cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

døden

dødenHelseLifestyleMoments

Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

En svag strøm til hjernen samtidig med træning hjælper folk med at komme sig oven på en blodprop eller en blødning i hjernen, viser ny dansk forskning. Forskere er uenige om, hvorvidt strømmen skal tages med i behandling eller ej.

En svag elektrisk strøm til hjernen har vist sig blandt andet at hjælpe på matematikevnerne og behandling af depression.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at svag strøm til hjernen, også kaldet tDCS, hjælper patienter, der har haft en blodprop eller en blødning i hjernen, med at komme sig, når strømmen kombineres med den almindelige genoptræning.

»Der er en overraskende god effekt i at kombinere almindelig genoptræning med en halv times tDCS. Effekten er så stor, at den vil være relevant i en behandling,« siger Jakob Blicher, lektor på Center for Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitetshospital. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, der lige er udgivet i det anerkendte tidsskrift Stroke.

LÆS OGSÅ: Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten?

Strøm gav bedre motorik

Fakta
Hvad er tDCS?

tDCS står for Transcranial Direct Current Stimulation

Behandling med tDCS gør ikke ondt, da strømmen er meget svag.

Strømmen er dog stærk nok til at ophidse hjernens nerveceller, så de har større tendens til at blive aktive og danne nye forbindelser.

Forskerholdet fra Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter undersøgte, hvordan 44 patienter, der har svært ved at bevæge venstre hånd, efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, reagerede på genoptræning og 30 minutters tDCS.

Forskerholdet delte patienterne tilfældigt op i to grupper og gav den ene gruppe en halv times tDCS, og den anden falsk tDCS, hvor patienterne ikke fik strøm – begge dele samtidig med genoptræning.

Træningen varede dog seks timer per dag, hvor de kun fik strøm eller falsk strøm en halv time af træningstiden.

Efter 14 dage målte forskerholdet så på patienternes evne til at bevæge venstre hånd ud fra en 75-pointskala. Resultatet viste, at:

  • Gruppen, der fik falsk tDCS, forbedrede sig med 5,4 point fra deres udgangspunkt.

  • Gruppen, der fik rigtig tDCS, forbedrede sig til gengæld 8,4 point.

Hjerne strøm blodprop træning genoptræning hjerneskade

Forskerne bag det nye studie fandt en “klinisk betydningsfuld” effekt af at behandle med strøm i hjernen. En anden dansk forsker mener dog, at den målte effekt var for lille til at have betydning for patienterne. (Foto: Shutterstock)

Strømmen skal tages med i behandling

Gruppen, der havde fået tDCS samtidig med træning, havde altså forbedret sig lidt over 50 procent mere end den anden gruppe, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Når effekten er så stor, vil det have en klinisk betydning for patienterne. Man burde overveje at tage det med i behandlingen, hvis flere undersøgelser understøtter resultatet – især når teknologien er billig, ikke kræver meget af patienten og ikke har væsentlige bivirkninger,« siger Jakob Blicher.

Kollega: »Effekten er ikke stor nok«

Effekten er dog ret lille set på 75-pointskalaen, siger professor Hartwig Siebner, efter at have læst forskningsartiklen.

Skalaen, som forskerne har brugt i undersøgelsen, hedder the Wolf Motor Function Test og anvendes til at måle funktionen af en arm.

Skalaen består af 15 små bevægelsesopgaver af arm og hånd, hvor man kan få mellem 0 og 5 point for hver opgave – 0 er ingen bevægelighed, og 5 er normal bevægelighed.

Hvis man scorer 5 i alle 15 udfordringer, får man 75 point.

Kilde: Jakob Blicher, lektor på Center for Functional Intergrative Neuroscience

»Undersøgelsen er godt lavet, og det er fuldt fortjent, at de er kommet i tidsskriftet Stroke. Resultatet viser dog, at tDCS kun giver en forskel på 3 point ud af 75 point, når man sammenligner med kontrolgruppen,« siger Hartwig Siebner, leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Universitetshospital og klinisk professor på Amager-Hvidovre-Hospital.

»I det lys er det jo en ret lille effekt, og jeg er ikke selv sikker på, at effekten er stor nok til, at det vil give mening at tage tDCS med i behandlingen af patienter med apopleksi (blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, red.). I sidste ende handler det om, at patienterne skal opleve en langvarig forskel, som er relevant i dagligdagen. Det har de ikke målt på i denne undersøgelse, så det skal man have undersøgt,« tilføjer Hartwig Siebner.

Han har ikke bidraget til undersøgelsen, men forsker selv i at bruge elektromagnetisme og tDCS i behandlinger af forskellige lidelser

Forskellen er dog stor nok til at have klinisk betydning, siger Jakob Blicher.

»Tre point lyder måske ikke af meget, men det er over den grænse, som man anser for at være for klinisk betydningsfuld på denne skala,« siger Jakob Blicher (se faktaboks for mere om skalaen).

LÆS OGSÅ: Ny bog: Strøm i hjernen gav lyst til alkohol og Johnny Cash

En positiv effekt af strøm giver mening

Det giver mening, at tDCS virker positivt på patienter med skader på hjernen, da forskning viser, at tDCS hæmmer signalstoffet GABA, så celleaktiviteten øges og cellenetværk styrkes, siger Jakob Blicher.

Hjerne strøm blodprop træning genoptræning hjerneskade

Tidligere forskning viser, at tDCS hæmmer et signalstof i hjernen, så celleaktiviteten bliver øget. (Foto: Shutterstock)

»Hvis man ønsker at træne eller genoptræne et bestemt område i hjernen, lader det til at være en god ting, at der er mindre GABA i dette område,« siger Jakob Blicher og påpeger, at forskning har vist, at tDCS har størst effekt på folk med et højt GABA-niveau. Her kan strømmen i højere grad gøre en forskel.

Det kræver dog samtidig træning.

»Man kan ikke bare nøjes med tDCS. Man skal i gang med at aktivere området i hjernen gennem træning. Ellers styrker man ikke cellenetværket,« siger Jakob Blicher og påpeger til sidst, at man selvfølgelig også bliver nødt til at se på, om strømmen har en effekt på længere sigt, eller om den positive virkning forsvinder over tid.

Kilder

  • “Transcranial Direct Current Stimulation Potentiates Improvements in Functional Ability in Patients With Chronic Stroke Receiving Constraint-Induced Movement Therapy”, Stroke (2016), doi: 10.1161/STROKEAHA.116.014988
  • Jakob Blicher (AU)
  • Hartwig Siebner (Danish Research Centre for Magnetic Resonance)
Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
19. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenMomentspolitikTips

Testamente – Arv – Arvinger

Arv kan være et ømtåleligt emne for de efterladte, og hovedpersonen kan selvsagt ikke spørges til råds. Læs her, hvordan I undgår de hyppigste arvekonflikter.

Arv kan være et ømtåleligt emne, som kan ende i bittert tovtrækkeri, hvis der ikke er rene linjer.

 Vi har ugentligt sager, hvor ægtefæller eller børn føler sig snydt eller overset. Der kan virkelig komme krig på kniven, siger Hans-Erik Andersen, der er advokat med 40 års erfaring i Advokatfirmaet H-E Andersen & Co.

En klassisk konflikt er, at nogle føler, at andre har fået mere end dem, tilføjer Anne Broksø, der er arveretsadvokat ved Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater.

Det kan være et barn eller et barnebarn, som har fået en særlig gave. Og det finder resten af flokken først ud af, når testamentet findes frem.

Så hvis jeg skulle give et afgørende råd til, hvordan man sikrer familien mod arvekonflikter, er det at tale åbent om tingene på forkant. På den måde kommer det ikke som et chok, siger Anne Broksø.

Ellers kan der let opstå en selvfortælling om, at man er blevet snydt, holdt for nar eller forbigået.

Meget af det kunne have været undgået, hvis faren havde sagt: “Jeg har givet sådan, og det har jeg af denne årsag”.

– Men det er i sagens natur umuligt at få svar på, når personen er død, siger advokaten.

En anden faldgrube er, at der slet ikke er skrevet noget testamente. I de tilfælde har loven nemlig en række systemer for, hvordan arven fordeles. Men det stemmer ikke altid overens med familiens billede af fairness.

Derfor vil mange konflikter kunne undgås ved at skrive et testamente, forklarer Anne Broksø.

– Det er ofte nemmere for arvingerne at respektere fordelingen, når de kan se, at det er noget, deres far eller mor selv har skrevet – frem for noget, der sker automatisk og uden indflydelse, siger hun.

Testamentet bør også ajourføres ved større livsændringer, tilføjer Hans-Erik Andersen.

Hvis du eksempelvis tilegner opsparingen og sommerhuset til din første samlever, så står det til troende, selv om du får andre kærester sidenhen.

I nogle sager tilfalder hele boet staten, fordi afdøde hverken har haft nær familie eller skrevet ned, hvem der så skulle arve i stedet, siger Hans-Erik Andersen.

Det kan også være, at du er samlevende – men ikke gift – med en person i 40 år.

I dette tilfælde vil vedkommende ikke være berettiget til en rød reje, medmindre det skrives ind i testamentet.

– Og her har vi godt nok set mange sager, hvor livspartneren får en meget kedelig overraskelse, selv om det ikke har været intentionen fra afdøde, konstaterer Hans-Erik Andersen.

Testamente – Arv – Arvinger was last modified: januar 27th, 2021 by Jörn
4. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Artiklen og tallene er opdateret 19. november. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk’s nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

  • Du kan hoppe direkte til grafer om udviklingen i Danmark her (kommuner, regioner, indlæggelser og dødsfald)
  • Spring til grafer om status i alle verdens lande her.
  • Er du mere interesseret i nyeste anbefalinger, symptomer, vaccine, behandling og andet, så klik her.

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Fakta
Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar.

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte ‘positivprocent’ – altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

  • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
  • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
  • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen ‘Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen‘:

  • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
  • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
  • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
  • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
  • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
  • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
  • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
  • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal og smittetal for alle verdens lande i tabellen herunder:

 

Made with Flourish

 

Dødsfald fordelt på verdensdele og animeret verdenskort

Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

Tryk videre på pilen for at se udviklingen illustreret på et animeret verdenskort samt graf over udviklingen i samlede dødstal.

 

Made with Flourish

 

Dødsfald i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

Nedenstående interaktive element består faktisk af hele seks grafer, som du kan bladre i ved at trykke på pilen:

  • Første graf viser kurver over udviklingen i daglige dødsfald, men opgjort som 7-dages-gennemsnit for at udglatte udsving som følge af forsinkelser i rapporteringer.
  • Anden graf viser udviklingen i det samlede antal døde. Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
  • Tredje graf er søjlediagrammer med de rå daglige rapportede dødsfald i alle landene.
  • Og så kan du bladre videre og se de samme tre grafer, hvor de er opgjort i forhold til landenes indbyggertal. Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Som udgangspunkt kan du se tallene fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men du kan selv vælge alle andre lande.

Bemærk, at den lodrette akse i de første to grafer er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

 

Made with Flourish

 

Du kan se en sammenligning mellem Danmark, Sverige og Norge her.

Smittetal i alle verdens lande

Vi slutter denne gennemgang med at se på landenes registrerede smittetal. Som nævnt skal de tages med store forbehold, da nogle lande tester mere end andre (se test-statistikker her).

Smittetal giver dog et mere opdateret indblik i, hvor der er store udbrud lige nu.

Derudover er et af kriterierne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at erklære et Schengen-land for ‘åbent’, at landet har under 20 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Når tallet over 30, kan Udenrigsministeriet omvendt vælge at fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

Udviklingen i den statistik siden 1. juni kan du følge for alle landene herunder:

 

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

Klik og få overblik

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad er de nyeste anbefalinger og regler i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Danmark har siden 13. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke smittespredningen.

6. april indledte regeringen en gradvis genåbning af det danske samfund. Der er to ting, du bør forholde dig til ved genåbningen.

  1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv.
  2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

Her får du overblikket over de to ting.

Regeringens anbefalinger og regler bliver løbende ændret. Lige nu gælder følgende:

  • Man må ikke være mere end 10 personer samlet – hverken udenfor eller indenfor.
  • Der er dog undtagelser. Arbejdspladser og private boliger er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Der gælder særlige regler for begravelser, fodboldkampe, biografer, spillesteder og lignende, hvilket man kan orientere sig om her.
  • Endnu en undtagelse gælder for demonstrationer og »forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed«, hvor der ikke er et loft for, hvor mange der må samles. Derfor kunne 15.000 mennesker for eksempel samles til en demonstration. 
  • Ens arbejdsplads skal sørge for at overholde generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt. Nyttig information findes hos Arbejdstilsynet.
  • Restauranter, barer og caféer skal lukke senest kl. 22.00.
  • Der må ikke sælges alkohol nogen steder efter kl. 22.00 – heller ikke i kiosker eller supermarkeder.
  • Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, hvor forekomsten af coronavirus er over et vist niveau. Anbefalingerne opdateres løbende.
  • Brug af mundbind eller visir er et krav i al offentlig trafik samt for stående gæster og ansatte i restauranter, barer og caféer. Der er desuden fra 29. oktober krav om mundbind alle steder indendørs med offentlig adgang såsom butikker, hospitaler med mere. Det gælder i hele landet. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
  • Som følge af et coronaudbrud i nordjyske minkfarme, har der siden 9. november været strengere restriktioner i Region Nordjylland. Her må madsteder eksempelvis kun sælge take-away, og det opfordres kraftigt, at man blive rinden for sin egen kommune. Se mere her.

Eftersom regeringens tiltag løbende bliver ændret, bør du holde dig opdateret ved at læse om reglerne på politiets hjemmeside, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

Regeringens teststrategi og smitteopsporing sker i flere faser. Lige nu gælder følgende:

  • Både folk med symptomer og uden symptomer har mulighed for at blive testet for corona.
  • Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene – kaldet sundhedssporet – sker i regionerne.
  • Test af en række grupper af asymptomatiske personer – kaldet samfundssporet – sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark.
  • Er man testet positiv, er der mulighed for at blive isoleret uden for sit hjem.
  • Desuden skal der foretages en kontaktopsporing af nære kontakter til en person, der er testet positiv. Man kan både gøre det selv, men man kan også blive rådgivet og få hjælp med det af Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Du kan også hjælpe sundhedsvæsenet med at holde styr på virussen, ved at tilmelde dig det såkaldte COVIDmeter – et spørgeskema, man skal svare på hver uge.
  • Sidst men ikke mindst har myndighederne udviklet en smitte-app til telefonen. App’en giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender. Det kan hentes her.

Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

Der er registreret helt generelt flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år – det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 14. oktober fremgår det, at 3.458 personer – svarende til 10 procent af de i alt 33.101 registrerede smittede – har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

  • Alder: 63 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 2 procent af de indlagte.

  • Helbred: 58 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

  • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

I alt 492 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 14 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

  • Alder: 74 procent (366 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år.

  • Helbred: 62 procent (307 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

  • Køn: 70 procent (344 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd. 30 procent har været kvinder

I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 674 – svarende til 2 procent af de 33.101 registrerede smittede – er døde:

  • Alder: 97 procent af de døde (656 af 674) var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle (593 af 674).

  • Helbred: 83 procent af de døde (557 af 674) havde en anden underliggende sygdom.

  • Køn: Mænd udgør 57 procent (381 af 674) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (293 af 674) af de døde.

Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus – særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

Made with Flourish

Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig – i tråd med de internationale tal – at sygdommen rammer mænd hårdest.

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.
undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

Videnskab.dk har også – med hjælp fra en række forskere – lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte. Den kan du får i helt kort version her:

  • Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
  • Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
  • Genstande, som flere rører ved dagligt – eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr – kan med fordel gøres rent hver dag.
  • Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
  • Vask altid hænder, når du har pudset næse.
  • Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
  • Tøjvask: Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
  • Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
  • Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
  • Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
  • Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
  • Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
  • Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
  • Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
  • Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
  • Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
  • Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer – altså stegt eller kogt – bliver virus desuden uskadeliggjort.
  • Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
  • Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen – så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.
LÆS OGSÅ: 1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning
Fakta
Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen ‘Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter‘

Hjælper mundbind?

Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

  • Et maske-påbud blandt 75.000 sundhedsmedarbejdere i Massachusetts gav et fald i smittede medarbejdere fra 14,7 procent til 11,5 procent, viser et studie fra 14. juli.
  • I en frisørsalon, hvor det var kendt, at to frisører var corona-positive, blev 0 ud 67 kunder smittet, da både kunder og frisører havde mundbind, viser et andet studie – igen fra 14. juli. 
  • Et andet studie fra 16. juni sammenlignede smittespredningen i 15 amerikanske stater før og efter påbud om masker. De viste sig, at smitten faldt med 0,9 procent efter 5 dage og 2 procent efter 3 uger med maske-påbud.
  • Et tysk studie fra juni viser, at de tyske regioner, der gav påbud om mundbind, reducerede deres kumulative corona-smittetal (antallet af smittede, der akkumuleres over tid) med mellem 2,3 til 13 procent på 10 dage.
  • Og til sidst lyder konklusionen på baggrund af en kortlægning af 44 studier om værktøjer mod corona-smitte i The Lancet fra 27. juni, at »ansigtsmasker giver beskyttelse, selv i situationer uden for sundhedsvæsenet.«
  • Et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine og flere andre laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

På Rigshospitalet er man i gang med et forsøg, der skal undersøge, om mundbind virker i samfundet. Vi kender stadig ikke resultaterne af forsøget.

Et argument mod mundbind har været, at det er en ‘falsk tryghed’, de rkan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

LÆS OGSÅ: »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie
LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

LÆS OGSÅ: Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Det har  været meget omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Fakta
Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

  • snottet næse
  • hoste
  • ondt i halsen
  • vejrtrækningsbesvær
  • hovedpine
  • træthed
  • feber
  • udslæt på huden
  • affarverde fingre og tæer
  • tab af smags- og lugtesans.

WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Fakta
Kan man tage varig skade af corona?

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land.

De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 15. april blev det vurderet, at det danske R0 var faldet til 0,6 omkring begyndelsen af april. Det var blandt andet på den baggrund, at man valgte at genåbne landet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

Fakta
IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

‘Infection Fatality Ratio’ (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

Et andet begreb kaldet ‘Case Fatality Ratio’ (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3 til 1,0, pointerer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport. Styrelsen giver ikke et tal for IFR i Danmark, men nøjes med at konstatere, at man med mere præcis viden om mørketallet af smittede i Danmark vil få et præcis IFR.

LÆS OGSÅ: Corona-mørketallet i Danmark: Derfor er det vigtigt, og disse 3 ting skal du være opmærksom på

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Denne video er ikke tilgængelig da du ikke har accepteret marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge.

Det har hele tiden været forventingen, at der også kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Ved et pressemøde 12. maj fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak dog, at det er »meget usandsynligt«, at der ville komme en ny voldsom bølge af coronavirus.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse eller mildne corona-epidemien, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?
LÆS OGSÅ: Hvordan vil en anden bølge af coronavirus forme sig?
coronavirus corona COVID-19 mikroskop

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. Selve sygdommen, som den nye coronavirus forårsager, hedder COVID-19. (Mikroskopfoto: NIAID-RML)

Hvordan behandles coronavirussen?

Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viser en lille, god effekt.
LÆS OGSÅ: Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?
  • Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen ‘Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen‘.
  • Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.

Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA’s præsident Donald Trump. Men  hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen ‘Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus‘. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen ‘Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen‘.

Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

LÆS OGSÅ: Kan hydroxyklorokin og azitromycin behandle COVID-19?

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er ingen vaccine endnu.

De mest optimistiske meldinger lyder på, at der kan være en vaccine klar allerede til efteråret. Andre som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen mener, at det kan varer op til et år.

Ifølge WHO arbejder 97 forskerhold på at udvikle vacciner mod COVID-19.

I Storbritannien vil man teste en vaccine, som forskere fra Oxford University har udviklet, på mennesker torsdag 23. april. Vaccinen er stadig unvervejs.

14. august blev det meldt ud, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene, herunder Danmark, har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19. Det drejer sig om en vaccine fra producenten AstraZeneca.

Aftalen betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at købe 300 mio. doser vacciner med option på 100 mio. yderligere.

Statens Serum Institut har også finde resultater med en vaccine kaldet CoVAXIX, der er en såkaldt DNA-vaccine. Men endnu intet er klar.

Fakta
Forskere advarer mod hastværk

Selvom alle i verden nok gerne vil se en vaccine mod COVID-19 hurtigst muligt, så skal man passe på med at slække på sikkerheden og eksemplvis psringe dyreforsøg over.

Det fortæller en række forskere i artiklen‘Forskere advarer: Vaccine-hastværk kan gå ud over sikkerheden’

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kunne udvikle en vaccine i løbet af foråret 2020. Det løb ser dog ud til at være kørt.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Flere steder i verden undersøges det også, om gamle vacciner mod polio og tuberkulose, der styrker immunforsvaret, kan bruges som våben mod corona. Det vil man nu også teste på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Fakta
2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
24. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenHelseMomentsStories

Professorer vil vælge fodbold i stedet for medicin

Men vil du gøre som dem, skal du virkelig være opmærksom på at blive ved at motionere og kun gøre det i samråd med din læge, lyder anbefalingen.

Forestil dig fire grupper af mennesker. Hver gruppe er udfordret på helbredet: en gruppe ryger, en anden har diabetes, en tredje kæmper med fedme, mens den fjerde er i dårlig form.

I hvilken gruppe er der størst risiko for at dø, når folk runder 50 år?

Svar: I gruppen med mennesker i dårlig form.

Måske var svaret for let at gætte.

Tag så de tre første grupper: rygning, diabetes, fedme. Læg deres risiko sammen. Hvor er der nu størst risiko for at dø som 50-årig: I den samlede gruppe eller i den sidste gruppe af mennesker i dårlig form?

Svar: I gruppen med dårlig form.

Fodbold, diabetes, rygning, fedme, motion, sundhed, sygdomme, forhøjet blodtryk, videnskab

Figuren viser antallet af dødsfald, som var undgået, hvis en risikofaktor ikke havde været til stede – f.eks. ved, at rygere ikke røg, eller inaktive gik en tur på 30 minutter dagligt (‘Low CFR’). Data er fra en opfølgning i en gruppe af 12.000 midaldrende mænd og kvinder i studiet Aerobics Center Longitudinal Study (ACLS), gengivet i anerkendte British Journal of Sports Medicine.

Intet er værre for vores sundhed end at holde sig i ro, fortæller Karim M. Khan med reference til artiklen, som figuren herover stammer fra.

Mangel på motion er som at ryge cigaretter

Karim Khan er professor i sportsmedicin ved University of British Columbia i Canada og lagde for nylig vejen forbi en konference på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet fortalte om de fire grupper af mennesker.

»En dag med fysisk inaktivitet har samme omkostninger for din krop som at ryge tre cigaretter. På en uge svarer det til at ryge en hel pakke. Det kan du tænke over, hvis du synes, du har for travlt til at løbe en tur,« lød opsangen på konferencen fra Karim Khan.

Karim Khan er desuden chefredaktør for det anerkendte tidsskrift British Journal of Sports Medicine, som har bragt en artikel om emnet.

Jo tidligere du kommer i gang, des bedre

Karim Khan understregede, at motion er så god til at beskytte kroppen mod sygdomme, at den er på højde med at tage medicin.

Jo mere motion, du dyrker, des bedre er effekten på for eksempel forhøjet blodtryk og diabetes, samt en række dødelige sygdomme som visse kræfttyper og hjertekarsygdomme.

LÆS OGSÅ: Derfor er motion den bedste medicin

Professoren får fuld opbakning af overlæge Peter Riis Hansen fra Gentofte Hospital.

»Det er en ’no-brainer’, at fysisk aktivitet er sundt,« konstaterer Peter Riis Hansen, der også er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

»Vi skal starte så tidligt som muligt, for vi kan se allerede i børn og unge, der motionerer, at de har sundere blodårer. Det sænker sandsynligvis risikoen for at få hjertekarsygdomme senere i livet, og de er altså den største dræber i verden,« uddyber Peter Riis Hansen.

Fodbold kan være den bedste type motion

Konferencen på Syddansk Universitet (SDU) handlede ikke bare om motion generelt, men om fodbold specifikt. Fodbold har nemlig to store fordele:

  1. Det er ekstra sundt i forhold til løb – blandt andet fordi spillerne løber i forskellige hastigheder og ryk.
  2. Mange bliver ved med at spille, når de først er fundet ind på et hold, for spillere får også noget socialt og mentalt ud af det. Det er på den måde en behandling, der har god chance for at foregå over lang tid.

Det får en lang række forskere til at kalde fodbold for medicin.

Det får en lang række forskere til at kalde fodbold for medicin.

Fodbold Fitness, DBU, motion, sundhed, sygdomme, videnskab

Fodbold kan files til, så det passer til mennesker på alle aldre og niveauer. Man kan f.eks. ændre størrelsen på banen, målene eller holdene. Det gør det sjovt for mange og øger chancerne for, at patienterne bliver ved med at dyrke motion. Her bliver der spillet Fodbold Fitness. (Foto: Per Kjærbye/fodboldbilleder.dk/DBU)

Peter Riis Hansen erklærer, at han selv ville kaste sig over fodbold lige på stedet, hvis han skulle blive syg.

»Naturligvis ville jeg det.«

»Hvis man for eksempel sammenligner undersøgelser af effekten af motion over for medicin på dødeligheden hos hjertekarpatienter, eller på blodtrykket hos hypertonikere, ser det ud til, at effekten er på samme niveau,« skriver Peter Riis Hansen i en mail til Videnskab.dk med henvisning til to studier (1, 2).

Professor: Vælg motion først, medicin sidst

Samme holdning har professor Peter Krustrup. Han arrangerede sammen med sin kollega Morten B. Randers den velbesøgte konference på SDU under titlen ”Football is Medicine”.

Peter Krustrup er allerede meget aktiv i fodboldverdenen som pigetræner, fysisk træner for kvindelandsholdet og motionsspiller.

»Men hvis situationen skulle opstå, at jeg spillede for lidt og fik at vide af lægen, at blodtrykket, kolesterol eller langtidsblodsukkeret var for højt, ja, så ville fodbold nok være det første, jeg tænkte på,« skriver Peter Krustrup i en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Fodbold er sjovere end løb

Han tilføjer, at han ved andre sygdomme nærmere ville tænke fodbold som en del af behandlingen sammen med kostændringer og andre former for medicin.

»Men under alle omstændigheder ville det være min anbefaling, at læger trækker ’motionskortet’ som det første ved både forebyggelse og behandling og supplerer med andre livsstilsændringer, samt piller eller anden medicin, når der er behov,« lyder det fra Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU.

Ingen pille har samme effekt som motion

Du skal dog have flere overvejelser med, inden du gør, som professorerne har tænkt sig.

På den negative side er det helt store problem med motion generelt, at selvom vi godt ved, vi bør bevæge os, så gider vi ikke. Eller vi tager os måske sammen lige nu, men får det ikke gjort i morgen.

Så kan alle de kloge hoveder råbe nok så højt med deres internationale anbefalinger og alt det andet violinspil om, at vi blot behøver dyrke motion en halv time om dagen for at få et væld af gavnlige effekter.

Al erfaring og forskning viser, at alle har sindssygt svært ved at blive ved. Det gælder især ressourcesvage med få penge, mentale problemer eller mange sygdomme. Derfor ender rigtigt mange af os i stedet på piller.

»Det driver os til vanvid, at folk ikke dyrker motion, for du finder ingen pille, der kan gøre det samme,« bemærkede Karim Khan fra talerstolen på konferencen.

Pas på, så snart du ikke dyrker motion mere!

Vores hang til at tyre piller i gabet i stedet for bolden i nettet gør, at selvom fagfolk hylder fodbold som medicin, så kommer opfordringen med vigtige forbehold:

  1. Hvis du beslutter dig for at bruge fodbold som medicin, så gør det i samråd med din læge.
  2. Vær meget opmærksom på at blive ved. For i det øjeblik, du stopper fodboldtræningen, risikerer du, at sygdommen får overtaget.

Det vil for eksempel være tilfældet med diabetes, har professor Allan Flyvbjerg bemærket i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

»Hvis du virkelig lykkes godt med at spille fodbold regelmæssigt, ser det ud til, at sygdommen billedligt talt er væk i en periode. Men du har i virkeligheden stadig diabetes, som med statsgaranti vender tilbage, hvis du slipper tøjlerne igen,« lød det i artiklen fra Allan Flyvbjerg, centerdirektør på Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet.

Peter Riis Hansen tilføjer i samme spor, at »som fagmand ville jeg nok være mere bevidst om denne fælde og derfor hurtig krybe til receptblokken, hvis fodbolden begyndte at samle støv!«

OBS: Solide studier mangler

Du skal også være opmærksom på yderligere to forbehold:

  1. Ret beset er aldrig lavet et længerevarende forsøg, hvor patienter efter de fineste forskrifter er blevet tilfældigt fordelt i to grupper, som enten dyrker fodbold eller får medicin, så man kan sammenligne effekten direkte.
    Derfor ved man ikke med absolut sikkerhed, at fodbold i ungdommen vil holde dig rask i alderdommen. Eller hvor lang tid effekten fra fodbold overhovedet holder.

»Det vil kræve en masse patienter og årtiers opfølgning, og der kan forventes en masse dropouts undervejs. Sådanne undersøgelser vil derfor næppe nogensinde blive lavet, men summen af al anden evidens viser entydigt, at hvis motionen kunne fastholdes over tid, ville langtidsgevinsten også være der,« bemærker Peter Riis Hansen.

Enkelte korttidsstudier har sammenlignet fodbold direkte med for eksempel blodtryksmedicin. Et dansk studie har for eksempel vist, at fodbold faktisk virker endnu bedre end piller.

Fodbold kan også have bivirkninger

Endelig er der et sidste forbehold, du skal have inde på lystavlen, når du træffer din beslutning:

  1. Ligesom al anden medicin kan fodbold have bivirkninger.

På SDU-konferencen fortalte Tim Meyer – professor ved Universität des Saarlandes og holdlæge for Tysklands herrefodboldlandshold i fodbold – at man skal huske på, at fodbold også kan give skader. De kan i værste fald gå ud over evnen til at arbejde.

»Jo højere intensitet, du træner med, des bedre sundhedseffekter får du – men det øger også risikoen for visse bivirkninger, som skal tages med i vurderingen af, hvor sundt fodbold er,« lød det fra Tim Meyer.

Du kan få en fornemmelse af, hvad kritikere i øvrigt ønsker sig af viden, før de ville udskrive fodbold som medicin, i artiklen Kan fodbold virkelig erstatte medicin?

 

Kilder

  • Karim M. Khans profil
  • Peter Riis Hansens profil (KU)
  • Peter Krustrups profil (SDU)
  • Allan Flyvbjergs profil (SDCC)
  • How does exercise treatment compare with antihypertensive medications? A network meta-analysis of 391 randomised controlled trials assessing exercise and medication effects on systolic blood pressure. BJSM (2018). http://dx.doi.org/10.1136/bjsports-2018-0
  • Comparative effectiveness of exercise and drug interventions on mortality outcomes: metaepidemiological study. BJSM (2015). http://dx.doi.org/10.1136/bjsports-2015-f5577rep
  • A week of physical inactivity has similar health costs to smoking a packet of cigarettes. BSJM (2010). doi:10.1136/bjsm.2010.074047
  • Physical inactivity: the biggest public health problem of the 21st century. BSJM (2009).
  • Broad-spectrum physical fitness benefits of recreational football: a systematic review and meta-analysis. BSJM (2018). http://dx.doi.org/10.1136/bjsports-2017-097885
Professorer vil vælge fodbold i stedet for medicin was last modified: marts 1st, 2019 by Jörn
22. marts 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenpolitik

Hvad er terrorisme, og er den blevet værre?

Et julemarked i Berlin, en gade i Manhattan, et diskotek i Orlando, en promenade i Nice, en koncertsal i Paris, en lufthavn i Belgien – det virker, som om terrorangreb efterhånden er blevet hverdagskost. Men passer det? Her præsenterer en amerikansk professor fra Homeland Security faktaen.

Lørdag 17. september 2016 eksploderede en bombe i Chelsea-bydelen på Manhattan, USA, og sårede 29 mennesker.

Politiet fandt efterfølgende endnu en mistænkelig genstand på West 27th Street, der viste sig at være en ikke-eksploderet bombe.

Begge bomber var trykkogere fyldt med metalsplinter, forbundet med ledninger; samme fremgangsmetode, som blev brugt under angrebet mod Boston Marathon i 2013, der dræbte tre personer og sårede mere end 260.

Mandag morgen anholdt politiet efter en skudveksling en amerikansk mand med afghansk baggrund i Linden, New Jersey.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, beskrev i første omgang bombeeksplosionen som en ‘bevidst handling’.

Hans modvilje mod at bruge betegnelsen ‘terrorisme’ blev kritiseret af pensionerede sikkerhedsmænd, der mente, at han var for forbeholden.

Terrorhandlinger bliver sensationaliseret og forsimplet

Men hvorfor er det så svært at identificere terrorhandlinger?

Jeg er professor i kriminologi og programleder ved et af Homeland Securitys masterprogrammer (se faktaboks, red.).

Department of Homeland Security

Homeland Security er et amerikansk ministerium oprettet i november 2002, hvis primære ansvarsområder er beskyttelsen af amerikansk territorium mod terrorangreb og naturkatastrofer.

Det har også ansvaret for immigration og infrastruktur.

Etableringen af ministeriet blev foreslået efter terrorangrebene mod New York og Washington, D.C., d. 11. september 2001 som en reaktion på de åbenlyse mangler i det amerikanske terrorberedskab.

Jeg studerer, hvordan terrorisme og politiske voldshandlinger har udviklet sig i løbet af samtidshistorien.

Det er afgørende, at vi afmystificerer almindelige fejlopfattelser og misforståelser, fordi medierne sensationaliserer terrorhandlingerne, og myndighederne forsimpler dem.

Først da vil vi være i stand til at forstå, hvorfor mennesker udfører politiske voldshandlinger, og sætte nutidige terrorhandlinger i en historisk kontekst.

Hvad er terrorisme?

Terrorisme er ikke en ideologi som kommunisme og kapitalisme.

Terrorisme er snarer en taktik; en strategi, der bliver anvendt for at opnå et bestemt mål.

Terrorisme bruges ofte i asymmetriske magtkampe. Med andre ord, når en svagere person eller gruppe kæmper mod en magtfuld nationalstat.

Volden sigter mod at sprede frygt og fremprovokerer ofte en både hurtig og voldsom reaktion fra staten.

Terror efterfulgt af en voldsom hård kurs mod terroristerne kan blive en cyklus, der er vanskelig at stoppe.

For nylig er diverse terrorgrupper begyndt at bruge internettet og medierne til at sprede frygt og påvirke den offentlige mening med deres politiske eller sociale budskab. Islamisk Stat bruger eksempelvis internettet til at rekrutteretilhængere.

De forskellige nationer benytter også terrorlignende taktikker.

For eksempel kan en nation sponsere terrorgrupper i andre lande for at understøtte en udenrigspolitisk dagsorden eller beskytte egne nationale interesser.

Iran støtter Hizbollah i Libanon mod Israel. USA støttede Det Muslimske Broderskab i Egypten mod Gamal Abdel Nassers kommunistiske regering og Mujahedin i Afghanistan mod Sovjetunionen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor opdager vi ikke terroristerne i tide

terror angreb terrorister IRA ETA IS New York Muslimske Broderskab religion overbevisning kult Afganistan magtkampe Hizbollah Libanon Israel terrororganisation strategi

9/11 er samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i USA om morgenen og formiddagen tirsdag d. 11. september 2001, hvor 19 arabiske terrorister, formodentlig under ledelse af egypteren Muhammad Atta, kaprede fire passagerfly og brugte to af dem som selvmordsmissiler mod World Trade Centers tvillingetårne i New York og et tredje mod forsvarsministeriet, Pentagon, i USA’s hovedstad Washington D.C. (Foto: Shutterstock)

Hvad ønsker terroristerne at opnå?

Terrorister vil ikke alle det samme.

Terrorister retfærdiggør ofte deres blodige handlinger på grundlag af en opfattet social, økonomisk og politisk uretfærdighed. Eller måske finder de inspiration i deres religiøse overbevisninger eller åndelige principper.

Mange former for terrorisme er inspireret af krigsførelse mellem forskellige etniske grupper, kampe mellem rige og fattige eller kampe mellem politiske udstødte og eliten.

Nogle terrorgrupper er separatistiske bevægelser med etniske rødder, for eksempel IRA (den irske republikanske hær) eller Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO).

Medellínkartellet bliver anset for at være narko-terrorister, fordi de kombinerer terrortaktik med narkotikahandel.

Venstreekstremistiske bevægelser som Colombias FARC er eksempler på terrorisme, der har fundet inspiration i en socioøkonomisk doktrin – i dette tilfælde kommunismen.

Mange terrorgrupper finder inspiration i en specifik fortolkning af religiøse eller profetiske skrifter.

Al-Qaeda og IS er to relaterede grupper, der retfærdiggør deres voldelige aktioner med, at det er et korstog mod ikke-troende. IS ønsker at etablere et kalifat eller en islamisk styret stat.

Reaktionært eller revolutionært perspektiv

Måden, de forskellige terrorgrupper handler, afhænger af, hvad det er, de prøver at opnå.

Nogle indtager et reaktionært perspektiv, der har til formål at stoppe eller forhindre sociale, økonomiske og politiske forandringer.

Som eksempler kan nævnes IS, al-Qaida og Army of God (en kristen, amerikansk anti-abort-gruppe, red.).

Andre indtager en revolutionær doktrin og sigter mod at fremprovokere sociale, økonomiske og politiske ændringer. Eksempler inkluderer FARC, den tidligere tyske, venstreekstremistiske terrororganisation Rote Armee Fraktion, IRA, Den Irske Republikanske Hær og den væbnede basiske separatistbevægelse ETA.

Nogle terrorister vil have hævn, eller hvad de opfatter som retfærdighed.

De bliver ledt af ét enkelt anliggende som eksempelvis dyrevelværd (PETA) eller modstanden mod abort (Army of God).

Strategisk set, har de fleste terrorgrupper territoriale krav eller ønsket om kontrollen over finansielle ressourcer (eksempelvis oliefelter), der skal give støtte til deres kamp.

LÆS OGSÅ: Hvad driver terrorister?

Hvor kommer terrorismen fra?

Terrorisme er ikke en ny opfindelse, men har faktisk en lang historie.

I sit skelsættende værk, ‘The Four Waves of Terrorism‘, viser David Rapoport fra UCLA, hvordan terrorisme har udviklet sig fra slutningen af den industrielle revolution frem til i dag.

  • Anarkismen havde sin første blomstringstid fra 1880 til 1920. I denne periode blev terroristerne betragtet som frihedshelte, der kæmpede mod zar-regimet i Rusland.
  • Den anti-koloniale bølge fandt sted fra 1920 til 1960, da Anden Verdenskrig førte til opløsningen af det koloniale system, efter at de vestlige landes gæld fremprovokerede en magtkamp i mange kolonilande. FLN, Front de libération nationale (Den Nationale Befrielsesfront), og IRA var nærmest ikoniske grupper for denne type terrorisme.
  • Det nye venstre er betegnelsen for en mangfoldig skare af venstreorienterede sociale bevægelser, politiske grupper og partier, der blomstrede op fra 1960 til 1980, og som havde udspring i bevægelsen mod den amerikanske krigsførelse i Vietnam og Israel-Palæstina-konflikten. Den globale ekspansion af den venstreorienterede terrorbevægelse blev i koldkrigstiden støttet af det tidligere USSR.
  • Den religiøse bølge fra 1980 til i dag brød frem under den iranske revolution og Sovjets invasion af nabolandet Afghanistan og voksede som en modstandsbevægelse mod vestlige påvirkninger. Denne terrorismebølge er ikke begrænset til jihadister. Den omfatter også kristne ekstremisters vold (Herrens Modstandshær, LRA, i Uganda, der er en væbnet religiøs sekt med en helt særegen opførsel og et særligt moralkodeks, red.) samt den japanske kult Aum Shinrikyo, der i 1995 gennemførte et giftgasangreb i en metrostation i Tokyo; 12 blev dræbt, og tusindvis kom under lægebehandling.

LÆS OGSÅ: Algoritmer kan afsløre fremtidige terrorhandlinger

terror angreb terrorister IRA ETA IS New York Muslimske Broderskab religion overbevisning kult Afganistan magtkampe Hizbollah Libanon Israel terrororganisation strategi

Terrorister retfærdiggør ofte deres blodige handlinger på grundlag af en opfattet social, økonomisk og politisk uretfærdighed. Eller måske finder de inspiration i deres religiøse overbevisninger eller åndelige principper.
(Foto: Shutterstock)

Er terrorismen værre i dag?

Terrorismen er ikke mere hyppig i dag end for et par årtier siden.

Ifølge Global Terrorism Database, har Vesteuropa – hvor mange terrorangreb for nylig har fundet sted – oplevet relativt få terrorhandlinger i perioden 2000-2016 i forhold til perioden 1970-1995.

I USA oplevede man et skarpt fald af terrorangreb mellem 1970 og 2011 – fra cirka 475 til færre end 20 episoder om året.

Globalt set er terrorismen koncentreret i en håndfuld lande.

Ifølge Global Terrorism Index fandt terrorangrebene hovedsagligt sted i Afghanistan, Irak, Nigeria, Pakistan og Syrien.

Disse lande oplevede 78 procent af dødsfaldene og 57 procent af alle angreb i verden.

Omvendt er kun 3 procent af dødsfald forårsaget af terrorangreb fundet sted i de vestlige lande siden år 2000 – herunder Australien, Canada, medlemslandene i EU og USA.

Alene i USA udgør antallet af dødsfald 2,2 procent af den verdensomspændende terrorismes dødstal.

Lille risiko i forhold til drab

De voldshandlinger, der begås i de vestlige lande, og som kan tilskrives organiserede terrorgrupper som al-Qaida eller IS, udgør cirka 30 procent, mens den såkaldte ‘enlige ulv’ tegner sig for 70 procent af angrebene.

Alt i alt viser en historisk gennemgang af terroraktiviteter i de vestlige lande, at terrorismen er ikke værre end før 9/11. Faktisk er det modsatte tilfældet.

I takt med at terrorangrebene begået af IS i de vestlige lande udfolder sig, skal vi huske på, at risikoen for at dø i forbindelse med en terrorhandling er ekstremt lavt i forhold til drab.

For eksempel fandt cirka 13.472 mord sted i USA i 2014, men 24 borgeres død som følge af terrorisme på verdensplan i 2014 fik en hel del mere opmærksomhed i medierne.

Ifølge den amerikanske professor Audrey Cronin er terrorisme ikke en velfungerende taktik.

Audrey Cronin har studeret 457 terrorgrupper fra hele verden siden 1968, og i gennemsnit holdt grupperne otte år.

Ikke én eneste terrororganisation, som hun granskede, var i stand til at erobre en nation, og hele 94 procent var ude af stand til at opnå bare ét af deres strategiske mål.

 

Kilder

  • Frederic Lamieux’ profil (George Washington University)
Hvad er terrorisme, og er den blevet værre? was last modified: december 12th, 2018 by Jörn
19. december 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenMomentsTips

Sådan skal du reagere, hvis du bliver bidt af en giftslange

Find en pind og noget bandage. Og tænk på noget rart.

De farligste slanger, vi kan mønstre i Danmark, er hugorme og snoge, som kun børn og hunde behøver at frygte bid fra.

Slangebid dræber …

… fire til seks mennesker hvert år i Australien. I fattige lande som Afrika, Sydøstasien og Sydamerika er tallene langt, langt højere, men det skyldes først og fremmest, at behandlingen kun når frem i en til to procent af tilfældene.

I dette opråb til EU forsøger lektor Brian Lohse, som står i spidsen for konsortiet ’Anti-Venom Venture’, at skabe opmærksomhed om problemet.

Men på verdensplan er det en anden sag: Her dør op mod 150.000 mennesker årligt, mens omkring 400.000 får amputationer som følge af slangebid. I langt de fleste tilfælde er forklaringen mangel på behandling – men sommetider handler det simpelthen om manglende viden.

Det prøver tre forskere at gøre op med i en ny bog om verdens giftigste slanger.

»For hver eneste af de slanger, som bliver betragtet som farlige for mennesker, har vi beskrevet en behandlingsmetode. Så kan lægerne slå op i vores bog og se, hvad de kan gøre ved netop det tilfælde, de står overfor. På den måde skulle bogen meget gerne forbedre behandlingsmulighederne,« fortæller biolog Arne Redsted Rasmussen, som er en af forfatterne på bogen.

LÆS OGSÅ: Rocksanger har sprøjtet sig selv med slangegift i 25 år

I den nye bog beskriver han og to kollegaer også, hvad man selv kan gøre, hvis man bliver bidt.

Forsink giftens vej ind i din krop

Hvis du bliver bidt af en giftslange, handler det, måske ret indlysende, først og fremmest om at komme hurtigt frem til et hospital og få en modgift.

Men selvom mange mennesker tror, at slangens gift virker øjeblikkeligt, er det kun sjældent tilfældet; der kan gå alt fra 20 minutter til 72 timer – i enkelttilfælde helt op til en måned – inden et slangebidsoffer dør af biddet, hvis vedkommende ikke får behandling.Desuden kan du selv, med ret få remedier, forsinke processen betragteligt, fortæller Arne Redsted Rasmussen, som er lektor på Konservatorskolen.

Du skal bruge to støttebind og en pind. Fremgangsmåden, som kaldes ’Pressure immobilization method’, er:

  1. Det ene støttebind vikles om bidsåret, som om du havde fået en forstuvelse. Er du eksempelvis bidt i håndleddet, skal støttebindet lægges lidt op ad armen og ned om hånden. Det mindsker gennemstrømningen gennem kapillærerne, som er de mindste blodårer.»Det gør, at gennemstrømningen bliver nedsat væsentligt, så giften ikke bliver fordelt til hjertet og lungemusklerne, men bliver i vævet længere tid,« forklarer Arne Redsted Rasmussen.
  2. Dernæst finder du en pind og lægger op ad det første støttebind, du netop har viklet om din arm. Det andet støttebind vikler du nu rundt om, så du ikke kan bevæge den.»Så kan du ikke bruge musklerne, og derved nedsætter du igen gennemstrømningen af blod, som sørger for, at giften bliver bragt ind i dit system, for eksempel nyrerne og de muskler du bruger til at trække vejret. Igen betyder det, at giften bliver i vævet i længere tid,« siger han.

Du kan se en illustration af metoden i videoen her:

(Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Læs mere om Arne Redsted Rasmussens arbejde i artiklen ‘Dansk forsker fanger giftige havslanger med de bare næver‘.

Gift forsinket i 24 timer i aber

Arne Redsted Rasmussen fortæller, at der i 1980’erne blev lavet forsøg med aber, hvor det lykkedes at forsinke slangegiftens virkning med helt op til 24 timer ved hjælp af ovenstående principper.

»Man ser ofte, at folk ikke har nogle forgiftningssymptomer, når de har lagt en forbinding på den måde, og når de så kommer ind på hospitalet og tager den af, begynder symptomerne at komme nærmest med det samme. Det er en meget effektiv måde at forsinke processen,« siger han, men understreger samtidig, at det i langt de fleste tilfælde slet ikke behøver at komme så vidt.

LÆS OGSÅ: Danske forskere finder nøglen til modgift mod slangebid
Slange Australien slangebid gift

Før i tiden anbefalede man, at man lagde en årepresse over bidsåret, skar såret op og forsøgte at suge giften ud og hurtigt derefter spytte den ud. Men i 2002 afviste et studie i New England Journal of Medicine definitivt, at denne metode skulle have nogen effekt. (Foto: Shutterstock)

LÆS OGSÅ: Hvordan laver man modgift?

Slanger bider nemlig kun, hvis de er bange; og det er de kun, hvis de føler sig truede. Og selvom de fleste af os nok helst helt vil undgå at løbe ind i en giftslange, kan mennesker og slanger faktisk godt vænne sig til hinanden, fortæller den danske lektor.

»Noget af det, vi gerne vil formidle med bogen, er, at slanger er meget spændende dyr og samtidig meget vigtige for naturen. Vi beskriver både, hvordan man skal behandle slangebid, men også hvordan man kan leve sammen med slanger uden at komme i konflikt med dem,« siger Arne Redsted Rasmussen.

Slanger kan vænne sig til mennesker

Igennem arbejdet med bogen er Arne Redsted Rasmussen for eksempel blevet gjort bekendt med flere eksempler på mennesker, der lever side om side med giftige slanger uden problemer for nogen af parterne, fortæller han. Eksempelvis den meget giftige ’Brown Snake’, som på dansk kaldes en ’brunslange’.

Slange Australien slangebid gift

Indlandstaipanen er verdens giftigste slange – men den holder sig mest for sig selv og har derfor ingen dødsfald hos mennesker på samvittigheden. (Foto: Shutterstock)

Næst efter indlandstaipanen er brunslangen verdens giftigste slange på land, og ét bid kan føre til diarré, svimmelhed, muskelsammentrækning, paralysering, lammelse, nyresvigt og, i sidste ende, hjertestop. Begge lever i Australien, men brunslangen er langt mere udbredt.

Flest dødsfald i Indien

Indien er det land i verden, der har det største antal slangebid og dødsfald som følge heraf. Ifølge en undersøgelse fra 2008, offentliggjort i tidsskriftet PLOS Medicine, skyldes det i høj grad mangel på kvalificeret lægehjælp.

»Det har vist sig, at de faktisk kan vænne sig til mennesker, og at mennesker kan vænne sig til dem. Vi har set tilfælde, hvor menneskene kan gå tæt forbi slangen i deres have, uden at den reagerer voldsomt,« siger Arne Redsted Rasmussen og fortsætter:

»Normalt ville man jo ringe til nogen, der skulle komme og hente slangen og flytte den et andet sted hen, men sagen er den, at der ret hurtigt kan rykke en ny slange ind i haven, som er mindre vant til mennesker og derfor mere tilbøjelig til at føle sig truet og angribe. Så det er ikke en løsning bare at fjerne slangerne.«

Arne Redsted Rasmussen er til gengæld stor fortaler for, at man fjerner katte, som er et stort problem i Australien. Blandt andet fordi de stjæler slangernes mad. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Forsker: Der er god grund til at skyde katte‘.

Håber på videnskabelig anvendelse
Slange Australien slangebid gift

Arne Redsted Rasmussen har arbejdet med slanger – fortrinsvist havslanger – i 30 år. (Foto: Erik Frausing)

Bogen ’Dangerous Snakes in Australia’ samler al den tilgængelige viden om slangernes økologi og levesteder, forskerne har på nuværende tidspunkt, og er hele vejen igennem opbygget med videnskabelige referencer. Den indeholder desuden en lang række nye tal og data om Australiens giftige slanger på land og til havs.

Ni ud af ti af verdens giftigste slanger lever i Australien.

De tre forfattere håber, at bogen ud over opslagsværk vil blive brugt videnskabeligt, selvom den ikke har været igennem en officiel fagfællebedømmelse.

Bogen er udgivet på forlaget CSIRO.

Kilder

  • Arne Redsted Rasmussens profil (KADK)
  • ‘Snakebite Mortality in India: A Nationally Representative Mortality Survey’, PLoS ONE (2011), doi: 10.1371
  • ‘Bites of Venomous Snakes’, Review-artikel, New England Journal of Medicine (2002), doi: 10.1056/NEJMra013477
Sådan skal du reagere, hvis du bliver bidt af en giftslange was last modified: april 9th, 2018 by Jörn
25. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenLifestyleStoriestanker

Konceptet ‘skizofreni’ er ved at dø – her er forklaringen

Psykologerne har kritiseret konceptet ‘skizofreni’ i årtier, og nu ser det ud, som om at psykiaterne har givet det dødsstødet. Det vil ikke blive savnet.

I dag er en skizofreni-diagnose forbundet med en reduktion af den forventede levealder på næsten 20 år. Følger man visse kriterier, er det kun én ud af syv, som rent faktisk får det bedre igen.

Trods et utal af påståede fremskridt i behandlingen af skizofreni, er mængden af patienter, som bliver raske igen, ikke vokset gennem årene. Et eller andet er altså helt galt.

En del af problemet viser sig at være konceptet ‘skizofreni’ i sig selv.

Ideen om, at skizofreni er en enkeltstående sygdom, er blevet ‘fatalt undermineret‘.

LÆS OGSÅ: Forskere: Skizofreni bør afskaffes som diagnose

Ligesom vi nu kalder det ‘autisme spektrum forstyrrelser’, er vi også begyndt at betragte psykose (typisk karakteriseret ved angstfremkaldende hallucinationer, vrangforestillinger og forstyrrende tankemylder) som noget, der kan placeres på et kontinuerligt spektrum af varierende styrke.

Skizofreni ligger i bunden af spektrets værste ende.

‘Skizofreni’ skal afskaffes helt

Jim van Os, der er professor i psykiatri ved Maastricht Universitet, har arguementeret for, at vi ikke kan skifte til den nye forståelse uden også at ændre vores sprog.

Han foreslår, at ordet ‘skizofreni’ skal afskaffes helt. I stedet for bør vi bruge konceptet ‘psykose spektrum forstyrrelser’, siger han.

Et andet problem er, at skizofreni opfattes som en ‘håbløs, kronisk hjernesygdom‘.

LÆS OGSÅ: 13 gener giver ny indsigt i skizofreni

Konsekvensen af det er, at nogle af de folk, som får diagnosen – og enkelte forældre også – har fået at vide, at de havde været bedre stillet, hvis de var blevet diagnosticeret med kræft i stedet, da det er nemmere at kurere.

Men sådan en opfattelse af skizofreni er kun mulig, hvis man ekskluderer alle dem med et positivt slutresultat. For eksempel oplever nogle af dem, der bliver raske, at deres bedring forklares med, at »det så nok ikke var skizofreni alligevel.«

Skizofreni forstået som en skjult, håbløs og konstant forværrende hjernesygdom, siger Jim van Os, »eksisterer ikke.«

På sammenbruddets rand

Skizofreni kan vise sig at være mange forskellige ting. Den eminente psykiater Sir Robin Murray beskriver her hvorfor:

»Jeg forventer at se enden på brugen af konceptet skizofreni snart (…) syndromet er allerede begyndt at blive brudt ned (i mindre dele, red.) – for eksempel til de forskellige tilfælde forårsaget af henholdsvis genetik, stofmisbrug, social modgang, og så videre,« siger han og fortsætter:

»Den proces vil formentlig accelerere, og ordet ‘skizofreni’ vil blive forvist til historien.«

LÆS OGSÅ: Skizofreni og svær depression deler fejl i biologiske processer

Lige nu undersøger forskerne de mange forskellige måder, som folk kan ende med at have de oplevelser, der er karakteristiske for skizofreni: Hallucinationer, vrangforestillinger, tankemylder og uorganiseret adfærd, apati og hæmmet følelsesliv.

En af fejlene gennem tiden har været at forveksle en vej med vejen – eller mere almindeligt – at forveksle en lille grussti med en motorvej.

LÆS OGSÅ: Opsigtsvækkende studie: Katteparasitten T. gondii kan give skizofreni og OCD

For eksempel har forskerne E. Fuller Torrey og Robert Yolken, som har undersøgt parasitten Toxoplasma gondii, der transmitteres til mennesker fra katte, argumenteret for, »at den vigtigste ætiologiske agent (årsag til sygdom – her skizofreni, red.) kan vise sig at være en smittefarlig kat.«

Det kommer ikke til at ske.

Toxoplasma gondii – en sandsynlig medårsag til skizofreni, men langt fra den vigtigste.

Toxoplasma gondii – en sandsynlig medårsag til skizofreni, men langt fra den vigtigste. (Foto: Shutterstock)

Evidensen viser ganske vist, at en tidlig eksponering af Toxoplasma gondii kan øge oddsene for at få en skizofrenidiagnose.

Men der er tale om en meget lille effekt, som i bedste tilfælde er sammenlignelig med andre risikofaktorer, men formentlig meget lavere.

For eksempel kan modgang i barndommen, cannabisforbrug eller infektioner i centralnervesystmet som barn alle fordoble eller tredoble oddsene for, at man bliver diagnosticeret med en psykotisk lidelse (såsom skizofreni).

Mere nuancerede analyser viser, at effekten her faktisk kan være meget større.

LÆS OGSÅ: Nogle patienter med skizofreni kan måske klare sig uden medicin

Et dagligt forbrug af skunk, en højpotent type cannabis, kan for eksempel femdoble oddsene for at udvikle en psykose i forhold til, hvis man ikke røg skunk.

Og sammenligner man en gruppe, der ikke har oplevet traumer, med en gruppe, der har oplevet fem forskellige typer af traumer (heriblandt seksuelt og psykisk misbrug), er der en oddsforskel på mere end faktor 50.

Ryger du skunk hver dag, så femdobles oddsene for at udvikle en psykotisk lidelse. (Foto: Shutterstock)

Ryger du skunk hver dag, så femdobles oddsene for at udvikle en psykotisk lidelse. (Foto: Shutterstock)

Andre veje til ‘skizofreni’ er også blevet identificeret. Omkring en procent af alle tilfælde ser ud til at blive forårsaget af manglen på en lille DNA-strækning på kromosom 22, på fagsprog kaldet ’22q11.2 deletion syndrome’.

Det er også muligt, at en encifret procentdel af folk med skizofreni oplever deres symptomer på grund af hjernebetændelse forårsaget af autoimmune lidelser såsom anti-NMDA receptor encephalitis – men den ide er stadig kontroversiel.

Alle de nævnte faktorer kan føre til de symptomer, som vi i vores uvidenhed har smidt ned i en kasse kaldet skizofreni.

LÆS OGSÅ: B-vitamin hjælper på skizofreni-symptomer
Én persons symptomer kan være resultatet af en hjernesygdom med et stærkt genetisk grundlag, som måske er blevet udløst af hjernens helt naturlige tendens til at trimme forbindelsen mellem visse hjerneceller i ungdomsårene.

En anden oplever måske symptomerne på grund af en kompleks posttraumatisk reaktion. Men sådanne interne og eksterne faktorer kan også virke i samspil.

LÆS OGSÅ: Godt nyt: Mange med skizofreni klarer sig uden medicin

Alt andet lige viser det sig, at de to ekstreme lejre i ‘skizofrenikrigen’ – dem der mener, at det er en genetisk sygdom, og de der mener, at det er en reaktion på psykologiske faktorer – begge har en del af svaret.

Det var forestillingen om, at skizofreni skulle være én bestemt sygdom med en enkeltstående årsag, som udløste konflikten i første omgang.

Hvad betyder det for behandlingen?

Mange andre sygdomme – for eksempel diabetes og forhøjet blodtryk – kan have et virvar af årsager, men ikke desto mindre påvirke de samme biologiske områder og reagere ens på en bestemt behandling.

Skizofreni kan måske opføre sig på samme måde, og det er da også blevet foreslået, at de mange forskellige årsager til skizofreni alle fører til det samme slutresultat: Øget dopaminniveau.

Hvis det er tilfældet, så er debatten om, hvorvidt man kan bryde skizofreni ned til forskellige årsagsfaktorer, pludselig en smule akademisk, da den ikke hjælper med at finde en behandling.

LÆS OGSÅ: Skizofreni og depression kan udvikle sig i mors mave

Men der er flere og flere indikationer for, at de forskellige årsager også kræver forskellige behandlingsformer.

For eksempel peger foreløbige resultater på, at skizofrenipatienter, som oplevede traumer i barndommen, har mindre gavn af antipsykotisk medicin.

Der er dog behov for flere undersøgelser af dette, og folk, som tager antipsykotisk medicin, skal ikke stoppe deres behandling uden vejledning fra lægen.

Det er også blevet foreslået, at nogle tilfælde af skizofreni faktisk er en form for autoimmun hjernebetændelse, og at den mest effektive behandling vil være immunterapi (såsom kortikosteroider) og udskiftning af blodplasma.

skizofreni hjernen psykisk lidelse

Det er ikke alle med skizofreni, som kan hjælpes med antipsykotisk medicin. (Foto: Shutterstock)

Men det er stadig et broget behandlingsbillede, som toner frem. Nogle nyere tiltag, såsom familie-terapi, tyder på at have potentiale for en bred vifte af folk med skizofrenidiagnoser.

Både generelle og specifikke interventioner kan altså være nødvendige. Derfor er det altafgørende at undersøge og udspørge folk om alle potentielle årsager.

Det indebærer også at spørge ind til eventuelt misbrug i barndommen, hvilket stadig ikke er en del af diagnoseproceduren.

LÆS OGSÅ: Skizofreni: Intensiv behandling har stor effekt

Muligheden for, at forskellige behandlinger virker på forskellige mennesker, forklarer yderligere ‘skizofrenikrigen’.

Psykiateren, patienten eller familien, som oplever dramatisk forbedring på grund af antipsykotisk medicin, vil naturligt blive indædte fortalere for den behandlingsform. Psykiateren, patienten eller familien, som ikke ser nogen effekt af medicinen, men derimod har succes med alternative behandlingsformer, bliver fortalere for disse.

Hver gruppe ser den anden som benægtere af behandlingsformer, som, de selv har oplevet, virker, og i deres iver for at tale for eller imod den ene eller anden behandlingsform kan de ende med at udelukke nogle fra den behandling, som ville virke bedst for dem.

Hvad gør vi nu?

Intet af dette skal forstås som et forsøg på at sige, at konceptet ‘skizofreni’ slet ikke kan bruges til noget.

Mange psykiatere ser det som et nyttigt klinisk syndrom, der kan hjælpe med at definere en gruppe, som har nogle bestemte sundhedsbehov.

Her forstås sygdommen som en biologisk tilstand, der endnu ikke er fult forstået, men som har en fælles genetisk basis i mange patienter.

Nogle af de mennesker, som bliver diagnosticeret med skizofreni, synes også, det er et nyttigt begreb.

LÆS OGSÅ: Avatar-terapi hjælper skizofrene med at bekæmpe stemmerne

Det kan hjælpe dem med at få adgang til behandling, og det kan øge støtten fra familie og venner.

Samtidig kan det også sætte et ord på de problemer, som de har, hvilket kan være med til at styrke selvværdet, da man nu har en sygdom at bebrejde og ikke kun sig selv.

Klassifikation af sygdom er altid en kamp

Der er selfølgelig stadig mange, som oplever, at diagnosen ikke hjælper dem. Vi er nødt til at fastholde de positive og frigøre de negative betydninger af skizofreni, efterhånden som vi bevæger os mod en post-skizofreni-tid.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvordan, det vil se ud, er uklart. Japan besluttede for nylig, at skizofreni er en ‘integrationslidelse’. Vi har også set på ideen om ‘psykose spektrum forstyrrelser‘.

Historisk set, er klassifikationen af sygdomme i psykiatrien altid resultatet af en kamp, hvor »den mest berømte og velartikulerede professor vinder.«

LÆS OGSÅ: Test: Hvad ved du om psykisk sygdom?

Fremtiden bør baseres på evidens og en dialog, som også omfavner dem, der oplever sygdommen på egen krop.

Hvad end der genopstår af skizofreniens aske, så skal det give os en bedre måde at hjælpe dem, som kæmper med de meget virkelige symptomer.

Simon McCarthy-Jones modtager forskningsmidler fra det Irske Forskningsråd og den USA-baserede Brain & Behavior Research Foundation.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Kristian Secher.

Kilder

  • Simon McCarthy-Jones’ profil (Trinity College Dublin)

Konceptet ‘skizofreni’ er ved at dø – her er forklaringen was last modified: januar 31st, 2018 by Jörn
13. februar 2018 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenkristendomNatureStoriestanker

Den Sorte Død blev ikke spredt af rotter

Pesten blev spredt af menneskelige parasitter som lopper og lus, indikerer et nyt studie. Men andre forskere nægter at frikende de sorte rotter. Debatten har stået på i adskillige år.

I 1349 ankom et skib til Bjørgvin i Norge. Skibet bragte pesten til det område, som vi i dag kalder Bergen.

Men var det rotterne, der hoppede i land, som var ansvarlige? For det er de sorte rotters lopper, der tidligere har fået skylden for at sprede pesten, der tog livet af halvdelen af befolkningen.

Men hvis vi skal tro et nyt studie om pestudbredelsen i andre europæiske lande, er det mere sandsynligt, at spredningen skete via lopper og lus, som levede på mennesker og deres tøj.

LÆS OGSÅ: Rotten er ikke skyldig i udbredelse af Den Sorte Død i Europa

Biologiprofessor Nils Christian Stenseth og pensioneret medicinprofessor Lars Walløe ved Universitetet i Oslo har i fællesskab med kollegaer fra flere institutioner fremstillet matematiske modeller, som beregner, hvordan pest spreder sig i en befolkningen set mod dødstallene fra ni europæiske lokationer i middelalderen.

»Manglende grundlag for rotteteorien«

De vurderer, at pestbakterien Yersinia pestis spreder sig hurtigere, hvis den bevæger sig direkte mellem mennesker gennem lus og lopper i hår og tøj end via rottelopper.

Historien kort
  • I mange år har rotterne fået skylden for den hastige spredning af Den Sorte Død i Europa.
  • Men en hel del forskere godtager ikke forklaringen. De mener, at pestbakterien blev spredt via parasitter på mennesker.
  • Nu fyrer et nyt studie op under debatten igen, og emnet har vakt stærke følelser i to norske forskere, der her kommer til orde.

Hvis pesten skal sprede sig via rotter, skal rotterne eller deres lopper transporteres med for at smitte tilstrækkelig mange rotter ved næste destination.

Først når de fleste af rotterne er døde, søger rottelopperne husly på mennesker.

For derimod at blive smittet med menneskelige parasitter som lopper og lus er det nok bare at være i kontakt med andre mennesker.

LÆS OGSÅ: Generationerne efter den sorte død var sundere

Og menneske-utøjets færd passer meget bedre med, hvor stor en del af befolkningen som døde i middelalderen end spredningen via rottelopper gør, viser forskernes beregninger.

»Det kan forklare, hvordan pesten var i stand til at sprede sig så hurtigt over hele Europa,« forklarer Nils Christian Stenseth til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»Jeg er overbevist om, at det ikke var rotter, der spredte Den Sorte Død i Europa. Rotteteorien, som har mange følgere, er bygget på et meget usolidt grundlag.«

Men Nils Christian Stenseth og kollegaer møder modstand – igen.

Langvarig uenighed

»Det har der været kontrovers om i mange herrens år,« fortæller Nils Christian Stenseth.

Det er nemlig ikke første gang, at pesten er oppe til diskussion. Forskerne har været uenige om smittespredningen i mindst 40 år, og med jævne mellem rum hævder én eller anden, at historien skal omskrives.

Nils Christian Stenseth er ikke tvivl om, at en rotte startede hele miseren.

pest rotter mennesker utøj lus lopper smitte spredning debat diskussion Yersinia pestis teorier modstridende hypotese Norge middelalderen arkæologi fund

Den norske kunstner Theodor Kittelsen tegnede en række uhyggelige illustrationer af pesten, hvor han forestillede sig Den Sorte Død som en gammel kone, der stavrede fra gård til gård og indsamlede sjæle. Her er pesten på trappen. (Illustration: Theodor Kittelsen, Nasjonalmuseet)

Det er muligt, at sorte rotter (latin: Rattus rattus) i første omgang medbragte lopper med pestbakterien fra Europa til Norge på et skib. Men den videre smittespredning skete mellem mennesker, hævder han.

Rotteteorien blev etableret, da forskerne omkring 1900 afslørede, at pestudbrud blandt mennesker i Indien og Hongkong hang sammen med stor dødelighed blandt sorte rotter, og at gnaverne kunne smitte raske rotter.

Men spredte rotterne også pesten i Europa i 1300-tallet? Nils Christian Stenseth mener, at rotteteorien læner sig for tungt op ad forklaringen på en epidemi i en helt anden tid.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer i Asien var skyld i pestudbrud i Europa

Allerede i 1970’erne udfordrede adskillige forskere denne teori, ifølge Lars Walløes opsummering fra 2007 i ‘Tidskrift for Den norske legeforening’.

I Nordeuropa er der kun fundet få sorte rotter i forbindelse med arkæologiske udgravninger, og de var udelukkende i byområder.

Der er flere fund i Sydeuropa, men dog udelukkende ved Middelhavskysten. I Asien døde en langt mindre del af befolkningen end ved pestudbruddene i Europa.

Både i 2010 og 2013 hævdede Lars Walløe og Anne karin Hufthammer ved Universitetet i Bergen, at det ikke var rotterne der spredte Den Sorte Død.

De fandt ganske vist arkæologiske spor efter rotter, men udelukkende i byerne – ikke i landområderne. Og dét vakte opsigt.

Mener, at rotter bar smitten

Vi har ikke kendskab til, hvor mange rotter der levede i Europa i middelalderen.

Ole Georg Moseng er professor i historie ved HSN; Høgskolen i Sørøst-Norge. Hans ph.d.-afhandling omhandlede pesten, og han mener, at der er adskillige grunde til at tro på den klassiske forklaring om, at rottelopperne var afgørende for smittespredningen.

Det norske indland var sandsynligvis ikke så hårdt ramt af pesten. Gårdene blev også forladt i andre perioder, fordi ejerne flyttede til mere centrale områder i takt med, at folketallet faldt, og bedre jord blev ledig.

LÆS OGSÅ: Rester fra pesten fundet i 1.500 år gammel tand

Så hvis forskerne ikke kan finde rotterester som andre steder i Europa, har de simpelthen ikke ledt godt nok.

At beskrivelserne fra Asien om syge rotter, som slingrede rundt, mangler i beretningerne fra Europa, kan i lige så stor grad handle om forskellige skrivetraditioner.

I 2010 kritiserede Ole Georg Moseng forskningen om pest og menneskelige parasitter som lopper og lus på Forskning.no og beskrev den som mangelfuld. Det nye studie får ham ikke til at ændre mening.

Ved intet med sikkerhed

»Belægget for, at det kan tænkes at være menneskelus, er så tyndt. Det kan de ikke basere modellerne på,« mener Ole Georg Moseng.

pest rotter mennesker utøj lus lopper smitte spredning debat diskussion Yersinia pestis teorier modstridende hypotese Norge middelalderen arkæologi fund

Pest-behandlernes typiske hovedtøj mange steder: En maske fyldt med urter i enden. (Illustration: Shutterstock)

Forskerne bag det nye studie henviser til nyere studier, der indikerer, at både menneskelus og lopper kan være pestbærere samt er i stand til at inficere raske dyr. Ligende lus og lopper blev for nylig fundet ved pestudbrud i Afrika.

LÆS OGSÅ: Kan arkæologer grave pesten op?

Men det er ikke lykkedes at påvise, at lus smitter fra menneske til menneske, og derfor er lusenes rolle i forbindelse med pestsmitte fortsat et åbent spørgsmål, vedgår forskerne bag studiet.

»Vi ved ikke med sikkerhed, om Den Sorte Død i Europa skyldtes lus og lopper på mennesker. Men vores model viser, at spredning er mulig uden rotter,« påstår Nils Christian Stenseth.

Rotten er altså ikke helt frikendt endnu.

»De vil ikke diskutere«

Nils Christian Stenseth og hans kollegaer ser ud til at henvise mest til studier, der stemmer overens med deres overbevisning, ifølge Ole Georg Moseng.

»Det virker ikke, som om de er interesserede i at drøfte modsatte holdninger,« siger han.

»Det er en skam, at han synes, at vores arbejde ikke er objektivt. Vi har publiceret studiet i et fagfællebedømt tidsskrift, og jeg mener, at det er nøjagtigt på denne måde, at man skaber en åben akademisk diskussion,« svarer forskeren Katharine R. Dean, der har ledet studiet, i en email til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»Mosengs beskyldninger er insinuerende,« lyder det fra Nils Christian Stenseth.

Han siger, at han er klar til at møde Ole Georg Moseng til en debat, hvor end han måtte ønske.

Hvorfor vækker emnet så stærke følelser?

Hvem skal vi tro på?

»Det er jo en del af vores historie, som har sat dybe spor. Halvdelen af ​​befolkningen i Europa døde. Der vil altid være kontroverser omkring så store hændelser. Men dét, synes jeg, er sjovt,« siger Nils Christian Stenseth.

»Smitsomme infektionssygdomme har nok haft lige så voldsom effekt på samfundet som krig, sult og naturkatastrofer,« mener Ole Georg Moseng.

LÆS OGSÅ: Krig, pest og død bragte Europa i front

Han er overrasket over, at Nils Christian Stenseth er gået over til den anden side – rent fagligt set. For Nils Christian Stenseth har nemlig skiftet mening undervejs.

»Hvis du spurgte mig for fem år siden, ville jeg havde sagt, at der helt sikkert fandtes et reservoir af pest blandt gnavere i Europa. Men det tror jeg ikke længere. Det er sjovt at ændre mening som forsker,« fortæller biologiprofessoren.

Ændret mening

I 2015 konkluderede Nils Christian Stenseth, at fortidens pestbølger skyllede ind over Europa flere gange via handelsruter fra øst.

Også dengang udfordrede han teorien om rotterne, men han fortæller, at han degang var mindre sikker i sin sag, end han er nu. Han synes, at mere og mere af forskningsmaterialet – også sit eget – peger i den retning.

Nils Christian Stenseth fandt ingen tegn på, at pesten holdt stand i gnaverbestandene i Europa, som den har gjort i eksempelvis Rusland.

pest rotter mennesker utøj lus lopper smitte spredning debat diskussion Yersinia pestis teorier modstridende hypotese Norge middelalderen arkæologi fund

Theodor Kittelsen, én af Norges mest folkekære kunstnere, samlede illustrationer af pestens hærgen i Norge i ‘Svartedauen’; en suite i tekst og billeder om den sorte død. (Illustration: Theodor Kittelsen, Nasjonalmuseet)

LÆS OGSÅ: Ny teori: Den Sorte Død udryddede dominerende gentype

Det, mener han, kan forklare, hvorfor man ikke længere ser udbrud af pest i Europa, som man gør i Rusland samt dele af Asien, Afrika og Amerika, hvor der stadig findes pestreservoirer blandt gnavere.

For pestbakterien findes stadig den dag i dag – og mennesker bliver stadig smittet.

De moderne behandlingsmetoder betyder, at pesten får langt fra så katastrofale konsekvenser som for 600 år siden, skriver forskningsmagasinet Gemini ved NTNU, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim.

Men hvem af forskerne skal vi tro på, hvis vi skal forsøge at forklare pesten?

Usikker på Norge

Menneskeloppe-modellen stemmer overens med dødstallene fra syv af de ni europæiske lokationer, som Nils Christian Stenseth og kollegaer studerede.

Men menneskemodellen forklarer ikke forløbene i Moskva eller Malta bedre end rottelopperne. Det vil sige, at udbruddene lige såvel kan skyldes menneskelopper og lus som rotter og rottelopper.

Men Lars Walløe mener ikke, at rotterne stod bag Moskva-tragedien, fordi pestforanstaltningerne på et børnehjem var vellykkede. Mennesker fik slet ikke lov til at komme ind på området, og varer og tøj blev desinficeret.

LÆS OGSÅ: Den Sorte Død er bedstemor til nutidens pest

»Ikke ét eneste menneske blev syg på børnehjemmet. Det er selvsagt, at rotterne ikke ville have haft problemer med at trænge ind på børnehjemmets afspærrede område bærende på pestbakterier eller pestlopper,« skriver Lars Walløe i en e-mail til Forskning.no.

Norge er ikke inkluderet i studiet.

»Vi har ikke tal på antallet af døde. Men der er ingen grund til at antage, at rotterne spillede en stor rolle her,« siger Nils Christian Stenseth.

Kan den store befolkningsudryddelse i Europa i 1300-tallet skyldes en kombination? At både rotter og mennesker spredte pesten? Den mulighed udelukker Nils Christian Stenseth ikke.

Mange syndebukker

Ole Georg Moseng mener også, at pesten kan sprede sig på flere måder.

»Det typiske ved pesten er, at den er så mangfoldig. De sorte rotter er ikke altid involverede,« siger han og fortsætter:

»Mere end 200 gnaver-arter er blevet påvist som naturlige reservoirer for pest, og adskillige loppearter kan være relevante for overførslen til mennesker«.

LÆS OGSÅ: Krig, pest og død bragte Europa i front

Han holder alligevel på rotterne, når det gælder middelalderens Europa, fordi de er de eneste vilde gnavere, som muligvis var et reservoir dér.

Nils Christian Stenseth arbejder på nuværende tidspunkt med et andet forskningsprojekt, der gør ham endnu mere overbevist om, at det var mennesker – og ikke rotter – som fragtede pesten rundt i verden.

Det sidste ord er ikke sagt i debatten om Den Sorte Død.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Kilder

  • ‘Human ectoparasites and the spread of plague in Europe during the Second Pandemic’, Proceedings of the National Academy of Sciences (2018), doi: 10.1073/pnas.1715640115
  • Ole Georg Mosengs profil (HSN)
  • Nils Christian Stenseths profil (UiO)
  • Katharine R. Deans profil (UiO)
  • Lars Walløes profil (UiO)
Den Sorte Død blev ikke spredt af rotter was last modified: februar 12th, 2018 by Jörn
12. februar 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenHelse

Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage

Vi lever længere end nogensinde. Men i hvor mange år er vi sunde og raske?

Et gammelt ordsprog lyder: »Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne.«

Men selvom døden ganske vist er uundgåelig, er vores livskvalitet ofte noget, vi selv bestemmer.

LÆS OGSÅ: Den optimale levealder er 45 år

Det var også fokus for vores team ved Goldenson Center for Actuarial Research, da vi besluttede os for at udvikle et konsekvent målesystem for livskvalitet. Hvor mange sunde leveår har vi foran os, før vi bliver usunde?

Enhver forstår fordelen ved et langt og sundt liv, men det har også betydning for industrien og samfundet.

Målesystem for livskvalitet

Sundhedsomkostninger, finansiel planlægning og sundheds- og omsorgsforvaltning er direkte relaterede til samfundets og den enkelte borges sundhedstilstand.

Vi kalder målesystemet for livskvalitet ‘sund forventet levealder’ og dens komplementære størrelse ‘usund forventet levealder’.

LÆS OGSÅ: Din levealder påvirkes af dine naboer

Vi definerer en usund tilstand som så alvorlig, at det medfører invalidering uden mulighed for helbredelse eller bedring, så personen er usund resten af livet.

Den forventede levealder – beregning af det samlede antal år som en person forventes at leve i – er ganske enkelt de to lagt sammen.

Beregningen

Forestil dig en sund og rask 60-årig mand, som regelmæssigt dyrker motion, spiser sundt, som har en sund BMI (Body Mass Index, ‘kropsmasseindeks’), og som sover mindst otte timer hver nat.

Forventet levealder alderdom død dødsrisiko ældre senior beregning livskvalitet sund usund helbred sygdom pension pensionsberegning regnemaskine måleinstrument måleredskab omkostninger udgifter stress sociale forbindelser kost

Forskere ved University of Connecticut har udviklet et gratis online-værktøj, der giver dig mulighed for at beregne henholdvis sund, usund og total forventet levealder. Regnemaskinen er stadig under udvikling, og er det første måleværktøj af sin slags. (Foto: Shutterstock)

Ifølge vores beregning har han 13 sunde leveår mere foran sig end hans usunde modstykke. Det er 13 år yderligere, han kan nyde livet sammen med familie og venner.

Det er noget af en øjenåbner, ikke mindst på grund af den markante forskel i ‘sund forventet levealder’ mellem de to eksempler, men også fordi forskellen er forårsaget af livsstilsvalg, som de to personer selv har kontrol over.

Faktorer, der bidrager til en højere ‘sund forventet levealder’

Så hvilke faktorer bidrager til en bedre sund forventet levealder?

To faktorer, der ikke er livsstilsrelaterede, er køn og alder.

Alt andet lige, så falder den ‘sunde forventede levealder’ med alderen. Kvinder har en længere ‘sund forventet levealder’ end mænd.

LÆS OGSÅ: Levealderen er steget betragteligt siden 1990

Vi har allerede set, at kost, motion og tilstrækkelig søvn har en positiv effekt på den ‘sunde forventede levealder’.

Andre positive faktorer, som vi har indarbejdet i vores model, inkluderer:

  • Uddannelses- og indkomstniveau
  • Opfattelse af egen sundhedstilstand
  • Moderat alkoholindtag
  • Nul rygning
  • Ingen forekomst af type 2-diabetes

Jo højere uddannelsesniveau og indkomst, desto højere er din ‘sunde forventede levealder’. En positiv opfattelse af egen sundhedstilstand hjælper også.

Prøv selv beregningen

Har du lyst til at beregne et estimat for, hvor mange sunde år der ligger forud for dig?

Vi har udviklet et gratis online-værktøj, der giver dig mulighed for at beregne henholdvis sund, usund og total forventet levealder. (OBS: Værktøjet bruger amerikanske måleenheder – se, hvad det modsvarer på dansk i faktaboksen).

Omregning fra amerikansk til dansk
  • 1 pund = 0,45 kg
  • 1 foot (1 foot = 12 inches) = 30,48 cm
  • 1 inch = 2,54 cm

100 USD = 609,93 DKR – derfor:

  • 25K = 152.482 DKR
  • 50K = 304.965 DKR
  • 75K = 457.448 DKR
  • 100K = 609.931 DKR

Kilder travelamerica.dk og valutaomregneren.dk

Regnemaskinen er stadig under udvikling og er det første måleværktøj af sin slags.

Selvom det er for tidligt at validere rigtigheden af ​​vores beregninger med reelle data, har vi været meget omhyggelige med at sikre, at modelantagelserne er baseret på etablerede aktuarielle kilder, og at modelleringsresultaterne er logiske og konsistente.

LÆS OGSÅ: Gode sociale relationer øger levealderen

Det skal lige siges, at den sunde forventede levealder er et kvalificeret estimat eller forudsigelse. Uforudsete hændelser – som trafikuheld – ugyldiggør estimatet, uanset hvor godt styr du har på dine livsstilsvaner.

Desuden kan andre ikke-målbare faktorer, som vi ikke har medtaget i vores model, også have en effekt på den forventede sunde levealder, eksempelvis stressniveauet, en positiv livsindstilling samt vores sociale forbindelser.

Forventet levealder alderdom død dødsrisiko ældre senior beregning livskvalitet sund usund helbred sygdom pension pensionsberegning regnemaskine måleinstrument måleredskab omkostninger udgifter stress sociale forbindelser kost

Selvom døden ganske vist er uundgåelig, er vores livskvalitet ofte noget, vi selv bestemmer. (Foto: Shutterstock)

Afprøv vores model

Vi planlægger at udforske beregningsmodellens praktiske anvendelsesmuligheder; eksempelvis kan konceptet ‘sund forventet levealder’ bruges til pensionsplanlægning.

Uddannelsesniveau:
  • High School svarer ca. til ‘mindre end studentereksamen’
  • High School svarer ca. til studentereksamen
  • College svarer ca. til en bachelor-grad (Undergraduate)
  • Graduate svarer ca. til en kandidat-grad (Postgraduate)

Årlige pensionsudgifter bør ikke være ens i løbet af hele den forventede levealder. I løbet af de sunde år bør mere skønsmæssige pensionsudgifter finde sted, og omvendt mindre i løbet af usunde år. Udgifterne til de grundlæggende omkostninger stiger i løbet af usunde år.

LÆS OGSÅ: I hvilken alder er man den bedste boss?

Forsikringsprodukter kan også blive udformet med den ‘sunde forventede levealder’ for øje, og kan beskytte mod yderligere basisleveomkostninger i løbet af en usund periode.

Et sådant produkt kan være en udskudt langtidspleje eller midlertidig udskudt livrente, hvor udskydelsesperioden tager højde for ‘den sunde forventede levealder’, og den midlertidige dækning er for den usunde periode.

Det kan være en betydeligt billigere produkt, som der er langt større behov for, end de produkter der er tilgængelige på markedet i øjeblikket.

Lev sundt, mens du gør det

Fordi den ‘sunde forventede levealder’ er relateret til livskvalitet og helbred, kan et relativ indeks sammenligne individets resultater med en standard sund forventet levealder for en person med ‘median’ egenskaber som udgangspunkt.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det kan så bruges som forsikringstegningsværktøj og til at estimere de fremtidige sundhedsomkostninger.

Vores model kan også fungere som et patientscreeningsværktøj for sundhedsudbydere ved at inkorporere flere detaljer om livsstil og kost samt tidligere medicinsk behandling, information og helbredshistorik.

LÆS OGSÅ: Y-kromosomet forklarer mænds kortere levealder

Vi håber, at andre forskere og behandlere vil fortsætte med at bygge videre på regnemaskinen, så vi alle kan fokusere på ikke alene at forlænge livet, men forlænge livskvaliteten ved hjælp af vores model.

For som man siger: »Når alt kommer til alt, er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år.«

Jeyaraj Vadiveloo hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Kilder

  • Jeyaraj Vadiveloos profil (LinkedIn)
  • Link til regnemaskinen
Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage was last modified: januar 17th, 2018 by Jörn
19. januar 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenStoriestanker

Det skal være trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark.

Det skal være trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark.

Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en gevinst for alle. Det øger medarbejdernes trivsel og tryghed, styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne og sikrer, at flest muligt er i stand til at blive på arbejdsmarkedet gennem hele den erhvervsaktive alder.

Internationale undersøgelser peger på, at de årlige samfundsøkonomiske omkostninger afledt af dårligt arbejdsmiljø herunder stress som den største faktor kan udgøre op imod 4 pct. af BNP, hvilket i dansk sammenhæng svarer til i størrelsesordenen 80 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om udgifter til sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab for virksomhederne og manglende skatteindtægter. Der er således et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø.

Der er utrolig mange tal i omløb, når omfanget af vores voksende stressproblemer skal gøres op.  Men ét tal skræmmer især: At hver sjette dødsfald herhjemme nu er relateret til stress.

hver 6. stress ramt ender her

Vidste du:

at hver dag er der 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed og depression.

– 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.

– 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress.

– 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress.

– 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress.

– Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
– Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser i Danmark

Jeg magter det ikke længere

Arbejdsmiljøindsatsen

Arbejdsmiljøindsatsen har i et historisk perspektiv bidraget til et sundere arbejdsmiljø via øget fokus på forebyggelse og reduktion af en række alvorlige fysiske arbejdsmiljø problemer. Sideløbende er der dog kommet nye udfordringer til som følge af ny teknologi, nye arbejdsprocesser og nye indsigter i sammenhænge mellem sygdomme og arbejdsmiljøpåvirkninger.

Bestræbelserne har dog ikke i tilstrækkeligt omfang bidraget til at reducere de alvorligste arbejdsmiljøudfordringer. Der er således fortsat for rigtig mange mennesker, der bliver psykisk eller fysisk overlastede eller udsættes for arbejdsulykker og erhvervssygdomme især stress, når de går på arbejde.

Antallet af stresstilfælde eksploderer, og det er på høje tid at sætte ind over for det.

Besparelser, målstyring, optimeringer, konstante forandringer og omorganiseringer, som – hvis de kombineres med bla. dårlig ledelse – tvinger danske lønmodtagere mentalt i knæ.

Dét snarere end hvor mange sygemeldinger, stress er årsag til, og hvor mange milliarder mental nedslidning af lønmodtagerne koster statskassen som skal være vores begrundelse for at stoppe op og gennemgribende ændre den måde, vi har fået indrettet samfundet og arbejdsmarkedet på. Det kan ikke være meningen at man i sidste ende skal dø af sit arbejde,

Hvorfor er der ingen, der siger fra?

Analysen påpeger om de stadig mere opskruede produktions- og effektivitetskrav, medarbejderne er udsat for, og hvordan det til sidst bliver umuligt for dem at gøre noget ved det, der kræves af dem.

Forklaringen på, at stresstruede prøver at følge med, findes dels i, at man mister overblikket og bliver dårligere til at træffe gode beslutninger, når stressen indfinder sig og får mængden af kortisol i kroppen til at stige. Netop kortisol er skurken ved stress, fordi det er det hormon, der på langt sigt skader mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel. Det hele bliver diffust og ukontrollerbart. Usikkerheden breder sig, man føler ikke man slår til, usikker på hvad arbejdsopgaverne er, hvilket sigte de har og hvad der forventes af dig. Man bliver hurtig udmattet, irriteret, vred og man får ikke søvn nok.

Alt i alt kommer vi ind i en dårlig spiral

Alt i alt kommer vi ind i en dårlig spiral. Det er heldigvis aldrig forsent, at være opmærksom på hvor virksomheden kan iværksætte forbedringer i arbejdsmiljøet. Bland andet ved at være åben omkring stress problematikken og have et stress beredskab.

Læs mere om stress og robusthed her. eller ring på 51238541 og hør nærmere om stressberedskab.

Det skal være trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark. was last modified: juli 7th, 2017 by Jörn
17. juli 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top