Hvorfor dit og hvorfor dat? Når det gælder spørgsmål om dyr, er der næsten ingen grænser for, hvad vores engagerede læsere kan finde på at spørge om. Specielt ikke hvis det gælder spørgsmål om forskelle mellem mennesker og dyr.

Hvorfor græder dyr ikke? Og kan de grine? Hvorfor føder dyr så mange unger ad gangen, og kan høns få enæggede tvillinger?

Vores indbakke er fyldt med den slags spørgsmål, og der kommer flere til hver dag.

For at slå otte fluer med ét smæk, har vi samlet en række spørgsmål om, hvor meget dyr ligner mennesker. Spørgsmålene har vi bedt to eksperter om at svare på.

Professor og biolog Björn Forkman fra Københavns Universitet, samt dyrlæge ved Københavns Zoologiske Have Mads Frost Bertelsen kommer her med svarene på, om dyr blandt andet kan være mørkerædde, og om hunde og katte kan få bumser.

Derfor får dyr mange unger ad gangen

Det første spørgsmål i rækken kommer fra Amalie Krogh, der længe har undret sig over, at dyr generelt får flere børn ad gangen end os mennesker.

»Hvorfor får de det, eller hvorfor får vi som regel kun ét ad gangen?« skriver hun i en mail til Spørg Videnskaben.

Ifølge Björn Forkman er svaret på Amalies sidste spørgsmål, at det som i så mange andre sammenhænge handler om kvalitet frem for kvantitet.

Professoren skynder sig dog at indskyde, at det bestemt ikke er unikt for mennesker kun at få én unge ad gangen. Det gør mange andre primater også, og det samme gælder også dyr som heste, køer, elefanter og giraffer.

Vi er på ingen måde alene om det, for det er en udbredt strategi, som mange dyrearter bruger, når de skal sikre, at deres gener bliver ført videre til næste generation.

»Der er i naturen to modstridende taktikker, når det gælder afkom. Man kan enten få mange unger og på den måde have gode chancer for, at i hvert fald én overlever. Man kan også få én unge, og så bruge alt sin energi på at sikre netop den ene unges overlevelse. Nogle dyr vælger den ene taktik, mens andre vælger den anden,« forklarer Bjørn Forkman.

Der kan være bumser i flæskesvær

Det næste spørgsmål kommer fra Anders Jørgensen, der gerne vil vide, om dyr også lider af et velkendt teenageproblem.

»Jeg har længe undret mig over, om jeg er den eneste i huset, der får bumser, eller om hunden og katten også gør,« skriver han i sin mail til os.

Dyrlægen Mads Frost Bertelsen arbejder med dyr til dagligt og ser dem også helt tæt på. Han fortæller som svar på spørgsmålet, at alle dyr kan få bumser.

»Både hunde og katte får bumser som os mennesker. En bums er en lille byld, og det er ens for både mennesker og dyr,« fortæller han.

Der er sikkert mange flæskesværspisende mennesker, som næste gang kigger med væmmelse på posen med den krøllede grisehud og tænker ’bwadr’. Men det behøver de ifølge Mads Frost Bertelsen ikke gøre.

Krokodiller kan producere tårer, hvilket har givet ophav til udtrykket ‘krokodilletårer’, som Shakespeare blandt andre har brugt i både Othello og Henrik VI. Men krokodiller græder ikke for deres ofre, som legenden går. Deres tårer tjener det simple formål at rense deres øjne. (Foto: Shutterstock)

»Hvis man på slagterierne finder en bums eller flere i grisens hud, bliver stykket kasseret,« fortæller han.

Det må vi jo så håbe, at han har ret i.

Tårer er skabt for at udskille salt og holde øjnene fugtige

Det tredje i denne buket af spørgsmål kommer fra Kristine.

Kristine vil gerne vide, hvorfor mennesker græder, og hvorfor dyr ikke gør det.

Kristines spørgsmål er ifølge Björn Forkman et godt ét af slagsen, da det peger på en af de indtil videre dårligst forståede biologiske mekanismer hos os mennesker. Det gælder både funktion og oprindelse af tårerne.

»Både dyr og mennesker kan græde. Blandt andet græder krokodiller, men de gør det for at udskille salt fra kroppen. Når det gælder mennesker, er det mere usikkert, hvilken funktion tårer har. Det ved vi faktisk ikke. Nogle forskere har lidt fantasifulde hypoteser om, at mennesker på et eller andet tidspunkt i vores udviklingshistorie har levet i tæt forbindelse med havet, og at tårer er en rest fra den tid,« fortæller Björn Forkman, der dog tvivler meget på hypotesens rigtighed.

Mads Frost Bertelsen har dog en lidt anden forklaring på spørgsmålet fra Kristine:

»Alle pattedyr producerer tårer, som holder øjnene fugtige. Det er bare kun hos os, at vi kan se en unødig stor ekstraudskillelse som følge af følelsesmæssige udsving,« siger han.

Du kan læse mere om gråd i denne artikel, om hvorfor kvinder græder mere end mænd.

Her fortæller en evolutionspsykolog blandt andet, at årsagen, til at mænd ikke græder, er kvindernes forhistoriske præference for stærke handyr, der ikke sætter sig ned og tuder.

Det blev altså ikke til et endegyldigt svar fra forskerne på Kristines spørgsmål i denne omgang. Måske kommer det en gang ude i fremtiden, når videnskaben får dykket længere ned i tårernes gåde.

Dyr frygter generelt ikke mørket

Videre i spørgsmålsrækken møder vi et spørgsmål fra Runa Bjørn.

Runa synes måske, det er synd for så mange dyr, at de skal være ude i mørket om natten. I hvert fald har hun sendt dette spørgsmål til ’Spørg Videnskaben’:

»Er det kun os mennesker, der kan være mørkerædde, eller kan dyr også godt være det?« skriver hun i sin mail.

Runa kan dog være ganske rolig. Der sidder ifølge vores to forskere ikke millioner af dyr og ryster af skræk ude i den mørke nat.

»Nej, ikke på den måde vi kender det. Men dyr ser forskelligt i mørke, og man kan da godt tænke sig, at nogle dyr, som ikke ser så godt i mørket, er mere på vagt i mørket og derfor skræmmes lettere af lyde,« siger Mads Frost Bertelsen.

Der kan kun komme én kylling ud af hvert æg. Hvis ægget starter med at indeholde to fostre, vil det ene – hvis ikke begge – dø på grund af pladsmangel. (Foto: Shutterstock)

Björn Forkman er ganske enig i svaret.

»Generelt er dyr ikke bange for mørket, med mindre de har decideret dårlige minder om mørket. Så kan det godt være. Faktisk er de fleste dyr mere bange for lyset, for der kan de jo lettere blive opdaget af potentielle rovdyr,« siger han.

Dyr morer sig ikke

Som om det ikke er nok, at dyr kan være bange for lys, er der også andre årsager til, at det ofte ikke er særligt sjovt at være dem.

Jens Petersen peger på en direkte grund i sit spørgsmål, som er nummer fem i rækken:

»Kan dyr overhovedet grine eller more sig?« spørger Jens i en mail til ’Spørg Videnskaben’.

Svaret fra dyrlægen Mads Frost Bertelsen er ret så nedslående. For dyrene forstår faktisk slet ikke at more sig, og de slår sig heller ikke på lårene af grin

»Dyr morer sig generelt ikke på samme måde, som vi gør. For at gøre det kræver det menneskets sociale intelligens. Nogle primater kan dog godt more sig, men når eksempelvis chimpanser ser ud, som om de griner, betyder det faktisk, at de er bange eller vrede,« forklarer Mads Frost Bertelsen, der også fortæller, at det nogle gange gør, at mennesker og chimpanser kommer til at misforstå hinanden.

Her er det så Björn Forkmans tur til at være uenig i Mads Frost Bertelsen svar.

Svært at forestille sig enæggede kyllinger

Fra grin, gråd og ængstelse skal vi videre til en anden type spørgsmål.

Peter, der er enægget tvilling, har nemlig et spørgsmål, som bunder i ganske personlig interesse. Han vil gerne have at vide, om der findes nogen som ham i en bestemt del af dyreriget.

»Findes der også enæggede tvillinger blandt ikke-pattedyr? Kan eksempelvis kyllinger være enæggede?« skriver Peter i sin mail til os.

Svaret på spørgsmålet tager Björn Forkman sig af:

»Man kan godt have enæggede kyllinger, men de dør, inden de klækker, da der ikke er nok plads til dem inde i ægget. Men taler man om enæggede i genetisk forstand, kan det godt lade sig gøre. Nogle dyr kan lave såkaldte jomfrufødsler, hvor afkommet er genetisk identisk med moderen. Det gælder eksempelvis slanger. De vil da være genetisk enæggede uden at komme fra det samme æg,« forklarer Björn Forkman.

Så selvom Peter ikke kan finde en pendant til sig selv blandt kyllingerne, kan han måske finde en blandt slangerne.

Kvinder kommer også i løbetid

Der er lavet flere forsøg, der viser, at kvinder har mere lyst til sex på et bestemt tidspunkt i deres cyklus.

Kasper Jakobsen har skrevet det næste og næstsidste spørgsmål i denne opsamlingsudgave af ’Spørg Videnskaben’.

Denne gang handler spørgsmålet ikke så meget om, hvor meget dyr ligner mennesker, men mere om hvor meget mennesker ligner dyr. Vi kan dog ikke helt afgøre, hvad der får Kasper til at stille netop dette spørgsmål:

»Hvorfor kommer kvinder ikke i løbetid?« skriver han i en mail til ’Spørg Videnskaben’.

Mads Frost Bertelsen starter sin besvarelse med at slå fast, at begrebet ’løbetid’ faktisk er noget, man kun bruger om hunde, men at alle pattedyr har en cyklus, hvor de er mere eller mindre liderlige.

Og så kommer den gode nyhed til Kasper:

»Det gælder også mennesker,« siger Mads Frost Bertelsen og fortsætter:

»Der er lavet flere forsøg, der viser, at kvinder har mere lyst til sex på et bestemt tidspunkt i deres cyklus, nemlig det tidspunkt, hvor chancen for at blive gravid er størst. Sådan er det for alle pattedyr, men hos nogle er det mere udtalt end hos andre. Nogle dyr skaber sig meget omkring dette tidspunkt, mens andre ikke gør det. Eksempelvis tror jeg, man skal være en hangiraf for at kunne se, når en hungiraf er lystig,« siger Mads Frost Bertelsen.

Alle dyr er dyr

Det ottende og sidste spørgsmål kommer fra Simon Seindal.

Han forstår ikke, hvordan det kan være, at vi mennesker skal have så varieret en kost, når nu de fleste dyr rent faktisk spiser det samme hver eneste dag 365 dage om året.

Men faktisk behøver dyr også en mere varieret kost, end man umiddelbart skulle tro, fortæller Mads Frost Bertelsen:

»Hvis eksempelvis en løve kun spiste kød, ville den blive meget syg. Den har også brug for at spise knogler, brusk og sågar tarmindhold fra byttet for at få alle de næringsstoffer, den skal bruge. Når man laver fuldfoder til hunde, sørger man for, at foderet indeholder alt det, man ved, hunde har brug for.«

»Når man så anbefaler, at mennesker skal spise mere varieret end hundefoder, skyldes det, at der i den varierede kost også vil være mange elementer, som vi ikke ved, at kroppen har godt af. Men vi kunne sagtens klare os med en meget mere snæver kost, « siger han.

Vi vil fra redaktionens side dog alligevel anbefale Simon at spise sine grøntsager.

Vi håber, at Simon, Kasper, Peter, Jens, Runa, Kristine, Anders og Amalie har fået svar på deres spørgsmål. Vi takker for dem og sender alle en T-shirt retur med posten.

Vi takker også Mads Frost Bertelsen og Björn Forkman for de mange besvarelser.