miljøøkonomer har beregnet, hvordan man kan øge værdien af Storbritanniens økosystemer. På baggrund af beregningerne anbefaler de i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskift Science en række tiltag, som kan sikre, at økosystemets værdi bliver bevaret:

– Økosystemets overordnede værdi bliver reduceret, hvis politikerne alene lader markedspriser på fødevarer bestemme, hvordan landbrugsarealer skal udnyttes. Derfor bør politikerne blive bedre til at planlægge, hvordan man bedst udnytter landbrugsarealerne på en bæredygtig måde. Derved kan de opnå en værdi, der øger menneskets velfærd, og som er stor nok til at kompensere for landbrugets eventuelle tab. (Se hvordan miljøøkonomer definerer økonomi i sidehistorien under artiklen.)

– Politiske tiltag, som skal sikre biodiversitet, bør være målrettede, så de passer til et lands lokale områders forskellige vegetationer og økosystemer. Målrettede indsatser fører ikke til store økonomiske tab, men de er afgørende for bevarelsen af vilde arter.

– Hvis England omdanner nogle få landbrugsarealer til åbne rekreative naturområder, vil det føre til et mindre økonomisk tab i landets landbrugsproduktion, og den velfærdsværdi i form af eksempelvis sundhed og øget velvære, som befolkningen får ud af de rekreative områder, er langt større end landbrugets tab.

Ikke bare naturvidenskabelige forskere, men også eksempelvis økonomer, politologer og sociologer har været med til at lave analyser af, hvilke konsekvenser klimaforandringer, landbrugsproduktion og andre menneskelige aktiviteter har for værdien af Englands natur.

»Alt i alt strækker kortlægningen sig over 27 kapitler om, hvad det betyder for englændernes sociale, økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige velfærd, hvis biodiversiteten fortsætter sin tilbagegang. Den viser, hvilke effekter vores intensive udnyttelse af økosystemet har,« siger Mette Termansen. (Se konklusioner fra den artikel, der netop har været har været i Science, i faktaboksen til højre eller læs artiklen).

Naturudnyttelse på længere sigt

Ifølge Mette Termansen er England det første land, som har lavet en så langsigtet og bredtfavnende kortlægning af naturens fremtid. De britiske forskeres arbejde fungerer derfor som en slags model eller inspirationskilde for, hvordan andre EU-lande kan lave de analyser, som forventes at være påbegyndt i 2014.

Alle landene bør inddrage forskere fra forskellige faglige områder, ligesom briterne har gjort, siger Mette Termansen.

»Man bliver nødt til at tænke på miljøet som en helhed, hvis man vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler om at finde ud af, hvad vores naturudnyttelse betyder for vores klode på længere sigt. Det er et stort arbejde, for der er selvfølgelig en del udfordringer i at få forskere med forskellige faglige tilgange til at arbejde sammen. Det kræver resurser, god ledelse og koordinering, så det var meget visionært af det engelske ministerium at sætte sådan et initiativ i gang,« mener Mette Termansen.

Analyse skal danne grundlag for beslutninger

Med erfaringerne fra England i baghovedet undrer Mette Termansen sig over, at danske politikere endnu ikke har sat den videnskabelige kortlægning af det danske økosystem i omdrejninger. I England tog det to år at indsamle data og yderligere et års tid at bearbejde dem.

»Så vidt jeg ved, er de danske politikere ikke engang i gang med at planlægge, så det bliver svært at nå. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle ordentlige analyser, for de skal danne grundlag for de beslutninger, der frem over bliver truffet på naturområdet,« siger Mette Termansen.

Verdens største udfordring

Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet tvivler også på, at de danske politikere har overvejet, hvordan de skal lave de analyser, der bør ligge hos EU-kommissionen i 2014.

»Jeg gætter på, at det først nu er ved at gå op for de danske politikere, hvor stort et emne, det er, og hvor høj prioritet det har i EU. Forringelsen af vores biodiversitet er den største udfordring, verden står overfor,« siger Carsten Rahbek.

Naturen er ikke noget billigt skidt

Ifølge professoren er vores velfærd i bund og grund afhængig af naturen og dens biologiske mangfoldighed: Alt fra kvaliteten af vores drikkevand til naturens omsætning af næringsstoffer, der bidrager til vores fødevareproduktion, til vores sundhed og vores psykiske velvære beror på et sundt økosystem, siger han.

Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på

Professor Carsten Rahbek

»Vi skal gøre os klart, at naturen ikke er noget billigt skidt. Men i Danmark er der desværre en tendens til, at vi tror, at vi lever isoleret fra naturen, som om vi ikke selv er en del af økosystemet. Biodiversitet er ikke en værdi, som kan omsættes på et marked, og det er nok en af grundene til, at politikerne ikke prioriterer området,« siger Carsten Rahbek.

Kortlægningen bliver ikke klar lige med det samme

Carsten Rahbek og Mette Termansen har ret i, at Danmark endnu ikke har sat en kortlægning af vores økosystemer i gang. Miljøministeriet er kun gået i gang med at overveje blandt andet, hvordan opgaven kan gribes an rent metodisk, fortæller Jesper Tranberg, der er fuldmægtig i Naturstyrelsens afdeling for Biodiversitet og arter.

Det er der en god grund til, forklarer han:

»I EU’s biodiversitetsstrategi 2011-2020 står, at medlemsstater med støtte fra kommissionen skal have startet en kortlægning af deres økosystemtjenester i 2014. Men det er en stor opgave også metodisk at gennemføre sådan en kortlægning,« siger Jesper Tranberg.

»Derfor er en EU-arbejdsgruppe, som Danmark er med i, ved at udarbejde frivillige metodiske guidelines for, hvordan landene kan lave en ensrettet kortlægning af deres økosystemer. Arbejdsgruppen er først lige ved at være færdig, og Miljøministeriet har vurderet, at det var vigtigt at vente på vejledningen derfra. De engelske forskere kortlagde og værdisatte deres økosystemer, før EU-arbejdet startede, så de risikerer at komme til at justere deres kortlægning, hvis de vil følge de metodiske guidelines fra EU’s arbejdsgruppe,« fortsætter han

Værdisætning af økosystemer er grundvidenskab

Spanien og Portugal er også kommet langt med at kortlægge deres økosystemer, men ligesom Storbritannien risikerer de at skulle lave dobbeltarbejde, hvis de vil følge EU’s officielle retningslinjer.

»I starten var planen, at de enkelte EU-lande skulle være færdige med en kortlægning af deres økosystemer til næste år, men nu er der generel enighed om, at EU-landene bare skal være startet på kortlægningen inden 2014,« siger Jesper Tranberg.

Og først i 2020 skal EU-landene være færdige med at værdisætte deres natur.

»Metoderne til at værdisætte økosystemer er relativ ny grundvidenskab i mange EU-lande. England har nogle af verdens førende miljøøkonomer. Derfor har de kunnet gå i gang lang tid før de andre lande,« mener Jesper Tranberg.

De 500 britiske forskere, som har kortlagt Storbritanniens økosystemer og beregnet deres værdi, har alle gjort det frivilligt uden af få løn for det. Det engelske miljøministerium tog initiativ til projektet i 2009.

Kilder

  • Mette Termansens profil
  • Carsten Rahbeks profil
  • Bringing Ecosystem Services into Economic Decision-Making: Land Use in the United Kingdom, Science 2013. Doi: 10.1126/science.1234379
  • Mapping and assessment of Ecosystems and their services. An analytical framework for Ecosystem assessment under action 5 of the EU Biodiversity Strategi to 2020. Discussing paper, 2013.
  • UK National Ecosystem Assessment. Synthesis of the Key Findings, 2011
Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
27. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 49
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest
  • 10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (79)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (168)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top