De fleste er vist enige om, at det er enormt hyggeligt med en hvid jul, når sneen stille og roligt daler ned fra himlen og dækker det ganske land.
Men hvor stammer den præference fra?
Som vores inkvisitoriske læser Niklas har bidt mærke i, er det ikke umiddelbart til at se, hvor sammenhængen er mellem hvid jul og fejringen af Jesus’ fødsel:
»Hvorfor vil vi så gerne have, at der skal ligge sne udenfor i julen? Det sker kun ganske sjældent, og det bliver jo altid jul alligevel. Jesus blev jo født i Bethlehem, hvor man under normale forhold må kigge langt efter sne.«
Niklas har en god pointe, så for at komme nærmere svaret har Spørg Videnskaben talt med historiker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek og miljøarkæolog Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet.
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Ældre end kristendommen
Forbindelsen findes, fordi julen har rod i et oldnordisk fænomen, som ikke har noget at gøre med de kristne traditioner.
»Julen er meget ældre end kristendommen. Tidligere har man holdt en midvinter-fejring, en fest, der i folketroen markerede en form for nytår, og at efterårsslagtningen nu var overstået. Det fejrede man ved at holde forskellige typer gilder og festmåltider,« forklarer Caroline Nyvang.
Sansedyrkelse
Den ene forklaringsmodel har at gøre med, hvordan vi dyrker sanserne omkring juletid og lader nostalgi samt forventningens glæde tage over.
»Vi bruger bevidst og ubevidst vores sanser til at forøge værdien af en oplevelse. I julen er det eksempelvis vigtigt, at der skal være nogle bestemte dufte til stede,« siger Caroline Nyvang og påpeger, at sneen aktivt påvirker både det visuelle og det lydmæssige.
»En oplevelse bliver særligt sublim, hvis der er en række faktorer, som går i opfyldelse.«
Sneen er her en slags prik over i’et for de sanseindtryk, man forbinder med julen.
Særligt film- og reklamebranchen er gode til at udnytte disse associationer, fortæller Caroline Nyvang, og det er med til at fastholde forestillingen om den hvide jul, selvom den i Danmark er relativt sjælden.
Landlig idyl
Den anden forklaringsmodel er den historiske.
Vores nutidige forestilling om den hvide jul har sit ophav tidligt i det 19. århundrede, hvor juletraditionerne begyndte at ligne dem, vi har i dag.
»Da vi i Danmark i 1800-tallet begyndte at fejre jul, som vi kender det i dag, var det efter tysk forbillede. Vi tog træet ind i stuen og begyndte at idyllisere en særlig form for jul med landlig idyl,« fortæller Caroline Nyvang.
»På de julekort, man begyndte at sende hinanden i perioden, kan man se heste på vej til julegudstjenesten gennem et landligt, snedækket landskab. At sneen får lov at blive liggende, symboliserer forskel mellem land og by i denne periode.«
Men hvis den hvide jul var lige så sjælden dengang, som den er i Danmark i dag, hvor den indfinder sig i gennemsnit hvert 12. år, undres man måske over, hvorfor koblingen fortsat findes.
Oftere hvid jul før i tiden
En oversigt over hvor ofte og hvor længe isbådstransporten var i brug år for år. Inden for en hundredårig periode var der fire eller fem tilfælde, hvor Storebælt var dækket af is flere end 100 dage i træk. (Billede: Morten Fischer Mortensen/Post & Tele Museum)
At der opstod stærke associationer mellem sne og juletid, som vi ser fra det 19. århundrede, findes der en god forklaring på ifølge Morten Fischer Mortensen.
Den lille istid var en kuldeperiode, altså ikke en rigtig istid, hvis årsag man stadig ikke er sikker på, som gjorde, at der i perioden fra senmiddelalderen frem til midten af 1800-tallet i gennemsnit var noget koldere i Europa end sidenhen.
»Et af de steder, vi har en kilde til, at det var frost meget oftere, er den isbådstransport, som man havde hen over Storebælt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.
Ved lov skulle man sikre transporten af post mellem landsdelene, og derfor blev der ført nøje regnskab, når isen var for tyk til datidens sejlskibe.
Det var den cirka hvert andet år, hvor man i stedet brugte isbådstransporterne: Joller, man kunne slæbe over isen.
»Det er markant tydeligt, at vintrene var koldere i den lille istid, og derfor må vi gå ud fra, at hvid jul var forholdsvis almindeligt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.
Fremtiden er grå og mild
Der er altså godt belæg for, at den hvide jul har sit ophav i historien og ikke bare er et opdigtet ideal.
Den bekymrede jule-entusiast spørger måske, om klimaændringerne vil betyde, at julen i fremtiden bliver uden sne.
Ifølge klimatolog John Cappelen fra DMI har dette indtil videre ikke været til at registrere, siden man begyndte på det i år 1900.
»Det er ret tilfældigt, om atmosfæren har indrettet sig, så det bliver hvid jul, og der lader ikke til at være et klimaaftryk,« fortæller John Cappelen.
»Selvom man overordnet set forventer færre dage med sne i fremtiden, påvirker det ikke chancerne for hvid jul synderligt.«
Så kan man jo ønske sig en lille istid til jul.
Tak til Niklas for spørgsmålet. Prognoserne viser, at der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej i hans nærmeste fremtid.
Og tak til Caroline Nyvang, Morten Fischer Mortensen og John Cappelen for at stille deres viden til rådighed.
Sidder andre læsere med gode spørgsmål til videnskaben, så send dem til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi kaster os over at finde svar.
