cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
25. jan 2021
Nature

Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution

af Jörn 0 kommentarer
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

Coolstuff

CoolstuffCultureLifestyleMomentsStories

Personlig udvikling

Din egen personligheds analyse til personlig udvikling

Personlig udvikling handler i høj grad om bevidstgørelsen af adfærd, tankemønstre og følelser. Det vil sige, at det handler om at lære at kende og udvikle sin personlighed.

At have fokus på at udvikle din person, kommer ikke kun til gode i privaten, men i høj grad også i dit arbejdsliv. Et fokus på din håndtering af fx stress, motivation til arbejdet og din arbejdsglæde kan styrkes gennem personlig udvikling.

Motivation og inspiration

Undersøgelser viser at mange mennesker ikke motiveres af lønforhøjelser og bonusordninger, men i stedet motiveres af ansvar, meningsfulde arbejdsopgaver og medbestemmelse.

Motivation er vigtigt for, at du har lyst til at stå op om morgenen og tage på arbejde. Motivation er også det der medvirker til, at du yder dit bedste når du så er på arbejdet, samt når du kommer hjem efter arbejde. Ved at have fokus på hvad der motiverer dig som menneske, kan du aktivt søge de ting der gør dig motiveret og undgå det der demotiverer dig. Motivation, effektivitet og produktivitet er alle faktorer, der påvirker hinanden indbyrdes, samt påvirker din arbejdsplads bundlinje og succes. Det er derfor ikke kun vigtigt, at du fokuserer på at øge din motivation for din egen skyld, men også for din kollegaer og arbejdsplads.

Effektivitet

Øget effektivitet gavner dig både på arbejdspladsen og i dit privatlivet, og er du ikke er opmærksomme på at have effektive arbejdsvaner, risikerer du at ryge ind i en ond spiral med manglende overskud og overblik.

Tests dig selv

Psychometrics Quest personal Profiler giver dig rigtig mange svar på hvad dine preferencer er og hvordan du er bedst til. Dine konflikt områder lære du at kan kende bedre og dermed kan de undgåes inden de bliver uoverskuelige.

Du kan vælge mellem følgende rapporter:

Standard til 300 kr. – Full report til 450 kr. og Premium til 800 kr.

Gå ind på Mymind-z.dk  under kontakt og få spørgeskemaet tilsendt.

Personlig udvikling was last modified: april 5th, 2019 by Jörn
10. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffMomentssport

Det danske herrelandshold i håndbold vinder VM-guld for første gang nogensinde efter en overlegen sejr i finalen over Norge.

Danmark har vundet alt

Norge 21 – Danmark 31

Danmarks håndboldherrer er verdensmester, mens Norge for anden gang i træk må nøjes med sølv. Dermed har Danmark nu vundet guld ved alle mesterskaber: EM i 2008 og 2012, OL i 2016 og VM i 2019. Bronzemedaljerne gik til de detroniserede verdensmestre fra Frankrig efter en dramatisk sejrover Tyskland.

 

De danske håndboldherrer snuppede med sejren over Norge ikke blot VM-guld, men også en billet til OL i 2020.

Med VM-guldet søndag aften sikrede de danske håndboldherrer en direkte billet til OL i Tokyo i 2020.

square to 16x9

Det er noget, der glæder landstræner Nikolaj Jacobsen, som nu slipper for at skulle igennem en OL-kvalifikation med holdet.

– Det giver en roligere sommer for os. Det gør også, at spillerne kan få lidt mere ferie. Det kan blive vigtigt på den lange bane, at vi ikke skal være samlet til en OL-kvalifikation.

– Vi får en mere afbalanceret forberedelse, siger Nikolaj Jacobsen.

Det vækker også glæde hos Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF), der også håber på at få håndboldkvinderne med til sommerlegene i Japan.

– Det er vanvittigt dejligt, fordi jeg allerede nu har nogle aftaler i forhold til precamp (OL-optaktslejr i Japan, red.), og vi kan planlægge det allerede nu, fordi vi har et hold med, siger sportschef Morten Henriksen.

Forhandlinger i gang

Planlægningen kan være besværlig, fordi OL foregår på den anden side af jordkloden, så det er rart for DHF at kunne lande nogle aftaler i god tid.

– Vi har jo et OL, som ligger lidt længere væk end sådan lige i baghaven. Så vi skal have styr på, hvornår vi tager derover.

– Det er et specielt OL-værtsprogram, som mange japanske kommuner eller områder kører derovre, siger Morten Henriksen.

Nu kan aftalerne snart komme i stand med japanerne.

– Jeg har nogle forhandlinger i gang med nogle forskellige japanske områder, der handler om, hvad vi skal. Der er forskel på at kunne sige allerede nu, at vi kommer med et hold frem for ikke at vide det før foråret 2020.

– Men først og fremmest skal vi glæde os over VM, siger Morten Henriksen.

Danmark vandt OL-guldet ved de seneste sommerlege i Rio i 2016.

 

 

Det danske herrelandshold i håndbold vinder VM-guld for første gang nogensinde efter en overlegen sejr i finalen over Norge. was last modified: januar 28th, 2019 by Jörn
28. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffLifestylepolitikStories

Spot fup på Facebook med enkelte greb

På ti minutter kan du nemt afkode, om et Facebook-opslag spreder en falsk påstand om videnskab.

Facebook er fyldt med folk, der pynter sig med lånte fjer og påstår, at der er videnskabeligt belæg for postulater, som i virkeligheden er falske.

Et eksempel: For noget tid siden delte den alternative behandler Martin Hejlesen et opslag om, at der er videnskabeligt belæg for, at HPV-vaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft, forårsager kræft i livmoderen.

Opslaget er naturligvis noget vrøvl og stemmer ikke overens med, hvad studie på studie har vist om HPV-vaccinens gavnlige effekter.

Men ved første øjekast ser opslaget troværdigt ud, for det er professionelt sat op, og Martin Hejlesen skriver blandt andet:

»Et videnskabeligt forskningsteam i Sverige har afdækket bevis for, at livmoderhalskræft er forårsaget af HPV-vacciner.«  

Hvordan gennemskuer man som læser, om det er sandt?

Videnskab.dk har lavet et kort og letlæseligt manifest med gode råd til, hvordan du kan skille skidt fra kanel i nyheder og opslag, der handler om forskning. (Hent en pdf-version af manifestet.)

I denne artikel demonstrerer to forskere, hvordan man kan gennemhulle Martin Hejlesens opslag med enkelte greb, som bliver uddybet i vores manifest.

Afkod opslaget på ti minutter

Vi har bedt Mikkel Willum Johansen, der forsker i videnskabsteori, og Mikkel Gerken, der forsker i videnskabsformidling, om at kaste et blik på Martin Hejlesens opslag og fortælle os, hvordan de vurderer, om sådan en tekst er til at stole på.

Ingen af forskerne har hørt om Martin Hejlesen på forhånd, og de har ikke set hans opslag tidligere.

De får ti minutter til at kaste et blik på det, den alternative behandler har skrevet. Derefter ringer vi dem op og spørger, hvordan de har afgjort, om opslaget er troværdigt.

Kendt i medierne

  • Martin Hejlesen er efterhånden kendt i medierne for at vildlede om sundhed.
  • I foråret skrev den alternative behandler på Facebook, at solen beskytter mod hudkræft. Videnskab.dk bragte efterfølgende artiklen ‘Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft‘, som modviste påstanden.
  • I efteråret 2018 har Berlingske bragt en række kritiske artikler om Martin Hejlesens praksis. I den forbindelse advarede Sundhedsstyrelsen mod den antividenskabelige praksis, der spreder sig blandt andet på sociale medier.

Råd nummer 1: Tjek formuleringerne

Da de ti minutter er gået, siger både Mikkel Willum Johansen og Mikkel Gerken, at de øjeblikkeligt fik mistanke om, at der er noget uldent ved Martin Hejlesens opslag.

»Flere ting i opslaget får mine alarmklokker til at ringe. Jeg tror overhovedet ikke på det,« udbryder Mikkel Willum Johansen.

Mikkel Gerken:

»Set med en forskers øjne er flere af formuleringerne sindssygt uvidenskabelige, og det ligner ikke noget, der er skrevet af en med forstand på forskningen på området.«

Allerede ved opslagets allerførste sætning i den fede tekst over billedet, gik forskernes alarmklokker i gang:

Martin Hejlesen skriver, at »Et videnskabeligt forskningsteam i Sverige har afdækket bevis for, at livmoderhalskræft er forårsaget af HPV-vacciner.«

Men i videnskab finder man meget sjældent beviser for noget som helst og slet ikke ved at lave et enkelt studie. Forskere kan sandsynliggøre, at noget er sandt ved at lave rigtig meget forskning.

»Hvis man arbejder med sundhedsvidenskab, vil man yderst sjældent bruge en formulering om, at man har ‘afdækket bevis’. Derfor vækker det min mistro, når Martin Hejlesen skriver det,« siger Mikkel Gerken, der er lektor i filosofi på Syddansk Universitet.

I videnskab afdækker man ikke bevis, som Martin Hejlesen skriver i sit opslag. Formuleringen gør forskerne mistænksomme. (Foto: Videnskab.dk – fra Martin Hejlesens Facebook-væg.)

Hvis flere forskellige studier understøtter en hypotese – for eksempel at HPV-vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft – styrker det evidensen for, at hypotesen er sand. Men det er ikke det samme, som at der er bevis.

Råd nummer 2: Et enkelt studie er ikke nok

Martin Hejlesen henviser kun til et enkelt studie i sit opslag. Men en hovedregel i videnskab er, at et enkelt studie ikke kan vælte den eksisterende viden på et område, står der i Videnskab.dk’s manifest. Tjek derfor altid, hvad den øvrige forskning viser, anbefaler manifestet.

Forskere laver indimellem store opsamlinger – såkaldte metaanalyser eller litteraturgennemgange – hvor de undersøger, hvad den samlede forskning peger i retning af. En tommelfingerregel er, at sådanne metaanalyser giver den mest pålidelige viden på et område.

Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, verdenssundhedsorganisationen WHO og andre store, officielle sundhedsorganisationer baserer deres anbefalinger på metaanalyser.

»Jeg googlede ‘WHO’ + ‘hpv vaccinen’ for at tjekke, hvad organisationen anbefaler. Den oplyser, at HPV-vaccinen er sikker,« siger Mikkel Gerken.

Undgå at blive vildledt: Få en visuel gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, når du læser nyheder om forskning.  (Video: Kristian Højgaard)

Råd nummer 3: Tjek økonomien

Martin Hejlesens påstand om, at der er bevis for, at HPV-vaccinen forårsager livmoderhalskræft, fik Mikkel Gerken til at spekulere over, om afsenderen har en økonomisk interesse i at sætte HPV-vaccinen i et dårligt lys.

»På Martin Hejlesens facebookprofil kan man se, at han arbejder med alternativ behandling, så det tyder på, at han har en eller anden form for gesjæft eller interesse i området,« siger Mikkel Gerken og fortsætter:

»Opslaget giver anledning til, at man undersøger, hvordan Martin Hejlesen tjener sine penge, og om han har en interesse i at miskreditere HPV-vaccinen. Follow the money med andre ord.«

Mikkel Gerken nåede ikke at google navnet ‘Martin Hejlesen’ på de ti minutter, han havde til rådighed.

Men hvis han havde gjort det, ville han lynhurtigt finde ud af, at Martin Hejlesen tjener penge på at heale og rådgive syge mennesker, blandt andet kræftpatienter, i, hvordan de kan behandle sig selv ved at forløse psykiske traumer og omlægge kosten.

Martin Hejlesen er alternativ behandler. Det vil sige, at man ikke ved, om hans tearapi virker eller ej, for hans metoder er ikke testet videnskabeligt – i modsætning til de evidensbaserede metoder, der bliver brugt på danske hospitaler.

Alternative behandlere som Martin Hejlesen kan have en økonomisk interesse i at lave konspirationsteorier om medicinalindustrien og det etablerede sundhedssystem, siger Mikkel Gerken.

Alternative behandlere tjener nemlig ofte penge på at behandle eller rådgive mennesker, som ikke stoler på, at behandlingen i sundhedsvæsenet er god nok.

Når du støder på forskning i medierne eller på sociale medier, bør du derfor altid være opmærksom på, om afsenderen har økonomiske interesser på spil, anbefaler Videnskab.dk’s manifest.

Råd nummer 4: Led efter en kildehenvisning

Den anden forsker, Mikkel Willum Johansen, snublede også over den første sætning i Martin Hejlesens opslag:

»Martin Hejlesen skriver om et videnskabeligt forskningsteam i Sverige, men det er mærkeligt, at der ikke står, hvad det er for et team, og der er heller ingen kildehenvisning,« siger Mikkel Willum Johansen, der er lektor  på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Hvis der ikke er en henvisning til en videnskabelig artikel eller en officiel rapport, kan man ikke være sikker på, at der er belæg for de påstande, der bliver videreformidlet, lyder et råd i Videnskab.dk’s manifest.

Mikkel Willum Johansen skimmede Martin Hejlesens opslag for at finde ud af, om der er en kildehenvisning til det studie, den alternative behandler omtaler.

Henvisningen kommer et stykke nede i teksten, hvor Martin Hejlesen skriver:

»Centret for livmoderhalskræft forebyggelse (NKCx) i Sverige har i sin årsrapport fra 2017 (https://szczepienia.wybudzeni.com/wp-content/uploads/2018/05/Increased-incidence-of-cervical-cancer-in-Sweden-Possible-link-with-HPV-vaccination-LARS-ANDERSSON.pdf), som indeholder data frem til 2016, noteret som følger: Den aldersstanddardiserede forekomst af invasiv livmoderhalskræft i Sverige er steget betydeligt i de sidste to år (20 procent), og der er en statistisk signifikant stigning for hele perioden 2005-2015.«

Der er den henvisning, Mikkel Willum Johansen ledte efter.

»Det er nok det mest solide i opslaget, tænkte jeg. Der er vi nede i noget, som må være substansen. Men det er ikke nok at vide, at der er en kildehenvisning,« siger Mikkel Willum Johansen og fortsætter:

»Man skal også tjekke, hvad det er for en kilde, der henvises til. Så jeg klikkede på linket.«

Martin Hejlesen har linket til en artikel publiceret i et indisk tidsskrift to steder i sit opslag. Mikkel W. Johansen trykkede på linket. (Illustration: Videnskab.dk)

Råd nummer 5: Tjek kilden

Bag linket gemmer sig ikke en årsrapport fra det svenske center NKCx, som man ellers kunne tro, når man læser Martin Hejlesens opslag.

Linket fører til en artikel skrevet af en Lars Andersson. Det ligner en videnskabelig artikel. Men det er det ikke, bemærker Mikkel Willum Johansen.

»Det er ikke en videnskabelig artikel, men en kommentar. Det betyder, at det ikke er original forskning, og at artiklen sandsynligvis ikke er blevet fagfællebedømt,« siger han.

Når du åbner den artikel, Martin Hejlesen henviser til, vil du se, at der står COMMENT (kommentar) med store bogstaver øverst.

En kommentar i et videnskabeligt tidsskrift er et indlæg, hvor en forsker skriver om sine holdninger og fortolker andres eller egne forskningsresultater.

En kommentar har ikke samme troværdighed som en videnskabelig artikel, hvor en gruppe forskere fremlægger deres videnskabelige resultater og beskriver deres fremgangsmåde grundigt.

Videnskabelige artikler bliver først udgivet i videnskabelige tidsskrifter, efter at de er blevet gransket og godkendt af en gruppe professorer og lektorer, som ikke selv har været med til at lave forskningen.

På den måde sikrer man, at den forskning, der bliver publiceret, er troværdig. Processen kaldes en fagfællebedømmelse eller en peer review-process.

Man kan ikke være sikker på, at kommentarer er fagfællebedømte.

Læs mere om, hvorfor det er en god idé at tjekke, om forskning er publiceret som en fagfællebedømt videnskabelig artikel i Videnskab.dk’s manifest.

Råd nummer 6: Tjek tidsskriftet

Så langt så godt: Den artikel, Martin Hejlesen henviser til, er altså ikke en videnskabelig artikel, men en kommentar.

»Det næste, jeg gjorde, var, at tjekke, hvad det er for et tidsskrift, den er publiceret i. Tidsskriftet hedder Indian Journal of Medical Ethics,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg kender ikke tidsskriftet, og det undrer mig, at en forsker fra Karolinska Institutet i Sverige har behov for at publicere et indlæg om svenske kvinders livmoderhalskræft i et mindre indisk tidsskrift.«

»Det er for mærkeligt, at han skulle sende det hele vejen til Indien, så nu begynder mine alarmklokker for alvor at ringe,« fortsætter han.

Mikkel Willum Johansen tjekkede lynhurtigt, om tidsskriftet findes i to forskellige databaser. (Se faktaboks herunder.)

Lister over tidsskrifter

  • ‘Beall’s List of Predatory Journals and Publishers‘, er en liste over fuptidsskrifter.
  • Det er tidsskrifter, der udgiver sig for at være videnskabelige, men som ikke lever op til de krav, der er, når man skal have artikler publiceret i de anerkendte tidsskrifter. Listen er ikke fuldt opdateret.
  • Uddannelses- og forskningsministeriet i Danmark har lavet lister over godkendte tidsskrifter.
  • Listerne indholder tusindvis af tidsskrifter, som danske faggrupper har vurderet er til at stole på. BFI-listerne kaldes de. Find dem her. 

»Indian Journal of Medical Ethics er hverken på listen over fuptidsskrifter eller på den danske autorisationsliste, hvilket er lidt mærkeligt,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg har endnu ikke tiltro til tidsskriftet, så jeg googler det og finder frem til en hjemmeside. Jeg kan se, at det er et lille og meget filantropisk (bygger på velgørenhed, red.) tidsskrift, som ser ud til at være drevet af frivillige,« fortsætter han.

Råd nummer 7: Lav baggrundstjek

Mikkel Willumsen Johansen undrede sig igen over, at en svensk forsker, der skriver, at han er tilknyttet den meget anerkendte svenske forskningsinstitution Karolinska Institutet, har publiceret i et lille indisk tidsskrift, der er drevet af frivillige.

Det næste han gjorde var at tjekke, hvem forskeren, der har skrevet artiklen i Indien Journal of Medical Ethics, er:

»Author: Lars Andersson (lars.andersson2@outlook.com), Department of Physiology and Pharmacology, Karolinska Institutet, SE-171 77 Solna, SWEDEN,« står der.

»E-mail adressen virker mistænksomt. Hvorfor bruger han en outlook-adresse, hvis han er tilknyttet Karolinska Institutet? Normalt bruger man sin officielle arbejdsadresse i en videnskabelig artikel,« siger Mikkel Willum Johansen.

»Jeg har ikke haft tid til at google hans navn, men det er oplagt at gøre.«

LÆS OGSÅ: Ugens podcast: Forskere skelner fup fra fakta i tre påstande om kost

I Videnskab.dk’s manifest kan du læse, hvorfor du som udgangspunkt kun bør sætte din lid til forskere, der er tilknyttet et universitet eller et andet uafhængigt forskningscenter.

Man kan tjekke, om en forsker virkelig er tilknyttet det universitet eller det forskningsinstitut, han eller hun angiver, ved at google forskerens navn.

Når man googler ‘Lars Andersson’ + ‘Karolinska Institutet’, som artikelforfatteren angiveligt arbejder for, dukker der godt nok en profil op under hans navn.

Men det næste søgeresultat på Google er en meddelelse fra Karolinska Institutet om Lars Andersson og den pågældende artikel.

Den Lars Andersson, der står som forfatter på artiklen, eksisterer ikke, fremgår det. Karolinska Institutet afviser at have noget at gøre med artiklen i det indiske tidsskrift. Af den grund er artiklen efterfølgende blevet trukket tilbage af tidsskriftet. Læs begrundelsen her.

Råd nummer 8: Vær opmærksom på overdrevne konklusioner

Mikkel Willum Johansen og Mikkel Gerken har endnu en anke mod Martin Hejlesens opslag.

Den alternative behandler skriver:

»Ifølge en rapport fra AP er der flere ‘korrelations- og årsagssammenhæng’-effekter fra vacciner, især med de meget fremtrædende vacciner mod livmoderhalskræft.«

For det første er der ikke et link til den omtalte rapport fra AP, og det er uklart, hvad ‘AP’ står for.

For det andet skal man altid være på vagt, når nogen udleder, at der er en årsagssammenhæng (kausalitet) i tilfælde, hvor forskere kun har fundet en korrelation. En korrelation er et statistisk sammenfald, ikke en årsagssammenhæng, hvor det ene forårsager det andet.

Læs mere om forskellen på kausalitet og korrelation i artiklen her og i Videnskab.dk’s manifest.

I den førnævnte kommentar i tidsskriftet Indien Journal og Medical Ethics fremgår det, at forskere har samlet data om antallet af kvinder, der har fået livmoderhalskræft, og antallet af kvinder, der er blevet vaccineret.

Forfatteren – den mystiske Lars Andersson – konkluderer, at der er en årsagssammenhæng. Men i virkeligheden er der bare korrelationer.

»Artiklens udokumenterede påstand om, at der er en statistisk sammenhæng mellem livmoderhalskræft og HPV-vaccine bliver så i Facebook-opslaget til, at der er en årsagssammenhæng mellem de to fænomener. Det er prototypen på videnskabelig fake news,« siger Mikkel Willum Johansen.

Mikkel Gerken supplerer:

»I opslaget bliver der henvist til et enkeltstående studie, som finder en korrelation. Men der skal altså meget mere til, før man kan slutte, at en korrelation er tegn på, at der er en årsagssammenhæng,« siger han og fortsætter:

»Man skal virkelig passe på, når der bliver draget stærke konklusioner ud fra et enkeltstående studie.«

Opsummering: Hurtig tjekliste

Så altså: De to forskeres første indskydelse – at der er noget skummelt ved Martin Hejlesens opslag – viste sig at holde stik, da de gik opslaget efter i sømmene.

»Opsummerende kan man sige, at Martin Hejlesens opslag bygger på en tvivlsom artikel, der er publiceret uden peer-review i et ukendt indisk tidsskrift af en forsker, som ikke eksisterer,« siger Mikkel Willum Johansen.

Næste gang du støder på et opslag på Facebook, som henviser til forskning, kan du hurtigt selv tjekke, om opslaget er troværdigt eller ej, ved at:

  • Lave et baggrundstjek på afsenderen: Har vedkommende en økonomisk eller personlig interesse i at få et bestemt budskab frem?
  • Tjekke, om der er henvisninger til videnskabelige kilder, for eksempel et videnskabeligt tidsskrift.
  • Tjekke, om det videnskabelige tidsskrift er pålideligt.
  • Tjekke, om der er lavet anden forskning, som understøtter resultatet, eller om der kun er lavet et enkelt studie. Hvis der kun er et enkelt studie, er det ikke nok til, at man kan tale om, at der er evidens.

Læs Videnskab.dk’s manifest for at få flere tips.

Martin Hejlsen ønsker ikke at svare

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Martin Hejlesen. Vi ville gerne have spurgt ham, hvordan han forholder sig til forskernes kritik. Vi ville også gerne have hørt lidt om, hvilke overvejelser Martin Hejlesen gjorde sig, før han skrev det pågældende opslag på Facebook.

Men Martin Hejlesen ønsker ikke at svare på Videnskab.dk’s spørgsmål eller imødekomme den kritik, der bliver rejst af hans Facebook-opslag.

Han henviser til sin pressechef Gyrd Ernstsen. Ifølge Gyrd Ernstsen har Martin Hejlesen »været udsat for alvorlige og ukorrekte overgreb fra medierne og fordrejninger af fakta og skal derfor have ro til igen at komme sig som menneske.«

Kilder

  • Mikkel Willum Johansens profil (KU)
  • Mikkel Gerkens profil (SDU)

 

Spot fup på Facebook med enkelte greb was last modified: december 12th, 2018 by Jörn
14. december 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffLifestyle

Jaguar Classic

Trommeslageren i heavybandet Iron Maiden elsker sin bil fra 1984 og har fået Jaguar Classic til at give den den helt store tur.


På udstillingen i Genève har Jaguar premiere på den nye elbil I-Pace, men faktisk får en 34 år gammel bil lige så megen opmærksomhed på standen. Den elegante Jaguar XJ6 Series 3 er med for at skyde 50-års-jubilæet for XJ-modellen i gang.

Trommeslageren i heavybandet Iron Maiden elsker sin bil fra 1984 og har fået Jaguar Classic til at give den den helt store tur.

På udstillingen i Genève har Jaguar premiere på den nye elbil I-Pace, men faktisk får en 34 år gammel bil lige så megen opmærksomhed på standen. Den elegante Jaguar XJ6 Series 3 er med for at skyde 50-års-jubilæet for XJ-modellen i gang

Indlæg i Dark Grey ahorn
I kabinen er målet at lade klassisk britisk luksus møde ny teknologi. Stolene er beklædt med Pimento Red-læder med sorte syninger, gulvtæpperne er sorte, og himlen er i Alcantara. Instrumentbordet har indlæg i mørkegråt ahorn, hvilket er ejerens foretrukne materiale i sine trommer. Knapper og kontakter er drejet i aluminium med inspiration i knapperne på forstærkerne fra Nicko McBrains ven Jim Marshall, og pedalerne i sort og krom er inspireret af dem fra et trommesæt.

Det specialfremstillede rat med tre eger er prydet af ejerens maskot, der også sidder på rattet af hans unikke Jaguar XKR-S fra 2013.


Musikanlægget fra Alpine yder 1100 W, og højttalerne er taget fra Nickos foretrukne Jaguar-lydanlæg fra en XF årgang 2012. Fra en trykfølsom skærm er der adgang til navigation, Bluetooth, bakkamera og anden nutidig teknologi.

Den 4,2-liters sekscylindrede rækkemotor er efter ejerens ønske monteret med tre SU-karburatorer fra E-Type, og den rette lyd opnås ved et håndfremstillet udstødningssystem med fire afgangsrør. Affjedringen for og bag er opdateret og har justerbare dæmpere.

Dørhåndtag fra Series 2
Blandt de mere nørdede ændringer er dørhåndtag og de smukke ‘bullet wing’-sidespejle fra Series 2, hvorfra bilen også har sine brændstofdæksler i begge sider. Alle vindues- og dørlister er udskiftet med moderne materialer, og her er arbejdet med at skabe støjisolering som i en moderne Jaguar.

Bilen er døbt ‘XJ Greatest Hits’, hvilket forklarer, hvorfor der også er dele fra Nickos første XJ. Den var opmagasineret hos bandets bassist, mens Nicko boede i USA, og herfra har de taget den ikoniske kølerfigur, der forestiller en stor, springende kat, fordi det var den, der i sin tid fik ham til at købe bilen. De har også renoveret de originale nøgler.

Prisen er ukendt
“Min tredje XJ er resultatet af kærlighed til biler. Jeg er begejstret for det endelige resultat og for, at den bliver vist i Genève. Det er virkelig en XJ Greatest Hits edition,” sagde Nicko McBrain ved den stærkt besøgte konference på Jaguars stand.

Jaguar Classic påtager sig både store og små opgaver.

 

Kilde

Jaguar Classic was last modified: august 7th, 2019 by Jörn
27. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffStories

Øjet kigger, men hjernen ser

Vores hjerne tilpasser sig hurtigt nye omgivelser og ser kun de vigtigste informationer, selv om øjnene opdager det hele.

Vi oplever ofte, at noget tiltrækker vores opmærksomhed på en særlig måde. Det kan enten være, fordi det er særlig grimt at kigge på, eller fordi det opleves som pænt. Med en baggrund som designer burde jeg om nogen vide, hvad der er pænt.

Det er dog ikke svært hurtigt at finde ting, hvor det bliver svært at forudsige, om noget opleves pænt eller grimt. Så hvad er det, der fanger og fastholder vores øje til noget, der er pænt?

Historien kort:
  • Vi har groft sagt to visuelle systemer, som har fulgt os mennesker, siden vi var savannejægere.
  • Det tillader hjernen kun at bruge energi på det, der er mest interessant eller opsigtsvækkende.
  • Mange af de valg, vi træffer, skyldes hjernens forkærlighed for visuelle ting, der er lette at forstå.

Menneskers øjne kan lidt populært siges at være udviklet til et liv på savannen. Det er særligt følsomt over for bevægelser i det perifere synsfelt. Det har sikret vores overlevelse, fordi vi hurtigt kunne reagere på en fare, der kom ind fra siden.

LÆS OGSÅ: Hvad styrer, når hjernen er på autopilot?

Derimod er vi ikke særlig gode til at se skarpt i det perifere synsfelt. Vi kan kun se skarpt, hvis vi stirrer direkte på genstanden. Vi kan altså ikke læse med det perifere synsfelt, og værre endnu bliver det, da vi også kun kan se farver i det centrale synsfelt.

Så hvis du oplever verden i fuld HD-opløsning og i farver, er det ikke noget, dit øje skaber, men derimod din hjerne.

Hjernen udvælger information

Hjernen omsætter informationen fra øjet til noget, der kan give mening for dig. Faktisk kommer der i gennemsnit kun tre ‘billeder’ til hjernen hvert sekund. Det bliver sorteret og kombineret med det, du tidligere har oplevet og omsat til den virkelighed, du oplever.

LÆS OGSÅ: Din hjerne ved, hvad dine øjne vil se

Det foregår konstant, mens dine øjne er åbne, og det kræver en del energi. For at undgå overophedning er hjernen skabt til at spare på energien, så du bruger krudtet på det, der er værd at kigge på.

Men hvorfra ved hjernen, at noget er mere interessant for dig at kigge på, mens andet blot kan ignoreres?

To slags syn

Lidt firkantet sagt har vi to visuelle systemer. Et system, der sikrer os mod at rende ind i ting og kunne bevæge os rundt. Det kaldes ofte for ‘orienterende’ opmærksomhed. Det fungerer hurtigt og uden, at hjernen behøver at bruge kræfter på at få den fulde forståelse.

Det andet system kaldes for ‘opdagende’ opmærksomhed. Det er langsommere, og hjernen er nødt til at hente information fra hukommelsen for at få den fulde mening med det, der kigges på.

LÆS OGSÅ: Meditation får hjernen til at samarbejde med sig selv

Et eksempel på, hvordan de to systemer virker, kunne være en situation, hvor du går ned ad gaden. Dit orienterende system gør, at du nemt og enkelt bevæger dig ind og ud mellem andre mennesker, og du undgår at falde over kantsten eller rende ind i en lygtepæl. Får du øje på noget interessant i et butiksvindue, skifter du til det opdagende system, for at du kan få det fulde udbytte.

Du kan for eksempel se, at genstanden du kigger på, ligner noget, du kender, men den har måske en anden form eller farve. Hvor længe, du vil blive ved med at kigge genstanden i vinduet, afhænger af, hvor meget mening den giver dig, samt om du har tusind andre ting at tænke på.

hjerne øjne se synet tydelig registrere bemærke kroppen

Hjernen er ikke beregnet til multitasking. Jo flere ting, den skal forholde sig til, des sværere bliver det at bearbejde alle indtrykkene. (Foto: Shutterstock)

Sådan fastholdes din opmærksomhed

De to typer af opmærksomhed bruges skiftevis, og uden vi lægger mærke til det. Da det orienterende syn kræver mindre energi end det opdagende syn, stopper vi hurtigt det opdagende syn, når nok er nok, og vi smutter tilbage til det orienterende syn.

I virkelighedens verden kan vi påvise, at nogle kendetegn ved genstande er bedre til at fange vores visuelle opmærksomhed, mens andre er bedre til at fastholde visuel opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Multitasking ændrer hjernen

Med udstyr til at måle øjenbevægelser kan det påvises, at det orienterende syn påvirkes af genstandes form og kontrast. Min forskning viser, at produkter, der skiller sig ud på disse elementære designparametre, har større sandsynlighed for at blive set.

For at fastholde visuel opmærksomhed skal vores hjerne opleve, at det er besværet og energien værd at finde en mening med tingene. Her viser forsøg, at vores opmærksomhed fastholdes, hvis det, vi kigger på, er let at forstå.

Hvis noget bliver for krævende, eller der ikke kommer mere ud af at fortsætte, trækkes vores opmærksomhed let væk, og vi begynder at kigge på noget andet. Måske oplever du netop den situation lige nu; er det besværet værd at fortsætte?

LÆS OGSÅ: Hypnose gør det lettere at multitaske

Hvis du er fortsat med at læse, får du her et par yderligere forklaringer. Din forventning om af få noget interessant ud af denne tekst kan skyldes, at den er publiceret her på Videnskab.dk. Du er altså kommet her på siden, og din hjerne er allerede indstillet på, at der nok skal vise sig noget interessant.

Et andet forhold, der betyder noget, er mængden af information. Forskning viser, at antallet af elementer, vi har mulighed for at kigge på, har direkte betydning for, om vi fortsætter med at kigge, eller om vi smutter videre til noget andet.

Når der er for mange ting, der skal bearbejdes i hjernen, er der større sandsynlighed for, at vi stopper. Vores hjerne er nemlig ikke god til at klare flere ting ad gangen, da den slet ikke er skabt til at multitaske.

Hjernen tilpasser sig hurtigt

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Med en hjerne, der er skabt til et liv for mange tusinde år siden, er det ganske godt klaret, at vores visuelle system stadig kan anvendes i en moderne verden. Det skyldes den fabelagtige evne til at tilpasse sig omgivelserne. Der skal faktisk ikke mere end et minut til, før hjernen har tilpasset sig.

Du kan efterprøve dette ved at kigge stift på en figur som en spiral i et halvt minut og derefter kigge væk. Så vil du opleve, at din visuelle verden nu omsættes af din hjerne til noget, der drejer rundt. Prøv dette link og oplev, at hjernen igen tilpasser sig en visuel verden, der ikke drejer rundt.

LÆS OGSÅ: TED Talk: Din hjerne er designet til at gøre dig lykkelig

Når jeg forsker i øjet og hjernen på Copenhagen Business School, som du måske ikke forbinder med den slags forskning, er det, fordi det har stor betydning for, hvordan vi som forbrugere træffer valg. Med indsigt i det visuelle system kan jeg også begynde at få indsigt i forbrugernes nogle gange irrationelle valg.

På CBS har jeg i en del år gennemført eksperimenter og testet, hvad der fanger opmærksomhed, og hvad der kan fastholde opmærksomhed. Min forskning rækker fra spørgsmål om, hvad der er grimt og pænt, til spørgsmål om, hvad der gør, at vi nogle gange kommer til at købe katten i sækken.

Kilder

  • Jesper Clements profil (CBS)
Øjet kigger, men hjernen ser was last modified: januar 31st, 2018 by Jörn
19. februar 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffHelseStoriestanker

3D-printet medicin kan skræddersys til den enkelte patient

Men der er både muligheder og udfordringer ved 3D-printning af lægemidler med individuel dosis.

Antallet af nye lægemidler, der kommer på markedet, er faldende, og der er også langt imellem indbringende blockbustere (lægemidler, der genererer en omsætning på mere end én milliard dollar).

Samtidig er den additive industri, der for de fleste nok er bedre kendt under betegnelsen 3D-print-industrien, vokset med gennemsnitligt 26,2 procent hvert år de sidste 27 år i træk ifølge Forbes.

Det er derfor nærliggende at foreslå, at Danmarks farmaceutiske industri måske kunne bruge noget af den vind i sejlene, der hersker inden for 3D-printning, samtidig med at den bruger nogle af de innovative muligheder, 3D-printning skaber for at optimere indre strukturer af lægemiddelformer, som kun kan skabes i en 3D-printningsproces.

LÆS OGSÅ: 3D-billeder af cellegift giver håb om ny antibiotika

3D-printet medicin er billigere

I mange år har masseproduktion været den parameter, man har drevet forretning efter.

Konkurrencen handlede om, hvem der kunne fremstille et givet produkt billigst. For at komme ned i pris har det været nødvendigt at producere produktet i så højt et volumen som muligt.

Denne fremgangsmåde er allerede nu udfordret af 3D-print-industrien, der kan producere specialdesignende produkter til flyfabrikanter såsom Airbus og Boeing billigere, hurtigere og bedre end det, andre konventionelle produktionsformer er i stand til.

Derudover giver 3D-printning mulighed for at designe dele, der er langt mere komplekse, end det er muligt at konstruere med andre teknikker.

Ved at vælge en passende kombination af materialer, mekaniske design- og procesparametre kan man fabrikere emner, der har de nødvendige mekaniske egenskaber og andre ønskede funktioner.

Kan skræddersy medicin

Med 3D-printning er det muligt at skræddersy lægemiddelproduktion til den enkelte patients behov, hvilket står i modsætning til de produkter, der lige nu er på markedet, hvor eksempelvis dosis er fastsat efter en gennemsnitlig patients behov.

Man kan relativt simpelt variere dosis ved at 3D-printe en ydre skal, hvori ens lægemiddel deponeres. Herved kan man også meget enkelt styre, hvor lang tid der går, før den 3D-printede lægemiddelform bliver opløst og afgiver lægemiddelstoffet. Denne tidsmæssige kontrol af afgivelsen kan gøres ved at variere tykkelsen af den ydre skal, som illustrationen herunder viser.

Fordele ved 3D-printning

En anden fordel ved 3D-printning er, at tilføjelse af yderligere kompleksitet til lægemiddelformen kan gøres computationelt, altså ved hjælp af beregninger, uden at det har indvirkning på selve fremstillingsprocessen.

Man kunne for eksempel forestille sig en situation, hvor to lægemidler skal gives i kombination, og hvor det samtidig er vigtigt, at det ene lægemiddel enten skal komme ud før det andet, eller de to lægemidler måske interagerer uhensigtsmæssigt med hinanden.

I det tilfælde vil man kunne fremstille en kompartmentaliseret lægemiddelform med de to lægemiddelstoffer placeret i hvert sit kammer, som vist på illustrationen herunder. Herved vil stoffet, der er placeret i det yderste kammer frigives før stoffet i det inderste kammer.

LÆS OGSÅ: 3D-printet hjertechip kan afløse forsøgsdyr

3D-printet medicin har mange fordele

Figur 2. Skematisk repræsentation af en kompartmentaliseret 3D-printet lægemiddelform. (Illustration: Johan Bøtker, Johanna Aho og Jukka Rantanen)

Skematisk repræsentation af en kompartmentaliseret 3D-printet lægemiddelform. (Illustration: Johan Bøtker, Johanna Aho og Jukka Rantanen)

Denne mulighed for at skræddersy lægemiddelformen, så den passer til den enkelte patients behov, betyder, at man må beregne de mange forskellige designmuligheder for at sikre, at lægemiddelformen præsterer som ønsket.En sådan mulighed for at designe den indre struktur af en lægemiddelform eksisterer ikke ved konventionel produktion af eksempelvis tabletter, hvor pulver under et højt tryk komprimeres. 3D-printningen sker uafhængigt af doseringen af lægemidlet.

Man kan herved betegne det som en opdelt tilblivelsesproces, hvor 3D-printning og lægemiddelstof er i hvert deres adskilte produktionstrin.

Denne opdelte tilgang har mange fordele. Det betyder blandt andet, at lægemiddelstoffet kan skiftes ud, uden at det af den grund har indflydelse på selve produktionen.

Hvis man kigger på konventionel fremstilling af tabletter, er dette ikke tilfældet, da man ved skift af lægemiddelstof ofte ender med at påvirke tabletteringsegenskaber såsom pulverflydeevne og den mekaniske styrke af tabletterne. Derved bliver man nødt til at ændre på sammensætningen af hjælpestoffer, før man kan begynde at fremstille tabletterne.

Det kan hermed ses, at en opdelt produktionsform er bydende nødvendigt, hvis vi i fremtiden skal individualisere medicinen til patienterne. 3D-printning er den rette vej at gå.

LÆS OGSÅ: 3D-printer udskriver luftrør og redder tre børn

Danmark skal ind i kampen hurtigt

Det bør være et mål at identificere de produktionsformer, der kan anvendes til en egentlig produktion af medicin, hvor dosis kan tilpasses til den enkelte patient.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Den farmaceutiske industri i Danmark er stadig førende inden for mange områder, og hvis vi skal blive ved med at være førende, skal vi være på forkant med nye mulige produktionsformer. På den måde minimeres risikoen for at blive udkonkurreret.

Danmark har dog forpasset chancen for at komme først med et 3D-printet lægemiddel. Det 3D-printede epilepsimiddel Spritam kom nemlig allerede på markedet i USA i 2016.

Hvordan det vil gå Spritam, må tiden vise, men man bør nok være agtpågivende over for nye amerikanske firmaer, da nogle af dem historisk set har været i stand til, lige pludseligt, at tage store markedsandele inden for forskellige industrier i løbet af få år.

Det er Tesla Motors elbiler et godt eksempel på. De er inden for en 10-årig periode gået fra at være ikke-eksisterende til at være den toneangivende spiller på det globale elbilmarked.

Forskningsteamet på KU har modtaget midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til at udføre forskning indenfor 3D-printet medicin.

Kilder

  • ‘Rheology as a tool for evaluation of melt processability of innovative dosage forms.’ Int J Pharm. 2015. DOI: 10.1016/j.ijpharm.2015.02.009
  • ‘Analysis of 3D Prints by X-ray Computed Microtomography and Terahertz Pulsed Imaging’. Pharmaceutical Research, 2017. DOI: 10.1007/s11095-016-2083-1
  • Artikel om Spritam (Aprecia pharmaceuticals)
  • Johan Peter Bøtkers profil (KU)
  • Johanna Ahos profil (KU)
  • Jukka Rantanens profil (KU)
3D-printet medicin kan skræddersys til den enkelte patient was last modified: november 12th, 2017 by Jörn
15. november 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffMomentsNature

Meteorsværmen Tauriderne skruer op for stjerneskuddene

Aftenerne bliver nu tidligere mørke, og det er godt, da himmelen inden længe kan byde på op til fem stjerneskud i timen.

Efteråret og vinteren er sæson for stjerneskud. Således er der hele to meteorsværme, der har maksimum i november. Meteorsværmen Tauriderne begyndte sin aktive periode i oktober, men der er øget chance for stjerneskud i nætterne omkring 12. november.

Tauriderne udspringer fra stjernebilledet Tyren, men kan ses på hele himlen, og sværmen har maksimum natten til 12. november, hvor man kan se op til 5 stjerneskud i timen under optimale betingelser.

Det er rester af kometen Encke, som vi ser på himlen. Tauriderne bevæger sig som regel langsomt over himlen, og der kan forekomme store stjerneskud – såkaldte ildkugler.

 

Efter Tauriderne topper Leoniderne

Den anden meteorsværm, der er aktiv i november er Leoniderne, der udspringer fra stjernebilledet Løven, men også kan ses på hele himlen.

Leoniderne giver flest stjerneskud omkring natten mellem 17. og 18. november, hvor der er maksimum. Her kan man se op til 15 stjerneskud i timen.

Både Tauriderne og Leoniderne er mindre spektakulære end for eksempel Perseiderne, som vi havde i august.

Til gengæld kan Leoniderne være meget lysstærke, og særligt under Leoniderne er Månen på vores side. Den er nemlig ny 18. november, hvilket betyder, at den befinder sig mellem Jorden og Solen og derfor ikke kan ses fra Jorden.

Tips til at se Tauriderne
  • Hav realistiske forventninger. Der er ikke som sådan et skarpt maksimum for Tauriderne. Det er muligt, at der kun kan forekomme fem stjerneskud i timen.
  • Hold udkig efter ildkugler. Tauriderne er kendt for at have en stor andel af ildkugler.
  • Hold udkig i timerne omkring midnat. På det tidspunkt står stjernebilledet Tyren længst over horisonten.
  • Meteorerne kan ses på hele himlen og ikke kun i nærheden af stjernebilledet Tyren.
  • Find et mørkt sted at observere fra. Det kan også betale sig at klæde sig varmt på.
  • Læg dig ned. På den måde kan du se et større udsnit af himlen.
  • Vent på godt vejr. Hvis det skulle ske at være overskyet, så udskyd dine observationer til natten efter. Maksimum er ikke skarpt afgrænset, så der er mulighed for at se stjerneskud og ildkugler det næste stykke tid.

Sådan genkender du Løven og Tyren

Hvis du ser et stjerneskud i november og gerne vil vide, hvilken meteorsværm det stammer fra, så skal du blot ‘følge’ meteorens bane tilbage og se efter, om meteoren udspringer fra stjernebilledet Tyren eller stjernebilledet Løven.

  • Løven er lettest at finde ved først at lede efter Karlsvognen. Stjernebilledet Løven finder man nemlig nedenunder.
  • Tyren findes nemmest ved at lokalisere de tre klare stjerner i Orions bælte. Skråt oppe til højre for bæltet ses den klare stjerne Aldebaran, der også kaldes tyrens røde øje. Tyren står op i nordøstlig retning og bevæger sig sydover i løbet af natten.

Se Saturn, Venus, Mars og Jupiter på himlen

Men der sker også andre ting på nattehimmelen i november.

Hvis du er heldig og har frit udsyn til den sydvestlige horisont, kan du få et glimt af Saturn lige efter solnedgang. Den forsvinder dog hurtigt bag horisonten.

På samme måde kan du også være heldig at få et glimt af planeterne Venus og Mars lige inden solopgang. De står tæt på den østlige horisont.

Venus skinner klart og er langt det tydeligste objekt på den del af himlen. Mars er svagere og har en rødlig farve.

Sidst på måneden dukker Jupiter op i samme område, og Mars vil stå højere og højere på himlen.

Venus og Jupiter mødes på himlen 13. november i det, som man kalder en konjunktion – dvs., når de ses i samme retning fra Jorden. Det kan være et ret flot syn.

Det kan altså betale sig at rette blikket op, hvis der er skyfrit en nat midt på måneden.

Kilde: Tycho Brahe Planetariet .

Meteorsværmen Tauriderne skruer op for stjerneskuddene was last modified: november 12th, 2017 by Jörn
13. november 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffMomentsStories

Nedtælling til fredag: Cassini nærmer sig den store finale

Mange vil savne Cassini

Alt dette er et udtryk for, at NASA gennem deres meget velskrevne hjemmesider for rumsonderne har gjort det muligt for alle at følge de store rumsonder på deres opdagelsesrejser ud i solsystemet.

Sandsynligvis er en stor rumsonde som Cassini blevet fulgt lige så intenst som astronauternes besøg på rumstationen ISS, der trods alt ikke gør andet end at flyve rundt om Jorden.

Det er nok ikke helt forkert at sige, at mange mennesker kommer til at savne følelsen af at være med på en opdagelsesrejse med de daglige billeder og nyheder fra Saturn og dens mange måner, når Cassini brænder op i Saturns atmosfære på fredag.

Du kan læse mere om finalen i artiklen Cassini nærmer sig fatal afslutning.

Cassini har udforsket Saturn måner

Da Cassini i april ændrede sin bane som en forberedelse til ’den store finale’, begyndte et helt nyt forskningsprogram, koncentreret om selve Saturn og det enorme ringsystem, som omgiver planeten.

Cassini har kredset om Saturn siden 2004, så man skulle tro, at der har været masser af tid til at studere Saturn.

Naturligvis er der taget billeder både af skyerne og ringene, men det er mest sket fra ret stor afstand.

For en stor del af tiden er gået med at udforske Saturns måner – ikke mindst den lille ismåne, Enceladus, der slynger enorme gejsere, som måske stammer fra et underjordisk hav, ud i rummet.

Men især er der brugt rigtig meget tid på at udforske Titan med sine have af flydende metan. Hele 127 gange er Cassini fløjet tæt forbi Titan for med radar og andre instrumenter finde ud af, hvad der gemmer sig under det orange lag af smog, der omgiver den store måne.

Det har været ulejligheden værd, for der blev rig lejlighed til at studere de store metanhave, og det blev endda opdaget, at nogle områder nær kysten ændrede udseende over en periode.

Cassini er blevet holdt på afstand af Saturn

Nu befinder Titan sig hele 1,2 millioner kilometer fra selve Saturn, og der er andre måner, som er endnu længere væk.

Men der er også en anden grund til at man har holdt Cassini lidt på afstand af Saturn:

Man har simpelthen været bange for, at rumsonden ville blive ødelagt ved sammenstød med en af de utallige ispartikler i ringene.

Cassini rumsonde finale 20 år Saturn

Cassinis udsigt over Saturns horisont med ringene i baggrunden. Farverne er kunstige. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Der er et gab på nogle tusinde kilometer mellem de øverste skylag på Saturn og den inderste ring – men det gab blev i lang tid anset for at være farligt på grund af risikoen for sammenstød med små partikler.

Baneændringen i april førte netop Cassini ind i en bane, der bringer den gennem dette smalle gab – og til forskernes store overraskelse har det vist sig, at der ikke er nær så mange små partikler i gabet som antaget.

Man kan kun sige: ’Bedre sent end aldrig’, men havde man vidst, at det ikke er så farligt at flyve gennem gabet, havde Cassini måske for længe siden set nærmere på selve Saturn.

LÆS OGSÅ: Cassini kaster lys over Saturns Ringe

Farvelkysset og de sidste dage

Siden april er Cassini 22 gange fløjet hen over Saturns skydække i en afstand af kun få tusinde kilometer.

Sidste gang det skete, var lørdag 9. september, hvor Cassini kom ned i en afstand på kun 1.700 kilometer over skytoppene.

Herefter fløj rumsonden bort fra Saturn i en meget aflang bane, som mandag 11. september fører sonden forbi Titan i en afstand af 119.000 kilometer.

Det er naturligvis nøje planlagt, for tyngdekraften fra Titan har denne gang ændret banen for Cassini så meget, at sonden nu kommer ind i Saturns atmosfære.

Denne manøvre har fået navnet ’The goodbye kiss’ i kontrolcentret.

Det var også nødvendigt at bruge Titans tyngdekraft til at ændre banen, for af de oprindelige 3.132 kilo hydrazin til styreraketterne er der nu under 40 kilo tilbage.

LÆS OGSÅ: Cassini fanger flotte billeder af Saturnmåner
Cassini rumsonde finale 20 år Saturn dykke mellem ringe

Cassini flyver gennem gabet mellem inderste ring og Saturn. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Cassini måler stoffer i atmosfæren

Alt lakker herefter mod enden, men selv i de sidste dage har Cassini travlt med at observere.

Med meget stor omhu har de sidste baner været lagt så tæt på Saturn, at Cassini er fløjet gennem de øverste og meget tynde lag af atmosfære, som findes over skydækket.

Det har givet mulighed for helt direkte at måle, hvilke stoffer der findes i atmosfæren. Det meste vil være brint og Helium, men man regner også med at finde andre molekyler.

Det har været noget af en balance at gennemføre disse målinger.

Cassini skal ned i selve atmosfæren for at gennemføre målingerne, men ikke så langt ned, at luftmodstanden bliver for stor til, at de små styreraketter kan holde sonden på ret kurs.

Men atmosfærens sammensætning er ikke de eneste nye forskningsområder. Der er to andre, som virkelig kræver, at rumsonden kommer meget tæt på både Saturn og ringene, nemlig spørgsmålene om døgnets længde og ringenes alder.

Ikke let at måle døgnets længde på Saturn

Der er mange mysterier forbundet med Saturn, men et af de mere uventede er, hvor langt døgnet er.

Selv i dag ved vi kun, at døgnet på Saturn er et sted mellem 10,6 og 10,8 timer langt – på Jorden kender vi jo døgnets længde inden for brøkdele af sekunder.

Man skulle ellers tro, det var let nok at måle: Find en skyformation og mål, hvor lang tid det varer, før man igen ser skyen pege i samme retning.

Men så let er det bare ikke, for det stormer konstant på Saturn, og det betyder at skyerne farer afsted højt oppe i atmosfæren med en fart på mange hundrede kilometer i timen. Det, man ønsker at vide, er, hvor hurtigt selve planeten roterer, og det er en næsten umulig opgave, når der ikke er nogen fast overflade at observere.

Cassini rumsonde finale 20 år Saturn

Her ses skyer på Saturn (farven stemmer ikke overens med virkeligheden). Skyerne ligner strøg fra en kæmpe kosmisk pensel, grundet den måde væsker interagerer i Saturns atmosfære. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Magnetfeltet har vist vejen på Jupiter

Men der er en udvej, nemlig at holde øje med magnetfeltet.

Efter vor nuværende opfattelse dannes magnetfeltet dybt nede i planeten, måske helt inde ved den inderste kerne. Magnetfeltet følger planetens rotation, og så er det jo bare at følge, hvor hurtigt magnetfeltet varierer.

Man har med stort held har anvendt denne metode til at bestemme døgnets længde på Jupiter. Her er de magnetiske poler forskudt godt 10o i forhold til de geografiske poler. Det betyder, at magnetfeltet kommer til at hælde i forhold til rotationsaksen.

Resultatet er, at magnetfeltets retning ændrer sig i løbet af et døgn, og kan man følge den ændring, så har man døgnets længde.

På Jupiter er der lige så mange skyer og lige så meget stormvejr som på Saturn, men der er ingen tvivl om, at Jupiters døgn er på 9 timer 55 minutter 30 sekunder.

Sværere at bruge magnetfeltet på Saturn

Men Saturn vil ikke lege helt med, for de magnetiske poler og de geografiske poler på Saturn falder sammen, så de svingninger, som et ’skævt’ magnetfelt ville give, findes næsten ikke her.

Der er nogle periodiske ændringer med en periode på 10 timer 47 minutter, men problemet er, at den præcise værdi afhænger af, om man observerer feltet nord eller syd for ækvator, men også af årstiden, man observerer på.

Trods disse problemer er magnetfeltet stadig den bedste måde, vi har, til at bestemme døgnets længde på Saturn.

Derfor har Cassini, hver eneste gang den har været tæt på Saturn, observeret magnetfeltet.

De 22 meget tætte passager siden april i en afstand på kun et par tusinde kilometer fra selve planeten har givet de hidtil mest nøjagtige målinger af magnetfeltet tæt på Saturn.

Men der skal en del analyse til, før vi ved om disse målinger vil give en præcis værdi for døgnets længde.

Cassini rumsonde finale 20 år Saturn nordpol

Saturns nordpol fanget af Cassini 26. april 2017. (NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Hvad er der i Saturns indre?

Det er nu ikke bare magnetfeltet om Saturn, der kan drille.

Rumsonden Juno, der for tiden kredser om Jupiter, har vist, at det måske ikke er så let at fortolke målingerne af magnetfeltet. Jupiter er ligesom Saturn en stor gasplanet, opbygget af brint og Helium, og også på Jupiter har man antaget eksistensen af en veldefineret kerne.

Nu ser det ud til, at vi ikke skal føle os helt så sikre. For Junos meget præcise målinger af Jupiters tyngdefelt har nemlig vist, at Jupiter ikke som forventet har en veldefineret kerne, men en meget diffus, stor kerne, halvt så stor som planeten selv.

Samtidig ser det ud til, at magnetfeltet dannes tættere ved overfladen end hidtil antaget.

I det hele taget ser strukturen af Jupiters indre ud til at afvige en del fra de gængse teorier.

På grund af de mange ligheder mellem Jupiter og Saturn kan vi derfor heller ikke være sikre på, at vores teorier om Saturns indre, hvor magnetfeltet dannes, er helt korrekte.

Så det bliver ganske spændende at se, om Cassinis målinger i virkeligheden kan løse problemet om døgnets længde på Saturn.

Saturns hvide ringe er et mysterium

Mens vi er ved mysterierne, så er der et andet problem, der har givet forskerne noget at tænke over.

Det er noget så banalt som farven på Saturns ringe. De er simpelthen alt for hvide, omtrent som nyfalden sne.

Nu består ringene ganske vist af små ispartikler, men selv ude i rummet er de ikke så lette at holde rene.

Allerede for flere år siden viste Cassinis målinger, at der er støv nok omkring Saturn til, at ispartiklerne vil miste deres hvide farve ret hurtigt (vi taler dog om mange millioner år), fordi de efterhånden bliver dækket af mørkt, kosmisk støv.

Det skal ses ud fra at Saturn er dannet for 4.600 millioner år siden.

Der er da også farveforskelle mellem de forskellige dele af ringene, og det tages netop som et udtryk for forskellige grader af forurening af ispartiklerne.

For at bestemme ringenes alder er det afgørende også at skønne over deres masse. Massive ringe med mange partikler vil være længere tid om at blive dækket med kosmisk støv end tynde ringe med få partikler.

Cassini rumsonde finale 20 år Saturn

Farvebillederne her har den højeste opløsning, der nogensinde er taget af Saturn ringe. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Er Saturns ringe unge eller gamle?

Der er en løbende debat om, hvorvidt ringene er næsten lige så gamle som Saturn selv, eller om de er opstået meget senere, for måske bare 100 millioner år siden, da der gik dinosaurer rundt på Jorden.

Teorien for ringenes dannelse giver ikke noget svar, for ringene er sandsynligvis opstået ved, at en mindre ismåne er kommet for tæt på Saturn og derefter brudt i stykker på grund af tidevandskræfterne fra Saturn – astronomerne vil sige, at Månen er kommet inden for den såkaldte Roche-grænse.

Dette kan være sket på næsten ethvert tidspunkt i Saturns historie.

Saturns B-ring har måske løsningen

Der er her måske én enkelt afgørende måling, som kan fortælle, om ringene er gamle eller unge.

Det er den såkaldte B-ring, som er den mest hvide og også mest uigennemsigtige af de mange ringe.

Det er hidtil taget som et tegn på, at B-ringen indeholder mere stof end de andre ringe, og at det derfor vil tage længere tid at dække den med støv.

Nogle målinger antyder dog, at det ikke er tilfældet, og at B-ringen faktisk ikke er så massiv som antaget.

Hvis det er rigtigt, må ringen på grund af sin meget ringe grad af forurening være ung og dermed understøtte teorien om, at hele ringsystemet er ungt.

Cassinis måleresultater vil forhåbentlig give svar

Nu har det netop været en opgave for Cassini præcist at måle massen af ringene i de sidste baner.

Tidligere har Cassini jo mest bevæget sig i baner uden for ringsystemet og har derfor været udsat for tyngdekraften både fra Saturn og ringene.

Når den har bevæget sig helt inden for ringene, mærker den jo alene tyngdekraften fra Saturn.

Hvis man så sammenholder de to sæt måleresultater uden for og inden for ringene, kan man ret præcist vurdere ringenes masse.

Hvis målingerne viser, at ringene, og især B ringen, har en lav masse, vil det blive taget som et klart tegn på, at ringsystemet, astronomisk set, er meget ungt.

Vender vi tilbage til Saturn?

Det vil jo være oplagt at vende tilbage til Saturn med alle de uløste problemer, der står tilbage.

Men det vil tage sin tid, for der er ikke planlagt nye Saturn-sonder, selv om der er en del forslag.

Realistisk må vi sige, at det normalt tager 3-5 år at bygge en rumsonde, fra det øjeblik projektet vedtages, og til den er klar til opsendelse.

Rejsetiden ud til Saturn vil være omkring 7 år, så selv om der blev vedtaget et projekt nu, vil næste sonde nok ikke kunne komme til Saturn før omkring 2030.

LÆS OGSÅ: Slutspil for Cassini: Rumsonde skal strejfe Saturns ringe
Cassini rumsonde finale 20 år Saturn enceladus

Cassini flyver gennem gejserne fra Enceladus i oktober 2015. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Saturns måner bliver målet igen

Nu vil det næppe blive selve Saturn, der er hovedmålet, men derimod de to måner Enceladus og Titan, der som nævnt har vakt vores opmærksomhed under hele Cassinis flyvning.

Især Enceladus er interessant, fordi der her er en mulighed for at lede efter liv uden de helt store tekniske problemer.

Den kun 500 kilometer store ismåne er jo så venlig at slynge enorme gejsere ud i rummet fra et hav, som er godt skjult under isen. Og netop gejserne gør det overflødigt at skulle bore sig gennem et tykt islag for at komme ned til havet – i stedet kommer havet jo op til os.

Cassini er flere gange fløjet gennem gejserne, dog uden at have de helt rigtige instrumenter til at lede efter liv.

Nu er der foreslået en sonde med navnet Enceladus Life Finder, der med de rigtige instrumenter vil kunne undersøge, om der sammen med gejserne er slynget et eller andet biologisk med ud i rummet – nok et af de forslag, der har en høj sandsynlighed for at blive gennemført, simpelthen fordi det både teknisk og økonomisk er til at overkomme.

LÆS OGSÅ: Titan – Saturns største måne i fokus

NASA og ESA vil samarbejde

Et meget mere ambitiøst forslag er Titan Saturn System Mission, der skal være et samarbejde mellem NASA og Den Europæiske Rumorganisation, ESA.

En iondrevet rumsonde sendes af sted for først at flyve gennem gejserne på Enceladus og derefter gå i bane om Titan.

Herfra skal to europæiske sonder sendes ned: En varmluftballon og en ’lake lander’, der skal lande på en af de mange metansøer.

Der er mange andre forslag, men de holder sig, ligesom Cassini, på pæn afstand af selve Saturn.

Cassini rumsonde finale 20 år Saturn Titan måne

En tegners opfattelse af metansøerne på Titan. (Illustration: NASA/Jet Propulsion Laboratory-Caltech)

Gasplaneter er svære at undersøge

Det er nu heller ikke så let at udforske en gasplanet som Saturn.

Det, vi kan se, er skyerne og stormene og så undre os over fænomener som den sekskantede storm ved Saturns nordpol. Men forklaringerne på, hvad der sker i Saturns atmosfære skal sandsynligvis søges dybt nede, hvor trykket måles i tusinder af atmosfærer, og hvor ingen sonde kan nå ned.

Rumsonden Juno, der kredser om Jupiter, er den første rumsonde, som er specialbygget til undersøge det indre af en gasplanet.

Det sker ved meget præcise målinger af tyngdefeltet, magnetfeltet samt ved anvendelse af mikrobølger der kan trænge gennem de øverste skylag på Jupiter.

Ud fra disse målinger kan man så opbygge matematiske modeller, der beskriver Jupiters indre.

LÆS OGSÅ: Rumsonder: Få overblik over Junos fætre og kusiner

Der er steder i rummet, vi ikke kan udforske

I princippet kan Saturns indre udforskes på samme måde, men det er meget vanskeligt på denne måde at få opbygget et helt præcist billede af planetens opbygning.

Derfor vil de store gasplaneter Jupiter og Saturn nok være Terra Incognita, altså ukendt område, i meget lang tid frem.

Vi kommer til at vænne os til, at der er steder i solsystemet, som vi simpelthen ikke kan besøge og udforske i detaljer.

Men heldigvis har Cassini vist, at der er nok af spændende steder, vi har mulighed for at besøge, og som kan holde videnskaben godt beskæftiget mange år ind i fremtiden.

 

 

Kidle: Videnskab.dk

 

Nedtælling til fredag: Cassini nærmer sig den store finale was last modified: september 15th, 2017 by Jörn
15. september 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffLifestyleTips

Mini Countryman S E – en pokkers god hybrid

Hybridbil

Alle bilfabrikanter med respekt for sig selv, har efterhånden en eller anden form for hybridbil i deres flåde. Nogle vælger hybridfunktionen, hvor bilen ikke skal lades op via el-nettet, mens andre vælger Plug-In modellen, hvor du lader bilen fra et ladestik samtidig med at den også lader op ved hjælp fra forbrændingsmotoren. Sidstnævnte er helgt klart min favorit.

Minis hybrid hedder S E, hvor E’et står for Electric. Bilen har en 3-cylindret benzinmotor med 136 hk og en elmotor med 88 hk. Det giver en samlet ydelse på 224 hk og et rigtig sjovt drejningsmoment på hele 385 Nm stort set fra stilstand. Motorerne er koblet sammen med en 6-trins automatgearkasse, der på fornemste vis leverer imponerende skifte. Mini Coopers S E har også firehjulstræk, hvilket er med til at sende den friske bil forbi de første 100 km/t på blot 6,8 sekunder. Ganske imponerende for en bil med en køreklar vægt på 2.270 kg.

Brændstofforbrug

Med et kombineret brændstofforbrug på 43,5 km/l og et CO2-emissionstal på blot 52 g/km, er bilen så absolut blandt de imponerende hybrider. Teknikken bag er delvist lånt fra moderkoncernen BMW, hvor bl.a. 225 xe Plug-in-Hybrid byder på tilsvarende teknik. Og jeg kan lige så godt sige det med det samme – det virker! Mini Cooper S E er helt klart en af de absolut mest velkørende Plug-in-Hybrid biler på markedet. Og da kvaliteten i Mini er kommet op på et rigtig imponerende niveau efter seneste face lift, så taler rigtig meget for at vælge den frem for tilsvarende konkurrerende modeller. Samtidig er Countryman blevet en ganske stor bil, hvor der er god plads alle steder.

Basisprisen på 495.000,- er heller ikke skræmmende!! i Danmark – den er faktisk okay i Danmark 🙂 . Men, der hvor det stikker lidt af, det er der, hvor du får listen over ekstraudstyr stukket i hånden. Testbil havde udstyr for godt 170.000,-, hvilket får bilen op i en helt anden prisklasse. Det er synd, da meget af det ekstraudstyr i mine øjne burde følge bilen. Af ekstraudstyr vil jeg gerne fremhæve navigationsmodulet/mediesystemet – det fungerer. Og det er vel egentlig også konklusionen på Mini Cooper S E – det fungerer bare! Undtagen prisen. Velkommen til Danmarks CO2 politik. Bilen med ekstraudstyr burde ikke koste mere ca. 300.000 kr.

Specifikationer

R3/12v
–
224
4.000-4.400
385
0
Firehjulstræk
6A
198
6,8
52
495.400
Kilde: Biltorvet
Mini Countryman S E – en pokkers god hybrid was last modified: august 7th, 2019 by Jörn
13. september 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
BeautyCoffeeCoolstuffFashion

Meget smukke og eksklusive smykker.

Meget smukt og eksklusivt Rhinestone armbånd.

Armbåndet er 7,8cm langt og fås i sølv eller guld.

 

FIGARO ARMBÅND I STERLING SØLV

Figaro, feminint armbånd i sølv, lukkes med karabinlås. Et klassiskt fint armbånd.

Længde 20.5 cm.

 

 

Læs mere her:

Meget smukke og eksklusive smykker. was last modified: august 17th, 2017 by Jörn
8. september 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution
  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (54)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top