cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. nov 2020
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

kirke

kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

De fleste er vist enige om, at det er enormt hyggeligt med en hvid jul, når sneen stille og roligt daler ned fra himlen og dækker det ganske land.

Men hvor stammer den præference fra?

Som vores inkvisitoriske læser Niklas har bidt mærke i, er det ikke umiddelbart til at se, hvor sammenhængen er mellem hvid jul og fejringen af Jesus’ fødsel:

»Hvorfor vil vi så gerne have, at der skal ligge sne udenfor i julen? Det sker kun ganske sjældent, og det bliver jo altid jul alligevel. Jesus blev jo født i Bethlehem, hvor man under normale forhold må kigge langt efter sne.«

Niklas har en god pointe, så for at komme nærmere svaret har Spørg Videnskaben talt med historiker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek og miljøarkæolog Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Ældre end kristendommen

Forbindelsen findes, fordi julen har rod i et oldnordisk fænomen, som ikke har noget at gøre med de kristne traditioner.

»Julen er meget ældre end kristendommen. Tidligere har man holdt en midvinter-fejring, en fest, der i folketroen markerede en form for nytår, og at efterårsslagtningen nu var overstået. Det fejrede man ved at holde forskellige typer gilder og festmåltider,« forklarer Caroline Nyvang.

Det forklarer dog i sig selv ikke, hvorfor vi er så glade for sne i juledagene.

Caroline Nyvang fortæller, at der ikke er udført decideret forskning om lige netop det spørgsmål, men at der findes to forklaringsmodeller for, hvor idéen om hvid jul stammer fra, og hvorfor vi holder fast i den.

LÆS OGSÅ: Julequiz: Test din viden om julen

Sansedyrkelse

Den ene forklaringsmodel har at gøre med, hvordan vi dyrker sanserne omkring juletid og lader nostalgi samt forventningens glæde tage over.

»Vi bruger bevidst og ubevidst vores sanser til at forøge værdien af en oplevelse. I julen er det eksempelvis vigtigt, at der skal være nogle bestemte dufte til stede,« siger Caroline Nyvang og påpeger, at sneen aktivt påvirker både det visuelle og det lydmæssige.

»En oplevelse bliver særligt sublim, hvis der er en række faktorer, som går i opfyldelse.«

Sneen er her en slags prik over i’et for de sanseindtryk, man forbinder med julen.

Særligt film- og reklamebranchen er gode til at udnytte disse associationer, fortæller Caroline Nyvang, og det er med til at fastholde forestillingen om den hvide jul, selvom den i Danmark er relativt sjælden.

Landlig idyl

Den anden forklaringsmodel er den historiske.

Vores nutidige forestilling om den hvide jul har sit ophav tidligt i det 19. århundrede, hvor juletraditionerne begyndte at ligne dem, vi har i dag.

»Da vi i Danmark i 1800-tallet begyndte at fejre jul, som vi kender det i dag, var det efter tysk forbillede. Vi tog træet ind i stuen og begyndte at idyllisere en særlig form for jul med landlig idyl,« fortæller Caroline Nyvang.

»På de julekort, man begyndte at sende hinanden i perioden, kan man se heste på vej til julegudstjenesten gennem et landligt, snedækket landskab. At sneen får lov at blive liggende, symboliserer forskel mellem land og by i denne periode.«

Men hvis den hvide jul var lige så sjælden dengang, som den er i Danmark i dag, hvor den indfinder sig i gennemsnit hvert 12. år, undres man måske over, hvorfor koblingen fortsat findes.

Oftere hvid jul før i tiden

post isbådstransport storebælt is frost

En oversigt over hvor ofte og hvor længe isbådstransporten var i brug år for år. Inden for en hundredårig periode var der fire eller fem tilfælde, hvor Storebælt var dækket af is flere end 100 dage i træk. (Billede: Morten Fischer Mortensen/Post & Tele Museum)

At der opstod stærke associationer mellem sne og juletid, som vi ser fra det 19. århundrede, findes der en god forklaring på ifølge Morten Fischer Mortensen.

Den lille istid var en kuldeperiode, altså ikke en rigtig istid, hvis årsag man stadig ikke er sikker på, som gjorde, at der i perioden fra senmiddelalderen frem til midten af 1800-tallet i gennemsnit var noget koldere i Europa end sidenhen.

»Et af de steder, vi har en kilde til, at det var frost meget oftere, er den isbådstransport, som man havde hen over Storebælt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Ved lov skulle man sikre transporten af post mellem landsdelene, og derfor blev der ført nøje regnskab, når isen var for tyk til datidens sejlskibe.

Det var den cirka hvert andet år, hvor man i stedet brugte isbådstransporterne: Joller, man kunne slæbe over isen.

»Det er markant tydeligt, at vintrene var koldere i den lille istid, og derfor må vi gå ud fra, at hvid jul var forholdsvis almindeligt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Fremtiden er grå og mild

Der er altså godt belæg for, at den hvide jul har sit ophav i historien og ikke bare er et opdigtet ideal.

Den bekymrede jule-entusiast spørger måske, om klimaændringerne vil betyde, at julen i fremtiden bliver uden sne.

Ifølge klimatolog John Cappelen fra DMI har dette indtil videre ikke været til at registrere, siden man begyndte på det i år 1900.

»Det er ret tilfældigt, om atmosfæren har indrettet sig, så det bliver hvid jul, og der lader ikke til at være et klimaaftryk,« fortæller John Cappelen.

»Selvom man overordnet set forventer færre dage med sne i fremtiden, påvirker det ikke chancerne for hvid jul synderligt.«

Så kan man jo ønske sig en lille istid til jul.

Tak til Niklas for spørgsmålet. Prognoserne viser, at der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej i hans nærmeste fremtid.

Og tak til Caroline Nyvang, Morten Fischer Mortensen og John Cappelen for at stille deres viden til rådighed.

Sidder andre læsere med gode spørgsmål til videnskaben, så send dem til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi kaster os over at finde svar.

Kilder
  • Caroline Nyvangs profil (Det Kongelige Bibliotek)
  • Morten Fischer Mortensens profil (Nationalmuseet)
  • John Cappelens profil (DMI)
Hvorfor skal julen helst skal være hvid? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Culturekirkekristendom

Kristi himmelfart

Kristi himmelfart har været fejret siden kristendommens tidligste historie til minde om, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse tog sine disciple med ud af Jerusalem og tog afsked med dem, før han ifølge Bibelen forsvandt i skyerne.

Derfor ligger Kristi himmelfart altid på torsdagen 40 dage efter påskedag. I vor tid er Kristi himmelfart en af årets store dage for konfirmationer.

På Kristi himmelfart begynder arbejdsdelingen mellem Gud og menneske, hvor vi får overdraget ansvaret for at være kirke på jorden efter Jesus

Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd. Vi kender sætningen fra Trosbekendelsens afsnit om Kristi himmelfart. Men den hører ikke til den nemmest forståelige del af kristendommens beretninger.

Sognepræst Morten Skovsted om Kristi himmelfart

Men sognepræst i Hjortshøj-Egå ved Århus Morten Skovsted finder mening i Kristi himmelfartsdag. Han synes, den passer ind i påskens begivenheder og det, vi nu ser frem til i pinsen: Kirkens fødselsdag.

Hvorfor fejrer vi Kristi himmelfartsdag, når den rent faktisk betyder, at Jesus forlader os og jorden?

– Fordi det er afslutningen på Jesu jordiske virke. Han hæver sig op, så han ikke længere kun er i disciplenes midte, men så han kan se os alle. Nu lægger Jesus op til en arbejdsdeling. Han har udfyldt sit virke, nu er det op til os at fortælle evangeliet og give det videre. Nu skal vi se på hinanden og se ned på den vej, vi skal gå, som er forsoningens vej, med den opgave, vi har fået: At give budskabet i Jesu liv videre og give det liv.

Hvordan er erfaringerne med Kristi himmelfartsdag som en kirkegangsdag?

– Kristi himmelfartsdag er sin egen stille helligdag. Den er ikke perifer som en andenhelligdag, der ligger i skyggen af helligdagen, men en festdag, nok mest for de kirkevante. Det er en fin dag med fortællingen om Jesu guddommelige natur og vores ansvar på jorden. Dagen er afsættet til pinsen, hvor mismodet, som indfinder sig hos disciplene over, at Jesus har forladt dem, forsvinder.

Er der tale om en fortælling i billeder eller er det noget, vi som danske lutheranere kan tro på?

– Det er en fantastisk fortælling for mig. Og når jeg læser den eller hører den, er det en konkret virkelighed, som taler ind i min virkelig. Der er virkelig noget på færde, og så er jeg ikke så voldsomt optaget af, hvordan det er foregået, eller om der er tale om en metafor. Når jeg hører beretningen, er der tale om en sanselig virkelighed, hvor Jesus farer til himmels.

Hvordan griber sognepræsterne forkyndelsen an?

– Det er en vigtig dag, som taler ind i trosbekendelsen. Derfor er der rum til kerneforkyndelse om Jesu guddommelige natur, at han var her på jorden som et menneske, men nu er han her ikke længere, for han har givet os en del af ansvaret. Jeg tror, at det for de fleste præster er en dag, hvor man kan samle forkyndelsen i nogle kerneelementer, frem for at man spreder dem.

I Danmark er der hvert tredje år fælleskirkelig gudstjeneste på denne dag i forbindelse med Danske Kirkedage. Er der et særligt mellemkirkeligt aspekt i denne dag, som kirkesamfundene kan mødes på?

– Enhver kirkelig begivenhed har et mellemkirkeligt aspekt, og hver højtid eller søndag er en del af et stort, kristent fællesskab. Det perspektiv skal vi bruge til at hæve os op og se på hinanden.

Læs også

Få styr på påske, Kristi himmelfart og pinse

Kristi Himmelfart historisk set: Det nye Testamente

Kristi himmelfartsdag fejres 40 dage efter påske og 10 dage før pinse. Den falder altså altid på en torsdag, tidligst den 30. april og senest den 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi Himmelfart, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse for til himmels. Men hvad så? Hvad ved vi mere? Lad os begynde med at se på hvad kilderne til himmelfarten beretter.

Hovedkilderne til Jesu himmelfart findes i Lukas-evangeliet kap. 24, 50-51 og Apostlenes Gerninger kap. 1, 6-12. Begge kilder beretter meget kortfattet om begivenheden. Inden selve himmelfarten taler Jesus med sine disciple. Han forklarer dem, at Helligånden på et senere tidspunkt vil komme over dem og give dem kraft. Disciplene skal så være Jesu vidner, dvs. de skal missionere, i hele verden (Luk 24, 47-49 og ApG 1, 8). Mens disciplene ser på, løftes Jesus efter denne samtale op i himlen og farer bort. Disciplene kan følge Jesus med øjnene, indtil en sky kommer i vejen for synet (Luk 24, 51 og ApG 1, 9-10).

Udover disse kilder omtales Kristi himmelfart yderligere to steder i evangelierne. Det ene sted er i Markus-evangeliet kap. 16, 19. Her går en missionsbefaling også forud for himmelfarten (Mark 16, 15). Efter at Jesus har talt med disciplene optages han i himlen og sætter sig ved Guds højre hånd (Mark 16, 19).

Det andet sted er i Johannes-evangeliet kap. 20, 17. Her taler Jesus med Maria Magdalene om himmelfarten. Jesus siger, at han vil fare op til sin far og Gud, som også er disciplenes far og Gud.

Kilderne er altså temmelige vage, når det handler om, hvordan himmelfarten fandt sted. Centralt står dog, at Jesus efter himmelfarten ikke længere er på jorden, men i stedet er i den guddommelige sfære, i himlen, hos Gud. Mens disciplene indtil himmelfarten har haft det guddommelige hos sig i form af Jesus, loves de ved himmelfarten, at de herefter vil have det guddommelige hos sig i form af Helligånden. Den får de pinsedag, hvor Helligånden netop kommer ned til disciplene. På denne måde er det for den kristne selvforståelse et meget vigtigt skift, som sker med Jesu himmelfart.

At Jesu himmelfart forårsager et vigtigt skift kommer også til udtryk gennem den placering, som beretningerne om himmelfarten har i Lukas-evangeliet og Apostlenes Gerninger. Ifølge den kirkelige overlevering er begge disse skrifter skrevet af Lukas. Første del af hans værk, Lukas-evangeliet, slutter med beskrivelsen af himmelfarten, mens anden del af hans værk, Apostlenes Gerninger, starter med beskrivelsen af himmelfarten.

Himmelfarten er altså den begivenhed, som deler Lukas’ værk op i to. Mens første del af værket skildrer Jesu liv og død, beretter anden del om kristendommens tilblivelses- og udbredelseshistorie. Idet Jesu tilværelse på jorden netop slutter med himmelfarten må denne udgøre slutningen på første del af Lukas’ værk. Da disciplene i beretningen om himmelfarten loves Helligånden, er den desuden det naturlige udgangspunkt for anden del af Lukas’ værk. Kristne mener nemlig, at uden Helligåndens kraft ville kristendommen ikke være blevet til noget.

Forlæg for Jesu himmelfart

Beskrivelsen af Jesu Himmelfart minder om en beretning fra Det gamle Testamente, som Lukas ganske givet har kendt. Beretningen findes i Anden Kongebog kap. 2, 1-18. Her er det profeten Elias, som stiger op til himlen i en ildvogn med ildheste. Hans discipel Elisa ser ham stige op, og Elisa får derfor efterfølgende del i Elias’ åndskraft. Dette er altså helt parallelt til, hvordan Jesu disciple efter at have overværet Jesu himmelfart får del i Jesu kraft, Helligånden.

Udover Elias antydes i Det gamle Testamente også, at Enok kommer i himlen uden først at være død (se evt. 1. Mosebog kap. 5, 24). Denne hentydning bliver i den senere jødiske tradition grundlag for flere tekster, som beskriver Enoks himmelfart og alt, hvad han oplever på sin rejse. Også andre af Det gamle Testamentes store helte, f.eks. Moses, Esajas og Abraham tilskrives himmelrejser i jødiske og kristne tekster. Disse tekster er blevet til i de sidste århundreder før og de første århundreder efter år 0. De er ikke del af den autoriserede jødiske og kristne kanon, men er alligevel blevet overleveret og har været kendt.

Fejringen af Kristi Himmelfartsdag

De tidligste kilder, der omtaler fejring af Kristi Himmelfartsdag, er fra det 4. århundrede. Her beskrives fejringen dog allerede som en etableret kristen festdag. Fejringen af Kristi Himmelfartsdag går altså langt tilbage i tiden. Ligesom idag fejredes Kristi Himmelfartsdag allerede dengang på den 40. dag efter påskedag. Da påskedag ikke er fastsat til en bestemt dato, men istedet falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, er også Kristi Himmelfartsdag en “bevægelig” helligdag. Idet dagen falder 40 dage efter påskedag, er det dog altid sikkert, at den falder på en torsdag.

Kristi Himmelfartsdag falder samtidig 10 dage før pinse. Der går altså 10 dage, fra Jesus lover disciplene Helligånden, til den kommer til dem. Kristi Himmelfartsdag må således ses i snæver sammenhæng med pinsedag. Bl.a. denne lidt underlige mellemposition gør, at Kristi Himmelfartsdag ikke fejres i så høj grad som påske, pinse og jul i kirken. Og netop fordi dagen ligger klemt inde mellem påske og pinse, er der heller ikke nogen stærke folkelige traditioner knyttet til den. Der har ikke været nogen før-kristen fest på denne dag, hvis traditioner fejringen kunne trække på.

Jesu himmelfart fandt ifølge Apostlenes Gerninger kap. 1,12 sted på Oliebjerget ved Jerusalem. Allerede fra det 4. århundrede har der på dette sted været et kapel, Himmelfartskapellet. Her findes en klippesten med en fordybning, der traditionelt betragtes som Jesu fodaftryk sat lige før himmelfarten.

I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag danner Himmelfartskapellet rammen for både katolske og ortodokse kirkesamfunds fejringer af begivenheden. Allerede fra onsdag aften og gennem hele natten til Kristi Himmelfartsdag holdes gudstjenester på stedet. Den lutherske kirke, hvortil den danske Folkekirke hører, holder dog ikke gudstjenester ved Himmelfartskapellet.

I det hele taget fejres Kristi Himmelfartsdag altså ikke i samme grad som kristendommens store højtider. I f.eks. Beograd er dagen dog blevet et symbol på byens egen opstigning fra aske til håb og fejres med bl.a. store processioner gennem byens gader. I den danske Folkekirke bruges Kristi Himmelfartsdag ofte til konfirmation, mens Jesu himmelfart kun fejres i meget begrænset grad. På alle måder står dagen således desværre svagt i danskernes bevidsthed.

Kristi himmelfart was last modified: april 17th, 2018 by Jörn
10. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturekirkekristendomStories

Antropolog fik en spirituel oplevelse, da han forskede i islamisk mysticisme

Efter mange timers meditation med en gruppe sufi-muslimer i Danmark, fik en antropolog måske en smagsprøve på det ‘guddommelige lys’.

I 2012 sad antropologen Mikkel Rytter i et DSB-tog på vej mod Aarhus, da han pludselig kom i tanke om en drøm, han havde haft.

»Jeg var i en moské i Pakistan. Dér mødte jeg en sufi-shaykh med et blidt ansigtsudtryk. Han havde langt hvidt hår og var klædt i hvidt. Lyset strømmede fra ham. Da jeg rørte hans hånd, kom jeg i en trancetilstand, som den, jeg har set andre komme i under de religiøse seancer, jeg har deltaget i,« fortæller Mikkel Rytter, der er lektor på Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet.

»Jeg vågnede med en stor lykkefølelse i kroppen, og da jeg huskede drømmen, mens jeg sad i toget, fik jeg den samme lykkefølelse i maven. Når man arbejder med mystik, sker der noget. Man bliver ligesom suget ind i det,« siger han.

Ritualer giver adgang til ‘guddommeligt lys’

Danske saifier

Tre gange om ugen mødes en gruppe dansk-pakistanske sunni muslimer, der har tilsluttet sig det sufistiske broderskab Naqshbandi Mujadiddi Saifi, for at lovprise Allah.

De fleste danske medlemmer af broderskabet har pakistanske forældre, der immigrerede til Danmark som gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne.

I 2010-2012, hvor Mikkel Rytter lavede feltarbejde, kom op til 50 mænd i Saifi-centret.

Drømmen dukkede op i Mikkel Rytters bevidsthed i en periode, hvor han forsøgte at tage sig sammen til at transskribere interviews, han i forbindelse med sin forskning har lavet med dansk-pakistanske muslimer, der tilhører en særlig sufimuslimsk orden kaldet Naqshbandi Mujadiddi Saifi.

Ordenens brødre kalder sig saifier. De mener, at de gennem særlige ritualer kan få adgang til et ‘guddommeligt lys’ kaldet Nur, som profeten Muhammed ifølge islamisk mystik blev skabt i.

Mens Mikkel Rytter forskede i sufisme, så han Saifi-brødre gå i ekstase, når de »smagte« lyset. Til antropologen beskrev de det som en tilstand af ufattelig lykke eller en ud-af-kroppen-oplevelse.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan også hår, som menes at stamme fra profeten Muhammed, kan bringe saifierne i ekstase.

»De får en slags beruselse ud af det, som de gerne vil opleve igen,« siger Mikkel Rytter.

Antropolog blev saifi for en tid

Lyset Nur bliver åbenbaret for nogle under timelange meditations-seancer kaldet zikr, fortæller antropologen. I en toårig periode mellem 2010 og 2012 deltog han jævnligt i seancerne i et dansk Saifi-center i København.

Saifi-ordenen er grundlagt af shaykh Akhundzada Pir Saif ur Rahman Mubarak, som døde i Lahore, Pakistan i 2010. Ifølge Saifi-pilgrimme er hans grav velsignet. (Foto: Wikipedia)

»Jeg valgte at forske i netop den gruppe sufier, fordi de har meget ekspressive ritualer, hvor de mener, at de opnår kontakt med noget. Centret tiltrak mange unge til zikr hver tirsdag, fredag og lørdag aften,« siger Mikkel Rytter.

»Der var en gruppe, som kom hver eneste gang. De var iklædt turban og hvid klædedragt. Og så var der også altid nye, der dukkede op, fordi de havde hørt om det spændende ritual,« siger han.

Mediterede i timevis

For at forstå Saifi-brødrenes ritualer og spiritualitet brugte Mikkel Rytter en klassisk etnografisk metode, som indebærer, at antropologen ikke bare observerer, men selv deltager og for en periode forsøger at blive en del af det miljø, han forsker i.

Mikkel Rytter tog derfor to gange med danske Saifi-brødre på pilgrimsrejse til Pakistan, han blev inviteret hjem til dem og havde lange samtaler med dem om tro og spiritualitet.

I København mediterede han ofte sammen med dem til zikr.

Ingen af Saifi-brødrene sagde et ord under de to-tre timer lange meditations-seancer, fortæller Mikkel Rytter.

»Det er et tavst ritual. I Saifi-ordenen ihukommer man Gud ved at meditere over hans navn, men man siger det ikke højt. Når Saifi-brødrene mediterer, skal de være stille, men messe ‘Allah, Allah, Allah’ inde i deres hjerter,« siger han.

Saifierne er godt nok helt stille, mens de i hjertet tilbeder Allah. Men under meditation-seancerne brager lovprisninger af profeten Muhammed ud af højtalere.

»Der er et kraftigt lydtæppe, ligesom til en rockkoncert. Man bliver tilskyndet til store oplevelser. Der sker utrolig meget til sådan en seance,« fortæller Mikkel Rytter.

Shaifier gik i trance

Sufisme

Sufisme er en gren af Islam, man ofte forbinder med mystik, det vil sige oplevelser, hvor man kommer i kontakt med noget guddommeligt.

Både sunni- og shia muslimer kan være sufier. Islamisk sufisme er udbredt over hele verden og er inddelt i utallige ordner.

Sufier følger og imiterer deres spirituelle guider, shaykherne, som de mener har forbindelse til profeten Muhammad.

Under meditationen sidder Saifi-eleverne foran deres religiøse vejledere kaldet shaykher. Saifierne mener, at shaykherne er i forbindelse med profeten Muhammed. Hvis eleverne tømmer deres bevidsthed helt for forvirrende tanker, mens de ser på shaykhen med kærlighed, kan han bringe dem i kontakt med det guddommelige lys ‘Nur’.

»Når en shaykh transmitterer Nur til sine elever, får de en oplevelse af, at deres hjerter bliver renset. Det er så overvældende for nogle, at de begynder at ryste, græde, svede, hoppe, skrige, gå i trance eller vælte om på jorden. Den religiøse oplevelse kan blive så stor, at den har en fysisk effekt,« siger Mikkel Rytter.

»Mange af de Saifi-brødre jeg interviewede, talte om en kropslighed – en fysisk kærlighed til profeten – som kommer til udtryk ved de religiøse ritualer,« fortsætter han.

Mikkel Rytter var en velkommen gæst i det københavnske Saifi-miljø. I begyndelsen så saifierne det som en udfordring at give den ikke-muslimske forsker oplevelsen af Nur.

Men »efter et stykke tid blev det accepteret, at det sandsynligvis ikke kom til at ske – i det mindste ikke så længe, jeg ikke omfavnede virkeligheden (den allestedsnærværende Gud) og konverterede til Islam,« skriver Mikkel Rytter i bogen  Affective Methodologies, hvori han reflekterer over sin videnskabelige metode.

LÆS OGSÅ: Jødedom, kristendom og islam udgør én stor fletning

Fik antropologen en mystisk oplevelse?

Mikkel Rytter konverterede ikke, men måske endte han alligevel med at få en smagsprøve på det, saifierne opfatter som et guddommeligt lys. Hør bare her:

Selv tolkede Mikkel Rytter den drøm, der bliver beskrevet i starten af denne artikel, som en almindelig reaktion på de oplevelser han havde haft i løbet af sin forskning. Men da han delte drømmen med en shaykh, han havde mødt i Pakistan, fik han en anden fortolkning.

»Shaykhen mente, at jeg måske havde haft besøg i drømmen, enten af en levende eller en død saifi-shaykh, der ville give mig smagen af Nur,« fortæller Mikkel Rytter.

Mikkel Rytter reflekterer stadig over shaykhens forslag. Han er i tvivl om, hvad det er, han har oplevet. Var drømmen underbevidsthedens reaktion på de mange måneders feltarbejde, eller kan det have været en mystisk oplevelse?

»Helt ærligt, så har jeg ingen idé om, hvorvidt drømmen var en sløret besked fra min underbevidsthed eller om det reelt var et besøg fra et andet sted,« skriver Mikkel Rytter.

»For mig er begge muligheder plausible, men den sidste er mest appellerende, fordi det vil betyde, at mit langvarige feltarbejde og mit forsøg på at forstå Naqshbandiyya tariqa (sufiernes spirituelle praksis) ved selv at deltage, er blevet accepteret. Det vil betyde, at jeg er blevet accepteret som en Saifi-elev,« fortsætter han.

I nogle sufi-traditioner danser tilhængerne sig i ekstase ved at snurre rundt og rundt. Shaifierne danser ikke, de mediterer i stedet. (Foto: Shutterstock)

Alle religioner har mystik

Generelt bliver islamisk sufisme ofte forbundet med mystik, fordi man i mange sufi-ordener stræber efter at få ekstatiske oplevelser af det guddommelige gennem særlige ritualer. Det kan være bønner, dans, rusmidler eller meditation, siger Mikkel Rytter.

Mystiske traditioner er dog ikke forbeholdt sufisme. De findes i alle religioner.

»I Jødedom har man haft mystiske traditioner blandt andet i Kabbalah (en oprindelig jødisk form for mysticisme. I renæssancen blev Kabbalah taget op af kristne og i nyere tid er teorierne blevet brugt i af New Age- og okkulte bevægelser, red.), og i kristendommen har man også haft mysticisme, kaldet den kontemplative tradition,« siger Aksel Haaning, der er lektor på Roskilde Universitets Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Aksel Haaning står bag antologien ‘Mystik – i filosofi, religion og litteratur’ med bidrag fra en række humanistiske forskere, og han har skrevet bogen ‘Den kristne mystik fra middelalderens verden‘.

Historisk har ikke kun religiøse mennesker, men også filosoffer, psykologer, naturvidenskabsmænd og litterater været optaget af mystiske oplevelser, fremgår det af bøgerne.

»Mystiske oplevelser kan være noget, man søger og stræber efter at få, men det kan også være noget, der sker spontant og uden, at man vil det,« siger Aksel Haaning.

Den verdenskendte, danske evolutionsbiolog Eske Willerslev, er en af de naturvidenskabelige forskere, der er optaget af mystik.

Eske Willerslev har oplevet, at videnskab ind imellem har begrænsninger som erfaringsmetode, skriver han i samtalebogen Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab. I bogen taler han med musiker og forfatter Kristian Leth om oplevelser med ånder, myter og magi.

LÆS OGSÅ: Mens Romerriget skrumpede i vest, levede dets viden og kultur videre i islam

Mystikere bliver ofte fordømte

Forskning i sufisme

Mikkel Rytters forskning var en del af et stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet kaldet ‘Sufism and Transnational Spirituality’.

Projektet blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Det blev afsluttet i 2013.

Mystikken fandtes før religioner og går på tværs af religioner, fremgår det i Aksel Haanings bog ‘Den kristne mystik fra middelalderens verden’. I filosofi – også den nyere – er der mindst lige så mange eksempler på mystik som i religion og religiøse traditioner, siger han.

I religion er de mystiske oplevelser ofte blevet mødt med mistro af autoriserede præster, imamer og andre religiøse overhoveder.

»I religion ser vi, at dem, vi kalder mystikere, altid har stået lige på grænsen til at blive fordømte eller forfulgte. Det skyldes, at mystiske oplevelser altid er individuelle og nogle gange afviger fra det billede, der gives i den etablerede religion,« fortæller Aksel Haaning og fortsætter:

»Man har mistænkeliggjort mystikernes oplevelser, for at præsterne, imamerne eller andre religiøse overhoveder kunne bevare autoriteten på det religiøse område. I kristendommen er der for eksempel mystikere, der er blevet beskyldt for at være forført af djævelen.«

LÆS OGSÅ: Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland

Unge var tiltrukket af Saifi-ordenen

I den periode, Mikkel Rytter forskede i sufisme, tilsluttede et stigende antal danske muslimer sig Saifi-ordenen. De fleste var unge mænd, hvis forældre overvejende stammer fra Pakistan.

Ordenen gav de unge et frirum, hvor de kunne udtrykke deres uforbeholdne kærlighed til Allah og profeten Muhammad, få et socialt fællesskab og måske være heldige at få en ekstatisk oplevelse, siger han:

»Saifi-ordenen tilbød noget andet end en etableret moské, hvor folk fra forældregenerationen prædiker om, hvordan de skal gøre tingene. Shaykherne var alle i 30’erne. Det var unge, som talte til andre unge om spiritualitet.«

Kilder

  • Mikkel Rytters profil (AU)
  • Aksel Haanings profil (RUC)
  • ‘The Scent of a Rose: Imitating Imitators as They Learn to Love the Prophet’, Affective Methodologies kap. 7. (2015)
Antropolog fik en spirituel oplevelse, da han forskede i islamisk mysticisme was last modified: marts 11th, 2018 by Jörn
19. marts 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureFoodkirkeNatureTipsTravel

Adventure on Iceland.

Mit aller første besøg går tilbage til 1981, hvor jeg besøgte Island og blev en stor beundre af landet og dens mad. Især lam som jeg smagte for første gang. Naturen var enestående  og meget anderledes end jeg nogensinde har oplevet.  Der er et væld af spændende aktiviteter året rundt, hvortil du kan nyde behagelig afslapning, f.eks. Blue Lagoon som er et must try når man besøger Island.

IcelandAir har ind imellem nogle helt fantastiske tilbud – 998 kr. tur/retur, som ikke kan holde en tilbage for at bruge nogle dage eller en weekend på denne dejlige ø i Nordatlanten.

SPÆNDENDE LOKAL GASTRONOMI

Indenfor de seneste år har Island vist sig som en af Europas mest dynamiske gastronomiske destinationer, fuld af spændende spisesteder. Landet tiltrækker dygtige kokke, som kreativt udvikler moderne, velsmagende retter med traditionelle ingredienser, som vores gæster kan smage.

Filosofien New Nordic spiller en afgørende rolle, hvor friskhed og madlavningen med lokale sæsonbestemte ingredienser prioriteres. Island er velsignet med uendelige ressourcer af frisk vand, ren natur og masser af friske fisk i havet. Dertil gør geotermisk miljøvenlig energi det desuden muligt at levere friske økologiske grøntsager året rundt, dyrket i lokale drivhuse. Dette udgør tilsammen spændende spiseoplevelser i Island, som du ikke må snyde dig selv for.

De islandske kokke har adgang til råvarer af den bedste kvalitet på alle årstider, hvilket ses i den sprudlende udvikling inde for kreativ madlavning på Island. Fantasien har frie tøjler og de lokale råvarerne er i absolut topkvalitet.

En populær ingrediens i det islandske køkken er friskfanget fisk. Ud for Islands kyst, hvor kolde og varme strømme mødes i Nordatlanten, er der ideelle betingelser for at fiskestimer trives, hvilket giver Island omgivelser med rige fiskebestande. I århundreder har fiskeri været en essentiel del af islandsk historie og kultur, både som en essentiel livsåre til føde og som den primære eksportvare. Der er i dag strenge bæredygtige standarder for industriens metoder til fiskeri og efterbehandling af fangsten. Vælg derfor gerne frisk fisk på menukortet, så du kan smage den udsøgte kvalitet.

 

Blue Lagoon.

Som der står i deres brohure er Blue Lagoon’s mission at fremme velvære og energi for livet gennem naturens kræfter. Ved hjælp af videnskab og natur i harmoni udnytter vi de utrolige sundhedsgivende egenskaber ved Blue Lagoon og dets aktive ingredienser. Sandheden er nærmere at det er belvet en industri hvor det gælder om at få så mange igennem som muligt – det kan man lide eller ej – jeg synes at den udvikling er trist. Ikke et smil får man fra service medarbejderne. Alt koster penge, mange penge. F. eks. står der 3-4 medarbejdere for t tage imod en som alle kan komme hurtigt ind, hvilket er fint. MEN skal man ud står der en medarbejder og køen bare vokser og vokser, så jeg kom forsent til min bus og måtte vente på den næste i minus grader. Fordi det er arrangeret sådan at alle skal betale deres ekstra ved udgangen – det gælder håndklæder, ansigtsmaske, øl, drinks mv. ja, det er blevet tilladt at drikke mens man svømmer rundt.

Før var bunden den oprindelige, muslingsskaller, hvidt kridt som man kunne smørre sig ind i. Idag er det betonbund – hvor trist. Mit tip er, at du selv tager håndklæde, badekåbe mv. med og hvad du ellers gerne vil have med. her tænker jeg især på badedyr 🙂

Et andet tip er at du hjemmefra kan bestille din tid – man kan ikke længere bare komme ind uden reservation!!

Fakta om Island:

Island er to og en halv gang så stort som Danmark, men kun lidt over 1 % af landet kan opdyrkes. Det meste af landskabet består af store lavaområder og mange gletsjere. Landet har kun 338.349 indbyggere, og mere end halvdelen bor i området i og omkring hovedstaden Reykjavik.

Island er en republik med en præsident som vælges direkte af folket. Præsidenten udpeger formelt statsministeren. Altinget er den øverste myndighed på Island.

Island er ikke medlem af EU, men deltager i det europæiske økonomiske samarbejde gennem EØS-aftalen. Island er medlem af NATO.

Fisk og fiskeriprodukter er stadig den vigtigste indtægtskilde for islændingene. Dernæst følger eksport af aluminium og ferrosilicium. De senere år har Island haft vækst på områder som bioteknologi, software og turisme.

BNP pr. indbygger er 30.000 euro (2013).

Samlet areal 103.492 km2
Iskappe og gletsjere 10.500 km2
Søer og elve 2.656 km2
Isfrit område 92.692 km2
Dyrkbart land, gartnerier og frugtplantager 1.290 km2
Skov 1.907 km2
Største sø Þingvallavatn 82 km2
Kystlinje 6.088 km
Højeste punkt Hvannadalshnúkur 2.110 m
Gennemsnitstemperatur Reykjavik (1961-1990) januar -0,6° C / juli 10,7°
Nedbørsmængde Reykjavik (2007) 890 mm
Befolkning  2016 338.349 indbyggere
Indbyggertal, hovedstaden 2016 216.878 indbyggere i Reykjavík (kommune)1.
Nationaldag 17. juni (Uafhængighedsdagen 17. juni 1944)
Styreform Republik
Parlament Alþingi eller Altinget
(63 pladser)
Medlemskab af EU Nej
Medlemskab af EØS Siden 1. januar 1994
Medlemskab af NATO Siden 4. april 1949
Statsoverhoved Præsident Guðni Th. Jóhannesson
Regeringsleder Statsminister Bjarni Benediktsson
Valuta Islandske kroner (ISK)
Officielt netsted www.iceland.is
Officielt sprog Islandsk

Fantasktisk Kulturhus

Harpa, Reykjavíks koncerthus & konferencecenter. Harpa er hjertet i Reykjaviks kulturliv. Her spilles Islands bedste koncerter og stedet er blevet et omdrejningspunkt for Islandsk design og arkitektur.

Hallgrímskirkja

Hallgrímskirkja er inspireret af Islands vulkanske klippeformationer og du kan se den, næsten uanset hvor i byen du befinder dig. Øverst oppe i kirken finder du Reykjaviks bedste udsigt.

Jörni Hulgardsson – Vikinghøvding og Sømand

Adventure on Iceland. was last modified: februar 7th, 2018 by Jörn
9. februar 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeCulturekirke

Naturvidenskab var længe et kristent projekt

I dag spiller religiøse overvejelser kun en meget perifer rolle i naturvidenskaben. Men under den naturvidenskabelige revolution i 1500- og 1600-tallet var den nye form for videnskab intimt knyttet sammen med den kristne tro.

Den gamle og stadig særdeles livlige diskussion om forholdet mellem naturvidenskab og religion fokuserer af forståelige grunde på kristendommen i særdeleshed.

For det var netop den kristne tro, der helt dominerede det Europa, hvor den naturvidenskabelige revolution fandt sted i perioden mellem Kopernikus og Newton.

I den mere abstrakte diskussion om forholdet er det almindeligt at skelne mellem fire positioner eller teser, der kan karakteriseres ved henholdsvis konflikt, uafhængighed, dialog og integration.

Ifølge konflikttesen er der en iboende modstrid mellem religion og naturvidenskab og denne modstrid dokumenteres af videnskabshistorien.

Mange ved, at den radikale fritænker Giordano Bruno blev brændt på bålet for at forsvare det nye videnskabelige verdensbillede.

Og fik Galileo måske ikke stækket sine vinger, da den katolske kirke censurerede hans værker og idømte ham livsvarig husarrest for samme kætterske ideer?

Konflikttesen er en myte i den tidlige periode

Men i det mindste hvad angår den tidlige periode er konflikttesen en myte i næsten grotesk uoverensstemmelse med historiske data.

Forholdet var et ganske andet, idet den moderne naturvidenskab på mange måder var kristendommens tro tjener og udsprang af tidens stærke religiøsitet.

Ikke blot var der tale om en intim harmoni, naturvidenskab uden religion var på det nærmeste en selvmodsigelse.

For den nye tids naturforskere var den kristne tro ikke en hypotese, men en selvfølgelig forudsætning der legitimerede al deres virke.

religion videnskab kristendom geologi Thomas Burnets 'hellige teori om Jorden'

Den engelske teolog og naturforsker Thomas Burnets ‘hellige teori om Jorden’ fra 1680 var en historisk geologi på bibelsk grundlag. (Foto: Wellcome Images)

Newton, Boyle og deres samtidige betegnede sig ikke blot som naturfilosoffer eller ‘virtuosi’, de var Christian virtuosi. I andenudgaven af ‘Principia’ fra 1713 indsatte Newton en længere passage om Guds væsen, for som han skrev, så »hører en behandling af Gud ud fra fænomenerne utvivlsomt til fysikkens område.«

Arven fra middelalderen

Det mest fremtrædende element i den naturvidenskabelige revolution var måske opgøret med den aristoteliske videnskab, dens natursyn og verdensbillede, som siden 1200-tallet havde domineret europæisk åndsliv.

Men selv om den nye empirisk baserede videnskab distancerede sig fra middelalderens skolastiske naturfilosofi, var der en betydelig kontinuitet mellem de to perioder.

Ja, kritikken af Aristoteles stammer fra middelalderen, hvor der ud fra et kristent grundlag blev rejst tvivl om flere af den græske autoritets læresætninger.

Den kristne Gud var jo suveræn og almægtig, så han kunne i sit skaberværk ikke være bundet af Aristoteles’ filosofi.

Den teologiske diskussion om Guds almagt førte til flere interessante konklusioner, der pegede frem mod det senere videnskabelige verdensbillede.

Gud kunne have skabt verden på hvilken som helst måde

I 1277 fordømte biskoppen af Paris en lang række aristoteliske teser som værende i strid med den sande kristentro og derfor kætterske.

Således var et tomrum eller vakuum ifølge Aristoteles en umulighed, men det afviste biskoppen med henvisning til Guds almagt.

Selvfølgelig kunne Gud have skabt et vakuum – altså, hvis han ville. Desuden var det aristoteliske kosmos evigt og uskabt, hvilket selvsagt var i modstrid med det centrale kristne dogme.

Biskoppen fordømte derfor påstanden, »at verden er evig, og at tid og bevægelse og materie er evige«.

Mere generelt var den aristoteliske naturfilosofi deterministisk og baseret på nødvendigheder, mens flere kristne filosoffer fremhævede, at den gudsskabte natur var ‘kontingent’, dvs. kunne have været anderledes end den faktisk er.

I sin uransagelige visdom havde Gud skabt verden på en bestemt måde, men han kunne have skabt den på enhver anden måde, havde han ønsket det.

Kopernikus’ planetsystem som gengivet i De revolutionibus fra 1543. (Illustration:  Kopernikus 1543)

Gud opretholder verden og vedvarende skaber den

I forsøget på at skabe en syntese mellem den kristne og aristoteliske tradition analyserede filosoffer i slutningen af 1200-tallet skabelsesbegrebet med stor skarpsindighed.

Således skelnede Thomas Aquinas mellem en tidslig oprindelse af universet (creatio originans) og dets egentlige skabelse, hvor sidstnævnte henviser til årsagen til selve eksistensen af universet.

Selv om verden havde eksisteret i en uendelighed af tid, ville den stadig have været skabt, for selve dens væren må have en nødvendig årsag.

Denne årsag var naturligvis Gud, der til enhver tid opretholder verden og altså vedvarende skaber den (creatio continua). Thomas’ udvidelse af skabelsesbegrebet er ikke blot relevant for teologien men også for moderne kosmologi.

Man slipper ikke uden om skabelsen

I et evigt steady-state univers uden en fortidig skabelse mangler der stadig en forklaring på, hvorfor universet overhovedet eksisterer. Man slipper ikke uden om skabelsen.

Den franske fysiker og filosof Pierre Duhem hævdede i 1906, at roden til den moderne naturvidenskab må findes i den katolske kirkes kritik af aristotelismen fra 1277.

Det er dog utvivlsomt at overdrive betydningen af denne kritik, der i det væsentlige foregik i en teologisk sammenhæng. På trods af de interessante tendenser i middelalderen var frigørelsen fra den aristoteliske tankeverden kun halvhjertet og midlertidig.

Den førte ikke til en ny form for naturvidenskab. Det egentlige brud kom først i renæssancen, hvor to værker fra 1543 markerer begyndelsen på en revolutionær fase.

Det ene var Kopernikus’ velkendte De revolutionibus, mens det andet var Vesalius’ De humani corporis fabrica om menneskets anatomi.

Det kopernikanske verdensbillede

Ifølge en sejlivet myte opsatte Kopernikus trykningen af sit skelsættende værk til sin dødsdag af frygt for kirkens reaktion, vel vidende at bogen var dynamit i forhold til de kristne dogmer.

Men i virkeligheden blev De revolutionibus til på kirkelig tilskyndelse og med støtte fra en kardinal, der altså ikke fandt det heliocentriske system stødende, kættersk eller politisk ukorrekt.

Bogen indeholdt en dedikation til pave Paul III, hvor Kopernikus nævnte, at kun ‘dumrianer’ kunne læse bogen som var den i modstrid med Bibelen.

Da den udkom, vakte den kun begrænset interesse blandt astronomer og endnu mindre interesse blandt teologer. Den katolske kirke var tavs, og også blandt protestantiske og reformerte lærde var reaktionen afdæmpet.

Den heliocentriske model af verden

Mens Kopernikus i øvrigt ikke gik nærmere ind på det nye systems forhold til troen, blev emnet på et tidligt tidspunkt taget op af hans elev Rheticus, der allerede i 1540 havde udgivet en lille bog om det heliocentriske verdensbillede.

Ifølge Rheticus var Bibelen i sin formulering tiltænkt jævne mennesker uden kendskab til matematik og astronomi.

Desuden var Den hellige Skrift ikke en naturbeskrivelse men handlede om noget helt andet, nemlig sjælens frelse og menneskets forhold til Gud.

Alene af disse grunde kunne der ikke være nogen egentlig modstrid med den heliocentriske model af verden.

Rheticus’ Narratio prima var fyldt med henvisninger til Gud, bl.a. i forbindelse med de blot seks planeter, der fandtes i Kopernikus’ system.

Efter en pythagoræisk tradition var tallet seks (6 = 1+2+3) nemlig perfekt og altså afspejlet i Guds kosmiske skaberværk.

Retorisk spurgte han:

»Hvad er mere overensstemmende med Guds håndværk end at dette første og mest perfekte arbejde skulle opsummeres i dette første og mest perfekte tal?«

Galileis skrift til storhertuginde Christina i en udgave fra 1710. (Foto: Theresa LaBrecque)

Kopernikus rokkede med Jorden

Gennem mere end et halvt århundrede havde den katolske kirke ingen nævneværdige problemer med det kopernikanske verdensbillede.

Det var i slutningen af 1500-tallet kendt af fagastronomer, hvoraf de fleste dog valgte at opfatte det som en matematisk model og ikke som en i fysisk forstand korrekt gengivelse af planetsystemet.

Der var trods alt passager i Bibelen, som utvetydigt fremstillede Jorden som fast og uforanderlig, og disse kunne man ikke ignorere.

»Du fæsted Jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den«, står der i Salmernes Bog (19: 5).

Men Kopernikus rokkede i høj grad med Jorden.

Tycho Brahe forkastede det kopernikanske system

For Tycho Brahe, den mest fremtrædende astronom i tiden, var Bibelens ord en yderligere grund til at forkaste det kopernikanske system, han i øvrigt beundrede som en matematisk model.

I en brevveksling med den tyske astronom og kopernikaner Christopher Rothmann imødegik Tycho det synspunkt, som allerede Rheticus havde gjort gældende, nemlig at Bibelens ord kunne fortolkes i overensstemmelse med det heliocentriske system.

»Thi større er og bør være Den hellige Skrifts autoritet og værdighed, end at den fortjener sådan en tvetydig fortolkning«, skrev Tycho. »Altså står til denne time Den hellige Skrifts autoritet urokket … og du kan heller ikke fra den kant forsvare Kopernikus’ standpunkt«.

Mens Rothmann afviste, at Bibelen havde videnskabelig autoritet og var af relevans for astronomien, mente Tycho altså, at teologien var en nødvendig del af også det videnskabelige verdensbillede.

Den katolske kirkes stilhed om det kopernikanske system indebar ikke en accept af systemet og stilheden varede ikke ved. Senest i 1616 konkluderede teologiske eksperter i Rom, at systemet var i modstrid med Guds ord. I de følgende tiår blev det tychoniske system, hvor Jorden stadig var i universets centrum, et yndet alternativ blandt jesuitter og andre astronomer i det katolske Europa.

Guds to bøger

Den såvel berømte som berygtede proces mod Galilei startede i 1616, da De revolutionibus blev anbragt på den katolske kirkes liste over forbudte bøger og Galilei fik forbud mod at forsvare og udbrede det heliocentriske verdensbillede som et sandt system.

Det var begyndelsen på den proces, der 17 år senere førte til domfældelsen af den store italienske fysiker og astronom.

Tilsyneladende var der her tale om en klar konflikt mellem religion og videnskab, selv om det vil være mere korrekt at tale om en konflikt mellem den katolske kirke som social og politisk institution og en bestemt videnskabelig teori.

Når det overhovedet kom dertil, skyldtes det især den polarisering og ortodoksi, der inden for den kristne verden fulgte med de reformatoriske og modreformatoriske bevægelser og som kulminerede under trediveårskrigen.

Galilei accepterede teologernes dogme om Bibelens ufejlbarlighed

Året før sit første møde med teologerne i Rom havde Galilei i detaljer reflekteret over forholdet mellem den religiøse tro og den nye videnskab i et langt brev til den toskanske storhertuginde Christina, for hvem Galilei var en slags huslærer.

Dette brev eller skrift, der cirkulerede i afskrevne kopier men først blev udgivet i 1636, giver et indblik i Galileis religiøse overvejelser i forhold til videnskaben.

Hele skriftet er et lidenskabeligt forsvar for det kopernikanske system og dets forenelighed med den sande tro.

Galilei accepterede teologernes dogme om Bibelens ufejlbarlighed, men understregede samtidigt, at den hellige bog da måtte fortolkes på den rette måde.

Som mange andre – naturforskere, filosoffer såvel som teologer – havde påpeget, så var Bibelen ikke en lærebog i naturvidenskab.

»Helligåndens formål er at lære os, hvordan vi kommer i himmelen, ikke at lære os om, hvordan himmelen er.«

I brevet til Christina skrev Galilei om videnskabens udsagn i relation til Bibelen:

Der er henvisninger til fornuftigt efterviste fysiske sandheder, men også til andre, som blot er hævdede.

Hvad angår de første, da er det kloge teologers opgave at vise, at de ikke strider mod Den hellige Skrift; for så vidt angår de sætninger, der hævdes, men ikke er klart efterviste, da må alt det i dem, der modsiger Bibelen, utvivlsomt være forkert, og dette skal påvises på enhver tænkelig måde.

Naturteologisk værk af den engelske præst og astronom William Derham. (Foto: William Derham)

Galilei og Kepler så det kopernikanske system som Guds skaberplan

Et andet tema i brevet til Christina var den gamle metafor om Gud som skaber eller forfatter af to hellige bøger.

Den ene af bøgerne var naturligvis Bibelen, mens den anden ‘bog’ var den gudsskabte natur, der ikke var mindre vigtig end den første.

Naturen og de love, der styrer den, var Guds værk. Det var derfor en kristen pligt at udforske naturen, på samme måde som det var en pligt at læse og forstå Bibelen.

For Galilei og andre af tidens videnskabelige pionerer var naturforskningen en slags gudstjeneste, mens laboratoriet eller observatoriet var en slags kirke.

Galilei var katolik, mens hans store samtidige Kepler var lutheraner.

Begge var overbeviste om det kopernikanske systems fortræffelighed og at det var et udtryk for Guds skaberplan.

Kepler så endda systemet som et symbol på den hellige Treenighed, hvor Solen repræsenterede Gud, omgivet af Jesus Kristus (~ stjernerne) og Helligånden (~ det kosmiske rum).

I sit storværk Astronomia nova fra 1609 skrev han til den læser, der af religiøse grunde måtte tvivle på det kopernikanske system:

»Når han vender blikket mod den synlige himmel. … lad ham da prise og taksige Gud skaberen. Lad ham overbevise sig om, at han tjener Gud på samme måde som astronomen, der af Gud er blevet tildelt det privilegium at se klarere med tankens øje.«

Mirakler og bibelsk kronologi

Naturvidenskab og mirakeltro kan synes at være uforenelige størrelser, men under den naturvidenskabelige revolution var forholdet et andet og ikke så simpelt.

Der var enighed om, at Gud til hver en tid kunne udføre mirakler, der stred mod naturens orden, men ville han også gøre det?

Mens Tycho Brahe i 1573 beskrev den nye stjerne (nova stella), han havde observeret på himlen, som et vaskeægte mirakel, ville de færreste naturforskere på Newtons tid anerkende mirakler som en gyldig forklaring.

Man søgte at give tilsyneladende mirakuløse hændelser en videnskabelig forklaring, uden at dette på nogen måde gjorde Gud overflødig.

Den almindelige holdning var, at Gud ikke eller kun yderst sjældent intervenerede direkte i naturens gang, men at han hele tiden gjorde det per stedfortræder, nemlig i form af de gudsskabte naturlove.

Newton: Guds aftryk er synligt overalt i naturen

I Newtons optik var Guds aftryk synligt overalt i naturen og til enhver tid. Hvis naturfænomener ikke kunne forklares videnskabeligt, veg han ikke tilbage for at appellere til guddommelig indgriben.

Hvorfor bevæger planeterne sig i omtrent samme baneplan omkring Solen og endda i samme omløbsretning?

Det kunne ikke være en tilfældighed, et resultat af den blinde skæbne, og det var heller ikke forklarligt ud fra den newtonske mekanik.

Så han konkluderede, at planeternes bevægelse var styret af et ‘intelligent væsen,’ der måtte have »stor ekspertise udi mekanik og geometri.« Dette væsen var naturligvis Gud.

Bibelen og især 1. Mosebog var en rig og uudtømmelig inspirationskilde for tidens naturforskere.

Utallige var de lærde skrifter, der søgte at forklare de ofte sære hændelser, der nævnes i Det gamle Testamente og derfor måtte have fundet sted.

Nogle af disse skrifter var præget af spekulation og fantasteri, mens andre var tidlige eksempler på smuk videnskabelig metodik.

Niels Stensen (1638-1686). (Foto: J. P. Trap 1868)

Syndfloden var et mysterie

Til sidstnævnte hører en lærd artikel i ‘Philosophical Transactions’ af den berømte astronom Edmond Halley, der i 1694 undersøgte de forbundne historier om Noas ark og syndfloden.

Om arken udtrykte han nogen skepsis, men ikke om syndfloden. Hvor stammede alt det vand fra, der pludseligt dækkede den ganske Jord? Halley kunne have henvist til Guds vilje, men det gjorde han ikke.

I stedet foreslog han en videnskabelig teori, for »den almægtige gør i almindelighed brug af naturlige midler til at udvirke sin vilje.«

Halleys teori var baseret på hypotesen om en komet, der havde kollideret med Jorden og derved ændret dens omdrejning og tyngdepunkt, så underjordisk vand oversvømmede jordoverfladen.

Inspiration i biblen formede geologien

Fascinationen af og inspirationen fra Bibelen viste sig ikke mindst i interessen for jordskorpens former og bestanddele, i hvad der skulle blive til den geologiske videnskab.

Blandt pionererne på dette område var vor egen Niels Stensen (Steno), der som den første anskuede Jorden i et udviklingsperspektiv.

I sin vigtige afhandling kendt som De solido fra 1669 fremlagde han ikke blot sine ideer på basis af iagttagelser men også i nøje overensstemmelse med Bibelen.

Guds to bøger kunne umuligt modsige hinanden, hvorfor han da også brugte syndfloden som forklaring på jordskorpens dannelse:

»Med hensyn til den første tilstand af Jorden er Skriften og naturen enige om, at alt har været dækket af vand; men hvorledes og hvornår det begyndte, derom tier naturen, mens Skriften taler«.

Først i 1700-tallet blev den bibelske tidsskala betvivlet

Bibelen nævner intet steds Jordens eller verdens alder, men alligevel var der gennem hele 1600-tallet enighed om, at Gud havde skabt Jorden ca. 4.000 år f.Kr.

Denne autoriserede kronologi blev bl.a. støttet af Keplers beregninger, der førte til værdien 3983 f.Kr.

Den efter vor opfattelse latterligt lille alder for Jorden blev ukritisk overtaget af Steno, også selv om den ikke stemte med hans ideer om jordskorpens gradvise dannelse.

I mange henseender førte tidens stærke og ortodokse religiøsitet til fremskridt i naturforskningen, men i dette tilfælde blokerede den for en videre udvikling af geologien som videnskab.

Først i slutningen af 1700-tallet blev der for alvor rejst tvivl om den bibelske tidsskala.

Naturteologi opstod

Som antydet var den dominerende tanke i 1600-tallet, at da Gud havde skabt naturen og dens lovmæssigheder, så ville en udforskning af naturens hemmeligheder give et indblik i skaberens forunderlige almagt.

Den fysiske verden var designet af en intelligent skaber, og det var derfor afgørende at forstå og prise Guds skaberværk, så man kunne finde nye bekræftelser på Bibelens sandhed.

Der var endda bibelsk belæg for ideen, for hedder det måske ikke i Visdommens Bog (11:20), at: »Alt har du ordnet efter mål, tal og vægt«?

Denne generelle tanke blev udviklet til en egentlig naturteologi, hvor naturen og videnskaben om den kunne bruges som en form for gudsbevis.

Empiriske studier i naturen overbeviser om Guds eksistens

Skulle man være i tvivl om den almægtige Guds eksistens – og ve den vantro, der var det – ville man blive overbevist gennem empiriske studier af naturen.

Tankegangen var ikke blot den vigtigste fødselshjælper for den nye naturvidenskab, den naturlige teologi styrede også meget af videnskabens udvikling indtil slutningen af 1700-tallet, hvor den nåede sin kulmination.

Lad mig igen citere Steno, denne gang fra hans noter i det såkaldte Chaos-manuskript, han nedskrev som ung student:

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

»Man synder mods Guds majestæt ved ikke at ville iagttage naturens egne værker, men nøjes med at læse andres værker. Thi herved skaber man sig ikke blot forskellige fantasifostre og undgår da ikke blot nydelsen af Guds undere, men man spilder også den tid, der kunne være blevet brugt til nødvendige ting og til gavn for næsten, og man hævder ting som er Gud uværdige.«

Afslutningsvist må det fremhæves, at selv om den kristne tro var altafgørende for naturvidenskabens fremkomst i perioden mellem Kopernikus og Newton, så er dette ikke i sig selv et argument for en nødvendig forbindelse mellem religion og videnskab.

Der er alene tale om et historisk forhold, som ikke uden videre kan generaliseres eller tages til indtægt for en bestemt holdning til, hvordan forholdet er eller bør være.

Kilder

  • Helge Kraghs profil (AU)
Naturvidenskab var længe et kristent projekt was last modified: januar 17th, 2018 by Jörn
18. januar 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
kirkekristendomMoments

Oversigt over de mest kendte julesalmer

Hvert år vender kirken tilbage til mange af de samme julesalmer, men hvilke salmer er det nu lige? Læs mere om de salmer, der oftest synges ved kirkens julegudstjenester

Mange salmer synges igen år efter år ved de kirkelige julegudstjenester, og når danskerne går om juletræet. Kristendom.dk giver her en oversigt over nogle af de brugte julesalmer.

1. Glade jul, dejlige jul

En af de salmer der oftest bliver sunget, mens der danses om juletræet, er "Glade jul, dejlige jul". Foto: Jonas Olufson/ritzau

Det er den tyske julesang “Stille Nacht”, der både med tekst og melodi har været inspirationen til Ingemanns julesalme. Og ligesom Stille Nacht har gået sin sejrsgang over hele verden fra den lød første gang i 1818 i en lille kirke ved Salzburg, sådan er Glade jul, dejlige jul en af vore mest kendte og brugte julesalmer.

Det fortælles, at Stille Nacht blev til ved, at orgelet i den lille kirke ikke ville fungere pga. fugtighed. Præsten og organisten, der begge var musikbegavelser fik da både digtet og sat melodi til Stille Nacht og opført den som afslutning på julenatsmessen. Glade jul, dejlige jul afslutter også ofte vores juleaftensgudstjeneste. Dens popularitet skyldes ikke mindst den stærke stemning, som kommer til udtryk i ordene.

Find julesalmen og melodien her.

2. Et barn er født i Betlehem

Et af danskernes favoritsalmer til dansen om juletræet er "Et barn er født i Betlehem". Foto: Claus Bonnerup/ritzau

Ligesom “Det kimer nu til julefest” er fast på salmerepertoiret, sådan gælder det også “Et barn er født i Betlehem”. Salmen, som er digtet af Grundtvig i 1820 og igen bearbejdet af ham i 1845, stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Her blev den til i forbindelse med de andagter, man holdt ved juletid. Det skulle i øvrigt være Frans af Assisi, der i 1223 opfandt julekrybben.

Grundtvig gør den gamle hymne til en menighedssang og digter videre på den, idet han lader os holde jul i selve himlen (v. 6). Den endelige salme uddelte Grundtvig ved en julegudstjeneste i Vartov kirke i 1845. Salmen gjorde her et dybt indtryk på menigheden.

Find julesalmen og melodien her.

3. Dejlig er den himmel blå 

"Dejlig er den himmel blå" blev skrevet i 1810, og salmen er stadig en af de mest populære til jul. Foto: Jonas Olufson/ritzau

”Dejlig er den himmel blå”, er en dansk folkefavorit og ligeledes en af Grundtvigs mest kendte salmer. Salmen synges både i kirkelig sammenhæng i juletiden, og i Familien Danmarks hjem, når der skal danses om juletræet.

Grundtvigs første udgave af salmen skrev han i 1810, hvor den blev udgivet med titlen ”De hellige tre konger”. Der var tale om en lang salme, med hele 19 strofer, der blev væsentligt forkortet da han i 1853 omskrev salmen til den version, vi kender i dag, der strækker sig over syv strofer.

Find julesalmen og melodien her.

4. Det kimer nu til julefest

"Det kimer nu til julefest" er fast inventar på salmelisten ved mange julegudstjenester landet over. Foto: Ditte Valente/ritzau

Juleaftensgudstjenesten indledes i de fleste kirker med denne salme. Den er skrevet af Grundtvig i 1817. Inspirationen til denne salme fandt Grundtvig i Luthers salme “Fra Himlen højt kom budskab her” (DS 95).

På Grundtvigs tid var selve julefesten henlagt til juledag d. 25. december. Men juleaften ringede man så julefesten ind ved at kime med klokkerne. Salmen opfordrer til, at vi nu følger med til Betlehem og som hyrderne takker Gud for frelserens fødsel. Og salmen slutter så med bønnen om, at Jesus vil gå ind i vores hjem og dér holde julefest med os.

Find julesalmen og melodien her.

5. Julen har bragt velsignet bud (DS 119)

"Julen har bragt velsignet bud" er en af julens mange salmer. Foto: Asger Ryø Borberg/ritzau

Ingemanns populære julesalme fra 1839 er skrevet på opfordring af præstefamilien Fenger i Lynge, der manglede et nyt juledigt til familien. Digtet blev optaget i en salmebog i 1855 og er sidenhen blevet brugt flittigt i kirkelig sammenhæng til gudstjenester i juletiden – slevom dette ikke var hensigten.

Salmen beskriver børnenes oplevelseaf juletiden og juleevangeliet, og den blev tilmed kaldt “Børnenes julesang”i mange år. Sandsynligvis fordi den ikke oprindeligt blev anset for at være en salme.

Find julesalmen og melodien her.

6. Dejlig er jorden (DS 121)

Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser, men i Den Danske Salmebog står "Dejlig er jorden" under “Troen på guds søn” som nr. 121. Foto: Pixabay

Ingemann udgav sin salme under navnet ”Pilgrimssang” i Dansk Kirketidende den 8. september i 1850. Der er tale om en romantisk julesang, som siden er blevet den mest populære salme i hele Norden.

Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser, men i Den Danske Salmebog står “Dejlig er jorden” under “Troen på guds søn” som nr. 121.

Find julesalmen og melodien her.

7. I denne søde juletid 

"I denne søde juletid" er fortsat en populær julesalme Foto: Claus Bonnerup/ritzau

H.A. Brorson, der egentlig hedder Hans Adolph Broson, står bag denne klassiske salme om juletiden. Han skrev den første version af “I denne søde juletid” heraf tilbage i 1731, men redigerede den igen i 1739.

Salmen har fået nummer 109 i Den Danske Salmebog, og den melodi vi benytter idag er melodien for “Et lidet barn så lystigt”, som C. Balle komponerede i 1855. Med sine syv strofer af ti verselinjer, er der tale om et lidt længere julesalme end gennemsnittet.

Find julesalmen og melodien her.

8. Velkommen igen Guds engle små

"Velkommen igen, Guds engle små" er en klassisk julesalme. Foto: Thomas Borberg/ritzau

Også denne salme har sin særlige historie. Det fortælles af øjenvidner, at Grundtvig læste denne salme op julemorgen 1824 i Vor Frelsers Kirke, hvor han holdt gudstjenesten. Salmen havde han digtet natten forinden.

Ligesom i “Et barn er født i Betlehem” spiller englene en afgørende rolle. Her byder han dem velkommen til at være med i det fattige hjems julefest. Og dér, hvor englene er med, opleves det som om man bliver ét med det, der skete julenat i Betlehem. Englene forbinder jord med himlen og tiden står for et øjeblik stille.

Find julesalmen og melodien her.

9. Hjerte, løft din glædes vinge

En af danskernes foretrukne salmer juleaften er "Hjerte, løft din glædes vinger". Foto: Jonas Olufson/ritzau

Denne salme er ikke mindst populær i Tyskland, og den er da også digtet af en tysk salmedigter, Paul Gerhardt. Vi må forestille os, at Gerhardt som baggrund har den forfærdelige 30-årskrig (1618-48).

Hvordan kan Gud tillade noget sådant, har mange sikkert spurgt dengang. Salmen svarer på dette spørgsmål, at Gud netop i sin kærlighed vil frelse os af nøden (v. 2) Ja, at Guds kærlighed dermed er stærkere end døden. Derfor slutter salmen med en opfordring til at tro og takke Gud (v. 5 og 6).

Find julesalmen og melodien her.

10. Den yndigste rose er fundet

Julesalmen "Den yndigste rose er funden" er en af danskernes foretrukne. Foto: Jonas Olufson/ritzau

Salmen er skrevet af Brorson i 1732. Selvom vi måske ikke helt forstår dens billedsprog, så er den en af de mest sungne julesalmer. Digterisk er salmen da også et mesterstykke med sin konsekvent gennemførte billedtale.

Rosen er Jesus, som skyder op i den vilde rosenhave. Men ved podningen af den sande rose på alle de vilde roser kan hele haven reddes. Dog er der nogle, som er for stolte og som så må lære ydmyghed. Men hvor Jesus som rosen er blevet indpodet, dér er han også blevet et og alt.

Find julesalmen og melodien her.

11. En rose så jeg skyde

"En rose så jeg skyde" er fortsat en af danskernes favorit julesalmer. Foto: Erik Nielsen/ritzau

Den lille, prægtige salme stammer oprindeligt fra en katolsk sangbog i Tyskland og det helt fra 1500-tallet. I den oprindelige tekst er det Maria, der er i forgrunden som rosenbusken – og selve rosenblomsten er Jesus. Den tyske komponist og salmedigter Prætorius, som i øvrigt var protestant, gendigtede salmen. Og endelig var det så den danske komponist Thomas Laub, som fandt salmen frem og oversatte den til dansk.

Som salmen fremstår nu, er det Jesus, som er blevet hovedpersonen. Det er ham, der er rosen, der skyder frem i vintermørket og kulden. Hermed er juleevangeliet tydeligt kommet frem i øvrigt ved Uffe Hansens endelige bearbejdelse af salmen. Salmen er opføres ofte som korværk ved julekoncerter og som salme 1. juledag.

Find julesalmen og melodien her.

12. Mit hjerte altid vanker

Den klassiske julesalme "Mit hjerte altid banker" synges flittigt i de danske hjem, juleaften. Foto: Jonas Olufson/ritzau

Salmen er digtet af Brorson i 1732, og motivet er fra Lukasevangeliet kap. 2, vers 12: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Brorson kredser nu omkring spørgsmålet. Hvorfor lod Gud sig føde under så fattige og usle omstændigheder? Og med en elegant og frodig billeddannelse sammenlignes Jesu hjemløshed med naturen, hvor dyrene dog alle har en rede eller et hjemsted.

Salmen munder ud i troen på, at Jesus så vil tage bolig i digterens sind og sjæl. Salmen bæres af en smuk poesi, båret af Carl Nielsens enkle og klare melodi. Ofte møder vi salmen ved 2. juledags gudstjenesten.

Find julesalmen og melodien her.

13. Julen har englelyd

En af julens mange salmer er "Julen har englelyd". Foto: Nima/ritzau

Oprindeligt er denne salme fra 1500-tallet. Så begyndte Grundtvig at arbejde med den omkring 1830 uden at udgive sine forsøg. Først ved en julegudstjeneste i 1846 i Vartov kirke i København tog Grundtvig mod til sig og lod menigheden synge den. Den slog med det samme an, og man sang salmen alle juledagene i Vartov kirke.

Den blev desuden Grundtvigs anden kone, Marie Tofts yndlingssalme. Ved hendes begravelse bad Grundtvig menigheden om at synge med på den, selv om det var i juli måned. Thi med denne salme sang hun ofte glæden ind i mit hjerte, sagde han. Og det er netop, hvad salmen handler om.

Find julesalmen og melodien her.

14. Venner! sagde Guds engel blidt

"Venner! sagde Guds engel blidt" er en af de mange salmer, der bliver sunget i de danske hjem juleaften. Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau

Salmen er digtet af Grundtvig. Vi er ude på marken ved Betlehem. Hyrderne sidder i nattekulden og holder øje med deres hjord. Og som det fortælles i juleevangeliet, viser en engel sig for dem. De bliver bange, men beroliges af englens gode budskab om Jesu fødsel og fred på jorden.

Det er så ifølge Grundtvig den englesang vi hører igen og den fred, der sænker sig over os hver julenat. Ja, kirken, siger han, er vort Betlehem. Altså er det i kirken, ved julens gudstjenester, at vi igen bliver samtidig med det under, der fandt sted den gang i Betlehem.

Find julesalmen og melodien her.

 

Kilde: Kristlig Dagblad

Oversigt over de mest kendte julesalmer was last modified: december 8th, 2017 by Jörn
19. december 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
kirkekristendomtanker

Forskere: Myte, at Luther hamrede sine teser op på kirkedøren

Billedet på reformationens begyndelse er sandsynligvis en overdramatisering, vurderer forskere.

Billedet af Martin Luther, der hamrer sine skelsættende 95 påstande, også kaldet teser, op på kirkedøren er blevet set som symbolet på reformationens begyndelse i Europa i mange hundrede år.

Det er dog med al sandsynlighed en overdramatisering af de virkelige begivenheder, vurderer flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Det er jo et stærkt billede, at Luther selv står og svinger hammeren, og det passer godt på den slagkraftige person, han var. Det er dog nok en dramatisering af faktiske begivenheder,« siger Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi og centerleder på Aarhus Universitet.

Han får støtte fra professor Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

Luther og hammeren

I Aalborg har man fundet et billede af Luther fra 1600-tallet, hvor han står med hammeren i hånden og ved at slå sine teser op på kirkedøren. Allerede dengang havde man altså et billede af Luther som værende personen, der hængte sine teser op på kirkedøren.

Kilde: Bo Kristian Holm, lektor og centerleder på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

»Sandsynligheden for, at han selv skulle have smækket dem op på døren er ikke stor. Han har efter alt at dømme haft en anden til at gøre det for sig. Det er der flere grunde til,« siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen, professor på Afdeling for Kirkehistorie ved Københavns Universitet.

Professorerne brugte kirkedøren som opslagstavle

En af grundene er ifølge Steffen Kjeldgaard-Pedersen, at det for 500 år siden i datidens Wittenberg, hvor Luther var en anerkendt professor i teologi, var almindelig praksis, at når en ansat eller studerende skulle opnå en doktor- eller bachelorgrad, så fik afhandlingslederen forinden sat teserne op på slotskirkens dør som en invitation til at overvære disputationen.

Det var dog sandsynligvis ikke professorerne selv, som vandrede ned fra elfenbenstårnet og hamrede et søm gennem papiret med teserne.

»Man havde nok en person ansat, en slags pedel, til at gøre det. Luther var samtidig på det tidspunkt ved at blive lidt af en stjerne blandt de europæiske universiteter, så jeg tror ikke, at han selv har svunget hammeren, eller hvad det nu var, man brugte,« forklarer Bo Kristian Holm.

Luther 95 teser kirkedøren hamre op wittenberg kirken reformationen

Her ses døren til Allehelgenskirken i Wittenberg, hvor de 95 teser er ingraverede. (Foto: Shutterstock)

Måske blev teserne aldrig hængt op

Der er i øvrigt stadig tvivl om, hvorvidt tese-opslaget overhovedet har fundet sted, da man ikke kan endelig bekræfte det med skriftlige kilder, fortæller Bo Kristian Holm.

  • Der er hverken tidspunkt eller navne på teserne, og det var normalt for de teser, der har hængt på dørene, så man vidste, hvornår disputationen foregik.
  • Samtidig følger udformningen af teserne en retorisk stram form, der kan pege på, at de ikke kun er til disputation, men også til læsning.
  • Teserne har sandsynligvis foreligget i en eller anden trykt form 1. november. Det oprindelige eksemplar er dog gået tabt.

Tilsammen tyder beviserne dog på, at Luther selv har ønsket, at teserne ikke kun var rettet mod kirkedøren, men at de også blev diskuteret på andre universiteter.

»Så vi er ret sikre på, at Luther har haft til hensigt at sende teserne ud fra starten. Spørgsmålet er nu, om teserne også har hængt på kirkedøren,« siger Bo Kristian Holm.

Luther 95 teser kirkedøren hamre op wittenberg kirken reformationen

Uddrag af den tyske udgave af teserne. (Foto: Folkekirken.dk)

Flere kilder beskriver, at teserne har hængt på kirkedøren

At teserne nu virkelig også har hængt på døren til slotskirken, udover at blive sendt ud, er der meget, der peger på.

Luthers ven og kollega professor Philip Melanchthon har noteret, at Luthers teser har hængt på slotskirkens dør i 1517, men Melanchthon var ikke tilstede i Wittenberg i 1517 – han ankom først i 1518. Melanchthon er dog kendt for at være meget nøgtern og korrekt i sine beskrivelser.

Melanchthon får samtidig opbakning af en indskrift i en bibel fra 1540, som fastslår, at Luther i 1517 fik slået teserne op på døren til slotskirken dagen inden allehelgen, som er den 1. november.

Indskriften er lavet af Luthers personlige sekretær, Georg Rörer, som samlede mange af Luthers manuskripter og anses som en troværdig kilde.

Desuden var teserne en slags kritik af kirkens afladspraksis (se faktaboks om aflad), og da de blev offentliggjort lige inden Allehelgensaften, hvor der blev holdt en stor messe, kunne det pege på, at Luther har haft et ønske om at dele teserne med befolkningen.

Afladspraksis og Luthers teser

Ifølge Luthers 95 teser var der ikke hjemmel i Biblen til, at Paven og præstene kunne fritage en person fra tid i skærsilden, som, ifølge kristendommen, er et slags helvede, hvor sjælen befinder sig, inden den farer til himmels.

Teserne var et opgør med den katolske kirkes praksis, hvor mennesker med pengegaver og gode gerninger kunne sikre sig et bedre liv efter døden.

Det var dog, ifølge Luther, kun Gud, der kunne tilgive, og derfor var afladspraksissen på mange måder forkert.

Luthers teser skabte dermed grobunden for en ny retning inden for kristendommen, nemlig protestantismen.

Læs de 95 teser på danmarkshistorien.dk

»Jeg tror selv, at teserne har hængt på slotskirkens dør, da en del peger på det, men det er stadig en formodning, som vi ikke kan bekræfte endeligt. Luther nævner nemlig ikke selv noget om opslaget af teserne i de kilder, man har overleveret fra ham,« siger Bo Kristian Holm.

31. oktober er stadig årsdag for reformationen

Den præcise dato for opslaget af teserne kender man ikke med sikkerhed.

Luther sender dog et brev til ærkebiskoppen Albrecht af Mainz 31. oktober, hvor Luther skriver, at han har vedlagt teserne til brevet, og det brev har man bevaret.

Derfor kan man sige, at 31. oktober stadig er en rimelig årsdag for reformationens begyndelse, siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

»Uanset om teserne er blevet slået op eller ej, og hvornår de er blevet slået op, så har man konkret bevis for, at teserne sendes ud den 31. oktober, og derfor kan det stadig betragtes som årsdagen for reformationens begyndelse,« siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

 

Kilder

  • Hvad er Martin Luthers 95 teser? (Luther2017.dk)
  • Bo Kristian Holms profil (AU)
  • Steffen Kjeldgaard-Pedersens profil (KU)
Forskere: Myte, at Luther hamrede sine teser op på kirkedøren was last modified: oktober 31st, 2017 by Jörn
1. november 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureFoodkirkeTipsTravelUnderholdning

En dejlig weekend i Riga

Riga Letlands Hovedstad

Riga har jeg besøgt mange gange, men udelukkende arbejdsmæssigt. Så da jeg skulle vælge en by som min ven Carsten og jeg skulle besøge faldt valget på Riga. Til historien hører også at Carsten og jeg rejser sammen en gang om året, hvor vi overrasker hinanden med en destination som den anden først kender til ved check in.

Riga var for mig en by, som jeg gerne ville besøge som turist. Jeg er yderst positivt over byen, som byder på nogle helt klare muligheder for den perfekte ”forlænget weekend ophold”.  Riga byder nemlig på alt lige fra kultur til kulinariske spiseoplevelser – og så er der gode shoppingmuligheder også!

Riga, som jo er hovedstaden i Letland, ligger ved Daugava-flodens udløb i Riga-bugten og er en meget smuk by – i hvert fald hvis man holder sig til den gamle bydel. Flodens løb gennem byen, de mange broer, enestående kirker, spændende bygninger og utallige parker giver et indtryk af en charmerende by, der emmer af historik.

Riga – en ny og gammel bydel

Riga består af en ny og en gammel bydel. Forskellen på disse er meget tydeligt: Den gamle bydel er meget velholdt og en arkitektonisk perle – den nye bydel ser fattig ud med forfaldne og slidte bygninger. Vi kørte gennem den nye bydel fra lufthavnen og snakkede en del om de mange forfaldne bygninger. Det var ikke lige det Riga som de flotte billeder på nettet berettede om. Det skal dog også siges at turisterne primært befinder sig i den gamle bydel. Her finder man mange hippe caféer og lækre restauranter – turistbutikker, markeder og yndige blomsterdekorationer i alverdens farver og afskygninger.

Fly til Riga

Fly billigt! Riga er allerede blevet et populært rejsemål blandt danskere, og derfor er der flere flyselskaber og Touroperatører der udbyder direkte afgange til Riga. Fra København kan du flyve til Riga med airBaltic, Norwegian og SAS. Det er også muligt at flyve fra Billund, hvor airBaltic og Lufthansa tilbyder direkte fly til Riga. Pris – det er billigt og en low fare billet ligger omkring 499 kr (enkelt).

Muusu

Vi var så heldige at spise frokost på Muusu. Restauranten er beliggende i et af Rigas smukke huse i den gamle bydel. Indretningen er skøn nordisk. Betjeningen høflig. Menukortet er varieret. Retterne fint anrettet. Råvarerne er utrolig lækre og bliver præsenteret så flot. Den anbefalede vin var fantastisk. Der er et stor udvalg af cocktails både med og uden alkohol. Pris: 12-24€

Dinner hos St. Petrus

I hjertet af Rigas gamle bydel ved foden af ​​Peterskirken på Skārņu gade 11 er der en elegant, moderne bygning, der billedligt i min optik falder udenfor de ellers gamle og historiske bygninger. men i denne røde bygningen finder du St. Petrus- restaurant, der blev åbnet i november 2016. Vi bestilte Lam som smagte fremravende og en flaske Chateau Pavillion Figeac Grand Cru – så behøver jeg ikke sige mere.

Navngivet efter apostel Peter, kanoniseret i den kristne kirke, som fremstår som værge for nøglerne til himlens rige – ligesom Vatikanet har. Restaurantens symbologi er nøglen til døren i gastronomi og historie af det moderne baltiske køkken, der blander internationale tendenser og meget interessante vine.

Restauranten indeholder to kontrasterende atmosfærer til forskellige spiseoplevelser. Første sal afspejler en livlig gastropub miljø med et udelt køkken, der gør det muligt for gæsterne at se og opleve restauranten i restauranten. Denne stil gør det muligt for gæsterne at spise i komfort og nyde de daglige chats og arrangementer, hvor kokken og hans team deler deres kreative sæsonbestemte baltiske madlavning med skandinaviske accenter.

Anden etage, huser restaurant tilbud af mere udsøgt og intim atmosfære med en malerisk udsigt på Saint Peters kirke, hvilket gør det til en ideel ramme for særlige lejligheder. Tillad dig selv at fordybe dig i en hyggelig atmosfære strækket med historier, aromaer, teksturer, smag, minder, ønsker og mange andre behagelige impulser fra Petrus restaurant.

“… og jeg siger dig, at du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke, og Hades ‘porte vil ikke overvinde det. Jeg vil give dig nøglerne til himlens rige; uanset hvad du binder på jorden, vil være bundet i himlen, og hvad som helst du taber på jorden, vil blive løst i himlen. “
– Det Nye Testamente, Matthew, 16: 13-19

Skārņu Street (der betyder “slagteri” på talte gamle lettiske) blev etableret tilbage i det 13. århundrede for at kunne huske købernes forretningslokaler. Unge arkitekter Mārtiņš Jaunromāns og Māra Ābele designede den arkitektoniske perle på stedet i denne historiske bygning, der omfavnede visionen om den store arkitekt Eižens Laube. I 2015 modtog projektet en sølvpris for fremragende arkitekturkvalitet på den lettiske arkitekturforbunds årlige konkurrence.

 Jurmala

Vi tog toget mod Jurmala ( 5.40€ for 2 personer tur/retur ) som ligger ud mod østersøen. Vi stod af i Bulduri for at komme ned til stranden. Det tager ca. 10 minutter gå fra stadionen til stranden. Der mødte os et helt fantastiks sceneri. Det var som at være ved den danske vestkyst med den bredde hvide strand. Der lå mange restauranter på stranden, hvor vi fik frokost. Der står fisk på menukortet og det er frisk og smager skønt. Til min store overraskelse fandt jeg Miraval Rosé 2016 – Angelina Jolie & Brad Pitt. Jeg har selv besøgt vinslottet i Provence længe inden Angelina og Brad flyttede ind.

Miraval er et nyere, spektakulært joint-venture mellem celebrityparret Brat Pitt & Angelina Jolie og vinfamilien Perrin, der står bag kultvinen Château de Beaucastel.
Holywoodparret indgik i 2012 samarbejde med Perrin-familien omkring Miraval-projektet. Succesen er ikke udeblevet. Pitt & Perrin er af Wine Spectator udråbt som “Superstars i Provence”, mens Miraval Rosé nævnes blandt verdens bedste rosévine.
Miraval ligger i landsbyen Correns i hjertet af Provence. Slottet er omgivet af 500 hektar oliventræer, vinmarker og skovbrug i den smukkeste natur.
Roséen er ultra elegant som Provencerosé bør være. Lys og skrøbelig transparent, men smagen et kapitel for sig. Vinen er raffineret og elegant med fine noter à la hindbær, fersken og florale, mineralske undertoner i flot længde. Skriv til mig hvis I vil vide hvor man kan købe den 🙂

 

Hoteller

I Riga er der mange forskellige overnatningsmuligheder. Netop her er koncentrationen af store luksushoteller størst, men man kan, som i resten af landet også finde hoteller i den lavere ende af kvalitets- og prisskalaen. Endvidere har Riga både hostels, vandrehjem og campingplads. Egentlig får man ret meget for pengene i Riga. Hyggeligst er det dog at bo i Den gamle by med de brostensbelagte og smalle gader. Fortovsstemningen og de historiske bygninger sender dig til en svunden tid og det er virkelig hyggeligt at gå en tur i området. Vi boede på Wellton Centrum Hotel & Spa midt inde i Riga.

4 stjerner: Wellton Centrum Hotel & Spa i Riga

3 stjerner: Art Hotel Laine i Riga

2 stjerner: Motel Autosole i Riga

En god måde at opleve Riga på

Jeg siger velkommen til Riga og nyd en hop-on hop-off tur på begge sider af Daugava-floden i Riga. Det er blevet en vane nu for mig at hvergang det er muligt tager jeg på en Hop on Hop off bustur. Det er en god måde at opleve en by på og samtidig finder du ud af hvad du vil se igen. Billetten er gyldig i 48 timer, og i den tid kan du komme til og fra bussen så mange gange som du ønsker. Billetten koster 20€ for 48 timer og giver du  4 € mere får du også en kanaltur med. Turen er guidet med audioguide på 10 sprog. Alle passagerer modtager egne øretelefoner, når de går ombord på bussen.
Hvis dette er dit første besøg i Riga, og du vil se så meget som muligt, er det den rigtige tur til dig. Turen består af tre forskellige linjer – Old Town, New Riga og træ Riga. Du vil nyde smukke panoramaudsigter under turen!

 

En dejlig weekend i Riga was last modified: august 31st, 2017 by Jörn
31. august 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeekirkekristendomStoriestanker

Eksistentielle tanker omkring livet og døden

Smil, du skal dø – 8 tanker om død, der kan gøre dig gladere

Alle mennesker gør sig eksistentielle tanker omkring livet og døden. Især hvis en god ven eller et famliemedlem er gået bort  eller efter en traumatisk ulykke såsom naturkatastrofer, trafikheld osv.

Jeg læste denne artikel og synes jeg vil dele den med dig. Den giver stof til eftertanke.

Pludselig stoppede trafikken

Pludselig stoppede trafikken. Jeg trådte på bremsen. Det skulle føreren af den svensk-indregistrerede Volvo bag mig nok også have gjort. Heldigvis drejede han på rattet, så han ramte min bil skævt. Som en billardkugle (du ved, indgangsvinklen er lig med udgangsvinklen) fløj min bil over i rabatten i modsatte side.  Læs mere her:   

Eksistentielle tanker omkring livet og døden was last modified: juni 13th, 2017 by Jörn
14. juni 2017 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest
  • 10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (79)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (168)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top