cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

Culture

CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Når det nye år står for døren, er det tydeligt, hvilket år kineserne går i møde. Butikkerne bugner af effekter, som forestiller det kommende års dyretegn.

Meterlange hylder tilbyder også et væld af dekorationer, som kineserne traditionelt hænger på døren. Når nytåret er nær, hænger kineserne dekorationerne op, der symboliserer tegnet 福(fú), som betyder lykke.

Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Tidsregning & lidt historie

Lamper

Kinesisk nytår markerer årsskiftet – ligesom i Danmark.

Alligevel er det kinesiske nytår ret forskelligt fra det, vi er vant til.

For det første er kinesernes tidsregning en anden end vores. Selvom kineserne også lever i år 2020, ligesom vi gør, så lever de også i år 4718.

Vores tidsalder regnes ud fra Jesu fødsel, mens kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel.

Nytåret kaldes på kinesisk 春节 (chūnjié) og betyder forårsfestival.

Hvornår er det kinesiske nytår?

Lamper i hanefigur

Til forskel fra vores nytår, så skifter datoerne for det kinesiske nytår fra år til år. Nytåret ligger dog altid i perioden fra d. 21. januar til d. 20. februar.

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

I 2021 er det kinesiske nytår d. 12. februar. (oksens år).

Her skifter året, og de kinesiske stjernetegn, fra rottens til oksens år. Fejringen af nytåret varer 15 dage. Festen starter ved nymåne og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne.

Hvilke traditioner er der?

Rød konvolut

Hvor nytårstraditionerne i Danmark bl.a. inkluderer Dronningens nytårstale, krudt og ofte alkohol, er kinesernes traditioner af anderledes karakter.

I Danmark er nytåret vennernes fest. I Kina er der fokus på familien.

Nytåret er familiens fest

Kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier, og antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Traditionen tro forærer forældre røde konvolutter til deres børn med pengegaver i. Og forældrene får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Fyrværkeri er en vigtig del af fejringen

Krudt

Udover at samle familien, spise god mad og udveksle røde konvolutter er fyrværkeri også en vigtig ingrediens til nytårsfejringerne.

For at skræmme onde ånder væk og fejre det nye års komme, skyder kineserne krudt og fyrværkeri af.

Efter den luksuriøse madfest begynder den sprængfyldte del af fejringen. Næsten alle kinesere skyder krudt af nytårsaften, og mens de farvestrålende malerier pryder den mørke himmel, høres høje smæld, når de røde knallerter fyres af i bundter.

De næste 15 dage fejres nytåret, der afsluttes med en lanternefest, hvor kineserne hænger lanterne ud foran deres hjem.

Tre fascinerende facts om det kinesiske nytår

Røde Lamper

  • Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – stiger fødselsraten med omkring 5% i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.
  • Det kinesiske nytår er højtid for 20% af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.
  • Omkring 90% af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end nogen anden time og end noget andet sted i verden.

Hvis du er i Kina i den periode, hvor der fejres nytår, vil du uden tvivl opleve den spektakulære, højlydte og farvestrålende nytårsfejring.

新年快乐 (Xīnnián kuàilè), eller godt kinesisk nytår, til jer alle!

Asiatours.dk – Eventyrlige Rundrejser!

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
4. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Artiklen og tallene er opdateret 19. november. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk’s nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

  • Du kan hoppe direkte til grafer om udviklingen i Danmark her (kommuner, regioner, indlæggelser og dødsfald)
  • Spring til grafer om status i alle verdens lande her.
  • Er du mere interesseret i nyeste anbefalinger, symptomer, vaccine, behandling og andet, så klik her.

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Fakta
Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar.

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte ‘positivprocent’ – altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

  • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
  • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
  • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen ‘Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen‘:

  • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
  • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
  • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
  • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
  • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
  • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
  • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
  • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal og smittetal for alle verdens lande i tabellen herunder:

 

Made with Flourish

 

Dødsfald fordelt på verdensdele og animeret verdenskort

Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

Tryk videre på pilen for at se udviklingen illustreret på et animeret verdenskort samt graf over udviklingen i samlede dødstal.

 

Made with Flourish

 

Dødsfald i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

Nedenstående interaktive element består faktisk af hele seks grafer, som du kan bladre i ved at trykke på pilen:

  • Første graf viser kurver over udviklingen i daglige dødsfald, men opgjort som 7-dages-gennemsnit for at udglatte udsving som følge af forsinkelser i rapporteringer.
  • Anden graf viser udviklingen i det samlede antal døde. Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
  • Tredje graf er søjlediagrammer med de rå daglige rapportede dødsfald i alle landene.
  • Og så kan du bladre videre og se de samme tre grafer, hvor de er opgjort i forhold til landenes indbyggertal. Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Som udgangspunkt kan du se tallene fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men du kan selv vælge alle andre lande.

Bemærk, at den lodrette akse i de første to grafer er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

 

Made with Flourish

 

Du kan se en sammenligning mellem Danmark, Sverige og Norge her.

Smittetal i alle verdens lande

Vi slutter denne gennemgang med at se på landenes registrerede smittetal. Som nævnt skal de tages med store forbehold, da nogle lande tester mere end andre (se test-statistikker her).

Smittetal giver dog et mere opdateret indblik i, hvor der er store udbrud lige nu.

Derudover er et af kriterierne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at erklære et Schengen-land for ‘åbent’, at landet har under 20 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Når tallet over 30, kan Udenrigsministeriet omvendt vælge at fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

Udviklingen i den statistik siden 1. juni kan du følge for alle landene herunder:

 

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

Klik og få overblik

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad er de nyeste anbefalinger og regler i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Danmark har siden 13. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke smittespredningen.

6. april indledte regeringen en gradvis genåbning af det danske samfund. Der er to ting, du bør forholde dig til ved genåbningen.

  1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv.
  2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

Her får du overblikket over de to ting.

Regeringens anbefalinger og regler bliver løbende ændret. Lige nu gælder følgende:

  • Man må ikke være mere end 10 personer samlet – hverken udenfor eller indenfor.
  • Der er dog undtagelser. Arbejdspladser og private boliger er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Der gælder særlige regler for begravelser, fodboldkampe, biografer, spillesteder og lignende, hvilket man kan orientere sig om her.
  • Endnu en undtagelse gælder for demonstrationer og »forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed«, hvor der ikke er et loft for, hvor mange der må samles. Derfor kunne 15.000 mennesker for eksempel samles til en demonstration. 
  • Ens arbejdsplads skal sørge for at overholde generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt. Nyttig information findes hos Arbejdstilsynet.
  • Restauranter, barer og caféer skal lukke senest kl. 22.00.
  • Der må ikke sælges alkohol nogen steder efter kl. 22.00 – heller ikke i kiosker eller supermarkeder.
  • Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, hvor forekomsten af coronavirus er over et vist niveau. Anbefalingerne opdateres løbende.
  • Brug af mundbind eller visir er et krav i al offentlig trafik samt for stående gæster og ansatte i restauranter, barer og caféer. Der er desuden fra 29. oktober krav om mundbind alle steder indendørs med offentlig adgang såsom butikker, hospitaler med mere. Det gælder i hele landet. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
  • Som følge af et coronaudbrud i nordjyske minkfarme, har der siden 9. november været strengere restriktioner i Region Nordjylland. Her må madsteder eksempelvis kun sælge take-away, og det opfordres kraftigt, at man blive rinden for sin egen kommune. Se mere her.

Eftersom regeringens tiltag løbende bliver ændret, bør du holde dig opdateret ved at læse om reglerne på politiets hjemmeside, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

Regeringens teststrategi og smitteopsporing sker i flere faser. Lige nu gælder følgende:

  • Både folk med symptomer og uden symptomer har mulighed for at blive testet for corona.
  • Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene – kaldet sundhedssporet – sker i regionerne.
  • Test af en række grupper af asymptomatiske personer – kaldet samfundssporet – sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark.
  • Er man testet positiv, er der mulighed for at blive isoleret uden for sit hjem.
  • Desuden skal der foretages en kontaktopsporing af nære kontakter til en person, der er testet positiv. Man kan både gøre det selv, men man kan også blive rådgivet og få hjælp med det af Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Du kan også hjælpe sundhedsvæsenet med at holde styr på virussen, ved at tilmelde dig det såkaldte COVIDmeter – et spørgeskema, man skal svare på hver uge.
  • Sidst men ikke mindst har myndighederne udviklet en smitte-app til telefonen. App’en giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender. Det kan hentes her.

Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

Der er registreret helt generelt flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år – det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 14. oktober fremgår det, at 3.458 personer – svarende til 10 procent af de i alt 33.101 registrerede smittede – har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

  • Alder: 63 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 2 procent af de indlagte.

  • Helbred: 58 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

  • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

I alt 492 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 14 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

  • Alder: 74 procent (366 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år.

  • Helbred: 62 procent (307 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

  • Køn: 70 procent (344 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd. 30 procent har været kvinder

I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 674 – svarende til 2 procent af de 33.101 registrerede smittede – er døde:

  • Alder: 97 procent af de døde (656 af 674) var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle (593 af 674).

  • Helbred: 83 procent af de døde (557 af 674) havde en anden underliggende sygdom.

  • Køn: Mænd udgør 57 procent (381 af 674) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (293 af 674) af de døde.

Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus – særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

Made with Flourish

Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig – i tråd med de internationale tal – at sygdommen rammer mænd hårdest.

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.
undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

Videnskab.dk har også – med hjælp fra en række forskere – lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte. Den kan du får i helt kort version her:

  • Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
  • Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
  • Genstande, som flere rører ved dagligt – eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr – kan med fordel gøres rent hver dag.
  • Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
  • Vask altid hænder, når du har pudset næse.
  • Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
  • Tøjvask: Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
  • Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
  • Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
  • Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
  • Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
  • Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
  • Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
  • Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
  • Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
  • Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
  • Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer – altså stegt eller kogt – bliver virus desuden uskadeliggjort.
  • Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
  • Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen – så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.
LÆS OGSÅ: 1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning
Fakta
Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen ‘Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter‘

Hjælper mundbind?

Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

  • Et maske-påbud blandt 75.000 sundhedsmedarbejdere i Massachusetts gav et fald i smittede medarbejdere fra 14,7 procent til 11,5 procent, viser et studie fra 14. juli.
  • I en frisørsalon, hvor det var kendt, at to frisører var corona-positive, blev 0 ud 67 kunder smittet, da både kunder og frisører havde mundbind, viser et andet studie – igen fra 14. juli. 
  • Et andet studie fra 16. juni sammenlignede smittespredningen i 15 amerikanske stater før og efter påbud om masker. De viste sig, at smitten faldt med 0,9 procent efter 5 dage og 2 procent efter 3 uger med maske-påbud.
  • Et tysk studie fra juni viser, at de tyske regioner, der gav påbud om mundbind, reducerede deres kumulative corona-smittetal (antallet af smittede, der akkumuleres over tid) med mellem 2,3 til 13 procent på 10 dage.
  • Og til sidst lyder konklusionen på baggrund af en kortlægning af 44 studier om værktøjer mod corona-smitte i The Lancet fra 27. juni, at »ansigtsmasker giver beskyttelse, selv i situationer uden for sundhedsvæsenet.«
  • Et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine og flere andre laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

På Rigshospitalet er man i gang med et forsøg, der skal undersøge, om mundbind virker i samfundet. Vi kender stadig ikke resultaterne af forsøget.

Et argument mod mundbind har været, at det er en ‘falsk tryghed’, de rkan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

LÆS OGSÅ: »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie
LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

LÆS OGSÅ: Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Det har  været meget omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Fakta
Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

  • snottet næse
  • hoste
  • ondt i halsen
  • vejrtrækningsbesvær
  • hovedpine
  • træthed
  • feber
  • udslæt på huden
  • affarverde fingre og tæer
  • tab af smags- og lugtesans.

WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Fakta
Kan man tage varig skade af corona?

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land.

De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 15. april blev det vurderet, at det danske R0 var faldet til 0,6 omkring begyndelsen af april. Det var blandt andet på den baggrund, at man valgte at genåbne landet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

Fakta
IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

‘Infection Fatality Ratio’ (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

Et andet begreb kaldet ‘Case Fatality Ratio’ (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3 til 1,0, pointerer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport. Styrelsen giver ikke et tal for IFR i Danmark, men nøjes med at konstatere, at man med mere præcis viden om mørketallet af smittede i Danmark vil få et præcis IFR.

LÆS OGSÅ: Corona-mørketallet i Danmark: Derfor er det vigtigt, og disse 3 ting skal du være opmærksom på

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Denne video er ikke tilgængelig da du ikke har accepteret marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge.

Det har hele tiden været forventingen, at der også kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Ved et pressemøde 12. maj fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak dog, at det er »meget usandsynligt«, at der ville komme en ny voldsom bølge af coronavirus.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse eller mildne corona-epidemien, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?
LÆS OGSÅ: Hvordan vil en anden bølge af coronavirus forme sig?
coronavirus corona COVID-19 mikroskop

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. Selve sygdommen, som den nye coronavirus forårsager, hedder COVID-19. (Mikroskopfoto: NIAID-RML)

Hvordan behandles coronavirussen?

Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viser en lille, god effekt.
LÆS OGSÅ: Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?
  • Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen ‘Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen‘.
  • Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.

Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA’s præsident Donald Trump. Men  hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen ‘Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus‘. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen ‘Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen‘.

Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

LÆS OGSÅ: Kan hydroxyklorokin og azitromycin behandle COVID-19?

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er ingen vaccine endnu.

De mest optimistiske meldinger lyder på, at der kan være en vaccine klar allerede til efteråret. Andre som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen mener, at det kan varer op til et år.

Ifølge WHO arbejder 97 forskerhold på at udvikle vacciner mod COVID-19.

I Storbritannien vil man teste en vaccine, som forskere fra Oxford University har udviklet, på mennesker torsdag 23. april. Vaccinen er stadig unvervejs.

14. august blev det meldt ud, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene, herunder Danmark, har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19. Det drejer sig om en vaccine fra producenten AstraZeneca.

Aftalen betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at købe 300 mio. doser vacciner med option på 100 mio. yderligere.

Statens Serum Institut har også finde resultater med en vaccine kaldet CoVAXIX, der er en såkaldt DNA-vaccine. Men endnu intet er klar.

Fakta
Forskere advarer mod hastværk

Selvom alle i verden nok gerne vil se en vaccine mod COVID-19 hurtigst muligt, så skal man passe på med at slække på sikkerheden og eksemplvis psringe dyreforsøg over.

Det fortæller en række forskere i artiklen‘Forskere advarer: Vaccine-hastværk kan gå ud over sikkerheden’

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kunne udvikle en vaccine i løbet af foråret 2020. Det løb ser dog ud til at være kørt.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Flere steder i verden undersøges det også, om gamle vacciner mod polio og tuberkulose, der styrker immunforsvaret, kan bruges som våben mod corona. Det vil man nu også teste på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Fakta
2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
24. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Culture

Er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?

De royale frierfødder har gennem historien bevæget sig flittigt på tværs af fyrstehuse og landegrænser.

Der var engang en række europæiske fyrsteslægter, som giftede sig med hinanden på kryds og tværs.

De fik børn, som også fik børn, og de regerede på troner over hele Europa.

Mange af de kongelige i Europa er beslægtede – nogle tættere end andre.

For eksempel er vores egen dronning Margrethe 2. kusine til Sveriges kong Carl 16.

Og hvis du har set hitserien The Crown, ved du måske, at prins Philip, som er gift med Storbritanniens dronning Elizabeth 2., blev født som prins af Grækenland og Danmark.

Men er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie?

Det har vores læser Karen spurgt os om.

Vi kan godt afsløre, at det royale stamtræ er lidt af en mundfuld.

Så til at svare på spørgsmålet har vi allieret os med professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard, der i mange år har beskæftiget sig med fyrstehistorie og slægtsforskning.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

En stor familie?

»Det er et ganske simpelt spørgsmål, som det er svært at give et simpelt svar på,« begynder Peter Kurrild-Klitgaard.

Men han gør alligevel et forsøg:

»Alle fyrsteslægter i Europa er i familie med hinanden, tættere eller fjernere.  Men de er ikke alle af samme familie,« forklarer han.

Indrømmet, det lyder måske lidt kringlet. For hvordan skal det forstås?

Jo, det hænger blandt andet sammen med, hvilken betydning man tillægger begrebet familie.

Ens familie er naturligvis dem, man er blodbeslægtede med. Altså ens forældre, bedsteforældre, fætre og kusiner.

»I den forstand er vi jo allesammen i familie med hinanden. Det er kun et spørgsmål om hvor tæt eller fjernt,« griner Peter Kurrild-Klitgaard, der er tilknyttet Københavns Universitet.

De europæiske fyrstehuse har historisk set giftet sig så meget ind i hinanden, at der ikke er nogen tvivl om, at mange af dem er i familie med hinanden.

Men når man ser historisk på det, har familiebegrebet i høj grad været associeret med slægten på faderens side.

Sådan er det typisk, når man ser på de europæiske fyrsteslægter, hvor tronen som regel er gået i arv til sønnerne fremfor døtrene, og hvor det også er fra faderen, man har fået sit slægtsnavn.

Og her har nogle fyrstehuse historisk set gjort sig mere bemærket end andre.

Det oldenborgske hus

Der findes flere store fyrsteslægter, såsom:

  • Habsburgerne i Østrig
  • Romanoverne i Rusland
  • Bourbonerne i Frankrig og Spanien

Men trækker man slægtslinjer mellem de europæiske fyrstehuse, er oldenborgerne ikke til at overse.

Den oldenborgske slægt har status som en af de mest indflydelsesrige fyrsteslægter, og den kan føres helt tilbage til 1100-tallet.

»Det oldenborgske hus er en stor fyrsteslægt, hvis medlemmer på et tidspunkt har regeret en række europæiske lande,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Blandt de lande er Danmark, Norge, Sverige, Grækenland og Rusland for at nævne en håndfuld.

Vores nuværende dronning Margrethe 2. er også oldenborger.

Hun tilhører nemlig den glücksborgske sidelinje til den oldenborgske slægt.

Den glücksborgske slægt kom til magten i Danmark i 1863, da Christian 9. blev konge her i landet.

Det vender vi tilbage til senere.

Reformationen skiller fyrstehusene

Det var ikke kun oldenborgerne, men langt de fleste fyrstelige slægter, som giftede sig vidt og bredt ind i andre fyrstehuse.

»Det var bestemt ikke mærkeligt, at en dansk fyrste for eksempel fandt en ægtefælle ude omkring i verden, i Portugal eller Rusland,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

»Men det ændrede sig på sin vis efter reformationen,« fortsætter han.

Efter reformationen, som i Danmark foregik i første halvdel af 1500-tallet, opstod der en skillelinje mellem protestanter og katolikker.

Religion kom nu til at spille en rolle for de europæiske fyrstehuse, som tidligere havde indgiftet sig i hinanden.

Protestanter giftede sig mere med andre protestanter og katolikker med katolikker.

Derfor kan man generelt se et nærmere slægtskab mellem henholdsvis fyrstehusene i det protestantiske Nordeuropa og de katolske fyrstehuse i Sydeuropa.

»Man kan nærmest tale om, at der er klumper af fyrstehuse, som indbyrdes har været tæt indgiftet. Efter reformationen har de nordiske og de sydeuropæiske fyrstehuse generelt ikke giftet sig så meget på tværs,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Europas svigerfar

Det er på tide, vi vender tilbage til den glücksborgske slægt. Altså den, dronning Margrethe blandt andre tilhører.

Den glücksborgske slægt kom nemlig til magten i Danmark, fordi kong Frederik 7. var barnløs.

Fakta
Europas bedstemor

Christian 9. var ikke den eneste, som var god til at få giftet sine efterkommere ind i andre fyrstehuse.

Dronning Victoria af England og Irland (1819-1901) fik arrangeret fyrstelige ægteskaber for sine 9 børn og 42 børnebørn over hele det europæiske kontinent.

Hendes efterkommere bandt altså ligesom Christian 9. de europæiske fyrsteslægter sammen, hvorfor hun fik tilnavnet Europas bedstemor.

Derfor blev Christian 9., som var en fjern slægtning til kongefamilien, udnævnt til tronfølger.

Han blev konge i 1863, og siden da er det hans efterkommere, der har regeret i Danmark.

Christian 9. er siden blevet kaldt Europas svigerfar. Han og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen-Kessel, fik nemlig giftet deres seks børn ind i flere af de europæiske fyrstehuse.

  • Deres søn Frederik overtog naturligvis tronen efter sin far og blev kong Frederik 8. af Danmark.
  • Deres datter Alexandra blev gift med prinsen af Wales, som senere blev Edward 7. af Storbritannien.
  • Datteren Dagmar blev i 1866 gift med den russiske tronfølger, og i 1868 blev deres søn Vilhelm udnævnt til konge af Grækenland, hvortil han fik navnet Georg 1.
  • Sønnesønnen Carl blev valgt til konge af Norge i 1905.

Christian 9. blev kendt som Europas svigerfar, fordi hans efterkommere blev giftet ind i eller regerede mange monarkier og fyrstehuse. På kortet kan du se, hvor hans nærmeste slægtninge kom til magten. (Illustration: Videnskab.dk)

Ser vi på nutiden, er dronning Elizabeth 2. af Englands mand, prins Philip, også beslægtet med Christian 9.

Hans farfar er nemlig Christian 9.’s søn Vilhelm, som jo blev konge af Grækenland.

»Det betyder, at prins Charles og prins William tilhører den samme oldenborgske slægt som dronning Margrethe regnet på mandslinjen, og dermed bliver det i næste generation også en oldenborger, der regerer der,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Faktisk har Christian 9.’s efterkommere spredt sig så meget, at den glücksborgske slægt kan spores blandt fyrstelige over hele Europa.

»Det er meget tæt på, at alle fra regerende fyrstehuse nedstammer fra Christian 9.,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Der er altså grund til at trække en gang i klaphatten. For det vil sige, at der er danske aner i rigtig mange europæiske kongehuse.

Fælles forfædre

Selvom Christian 9. og dronning Victoria gjorde deres for at sammensmede de europæiske fyrstelægter, kan man altså ikke sige, at alle Europas kongelige er i familie med hverken den ene eller den anden.

Men ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det ikke umuligt at finde fælles forfædre til næsten alle nuværende og tidligere regerende fyrstehuse, hvis bare man kigger langt nok tilbage i historien.

»Den nærmeste forfader til alle de nuværende europæiske kongehuse og en del af de tidligere regerende fyrstedømmer er Johan Vilhelm Friso af Nassau (1687-1711), som var fyrste af Orange i Sydfrankrig, men mest kendt som stamfader til det hollandske kongehus,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Vi har efterhånden fået slået fast, at stort set alle kongehuse deler forfædre og har giftet sig ind i hinandens slægter på kryds og tværs gennem tiden.

Men der er nogle, som ikke deler hverken slægtsnavne eller blod med de andre.

»Et af de mest kortlivede kongehuse i nyere tid var det albanske. De var ikke indgiftet i de andre kongefamilier. Dels fordi Albanien er et muslimsk land, og dels fordi det ikke var en særligt fornem familie,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Den albanske præsident Ahmed Zogu udnævnte sig selv til kong Zog 1. i 1928 i et forsøg på at formindske Italiens indflydelse på landet.

Det lykkedes dog ikke, og hans tid på tronen ophørte, da Albanien blev indlemmet i Italien i 1939.

»Men faktisk blev kong Zog selv gift med en ungarsk grevinde, der selv nedstammede fra en række fyrsteslægter. Så selv det albanske kongehus er faktisk i familie med de andre, bare noget længere ude.«

Sådan afslutter Peter Kurrild-Klitgaard med et smil på læben fortællingen om det udenforstående albanske kongehus, som altså alligevel ikke er helt uden relation til de andre fyrstehuse.

Europas kongehuse er beslægtede

Vi har efterhånden været vidt omkring i vores søgen efter slægtslinjerne mellem de europæiske kongehuse.

Fra de ældste forfædre til de mange ægteskaber på tværs og helt frem til i dag, hvor der stadig er tydelige familiære bånd mellem flere regerende europæere.

Fakta
Begrebet familie

Ordet familie har to betydninger.

Den ene betydning er den, vi oftest anvender i dag. Her er ens familie dem, man er blodbeslægtet med.

Man associerer slægtninge med medlemmer af både moderens og faderens side.

Ved den anden betydning af begrebet familie ser man primært på faderens slægt.

De kongelige slægter tager som regel udgangspunkt i den anden betydning af ordet familie, hvor det er mandssiden, der er definerende.

Her er slægtsnavn altså mere afgørende for familieskabet end blodets bånd.

I dag er det ikke længere kutymen, at monarker gifter sig med nogen fra andre fyrstefamilier.

I stedet gifter de sig med adelige og borgerlige.

»Det er ganske anderledes end for to-tre generationer siden. Dengang var der ikke en eneste regerende monark, som kunne finde på at gifte sig med en ikke-fyrstelig,« forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

Måske har indgiftningen fyrstehusene imellem altså set sit endeligt. Men det betyder ikke, at der ikke stadig er større eller mindre slægtskab mellem de europæiske kongehuse.

»Gennem forskellige forfædre er de slægtsligt forbundet med hinanden, men noget tyder
på, at det med tiden vil blive noget udtyndet,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

LÆS OGSÅ: Vi er én stor familie

Men det at være slægtsligt forbundet er altså ikke nødvendigvis det samme, som at man er medlemmer af den samme slægt.

Og det er netop sådan, man kan svare på, om de europæiske kongehuse er medlemmer af samme familie.

Det er de ikke. Men langt de fleste af dem er beslægtede og i familie med hinanden – nogle tættere end andre.

Og for at runde af må vi igen vende tilbage til betydningen af ordet familie.

For ser vi på den gængse betydning af ordet, som altså knytter sig til blodets bånd, er de europæiske kongehuse som udgangspunkt ikke mere blodbeslægtede med hinanden, end du og jeg er beslægtet med dem og med hinanden.

Lidt kongelig har man vel lov til at være, ikke?

Kilder

  • Peter Kurrild-Klitgaards profil (KU)
Er alle europæiske kongehuse medlemmer af samme familie? was last modified: august 31st, 2020 by Jörn hulgard
31. august 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyletanker

10 gode råd om virtuelle møder

Corona tiden har udfordret os alle. Måden vi arbejder på, er sammen på, skal vi flyve til dagsmøder,  hvordan vi mødes? etc.

Vi har opdaget at vi godt kan arbejde hjemmefra men vi kan ikke bare kopiere den form af et fysisk møde over i et virtuelt univers. Så ender det som regel galt. Vi skal være bedre forberedt, mere struktureret. Så bliver disse møder mere effektive og produktive. Al den stund at “Small talk” og  flere samtaler under mødet ikke lader sig gøre gør at vi bliver meget mere effektive og hurtigere færdig. På den måde for vi også meget større frihedsgrad og kan bedre konsentrere os på opgaver. Det betyder ikke at vi skal undvære det sociale og ikke møde ind på kontoret indimellem.

Den voksende globalisering betyder, at flere og flere danske virksomheder har medarbejdere placeret på forskellige geografiske lokationer. Da det både er dyrt og tidskrævende at samle folk til fysiske møder, stiger mængden af virtuelle møder.

Det giver mening, for der er mange penge at spare ved at kommunikere virtuelt. F.eks. gik IKEA fra at have cirka 14.000 virtuelle møder til at have 190.000 virtuelle møder om året, hvilket sparede IKEA 75 millioner euro alene på rejseudgifter de tre første år. Derudover sparede IKEA rigtig meget arbejdstid, da nogle medarbejdere før brugte 80 procent af deres arbejdstid på rejse- og mødeaktivitet*.

Men før du stirrer dig blind på den potentielle besparelse, må du ikke glemme, at du ikke uden videre kan overføre formen på det fysiske møde til det virtuelle møde, for det kræver noget andet at skabe effektive, virtuelle møder.

 

Her er nogle eksempler:

1. Strammere struktur – mere forberedelse

Virtuelle møder kræver en strammere struktur for at være effektive. I modsætning til fysiske møder opstår kommunikationen og sparringen nemlig ikke af sig selv, og deltagerne bliver hurtigt passive. Det stiller krav til mødelederen om en stram og inspirerende agenda med definerede tidspunkter, hvor alle deltagere har en klar opfattelse af, hvad vedkommende forventes at byde ind med.

Mødelederen skal således på forhånd klart kommunikere, hvilket bidrag den enkelte skal forberede eller tage stilling til. Hvis rammen for det virtuelle møde ikke er stram, så kører mødet hurtigt i grøften, og deltagernes opmærksomhed smuldrer.

2. Få styr på teknologien

Det mest forstyrrende for et virtuelt møde er teknik, der driller. Forbindelser der tabes. Deltagere som ikke kan logge på. Dårlig belysning, så man ikke kan se hinanden. Jeg kunne blive ved.

Hvis man som virksomhed gerne vil konvertere en del af sine møder til virtuelle møder, så skal man investere i at skabe et ordentligt teknisk fundament. Man skal ikke gå ned på udstyr, og man skal sikre uddannelse i virkemidlerne, for ellers bliver mødesikkerheden så udfordret, at det kan blive svært at opnå resultater via virtuelle møder.

3. Invitér kun deltagere, som bidrager aktivt

Mødedeltagere, som ikke forventes at bidrage aktivt på et virtuelt møde, bør ikke inkluderes. Det er spild af deres tid, og de kan virke forstyrrende for de andre. Afgræns antallet af deltagere til de absolut nødvendige for at sikre et stramt fokus på fremdrift.

4. Den faciliterende mødeleder

Når vi er i samme rum, er det lettere for os at kommunikere. Derfor stiller det større krav til den virtuelle mødeleders evner som facilitator.

Hvordan kan du få sat skub i kommunikationen? Hvordan kan du hjælpe dialogen på vej gennem aktiv inddragelse af de enkelte deltagere i mødet? Regn ikke med, at du får noget forærende, og hav en plan for at få dialogen i gang.

5. Hellere flere og kortere møder

Virtuelle møder er mere effektive, når de holdes korte. Helst under 1 time. Er der meget, som skal diskuteres, så del agendaen op i mindre dele, og hold i stedet en serie af møder. Vi har sværere ved at holde fokus, når mødet er virtuelt, og det håndterer du ved at bryde møderne op i mindre bidder.

6. Vær punktlig

Sørg for, at der er en klar forventning om, at mødedeltagerne gør sig klar til mødet nogle minutter før start. Tjek eksempelvis, at teknologien virker. Der spildes utrolig meget tid på mødedeltagere, som ikke er logget på, når mødet starter, og som for sent opdager en teknisk udfordring.

7. Storrum og virtuelle møder er et dårligt match

Det er stærkt forstyrrende for både mødedeltagerne og omgivelserne, hvis man forsøger at deltage i et virtuelt møde, mens man sidder i et storrum**. Foreslå i stedet deltagerne at booke et mødelokale, så de har en rolig ramme og ikke forstyrrer deres kollegaer.

8. Det virtuelle møde er ikke altid det rigtige

Nogle problemstillinger er så komplekse, at det bliver for svært at holde dem virtuelt. Det kan være mødetyper, hvor der indgår meget diskussion og innovation, og hvor udbyttet er størst, hvis man kan bygge videre på hinandens ideer. Her kan det virtuelle møde komme til kort, eller det kan være nødvendigt at kombinere fysiske og virtuelle møder – hvis det altså er muligt.

9. Større krav til deltagerne

Hvis det virtuelle møde skal være effektivt, kræver det, at alle deltagere bidrager og har forberedt sig på forhånd.

Det virtuelle mødes svaghed er nemlig, at det er nemt at koble ud og lave andre ting, og derfor må alle bidrage og tage ansvar i højere grad på et virtuelt møde. Skab en fælles forståelse for den præmis ved at aftale et sæt spilleregler.

10. Typisk bedst med få deltagere

Hvis der er mange deltagere på et virtuelt møde, bliver det hurtigt nemt at være passiv. Derfor er det min oplevelse, at de bedste virtuelle møder har et begrænset antal deltagere. Hvis der er mange involveret, så prøv i stedet at dele møderne op og viderebringe viden fra møde til møde.

 

 

 

Kilder:

 

“IKEA sparer formuer på virtuelle møder”, Berlingske Sektion 3, 2014

Undersøgelse af Henrik Holt Larsen, professor på CBS

Mannaz

 

 

10 gode råd om virtuelle møder was last modified: april 17th, 2020 by Jörn
17. april 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleMomentsNaturetanker

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst. I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse. Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen. Og meget læring at hente til fremtiden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19’s mutationsrate ikke særlig høj.

LÆS OGSÅ: Medier misforstår: Nej, studie viser ikke, at coronavirus er blevet farligere

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde.

Derudover lider de resterende 14 procent, der rammes af virussen, af alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene udvikler sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

 

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller sodium hypoclorid (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

LÆS OGSÅ: Så nemt laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMedomhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er chloroquine, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at chloroquine blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kilder

  • Ignacio López-Goñis’ profil (Universidad de Navarra)
Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme was last modified: marts 10th, 2020 by Jörn
10. marts 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Insekter verden over er pressede, fordi mennesket insisterer på at dyrke jord og skov eller lægge asfalt. Spørgsmålet er, hvad udviklingen kommer til at betyde.

Op mod 40 procent af Jordens insektarter er truet af udryddelse.

På fire årtier er antallet af insekter i regnskoven styrtdykket. I 1970’erne var tallet 10-60 gange højere end i dag. Firben, frøer og fugle – som spiser insekter – er gået tilsvarende tilbage i samme periode.

Flere studier og en grundig rapport fra en forskergruppe under FN har de seneste måneder skabt fokus på, at verdens insekter lider.

»Det er både arter og antallet af de enkelte populationer, som er i tilbagegang. Det er bekymrende,« mener Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Bier, sommerfugle og biller lider

Ifølge studierne er det især arter af sommerfugle, møl, bier, hvepse, myrer og biller, som er hårdt ramt. En tommelfingerregel er, at jo mere afhængig et insekt er af en enkelt plante, des hårdere ramt er det.

En udbredt bekymring er, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter.

Frygten er, at det i værste fald kan gøre det svært for mennesker at skaffe føde fra frugter, bær og måske også visse dyr, som vi ellers er vant til at spise.

Langt fra alle forskere deler den frygt. Det vender vi tilbage til.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vi vil død og pine bestemme alt

Forskerne er til gengæld helt enige om, at den vigtigste årsag til insekternes tilbagegang er, at vi mennesker fjerner deres levesteder.

Vi fælder træer, dræner vandløb og sløjfer grønne områder for at dyrke landbrug eller bygge byer.

De færreste insekter trives med store vidder af korn, træer eller asfalt, hvor der kun er ganske få oaser med læhegn eller krat, hvor de kan samle kræfter og næring.

»Vi vil guddødeme bestemme, hvad der skal foregå på hele landterritoriet. Det helt store problem er, at vi ikke er villige til at give kvadratmeter fra os, men at vi i stedet insisterer på at lave aktiviteter som skovbrug, landbrug og fiskeri, selv i fredede områder,« konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi vil hjælpe insekterne, handler det mest om, hvor og hvor meget vi vælger at LADE VÆRE MED at dyrke de aktiviteter. Det er kernen og essensen,« mener Rasmus Ejrnæs.

I en senere artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvordan du kan være med til at sikre insekterne flere og bedre levesteder.

Allerede nu kan du melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Her bliver delt og debatteret gode råd til at gøre verden til et bedre sted.

Derfor er insekter truede

De største og grundigste studier lægger sig helt i samme spor som de danske forskere.

De vigtigste årsager til pres på insekterne er ifølge en stor gennemgang fra april 2019 i prioriteret rækkefølge:

  1. Mangel på levesteder
  2. Forurening, især fra gødning og sprøjtemidler
  3. Biologiske faktorer som giftige bakterier, vira og mikroorganismer og invasive arter
  4. Klimaforandringer (i troperne, ikke i egne som Danmark med mildere klima)

Mens de to danske forskere er grundlæggende enige i de tre første punkter, tvivler Rasmus Ejrnæs på, at klimaforandringer virkelig får insekter til at gå tilbage.

»Der er enormt meget redundans i naturen. Forsvinder én art, vil andre udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Hvis regnskoven bliver varmere eller koldere, vil visse insekter flytte eller dø, men andre vil rykke ind,« siger Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie chokerer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Insektstudier har store mangler

I det hele taget understreger Rasmus Ejrnæs, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange studier af insekter har store mangler.

Enten har man ingen historiske data at sammenligne med, eller også indsamler man så at sige insekter i bunker.

Forskerne kalder det biomasse; et udtryk for den samlede vægt eller det samlede omfang af insekter. Det giver et groft og usikkert billede af, hvordan verdens insekter har det.

Red Verden, Facebook, Videnskab.dk

Medlemmer af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden giver deres bud på, hvad vi bør fokusere på for at redde verden. Du er selv meget velkommen til at melde dig ind.

I Danmark er vi enormt gode til at indsamle data om mennesker, vores sygdomme og hvad vi kommer ud for i vores liv. Men vi har slet ikke samme overblik over insekterne.

Man har kun i enkeltstående tilfælde overblik over udviklingen inden for en enkelt art. Det skyldes blandt andet, at det er besværligt og dyrt at kategorisere hvert enkelt insekt, der bliver indfanget i et projekt.

Insekt-fald vil næppe påvirke mennesker

Kun i enkelte lande som Holland, England og Tyskland har man i årevis samlet ordentlige data.

Her er der tradition for, at private gør en stor indsats for at hjælpe forskerne med at registrere insekter – kaldet citizen science eller borgervidenskab.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

I de tre lande er det tydeligt, at visse arter af bier og andre store insekter går tilbage; en tendens, man også har observeret i andre lande. Men hvor meget det kan bredes ud til andre insekter, og om det samme gælder i Danmark, kan vi ikke vide med sikkerhed.

Bedre insekt-analyser

To metoder kan gøre det lettere at få styr på verdens insekter:

  1. DNA fra insektprøver
  2. Billedgenkendelse

Begge metoder sammenligner nye data med gamle. De har ifølge Rasmus Ejrnæs vist lovende tegn. Problemet lige nu er, at der ikke er så mange data at holde nyt materiale op mod. Men det kan komme, i takt med at metoderne bliver mere udbredt.

Hvis du selv vil lege med at identificere insekter, andre dyr eller planter, kan du prøve appen »iNaturalist«. Den bruger netop billedgenkendelse.

Derfor er der ifølge Rasmus Ejrnæs heller ingen grund til at frygte, at vi pludselig hverken kan få frugter eller bær, eller at planter og dyr vil dø eller kollapse på stribe og efterlade jorden udpint som et område i havet med iltsvind.

»Jeg går meget ind for, at man skal være en lille smule skeptisk. Vi mennesker er utroligt gode til at finde mønstre. Hvis vi frygter, at økosystemer bryder sammen, så ser vi efter det og får det bekræftet.«

»Men der skal rigtigt meget til, før et økosystem bryder sammen, så man skal være skeptisk. Jeg tænker, at vi har brug for flere og bedre undersøgelser, før vi kan sige noget om konsekvenserne for natur og mennesker,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren henviser som eksempel til et studie, som konkluderer, at de mest truede bier sjældent er blevet set bestøve afgrøder, som mennesker er afhængige af.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Vi har oplevet værre end insekters forsvinden

Rasmus Ejrnæs bemærker, at der tidligere er sket langt større omvæltninger i naturen, end at insektarter er blevet udryddet.

Vigtigst af alt har vi for tusinder af år siden fjernet store planteædere fra naturen – om vi så taler urokser, elefanter eller vilde heste – så vi i stedet kunne dyrke jorden.

»Det er en meget større ændring, som har betydet meget mere for økosystemerne end insekter. Efter vi har udryddet de store dyr, spiser ingen planterne længere. Det har formentlig betydet, at vi har mange flere snegle, bænkebidere og andre dyr, som spiser visne planter,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Det har jo ikke betydet, at økosystemerne ikke fungerer. Kig ud. Der vokser planter, der er dyr, der er frigørelse af næringsstoffer, mulighed for liv. Men det ser helt anderledes ud, end det ville gøre, hvis mennesket ikke havde blandet sig.«

»Det er det samme, der vil ske, hvis insekter forsvinder. Intet vil bryde sammen, men vi får en fattigere natur. På den måde er det vores uvilje mod at give naturen fri, der begrænser den. Det er sgu ikke, at vi mangler flyvende insekter,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Kan naturen følge med i rette tempo?

Annette Bruun Jensen er principielt enig med Rasmus Ejrnæs i, at verden nok skal klare sig uden visse insektarter. Men en vigtig faktor lige nu er, at det lader til, at insekter forsvinder i meget høj hast.

»Kigger man på den måde, vi dyrker landbrug på i dag, har vi ikke så meget biodiversitet. Vi har én mark, én afgrøde, og så kommer der insekter ind, som hurtigt kan opblomstre enormt. Det kan være bladlus, som suger plantesaft, og planterne producerer så ikke længere det, de skal.«

»Måske kommer andre insekter til og er med til at regulere det, så naturen bliver ved at arbejde. Men jeg vil være nervøs for, om den i dette tilfælde kan arbejde hurtigt nok. Det er spørgsmålet, hvor hurtigt de tilpasninger kan ske i forhold til konsekvenser for os eller biodiversiteten,« lyder det fra Annette Bruun Jensen.

Blomster, bier, bestøvning, byer, anbefaling, forskning, videnskab, klima, biodiversitet, insekter, levesteder

Hvis vi vil have både byer og bier, skal vi give mere plads til blomster i kolonihaver, villahaver, vejsider og parker, konkluderer et forskerhold, som har simuleret, hvordan bestøvere som bier og svirrefluer ville reagere på ændringer i store byer. Læs mere om mulige løsninger på insekternes problemer i en anden artikel på Videnskab. (Foto: Shutterstock)

Sæt pris på livet for livets skyld

De to forskere er enige om, at den grundlæggende debat om insekterne bør handle om værdien af at have en mangfoldighed af planter og dyr – høj biodiversitet.

Om det er rigtigt, at mennesket kommer til at lide, hvis visse arter af bier forsvinder, er mindre vigtigt. (Et synspunkt, der gennem årene er bakket op af blandt andet en leder i tidsskriftet Conservation Biology.)

Høj biodiversitet giver generelt god balance i naturen, påpeger Annette Bruun Jensen. Hvis en art går lidt tilbage, kan en anden art overtage opgaverne.

Rasmus Ejrnæs kommer med en filosofisk tilføjelse: Vi bør også have en grundlæggende respekt for liv.

»Tror man, at man kan begrunde livet med, at det skal være nyttigt, har man jo ikke fattet en disse af det mirakel, det er, at der er liv på Jorden som det eneste kendte sted i universet. Verden bliver et fattigere sted, hvis vi begrænser den livsudfoldelse ved at kræve, at alt skal være nyttigt og planlagt.«

»Det er naturligt, at vi dyrker landbrug og andet som mennesker, for vi har skullet overleve. Men skal man mere end det og også leve et rigt liv, så hører den der biologiske mangfoldighed og skabelsesproces med til et rigt liv,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Samme synspunkt har en forsker i biologisk mangfoldighed luftet for nylig i en artikel på Videnskab.dk om en stor rapport om verdens biodiversitet.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, i artiklen.

Du kan få gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe bedre forhold for insekterne i en senere artikel på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Kilder

  • Annette Bruun Jensens profil (KU)
  • Rasmus Ejrnæs’ profil (AU)
  • Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation (2019). https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
  • Climate-driven declines in arthropod abundance restructure a rainforest food web. PNAS (2018). https://doi.org/10.1073/pnas.1722477115
  • Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)
  • Delivery of crop pollination services is an insufficient argument for wild pollinator conservation. Nature Communications (2015). doi: 10.1038/ncomms8414
  • Payment for Ecosystem Services and the Challenge of Saving Nature . Conservation Biology (2009). https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2009.01271.x
  • Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology & Evolution (2010). https://doi.org/10.1016/j.tree.2010.01.007
  • Gratis e-bog om Danmarks insekter (SNM)

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder? was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
30. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

Alle EU-lande skal være i gang med at beregne værdien af deres lokale økosystemer. Dele af de britiske beregninger er netop blevet publiceret, og en række andre lande er også i gang. Men i Danmark er der ikke sket så meget.

Lysegrønne bøgeblade, der risler i vinden. Iskoldt drikkevand tappet direkte fra hanen. Grøntsager, frugt og korn, sprængfyldte med vitaminer fra næringsrig jord.

Natur øger vores velvære, vores sundhed og endda vores økonomi, har EU-kommissionen erkendt. Derfor har den vedtaget, at alle medlemslande bør lave en grundig videnskabelig kortlægning af de værdier, de enkelte lande får fra deres lokale økosystemer.

Målet er at kunne vurdere, hvor stor værdi økosystemerne har for Europas velfærd, og det er et af de primære indsatsområder i EU’s Biodiversitets Strategi, som i første omgang løber til 2020.

Dansk natur er nul kroner værd

Efter planen skal EU-landene være startet med at kortlægge deres lokale økosystemer i 2014, men til den tid kan Danmark næppe levere et tilfredsstillende stykke arbejde, som på sigt kan give videnskabeligt grundlag for, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på naturområdet, siger to danske professorer. For Danmark er stort set ikke gået i gang med at organisere det omfattende forskningsprojekt.

»De danske politikere synes åbenbart ikke, at vores biodiversitet er vigtig, men når de ikke prioriterer det, siger de indirekte, at dansk natur ikke har værdi – de værdisætter den til nul kroner. Men det er nok en fejl, for i bund og grund er vi afhængige af naturen, også økonomisk,« siger professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

»Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på,« fortsætter han.

Det danske sløvsind på naturområdet og Carsten Rahbek vender vi tilbage til.

Tværfaglig kortlægning af Englands økosystem

I lande som Sverige, Tyskland, Spanien og Portugal er forskere i fuld gang med at analysere biodiversitetens fremtid, og engelske miljøøkonomer har netop publiceret deres del af en omfattende tværfaglig kortlægning af de engelske økosystemer og deres fremtidige biodiversitet.

Den danske professor i miljøøkonomi Mette Termansen arbejdede i England, da kortlægningen blev påbegyndt, og hun er medforfatter på en artikel, der handler om den økonomiske værdi af Englands biodiversitet og økosystemer. Artiklen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, er bare en lille del af den nok mest omfattende kortlægning af et lands økosystemer, der nogensinde er lavet, fortæller hun.

»Omkring 500 engelske forskere fra forskellige universiteter og fagområder har sat sig sammen og har lavet en helhedsorienteret analyse af, hvad de ved om deres økosystemers betydning for menneskets fremtidige velfærd. Det er en meget omfattende national analyse,« siger Mette Termansen, der er professor på Århus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

Økosystemets tilstand og velfærden

Fakta

De engelske miljøøkonomer har beregnet, hvordan man kan øge værdien af Storbritanniens økosystemer. På baggrund af beregningerne anbefaler de i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskift Science en række tiltag, som kan sikre, at økosystemets værdi bliver bevaret:

– Økosystemets overordnede værdi bliver reduceret, hvis politikerne alene lader markedspriser på fødevarer bestemme, hvordan landbrugsarealer skal udnyttes. Derfor bør politikerne blive bedre til at planlægge, hvordan man bedst udnytter landbrugsarealerne på en bæredygtig måde. Derved kan de opnå en værdi, der øger menneskets velfærd, og som er stor nok til at kompensere for landbrugets eventuelle tab. (Se hvordan miljøøkonomer definerer økonomi i sidehistorien under artiklen.)

– Politiske tiltag, som skal sikre biodiversitet, bør være målrettede, så de passer til et lands lokale områders forskellige vegetationer og økosystemer. Målrettede indsatser fører ikke til store økonomiske tab, men de er afgørende for bevarelsen af vilde arter.

– Hvis England omdanner nogle få landbrugsarealer til åbne rekreative naturområder, vil det føre til et mindre økonomisk tab i landets landbrugsproduktion, og den velfærdsværdi i form af eksempelvis sundhed og øget velvære, som befolkningen får ud af de rekreative områder, er langt større end landbrugets tab.

Ikke bare naturvidenskabelige forskere, men også eksempelvis økonomer, politologer og sociologer har været med til at lave analyser af, hvilke konsekvenser klimaforandringer, landbrugsproduktion og andre menneskelige aktiviteter har for værdien af Englands natur.

»Alt i alt strækker kortlægningen sig over 27 kapitler om, hvad det betyder for englændernes sociale, økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige velfærd, hvis biodiversiteten fortsætter sin tilbagegang. Den viser, hvilke effekter vores intensive udnyttelse af økosystemet har,« siger Mette Termansen. (Se konklusioner fra den artikel, der netop har været har været i Science, i faktaboksen til højre eller læs artiklen).

Naturudnyttelse på længere sigt

Ifølge Mette Termansen er England det første land, som har lavet en så langsigtet og bredtfavnende kortlægning af naturens fremtid. De britiske forskeres arbejde fungerer derfor som en slags model eller inspirationskilde for, hvordan andre EU-lande kan lave de analyser, som forventes at være påbegyndt i 2014.

Alle landene bør inddrage forskere fra forskellige faglige områder, ligesom briterne har gjort, siger Mette Termansen.

»Man bliver nødt til at tænke på miljøet som en helhed, hvis man vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler om at finde ud af, hvad vores naturudnyttelse betyder for vores klode på længere sigt. Det er et stort arbejde, for der er selvfølgelig en del udfordringer i at få forskere med forskellige faglige tilgange til at arbejde sammen. Det kræver resurser, god ledelse og koordinering, så det var meget visionært af det engelske ministerium at sætte sådan et initiativ i gang,« mener Mette Termansen.

Analyse skal danne grundlag for beslutninger

Med erfaringerne fra England i baghovedet undrer Mette Termansen sig over, at danske politikere endnu ikke har sat den videnskabelige kortlægning af det danske økosystem i omdrejninger. I England tog det to år at indsamle data og yderligere et års tid at bearbejde dem.

»Så vidt jeg ved, er de danske politikere ikke engang i gang med at planlægge, så det bliver svært at nå. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle ordentlige analyser, for de skal danne grundlag for de beslutninger, der frem over bliver truffet på naturområdet,« siger Mette Termansen.

Verdens største udfordring

Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet tvivler også på, at de danske politikere har overvejet, hvordan de skal lave de analyser, der bør ligge hos EU-kommissionen i 2014.

»Jeg gætter på, at det først nu er ved at gå op for de danske politikere, hvor stort et emne, det er, og hvor høj prioritet det har i EU. Forringelsen af vores biodiversitet er den største udfordring, verden står overfor,« siger Carsten Rahbek.

Naturen er ikke noget billigt skidt

Ifølge professoren er vores velfærd i bund og grund afhængig af naturen og dens biologiske mangfoldighed: Alt fra kvaliteten af vores drikkevand til naturens omsætning af næringsstoffer, der bidrager til vores fødevareproduktion, til vores sundhed og vores psykiske velvære beror på et sundt økosystem, siger han.

Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på

Professor Carsten Rahbek

»Vi skal gøre os klart, at naturen ikke er noget billigt skidt. Men i Danmark er der desværre en tendens til, at vi tror, at vi lever isoleret fra naturen, som om vi ikke selv er en del af økosystemet. Biodiversitet er ikke en værdi, som kan omsættes på et marked, og det er nok en af grundene til, at politikerne ikke prioriterer området,« siger Carsten Rahbek.

Kortlægningen bliver ikke klar lige med det samme

Carsten Rahbek og Mette Termansen har ret i, at Danmark endnu ikke har sat en kortlægning af vores økosystemer i gang. Miljøministeriet er kun gået i gang med at overveje blandt andet, hvordan opgaven kan gribes an rent metodisk, fortæller Jesper Tranberg, der er fuldmægtig i Naturstyrelsens afdeling for Biodiversitet og arter.

Det er der en god grund til, forklarer han:

»I EU’s biodiversitetsstrategi 2011-2020 står, at medlemsstater med støtte fra kommissionen skal have startet en kortlægning af deres økosystemtjenester i 2014. Men det er en stor opgave også metodisk at gennemføre sådan en kortlægning,« siger Jesper Tranberg.

»Derfor er en EU-arbejdsgruppe, som Danmark er med i, ved at udarbejde frivillige metodiske guidelines for, hvordan landene kan lave en ensrettet kortlægning af deres økosystemer. Arbejdsgruppen er først lige ved at være færdig, og Miljøministeriet har vurderet, at det var vigtigt at vente på vejledningen derfra. De engelske forskere kortlagde og værdisatte deres økosystemer, før EU-arbejdet startede, så de risikerer at komme til at justere deres kortlægning, hvis de vil følge de metodiske guidelines fra EU’s arbejdsgruppe,« fortsætter han

Værdisætning af økosystemer er grundvidenskab

Spanien og Portugal er også kommet langt med at kortlægge deres økosystemer, men ligesom Storbritannien risikerer de at skulle lave dobbeltarbejde, hvis de vil følge EU’s officielle retningslinjer.

»I starten var planen, at de enkelte EU-lande skulle være færdige med en kortlægning af deres økosystemer til næste år, men nu er der generel enighed om, at EU-landene bare skal være startet på kortlægningen inden 2014,« siger Jesper Tranberg.

Og først i 2020 skal EU-landene være færdige med at værdisætte deres natur.

»Metoderne til at værdisætte økosystemer er relativ ny grundvidenskab i mange EU-lande. England har nogle af verdens førende miljøøkonomer. Derfor har de kunnet gå i gang lang tid før de andre lande,« mener Jesper Tranberg.

De 500 britiske forskere, som har kortlagt Storbritanniens økosystemer og beregnet deres værdi, har alle gjort det frivilligt uden af få løn for det. Det engelske miljøministerium tog initiativ til projektet i 2009.

Kilder

  • Mette Termansens profil
  • Carsten Rahbeks profil
  • Bringing Ecosystem Services into Economic Decision-Making: Land Use in the United Kingdom, Science 2013. Doi: 10.1126/science.1234379
  • Mapping and assessment of Ecosystems and their services. An analytical framework for Ecosystem assessment under action 5 of the EU Biodiversity Strategi to 2020. Discussing paper, 2013.
  • UK National Ecosystem Assessment. Synthesis of the Key Findings, 2011
Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
27. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelse

Parkinsons sygdom kan starte i maven

Parkinsons sygdom kan starte i maven was last modified: september 12th, 2019 by Jörn
16. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
(Foto: Shutterstock)
CultureHelse

Sådan bruger vi forsøgsdyr i søgen på Parkinsons gåder

Parkinsons sygdom er den næsthyppigste hjernenedbrydende lidelse. Med dyremodeller kan vi undersøge, hvorfor de dopamin-producerende celler går til grunde, og hvordan vi modvirker det.

 

Risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom stiger med alderen. Derfor stiger interessen for at kunne behandle denne sygdom også, efterhånden som vores gennemsnitlige levealder stiger.

En central del af Parkinsons sygdom er hjernes tab af dopamin-producerende celler – det er en naturlig del af aldringen, men hos Parkinson-patienterne går tabet hurtigere end normalt.

Dopamin har flere effekter i hjernen – blandt andet virker det som belønningshormon, men dopamin er faktisk også nødvendig for at finjustere vore bevægelser. Dybt inde i storhjernens halvdele i basalganglierne foregår denne justering af bevægelserne, som altså kræver dopamin.

Svært at koordinere bevægelser

I begyndelsen kan hjernen kompensere for dopaminmanglen, men når niveauet bliver for lavt, begynder patienten at udvikle de klassiske symptomer på Parkinsons sygdom, hvor hjernen har svært ved at koordinere kroppens bevægelser (se faktaboks længere nede).

Symptomerne kan lindres med medicin, men den bagvedliggende årsag kan i dag ikke behandles.

Parkinsons rysten sygdom dopamin

Hos størstedelen af Parkinson-patienterne, kan man ikke finde årsagen i generne. Hvorfor får de så Parkinsons? En hypotese er, at Parkinsons sygdom ofte begynder som en harmløs tarminfektion, der af uvisse grunde i løbet af mange år breder sig via nerverne til hjernen. (Foto: Shutterstock)

Dyremodeller, hvor man undersøger sygdommens årsager og mulige behandlinger, spiller en vigtig rolle i forskningen. Nogle af disse dyr er traditionelle forsøgsdyr som mus, rotter og grise, men der anvendes også en del utraditionelle dyr såsom rundorme og bananfluer.

Da ingen af de nævnte dyr spontant udvikler parkinsonisme (se faktaboks), bliver sygdommen påført dem – for eksempel med giftige forbindelser, der minder om nogle af de pesticider, som tidligere blev anvendt i landbrug og gartneri.

Genetisk ændrede forsøgsdyr

Parkinsons og parkinsonisme

Parkinsonisme er et bredt spektrum af beslægtede sygdomme, der er kendetegnet ved lavt dopaminniveau i hjernen.

Parkinsons sygdom er således blot en specifik sygdom blandt mange med nedsat dopaminniveau i hjernen.

En nyere teknik er at ændre på dyrenes gener, så de selv udvikler parkinsonisme på samme måde som mennesker. Det gør man ved at ændre på dyrenes egne gener, så de ikke længere fungerer korrekt.

Disse gener er i forvejen kendte fra Parkinson-patienter, hvor omkring 10-15 procent af alle sygdomstilfældene kan forklares genetisk – hos de resterende 85-90 procent har man stadig svært ved at forklare, hvorfor de udvikler Parkinsons sygdom.

I nogle af dyremodellerne har man direkte indsat defekte menneskegener i forsøgsdyrene. Det kan eksempelvis være gener, som koder for hjernens oprydning af gamle proteiner – det såkaldte UPS-system.

Når dyrets egne gener erstattes med defekte gener, virker UPS-systemet for dårligt, og så hober de gamle proteiner sig op i hjernen.

Hypotesen er, at denne ophobning er dårligt for de dopamin-producerende celler, som efterhånden går til grunde. Som oftest er der brug for flere forskellige dyremodeller, når man vil undersøge Parkinsons sygdom, da de hver især repræsenterer et aspekt af sygdommen.

rundorm forsøg forsøgsdyr

Rundorme er et ideelt forsøgsdyr, da de er meget små og lette at holde i laboratoriet. Det giver forskerne mulighed for at teste et væld af stoffer på dem. (Foto: Shutterstock)

Fra rundorme til mus, rotter og mennesker

Dyremodellerne har været anvendt til at teste den medicin, som man i dag tilbyder Parkinson-patienterne.

Mere om Parkinsons

Hos Parkinson-patienter er hjernens dopaminmangel en helt central årsag til, at symptomerne opstår. Patienterne udvikler gradvist tre hovedsymptomer, efterhånden som der dør flere og flere af de dopamin-producerende celler.

Patienterne får  (1) langsomme og træge bevægelser, (2) rysten og (3) muskelstivhed.

En del af patienterne udvikler også psykiatriske lidelser såsom demens og depression. Det indikerer, at også andre neurotransmittere end dopamin er påvirket under sygdommen.

Et konstant fund i hjernen hos Parkinson-patienter er Lewy bodies, der er små bitte proteinophobninger i hjernen. Det skyldes formodentlig, at hjernen ikke kan rydde op efter sig, og at de gamle, udtjente proteiner derfor hober sig op i hjernevævet.

Det er overordnet set medicin, som får de resterende dopamin-producerende celler til at producere ekstra meget dopamin, eller som sørger for, at den producerede dopamin ikke straks bliver nedbrudt af hjernen.

Rundorme er ofte de første forsøgsdyr, som ny medicin testes på. Her er det nemlig muligt at teste et stort batteri af stoffer, da rundormene er meget små og lette at holde i laboratoriet.

Lægemidler, som viser sig positive hos rundormene, kan efterfølgende testes på mus og rotter, hvor man også begynder at se efter eventuelle bivirkninger.

Bananfluer bruges ligeledes i den mere basale forskning, hvor det er muligt at indsamle et stort datamateriale, og hvor eksempelvis genetiske faktorer kan undersøges i stor detalje.

Også nye tiltag som implantation af elektroder – såkaldt deep brain stimulation – og implantation af nye dopamin-producerende celler eller deres stamceller, bliver testet i forsøgsdyrene.

Først når nye behandlinger har vist sig virkningsfulde i forsøgsdyr – og uden at de giver for mange bivirkninger – bliver Parkinson-patienter tilbudt de nye forsøgsmæssige behandlinger.

Fra tarminfektion til Parkinsons?

Forsøgsdyrene kan også bruges til at afprøve forskellige hypoteser for, hvorfor mennesker uden genetiske defekte gener udvikler parkinsonisme.

En spændende hypotese, som mange forskere i øjeblikket arbejder ud fra, går ud på, at Parkinsons sygdom ofte begynder som en harmløs tarminfektion, der af uvisse grunde i løbet af mange år breder sig via nerverne til hjernen. Mavetarm-symptomer er også almindelige hos Parkinson-patienter.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Den type hypoteser kan eksperimentelt afprøves på forsøgsdyr, som får induceret infektioner i tarmsystemet, hvorefter man så må vente og se, om de senere udvikler tegn på parkinsonisme.

Dette er en lang række forskere i gang med at undersøge i de her år, og hvis vi er heldige, kan vi i løbet af de næste par år blive meget klogere på, hvordan en tarminfektion bliver til Parkinsons sygdom – og dermed muligvis også, hvordan vi kan forhindre sygdommen i at opstå.

 

Kilde: Videnskab.dk – Foto: Shutterstock

Sådan bruger vi forsøgsdyr i søgen på Parkinsons gåder was last modified: september 12th, 2019 by Jörn
12. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturekristendomStoriestanker

Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi

Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie.

Nogle dele af verden har i århundreder haft blomstrende handel og økonomisk velstand, mens andre altid har været tilbagestående.

Hvorfor? Spørgsmålet har optaget økonomer i evigheder.

Nu viser dansk forskning, at op til 2.000 år gamle veje, opført af romerne i antikken, kan forklare, hvorfor nogle områder i et land eller en region i flere hundrede år har haft økonomisk vækst, mens andre områder ikke er fulgt med.

»Vi dokumenterer, at antikkens vejnet har haft en vedvarende betydning for den økonomiske udvikling helt op til i dag,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Romernes vejnet var 80.000 kilometer

Romerne byggede et avanceret vejnet, som forbandt vigtige militære baser i deres gigantiske rige, der strakte sig over store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten: I år 117, hvor Romerriget peakede, havde de opført 80.000 kilometer vejbaner, estimerer forskere.

I de områder af Europa, hvor romerne byggede det tætteste vejnet, er der stadig den dag i dag flest hovedveje og mest økonomisk aktivitet, viser Carl-Johan Dalgaard og kollegernes analyser, som endnu ikke er publiceret, men som allerede har vakt opsigt blandt økonomer.

»Det er et fascinerende studie lavet af nogle af de førende udøvere af den type forskning i Skandinavien. Et glimrende eksempel på forskning, der dokumenterer den historiske udvikling bag den nutidige økonomiske situation,« lyder det fra Paul Richard Sharp, der er professor i økonomi på Syddansk Universitet.

Forskernes fremgangsmåde er ’state of the art’, siger Phillip Schröder, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Økonomi:

»Det er en udfordring for os økonomer at forklare, hvorfor nogle dele af verden i århundreder har været rige, mens andre har været tilbagestående. Her har vi et rigtig godt bud på en forklaring,« siger Phillip Schröder.

Målt i enkelte lande

Forskerne har ikke kigget på økonomiske forskelle mellem lande, men på variationen i den økonomiske aktivitet i de lande eller regioner, hvor romerne byggede veje.

Der kan altså sagtens være meget økonomisk velstand i lande, der ikke havde romerske veje. Men i de lande, der tilhørte Romerriget, er velstanden størst omkring antikkens hovedveje.

Romerrigets infrastruktur er digitaliseret

Økonomer har længe været klar over, at infrastruktur spiller en rolle for et lands økonomiske udvikling, men det er ny viden, at vejnettet kan have en effekt, der strækker sig over tusindvis af år.

Forskerne fra Københavns Universitet er nået frem til deres opsigtsvækkende resultater ved at studere kort over Romerrigets veje. Kortene findes i en digital database på Harvard University i USA.

For at finde ud af, om de romerske veje har betydning for økonomien i dag, har forskerne sammenlignet kortene med mål for den nuværende økonomisk aktivitet i de områder, der i sin tid tilhørte Romerriget.

Forskerne har kigget på:

  • Satellitbilleder af nattelys taget i 2010. Mængden af nattelys er en anerkendt metode til at måle økonomisk aktivitet i et område: Jo mere nattelys, desto mere økonomisk udvikling.
  • Kort over nutidens centrale veje i de områder, der var en del af Romerriget. Jo flere veje, desto mere handel.
  • Befolkningstætheden i de pågældende regioner. Jo flere mennesker, desto mere økonomisk aktivitet.

Forskerne fandt en klar sammenhæng.

»De steder i Europa, der havde romerske veje, er også de områder, hvor vi den dag i dag ser det tætteste vejnet. Det er de områder, der er mest oplyst om natten, og hvor der bor flest mennesker,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Sattelit-billede af nattelys i 2010. De gule linjer markerer grænsen af Romerriget. De røde linjer er romernes vejnet. (Foto: Carl-Johan Dahlgaard)

Svært at skelne korrelation fra kausalitet

Forskerne stoppede dog ikke ved det. For selv om der er en sammenhæng (korrelation) mellem romernes vejnet og nutidens økonomiske aktivitet, betyder det ikke nødvendigvis, at der er kausalitet, altså, at det ene medfører det andet: At romernes infrastruktur grundlagde nutidig velstand.

Måske hænger det sammen med, at romerne byggede deres veje i områder med god landbrugsjord, adgang til vandveje eller med andre fordele, der den dag i dag har betydning for et områdes økonomi.

I så fald er det ikke nødvendigvis romernes vejnet, men noget andet – for eksempel adgang til vand – der har medført den vedvarende økonomiske aktivitet.

Uventet drejning: Hjulets udbredelse hjalp forskerne

Forskerne lavede derfor statistiske analyser, hvor de justerede for en lang række af den slags faktorer, der kan spille ind.

»Men selv om man på den måde justerer for alt, man kan komme i tanke om, vil man altid sidde tilbage med en fornemmelse af, at der er noget, man ikke har taget højde for, og vi vidste, at vi ville få kritik for det,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Og her tager forskningsprojektet en uventet drejning:

En spøjs historie om hjulets udbredelse hjalp forskerne med at dokumentere, at der højst sandsynligt er en årsagssammenhæng mellem romernes vejnet og nutidens økonomiske velstand.

Romernes veje blev forsømte

Romerriget omfattede som bekendt ikke kun store dele af Europa, men også dele af Mellemøsten og Nordafrika.

Netop i Mellemøsten og Nordafrika blev romernes vejnet forsømt, efter Romerrigets fald i det 4. århundrede, fordi befolkningen gik væk fra at bruge transportmidler på hjul.

På daværende tidspunkt gik befolkningen i Nordafrika og Mellemøsten over til at bruge kamelkaravaner til at transportere varer i stedet for de oksekærrer, som romerne havde brugt.

Hjulets dalende popularitet i regionen betød, at romernes vejnet blev forsømt.

»Hjulet kom først tilbage til Nordafrika og Mellemøsten i nyere tid, da bilen blev opfundet. De nye veje i regionen blev opført andre steder end romernes veje,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Forsømmelsen af det romerske vejnet afspejler sig i forskernes analyse: I modsætning til Europa er der i Nordafrika og Mellemøsten ikke en sammenhæng mellem det antikke vejnet, nutidens infrastrutur og variationen i den økonomiske aktivitet forskellige steder i regionen.

Romernes veje har altså ingen forbindelse til nutidens økonomi i de regioner, hvor vejene blev forladt, fordi vogne på hjul blev afløst af andre transportmidler. Til gengæld ses en klar sammenhæng i Europa, hvor de romerske veje fortsat blev brugt efter imperiets fald.

Infrastruktur er drivkraft for vækst

Hjulets forsvinden i Mellemøsten og Afrika understøtter således på underfundig vis forskernes tese om, at romernes vejnet har været med til at grundlægge nutidens økonomiske aktivitet.

»Det tyder på, at de her offentlige infrastrukturelle goder, man har investeret i historisk, kan være en væsentlig drivkraft for vedvarende økonomisk velstand,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Carl-Johan Dalgaard og kollegerne har fremlagt deres resultater på en række konferencer i udlandet og har fået en masse positive tilbagemeldinger. Studiet er i øjeblikket på vej til at blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Kilder

  • Carl-Johan Dalgaards profil (KU)
  • Paul Richard Sharps profil (SDU)
  • Phillip Schröders profil (AU)
  • Anne Ringgaard – Journalist
Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
3. maj 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 11
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top