cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. nov 2020
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

Helse

HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

Seniorerne har følt sig allermest udsatte under pandemien, og derfor vil det også være den gruppe, der vil ændre deres liv allermest efter coronaen.

Ferierejsen til Thailand og Vietnam bliver udskiftet med Tyskland og Frankrig, ligesom der ikke er mange seniorer, der vælger en krydstogtferie de næste mange år.

Til gengæld har mange seniorer under coronakrisen fundet ud af hvor let, det er at handle ikke bare mad, men også tøj, sko og andre accessories på nettet.

Endelig vil seniorerne i modsætning til deres børn og børnebørn tage det meget langsomt med at genoptage kontakten til deres tidligere så store netværk.

Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning.

Det er Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning, der sætter ord på hvordan livet for seniorerne i Danmark vil blive, når corona-epidemien klinger af i løbet af de næste par år.

”Seniorerne i 60’erne og 70’erne er den gruppe, som har følt sig mest udsatte under pandemien. De har simpelthen været angste for at dø. Derfor bliver de også den gruppe, der vil åbne sig allermest langsomt op, og som allersidst vil komme tilbage til en normal hverdag igen”.

Ferie nærmere Danmark

Der var mange aktive seniorer, der automatisk udsatte deres ferie med krydstogtskibet eller til fjerne egne som for eksempel Asien og Afrika, da coronaen ramte sidste forår. Men mange af disse seniorer vil nu helt afbestille disse rejser.

”Denne gruppe vil i stedet kigge på for eksempel Tyskland og Frankrig som nye rejsemål, mener jeg. De bliver meget mere forsigtige, når det gælder om at rejse ud i verden,” siger Jesper Bo Jensen.

Nye indkøbsvaner på nettet

Seniorerne er også blandt den gruppe af danskere, som vil ændre deres indkøbsvaner allermest efter pandemien.

”Seniorerne købte også på internettet før corona. Men det var enkeltstående, dyre ting. Måske et nyt tv. Men nu har de lært at handle ikke bare almindelige dagligvarer, men også tøj og accessories på nettet, og det vil de blive ved med. Det er der også mange andre aldersgrupper, der vil forsætte med.”

Butikkerne lukker, og når vi handler, bliver det enten i centrene eller på nettet.

Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning

“Derfor vi i løbet af de næste 10 år se, at bylivet vil forandre sig i Danmark. Butikkerne lukker, og når vi handler, bliver det enten i centrene eller på nettet. Til gengæld vil der komme mange flere restauranter, kulturinstitutioner og events i de områder, der bliver tomme i byens centrum,” lyder der fra direktøren for Center for Fremtidsforskning.

Socialt bliver seniorerne også dem, der allermest langsomt vil genoptage deres tidligere netværk af venner og bekendte. De vil være afventende og holde øje med om vaccinen virker, som den skal.

Det betyder ikke, at de bliver ensomme. Men de tager det mere roligt med at genoptage deres gamle rutiner.

For de allerældste og svageligste seniorer, dem på plejehjem og i beskyttede boliger, bliver livet post-corona ikke så forandret på nær på et punkt; det sociale.

Læs ogsåTop 10: Se hvad seniorerne bruger fritiden på

Bedre kontakt til børnebørn

Medarbejderne på plejehjemmene har virkelig opdaget, hvor meget det sociale samvær med familien betyder for de allerældste, og nu hvor medarbejderne har lært at bruge videosamtaler som Teams og Skype, vil det blive brugt meget mere fremover.

Jesper Bo Jensen og Center for Fremtidsforskning

Direktør Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med ph.dk. i statskundskab, og er forfatter til en lang række bøger og et utal af artikler til tidsskrifter, aviser og antologier.

Sammen med forskningschef Marianne Levinsen udarbejder Jesper Bo Jensen analyser, strategier og megatendenser både lokalt, geopolitisk, regionalt og erhvervsmæssigt til erhvervslivet og det offentlige Danmark.

På centrets hjemmeside, fremforsk.dk, kan man læse mange af Jesper og Mariannes spændende artikler og forudsigelser.

De ældste vil fremover få mere og bedre kontakt med børnebørnene med hjælp fra medarbejderne, spår Jesper Bo Jensen.

Alt bliver først normalt i 2023

Jesper Bo Jensen mener ikke, at vi helt får rystet livet med corona af os før engang i 2022.

Og helt tilbage til normal kommer vi også først i 2023.

”Luftfartsselskaberne regner også med, at vi først kommer tilbage til normal igen i 2023. Der er ingen tvivl om, at hele 2021 bliver præget af corona, men 2022 bliver mere normalt på mange måder.

Men først i 2023 vil vi få det nye normale tilbage. For helt som det var før, vil vores liv nok aldrig blive”, spår direktøren for Center for Fremtidsforskning.

Hvad glæder du dig mest til efter corona?

     

    Kilde: Fagligesenior.dk

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona was last modified: januar 15th, 2021 by Jörn
16. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en række nye anbefalinger til, hvordan nytårsaften bør afholdes i år.

Vær så få som muligt og hold dig til mennesker, du plejer at omgås i hverdagen, når nytåret skydes ind. Sådan lyder nogle af rådene om, hvordan man bør afholde nytår i år, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet.

 »Vi anbefaler i de nye råd om nytår, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Det indebærer også at begrænse fejringen af årets afslutning til din husstand og de få personer, du plejer at ses med. På den måde passer du bedst på dig selv og andre,« lyder det fra Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Her er de nye råd fra Sundhedsstyrelsen:

Hold dig til de få allernærmeste personer, som du plejer at se

  • Vær så få som muligt og aldrig flere end ti personer til nytår inklusiv dig og din husstand, uanset hvor stor din bolig er.
  • Invitér kun personer fra din omgangskreds af ti personer, du plejer at se tit.

Lad være med at forsamles

  • Hold dig til dit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.
  • Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.
  • Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer, hils for eksempel over hækken, på hver sin altan, eller over telefonen.
  • Aflys fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.
  • Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie, som du gerne ville have fejret nytåret med.
  • Uden for private boliger og haver i tilknytning hertil gælder forsamlingsforbuddet på ti personer.

Sørg for god hygiejne

  • Stil håndsprit frem.
  • Der bør være let adgang for alle til håndvask med vand og flydende sæbe samt engangshåndklæder.
  • Der bør ikke anvendes fælles håndklæde eller fælles sæbestykker.
  • Portionsanret maden og kransekagen. Undgå fælles skåle med snacks, chips og slik.
  • Sørg for at have bordkort eller andet, der sikrer, at gæster ikke deler glas og lignende.

Gør rent og luft ud

  • Lad desuden være med at dele nytårsryslere/nytårshorn og lignende.
  • Sørg for hyppig rengøring af kontaktpunkter både før og efter, men også gerne undervejs.
  • Undgå at dele udstyr, der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, for eksempel tablets og nytårshatte.
  • Luft jævnligt ud i løbet af aftenen.

Sørg for en nytårsfejring, der sænker risikoen for smittespredning

  • Hvis I for eksempel vil synge nytåret ind, så sørg for, at der er to meter mellem jer. Overvej, om det er nødvendigt at synge, om I kan lytte i stedet, eller om I kan nynne med.
  • Undgå selskabslege og dans med højt aktivitetsniveau med andre end dem, du deler husstand med.
  • Skru ned eller sluk for baggrundsmusikken, da høj musik kan få folk til at tale højere, eller rykke tættere sammen, for at kunne høre.
  • Overvej, om du eller én eller flere gæster skal holde sig ædru og have særligt fokus på, at alle har mulighed for at overholde de smitteforebyggende anbefalinger.

Bliv hjemme og aflys, hvis du er syg

  • Alle der har symptomer på covid-19 – og alle som er testet positive eller er nære kontakter til personer smittet med ny coronavirus anbefales at gå i selvisolation og sørge for at blive testet.
  • Tal åbent om, at man ikke er med til nytårsfejringen, hvis man har symptomer, eller er blevet nær kontakt til en smittet person. Husk, at alle kan blive smittet med ny coronavirus, og at det er virus, der smitter, ikke mennesker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sådan bør du holde nytår was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
26. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Artiklen og tallene er opdateret 19. november. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk’s nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

  • Du kan hoppe direkte til grafer om udviklingen i Danmark her (kommuner, regioner, indlæggelser og dødsfald)
  • Spring til grafer om status i alle verdens lande her.
  • Er du mere interesseret i nyeste anbefalinger, symptomer, vaccine, behandling og andet, så klik her.

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Fakta
Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar.

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte ‘positivprocent’ – altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

  • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
  • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
  • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen ‘Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen‘:

  • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
  • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
  • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
  • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
  • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
  • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
  • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
  • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal og smittetal for alle verdens lande i tabellen herunder:

 

Made with Flourish

 

Dødsfald fordelt på verdensdele og animeret verdenskort

Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

Tryk videre på pilen for at se udviklingen illustreret på et animeret verdenskort samt graf over udviklingen i samlede dødstal.

 

Made with Flourish

 

Dødsfald i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

Nedenstående interaktive element består faktisk af hele seks grafer, som du kan bladre i ved at trykke på pilen:

  • Første graf viser kurver over udviklingen i daglige dødsfald, men opgjort som 7-dages-gennemsnit for at udglatte udsving som følge af forsinkelser i rapporteringer.
  • Anden graf viser udviklingen i det samlede antal døde. Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
  • Tredje graf er søjlediagrammer med de rå daglige rapportede dødsfald i alle landene.
  • Og så kan du bladre videre og se de samme tre grafer, hvor de er opgjort i forhold til landenes indbyggertal. Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Som udgangspunkt kan du se tallene fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men du kan selv vælge alle andre lande.

Bemærk, at den lodrette akse i de første to grafer er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

 

Made with Flourish

 

Du kan se en sammenligning mellem Danmark, Sverige og Norge her.

Smittetal i alle verdens lande

Vi slutter denne gennemgang med at se på landenes registrerede smittetal. Som nævnt skal de tages med store forbehold, da nogle lande tester mere end andre (se test-statistikker her).

Smittetal giver dog et mere opdateret indblik i, hvor der er store udbrud lige nu.

Derudover er et af kriterierne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at erklære et Schengen-land for ‘åbent’, at landet har under 20 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Når tallet over 30, kan Udenrigsministeriet omvendt vælge at fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

Udviklingen i den statistik siden 1. juni kan du følge for alle landene herunder:

 

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

Klik og få overblik

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad er de nyeste anbefalinger og regler i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Danmark har siden 13. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke smittespredningen.

6. april indledte regeringen en gradvis genåbning af det danske samfund. Der er to ting, du bør forholde dig til ved genåbningen.

  1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv.
  2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

Her får du overblikket over de to ting.

Regeringens anbefalinger og regler bliver løbende ændret. Lige nu gælder følgende:

  • Man må ikke være mere end 10 personer samlet – hverken udenfor eller indenfor.
  • Der er dog undtagelser. Arbejdspladser og private boliger er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Der gælder særlige regler for begravelser, fodboldkampe, biografer, spillesteder og lignende, hvilket man kan orientere sig om her.
  • Endnu en undtagelse gælder for demonstrationer og »forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed«, hvor der ikke er et loft for, hvor mange der må samles. Derfor kunne 15.000 mennesker for eksempel samles til en demonstration. 
  • Ens arbejdsplads skal sørge for at overholde generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt. Nyttig information findes hos Arbejdstilsynet.
  • Restauranter, barer og caféer skal lukke senest kl. 22.00.
  • Der må ikke sælges alkohol nogen steder efter kl. 22.00 – heller ikke i kiosker eller supermarkeder.
  • Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, hvor forekomsten af coronavirus er over et vist niveau. Anbefalingerne opdateres løbende.
  • Brug af mundbind eller visir er et krav i al offentlig trafik samt for stående gæster og ansatte i restauranter, barer og caféer. Der er desuden fra 29. oktober krav om mundbind alle steder indendørs med offentlig adgang såsom butikker, hospitaler med mere. Det gælder i hele landet. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
  • Som følge af et coronaudbrud i nordjyske minkfarme, har der siden 9. november været strengere restriktioner i Region Nordjylland. Her må madsteder eksempelvis kun sælge take-away, og det opfordres kraftigt, at man blive rinden for sin egen kommune. Se mere her.

Eftersom regeringens tiltag løbende bliver ændret, bør du holde dig opdateret ved at læse om reglerne på politiets hjemmeside, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

Regeringens teststrategi og smitteopsporing sker i flere faser. Lige nu gælder følgende:

  • Både folk med symptomer og uden symptomer har mulighed for at blive testet for corona.
  • Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene – kaldet sundhedssporet – sker i regionerne.
  • Test af en række grupper af asymptomatiske personer – kaldet samfundssporet – sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark.
  • Er man testet positiv, er der mulighed for at blive isoleret uden for sit hjem.
  • Desuden skal der foretages en kontaktopsporing af nære kontakter til en person, der er testet positiv. Man kan både gøre det selv, men man kan også blive rådgivet og få hjælp med det af Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Du kan også hjælpe sundhedsvæsenet med at holde styr på virussen, ved at tilmelde dig det såkaldte COVIDmeter – et spørgeskema, man skal svare på hver uge.
  • Sidst men ikke mindst har myndighederne udviklet en smitte-app til telefonen. App’en giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender. Det kan hentes her.

Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

Der er registreret helt generelt flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år – det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 14. oktober fremgår det, at 3.458 personer – svarende til 10 procent af de i alt 33.101 registrerede smittede – har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

  • Alder: 63 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 2 procent af de indlagte.

  • Helbred: 58 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

  • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

I alt 492 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 14 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

  • Alder: 74 procent (366 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år.

  • Helbred: 62 procent (307 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

  • Køn: 70 procent (344 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd. 30 procent har været kvinder

I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 674 – svarende til 2 procent af de 33.101 registrerede smittede – er døde:

  • Alder: 97 procent af de døde (656 af 674) var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle (593 af 674).

  • Helbred: 83 procent af de døde (557 af 674) havde en anden underliggende sygdom.

  • Køn: Mænd udgør 57 procent (381 af 674) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (293 af 674) af de døde.

Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus – særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

Made with Flourish

Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig – i tråd med de internationale tal – at sygdommen rammer mænd hårdest.

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.
undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

Videnskab.dk har også – med hjælp fra en række forskere – lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte. Den kan du får i helt kort version her:

  • Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
  • Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
  • Genstande, som flere rører ved dagligt – eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr – kan med fordel gøres rent hver dag.
  • Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
  • Vask altid hænder, når du har pudset næse.
  • Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
  • Tøjvask: Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
  • Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
  • Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
  • Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
  • Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
  • Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
  • Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
  • Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
  • Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
  • Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
  • Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer – altså stegt eller kogt – bliver virus desuden uskadeliggjort.
  • Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
  • Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen – så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.
LÆS OGSÅ: 1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning
Fakta
Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen ‘Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter‘

Hjælper mundbind?

Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

  • Et maske-påbud blandt 75.000 sundhedsmedarbejdere i Massachusetts gav et fald i smittede medarbejdere fra 14,7 procent til 11,5 procent, viser et studie fra 14. juli.
  • I en frisørsalon, hvor det var kendt, at to frisører var corona-positive, blev 0 ud 67 kunder smittet, da både kunder og frisører havde mundbind, viser et andet studie – igen fra 14. juli. 
  • Et andet studie fra 16. juni sammenlignede smittespredningen i 15 amerikanske stater før og efter påbud om masker. De viste sig, at smitten faldt med 0,9 procent efter 5 dage og 2 procent efter 3 uger med maske-påbud.
  • Et tysk studie fra juni viser, at de tyske regioner, der gav påbud om mundbind, reducerede deres kumulative corona-smittetal (antallet af smittede, der akkumuleres over tid) med mellem 2,3 til 13 procent på 10 dage.
  • Og til sidst lyder konklusionen på baggrund af en kortlægning af 44 studier om værktøjer mod corona-smitte i The Lancet fra 27. juni, at »ansigtsmasker giver beskyttelse, selv i situationer uden for sundhedsvæsenet.«
  • Et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine og flere andre laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

På Rigshospitalet er man i gang med et forsøg, der skal undersøge, om mundbind virker i samfundet. Vi kender stadig ikke resultaterne af forsøget.

Et argument mod mundbind har været, at det er en ‘falsk tryghed’, de rkan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

LÆS OGSÅ: »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie
LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

LÆS OGSÅ: Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Det har  været meget omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Fakta
Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

  • snottet næse
  • hoste
  • ondt i halsen
  • vejrtrækningsbesvær
  • hovedpine
  • træthed
  • feber
  • udslæt på huden
  • affarverde fingre og tæer
  • tab af smags- og lugtesans.

WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Fakta
Kan man tage varig skade af corona?

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land.

De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 15. april blev det vurderet, at det danske R0 var faldet til 0,6 omkring begyndelsen af april. Det var blandt andet på den baggrund, at man valgte at genåbne landet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

Fakta
IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

‘Infection Fatality Ratio’ (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

Et andet begreb kaldet ‘Case Fatality Ratio’ (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3 til 1,0, pointerer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport. Styrelsen giver ikke et tal for IFR i Danmark, men nøjes med at konstatere, at man med mere præcis viden om mørketallet af smittede i Danmark vil få et præcis IFR.

LÆS OGSÅ: Corona-mørketallet i Danmark: Derfor er det vigtigt, og disse 3 ting skal du være opmærksom på

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Denne video er ikke tilgængelig da du ikke har accepteret marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge.

Det har hele tiden været forventingen, at der også kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Ved et pressemøde 12. maj fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak dog, at det er »meget usandsynligt«, at der ville komme en ny voldsom bølge af coronavirus.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse eller mildne corona-epidemien, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?
LÆS OGSÅ: Hvordan vil en anden bølge af coronavirus forme sig?
coronavirus corona COVID-19 mikroskop

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. Selve sygdommen, som den nye coronavirus forårsager, hedder COVID-19. (Mikroskopfoto: NIAID-RML)

Hvordan behandles coronavirussen?

Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viser en lille, god effekt.
LÆS OGSÅ: Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?
  • Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen ‘Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen‘.
  • Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.

Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA’s præsident Donald Trump. Men  hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen ‘Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus‘. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen ‘Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen‘.

Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

LÆS OGSÅ: Kan hydroxyklorokin og azitromycin behandle COVID-19?

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er ingen vaccine endnu.

De mest optimistiske meldinger lyder på, at der kan være en vaccine klar allerede til efteråret. Andre som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen mener, at det kan varer op til et år.

Ifølge WHO arbejder 97 forskerhold på at udvikle vacciner mod COVID-19.

I Storbritannien vil man teste en vaccine, som forskere fra Oxford University har udviklet, på mennesker torsdag 23. april. Vaccinen er stadig unvervejs.

14. august blev det meldt ud, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene, herunder Danmark, har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19. Det drejer sig om en vaccine fra producenten AstraZeneca.

Aftalen betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at købe 300 mio. doser vacciner med option på 100 mio. yderligere.

Statens Serum Institut har også finde resultater med en vaccine kaldet CoVAXIX, der er en såkaldt DNA-vaccine. Men endnu intet er klar.

Fakta
Forskere advarer mod hastværk

Selvom alle i verden nok gerne vil se en vaccine mod COVID-19 hurtigst muligt, så skal man passe på med at slække på sikkerheden og eksemplvis psringe dyreforsøg over.

Det fortæller en række forskere i artiklen‘Forskere advarer: Vaccine-hastværk kan gå ud over sikkerheden’

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kunne udvikle en vaccine i løbet af foråret 2020. Det løb ser dog ud til at være kørt.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Flere steder i verden undersøges det også, om gamle vacciner mod polio og tuberkulose, der styrker immunforsvaret, kan bruges som våben mod corona. Det vil man nu også teste på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Fakta
2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
24. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

Forskeren guider her til, hvordan du bør forholde dig til de dramatiske historier om mulige corona-vacciner.

Det er meget spændende at høre endnu en positiv historie fra vaccinefronten – en god vaccine er den mest sandsynlige måde, vi kan sætte en stopper for pandemien.

Sidste uge indikerede midlertidige resultater fra det amerikanske medicinalfirma Pfizer, at en mulig vaccine har en effektivitet på 90 procent (og i endnu nyere analyser 95 procent, red.)

Efterfølgende var det så Moderna, som i foreløbige testresultater har kunnet fortælle om en effekt på knap 95 procent – og med indikationer på at den mulige vaccine kan beskytte mod alvorlig sygdom.

Ingen rapporteringer om alvorlige sikkerhedsproblemer

Hverken Pfizer eller Moderna, som begge har testet deres vacciner på mange tusinde deltagere, rapporterer om alvorlige sikkerhedsproblemer.

Fordi så mange COVID-19-vacciner er under udvikling, vil vi sandsynligvis høre om flere resultater følge i de kommende måneder.

Ved første øjekast lyder det hele meget imponerende, men det er nødvendigt at grave lidt dybere for at afdække, præcis hvad de nye resultater betyder.

Med det for øje bør vi stille følgende seks spørgsmål i forhold til alle nye vaccineresultater.

Spørgsmål nummer 1: Betyder det, at vaccinen er sikker?

Hvis forsøget har gennemgået et fase 3-forsøg med flere tusinde deltagere, kan man svare ‘Ja, næsten med sikkerhed’. Vaccinerne når ganske enkelt ikke så langt, hvis der er stor tvivl om sikkerheden.

Historisk set har medicinalvirksomheder været i stand til at undertrykke negative resultater, men i dag er det et lovkrav, at alle forsøg offentliggør deres resultater, så andre forskere kan gennemgå dem.

Som følge stoler vi overordnet langt mere på sektoren, end vi plejede, selvom vi stadig skal være forsigtige, hvis der kun bliver rapporteret om foreløbige resultater.

Produceret med hidtil uset hastighed

Mange er bekymrede over, at COVID-19-vaccinerne bliver produceret med en hidtil uset hast, men langt størstedelen er baseret på platformsteknologier med fremragende sikkerhedsprofiler.

Der bliver anvendt enkelte nyere teknologier, men den kliniske forsøgs- og regulatoriske proces er ekstremt streng og vil fange de fleste potentielle komplikationer ret tidligt i løbet af udviklingen.

Det er selvfølgelig stadig vanskeligt at vide noget om de langsigtede bivirkninger, men de er sjældne for vacciner, og enhver risiko er normalt signifikant lavere end risikoen ved sygdommen, som der vaccineres mod.

Spørgsmål nummer 2: Reflekterer tallene, hvad forsøget blev skabt til at måle?

Forsøg måler ofte mange forskellige ting, men der er altid et enkelt primært forskningsspørgsmål eller mål, som forsøget er designet til at besvare.

Forsøg vil også have flere sekundære forskningsspørgsmål, men besvarelsen af dem bliver ikke betragtet som en succes. Hvis man foretager tilstrækkelig mange forskellige tests, vil nogle få altid vise det, man ønsker.

Denne form for fejlagtig præsentation af forsøgsdata kaldes p-hacking i forskningsverden.

Du kan finde forsøgenes primære og sekundære forskningsspørgsmål ved at kontrollere et klinisk forsøgsregister.

Det vigtigt at tage højde for, at der er tale om foreløbige resultater. Selvom resultaterne forekommer lovende – som det er tilfældet med forsøgene fra Pfizer og Moderna – er det ikke en garanti for det endelige resultat.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere omForskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Spørgsmål nummer 3: Målte forsøget de rigtige ting?

Det er ofte svært at afgøre, om en medicin eller et lægemiddel ‘virker’, for det er et kompliceret spørgsmål i forhold til mange sygdomme.

Men for vacciner er spørgsmålet meget enkelt: Fik folk, der modtog den aktive vaccine, sygdommen?

Enhvert mål, der er mere kompliceret end ovenstående (ofte kaldet et surrogate outcome), skal vi være forbeholdne overfor.

Spørgsmål nummer 4: Hvem blev vaccinen testet på?

Kan resultaterne fra forsøget overføres til den virkelige verden? Her er det vigtigt at forstå forskellen mellem en befolkning (i dette tilfælde alle, der kan blive smittet med COVID-19) og stikprøven af den befolkning, der deltog i forsøget.

I mange tilfælde bruger forsøgene to nøje tilsvarende (og sammenlignelige) udsnit af befolkningen under omhyggelig kontrollerede forhold.

Den ene gruppe får vaccinen, og den anden får et placebo (som saltvandsindsprøjtning eller en allerede udviklet vaccine mod en anden sygdom) for at kontrollere effekten blandt deltagerne, der tror, at de er blevet vaccineret – hvilket har en effekt.

I forbindelse med fase 1-forsøg er deltagerne af sikkerhedshensyn som regel unge, sunde personer med få sundhedsproblemer, som nok ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Resultat er formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen

Men når forsøget bevæger sig ind i de senere faser og bliver større, forsøger forskere at sikre et mere repræsentativt udsnit af befolkningen.

Derfor er forsøgene i den sidste fase (fase 3) så vigtige, fordi udsnittet er udvalgt til at repræsentere den befolkning, som vaccinen er rettet mod.

Officiel publicering af forsøgsresultaterne indeholder almindeligvis en tabel, der beskriver, hvem der deltog i forsøget, og ofte indeholder den også informationer og effektiviteten for de forskellige grupper (opdelt efter køn, alder og så videre).

Desværre er det overordnede effektivitetstal (for eksempel 95 procent) formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen.

Det er meget vigtigt for COVID-19, da vi ved, at ældre personer er langt mere sårbare. Vi bør derfor ikke læne os alt for meget op ad nogen som helst resultater, før vi ser effektiviteten fordelt på alder.

Spørgsmål nummer 5: Vil vaccinen kunne bruges?

Før vi bliver alt for begejstrede, skal vi stille nogle praktiske spørgsmål.

  • Hvor meget koster vaccinen?
  • Kan den fremstilles i store mængder?
  • Er den let at transportere og opbevare?
  • Hvor mange boostere (opfølgende vaccineindsprøjtninger, red.) er der brug for?

Disse logistiske problemer (for eksempel opbevaring og transport ved meget lave temperaturer) kan let forhindre, at en ny vaccine finder vej til lægehusene.

Spørgsmål nummer 6: Kan vi stole på det, vi får fortalt?

Det bliver stadig vigtigere at være i stand til at skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder.

De sociale medier er ofte overfladiske og tilbøjelige til at sprede misinformation.

På den anden side kan tidsskriftartikler og kliniske forsøgsregistre være svære at fortolke for andre end eksperterne.

Pålidelig journalistik er svaret. Find publikationer med kvalitetskontrol i form af peer review og/eller redaktionelt tilsyn og et godt omdømme i form af pålidelig videnskabelig og medicinsk rapportering.

Vær forbeholden og læs flere kilder

Hvis du læser mere end én fortolkning, kan det hjælpe dig med at få et afbalanceret syn. Det er også vigtigt at stille spørgsmålstegn ved, hvor journalisten fandt oplysningerne, der bliver skrevet om.

Henvisning til resultater publiceret i peer-reviewed tidsskrifter er et godt tegn – det afslører til dels en streng faktakontrol.

Vær forbeholden, hvis artiklens hovedkilder lader til at være preprints (studier, der endnu ikke er fagfællebedømt) eller anden såkaldt ‘grey literature’, såsom pressemeddelelser eller virksomhedsrapporter.

Du skal også være forbeholden, hvis hovedkilden lader til at være interviews eller citater fra personer med en ph.d. eller imponerende jobtitler.

Et citat fra en forsker i et interview er ikke det samme som et citat fra den samme forsker i en fagfællebedømt akademisk artikel.

Simon Kolstoe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Kilder

  • Simon Kolstoes profil (University of Portsmouth)
  • Videnskab.dk
Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyletanker

Back to normal after Corona epidemic?

Back to normal after Corona epidemic? NO THANKS.

There is on-going debate about whether working hours will be the same as before the Corona epidemic. Many believe that after the government shut down, the reality we know today disappeared from one moment to the next, and in many places it will not return. Question is: Is that so bad?

Technology has proved its worth and we have been pushed almost 10 years into the future. At some companies, employees have proven to be efficient and productive. The technology makes it easy to measure the efficiency of employees.

Once you have got some decent home work places done and there is discipline and structure at work, they are found to be effective. At e.g. Coolshop has seen that it is not necessarily the one who dutifully shows up in the office five days a week that is the most effective. Therefore, in the future, they are considering expanding the staff with employees who live further away from the head office.

It is more important to have the right employee with the right attitude and behavior, who may just come by the office two or three times a month. That means that companies can recruit a lot wider and get hold of the talents.

Before the corona crisis, there might have been an idea and tradition that one would be more present if one physically attended a meeting. By holding video meetings, the meetings become much more efficient, because you skip the all the smalltalk.

From another company Good Monday, they believe that the corona crisis has made it crystal clear that all knowledge workers in the future should and will work more from home.

They will be adjusting differently in the workplaces after the corona crisis. The office will still be a meeting point where management sets the course for the company’s DNA and employees be socially and share knowledge.

Employees will start working from home much more because management during the corona crisis has discovered that they can trust that employees can be effective and productive when they are at ease working at home. I think we will see much more of this kind of trust-based management after the corona crisis.

At Good Monday, they have embraced the future and here the employees meet in the office when it makes sense. Employees should rather stay home one, two or three days a week if it makes them happier and more productive people.

The companies will use the offices to show who they are. But the idea of ​​getting in at 8 and going home at 16 is dead!!

Labor market researcher and associate professor at Aarhus University Tobias Otterbring was behind a major research project last year that investigated how big-room offices affect employees.

The conclusion was clear:

Employees in open space offices were less happy with their work and generally thrived less than employees in smaller office communities or single-person offices.

At the same time, employees in large office space felt that they were cooperating poorly with their colleagues.

Cause: They were often disturbed and therefore retreated to stay focused.

How can we support the future. helping them getting the employees that have skills to work “alone” be effective and productive. Is that something you have come across before?

Some of the benefits we experienced during the crisis

Insurance company could report that stress-based reviews had dropped by over 60%.

CO2 in the cities has fallen drastically – you can even see and feel that the air in e.g. Copenhagen has improved.

CO2 emissions from the cars have fallen as you do not have to commute to and from work so often.

Flights have been limited and got a better CO2 account. We have discovered that we can use video conferencing more efficiently and thus save a lot of CO2, time and costs for travel etc.

What will you or can you do?

Back to normal after Corona epidemic? was last modified: juni 16th, 2020 by Jörn hulgard
16. juni 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNaturetanker

Eqology Fish Oil

EQOLOGY

As we all know every product has his own story and what is so interesting about this Norwegian brand and his high quality products?

The real question is how much can really improve your health, prolong your life and what are the true benefits for your brain with daily intake of Omega 3 fatty acids?

 So let’s start with short version of my story. What this product does for my health and why I’m in this business?

It opened my eyes in whole new level. Not only I was able significantly to improve my health but help impact people’s lives by giving them this high quality products gives even more value to me. Over the past 10 years it has become widely known that lasting inflammation is a driving force behind a number 1 of chronic diseases such as a cardiovascular, type 2 diabetes and obesity. With a big gratitude none of this in my case but results were not so good. I think you first need to be clear to yourself about exactly why these results “are not good”. It’s only once you understand that can you begin working out how to improve them.  Luckily with the help of simple- managed device which EQ offers, you get answers to your Omega6 and Omega3 ratio and Omega 3 index (secure access to your results at omegaratiotest.com) within 15-20 working days. Major problem nowadays is that we can find a significant amount of omega-6 in the feed for the animals and animal products that we eat. Today we consume a large amount of processed food and vegetable oils from, for example, soy, sunflower and corn, which contain up to 80% omega-6 and little or no omega-3.

After 6 months using EQ Omega3 fish oil and K2D3 vitamins, I lost 5 kg without changing my diet, it has vividly improved my skin, my neck pain is completely gone, no need for acupuncture or massage therapist and I’m highly boost with energy, no sign of tiredness anymore.

Who is standing behind it and what makes this company so unique and Nb1 in his category?

Eqology are passionate about nature and this is reflected in their products made from natural, high-efficiency ingredients. All of their products have been developed in collaboration with leading pharmaceutical herbalists (natural medicine), homeopaths and biochemists who thoroughly research ingredients to give the best products. Development and manufacturing takes place in Norway and the EU, according to GMP standards.

What I like personally the most is products are not tested on animals and they respect habitat with the ecosystem by minimizing the environmental impact.

For further informations:

Martina Zivalj, e-mail: zivaljmartina@gmail.com

Use this number when you order: 4477875

Eqology Fish Oil was last modified: april 24th, 2020 by Jörn
23. april 2020 4 kommentarer
19 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

EQ K2+D3 Et anti-age vitamin som fremmer knogler og blodkar

EQ K2+D3

I dag er der stigende interesse for forskning og forståelse af den fysiologiske aldringsproces. Samtidig undersøges både kendte og nye ingredienser, og deres potentiale til at påvirke aldring. Med stigende alder får de fleste mennesker stivere årer, enten på grund af tab af elasticitet og / eller forkalkninger i arterievæggen.

Flere internationale undersøgelser viser, at vitamin K2 har en gavnlig effekt på elasticiteten i venerne.

K2-vitamin forsinker også udviklingen af aldringsrelateret osteoporose (osteoporose). Dette er gode nyheder for os, der er bekymrede for helbredet, og som kan bidrage til forebyggende egenpleje – hvilket kan føre til et forlænget liv med forbedret livskvalitet.

K-vitamin – historie

K-vitamin blev opdaget af dansken Henrik C.P. Dam på Biochemistry Institute på Københavns Universitet allerede i 1930’erne. Under eksperimentelle undersøgelser af kyllinger, der fodret med en fedtfattig diæt, fandt han en tidligere ukendt faktor nødvendig for blod at koagulere. Det fedtopløselige vitamin blev navngivet vitamin K efter dets funktion: nødvendigt til koagulering.

Få år senere kunne den amerikanske videnskabsmand Edward A. Doisy bestemme molekylstrukturen i vitamin K1 og syntetisere det på laboratoriet. Senere blev det vist, at flere beslægtede molekylstrukturer kunne have den samme funktion – disse blev også kaldet K-vitaminer (K1, K2). I 1943 delte Dam og Doisy Nobelprisen i medicin for deres opdagelser. K-vitamin er en almindelig betegnelse for en gruppe vitaminer med mere eller mindre almindelig molekylstruktur.

Hvem har virkelig brug for vitamin k2?

Forskningsresultaterne, der er offentliggjort i løbet af de sidste ti år, har dokumenteret, at K2-vitamin er en vigtig bidragyder til opbygningen af knoglemarv i voksen alder, bidrager til vores stærke knogler gennem det normale liv og reducerer risikoen for knogleskørhed i knogler. Derudover er der dokumenteret regelmæssigt indtag af vitamin K2 for at hjælpe med at holde vores blodkar fleksible – hvilket igen reducerer risikoen for at udvikle højt blodtryk og få hjerte-kar-sygdomme.

Konklusionen skal være enkel: alle mennesker – fra barndom til livets udgang – vil have en bedre livskvalitet og reducere risikoen for at få knoglesprængninger og hjerte-kar-sygdomme – med et daglig, forebyggende indtag af vitamin K2.

For further informations:

Martina Zivalj, e-mail: zivaljmartina@gmail.com

Use this number when you order: 4477875

Source:

Eqology AS
Postboks 514
1327 Lysaker
Norge

EQ K2+D3 Et anti-age vitamin som fremmer knogler og blodkar was last modified: april 24th, 2020 by Jörn
22. april 2020 0 kommentarer
2 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNatureStories

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi.

Her er de nyeste tal om corona (30. marts 2020):

Coronavirus i Danmark: (hop ned til grafer)

  • Smittede: Mindst 2.555 er eller har været smittet i alt (derudover 168 på Færøerne og 10 i Grønland).
  • Indlagte: 499 er indlagt på hospitalet. 131 af dem på intensiv afdeling – heraf 113 i respirator.
  • Døde: 72 er døde efter at have fået påvist smitte. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.
  • Der er endnu ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Globalt: (hop ned til grafer)

Du kan se de globale tal i dette live-opdaterede kort fra Microsoft Bing. Zoom ind på kortet eller klik på feltet ‘Global status’ for at se tallene fra et specifikt land.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle smittede, der opsøger lægehjælp eller bliver testet, så de reelle smittetal kan være langt højere end de registrerede tal.

Bemærk desuden, at Danmarks tal i kortet også dækker over Færøerne og Grønland. Tallene bygger på data fra CDC, WHO, ECDC og Wikipedia.

Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Klik og få overblik

I artiklen her får du overblik over, hvad vi ved.

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad sker der i sagen?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Den nye coronavirus forårsager en luftvejsinfektion kaldet COVID-19. Langt de fleste får kun milde symptomer, men særligt ældre og svækkede personer risikerer at få en livstruende lungebetændelse.

Da virussen spreder sig hurtigt mellem mennesker, og da deres immunsystem ikke kender den, kan corona gøre mange alvorligt syge på samme tid, hvilket kan sætte sundhedsvæsenet under voldsomt pres.

27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

Danmark har siden 11. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke spredningen.

Regeringens tiltag er løbende blevet ændret – senest 23. marts. Lige nu gælder følgende:

  • Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har været lukket siden fredag 13. marts og vil være det frem til 13. april.
  • Alle offentligt ansatte er sendt hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi og dem, der arbejder med socialt udsatte.
  • Private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
  • Man må ikke være mere end 10 samlede – hverken udenfor eller indenfor.
  • Restauranter, caféer, shoppingcentre og butikker skal lukke frem til 13. april – det gælder ikke dagligvarerbutikker.
  • De danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«, og vil være det til og med 13. april.
  • Alle danskere, der er på ferie, skal vende hjem med det samme.
  • Al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås.

… Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.
 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Fra det første tilfælde af corona i Danmark 27. februar steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

Siden 12. marts har Sundhedsstyrelsen ændret strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen.

Folk med milde symptomer anbefales at blive hjemme, så der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte danskere, der ikke registreres og dermed ikke tæller med i statistikken fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste 23. marts, at det danske sundhedsvæsen råder over 1.060 respiratorer, der kan frigøres til at håndtere coronavirus, og at staten er i færd med at købe flere.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts peger på, at epidemien topper i Danmark midt i april.

Baseret på italienske erfaringer vil der ifølge instituttet blive brug for 1.034 sengepladser på intensivafdelinger og 827 respiratorer i spidsbelastningsperioden på danske hospitaler.

En anden og lidt mindre sandsynlig model baseret på kinesisk data peger på behov for 1.239 intensiv-sengepladser og 1.034 respiratorer, lyder det fra Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Statens Serum Institut skriver i en rapport 25. marts om de indlagte, at:

  • Over halvdelen af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år, og der er ganske få børn iblandt.
  • 57 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
  • 61 procent af de indlagte er mænd.

Det fremgår af samme rapport angående dødsfald blandt corona-smittede:

  • Alle dødsfald frem til 25. marts har ramt personer mellem 50 og 94 år. Medianalderen var 79 år.
  • Mænd udgjorde 71 procent af de døde.

Flourish logoA Flourish chart

 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter er faldet drastisk, har virussen fundet et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts.

Særligt Italien er hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

Flourish logoA Flourish chart

 

I dette animerede kort, som blandt andre Oxford University og Harvard Medical School står bag, er det illustreret, hvordan virussen sprang fra Kina til resten af verden.

Kortet er lavet af en række amerikanske forskningsinstitutioner og bygger på rapporter fra regeringer og nyhedsdækningen. (Video: Healthmap / redigeret af Kristian Højgaard Nielsen)

Flere grafer for alle lande

Vil du dykke endnu mere ned i pandemiens udvikling, kan vi anbefale disse grafer, der indeholder data for ethvert land:

  • Dødsfald:
    • Nye dødsfald per dag
    • Samlet antal døde
    • Sammenligning mellem udviklingen i dødsfald siden landenes 5. dødsfald (logaritmisk skala)
    • Dødsfald per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige dødsfald)
  • Smittede:
    • Nye smittetilfælde per dag
    • Samlet antal smittede
    • Sammenligning mellem udviklingen i smittetilfælde siden landenes 100. smittetilfælde (logaritmisk skala)
    • Smittede per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige smittetilfælde)
  • Dødelighed:
    • Antal dødsfald set i forhold til antal bekræftede smittetilfælde
    • Udviklingen i dødeligheden blandt bekræftede smittetilfælde

Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.

undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Vi ved ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer, men et studie har antydet, at det kan ske. Studiet har dog endnu ikke været igennem den videnskabelige kvalitetskontrol – såkaldt peer review.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvem bliver især smittet med coronavirus?

Det hidtil største studie om coronavirussen blev udgivet 17. februar af Kinas Centers for Disease Control and Prevention (CCDC).

I studiet har forskerne set nærmere på 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, som coronavirussen udsprang fra. Her viser det sig, at størstedelen af de smittede fandtes blandt folk på mellem 30 og 70 år.

AlderAntal smittedeSmittede i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)4165493,6197,6008,57110,0088,5833,9181,4080-9 år10-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år+ 80 år01k2k3k4k5k6k7k8k9k10k

Kilde: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020

(CCDC, 17. februar)

 

Tidligere studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også i den kinesiske opgørelse, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

I Danmark minder aldersfordelingen af smittede om Kina. Her findes majoriteten også blandt de 40 til 60-årige, ligesom ganske få på under 20 år er blevet registreret med smitte, viser en overvågningsrapporter fra Statens Serum Institut.

Rapporten fra Statens Serum Institut viser også, at mænd i langt højere grad rammes af coronavirus end kvinder. Se bare her:

Grafen er fra Statens Serum Instituts overvågningsrapport fra 17. marts 2020. Grafen skal læses med forbehold, da langt fra alle smittede er blevet testet i Danmark.

Det vides ikke helt, hvorfor flest mænd bliver smittet, men der er forskellige hypoteser. Én hypotese, der kommer fra Johns Hopkins University, peger på, at hormonerne spiller en rolle.

Tidligere studier har antydet, at østrogen gør kvinder mere modstandsdygtige over for almindelig sæsoninfluenza. Det er dog usikkert, om det også gælder ved coronavirus.

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.

Der er dog forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Det hidtil største statistiske studie om coronavirussen, der har kortlagt 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, underbygger også, at corona – ligesom ‘almindelig’ influenza – er farligst for den ældre del af befolkningen.

AlderAntal dødeDøde i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)01718381303093122080-9 år10-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år+ 80 år0255075100125150175200225250275300325

Kilde: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020

(CCDC, 17. februar)

Denne tendens underbygges også af en opgørelse fra Italien, der er ekstremt hårdt ramt af corona.

Den italienske sundhedsstyrelse har undersøgt 2.003 corona-relaterede dødstilfælde, og det viser sig, at 99 procent af de døde var enten syge ældre mennesker eller mennesker med andre sygdomme.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal. De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO vurderer, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Det er værd at notere sig, at der vil være smittede, der har så milde symptomer, at de ikke opsøger sundhedsvæsenet og ikke bliver registreret. Derfor er den registrerede dødelighed baseret på sygdomsforløb, der formentlig er hårdere end gennemsnittet.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at dødeligheden vil være lavere i Danmark end ovenstående tal.

Dødeligheden ved coronavirus i Danmark forventes at være mellem 0,3 til 1 procent ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering. Læs mere i afsnittet om virussens udvikling i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Hvor dødelig er coronavirus?

Se 5 grunde til, at coronavirus skal tages langt mere alvorligt end almindelig sæsoninfluenza. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Tre smittebølger

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge, som Sundhedsstyrelsen har lavet prognoser for.

Det forventes også, at der kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen lagde en risikovurdering og strategiplan offentligt frem 10. marts.

23. marts lagde Sundhedsstyrelsen en ny og opdateret rapport frem. I den skriver de blandt andet, at de forventer, at:

  • Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 580.000 smittede.
  • Man regner med, at cirka 10 procent af de 580.000 smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til omkring 58.000 danskere.
  • Ud af de 58.000 danskere vil 80 procent være mildt til moderat syge og være i kontakt med sundhedsvæsnet uden dog at have behov for behandling.
  • 15 procent af de 58.000 (cirka 8.700 danskere) vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
  • 5 procent af de 58.000 (cirka 2.900 danskere) vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
  • Epidemien vil vare 13 uger i alt.
  • Uge 6 i epidemien (13. til 19. april) vil være den uge, hvor belastningen på sundhedsvæsnet bliver størst.
  • Man vil ifølge to forskellige prognoser baseret på henholdsvis italienske og kinesiske data få brug for 1.034 eller 1.239 intensiv-sengepladser, når epidemien topper.
  • 80 til 90 procent af de indlagte patienter på intensiv vil få brug for respiratorer. Det betyder ifølge de to prognoser et behov for 827 eller 991 respiratorer i spidsbelastningsperioden.

I rapporten skriver styrelsen også, at prognoserne vil udvikle sig løbende, når der kommer ny og bedre data fra pandemien. Det tilføjes endvidere, at prognoserne er »behæftet med usikkerhed«.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse den nye coronavirus, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?

Hvordan behandles coronavirussen?

Der er endnu ingen medicin eller vaccine, der kan behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator, men der er endnu ikke evidens for, at de kan helbredes med lægemidler.

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

13. marts fortalte medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun til Videnskab.dk, at han regner med, at de første lovende studier om menneskeforsøg med lægemidler kommer indenfor en måned.

»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikke-godkendte lægemidler, vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter indenfor 24 timer,« sagde han.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er ifølge Nikolai Brun:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir.
  • Oseltamivir, der oprindeligt er et influenzamiddel.
  • En kombination af HIV-midlerne lopinavir og ritonavir.

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage.

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kan have udviklet en vaccine i løbet af foråret 2020.

Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut, i artiklen ‘Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid’.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Læs Videnskab.dk’s reportage fra det mennesketomme Mærsk Tårnet i København, hvor de danske vaccineforskere knokler i laboratoriet fra klokken seks om morgenen.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

I Mærks Tårnet i København har en gruppe vaccineforskere fået dispensation til at arbejde. (Video: Kristian Højgaard Nielsen og Anne Ringgaard)

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Du kan se, hvordan den nye coronavirus har udviklet og spredt sig, ved at klikke rundt i tidslinjen her:

Se Videnskab.dk’s seneste nyheder om COVID-19 her.

Nyheder udsendes også via vores nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Artiklen blev første gang publiceret 21. januar, men bliver opdateret løbende.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling was last modified: april 3rd, 2020 by Jörn
3. april 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleMomentsNaturetanker

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst. I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse. Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen. Og meget læring at hente til fremtiden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19’s mutationsrate ikke særlig høj.

LÆS OGSÅ: Medier misforstår: Nej, studie viser ikke, at coronavirus er blevet farligere

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde.

Derudover lider de resterende 14 procent, der rammes af virussen, af alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene udvikler sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

 

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller sodium hypoclorid (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

LÆS OGSÅ: Så nemt laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMedomhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er chloroquine, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at chloroquine blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kilder

  • Ignacio López-Goñis’ profil (Universidad de Navarra)
Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme was last modified: marts 10th, 2020 by Jörn
10. marts 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Insekter verden over er pressede, fordi mennesket insisterer på at dyrke jord og skov eller lægge asfalt. Spørgsmålet er, hvad udviklingen kommer til at betyde.

Op mod 40 procent af Jordens insektarter er truet af udryddelse.

På fire årtier er antallet af insekter i regnskoven styrtdykket. I 1970’erne var tallet 10-60 gange højere end i dag. Firben, frøer og fugle – som spiser insekter – er gået tilsvarende tilbage i samme periode.

Flere studier og en grundig rapport fra en forskergruppe under FN har de seneste måneder skabt fokus på, at verdens insekter lider.

»Det er både arter og antallet af de enkelte populationer, som er i tilbagegang. Det er bekymrende,« mener Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Bier, sommerfugle og biller lider

Ifølge studierne er det især arter af sommerfugle, møl, bier, hvepse, myrer og biller, som er hårdt ramt. En tommelfingerregel er, at jo mere afhængig et insekt er af en enkelt plante, des hårdere ramt er det.

En udbredt bekymring er, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter.

Frygten er, at det i værste fald kan gøre det svært for mennesker at skaffe føde fra frugter, bær og måske også visse dyr, som vi ellers er vant til at spise.

Langt fra alle forskere deler den frygt. Det vender vi tilbage til.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vi vil død og pine bestemme alt

Forskerne er til gengæld helt enige om, at den vigtigste årsag til insekternes tilbagegang er, at vi mennesker fjerner deres levesteder.

Vi fælder træer, dræner vandløb og sløjfer grønne områder for at dyrke landbrug eller bygge byer.

De færreste insekter trives med store vidder af korn, træer eller asfalt, hvor der kun er ganske få oaser med læhegn eller krat, hvor de kan samle kræfter og næring.

»Vi vil guddødeme bestemme, hvad der skal foregå på hele landterritoriet. Det helt store problem er, at vi ikke er villige til at give kvadratmeter fra os, men at vi i stedet insisterer på at lave aktiviteter som skovbrug, landbrug og fiskeri, selv i fredede områder,« konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi vil hjælpe insekterne, handler det mest om, hvor og hvor meget vi vælger at LADE VÆRE MED at dyrke de aktiviteter. Det er kernen og essensen,« mener Rasmus Ejrnæs.

I en senere artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvordan du kan være med til at sikre insekterne flere og bedre levesteder.

Allerede nu kan du melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Her bliver delt og debatteret gode råd til at gøre verden til et bedre sted.

Derfor er insekter truede

De største og grundigste studier lægger sig helt i samme spor som de danske forskere.

De vigtigste årsager til pres på insekterne er ifølge en stor gennemgang fra april 2019 i prioriteret rækkefølge:

  1. Mangel på levesteder
  2. Forurening, især fra gødning og sprøjtemidler
  3. Biologiske faktorer som giftige bakterier, vira og mikroorganismer og invasive arter
  4. Klimaforandringer (i troperne, ikke i egne som Danmark med mildere klima)

Mens de to danske forskere er grundlæggende enige i de tre første punkter, tvivler Rasmus Ejrnæs på, at klimaforandringer virkelig får insekter til at gå tilbage.

»Der er enormt meget redundans i naturen. Forsvinder én art, vil andre udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Hvis regnskoven bliver varmere eller koldere, vil visse insekter flytte eller dø, men andre vil rykke ind,« siger Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie chokerer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Insektstudier har store mangler

I det hele taget understreger Rasmus Ejrnæs, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange studier af insekter har store mangler.

Enten har man ingen historiske data at sammenligne med, eller også indsamler man så at sige insekter i bunker.

Forskerne kalder det biomasse; et udtryk for den samlede vægt eller det samlede omfang af insekter. Det giver et groft og usikkert billede af, hvordan verdens insekter har det.

Red Verden, Facebook, Videnskab.dk

Medlemmer af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden giver deres bud på, hvad vi bør fokusere på for at redde verden. Du er selv meget velkommen til at melde dig ind.

I Danmark er vi enormt gode til at indsamle data om mennesker, vores sygdomme og hvad vi kommer ud for i vores liv. Men vi har slet ikke samme overblik over insekterne.

Man har kun i enkeltstående tilfælde overblik over udviklingen inden for en enkelt art. Det skyldes blandt andet, at det er besværligt og dyrt at kategorisere hvert enkelt insekt, der bliver indfanget i et projekt.

Insekt-fald vil næppe påvirke mennesker

Kun i enkelte lande som Holland, England og Tyskland har man i årevis samlet ordentlige data.

Her er der tradition for, at private gør en stor indsats for at hjælpe forskerne med at registrere insekter – kaldet citizen science eller borgervidenskab.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

I de tre lande er det tydeligt, at visse arter af bier og andre store insekter går tilbage; en tendens, man også har observeret i andre lande. Men hvor meget det kan bredes ud til andre insekter, og om det samme gælder i Danmark, kan vi ikke vide med sikkerhed.

Bedre insekt-analyser

To metoder kan gøre det lettere at få styr på verdens insekter:

  1. DNA fra insektprøver
  2. Billedgenkendelse

Begge metoder sammenligner nye data med gamle. De har ifølge Rasmus Ejrnæs vist lovende tegn. Problemet lige nu er, at der ikke er så mange data at holde nyt materiale op mod. Men det kan komme, i takt med at metoderne bliver mere udbredt.

Hvis du selv vil lege med at identificere insekter, andre dyr eller planter, kan du prøve appen »iNaturalist«. Den bruger netop billedgenkendelse.

Derfor er der ifølge Rasmus Ejrnæs heller ingen grund til at frygte, at vi pludselig hverken kan få frugter eller bær, eller at planter og dyr vil dø eller kollapse på stribe og efterlade jorden udpint som et område i havet med iltsvind.

»Jeg går meget ind for, at man skal være en lille smule skeptisk. Vi mennesker er utroligt gode til at finde mønstre. Hvis vi frygter, at økosystemer bryder sammen, så ser vi efter det og får det bekræftet.«

»Men der skal rigtigt meget til, før et økosystem bryder sammen, så man skal være skeptisk. Jeg tænker, at vi har brug for flere og bedre undersøgelser, før vi kan sige noget om konsekvenserne for natur og mennesker,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren henviser som eksempel til et studie, som konkluderer, at de mest truede bier sjældent er blevet set bestøve afgrøder, som mennesker er afhængige af.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Vi har oplevet værre end insekters forsvinden

Rasmus Ejrnæs bemærker, at der tidligere er sket langt større omvæltninger i naturen, end at insektarter er blevet udryddet.

Vigtigst af alt har vi for tusinder af år siden fjernet store planteædere fra naturen – om vi så taler urokser, elefanter eller vilde heste – så vi i stedet kunne dyrke jorden.

»Det er en meget større ændring, som har betydet meget mere for økosystemerne end insekter. Efter vi har udryddet de store dyr, spiser ingen planterne længere. Det har formentlig betydet, at vi har mange flere snegle, bænkebidere og andre dyr, som spiser visne planter,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Det har jo ikke betydet, at økosystemerne ikke fungerer. Kig ud. Der vokser planter, der er dyr, der er frigørelse af næringsstoffer, mulighed for liv. Men det ser helt anderledes ud, end det ville gøre, hvis mennesket ikke havde blandet sig.«

»Det er det samme, der vil ske, hvis insekter forsvinder. Intet vil bryde sammen, men vi får en fattigere natur. På den måde er det vores uvilje mod at give naturen fri, der begrænser den. Det er sgu ikke, at vi mangler flyvende insekter,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Kan naturen følge med i rette tempo?

Annette Bruun Jensen er principielt enig med Rasmus Ejrnæs i, at verden nok skal klare sig uden visse insektarter. Men en vigtig faktor lige nu er, at det lader til, at insekter forsvinder i meget høj hast.

»Kigger man på den måde, vi dyrker landbrug på i dag, har vi ikke så meget biodiversitet. Vi har én mark, én afgrøde, og så kommer der insekter ind, som hurtigt kan opblomstre enormt. Det kan være bladlus, som suger plantesaft, og planterne producerer så ikke længere det, de skal.«

»Måske kommer andre insekter til og er med til at regulere det, så naturen bliver ved at arbejde. Men jeg vil være nervøs for, om den i dette tilfælde kan arbejde hurtigt nok. Det er spørgsmålet, hvor hurtigt de tilpasninger kan ske i forhold til konsekvenser for os eller biodiversiteten,« lyder det fra Annette Bruun Jensen.

Blomster, bier, bestøvning, byer, anbefaling, forskning, videnskab, klima, biodiversitet, insekter, levesteder

Hvis vi vil have både byer og bier, skal vi give mere plads til blomster i kolonihaver, villahaver, vejsider og parker, konkluderer et forskerhold, som har simuleret, hvordan bestøvere som bier og svirrefluer ville reagere på ændringer i store byer. Læs mere om mulige løsninger på insekternes problemer i en anden artikel på Videnskab. (Foto: Shutterstock)

Sæt pris på livet for livets skyld

De to forskere er enige om, at den grundlæggende debat om insekterne bør handle om værdien af at have en mangfoldighed af planter og dyr – høj biodiversitet.

Om det er rigtigt, at mennesket kommer til at lide, hvis visse arter af bier forsvinder, er mindre vigtigt. (Et synspunkt, der gennem årene er bakket op af blandt andet en leder i tidsskriftet Conservation Biology.)

Høj biodiversitet giver generelt god balance i naturen, påpeger Annette Bruun Jensen. Hvis en art går lidt tilbage, kan en anden art overtage opgaverne.

Rasmus Ejrnæs kommer med en filosofisk tilføjelse: Vi bør også have en grundlæggende respekt for liv.

»Tror man, at man kan begrunde livet med, at det skal være nyttigt, har man jo ikke fattet en disse af det mirakel, det er, at der er liv på Jorden som det eneste kendte sted i universet. Verden bliver et fattigere sted, hvis vi begrænser den livsudfoldelse ved at kræve, at alt skal være nyttigt og planlagt.«

»Det er naturligt, at vi dyrker landbrug og andet som mennesker, for vi har skullet overleve. Men skal man mere end det og også leve et rigt liv, så hører den der biologiske mangfoldighed og skabelsesproces med til et rigt liv,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Samme synspunkt har en forsker i biologisk mangfoldighed luftet for nylig i en artikel på Videnskab.dk om en stor rapport om verdens biodiversitet.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, i artiklen.

Du kan få gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe bedre forhold for insekterne i en senere artikel på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Kilder

  • Annette Bruun Jensens profil (KU)
  • Rasmus Ejrnæs’ profil (AU)
  • Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation (2019). https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
  • Climate-driven declines in arthropod abundance restructure a rainforest food web. PNAS (2018). https://doi.org/10.1073/pnas.1722477115
  • Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)
  • Delivery of crop pollination services is an insufficient argument for wild pollinator conservation. Nature Communications (2015). doi: 10.1038/ncomms8414
  • Payment for Ecosystem Services and the Challenge of Saving Nature . Conservation Biology (2009). https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2009.01271.x
  • Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology & Evolution (2010). https://doi.org/10.1016/j.tree.2010.01.007
  • Gratis e-bog om Danmarks insekter (SNM)

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder? was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
30. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 8
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest
  • 10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (79)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (168)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top