Det passive stress-system hindrer, at vi løser de problemer, der foreligger, på en hensigtsmæssig måde. Hermed fortsætter stress-reaktionen, fordi problemerne fortsætter, det vil sige, vi fortsætter med at udskille adrenalin og cortisol og kommer ikke ned på hvileniveau igen.
Og det er her, det næste problem opstår. Ikke nok med at vores præstation bliver ringere, når det passive stress-system aktiveres. Stress-tilstanden forlænges også, og det er skidt for vores helbred.
Symptomer på stress:
- Anspændthed, hovedpine og/eller åndedrætsbesvær.
- Utålmodighed, svært ved at vente, selv om det måske blot drejer sig om nogle få minutter.
- At man foretager sig flere ting på en gang og har svært ved at sætte sig ned og nyde resultatet.
- En konstant følelse af mangel på tid, at man skynder sig, selv om man har tid nok
- Hurtige, anspændte bevægelser.
- At man taler hurtigt, afbryder andre og har svært ved at lytte til, hvad andre fortæller.
- Træthed og søvnproblemer.
- Hvis man ofte eller altid er kritisk og lettere irriteret.
- At man har svært ved at koncentrere sig om at læse en bog.
- Angst for problemer, som du normalt plejer at kunne klare.
- En uforklarlig angst.
- Hvis man begynder at glemme småting, og til tider også vigtige ting, som møder og så videre.
- Rygsmerter og maveproblemer kan i visse tilfælde også være tegn på stress.
En her og nu stressreaktion med fuld gang i adrenalinen (fx i forbindelse med idræt) er sundt og godt for både krop og psyke. Det er, når stressniveauet ikke kommer ned igen, at stress bliver usundt. Så svækkes vores immunforsvar, og vi bliver lettere modtagelige for sygdomme spændende lige fra almindelig forkølelse til øget risiko for cancer.
Eller vi bevæger os hen mod forhøjet blodtryk, hjerte-kar-lidelser og blodpropper. Hvis vi er disponeret for det, kan vi også reagere med mere eller mindre kronisk angst eller depression.
Her er de 9 værste stress-fremkaldere
De fleste af os oplever situationer der udløser stress.
Den farligste er tabet af ægtefælle. Men omvendt kan ægteskabet og den opgave, det er at vænne sig til at leve tæt sammen med et andet menneske, også give stress.
Forandringer som fx en flytning lægger et tungt pres på en. Og jobbet og familielivet er en tilsyneladende uendelig kæde af forventninger og opgaver. Ja, selv en længe ventet ferie kan give stress-skruen endnu en omdrejning.
Her får du lidt råd/hjælp til selvhjælp, ved de mest stressende situationer:
Sorg
Du kan ikke speede processen op, giv dig tid!
Sorg er reaktionen på, at man har mistet et andet menneske. Det kan fx ske ved dødsfald eller skilsmisse. Forskning viser, at den stærkeste stress-faktor overhovedet er, hvis ens ægtefælle eller partner dør.
En af grundene, til at det virker stressende, er, at sorg er en lang proces. Man kan ikke speede den op. Man skal igennem de forskellige faser, der alle er smertefulde og betyder, at man ikke fungerer så godt, som man plejer.
Første fase er selve chokket. Ofte kan det tage noget tid, før tabet rigtig går op for en. Den øjeblikkelige reaktion kan variere meget fra person til person, fra lammelse og vantro over til åbent hysteri.
Anden faseer præget af protest mod det, der er sket. Man svinger mellem at nægte at tro på det og en voksende erkendelse af, hvad der er sket, og følelserne er typisk vrede, skyld, angst og længsel.
Tredje faseer det punkt, hvor tabet for alvor går op for en. Følelserne er apati, forvirring og tomhed.
Fjerde fase her ser udviklingen lysere ud, og man begynder igen at tage fat på sit liv og reorganisere det, så man kan leve videre uden den person, man har mistet. Man begynder at kunne glæde sig over alle de gode minder og kan igen fungere normalt. Men ofte med ændrede værdier og et andet indhold i tilværelsen.
Hvis man ikke accepterer, at man skal igennem en række faser, og at de tager tid ofte flere år så forstærkes sorgen af en voldsom stress.
Parforholdet
Test, hvor godt I kender hinanden, vis respekt.
Sorg over tabet af en ægtefælle eller en partner er den mest stressende faktor af alle, viser flere undersøgelser. Men paradoksalt nok kommer netop ægteskabet eller samlivet med en partner ind på andenpladsen.
Intet ægteskab er den rene harmoni. Det er en lang proces, hvor de to personer hele tiden arbejder på at tilpasse sig hinanden. Hvis de ikke er parat til det, så får de problemer og konflikter den ene gang efter den anden.
Derfor er det vigtigt, at man, inden man går ind i et fast forhold, midt i den øredøvende forelskelse har givet sig tid til at snakke om, hvad man forventer sig af hinanden og fremtiden:
· Skal vi have børn?
· Hvor og hvordan skal vi bo?
· Skal vi giftes?
Store forandringer
Forbered dig på alt!
Små og store forandringer er en naturlig del af vores liv, fra den dag vi bliver født, og de fleste af os kan sagtens klare alle mulige små forandringer i hverdagen.
Men store begivenheder, som påvirker vores vaner og rutiner, kan rykke ved vores tryghedsfornemmelse og give stress. Nogle store forandringer, som fx flytning til et nyt hus eller et jobskifte, er som regel planlagt lang tid i forvejen og kan derfor kontrolleres. Alligevel kan de give stress, især hvis man ikke er forberedt på, at forandringen kan påvirke en stærkt.
Nybagte forældre
Giv hinanden mere frihed.
Et barns fødsel er en lykkelig begivenhed, og det kan derfor være svært for mange at forstå, at det også kan være svært pludselig at blive forældre.
Forældrerollen kan komme som et chok for et godt parforhold. Pludselig er der en tredje part til stede, en, der stiller krav og har en meget stærk vilje. Barnets behov styrer alt, og det kan være meget stressende især hvis man ikke er forberedt på det.
Stress på jobbet
Kend farerne!
Undersøgelser viser, at 64 pct. af alle ansatte mener, at stress er den alvorligste helbredstrussel ved deres job. Ny teknologi betyder, at tempoet hele tiden stiger, kravene ændrer sig, og det kan indimellem føles næsten umuligt at følge med.
Men man kan lære at tackle stress på jobbet. Først og fremmest ved at blive klar over, hvad det er, der gør en stresset, og så lægge en strategi for at få de ting ændret.
Familien
Acceptér jeres forskelle!
Det er i familien, vi skal slappe af og hente det overskud, der får os til at klare udfordringerne på jobbet. Men familielivet byder også på udfordringer, der kan give stress.
Fx vil de fleste forældre selvfølgelig gerne have et familieliv, der giver deres børn en god opvækst, og det kan af og til give forældrene skyld og stress, hvis de ikke synes, de overkommer det hele. Og specielt hvis de begynder at bekymre sig om, hvorvidt de gør tingene rigtigt.
Stress ved eksamen
Overblik og ro er løsningen.
Langt de fleste er nervøse op til en eksamen. Det er nemlig de færreste, der lærer de teknikker, der skal til for at klare sig godt til en eksamen.
Det er nærmest som et spil, hvor det gælder om at kende reglerne. Fx nytter det ikke noget, at man har terpet hele pensummet om og om igen. Det bliver man ikke altid mere sikker af.
Ferien
Drop de helt store forventninger.
Det lyder som et paradoks, at man kan få stress af at holde ferie. Det burde jo lige netop være i den længe ventede ferie, man slap fri for stress.
Men ikke desto mindre viser forskellige undersøgelser, at de mange opsparede forventninger til den tiltrængte ferie, sammen med alt det, der skal planlægges, købes ind og organiseres, inden man endelig kommer af sted, i virkeligheden kan give lige så meget stress som en presset periode på arbejde.
Økonomien
Styr uden om faldgruberne.
Økonomien kan give en masse spekulationer og fører også tit til kontroverser og skænderier i parforholdet. Problemer med økonomien kan give et enormt stress, som kan true både dit helbred, dit job og dit familieliv.
Men det behøver ikke være vanskeligt at lære at få mere hold på dine pengesager og dit forbrug, så du ikke for ofte roder dig ud i vanskeligheder. Heller ikke selvom du ikke har ret mange penge at gøre godt med.
Stress kommer indefra, som alle andre sygdomme og ubalancer, de starter i psyken.
Med akupunktur, zoneterapi, massage og Tankefelt Terapi kan du komme i kontakt med dit indre og skabe balancen, derved vil du kunne tackle mange af de kedelige sider af stress bedre, du vil blive dig selv mere bevidst og få mere lyst til at glæde dig selv og andre.
Gør nu noget for dig selv, mange gange er det et spørgsmål om at komme i gang, så får du det overskud der skal til, husk:
”det er dig og ingen andre, der har ansvaret for dit liv, så tænk positivt”.
Kilde: dig i centrum
