Når man tænker over, hvad der skete inden ‘Big Bang’, kan det føles, som om hjernen smelter. Kan den øverste etage gå op i røg, når noget bliver svært at forstå?
Nogle gange sidder man overfor spørgsmål, der næsten får knolden til at lette fra ens hals.
Det kender Videnskab.dk’s læser Ellen Rittenhofer i hvert fald til. Hun har grebet tasterne (og knolden) og spurgt Videnskab.dk, om det er muligt for hjernen at brænde helt sammen, hvis man undrer sig vildt meget.
Ellen skriver:
»Hvis du tænker over, hvad der var inden Big Bang, eller på at universet er uendeligt, kan det føles lidt, som om hjernen nedsmelter eller brænder sammen. Kan den egentlig det?«
Hold på hat og knold! Videnskab.dk har ringet til professor i neurovidenskab Jesper Mogensen fra Københavns Universitet for at høre, om hjernen virkelig kan sprænge i stykker.
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Hjernen kan bryde sammen, men …
Da Videnskab.dk stiller spørgsmålet til Jesper Mogensen, ler han kort og siger:
»Altså, det hurtige svar ville være nej. Det ville nærmest være, at noget gik i stykker ved anvendelse, hvis hjernen brænder sammen af at tænke.«
Hvis hjernen brænder sammen, sker det på grund af en sygdomsproces af en eller anden art, siger forskeren.
»Epilepsi forårsager en meget voldsom neural aktivitet. En aktivitet så voldsom, at de områder, der bliver ramt, ikke er i stand til at virke, mens det forløber. Så kortslutter hjernen.«
Det er bare dig og ikke din hjerne
Selvom hjernen ikke fysisk er i stand til at nedsmelte ved at tænke, påpeger Jesper Mogensen, at vi subjektivt kan opleve, at hovedet ikke er med os længere.
Når man for eksempel er til eksamen og bliver stillet et spørgsmål, man har glemt svaret på, kan nervøsitet få klappen til at gå ned på øverste etage.
»Man kan opleve, at man ikke kan svare, når man sidder i eksamenslokalet, men udenfor sidder pensum igen på fingerspidserne. I det tilfælde oplever man, at man i sit forsøg på at løse opgaven bliver så fokuseret på dét, man ikke kan klare, at det føles, som om hjernen brænder sammen,« siger Jesper Mogensen.
I den situation får voldsom nervøsitet sammen med særligt stresshormonet kortisol betydning for ens hjernes evne til at fungere, fortæller forskeren.
Stress kan også på sigt medføre en oplevelse af mental nedsmeltning.
»Hvis man i lang tid op til eksamen går og bekymrer sig om den, kan man få sig selv til at gå i panik. Så kan man få en subjektiv opfattelse af, at noget brænder sammen i hovedet. På sigt er det også noget, hjernen kan tage skade af,« siger forskeren.
Din hjernes bibliotek
Men hvad sker der egentlig, når vi undrer os over noget?
Hvis vi skal besvare et spørgsmål, tilgår vi et neuralt netværk, der dækker en meget stor del af hjernen, blandt andet hjernebarken, forklarer forskeren.
Systemet er som et bibliotek af viden i hjernen. Her forsøger vi at finde noget, der kan passe med det spørgsmål, vi bliver stillet. Når det føles, som om vores hjerne brænder sammen, skyldes det, at vi ikke kan finde et svar i vores bibliotek.
»Når vi står over for et hvilket som helst spørgsmål i hverdagen, rekrutterer vi de hjernesystemer, der fungerer bedst til at besvare det. De informationer, man har i hjernen, har betydning for, hvordan man tilgår spørgsmålet,« påpeger professoren.
Vores biblioteker er forskellige
Systemerne repræsenterer den enkeltes viden, og derfor vil de være forskellige fra person til person, forklarer Jesper Mogensen.
Mens vores læser Ellen kan føle, at ’hjernen brænder sammen’ overfor store kendsgerninger, såsom universets uendelighed, gælder det samme næppe for en astrofysiker, fordi astrofysikeren kan trække på et større hjernebibliotek af viden for at forstå uendeligheden.
»Ingen har faglig viden om, hvad der var inden Big Bang. Men man kan som astronom tænke ting, der er en anelse mere fornuftige, end hvis man ingen viden har om emnet. Har man ingen baggrundsviden, vil hjernen forsøge at rekruttere nogle svar på spørgsmålet, som man slet ikke kan bruge. Og så kommer det hele til at virke helt uforståeligt.«
Hvis du er helt forvirret, kan du udvide dit hjernebibliotek ved at læse artiklen ‘Hvad skete der før Big Bang?‘.
Når hjernebiblioteket er slunkent, kommer hjernens ‘bibliotekar’ på overarbejde for at finde brugbar information. Det skulle dog ikke indebære brandfare. (Foto: Shutterstock / Videnskab.dk)
Nogle spørgsmål kan man ikke svare på
Vi har altså et bibliotek i hjernen, og når vi føler, at hjernen brænder sammen, skyldes det, at vores hjernebibliotekar er på overarbejde for at finde et svar på et svært spørgsmål.
Men det kan også være positivt at stå overfor spørgsmål, der er besværlige. De, der synes, det er tilstrækkeligt spændende at beskæftige sig med et emne, vil begynde at udvide deres bibliotek, siger Jesper Mogensen.
Det er noget, han kender fra sit eget felt.
»Som hjerneforskere er vi stadig meget langt fra at have en samlet forståelse af hjernen. Vi får hele tiden yderligere viden, men der er meget mere, vi ikke forstår ved hjernen, end vi gør.«
Man kan blive ved med at samle viden om et felt, men der er nogle videnskabelige spørgsmål, man formodentlig aldrig vil finde svaret på.
Det gælder måske både Big Bang og universets uendelighed, siger Jesper Mogensen.
Bare rolig, Ellen
Heldigvis kan Videnskab.dk nu fortælle vores læser Ellen, at hun ikke behøver at være bekymret for sin hjernekasse.
»Men i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt hjernen kan brænde sammen, har vi faktisk empirisk baggrund for at sige, at det kan den ikke,« siger Jesper Mogensen.
Alligevel kan det altså godt føles sådan, når man stårover for et svært spørgsmål.
Og hvis du sidder med følelsen af, at din hjerne er ved at smelte helt ned over noget, du går og undrer dig over, så skriv til os på Spørg Videnskaben.
