cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Skrevet af:

Jörn hulgard

HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

Et par veninder har spurgt videnskaben, hvorfor de har mest lyst til at dyrke sex i de varme sommermåneder, og om andre mennesker har det på samme måde.

For nylig havde vi en kort historie om, hvordan de gamle egyptere havde sex i sommervarmen.

Det satte gang i tankerne hos to veninder, som bare kalder sig K og H, der begge var enige om, at deres sexlyst også var størst om sommeren. Derfor skrev de følgende til Spørg Videnskaben:

»Vi er to veninder, der læste artiklen angående de egyptiske kvinder, og deres tilbøjelighed til at dyrke mere sex om sommeren. Her slog det os, at vi og mange af vores veninder også har den største lyst til sex i sommermånederne. Er der nogen sammenhæng, eller er vi bare en særlig gruppe af piger?« skriver de til Spørg Videnskaben.

For at finde ud af, hvorfor sol og sommer kan opildne til sex, er vi gået til overlæge og gynækolog Øjvind Lidegaard, der forsker inden for det hormonelle univers på Københavns Universitet samt speciallæge i psykiatri, Birgit Petersson, der er lektor på Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet.

Vi har sex, når vi har det rart – og det har vi oftest om sommeren

Øjvind Lidegaard kan godt forstå, hvorfor veninderne har en større sexlyst om sommeren. Han mener ikke, at pigerne er et særligt tilfælde, men han mener heller ikke, at sexlysten har noget at gøre med, hvilken måned vi er i, men snarere hvilke rammer vi befinder os i.

»Vi bliver gladere, når der er sol og sommer. Lys og varme giver os energi. Det er oftest her, man har ferie, og man har derfor overskud til at nyde livet, og dermed overskud til mere kærlighed og sex,« siger han.

Han mener ikke, at der er noget biologisk anderledes hos os i sommermånederne, men at der blot er flere forhold, der opildner til sex om sommeren end om vinteren, og her bakker Birgit Petersson ham op:

»Nogle mennesker er meget påvirkelige af, at der er lyst udenfor, og derfor får de mere energi,« siger hun.

Mennesker går ikke i løbetid

Mange dyr har parringssæsoner, der typisk ligger om foråret eller i begyndelsen af sommeren, men mennesker har ikke en sådan cyklus, ifølge Øjvind Lidegaard.

»I dyreriget er der mange hunner, der styres af deres østrogene fase, altså deres løbetid, og uden for den periode er de slet ikke modtagelige eller interesserede i hanner. Mennesker har ikke nogen tidspunkter på året, hvor de er mere østrogene end andre,« siger han.

»Når det så er sagt, så fødes der mange børn i maj måned, hvilket betyder, at de er lavet sommeren inden, og det skyldes måske, at man har haft bedst mulighed for og mest lyst til at udfolde sig seksuelt,« tilføjer han.

Shorts og sommerkjoler stimulerer

Når det er varmt, så har vi mindre tøj på. Det er logisk, men bliver vi så opstemte af at kigge på hinandens sekundære kønskarakterer – som for eksempel muskler og solbrune lægge – at vi også har mere lyst til sex?

Den sved, vi udskiller på grund af varme, indeholder ikke de samme dufthormoner, som den vi udskiller på grund af berøring, og derfor tiltrækker den ikke det andet køn. (Foto: Colourbox).

»Mænd bliver i hvert fald mere opstemte, og de stimuleres også af det visuelle, så her spiller de korte sommerkjoler jo ind. Det gælder sikkert også den anden vej rundt,« siger Øjvind Lidegaard.

Birgit Petersson uddyber:

»Man har lavet studier, hvor man har vist pornofilm til forsøgspersoner for at teste den visuelle effekt, og her blev mændene mere opstemte end kvinderne, men kvinderne blev det altså også,« siger hun.

Kvinder smitter hinanden

Vores to læsere spurgte også, om de var en særlig gruppe af piger, siden de havde sexlyst på samme tid, men ifølge Øjvind Lidegaard er de nok ikke særlige, men de kan måske have en effekt på hinanden. I hvert fald, hvis de bor sammen.

For mens mændene bliver opstemte ganske uafhængigt af hinanden, så kan kvinder, der bor sammen, godt ’smitte’ hinanden og få synkroniseret deres menstruationscyklus.

»Kvinder, der bor sammen, udveksler feromoner, der er små signalstoffer, og de gør, at kvindernes menstruationscyklusser kan blive ens, således at de har mest lyst til sex på samme tid,« siger Øjvind Lidegaard.

Kroppen udskiller forskellige stoffer på forskellige tidspunkter i menstruationscyklussen, så hvis to kvinder har den samme cyklus, så er de muligvis også på bølgelængde, hvad angår sexlysten.

Vi sveder mere, men lugten lokker ikke

Man kunne fristes til at tænke, at vi bedre kan lugte hinanden i sommervarmen, og måske derfor tiltrækkes mere af hinanden, men det tror Birgit Petersson, der er speciallæge i psykiatri ved Københavns Universitet, ikke på.

»Den sved, vi udskiller, når det er varmt, er ikke den samme, som den der gør, at vi føler os tiltrukkede af hinanden. Den type sved, der indeholder de tiltrækkende dufthormoner, udskilles primært ved berøring,« siger hun.

Ifølge Birgit Petersson har varmen altså ikke nogen effekt på, om vi mennesker har lyst til sex, men det har derimod vores berøring af hinanden, samt om vi føler os tiltrukkede af hinandens dufthormoner.

Vi søger mere efter sex på Google om sommeren og i julehøjtiden

Et amerikansk studie fra 2012 viser, at vi søger mere efter sex på internettet om sommeren, end på andre tider af året.

Amerikanske forskere har nemlig undersøgt, hvornår vi søger mest efter sex, pornografi og datingsiger på Google, og ifølge dette studie er det lige omkring juletid og så ellers i sommermånederne.

Studiet, der blev udgivet i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior, registrerede søgeord som ’sex’, ’porn’, samt navne på datingsider som ’Match.com’ i årene 2006-2011. Og det var altså i sommermånederne og i julen, at der var flest Google-brugere, som var ude med riven på internettet.

Det kunne tyde på, at vi rent faktisk har mere lyst til sex om sommeren, men får vi det så også?

Det er straks sværere at dokumentere, men ifølge Danmarks Statistik er der de seneste 10 år blevet født flest børn i juli måned, og det betyder, at de er blevet undfanget omkring oktober måned.

Næstflest på listen er maj og juni, så det kunne godt ligne, at vi har mest sex i sensommeren og indtil midt i efteråret, men nu er det jo ikke hver gang, man har sex, at storken kommer.

Måske kan vores læsere ’K og H’ nikke genkendende til, at deres lyst er størst i denne periode? Vi kan i hvert fald trøste dem med, at det ikke er unormalt at have lyst til sex om sommeren, hvor man har mindre tøj på, har mere fritid, og hvor der er mere lys udenfor.

Vi siger tak for svarene til de to forskere, og som tak for det gode spørgsmål sender vi et par sexede, sommeragtige T-shirts til vores to nysgerrige læsere.

 

Kilder

  • Øjvind Lidegaards profil (KU)
  • Birgit Peterssons profil (KU)
Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren? was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn hulgard
26. maj 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleStories

Hvad sker der i hjernen, når vi bliver liderlige?

Har vi mere lyst til sex om foråret?

Foråret er lig med lysere og varmere tider, lettere påklædning og mere energi, og det får sexlysten til at vokse.

D-vitaminerne fra forårssolen frigiver nemlig ‘lykke’-hormoner som serotonin og dopamin i hjernen.

»Når man ser lysere på tilværelsen, er man måske også mere modtagelig overfor sanseindtryk og seksuel lyst i det hele taget,« påpeger Birgitte Schantz Laursen.

Hun understreger dog også, at sammenhængen mellem årstider og sexlyst ikke er særlig videnskabeligt underbygget, så podcastredaktørens påstand må imidlertid stå for egen regning.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

Sexlyst i forskellige former

Birgitte Schantz Laursen forklarer også, at man i forskningen især skelner imellem to former for sexlyst.

  1. En spontan lyst, der er drevet af sanselighed.
  2. En refleksiv lyst, der er drevet af samhørighed.

Hør hele podcasten og bliv meget klogere på, hvordan sexlyst opstår i hjernen, og så bliver sex behandlet som et filosofisk fænomen af James Giles, ekstern lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Kvinder mister sexlysten i lange parforhold

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Dine ansigtstræk afslører din sexlyst

Kilder

  • Birgitte Schantz Laursens profil (AAU)
  • James Giles profil (RUC)
  • Foto: Shutterstock

 

Hvad sker der i hjernen, når vi bliver liderlige? was last modified: december 26th, 2020 by Jörn hulgard
19. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleStories

Kvinder mister sexlysten i lange parforhold

Kvinder, som har været i et parforhold i mere end syv år, har fem gange så høj risiko for at opleve lav sexlyst end kvinder i parforhold, som har varet mindre end to år, viser nyt dansk studie.

»Gammel kærlighed ruster ej,« lyder det i et klassisk ordsprog.

Men sexlysten kan imidlertid godt blive rusten, når parforholdet har varet i flere år.

Et nyt dansk studie viser i hvert fald, at det kan gå ud over kvinders sexlyst, når parforholdet har varet i flere år.

Fakta
Historien kort
  • Lav sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer blandt kvinder.
  • Et nyt dansk studie viser, at kvinder i længerevarende parforhold har markant højere risiko for at opleve lav sexlyst end kvinder i forhold, som har varet kortere end to år
  • I nogle tilfælde kan problemerne skyldes, at der er forskel på, hvor ofte kvinden og hendes partner har lyst til sex.

»Når vi ser på kvinder, som har været i et parforhold i mere end syv år, har de en femdobling af risikoen for lav lyst i forhold til kvinder, som har været i et parforhold i mindre end to år,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen, som er læge og ph.d.-studerende på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København.

Hun er førsteforfatter på den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sexual Medicine.

LÆS OGSÅ: Hvordan er dit sexliv, Danmark?

Sexlyst ofte størst i starten af parforhold

Det nye studie bygger på undersøgelser af 428 danske kvinder, som endnu ikke er gået i overgangsalderen.

Forskerne bad kvinderne besvare en række spørgsmål om parforhold, psykisk trivsel og seksuel funktion – herunder om de oplevede lav sexlyst.

Blandt de kvinder i undersøgelsen, som havde været i et parforhold i to til syv år, fandt forskerne tre gange så høj risiko for lav sexlyst som blandt kvinder i parforhold, der har varet kortere tid end to år.

»Det lyder måske af meget, når man lige hører det. Men de fleste vil nok kunne genkende, at sexlysten var størst, da de lige havde mødt deres partner. Så nogle vil nok tænke, at det er ret naturligt, at lysten falder i med tiden. I hvert fald i en eller anden grad,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

LÆS OGSÅ: P-piller ændrer kvinders sexlyst

Sexlyst falder generelt med alderen

Sarah Wåhlin-Jacobsen påpeger, at undersøgelsen ikke kan give svar på, hvorfor sexlysten falder med årene.

»Men man kan spekulere i, at sex måske ikke er så spændende og nyt som i starten af et parforhold, når der er gået nogle år. Det kan godt være derfor, kvinder oplever, at lysten falder,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

I det hele taget viser flere undersøgelser, at både mænd og kvinders sexlyst falder med alderen.

»Vi har tidligere lavet studier af både mænd og kvinder, hvor vi spurgte ind til, hvor meget lyst de oplevede. Vi kan se hos både mænd og kvinder, at de oplever mindre lyst, jo ældre de bliver. Men der er en konstant forskel på mænd og kvinder. Mænd rapporterer hele tiden mere lyst end kvinder i den samme aldersgruppe,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Mænd nyder flere former for sex end kvinder

Hvornår har man ‘normal’ sexlyst?

Ifølge Sarah Wåhlin-Jacobsen findes der ikke nogen videnskabelig fastsat definition for, hvornår man har en ’normal’ sexlyst – eller hvornår man har lav sexlyst for den sags skyld.

For nogle vil det være helt fint at have lyst til sex en gang om måneden – for andre vil det blive oplevet som lav sexlyst.

Derfor bygger den nye undersøgelse blandt andet også på kvindernes egen oplevelse af, om de har lav sexlyst eller ej.

Fakta
Behandling af kvinders manglende sexlyst

Behandlingen af problematisk mangel på sexlyst afhænger af årsagen.

Vigtige elementer i behandlingen er information, åbenhed/dialog i parforholdet og eventuelt oplæring i seksualteknikker.

Livsstilsændringer kan være aktuelle i form af bedre stresshåndtering, tid nok til hvile, nedsat alkohol- og tobaksbrug og regelmæssig motion.

Medicinsk behandling af lav sexlyst har lille eller ingen effekt.

Sexologisk terapi (evt. i form af samlivs- eller parterapi) kan være på sin plads i vanskelige tilfælde.

Terapien kan ske på offentlige sexologiske klinikker, hos specialuddannede privatpraktiserende læge eller hos en terapeut, man selv finder og betaler for af egen lomme.

Kilde: Sundhed.dk

Opfattelsen af ‘normal’ sexlyst kan imidlertid være stærkt afhængig af partnerens sexlyst, understreger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Der er mange par, hvor manglende lyst hos kvinden måske ikke handler om, at hun har mindre sexlyst end normen. I stedet kan det handle om, at der er lyst-forskel i parret. Hvis partneren har mere lyst end hende, så kan hun opleve, at hun har et problem,« fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

LÆS OGSÅ: Lugten af tårer hæmmer mænds sexlyst

Overdreven opfattelse af partners sexlyst

Det er imidlertid ikke altid, at der reelt set er tale om en lystforskel, selvom kvinden måske tror det. Gennem sit arbejde på sexologisk klinik har Sarah Wåhlin-Jacobsen oplevet, at nogle kvinder har et overdrevet billede af, hvor ofte deres partner har lyst til sex.

»Det er en gængs myte, at mænd hele tiden har lyst til sex, men at det samme ikke gælder for kvinder. Det kan til dels hænge sammen med, at det historisk set har været forbudt for kvinder at vise lyst – det var noget man tidligere skulle skjule,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen og tilføjer:

»Vi ved, at de fleste mænd ikke går rundt og har lyst til sex hele tiden. Men i terapien møder vi kvinder, som tror, at det er sådan. Derfor oplever kvinden det som et problem, at hun måske selv kun har lyst en gang om måneden. Men når man så taler med partneren, er det helt fint for ham at have sex en gang om måneden. Der kan være en misforståelse af det andet køns lyst.«

LÆS OGSÅ: Kvinder er ligeglade med dårlig sex

Ifølge professor i sexologi Christian Graugaard er den nye undersøgelse en vigtig påmindelse om, at begær og sexlyst handler om mere end bare biologi og hormoner.

»Faktisk viser undersøgelsen, at også parforholdets længde og kvindens sindsstemning har indflydelse på hendes lyst,« siger Christian Graugaard, som ikke har været en del af den nye undersøgelse men forsker i seksualitet ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Lavt cykelstyr dræber kvinders sexlyst

Sådan vækker man sexlysten

Lav sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer blandt kvinder. Tidligere undersøgelser har vist, at omkring hver 10. kvinde generes af manglende sexlyst.

Men hvad kan man så gøre, når sexlysten forsvinder – eller måske bare aldrig rigtig har været der?

I første omgang handler det om at finde ud af, hvad der er årsagen til den manglende sexlyst, fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Hvis der er noget, som hæmmer, at lysten er tilstede, gælder det selvfølgelig om at få fjernet det. Det kan være bivirkninger fra medicin, sygdom, angst, depression eller stress. Så det handler om at fjerne de hæmmende faktorer og i stedet putte fremmende faktorer på,« forklarer Sarah Wåhlin-Jacobsen, som selv er med til at behandle manglende sexlyst på sexologisk klinik på Rigshospitalet.

Sexologisk terapi eller parterapi kan netop hjælpe på sexlysten og give nye redskaber til, hvordan begæret kan blive vækket igen, fortæller Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Behandlingen er baseret på samtaleterapi i kombination med øvelser, som kvinden laver derhjemme. Øvelserne kan være berøringsøvelser, som hun skal lave selv eller sammen med partneren,« siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

»Det handler om at studere sin lyst og finde ud af, hvordan man skaber gode rammer for, at lysten kan blive vækket og få lov at fylde.«

LÆS OGSÅ: Kvinder: En stor penis er ikke vigtig

Kilder

  • ‘Androgens and Psychosocial Factors Related to Sexual Dysfunctions in Premenopausal Women’, Journal of Sexual Medicine, 2017
  • Sarah Wåhlin-Jacobsen
  • Christian Graugaard
  • ‘Sexual desire in a nationally representative Danish population’, Journal of Sexual Medicine, 2007
  • Foto: Shutterstock)
Kvinder mister sexlysten i lange parforhold was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn hulgard
6. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

Dårlig sundhedsformidling gør folk mere forvirrede, mindre sunde og kan i sidste ende koste liv, hvis livsvigtig behandling eller vacciner fravælges.

Sociale medier, blogs, aviser, TV og Google-søgninger bugner af historier om, hvad der er sundt og usundt.

Helt almindelige mennesker deler erfaringer med slankekure og sundere livsstil.

Læger advokerer for vitaminers mirakel-effekt på luftvejsinfektioner eller advarer om farlige vacciner, men glemmer at fortælle, at de selv tjener penge på udokumenterede vitaminkure eller tvivlsom alternativ behandling mod vaccinebivirkninger.

Tiden, hvor sundhedsmyndighederne kunne nøjes med at trykke en pjece med kostpyramiden og anbefaling om 30 minutters daglig motion, er forbi.

Flere og flere byder sig til med historier om, hvad der er sundt og usundt, og det er svært for den helt almindelige dansker at gennemskue, hvad man skal tro mest på, og hvilke interesser der kan ligge bag påstande, som umiddelbart ser solide ud.

Derfor har Videnskab.dk lavet en podcastserie på tre afsnit, hvor vi sammen med forskere og sundhedsformidlere producerer en konkret guide til god sundhedsformidling.

Lyt til de tre episoder her:

  • Cases, absolut risiko og musestudier: Sådan undgår du de værste fejl i din sundhedsformidling
  • Sådan undgår du at sprede myter om kolesterol og fedme
  • Super sunde eller spild af penge? Sådan undgår du at sprede myter om vitaminer og kosttilskud

Cases og overskrifter

En case, altså en personlig fortælling, virker meget stærkt, særligt på TV. Man kan relatere til en ung kvinde, som fortæller om sine oplevelser af at være konstant træt og besvime uden grund efter at være blevet vaccineret mod HPV.

Hvis man stiller sådan en case op overfor en bunke videnskabelige studier, som viser, at HPV-vaccinen ikke giver alvorlige bivirkninger, så er det alligevel casen og hendes historie, folk husker og tror på.

Derfor lyder råd nummer 1 i vores guide:

  1. Brug primært cases der underbygger forskningen og forhold dig kritisk til anekdoter. Det kan du for eksempel gøre ved at undersøge, om der kan være andre forklaringer på det, casen oplever. Hvis en casehistorie står fuldstændig i modsætning til etableret viden, så overvej om du vil lave historien. Tænk over, hvad der kommer ud af at fortælle historien.

Overskrifter er noget af det allervigtigste i artikler og på blogs. Det er det, der fanger læserens opmærksomhed. Indholdet i en artikel kan være nok så interessant og velformidlet, men hvis overskriften er kedelig eller uinteressant, er der ingen, der læser indholdet.

En overskrift skal være kort, skarp og spændende. Og det kan være udfordrende, når man skal formidle kompliceret sundhedsstof, hvor der sjældent er ét klart svar.

Derfor er råd nummer to fra forskerne:​

  1. Pas på med skarpe overskrifter. Tænk over hvordan læseren forstår overskriften. En overskrift, som vil aflive en myte, kan i sidste ende understøtte myten.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kritisk læser af vilde avisoverskrifter: Forklaret til en 8-årig

Brug forskerne, men vær stadig kildekritisk

Rigtig meget sundhedsformidling er ikke bygget på forskning, men handler netop om personlige erfaringer med diverse slankekure, juicekure eller vitaminkure. Hvad gør du, hvis du er blogger og godt vil dele dine gode erfaringer med at spise kål hver dag?

Her lyder råd nummer tre i guiden:

  1. Vær kildekritisk også overfor dine egne erfaringer. Hvis du skriver om sundhed, men ikke på baggrund af publiceret forskning, så kontakt forskere, der arbejder med det. Forskerne vil gerne hjælpe med at kvalificere debatten.

Hvis du skriver på baggrund af forskning eller bruger forskere i din sundhedsformidling, har du formentlig gavn af følgende fire råd:

  1. Se altid på metoden og studiets design. At noget er rigtigt i mus eller i en petriskål med celler betyder ikke, at det også er gældende for mennesker. Vær opmærksom på forskellen på sammenhæng og sammenfald – korrelation og kausalitet.
  2. Sæt ny forskning i relation til eksisterende og tal også med uafhængige forskere, der ikke har været del af det konkrete studie.
  3. Hvis forskerne er uenige, så sørg for at formidle deres argumentation. Forskning har ikke altid den endegyldige sandhed. Der kan være uenighed, og den uenighed kan måske være tegn på, at vi stadig mangler viden.
  4. Vær åben om manglende viden og usikkerhed om risici, effekter og sammenhænge.

Både som læser af sundhedsstof og som formidler er det desuden vigtigt at tænke over, om den forsker eller case eller læge, som gerne vil dele sin viden med dig, kan have en bagvedliggende interesse. Med andre ord:

  1. Vær opmærksom på hvor pengene kommer fra. Kan dem der har lavet rapporten/studiet have økonomiske interesser i at pushe et bestemt resultat?

Illustration og kilde: Thøger Junker/Videnskab.dk

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn hulgard
19. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Pas på med at blive stresset

Det passive stress-system hindrer, at vi løser de problemer, der foreligger, på en hensigtsmæssig måde. Hermed fortsætter stress-reaktionen, fordi problemerne fortsætter, det vil sige, vi fortsætter med at udskille adrenalin og cortisol og kommer ikke ned på hvileniveau igen.

Og det er her, det næste problem opstår. Ikke nok med at vores præstation bliver ringere, når det passive stress-system aktiveres. Stress-tilstanden forlænges også, og det er skidt for vores helbred.

Symptomer på stress:

  • Anspændthed, hovedpine og/eller åndedrætsbesvær.
  • Utålmodighed, svært ved at vente, selv om det måske blot drejer sig om nogle få minutter.
  • At man foretager sig flere ting på en gang og har svært ved at sætte sig ned og nyde resultatet.
  • En konstant følelse af mangel på tid, at man skynder sig, selv om man har tid nok
  • Hurtige, anspændte bevægelser.
  • At man taler hurtigt, afbryder andre og har svært ved at lytte til, hvad andre fortæller.
  • Træthed og søvnproblemer.
  • Hvis man ofte eller altid er kritisk og lettere irriteret.
  • At man har svært ved at koncentrere sig om at læse en bog.
  • Angst for problemer, som du normalt plejer at kunne klare.
  • En uforklarlig angst.
  • Hvis man begynder at glemme småting, og til tider også vigtige ting, som møder og så videre.
  • Rygsmerter og maveproblemer kan i visse tilfælde også være tegn på stress.

En her og nu stressreaktion med fuld gang i adrenalinen (fx i forbindelse med idræt) er sundt og godt for både krop og psyke. Det er, når stressniveauet ikke kommer ned igen, at stress bliver usundt. Så svækkes vores immunforsvar, og vi bliver lettere modtagelige for sygdomme spændende lige fra almindelig forkølelse til øget risiko for cancer.

Eller vi bevæger os hen mod forhøjet blodtryk, hjerte-kar-lidelser og blodpropper. Hvis vi er disponeret for det, kan vi også reagere med mere eller mindre kronisk angst eller depression.

Her er de 9 værste stress-fremkaldere

De fleste af os oplever situationer der udløser stress.

Den farligste er tabet af ægtefælle. Men omvendt kan ægteskabet og den opgave, det er at vænne sig til at leve tæt sammen med et andet menneske, også give stress.

Forandringer som fx en flytning lægger et tungt pres på en. Og jobbet og familielivet er en tilsyneladende uendelig kæde af forventninger og opgaver. Ja, selv en længe ventet ferie kan give stress-skruen endnu en omdrejning.

Her får du lidt råd/hjælp til selvhjælp, ved de mest stressende situationer:

Sorg

Du kan ikke speede processen op, giv dig tid!

Sorg er reaktionen på, at man har mistet et andet menneske. Det kan fx ske ved dødsfald eller skilsmisse. Forskning viser, at den stærkeste stress-faktor overhovedet er, hvis ens ægtefælle eller partner dør.

En af grundene, til at det virker stressende, er, at sorg er en lang proces. Man kan ikke speede den op. Man skal igennem de forskellige faser, der alle er smertefulde og betyder, at man ikke fungerer så godt, som man plejer.

Første fase er selve chokket. Ofte kan det tage noget tid, før tabet rigtig går op for en. Den øjeblikkelige reaktion kan variere meget fra person til person, fra lammelse og vantro over til åbent hysteri.

Anden faseer præget af protest mod det, der er sket. Man svinger mellem at nægte at tro på det og en voksende erkendelse af, hvad der er sket, og følelserne er typisk vrede, skyld, angst og længsel.

Tredje faseer det punkt, hvor tabet for alvor går op for en. Følelserne er apati, forvirring og tomhed.

Fjerde fase her ser udviklingen lysere ud, og man begynder igen at tage fat på sit liv og reorganisere det, så man kan leve videre uden den person, man har mistet. Man begynder at kunne glæde sig over alle de gode minder og kan igen fungere normalt. Men ofte med ændrede værdier og et andet indhold i tilværelsen.

Hvis man ikke accepterer, at man skal igennem en række faser, og at de tager tid ofte flere år så forstærkes sorgen af en voldsom stress.

Parforholdet

Test, hvor godt I kender hinanden, vis respekt.

Sorg over tabet af en ægtefælle eller en partner er den mest stressende faktor af alle, viser flere undersøgelser. Men paradoksalt nok kommer netop ægteskabet eller samlivet med en partner ind på andenpladsen.

Intet ægteskab er den rene harmoni. Det er en lang proces, hvor de to personer hele tiden arbejder på at tilpasse sig hinanden. Hvis de ikke er parat til det, så får de problemer og konflikter den ene gang efter den anden.

Derfor er det vigtigt, at man, inden man går ind i et fast forhold, midt i den øredøvende forelskelse har givet sig tid til at snakke om, hvad man forventer sig af hinanden og fremtiden:

·         Skal vi have børn?

·        Hvor og hvordan skal vi bo?

·        Skal vi giftes?

Store forandringer

Forbered dig på alt!

Små og store forandringer er en naturlig del af vores liv, fra den dag vi bliver født, og de fleste af os kan sagtens klare alle mulige små forandringer i hverdagen.

Men store begivenheder, som påvirker vores vaner og rutiner, kan rykke ved vores tryghedsfornemmelse og give stress. Nogle store forandringer, som fx flytning til et nyt hus eller et jobskifte, er som regel planlagt lang tid i forvejen og kan derfor kontrolleres. Alligevel kan de give stress, især hvis man ikke er forberedt på, at forandringen kan påvirke en stærkt.

Nybagte forældre

Giv hinanden mere frihed.

Et barns fødsel er en lykkelig begivenhed, og det kan derfor være svært for mange at forstå, at det også kan være svært pludselig at blive forældre.

Forældrerollen kan komme som et chok for et godt parforhold. Pludselig er der en tredje part til stede, en, der stiller krav og har en meget stærk vilje. Barnets behov styrer alt, og det kan være meget stressende især hvis man ikke er forberedt på det.

Stress på jobbet

Kend farerne!

Undersøgelser viser, at 64 pct. af alle ansatte mener, at stress er den alvorligste helbredstrussel ved deres job. Ny teknologi betyder, at tempoet hele tiden stiger, kravene ændrer sig, og det kan indimellem føles næsten umuligt at følge med.

Men man kan lære at tackle stress på jobbet. Først og fremmest ved at blive klar over, hvad det er, der gør en stresset, og så lægge en strategi for at få de ting ændret.

Familien

Acceptér jeres forskelle!

Det er i familien, vi skal slappe af og hente det overskud, der får os til at klare udfordringerne på jobbet. Men familielivet byder også på udfordringer, der kan give stress.

Fx vil de fleste forældre selvfølgelig gerne have et familieliv, der giver deres børn en god opvækst, og det kan af og til give forældrene skyld og stress, hvis de ikke synes, de overkommer det hele. Og specielt hvis de begynder at bekymre sig om, hvorvidt de gør tingene rigtigt.

Stress ved eksamen

Overblik og ro er løsningen.

Langt de fleste er nervøse op til en eksamen. Det er nemlig de færreste, der lærer de teknikker, der skal til for at klare sig godt til en eksamen.

Det er nærmest som et spil, hvor det gælder om at kende reglerne. Fx nytter det ikke noget, at man har terpet hele pensummet om og om igen. Det bliver man ikke altid mere sikker af.

Ferien

Drop de helt store forventninger.

Det lyder som et paradoks, at man kan få stress af at holde ferie. Det burde jo lige netop være i den længe ventede ferie, man slap fri for stress.

Men ikke desto mindre viser forskellige undersøgelser, at de mange opsparede forventninger til den tiltrængte ferie, sammen med alt det, der skal planlægges, købes ind og organiseres, inden man endelig kommer af sted, i virkeligheden kan give lige så meget stress som en presset periode på arbejde.

Økonomien

Styr uden om faldgruberne.

Økonomien kan give en masse spekulationer og fører også tit til kontroverser og skænderier i parforholdet. Problemer med økonomien kan give et enormt stress, som kan true både dit helbred, dit job og dit familieliv.

Men det behøver ikke være vanskeligt at lære at få mere hold på dine pengesager og dit forbrug, så du ikke for ofte roder dig ud i vanskeligheder. Heller ikke selvom du ikke har ret mange penge at gøre godt med.

Stress kommer indefra, som alle andre sygdomme og ubalancer, de starter i psyken.

Med akupunktur, zoneterapi, massage og Tankefelt Terapi kan du komme i kontakt med dit indre og skabe balancen, derved vil du kunne tackle mange af de kedelige sider af stress bedre, du vil blive dig selv mere bevidst og få mere lyst til at glæde dig selv og andre.

Gør nu noget for dig selv, mange gange er det et spørgsmål om at komme i gang, så får du det overskud der skal til, husk:

”det er dig og ingen andre, der har ansvaret for dit liv, så tænk positivt”.

Kilde: dig i centrum

Pas på med at blive stresset was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
6. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Når det nye år står for døren, er det tydeligt, hvilket år kineserne går i møde. Butikkerne bugner af effekter, som forestiller det kommende års dyretegn.

Meterlange hylder tilbyder også et væld af dekorationer, som kineserne traditionelt hænger på døren. Når nytåret er nær, hænger kineserne dekorationerne op, der symboliserer tegnet 福(fú), som betyder lykke.

Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Tidsregning & lidt historie

Lamper

Kinesisk nytår markerer årsskiftet – ligesom i Danmark.

Alligevel er det kinesiske nytår ret forskelligt fra det, vi er vant til.

For det første er kinesernes tidsregning en anden end vores. Selvom kineserne også lever i år 2020, ligesom vi gør, så lever de også i år 4718.

Vores tidsalder regnes ud fra Jesu fødsel, mens kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel.

Nytåret kaldes på kinesisk 春节 (chūnjié) og betyder forårsfestival.

Hvornår er det kinesiske nytår?

Lamper i hanefigur

Til forskel fra vores nytår, så skifter datoerne for det kinesiske nytår fra år til år. Nytåret ligger dog altid i perioden fra d. 21. januar til d. 20. februar.

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

I 2021 er det kinesiske nytår d. 12. februar. (oksens år).

Her skifter året, og de kinesiske stjernetegn, fra rottens til oksens år. Fejringen af nytåret varer 15 dage. Festen starter ved nymåne og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne.

Hvilke traditioner er der?

Rød konvolut

Hvor nytårstraditionerne i Danmark bl.a. inkluderer Dronningens nytårstale, krudt og ofte alkohol, er kinesernes traditioner af anderledes karakter.

I Danmark er nytåret vennernes fest. I Kina er der fokus på familien.

Nytåret er familiens fest

Kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier, og antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Traditionen tro forærer forældre røde konvolutter til deres børn med pengegaver i. Og forældrene får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Fyrværkeri er en vigtig del af fejringen

Krudt

Udover at samle familien, spise god mad og udveksle røde konvolutter er fyrværkeri også en vigtig ingrediens til nytårsfejringerne.

For at skræmme onde ånder væk og fejre det nye års komme, skyder kineserne krudt og fyrværkeri af.

Efter den luksuriøse madfest begynder den sprængfyldte del af fejringen. Næsten alle kinesere skyder krudt af nytårsaften, og mens de farvestrålende malerier pryder den mørke himmel, høres høje smæld, når de røde knallerter fyres af i bundter.

De næste 15 dage fejres nytåret, der afsluttes med en lanternefest, hvor kineserne hænger lanterne ud foran deres hjem.

Tre fascinerende facts om det kinesiske nytår

Røde Lamper

  • Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – stiger fødselsraten med omkring 5% i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.
  • Det kinesiske nytår er højtid for 20% af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.
  • Omkring 90% af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end nogen anden time og end noget andet sted i verden.

Hvis du er i Kina i den periode, hvor der fejres nytår, vil du uden tvivl opleve den spektakulære, højlydte og farvestrålende nytårsfejring.

新年快乐 (Xīnnián kuàilè), eller godt kinesisk nytår, til jer alle!

Asiatours.dk – Eventyrlige Rundrejser!

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
4. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Bliv et mere lykkelig og bedre version af dig selv

1. Hold op med at tro at du skal være perfekt hele tiden. Forvent ikke, at du selv eller andre skal være perfekte. Der er ingen mennesker i denne verden, der er perfekte. Du behøver altså ikke altid at skulle imponere andre mennesker, og du behøver ikke at gøre alting perfekt.. Det vil også være en god idé, hvis du lærer at sige nej til urimeligheder eller ting, du ikke kan stå inde for, både på din arbejdsplads og i privatlivet.
2. Vær glad og tilfreds med det du har. Lad være med at sammenligne dig selv med alle andre, da det kun vil forværre din situation. Du ved jo heller ikke, hvordan andre mennesker egentlig har det inderst inde. Vær i stedet tilfreds med dig selv og dit eget liv. Og hvis du ikke er det, så gør noget ved det. Du selv er den eneste, der kan ændre dit liv. Det er kun, hvis du holder af dig selv, at du kan være noget for andre. Husk også, at det ikke er materielle ting og penge, der gør dig lykkelig. Penge er selvfølgelig rare at have, men hvis du en dag bliver alvorligt syg, vil du med glæde betale alt hvad du ejer for at blive rask igen.

3. Sæt tid af til dig selv. Giv dig selv bare en halv time hver dag, hvor du kan slappe helt af. Dyrk noget motion, interesser dig for en hobby, gå en tur eller læs en bog. Forkæl dig selv med lidt massage eller en skønhedskur. Mediter eller giv dig tid til at bede til den gud, du tror på. Eller sæt dig bare ned og lav slet ingen ting. Det vil give dig ny energi og større koncentration.

4. Hvis du føler dig stresset på arbejdet, så tag en pause. Du bør tage kortere eller længere pauser afhængig af dit arbejde eller dit stressniveau. Blot en kort pause med meditation, dybe indåndinger eller lidt motion kan gøre underværker. Hvis du har mulighed for det, kan du også tage et par fridage eller holde en kortere eller længere ferie med din kæreste, dine venner eller din familie.

5. Undgå at være for meget alene. Når du er træt eller deprimeret, er du ofte tilbøjelig til at lukke dig inde i dig selv. Sørg for at være sammen med dine venner eller din familie med jævne mellemrum og ring til dem for at høre, hvordan de har det.. Send dem en SMS eller en mail. Gå en tur i biografen, gå i butikker for at handle eller gør noget af det, som du holder af at foretage dig, men som du måske ikke har gjort, fordi du har haft for travlt i en periode.

6. Lev livet lidt sundere. Tænk på, hvor godt du altid har det, hvis du har dyrket motion, spist sund mad, fået en på opleveren eller fået en god nats søvn. Det gamle ordsprog ”en sund sjæl i en sund krop” står stadig ved magt.
Det betyder ikke, at du skal leve fanatisk sundt, men at du altid skal tænke over, hvad du kommer i munden , og hvad du udsætter din krop og din sjæl for.

7. Vær mere opmærksom over for andre. Lær at blive en bedre lytter, og lad være med at afbryde folk i tide og utide. Vær også taknemmelig for små tjenester og positive tilkendegivelser fra dine omgivelser. Husk at sige tak, hvis andre har gjort noget godt for dig. Sørg for at besøge dine venner og din familie og husk også at invitere dem engang i mellem. Du gør ikke kun dem glade, du gør også dig selv glad. Tænk på at et godt parforhold, et godt venskab og et godt forhold til din familie er noget, der skal arbejdes på hele tiden. Undgå så vidt muligt alle følelser af jalousi og uvenskab.

8. Hjælp andre mennesker. Hvis du hjælper andre mennesker, der har brug for din hjælp, så vil du helt sikkert opleve en stor tilfredshed og lykke. Tænk bare på, hvor glad du selv bliver, hvis andre hjælper dig. Du behøver heller ikke at være bange for at spørge om hjælp. Ofte bliver folk netop glade for at blive spurgt om hjælp. Blot en lille tjeneste i hverdagen – som f.eks. at vinke en medtrafikant frem – kan give dig tilfredshed og måske et smil eller et lille nik med på vejen. Vær tolerant og vis respekt over for andre og glæd dig over andres succes.

9. Lær at leve i nuet. Livet er kortere, end du tror. Lad være med at spilde din tid på at ærgre dig over ting, der er sket i fortiden, og lad være med at bekymre dig om fremtiden. Du kan alligevel ikke gøre noget ved det. Har du begået en fejl, så lad være med at ærgre dig over det. Prøv i stedet at lære noget af dine fejl, så du ikke gentager dem. Lev i nuet og nyd livet, mens du har det.

10. Husk at grine mindst en gang om dagen.Fokuser på ting, der gør dig glad i stedet for hele tiden at tænke på ting, der gør dig ked af det. Alle mennesker har sorger og bekymringer. Det drejer sig om at behandle problemerne på en positiv og konstruktiv måde. En god latter kan ofte gøre underværker og løse op for en spændt situation. Tænk også på, hvor mange bekymringer der forsvinder helt af sig selv.

 

 

 

Foto: Jörn Hulgard

Kilde: Apropos Kommunikation ApS

10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021 was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
2. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Godt Nytår 2021

CPHBASED.COM ønsker alle et rigtig godt og spændede nytår.

CPHBASED.COM  wishing everyone a very happy and exciting New Year

CPHBASED.COM München allen ein frohes und aufregendes neues Jahr

CPHBASED.COM  Je souhaite á tous une nouvelle année très heureuse et passionnante

CPHBASED.COM 祝大家新年快樂,萬事如意

CPHBASED.COM Желаю всем счастливого Нового года и всего наилучшего

CPHBASED.COM Deseando a todos un feliz año nuevo y todo lo mejor


Godt Nytår 2021 was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
1. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen

Her får du syv gode råd til at vurdere madens holdbarhed.

Står der ‘sidste anvendelsesdato’ på maden, er det mad, der let bliver uspiselig. Det er mad, du bør være forsigtig med at spise efter datomarkeringen.

Det gælder for eksempel ferske produkter som kylling, hakket kød, fars og fersk fisk.

Men på mange af madvarene, du kan købe i butikkerne, står der ikke længere ‘sidste anvendelsesdato’. Der står i stedet ‘bedst før’, og nu (i 2019, red.) kommer tilføjelsen ‘ofte god efter’.

Her er det nemlig op til dig selv, om du vil spise maden, efter at datoen er passeret eller ej.

I dag spiser mange mad, der har passeret ‘udløbsdatoen’.

»Generelt kan man sige, at du ikke bliver syg af at spise mad, som har passeret udløbsdatoen, hvis der står ‘bedst før’ på emballagen. Men selvfølgelig er der en grænse et sted,« forklarer seniorforsker Hanne Møller fra Østfoldsforskning i Oslo (en national forskningsvirksomhed, der ønsker at bidrage til viden for bæredygtig udvikling gennem innovation, red.)

Lugt til maden

Generelt bør folk lugte mere til maden, mener fødevareforskeren.

»Nu om dage er der få, der lugter til maden, de skal spise. I stedet ser mange udelukkende på datomarkeringen. Hvis flere mennesker begynder at bruge deres lugtesans, vil mange nok blive mere trygge og stole på deres egne vurderinger. Måske bør det at lugte til maden være noget eleverne kan øve sig på i skolen,« fortæller Hanne Møller.

Hun gør opmærksom på, at fødevarer som hakket kød og kylling ikke lugter særlig godt, lige når man åbner pakken.

Fakta
Hvad er madspild?

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad.

Madaffald kan opdeles i to:

  • madspild
  • øvrigt madaffald

Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise.

Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester.

Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det skyldes, at der bruges en helt speciel pakkegas, som gør, at produktet får en længere holdbarhed. Denne lugt bør forsvinde i løbet af nogle minutter efter åbningen af pakken.

 

Vi smider alt for meget væk

Vi smider flere hundrede ton mad væk hvert år. Meget af det er ganske udmærket mad.

Faktisk havnede 246.977 ton mad, der kunne være spist, i skraldespandene hos danske husholdninger i 2017.

Selvom der har været et samlet fald i madspild i de danske husholdninger på 8 procent mellem 2011 og 2017, så udgør madspild stadig 25 procent af det affald, som danske husholdninger producerer om året.

Det er noget, flere og flere mennesker gerne vil undgå, og derfor er det godt at vide, at meget af maden kan spises flere uger og år efter ‘bedst før’-datoen. Noget kan man endda trygt spise ti år efter.

Men hvor længe kan man spise ‘bedst før’-maden?

Vi har spurgt forskerne til råds.

Syv gode råd om mad, der er over udløbsdatoen

Her følger syv råd om datomærket mad:

  1. Brug dine sanser: Se på maden. Lugt til maden. Er maden mærket med ‘bedst før’, er det op til dig selv at afgøre, om maden kan spises eller drikkes.
  2. Mejeriprodukter som yoghurt holder ofte i flere uger, efter at datoen er passeret, hvis emballagen er uåbnet. Brug sanserne. Smag på yoghurten eller mælken for at tjekke kvaliteten. Det er ikke farligt. Er mælken sur, bliver man ikke syg af at få den i munden.
  3. Ost kan som regel spises længe efter holdbarhedsdatoen. Ofte bliver den ligefrem bedre af lagringen. Læg gerne osten i en lukket plastikpose, hvis ikke emballagen kan lukkes helt. Mug på hård ost kan skæres væk. Er der kommet mug på bløde oste, bør de smides væk.
  4. Produkter som sukker, mel og pasta kan være god mad i flere år efter ‘bedst før’-datoen. Sørg for lufttæt opbevaring.
  5. Brød, som ikke længere er friskt, kan skylles under den kolde hane et par sekunder og derefter varmes i en 200 grader varm ovn i 10 minutter. Brødet bliver næsten som nyt. Muggent brød skal smides ud.
  6. Lyst kød som kylling skal du være forsigtig med. Det samme gælder for hakket kød, kødpålæg, pølser og fersk fisk. Derfor er disse produkter mærket med ‘sidste anvendelsesdato’.
  7. Rødt kød bliver bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud.

Yoghurt kan blive flere måneder gammel

»Jeg har spist yoghurt, som var tre måneder over tiden. Den smagte udmærket,« fortæller Marit Kvalvåg Pettersen, som er seniorforsker på fødevareforskningsinstituttet Nofima i Ås.

holdbarhed anvendelsedato mad madspild

Rødt kød bliver ligefrem bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud. (Foto: Ronald Sarayudej via Flickr)

Generelt er fødevareforskerne altså optagede af, at vi bliver bedre til at bruge vores sanser, når vi skal vurdere, om maden er spiselig eller bør smides ud. Hvis yoghurten havde været uspiselig, ville Kvalvåg Pettersen selv have bemærket det.

Men hvornår er ‘bedst før’-maden blevet uspiselig?

»Mad, som smager eller lugter underligt, er generelt et signal om, at maden ikke længere er spiselig. Tænk på nødder, som smager harskt. De bør smides ud. Knækbrød er et eksempel på et produkt, som kan holde meget længe. Men hvis det får en mærkelig smag, bør det smides ud,« fortæller Kvalvåg Pettersen.

Smag på osten, og hold øje med køleskabet

Forskerne hos fødevareforskningsinstituttet Nofima fik både smagseksperter og almindelige forbrugere til at sammenligne Jarlsberg-ost og Norvegia-ost, som var inden for ‘bedst før’-datoen, med oste, som var gået en måned over.

Hverken eksperterne eller forbrugerne kunne kende videre forskel på lugt eller smag.

»Der var ingen betydelige forskelle i præference for ostene, som var gået over ‘bedst før’-datoen med en måneds tid, sammenlignet med ost, der var inden for en måned af ‘bedst før’-datoen,« konstaterer Margrethe Hersleth, seniorforsker hos Nofima. Hun fortsætter:

»Jeg tror, vi kan konkludere, at det vil være miljøvenligt, og ikke mindst økonomisk, at smage på osten, før den smides i skraldespanden.«

Osten skal helst opbevares køligt og i lufttæt emballage, og så er den største fejl, du generelt kan begå med mad, ikke at opbevare den køligt nok.

Hvis køleskabet er otte grader varmt, bliver fars og hakket kød uspiseligt før den sidste anvendelsesdato anført på pakken.

Køleskabet skal være mellem to og fire grader.

Sørg også for at pakke maden godt ind. Brug plastikfrostposer. Når ilttilførslen mindskes, holder maden sig længere.

Fakta
Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Det allerfarligste i køkkenet

Det værste, man kan foretage sig i køkkenet, er noget helt andet end at spise mad, som er blevet for gammelt, og som smager helt forkert.

Det, mange fødevareforskere frygter mest, er, at du tilbereder store portioner varm mad og ikke sørger for, at få det kølet ned hurtigt nok.

Så kan farlige sygdomsfremkaldende bakterier, der lagde sig til at sove for så længe som for tusinde år siden, få gode vækstvilkår. Det gælder blandt andet madvarer som pasta og ris.

En god løsning er at tømme rester fra en stor gryde over i mindre enheder, så maden hurtigere bliver nedkølet, før den sættes ind i køleskabet.

Forskning foretaget ved Nofima i Ås viser, at mangelfuld eller forkert nedkøling af varm mad udgør en meget større risiko for bakterievækst og sygdom i køkkenet end for eksempel at tø kød op op køkkenbordet, som mange frygter, kan føre til farlig bakterievækst.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder

  • Danmarks statistik – spisevaner og madspild
  • “Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger”, Miljø- og Fødevareministeriet (2017)
Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
30. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en række nye anbefalinger til, hvordan nytårsaften bør afholdes i år.

Vær så få som muligt og hold dig til mennesker, du plejer at omgås i hverdagen, når nytåret skydes ind. Sådan lyder nogle af rådene om, hvordan man bør afholde nytår i år, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet.

 »Vi anbefaler i de nye råd om nytår, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Det indebærer også at begrænse fejringen af årets afslutning til din husstand og de få personer, du plejer at ses med. På den måde passer du bedst på dig selv og andre,« lyder det fra Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Her er de nye råd fra Sundhedsstyrelsen:

Hold dig til de få allernærmeste personer, som du plejer at se

  • Vær så få som muligt og aldrig flere end ti personer til nytår inklusiv dig og din husstand, uanset hvor stor din bolig er.
  • Invitér kun personer fra din omgangskreds af ti personer, du plejer at se tit.

Lad være med at forsamles

  • Hold dig til dit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.
  • Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.
  • Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer, hils for eksempel over hækken, på hver sin altan, eller over telefonen.
  • Aflys fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.
  • Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie, som du gerne ville have fejret nytåret med.
  • Uden for private boliger og haver i tilknytning hertil gælder forsamlingsforbuddet på ti personer.

Sørg for god hygiejne

  • Stil håndsprit frem.
  • Der bør være let adgang for alle til håndvask med vand og flydende sæbe samt engangshåndklæder.
  • Der bør ikke anvendes fælles håndklæde eller fælles sæbestykker.
  • Portionsanret maden og kransekagen. Undgå fælles skåle med snacks, chips og slik.
  • Sørg for at have bordkort eller andet, der sikrer, at gæster ikke deler glas og lignende.

Gør rent og luft ud

  • Lad desuden være med at dele nytårsryslere/nytårshorn og lignende.
  • Sørg for hyppig rengøring af kontaktpunkter både før og efter, men også gerne undervejs.
  • Undgå at dele udstyr, der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, for eksempel tablets og nytårshatte.
  • Luft jævnligt ud i løbet af aftenen.

Sørg for en nytårsfejring, der sænker risikoen for smittespredning

  • Hvis I for eksempel vil synge nytåret ind, så sørg for, at der er to meter mellem jer. Overvej, om det er nødvendigt at synge, om I kan lytte i stedet, eller om I kan nynne med.
  • Undgå selskabslege og dans med højt aktivitetsniveau med andre end dem, du deler husstand med.
  • Skru ned eller sluk for baggrundsmusikken, da høj musik kan få folk til at tale højere, eller rykke tættere sammen, for at kunne høre.
  • Overvej, om du eller én eller flere gæster skal holde sig ædru og have særligt fokus på, at alle har mulighed for at overholde de smitteforebyggende anbefalinger.

Bliv hjemme og aflys, hvis du er syg

  • Alle der har symptomer på covid-19 – og alle som er testet positive eller er nære kontakter til personer smittet med ny coronavirus anbefales at gå i selvisolation og sørge for at blive testet.
  • Tal åbent om, at man ikke er med til nytårsfejringen, hvis man har symptomer, eller er blevet nær kontakt til en smittet person. Husk, at alle kan blive smittet med ny coronavirus, og at det er virus, der smitter, ikke mennesker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sådan bør du holde nytår was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
26. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • juni 2022
  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer
  • Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer
  • Er det klogt at bruge snooze-knappen?
  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (84)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top