Kategori

Culture

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

Hører du til dem, der griner højt af vittigheder om tunge emner som død, sygdom, handicap og krig?

Så er du muligvis mere intelligent end resten af befolkningen. Et nyt studiepubliceret i tidsskriftet Cognitive Processing peger på, at der er en sammenhæng mellem høj intelligens og påskønnelse af syge jokes.

Og ikke nok med det, forskerne fandt også ud af, at de, der grinte mest af sort humor, også var mindre aggressive og sure.

»Disse resultater støtter opfattelsen af, at bearbejdning af vittigheder afhænger af kognitive og følelsesmæssige aspekter, og viser, at dette også gør sig gældende for bearbejdning af sort humor,« konkluderer forskerne fra Medical University of Vienna i Østrig ifølge sciencealert.com.

De tilføjer, at bearbejdning af sort humor er en kompleks opgave i forhold til informationsbearbejdning – altså hjernens evne til at lagre information fra omgivelserne. Det kræver derfor et klart, positivt sind at forstå og påskønne disse mørke jokes.

156 personer med en gennemsnitsalder på 33 år blev bedt om at vurdere, hvor meget de nød 12 tegneserier med sort humor.

En tegneserie viser eksempelvis et lighus, hvor en læge løfter et hvidt klæde væk fra et lig, så en kvinde kan identificere liget. Hun siger så:

»Ja ja, det er min mand. Men hvilket vaskepulver bruger du for at få det stof så hvidt?«

Deltagerne blev også IQ-testet og spurgt ind til deres humør, temperament og uddannelsesmæssige baggrund.

Forskerne fandt frem til, at de, der var vildest med sort humor, scorede højest i IQ-test, var bedre uddannede, mindre aggressive og i bedre humør.

Kilde:

sciencealert.com.

Foto:

crafty.diply.com

28. marts 2021 0 kommentarer

Culture Stories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

Dansk humor sammenlignes ofte med den latinamerikanske ditto, da vi ynder at drille, pille hinanden ned og udfordre den politiske korrekthed

I sin nytårstale i 1984 beskriver Dronningen, hvordan danskerne møder gæstearbejdere med »vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger«.

De fleste af os forstår nok intuitivt, hvad Dronningen dengang henviste til, men alligevel er dansk humor en svær størrelse at sætte ord på. For dansk humor kan være mange ting, afhængigt af hvem man spørger, og hvor man kommer fra.

Nogle vil måske nævne Molbovittigheder eller Århusianerhistorier som typisk dansk. Andre vil sikkert pege på vores brug af ironi og sarkasme.

Hvorfor er det mon disse former for humor, der så ofte bliver fremhævet som danske? Hvordan kommer de til udtryk? Og er vores humor i virkeligheden så dansk, som vi går og tror?

(Selv)ironi på dansk

Den danske ironi kommer gerne til udtryk i form af tvetydigheder, selvmodsigelser og indirekte vittigheder, enten rettet mod os selv eller andre. Et par typiske eksempler kunne være, når nogen udbryder: »Skønt vejr, hva?« på en dag, hvor det øsregner. Eller der bliver råbt: »Godt gået!,« når nogen dummer sig på den ene eller anden vis.

Ironi kan i begge eksempler forstås som en sproglig figur, hvor der udtrykkes det modsatte af, hvad der egentlig menes, og at dette netop er intentionen. Brugen af ironi i dagligdagssprog kan, sagt på en anden måde, altså forstås som et retorisk virkemiddel, hvor den indirekte facon ofte er med til at understrege og forstærke vores faktiske holdning.

Når ironien er rettet mod os selv, er det ofte for at signalere, at vi hverken er perfekte eller tager os selv alt for højtideligt. Eksempelvis hvis underviseren i en læringssituation ikke er i stand til at udføre det, de studerende forventes at kunne, og derfor bemærker om sig selv: »Ja, det er jeg jo rigtig god til.« Her er brugen af selvironi også med til at afhjælpe den (potentielt) pinlige situation.

At udvise selvironi kan også være et tegn på overskud. Det kan man finde et eksempel på i Helle Thorning-Schmidts kongrestale fra 2012: »Venstre taler meget om skat – og nej, det er vist ikke kun mine skatteforhold, de taler om.« Selvironien virker afvæbnende og giver os indtrykket af en statsminister, der nok har været igennem en trættende skattesag, men alligevel har overskud til at omtale den med humor.

Sarkasme og dumsmarte bemærkninger

Er ironien mere bidende, bliver den til sarkasme – og hvad Dronningen beskrev som ‘dumsmarte bemærkninger’. Bemærkninger såsom: »Kør selv!«, hvis nogen støder ind i, vælter eller taber noget på gulvet.

Jeg husker også særligt fra min barndom bemærkningen: »Hvordan synes du selv, det går?« – en passiv-aggressiv reaktion på, at jeg havde spildt mælk i fjernbetjeningen. Og hvad alverden skal man svare på det? Hø hø, ups, tja, knapt så godt…

Om disse typer spydige bemærkninger kan vi derfor observere mindst to ting: Dels at vi opnår en vis fornøjelse ved at gøre andre opmærksomme på deres dumheder, og dels at disse bemærkninger er meget svære at svare igen på.

Sidstnævnte observation åbner op for et strategisk (kynisk) aspekt, nemlig at der kan være fordele ved at bruge denne slags bemærkninger, hvis det betyder, at ens modstander bliver gjort til grin og ikke kan gøre noget ved det.

Et glimt i øjet – eller et par på hovedet

Dansk humor sammenlignes ofte med den latinamerikanske ditto, da vi ynder at drille, pille hinanden ned og udfordre den politiske korrekthed. Den ironisk-sarkastiske tone og det satiriske bid kan selvsagt give anledning til misforståelser og fornærmede miner, enten hos de uindviede i vores humoristiske jargon, hos de sarte eller bare hos dem, der ikke er i humør til det.

Hvad nogen vil kalde ‘kærligt dril’ og henvise til deres glimt i øjet, vil andre opfatte som direkte fornærmelser eller mobning. Det danske lune kan være en risikabel affære.

Modsat latinos er danskere er kendt for at være et reserveret folkefærd, hvilket kan forklare vores indirekte måde at kommunikere på og form for humor. Vores hyppige brug af selvironi hænger godt sammen med den herskende jantelov, da dét at gøre grin med sig selv er en måde at signalere, at ‘jeg er ikke bedre end dig’.

At ironi, selvironi og sarkasme er blandt de mest fremtrædende former for humor, vi benytter i dansk sammenhæng, kan også skyldes, at vi generelt set ikke tager os selv, herunder samfundets autoriteter, særligt højtideligt. En observation tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i øvrigt også gør i sin nytårstale fra 2006 i kølvandet på Muhammedkrisen:

»Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne.«

Er dansk humor ‘kun’ dansk?

Jeg har allerede været inde på ligheder mellem dansk og latinamerikansk humor, men det er i sammenhængen også nærliggende at inddrage britisk humor til sammenligning. Briterne benytter sig nemlig også flittigt af ironi og underdrivelser. Britisk humor er desuden kendt for at være en tør humor, såkaldt ‘deadpan humour’, det vil sige underspillet, lakonisk og sarkastisk.

Den britiske komiker Rowan Atkinson er en mester udi tør humor, eksempelvis i rollen som ‘Den sorte snog’ (Black Adder). Næsten hver eneste af Atkinsons replikker i tv-seriens senere sæsoner er gennemsyret af tyk sarkasme – eksempelvis overfor sin lidet intelligente hjælper:

»Percy, in the end, you are about as much use to me as a hole in the head – an affliction with which you must be familiar, never having had a brain.«

Sammenligner vi dansk humor med vores naboer i Sverige, ser vi omvendt nogle forskelle. Svensk humor er generelt mere politisk korrekt end den danske og tager i højere grad hensyn til forskellige samfundsgrupper og -lag. I hvert fald hvis man skal tro en større undersøgelse fra 2013 af skandinavers holdninger til reklamer, herunder (brugen af) humor i reklamer (Politiken 2013).

Danskere er generelt mere afslappede og nyder grovkornet humor og prutte-jokes (derfor bliver vi stemplet som ‘platte’ i undersøgelsen), hvor svenskere er mere seriøse og sætter pris på en mere sofistikeret form for humor – i hvert fald i en reklamekontekst.

Man kunne uden tvivl pege på mange andre ligheder og forskelle, som ville føje flere nuancer til svaret på det vanskelige spørgsmål: hvad er dansk humor? Jeg vil for denne gang nøjes med at afslutte med Piet Heins vise ord, der er ganske relevante, når man beskæftiger sig med den type spørgsmål som stillet i dette indlæg:

»Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet det«.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Kilder

Dronningens nytårstale 1984
Statsministerens nytårstale 2006
Politiken 2013
Foto: Shutterstock

26. marts 2021 0 kommentarer

Culture

Humoristisk sans findes i to former

Der er er ingen sammenhæng mellem om folk oftest griner inkluderende med eller hånende ad andre, viser australsk forskning.

De fleste vil sikkert mene, at lattermilde mennesker har en god humoristisk sans.

Vi taler normalt om god eller dårlig humoristisk sans, som om der kun er én skala for humoristisk sans, som man enten kan ligge højt eller lavt på.

Men nu tyder en ny undersøgelse fra Australien faktisk på, at der er to ret forskellige former for humoristisk sans – og man kan udmærket ligge højt på den ene, men lavt på den anden!

For at komme frem til de to former for humoristisk sans må vi først se på en generel teori om, hvad der overhovedet kan få os mennesker til at grine – en evne, der tilsyneladende adskiller os lige så meget fra selv vores nærmeste fætter i dyreriget, chimpansen, som evnen til at tale.

En udbredt teori om latterens psykologiske funktion hos mennesket går ud på, at latteren har to funktioner: En indre og en ydre.

Angstreaktion udløser befriende latter

Latterens indre funktion ser i korthed ud til at være den at afreagere en lille angstreaktion, som opstår i de primitive dele af hjernen, men som man samtidig – med den mere fornuftige del af hjernen – godt kan se, at der ikke er nogen alvorlig grund til.

Den følelsesmæssige spænding, der er opstået ved den primitive angstreaktion, kan derfor ‘udløses’ eller afreageres med en ‘befriende latter’.

De fleste vittigheder består som regel enten af et overraskende absurd indhold eller noget ‘vovet’. De overraskende vittigheder (f. eks. talende dyr) giver først en lille konflikt i forstanden, fordi alle konflikter har tendens til at udløse en svag angstreaktion, men da vi med den klare forstand godt kan se, at der er tale om en uskyldig spøg, kan vi straks afreagere den konfliktskabte uro med en lettende latter.

De vovede vittigheder vækker også ofte en primitiv angst, fordi det drejer sig om ‘forbudte ting’, vi tidligere i livet har lært at frygte, men da vi erkender, at det er en god ven, som med venlige hensigter fortæller den vovede vittighed, kan vi også her afreagere den lille, primitive angstreaktion i latter.

To forskellige ydre funktioner

Den ydre funktion – og latteren må bestemt også have en ydre funktion, siden den er så højrøstet – menes at være af social art og handler om to helt forskellige, nærmest modsatte ting.

De to forskellige sociale funktioner modsvarer præcis den sondring, der fremgår af de to udtryk: At grine med nogen og at grine ad nogen.

Når vi griner med nogen, f. eks. når man fortæller en god vittighed til en flok venner, virker latteren styrkende på det indre sammenhold. Man mener, at denne positive funktion af latteren på et gruppesammenhold en gang i tidernes morgen havde stor betydning, når en gruppe mennesker blev udsat for en trussel – f.eks. at møde en gruppe fremmede artsfæller – som vakte en vis frygt.

Men hvis den fremmede og mindre gruppe netop var så meget mindre, at man med sin forstand kunne se, at der ikke var nogen alvorlig fare på færde, kunne man udløse eller neddæmpe den oprindelige angst med en latter, som styrkede sammenholdet i ens egen gruppe og visheden om, at man nok skulle kunne klare situationen sammen.

Men hermed har vi samtidig strejfet latterens anden ydre funktion: Den fremmede, lille gruppe, der vækker den store gruppes overlegne latter, vil føle, at de andre griner ad dem, fordi de er latterlige, altså ufarlige, mindreværdige.

Latterens anden ydre funktion – som kommer til udtryk, når vi griner ad nogen – er altså at nedgøre og bortjage disse fremmede, og som bekendt føles det særdeles ubehageligt, når nogen griner ad os, f.eks. hvis vi har båret os dumt ad eller sagt noget uheldigt.

Efter denne orientering kan vi nu komme tilbage til den nye australske undersøgelse, som i korthed viste, at der, svarende til de to ydre funktioner af latteren, forekommer to former for humoristisk sans, der varierer uafhængigt af hinanden, nemlig en sans for den latter, der knytter os positivt til andre, når vi ler med dem, og en anden sans for den latter, der virker hånende, nedgørende på andre, når man ler ad dem.

De australske forskere udarbejdede et omfattende spørgeskema (med adskillige eksempler på humor), der skulle måle hver af de 318 forsøgspersoners tilbøjelighed til at grine i to situationer: Positiv latter sammen med andre og negativ latter, når man griner hånligt ad andre, der er “latterlige”.

Ingen sammenhæng mellem positiv og negativ latter

Resultaterne viste at der ingen som helst forbindelse var mellem ‘evnen’ til positiv og til negativ latter. De, der havde en god, humoristisk sans vedrørende positiv latter, kunne have en høj eller en lav tendens til negativ humor, altså tendens til at grine ad andre.

På den baggrund mener de australske forskere, at man kan inddele alle mennesker i fire kategorier efter deres humoristiske sans:

De, der hverken har positiv eller negativ humor.

De, der har både positiv og negativ humor.

De, der har god positiv humor, altså er gode til at grine med andre, men ringe negativ humor, altså ingen særlig tilbøjelighed til at grine hånligt ad andre.

De, der har en høj grad af negativ humor, altså tendens til at grine nedgørende ad andre – men til gengæld ikke ret meget sans for positiv humor, altså glæden ved at grine med andre.

Positiv humor og høj selvtillid

De australske forskere havde også, ved hjælp af et yderligere spørgeskema, målt forskellige sider af de 318 forsøgspersoners personlighed, og det kan næppe undre, at den negative humor især var forbundet med en lav grad af venlighed overfor andre og en lav grad af samvittighedsfuldhed, samt en høj grad af nervøsitet og vredladenhed.

Den positive humor var til gengæld forbundet med en høj grad af udadvendthed (trang til selskabelighed og spændende oplevelser), og en høj grad af åbenhed, dvs. modtagelighed for nye ideer og indtryk – samt en høj grad af selvtillid.

Kilder

Individual differences in personal humor styles: Identification of prominent patterns and their associates.

24. marts 2021 0 kommentarer

Culture Stories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

Posten kom også frem for 300 år siden, men befolkningstilvæksten førte i sidste ende til et systemskifte, der trækker spor helt frem til i dag.

Vi tænker måske slet ikke over det længere, men der var en tid, hvor postbuddet måtte kende alle og enhver i en landsby for at kunne levere sine breve.

Uden husnumre og gadenavne var det en betydelig udfordring.

I slutningen af november 2020 skrev vi her på Videnskab.dk, om hvornår vejnavne blev indført i hele Danmark.

Helt tilbage i 1600-tallet har man fundet officielle skrifter fra Christian IV, der ønskede, at en vej skulle hedde ’Nyboder’.

Flere århundreder senere, omkring 1970, blev der sat navne på alle veje i landet, der ikke havde et navn i forvejen.

Artiklen har fået Videnskab.dks læser Olga til at skrive til Spørg Videnskaben for at spørge om, hvornår husnumrene opstod.

For at finde svaret har vi søgt hjælp hos Jørgen Mikkelsen, der er arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet med fokus på dansk og europæisk byhistorie før 1850.

Hans Holck viste vejen

Jørgen Mikkelsen forklarer, at den danske filantrop, journalist og forfatter Hans Holck havde en enorm indflydelse på, at husnumre kom til København.

I 1750 kom Hans Holck fra provinsen til hovedstaden.

I begyndelsen købte og solgte han ostindiske og kinesiske varer samt bærestole, der kunne transportere de fineste folk rundt i byen.

Senere fik han lov til at oprette et adressekontor, hvor han begyndte at sætte alle informationer om københavnske adresser i system.

»I 1760 udgav Hans Holck en adresseavis med praktiske oplysninger om forskellige butikker. Trin for trin gik han op ad stigen, og i 1769 udviklede han planer om at lave en adressebog for København,« fortæller Jørgen Mikkelsen.

I 1770 blev den første adressebog udgivet. Dengang boede der omkring 80.000 mennesker i København, og i bogen var omkring 1.100 embedsmænd og prestigefyldte personer nævnt med navn, adresse og matrikelnummer.

Der kom flere og flere personer med, og man havde grundlæggende dette system frem til 1859, hvor der kom en stor reform i København.

Den kommer vi tilbage til lidt senere.

Hvis man er mere interesseret i Hans Holcks historie henviser Jørgen Mikkelsen til bogen ’Hans Holck viste vejen’, skrevet af Holger Dyrbye og Jørgen Thomsen i 1995.

En del af Struensees reformer

Hvis Hans Holck var foregangsmand for et nyt adressesystem, var Johann Friedrich Struensee, Christian VII’s tyske livlæge, dygtig til at støtte op om det.

I 1771 udstedte kongen, på foranledning af Struensee, følgende befaling:

»Hver gård og hus her i staden skal være nummereret, thi det er kongens vilje, at ejerne skal lade stedets matrikelnummer med oliefarve male uden på bygningen på sådan et sted, hvor det kendelig kan være at se.«

Hans Holck var ikke sen til at reagere på befalingen, og i Adresseavisen udtrykte han sin begejstring den 15. maj 1771.

»Det er en fornøjelse at se, hvor borgerskabet her i staden kappes om at efterkomme Hans Majestæts Kongens vilje, med at sætte numre på deres huse og gårde, men det ville udmærke dem endnu mere, om de der ejer hjørnehuse, ville tillige sætte gadernes navne.«

Sidenhen faldt Struensee fra magten, og ildebrande og en stor mængde genopbygningsarbejde førte til en omlægning af matrikelsystemet. Loven gik i glemmebogen.

En stadskonduktør kommer til byen

Mindre end hundrede år senere kom der igen fokus på husnumrene.

Den 24. december 1624 udsendte Christian IV en “Forordning om Post-Budde”. Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet ni postruter, hvor den vigtigste var København-Hamburg.

I 1711 overgik postvæsenet til staten.

Lokalomdeling af post i København begyndte i 1806.

Det første frimærke i Danmark så dagens lys den 1.april 1851. Med frimærket kunne man indføre brevkasser.

I 1861 var lokalomdelingen af post udvidet til 17 byer, der havde flere end 6.000 indbyggere, og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer.

I 1967 blev postnumre indført.

Kilde: PostNord

I 1859 var København i kraftig vækst.

Byen udvidede sig, befolkningstilvæksten steg, og det blev sværere og sværere at finde rundt i byen.

Derfor blev det foreslået, at den blot 29-årige stadskonduktør Thorvald Krak skulle få til opgave at indføre fortløbende gadenumre.

»Det er det velkendte system med lige og ulige numre på hver sin side af vejen,« siger Jørgen Mikkelsen.

Ved et borgerrepræsentationsmøde i København i september samme år blev forslaget vedtaget.

Her blev det også besluttet, at Kongens Nytorv var udgangspunktet for alle husnumre. Det betyder, at gader derfra har lige numre på højre side, og nummereringen i alle gader, der udgår fra en hovedgade, begynder nærmest denne.

Disse regler gælder stadigvæk den dag i dag.

Det eneste sted i København, der bryder normen, er Nyboder.

Her er det gammel skik, at gadens ene side begynder med nummer 1 og tæller frem til det sidste hus. Bagefter fortsætter man optællingen på den modsatte side, og på denne måde ender første og sidste nummer over for hinanden.

Nyboder i København er den eneste del af vores hovedstad, der har et anderledes husnummersystem. (Foto: Shutterstock)

Thorvald Krak har sat sit præg på Danmark i mange år, og de fleste kender formentlig til adressebogen Kraks Vejviser.

I 1862 fik Thorvald Krak eneret på udgivelsen af ’Vejviser for Kjøbenhavn og Omegn’, der udkom hvert år frem til 2017, hvor denne årgang blev den sidste på tryk.

Paris var først

Selvom man i København var tidligt på den, har Thorvald Krak og Hans Holck uden tvivl kigget mod andre europæiske hovedstæder, da de fik inspiration til at indføre husnumre, mener Jørgen Mikkelsen.

»Det var i de store byer, at man havde brug for et overblik. De tidligste vejvisere var i høj grad fortegnelser over de vigtigste personer i byen, og hvor de boede«.

Helt tilbage i 1512 ved Pont Notre Dame i Paris blev 68 huse i området nummereret af administrative årsager.

I 1600-tallet blev idéen om en vejviser også gjort til virkelighed i London, der på daværende tidspunkt var Europas største by med cirka 500.000 indbyggere.

Dør nummer 30 i det 16. distrikt i Paris. I den franske hovedstad var man de første i Europa til at have husnumre i enkelte områder. (Foto: Shutterstock)

Post i 70’erne

Hvis vi spoler tiden helt frem til 1970’erne, kom den seneste store adresseændring til ved kommunalreformen i 1970. Bygnings- og Boligregistret blev oprettet, og de danske kommuner fik generelt et bredt overblik over vejnavne og gadenumre i hele landet.

Før denne tid havde postbuddet en helt anden rolle.

»Dengang var ikke ualmindeligt, at postbuddet havde tid til at komme ind at få en kop kaffe og snakke lidt sladder. Det var heller ikke ualmindeligt, at man betalte sine regninger via postbuddet,« forklarer Jørgen Mikkelsen.

På denne tid var det nok for postbuddet at kende til personen og landsbyens navn. Efterhånden blev befolkningstilvæksten så stor i hele landet, at det blev på tide at standardisere hele systemet, og det blev meldt ud, at hvert eneste hus have sit eget nummer, og husejere fik pligt til at skilte på en tydelig måde.

Ingen ukendte adresser

I dag har Digitaliseringsstyrelsen med grunddataprogrammet samlet alle registreringer om danskerne, deres ejendomme, virksomheder, adresser og geografi ét sted.

Disse grunddata er fordelt på forskellige registre, og det gør det nemmere for den offentlige sektor at få et fuldt overblik.

Det er eksempelvis ikke muligt at oplyse falske adresser længere, og det er med til at mindske mængden af svindel herhjemme.

Dette var et lille sidespring her til sidst. Vi takker Olga for spørgsmålet, og der en T-shirt på vej til dig.

Vi siger også tak til Jørgen Mikkelsen for at gøre os klogere på husnumrenes historie.

Kilder

22. marts 2021 0 kommentarer

Culture døden Moments politik Tips

Testamente – Arv – Arvinger

Arv kan være et ømtåleligt emne for de efterladte, og hovedpersonen kan selvsagt ikke spørges til råds. Læs her, hvordan I undgår de hyppigste arvekonflikter.

Arv kan være et ømtåleligt emne, som kan ende i bittert tovtrækkeri, hvis der ikke er rene linjer.

Vi har ugentligt sager, hvor ægtefæller eller børn føler sig snydt eller overset. Der kan virkelig komme krig på kniven, siger Hans-Erik Andersen, der er advokat med 40 års erfaring i Advokatfirmaet H-E Andersen & Co.

En klassisk konflikt er, at nogle føler, at andre har fået mere end dem, tilføjer Anne Broksø, der er arveretsadvokat ved Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater.

Det kan være et barn eller et barnebarn, som har fået en særlig gave. Og det finder resten af flokken først ud af, når testamentet findes frem.

Så hvis jeg skulle give et afgørende råd til, hvordan man sikrer familien mod arvekonflikter, er det at tale åbent om tingene på forkant. På den måde kommer det ikke som et chok, siger Anne Broksø.

Ellers kan der let opstå en selvfortælling om, at man er blevet snydt, holdt for nar eller forbigået.

Meget af det kunne have været undgået, hvis faren havde sagt: “Jeg har givet sådan, og det har jeg af denne årsag”.

– Men det er i sagens natur umuligt at få svar på, når personen er død, siger advokaten.

En anden faldgrube er, at der slet ikke er skrevet noget testamente. I de tilfælde har loven nemlig en række systemer for, hvordan arven fordeles. Men det stemmer ikke altid overens med familiens billede af fairness.

Derfor vil mange konflikter kunne undgås ved at skrive et testamente, forklarer Anne Broksø.

– Det er ofte nemmere for arvingerne at respektere fordelingen, når de kan se, at det er noget, deres far eller mor selv har skrevet – frem for noget, der sker automatisk og uden indflydelse, siger hun.

Testamentet bør også ajourføres ved større livsændringer, tilføjer Hans-Erik Andersen.

Hvis du eksempelvis tilegner opsparingen og sommerhuset til din første samlever, så står det til troende, selv om du får andre kærester sidenhen.

I nogle sager tilfalder hele boet staten, fordi afdøde hverken har haft nær familie eller skrevet ned, hvem der så skulle arve i stedet, siger Hans-Erik Andersen.

Det kan også være, at du er samlevende – men ikke gift – med en person i 40 år.

I dette tilfælde vil vedkommende ikke være berettiget til en rød reje, medmindre det skrives ind i testamentet.

– Og her har vi godt nok set mange sager, hvor livspartneren får en meget kedelig overraskelse, selv om det ikke har været intentionen fra afdøde, konstaterer Hans-Erik Andersen.

4. februar 2021 0 kommentarer

Culture Moments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Når det nye år står for døren, er det tydeligt, hvilket år kineserne går i møde. Butikkerne bugner af effekter, som forestiller det kommende års dyretegn.

Meterlange hylder tilbyder også et væld af dekorationer, som kineserne traditionelt hænger på døren. Når nytåret er nær, hænger kineserne dekorationerne op, der symboliserer tegnet 福(fú), som betyder lykke.

Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Tidsregning & lidt historie

Lamper

Kinesisk nytår markerer årsskiftet – ligesom i Danmark.

Alligevel er det kinesiske nytår ret forskelligt fra det, vi er vant til.

For det første er kinesernes tidsregning en anden end vores. Selvom kineserne også lever i år 2020, ligesom vi gør, så lever de også i år 4718.

Vores tidsalder regnes ud fra Jesu fødsel, mens kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel.

Nytåret kaldes på kinesisk 春节 (chūnjié) og betyder forårsfestival.

Hvornår er det kinesiske nytår?

Lamper i hanefigur

Til forskel fra vores nytår, så skifter datoerne for det kinesiske nytår fra år til år. Nytåret ligger dog altid i perioden fra d. 21. januar til d. 20. februar.

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

I 2021 er det kinesiske nytår d. 12. februar. (oksens år).

Her skifter året, og de kinesiske stjernetegn, fra rottens til oksens år. Fejringen af nytåret varer 15 dage. Festen starter ved nymåne og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne.

Hvilke traditioner er der?

Rød konvolut

Hvor nytårstraditionerne i Danmark bl.a. inkluderer Dronningens nytårstale, krudt og ofte alkohol, er kinesernes traditioner af anderledes karakter.

I Danmark er nytåret vennernes fest. I Kina er der fokus på familien.

Nytåret er familiens fest

Kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier, og antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Traditionen tro forærer forældre røde konvolutter til deres børn med pengegaver i. Og forældrene får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Fyrværkeri er en vigtig del af fejringen

Krudt

Udover at samle familien, spise god mad og udveksle røde konvolutter er fyrværkeri også en vigtig ingrediens til nytårsfejringerne.

For at skræmme onde ånder væk og fejre det nye års komme, skyder kineserne krudt og fyrværkeri af.

Efter den luksuriøse madfest begynder den sprængfyldte del af fejringen. Næsten alle kinesere skyder krudt af nytårsaften, og mens de farvestrålende malerier pryder den mørke himmel, høres høje smæld, når de røde knallerter fyres af i bundter.

De næste 15 dage fejres nytåret, der afsluttes med en lanternefest, hvor kineserne hænger lanterne ud foran deres hjem.

Tre fascinerende facts om det kinesiske nytår

Røde Lamper

Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – stiger fødselsraten med omkring 5% i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.
Det kinesiske nytår er højtid for 20% af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.

Omkring 90% af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end nogen anden time og end noget andet sted i verden.

Hvis du er i Kina i den periode, hvor der fejres nytår, vil du uden tvivl opleve den spektakulære, højlydte og farvestrålende nytårsfejring.

新年快乐 (Xīnnián kuàilè), eller godt kinesisk nytår, til jer alle!

Asiatours.dk – Eventyrlige Rundrejser!

4. januar 2021 0 kommentarer

Culture døden Helse Lifestyle tanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Artiklen og tallene er opdateret 19. november. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk’s nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

Du kan hoppe direkte til grafer om udviklingen i Danmark her (kommuner, regioner, indlæggelser og dødsfald)
Spring til grafer om status i alle verdens lande her.
Er du mere interesseret i nyeste anbefalinger, symptomer, vaccine, behandling og andet, så klik her.

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Fakta

Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar.

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte ‘positivprocent’ – altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen ‘Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen‘:

Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal og smittetal for alle verdens lande i tabellen herunder:

Dødsfald fordelt på verdensdele og animeret verdenskort

Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

Tryk videre på pilen for at se udviklingen illustreret på et animeret verdenskort samt graf over udviklingen i samlede dødstal.

Dødsfald i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

Nedenstående interaktive element består faktisk af hele seks grafer, som du kan bladre i ved at trykke på pilen:

Første graf viser kurver over udviklingen i daglige dødsfald, men opgjort som 7-dages-gennemsnit for at udglatte udsving som følge af forsinkelser i rapporteringer.
Anden graf viser udviklingen i det samlede antal døde. Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
Tredje graf er søjlediagrammer med de rå daglige rapportede dødsfald i alle landene.
Og så kan du bladre videre og se de samme tre grafer, hvor de er opgjort i forhold til landenes indbyggertal. Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Som udgangspunkt kan du se tallene fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men du kan selv vælge alle andre lande.

Bemærk, at den lodrette akse i de første to grafer er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

Du kan se en sammenligning mellem Danmark, Sverige og Norge her.

Smittetal i alle verdens lande

Vi slutter denne gennemgang med at se på landenes registrerede smittetal. Som nævnt skal de tages med store forbehold, da nogle lande tester mere end andre (se test-statistikker her).

Smittetal giver dog et mere opdateret indblik i, hvor der er store udbrud lige nu.

Derudover er et af kriterierne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at erklære et Schengen-land for ‘åbent’, at landet har under 20 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Når tallet over 30, kan Udenrigsministeriet omvendt vælge at fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

Udviklingen i den statistik siden 1. juni kan du følge for alle landene herunder:

LÆS OGSÅ: COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

Klik og få overblik

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

Kort om corona: Hvad sker der?

Danmark har siden 13. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke smittespredningen.

6. april indledte regeringen en gradvis genåbning af det danske samfund. Der er to ting, du bør forholde dig til ved genåbningen.

Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv.
Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

Her får du overblikket over de to ting.

Regeringens anbefalinger og regler bliver løbende ændret. Lige nu gælder følgende:

Man må ikke være mere end 10 personer samlet – hverken udenfor eller indenfor.
Der er dog undtagelser. Arbejdspladser og private boliger er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Der gælder særlige regler for begravelser, fodboldkampe, biografer, spillesteder og lignende, hvilket man kan orientere sig om her.
Endnu en undtagelse gælder for demonstrationer og »forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed«, hvor der ikke er et loft for, hvor mange der må samles. Derfor kunne 15.000 mennesker for eksempel samles til en demonstration.
Ens arbejdsplads skal sørge for at overholde generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt. Nyttig information findes hos Arbejdstilsynet.
Restauranter, barer og caféer skal lukke senest kl. 22.00.
Der må ikke sælges alkohol nogen steder efter kl. 22.00 – heller ikke i kiosker eller supermarkeder.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, hvor forekomsten af coronavirus er over et vist niveau. Anbefalingerne opdateres løbende.
Brug af mundbind eller visir er et krav i al offentlig trafik samt for stående gæster og ansatte i restauranter, barer og caféer. Der er desuden fra 29. oktober krav om mundbind alle steder indendørs med offentlig adgang såsom butikker, hospitaler med mere. Det gælder i hele landet. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Som følge af et coronaudbrud i nordjyske minkfarme, har der siden 9. november været strengere restriktioner i Region Nordjylland. Her må madsteder eksempelvis kun sælge take-away, og det opfordres kraftigt, at man blive rinden for sin egen kommune. Se mere her.

Eftersom regeringens tiltag løbende bliver ændret, bør du holde dig opdateret ved at læse om reglerne på politiets hjemmeside, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

Regeringens teststrategi og smitteopsporing sker i flere faser. Lige nu gælder følgende:

Både folk med symptomer og uden symptomer har mulighed for at blive testet for corona.
Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene – kaldet sundhedssporet – sker i regionerne.
Test af en række grupper af asymptomatiske personer – kaldet samfundssporet – sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark.
Er man testet positiv, er der mulighed for at blive isoleret uden for sit hjem.
Desuden skal der foretages en kontaktopsporing af nære kontakter til en person, der er testet positiv. Man kan både gøre det selv, men man kan også blive rådgivet og få hjælp med det af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du kan også hjælpe sundhedsvæsenet med at holde styr på virussen, ved at tilmelde dig det såkaldte COVIDmeter – et spørgeskema, man skal svare på hver uge.
Sidst men ikke mindst har myndighederne udviklet en smitte-app til telefonen. App’en giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender. Det kan hentes her.

Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

Der er registreret helt generelt flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år – det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 14. oktober fremgår det, at 3.458 personer – svarende til 10 procent af de i alt 33.101 registrerede smittede – har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:

Alder: 63 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 2 procent af de indlagte.
Helbred: 58 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

I alt 492 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 14 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

Alder: 74 procent (366 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år.
Helbred: 62 procent (307 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.
Køn: 70 procent (344 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd. 30 procent har været kvinder

I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 674 – svarende til 2 procent af de 33.101 registrerede smittede – er døde:

Alder: 97 procent af de døde (656 af 674) var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle (593 af 674).
Helbred: 83 procent af de døde (557 af 674) havde en anden underliggende sygdom.
Køn: Mænd udgør 57 procent (381 af 674) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (293 af 674) af de døde.

Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus – særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig – i tråd med de internationale tal – at sygdommen rammer mænd hårdest.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.

undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

Videnskab.dk har også – med hjælp fra en række forskere – lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte. Den kan du får i helt kort version her:

Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
Genstande, som flere rører ved dagligt – eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr – kan med fordel gøres rent hver dag.
Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
Vask altid hænder, når du har pudset næse.
Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
Tøjvask: Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer – altså stegt eller kogt – bliver virus desuden uskadeliggjort.
Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen – så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.

LÆS OGSÅ: 1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning

Fakta

Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen ‘Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter‘

Hjælper mundbind?

Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

Et maske-påbud blandt 75.000 sundhedsmedarbejdere i Massachusetts gav et fald i smittede medarbejdere fra 14,7 procent til 11,5 procent, viser et studie fra 14. juli.
I en frisørsalon, hvor det var kendt, at to frisører var corona-positive, blev 0 ud 67 kunder smittet, da både kunder og frisører havde mundbind, viser et andet studie – igen fra 14. juli.
Et andet studie fra 16. juni sammenlignede smittespredningen i 15 amerikanske stater før og efter påbud om masker. De viste sig, at smitten faldt med 0,9 procent efter 5 dage og 2 procent efter 3 uger med maske-påbud.
Et tysk studie fra juni viser, at de tyske regioner, der gav påbud om mundbind, reducerede deres kumulative corona-smittetal (antallet af smittede, der akkumuleres over tid) med mellem 2,3 til 13 procent på 10 dage.
Og til sidst lyder konklusionen på baggrund af en kortlægning af 44 studier om værktøjer mod corona-smitte i The Lancet fra 27. juni, at »ansigtsmasker giver beskyttelse, selv i situationer uden for sundhedsvæsenet.«
Et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine og flere andre laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

På Rigshospitalet er man i gang med et forsøg, der skal undersøge, om mundbind virker i samfundet. Vi kender stadig ikke resultaterne af forsøget.

Et argument mod mundbind har været, at det er en ‘falsk tryghed’, de rkan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

LÆS OGSÅ: »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie

LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

LÆS OGSÅ: Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Det har været meget omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Fakta

Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

snottet næse
hoste
ondt i halsen
vejrtrækningsbesvær
hovedpine
træthed
feber
udslæt på huden
affarverde fingre og tæer
tab af smags- og lugtesans.

WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt, men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Fakta

Kan man tage varig skade af corona?

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land.

De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 15. april blev det vurderet, at det danske R0 var faldet til 0,6 omkring begyndelsen af april. Det var blandt andet på den baggrund, at man valgte at genåbne landet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

Fakta

IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

‘Infection Fatality Ratio’ (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

Et andet begreb kaldet ‘Case Fatality Ratio’ (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3 til 1,0, pointerer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport. Styrelsen giver ikke et tal for IFR i Danmark, men nøjes med at konstatere, at man med mere præcis viden om mørketallet af smittede i Danmark vil få et præcis IFR.

LÆS OGSÅ: Corona-mørketallet i Danmark: Derfor er det vigtigt, og disse 3 ting skal du være opmærksom på

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge.

Det har hele tiden været forventingen, at der også kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Ved et pressemøde 12. maj fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak dog, at det er »meget usandsynligt«, at der ville komme en ny voldsom bølge af coronavirus.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse eller mildne corona-epidemien, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?

LÆS OGSÅ: Hvordan vil en anden bølge af coronavirus forme sig?

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. Selve sygdommen, som den nye coronavirus forårsager, hedder COVID-19. (Mikroskopfoto: NIAID-RML)

Hvordan behandles coronavirussen?

Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viser en lille, god effekt.

LÆS OGSÅ: Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?

Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen ‘Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen‘.
Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.

Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA’s præsident Donald Trump. Men hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen ‘Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus‘. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen ‘Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen‘.

Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

LÆS OGSÅ: Kan hydroxyklorokin og azitromycin behandle COVID-19?

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er ingen vaccine endnu.

De mest optimistiske meldinger lyder på, at der kan være en vaccine klar allerede til efteråret. Andre som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen mener, at det kan varer op til et år.

Ifølge WHO arbejder 97 forskerhold på at udvikle vacciner mod COVID-19.

I Storbritannien vil man teste en vaccine, som forskere fra Oxford University har udviklet, på mennesker torsdag 23. april. Vaccinen er stadig unvervejs.

14. august blev det meldt ud, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene, herunder Danmark, har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19. Det drejer sig om en vaccine fra producenten AstraZeneca.

Aftalen betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at købe 300 mio. doser vacciner med option på 100 mio. yderligere.

Statens Serum Institut har også finde resultater med en vaccine kaldet CoVAXIX, der er en såkaldt DNA-vaccine. Men endnu intet er klar.

Fakta

Forskere advarer mod hastværk

Selvom alle i verden nok gerne vil se en vaccine mod COVID-19 hurtigst muligt, så skal man passe på med at slække på sikkerheden og eksemplvis psringe dyreforsøg over.

Det fortæller en række forskere i artiklen‘Forskere advarer: Vaccine-hastværk kan gå ud over sikkerheden’

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kunne udvikle en vaccine i løbet af foråret 2020. Det løb ser dog ud til at være kørt.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Flere steder i verden undersøges det også, om gamle vacciner mod polio og tuberkulose, der styrker immunforsvaret, kan bruges som våben mod corona. Det vil man nu også teste på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Fakta

2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Kilder

24. november 2020 0 kommentarer

Culture

Er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?

De royale frierfødder har gennem historien bevæget sig flittigt på tværs af fyrstehuse og landegrænser.

Der var engang en række europæiske fyrsteslægter, som giftede sig med hinanden på kryds og tværs.

De fik børn, som også fik børn, og de regerede på troner over hele Europa.

Mange af de kongelige i Europa er beslægtede – nogle tættere end andre.

For eksempel er vores egen dronning Margrethe 2. kusine til Sveriges kong Carl 16.

Og hvis du har set hitserien The Crown, ved du måske, at prins Philip, som er gift med Storbritanniens dronning Elizabeth 2., blev født som prins af Grækenland og Danmark.

Men er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?

Det har vores læser Karen spurgt os om.

Vi kan godt afsløre, at det royale stamtræ er lidt af en mundfuld.

Så til at svare på spørgsmålet har vi allieret os med professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard, der i mange år har beskæftiget sig med fyrstehistorie og slægtsforskning.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

En stor familie?

»Det er et ganske simpelt spørgsmål, som det er svært at give et simpelt svar på,« begynder Peter Kurrild-Klitgaard.

Men han gør alligevel et forsøg:

»Alle fyrsteslægter i Europa er i familie med hinanden, tættere eller fjernere. Men de er ikke alle af samme familie,« forklarer han.

Indrømmet, det lyder måske lidt kringlet. For hvordan skal det forstås?

Jo, det hænger blandt andet sammen med, hvilken betydning man tillægger begrebet familie.

Ens familie er naturligvis dem, man er blodbeslægtede med. Altså ens forældre, bedsteforældre, fætre og kusiner.

»I den forstand er vi jo allesammen i familie med hinanden. Det er kun et spørgsmål om hvor tæt eller fjernt,« griner Peter Kurrild-Klitgaard, der er tilknyttet Københavns Universitet.

De europæiske fyrstehuse har historisk set giftet sig så meget ind i hinanden, at der ikke er nogen tvivl om, at mange af dem er i familie med hinanden.

Men når man ser historisk på det, har familiebegrebet i høj grad været associeret med slægten på faderens side.

Sådan er det typisk, når man ser på de europæiske fyrsteslægter, hvor tronen som regel er gået i arv til sønnerne fremfor døtrene, og hvor det også er fra faderen, man har fået sit slægtsnavn.

Og her har nogle fyrstehuse historisk set gjort sig mere bemærket end andre.

Det oldenborgske hus

Der findes flere store fyrsteslægter, såsom:

Habsburgerne i Østrig
Romanoverne i Rusland
Bourbonerne i Frankrig og Spanien

Men trækker man slægtslinjer mellem de europæiske fyrstehuse, er oldenborgerne ikke til at overse.

Den oldenborgske slægt har status som en af de mest indflydelsesrige fyrsteslægter, og den kan føres helt tilbage til 1100-tallet.

»Det oldenborgske hus er en stor fyrsteslægt, hvis medlemmer på et tidspunkt har regeret en række europæiske lande,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Blandt de lande er Danmark, Norge, Sverige, Grækenland og Rusland for at nævne en håndfuld.

Vores nuværende dronning Margrethe 2. er også oldenborger.

Hun tilhører nemlig den glücksborgske sidelinje til den oldenborgske slægt.

Den glücksborgske slægt kom til magten i Danmark i 1863, da Christian 9. blev konge her i landet.

Det vender vi tilbage til senere.

Reformationen skiller fyrstehusene

Det var ikke kun oldenborgerne, men langt de fleste fyrstelige slægter, som giftede sig vidt og bredt ind i andre fyrstehuse.

»Det var bestemt ikke mærkeligt, at en dansk fyrste for eksempel fandt en ægtefælle ude omkring i verden, i Portugal eller Rusland,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

»Men det ændrede sig på sin vis efter reformationen,« fortsætter han.

Efter reformationen, som i Danmark foregik i første halvdel af 1500-tallet, opstod der en skillelinje mellem protestanter og katolikker.

Religion kom nu til at spille en rolle for de europæiske fyrstehuse, som tidligere havde indgiftet sig i hinanden.

Protestanter giftede sig mere med andre protestanter og katolikker med katolikker.

Derfor kan man generelt se et nærmere slægtskab mellem henholdsvis fyrstehusene i det protestantiske Nordeuropa og de katolske fyrstehuse i Sydeuropa.

»Man kan nærmest tale om, at der er klumper af fyrstehuse, som indbyrdes har været tæt indgiftet. Efter reformationen har de nordiske og de sydeuropæiske fyrstehuse generelt ikke giftet sig så meget på tværs,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Europas svigerfar

Det er på tide, vi vender tilbage til den glücksborgske slægt. Altså den, dronning Margrethe blandt andre tilhører.

Den glücksborgske slægt kom nemlig til magten i Danmark, fordi kong Frederik 7. var barnløs.

Fakta

Europas bedstemor

Christian 9. var ikke den eneste, som var god til at få giftet sine efterkommere ind i andre fyrstehuse.

Dronning Victoria af England og Irland (1819-1901) fik arrangeret fyrstelige ægteskaber for sine 9 børn og 42 børnebørn over hele det europæiske kontinent.

Hendes efterkommere bandt altså ligesom Christian 9. de europæiske fyrsteslægter sammen, hvorfor hun fik tilnavnet Europas bedstemor.

Derfor blev Christian 9., som var en fjern slægtning til kongefamilien, udnævnt til tronfølger.

Han blev konge i 1863, og siden da er det hans efterkommere, der har regeret i Danmark.

Christian 9. er siden blevet kaldt Europas svigerfar. Han og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen-Kessel, fik nemlig giftet deres seks børn ind i flere af de europæiske fyrstehuse.

Deres søn Frederik overtog naturligvis tronen efter sin far og blev kong Frederik 8. af Danmark.
Deres datter Alexandra blev gift med prinsen af Wales, som senere blev Edward 7. af Storbritannien.
Datteren Dagmar blev i 1866 gift med den russiske tronfølger, og i 1868 blev deres søn Vilhelm udnævnt til konge af Grækenland, hvortil han fik navnet Georg 1.
Sønnesønnen Carl blev valgt til konge af Norge i 1905.

Christian 9. blev kendt som Europas svigerfar, fordi hans efterkommere blev giftet ind i eller regerede mange monarkier og fyrstehuse. På kortet kan du se, hvor hans nærmeste slægtninge kom til magten. (Illustration: Videnskab.dk)

Ser vi på nutiden, er dronning Elizabeth 2. af Englands mand, prins Philip, også beslægtet med Christian 9.

Hans farfar er nemlig Christian 9.’s søn Vilhelm, som jo blev konge af Grækenland.

»Det betyder, at prins Charles og prins William tilhører den samme oldenborgske slægt som dronning Margrethe regnet på mandslinjen, og dermed bliver det i næste generation også en oldenborger, der regerer der,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Faktisk har Christian 9.’s efterkommere spredt sig så meget, at den glücksborgske slægt kan spores blandt fyrstelige over hele Europa.

»Det er meget tæt på, at alle fra regerende fyrstehuse nedstammer fra Christian 9.,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Der er altså grund til at trække en gang i klaphatten. For det vil sige, at der er danske aner i rigtig mange europæiske kongehuse.

Fælles forfædre

Selvom Christian 9. og dronning Victoria gjorde deres for at sammensmede de europæiske fyrstelægter, kan man altså ikke sige, at alle Europas kongelige er i familie med hverken den ene eller den anden.

Men ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det ikke umuligt at finde fælles forfædre til næsten alle nuværende og tidligere regerende fyrstehuse, hvis bare man kigger langt nok tilbage i historien.

»Den nærmeste forfader til alle de nuværende europæiske kongehuse og en del af de tidligere regerende fyrstedømmer er Johan Vilhelm Friso af Nassau (1687-1711), som var fyrste af Orange i Sydfrankrig, men mest kendt som stamfader til det hollandske kongehus,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Vi har efterhånden fået slået fast, at stort set alle kongehuse deler forfædre og har giftet sig ind i hinandens slægter på kryds og tværs gennem tiden.

Men der er nogle, som ikke deler hverken slægtsnavne eller blod med de andre.

»Et af de mest kortlivede kongehuse i nyere tid var det albanske. De var ikke indgiftet i de andre kongefamilier. Dels fordi Albanien er et muslimsk land, og dels fordi det ikke var en særligt fornem familie,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Den albanske præsident Ahmed Zogu udnævnte sig selv til kong Zog 1. i 1928 i et forsøg på at formindske Italiens indflydelse på landet.

Det lykkedes dog ikke, og hans tid på tronen ophørte, da Albanien blev indlemmet i Italien i 1939.

»Men faktisk blev kong Zog selv gift med en ungarsk grevinde, der selv nedstammede fra en række fyrsteslægter. Så selv det albanske kongehus er faktisk i familie med de andre, bare noget længere ude.«

Sådan afslutter Peter Kurrild-Klitgaard med et smil på læben fortællingen om det udenforstående albanske kongehus, som altså alligevel ikke er helt uden relation til de andre fyrstehuse.

Europas kongehuse er beslægtede

Vi har efterhånden været vidt omkring i vores søgen efter slægtslinjerne mellem de europæiske kongehuse.

Fra de ældste forfædre til de mange ægteskaber på tværs og helt frem til i dag, hvor der stadig er tydelige familiære bånd mellem flere regerende europæere.

Fakta

Begrebet familie

Ordet familie har to betydninger.

Den ene betydning er den, vi oftest anvender i dag. Her er ens familie dem, man er blodbeslægtet med.

Man associerer slægtninge med medlemmer af både moderens og faderens side.

Ved den anden betydning af begrebet familie ser man primært på faderens slægt.

De kongelige slægter tager som regel udgangspunkt i den anden betydning af ordet familie, hvor det er mandssiden, der er definerende.

Her er slægtsnavn altså mere afgørende for familieskabet end blodets bånd.

I dag er det ikke længere kutymen, at monarker gifter sig med nogen fra andre fyrstefamilier.

I stedet gifter de sig med adelige og borgerlige.

»Det er ganske anderledes end for to-tre generationer siden. Dengang var der ikke en eneste regerende monark, som kunne finde på at gifte sig med en ikke-fyrstelig,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Måske har indgiftningen fyrstehusene imellem altså set sit endeligt. Men det betyder ikke, at der ikke stadig er større eller mindre slægtskab mellem de europæiske kongehuse.

»Gennem forskellige forfædre er de slægtsligt forbundet med hinanden, men noget tyder
på, at det med tiden vil blive noget udtyndet,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

LÆS OGSÅ: Vi er én stor familie

Men det at være slægtsligt forbundet er altså ikke nødvendigvis det samme, som at man er medlemmer af den samme slægt.

Og det er netop sådan, man kan svare på, om de europæiske kongehuse er medlemmer af samme familie.

Det er de ikke. Men langt de fleste af dem er beslægtede og i familie med hinanden – nogle tættere end andre.

Og for at runde af må vi igen vende tilbage til betydningen af ordet familie.

For ser vi på den gængse betydning af ordet, som altså knytter sig til blodets bånd, er de europæiske kongehuse som udgangspunkt ikke mere blodbeslægtede med hinanden, end du og jeg er beslægtet med dem og med hinanden.

Lidt kongelig har man vel lov til at være, ikke?

Kilder

Peter Kurrild-Klitgaards profil (KU)

31. august 2020 0 kommentarer

Culture Lifestyle tanker

10 gode råd om virtuelle møder

Corona tiden har udfordret os alle. Måden vi arbejder på, er sammen på, skal vi flyve til dagsmøder, hvordan vi mødes? etc.

Vi har opdaget at vi godt kan arbejde hjemmefra men vi kan ikke bare kopiere den form af et fysisk møde over i et virtuelt univers. Så ender det som regel galt. Vi skal være bedre forberedt, mere struktureret. Så bliver disse møder mere effektive og produktive. Al den stund at “Small talk” og flere samtaler under mødet ikke lader sig gøre gør at vi bliver meget mere effektive og hurtigere færdig. På den måde for vi også meget større frihedsgrad og kan bedre konsentrere os på opgaver. Det betyder ikke at vi skal undvære det sociale og ikke møde ind på kontoret indimellem.

Den voksende globalisering betyder, at flere og flere danske virksomheder har medarbejdere placeret på forskellige geografiske lokationer. Da det både er dyrt og tidskrævende at samle folk til fysiske møder, stiger mængden af virtuelle møder.

Det giver mening, for der er mange penge at spare ved at kommunikere virtuelt. F.eks. gik IKEA fra at have cirka 14.000 virtuelle møder til at have 190.000 virtuelle møder om året, hvilket sparede IKEA 75 millioner euro alene på rejseudgifter de tre første år. Derudover sparede IKEA rigtig meget arbejdstid, da nogle medarbejdere før brugte 80 procent af deres arbejdstid på rejse- og mødeaktivitet*.

Men før du stirrer dig blind på den potentielle besparelse, må du ikke glemme, at du ikke uden videre kan overføre formen på det fysiske møde til det virtuelle møde, for det kræver noget andet at skabe effektive, virtuelle møder.

Her er nogle eksempler:

1. Strammere struktur – mere forberedelse

Virtuelle møder kræver en strammere struktur for at være effektive. I modsætning til fysiske møder opstår kommunikationen og sparringen nemlig ikke af sig selv, og deltagerne bliver hurtigt passive. Det stiller krav til mødelederen om en stram og inspirerende agenda med definerede tidspunkter, hvor alle deltagere har en klar opfattelse af, hvad vedkommende forventes at byde ind med.

Mødelederen skal således på forhånd klart kommunikere, hvilket bidrag den enkelte skal forberede eller tage stilling til. Hvis rammen for det virtuelle møde ikke er stram, så kører mødet hurtigt i grøften, og deltagernes opmærksomhed smuldrer.

2. Få styr på teknologien

Det mest forstyrrende for et virtuelt møde er teknik, der driller. Forbindelser der tabes. Deltagere som ikke kan logge på. Dårlig belysning, så man ikke kan se hinanden. Jeg kunne blive ved.

Hvis man som virksomhed gerne vil konvertere en del af sine møder til virtuelle møder, så skal man investere i at skabe et ordentligt teknisk fundament. Man skal ikke gå ned på udstyr, og man skal sikre uddannelse i virkemidlerne, for ellers bliver mødesikkerheden så udfordret, at det kan blive svært at opnå resultater via virtuelle møder.

3. Invitér kun deltagere, som bidrager aktivt

Mødedeltagere, som ikke forventes at bidrage aktivt på et virtuelt møde, bør ikke inkluderes. Det er spild af deres tid, og de kan virke forstyrrende for de andre. Afgræns antallet af deltagere til de absolut nødvendige for at sikre et stramt fokus på fremdrift.

4. Den faciliterende mødeleder

Når vi er i samme rum, er det lettere for os at kommunikere. Derfor stiller det større krav til den virtuelle mødeleders evner som facilitator.

Hvordan kan du få sat skub i kommunikationen? Hvordan kan du hjælpe dialogen på vej gennem aktiv inddragelse af de enkelte deltagere i mødet? Regn ikke med, at du får noget forærende, og hav en plan for at få dialogen i gang.

5. Hellere flere og kortere møder

Virtuelle møder er mere effektive, når de holdes korte. Helst under 1 time. Er der meget, som skal diskuteres, så del agendaen op i mindre dele, og hold i stedet en serie af møder. Vi har sværere ved at holde fokus, når mødet er virtuelt, og det håndterer du ved at bryde møderne op i mindre bidder.

6. Vær punktlig

Sørg for, at der er en klar forventning om, at mødedeltagerne gør sig klar til mødet nogle minutter før start. Tjek eksempelvis, at teknologien virker. Der spildes utrolig meget tid på mødedeltagere, som ikke er logget på, når mødet starter, og som for sent opdager en teknisk udfordring.

7. Storrum og virtuelle møder er et dårligt match

Det er stærkt forstyrrende for både mødedeltagerne og omgivelserne, hvis man forsøger at deltage i et virtuelt møde, mens man sidder i et storrum**. Foreslå i stedet deltagerne at booke et mødelokale, så de har en rolig ramme og ikke forstyrrer deres kollegaer.

8. Det virtuelle møde er ikke altid det rigtige

Nogle problemstillinger er så komplekse, at det bliver for svært at holde dem virtuelt. Det kan være mødetyper, hvor der indgår meget diskussion og innovation, og hvor udbyttet er størst, hvis man kan bygge videre på hinandens ideer. Her kan det virtuelle møde komme til kort, eller det kan være nødvendigt at kombinere fysiske og virtuelle møder – hvis det altså er muligt.

9. Større krav til deltagerne

Hvis det virtuelle møde skal være effektivt, kræver det, at alle deltagere bidrager og har forberedt sig på forhånd.

Det virtuelle mødes svaghed er nemlig, at det er nemt at koble ud og lave andre ting, og derfor må alle bidrage og tage ansvar i højere grad på et virtuelt møde. Skab en fælles forståelse for den præmis ved at aftale et sæt spilleregler.

10. Typisk bedst med få deltagere

Hvis der er mange deltagere på et virtuelt møde, bliver det hurtigt nemt at være passiv. Derfor er det min oplevelse, at de bedste virtuelle møder har et begrænset antal deltagere. Hvis der er mange involveret, så prøv i stedet at dele møderne op og viderebringe viden fra møde til møde.

Kilder:

“IKEA sparer formuer på virtuelle møder”, Berlingske Sektion 3, 2014

Undersøgelse af Henrik Holt Larsen, professor på CBS

Mannaz

17. april 2020 0 kommentarer

Culture Helse Lifestyle Moments Nature tanker

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst. I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse. Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen. Og meget læring at hente til fremtiden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19’s mutationsrate ikke særlig høj.

LÆS OGSÅ: Medier misforstår: Nej, studie viser ikke, at coronavirus er blevet farligere

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde.

Derudover lider de resterende 14 procent, der rammes af virussen, af alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene udvikler sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller sodium hypoclorid (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

LÆS OGSÅ: Så nemt laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMedomhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er chloroquine, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at chloroquine blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kilder

Ignacio López-Goñis’ profil (Universidad de Navarra)

10. marts 2020 0 kommentarer