cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

Lifestyle

FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

En 20-årig kan leve et helt årti længere ved blandt andet at begynde at spise langt flere bælgfrugter ifølge norske forskeres nye beregner, som du selv kan finde på nettet.

Hvis du spiser en typisk vestlig kost med meget rødt og forarbejdet kød, sukker og hvidt brød, kan der være mange leveår at hente ved i stedet at spise bælgfrugter, fuldkorn og nødder.

Jo tidligere i livet, du justerer din kost til det optimale rent sundhedsmæssigt, des større er effekten på levealder, lyder det i et nyt studie.

  • En 20-årig kvinde i USA kan for eksempel regne med at leve 10 år længere.
  • En mand i samme alder kan komme helt op på 13 ekstra leveår.

Hvis du tænker, at det er nytteløst at kaste sig over de store mad-ændringer, når man først er kommet op i årene, tager du fejl ifølge det nye studie.

  • Skifter du til en optimal, sund kost som 60-årig, vinder du omkring 8 ekstra leveår.
  • Begynder du at spise ultrasundt som 80-årig, kan du regne med at leve 3 år længere, end hvis du fortsat spiser den vestlige kost.

Det viser gennemsnitlige beregninger, som norske forskere har lavet på baggrund af store studier i fødevarers effekt på vores risiko for at dø for tidligt.

Fakta

Derfor lever du længere af sund mad

Forskerne skriver i deres studie, at gevinsten ved at lægge kosten om typisk er forbundet med en lavere risiko for hjertekarsygdomme, kræft og død relateret til diabetes. De tre typer sygdomme er blandt de største dræbere i verden.

Ifølge det nye studie tegner risikofaktorer knyttet til kosten sig globalt for 11 millioner dødsfald om året.

Gevinsten er lidt større for mænd, fordi mænd typisk lever mere usundt end kvinder.

Desuden vil sundere mad især sænke risikoen for hjertekarsygdomme, som har det med at ramme mænd, siger førsteforfatter Lars T. Fadnes fra Universitetet i Bergen til Videnskab.dk.

De store oversigtsstudier – såkaldte metastudier – er sammenholdt med data fra verdens største undersøgelse af blandt andet madrelaterede sygdomme, kaldet Global Burden of Disease study (2019).

»En vedvarende kostændring kan give betydelige sundhedsgevinster for mennesker i alle aldre, både når det gælder optimale og lettere gennemførlige ændringer.«

»Gevinsten ser ud til at blive større, jo tidligere i livet kostændringerne bliver sat i gang,« konstaterer forskerne fra Norge i studiet, der netop er udgivet i Plos Medicine; et gratis online-tidsskrift, som alle kan læse.

LÆS OGSÅ: Matematikkurens forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur

Se, hvordan du vinder flere leveår

En ekstra interessant krølle i studiet er, at forskerne har oprettet en hjemmeside, hvor de har lagt deres model ud i form af en beregner.

I beregneren kan du og alle andre indtaste hjemland, køn og alder og på den måde lynhurtigt få en pejling af, hvor mange leveår der er at hente ved at spise sundere.

Fakta
Forbehold i studiet

Forskerne understreger, at store beregninger på befolkningsniveau altid er behæftet med usikkerheder, og at man er nødt til at gøre sig nogle antagelser.

De nævner, at det er svært at sige, præcis hvor lang tid det tager at opnå fuld effekt af at omlægge til sund kost, at man ikke kender den præcise effekt af at spise visse fødevarer som æg, hvidt kød og olier.

I studiet kommer forskerne også ind på, at der er variation i, hvordan man som individ reagerer på faktorer, som enten beskytter eller udgør en risiko. Og at det endelige resultat kan blive påvirket af udvikling af medicin eller ændringer i livsmønstre.

Som bonusinfo til de særligt interesserede har de norske forskere brugt værktøjet NutriGrade til at vurdere kvaliteten af evidensen fundet i metastudier for, hvordan vores levealder bliver påvirket af forskellige fødevarer.

Evidensen bliver samlet set bedømt til at være ’moderat’ – bedst for effekten af fuldkorn, dårligst for effekten af æg og hvidt kød.

Du kan skrue på mange forskellige elementer i din kost og for eksempel lege med, hvad det betyder at spise flere grøntsager, mindre kød, drikke mindre sodavand eller mere mælk. Hver faktor påvirker din forventede levetid.

De norske forskere er selv begejstrede for løsningen, som de har kaldet Food4HealtyLife-beregneren.

»Hvis man forstår det relative sundhedspotentiale for forskellige fødevaregrupper, kan det måske få folk til at gå efter de opnåelige og betydelige sundhedsgevinster,« siger førsteforfatter Lars T. Fadnes, professor i almen medicin på instituttet for global sundhed og samfundsmedicin ved Universitetet i Bergen, i en pressemeddelelse fra det gratis tidsskrift Plos Medicine.

Lars T. Fadnes oplyser til Videnskab.dk, at forskerne gerne ville have resultaterne ud i såkaldt Open Access, så alle kan bruge beregneren.

Professor: Fedt studie!

Begejstringen for nordmændenes arbejde er også stor hos danske forskere, der har set på studiet for Videnskab.dk.

»Jeg synes, det er et fedt studie. Det er meget elegant lavet og bygger på den bedste viden, vi har om, hvad der er gavnligt, hvis man skal lægge sin kost om,« lyder det fra Jens Meldgaard Bruun, klinisk professor i ernæring på Aarhus Universitet.

»Det er enormt interessant, at man kan se, at man får 10 år ekstra, hvis man som 20-årig lægger stilen om og dropper sin ’cafeteria-mad’ – og at der også er en gevinst, selvom man er 80,« tilføjer Jens Meldgaard Bruun, som også hæfter sig ved, at studiet understreger, at man får et lidt længere liv ved bare små ændringer.

»Hvis du for eksempel kun fjerner forarbejdet kød fra kosten, rykker det også noget. Det ville jeg kunne fortælle min mor hen over påskefrokosten, og det vil være umiddelbart til at forstå.«

»Det synes jeg er meget brugbart, for det gør det jo spændende, også selvom man ikke er ernæringsnørd,« uddyber Jens Meldgaard Bruun, der ud over at være professor på Aarhus Universitet også er overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus.

Selv små ændringer giver mere levetid

Forskerne har i studiet også regnet på en slags gylden middelvej: Hvis du som 20-årig lægger kosten om til et sted halvvejs ovre mod den optimale kost, vil du stadig kunne vinde 6-7 leveår på den lange bane i stedet for det fulde potentiale på 10-13 leveår.

Gevinsten er tilsvarende mindre for ældre aldersgrupper, hvis man vælger at spise på den gyldne middelvej – forskerne kalder det den »gennemførlige« kost i stedet for den »optimale« – men en gevinst vil der stadig være, viser beregningerne.

Skemaerne herunder viser mere specifikt, hvor mange leveår du kan regne med at sætte ind på kontoen, hvis du fra i dag begynder at skrue på nogle af mad-knapperne og leve mere sundt.

Kostændring, madomlægning, forskning, leveår, sund livsstil, mad

Hvis du går all-in og spiser lutter sunde sager, kan du se i skemaet til venstre, hvad du kan formode at vinde af leveår. Vælger du en mere gylden middelvej og laver en mindre hidsig omlægning, kan du se i skemaet til højre, hvad du kan se frem til. (Grafik: Studiet i Plos Medicine/Videnskab.dk)

Et eksempel på forskellen på de to tabeller:
Bælgfrugter indgår ikke i typisk vestlig kost – altså spiser man 0 gram bælgfrugter om dagen. Vil du spise optimalt, skal du op på 200 gram (tabellen til venstre). Men nøjes du med 100 gram om dagen, kan du forvente en effekt som vist af den øverste røde streg i tabellen til højre.
Du kan lege med, hvad du får ud af at spise forskellige mængder fødevarer, i selve beregneren.
Se eventuelt den lille brugsanvisning til beregneren i bunden af artiklen.

Professor: Kost burde fylde mere i offentlig debat

Professor i Human Ernæring Ulla Toft fremhæver to særligt positive elementer ved studiet:

  1. Den livsforlængende, grønne mad er mere bæredygtig og dermed bedre for kloden end den traditionelle vestlige kost. Koblingen til klima kan måske få flere mennesker til at spise sundt.
  2. Forskerne håber, at Food4HealthyLife-beregneren kan blive et nyttigt værktøj for både fagfolk, politiske beslutningstagere og alle os lægfolk. Den tanke kan Ulla Toft sagtens følge – og hun håber, de får ret.

»Betydningen af kosten og de store gevinster, der kan hentes her i forhold til folkesundheden, får slet ikke vægt nok i den offentlig debat, hvis du spørger mig.«

»Det her kan potentielt være et effektivt redskab til at skabe større opmærksomhed på betydningen af kosten, både for sundheden og klimaet, og kan også blive et relevant redskab for beslutningstagere og klinikere,« skriver Ulla Toft, sektionschef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, i en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Lavere risiko for type 2-diabetes hos folk, der følger kostråd

Unge og usunde danskere vil nok være ligeglade

Ulla Toft understreger dog også, at hun på baggrund af mange års forskning i blandt andet at ændre folks spisevaner tvivler på, at særligt mange danskere med usunde spisevaner kommer til at spise sundt fra i morgen.

Fakta
Professor: Glem ikke salt

Professor Ulla Toft bemærker, at flere studier peger på salt som en vigtig årsag til død på grund af madvarer.

Den krølle må man ikke glemme, hvis man som forbruger eller politikere bruger det norske studie som rettesnor for sundhed.

»Den absolut største sundhedsøkonomiske besparelse kan opnås, hvis befolkningen sænker deres indtag af salt, og det er her, myndighederne for alvor skal sætte ind for at reducere saltindholdet i de fødevarer, vi finder på hylderne og i den mad, der serveres for os i restauranter og kantiner,« mener Ulla Toft.

Lars T. Fadnes fra Universitetet i Bergen forklarer, at forskerne har fokuseret på fødevarer i stedet for på enkelte næringsstoffer. Men salt er på nogle måder implicit med i studiet.

»Salt indgår tit i for eksempel forarbejdede kødprodukter. På den måde kan noget af den negative effekt derfra være relateret til saltindhold,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Langt de fleste ved allerede godt, hvad de burde spise mere og mindre af. Det vil beregneren næppe ændre på, lyder det.

LÆS OGSÅ: Derfor er det møgbesværligt at leve sundt

Jens Meldgaard Bruun er enig og spæder til med et andet lille forbehold for, hvor mange af os normalt dødelige, der reelt kommer til at ændre vores liv efter at have brugt beregneren:

»Jeg kan godt lide, at de har hele aldersperspektivet med, men jeg er ikke sikker på, at en 20-årig tænker så meget over længden af sin levetid. Da jeg var 20, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde skulle dø.«

»På den måde tror jeg mere, det her kan være lidt livskrise-læsning, når man rammer 40-50 år og finder ud af, at livet nok har en ende,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Lille brugsanvisning til beregneren

Hvis du vil se forskellene på din estimerede levetid med ’optimal’ kost over for elementer i en ’gennemførlig’ kost, skal du klikke på knapperne »Optimal/Feasible« i toppen af beregneren.

Læg også mærke til, at du kan skrue på en masse faktorer i kosten, hvis du scroller ned under selve beregneren. På den måde kan du se, hvilken forskel de hver især gør for din udløbsdato.

De fleste engelske ord giver nok sig selv, men det er måske rart at vide, at de effektfulde bælgfrugter på engelsk hedder legumes.

Kilder

  • Estimating impact of food choices on life expectancy: A modeling study. Plos Medicine (2022). DOI: https://doi.org/10.1371/journal.pmed.1003889
  • Food4HealtyLife-beregneren
  • Lars T. Fadnes’ profil (UiB)
  • Jens Meldgaard Bruuns profil (AU)
  • Ulla Tofts profil (Frederiksberg Hospital)
Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere was last modified: februar 11th, 2022 by Jörn
14. februar 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

Det hjælper ikke at undgå kulhydrater, hvis du gerne vil tabe dig, peger ny forskningsgennemgang på.

Ønsker du at tabe dig?

Eller vil du gerne ved at undgå overvægt reducere din risiko for at blive syg – for eksempel med en hjerte-kar-sygdom?

Hvad er så egentlig bedst at spise? En diæt med få kulhydrater? Eller blot en balanceret diæt?

Det har et Cochrane-review – en stor gennemgang af den eksisterende forskning – netop undersøgt.

Fakta
Om Cochrane
  • Cochrane startede i 1993. Det er opkaldt efter den britiske læge og forsker Archibald Cochrane (1909-1988).
  • Informationer om virkninger af behandlinger og forebyggelse i sundhedsvæsenet er af varierende lødighed. For at patienter, læger og andre beslutningstagere kan tage kvalificeret stilling til fordele og ulemper ved en behandling, kræves et overblik over den bedste forskning. Archibald Cochrane efterlyste en sådan systematisk opsummering af alle velgennemførte kliniske forsøg.
  • Cochrane er et uafhængigt, videnskabeligt netværk. Forskere i Cochrane udarbejder systematiske oversigter – såkaldte Cochrane-oversigter (på engelsk ’Cochrane Reviews’).

Kilde: Cochrane Danmark

Og det viser sig, at der tilsyneladende ikke er nogen grund til at tro, at diæter med få kulhydrater resulterer i større vægttab.

»Det er jo det, vi har prøvet at sige i lang tid, så det er fint, der kommer et Cochrane-review, der går standardiserede studier igennem og støtter tidligere undersøgelser og giver et overblik,« siger Anne Tjønneland.

Hun er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Kost, Kræft og Helbred og har skrevet bogen

»Det er rigtig godt at få det her frem. Mange mennesker har jo fået en opfattelse af, at hvis man skal tabe sig, skal man undgå kulhydrater – især brød. Mange undgår fuldkornprodukter, som, vi ellers ved, er meget vigtige for at holde vægten,« tilføjer hun.

Studiets resultater

Forskerne har analyseret 61 studier med 6.925 mennesker, som var overvægtige, og fandt frem til følgende:

  • Følger du en diæt med få kulhydrater sammenlignet med en diæt med kulhydrater i op til to år fører det ikke umiddelbart til nogen forskel i forhold til vægttab.
  • Følger du en diæt med få kulhydrater, er der formentlig ingen forskel i forhold til risiko for hjertesygdomme – som for eksempel ‘usundt’ kolesterol.
  • Det længste studie varede to år – så forskerne ved ikke, om der er forskelle i effekterne af diæterne efter to år.
  • Forskerne er usikre på mulige bivirkninger af de to diæter, fordi få studier undersøgte det.

Cochrane-reviews er typisk noget af den fineste evidens, da de har solide standardiserede metoder til at samle viden fra andre studier i såkaldte systematiske reviews.

»Det gør, at det er noget, som vejer tungt i vores evidens,« siger Anne Tjønneland.

Fakta
Om studiet

Forskerne sammenlignede studier af vægtreducerende diæter med lavt kulhydratindhold med vægtreducerende diæter med balanceret kulhydratindhold hos 6.925 voksne overvægtige mennesker.

De kiggede på vægttab inden for kort tid, men også i op til to år.

Det største forsøg var på 419 personer. Det mindste var på 20 personer. Alle på nær et af forsøgene blev udført i højindkomstlande. Næsten halvdelen i USA (26).

De fleste forsøg (36) blev udført på personer, der ikke havde hjertesygdomme. De fleste mennesker (5.118 personer) havde ikke type 2-diabetes.

Den gennemsnitlige startvægt for deltagerne på tværs af forsøgene var 95 kilo. De fleste undersøgelser (37) varede i seks måneder eller mindre. De længste studier (6) varede i to år.

Kilde: Studiet: “Low‐carbohydrate versus balanced‐carbohydrate diets for reducing weight and cardiovascular risk”

Metaanalyser giver overblik, men kan ikke vise alt

Men Per Bendix Jeppesen, lektor og forsker i fedme ved Aarhus Universitet, er dog lidt mere kritisk over for sådan en metaanalyse.

»Vi skal huske, at metaanalyser kan være fine til at skabe et overblik, men vi skal være meget forsigtige med at konkludere noget ud fra metaanalyser,« mener Per Bendix Jeppesen.

»I det her tilfælde er der mange studier med – 61. Det er rimelig mange, og måske fejlmanglen bliver mindre, og gør det mere validt. Men vi skal stadigvæk se på de præcise udvælgelseskriterier. Nogle studier varer to uger. Andre to år. Og dem sammenligner de? Det er lidt svært,« tilføjer han.

Low-carb-diæt gjorde ikke en forskel for væggtab

I Cochrane-reviewet viste det sig, at diæter med få kulhydrater resulterer i ringe eller ingen forskel i vægttab sammenlignet med en balanceret diæt – også med kulhydrater.

Dette gælder både i de forsøg, der varede 3 til 8,5 måneder, og i de langsigtede forsøg, der varede et til to år, .

Det gælder desuden både hos personer med og uden type 2-diabetes.

Deltagerne tabte sig på begge diæter i nogle forsøg. Men mængden af vægttab varierede meget med begge diæter på tværs af forsøgene. Fra mindre end 1 kilo til omkring 12 kilo.

»Der er tale om ‘hypokaloriske diæter’, hvor man beder folk om at spise en bestemt mængde kalorier hver dag, en mængde under deres energibehov, hvorved de vil tabe sig. Uanset om kosten består af fedt, protein eller kulhydrat, vil man tabe sig, hvis man skærer ned på kalorierne. Det har man vist i flere studier inden,« forklarer Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet.

»Man har i studierne sat appetitkontrollen ud af funktion hos deltagerne. Hvis kosten havde været ad libitum (spis, til du er mæt), så ville billedet se anderledes ud,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Er kulhydrater usunde?

Studiet har undersøgt effekterne i op til to år

Forskerne kom også frem til, at de deltagere, der var på diæter med få kulhydrater, ikke viste tegn på hjertekarsygdomme i op til to år.

»På lang sigt kan der måske opstå hjertekarsygdomme, men det har de ikke kunnet måle. Deres studie går kun til to år, så de har ikke kunnet måle en forværring på dem, der får en lav-kulhydrat-diæt,« påpeger Per Bendix Jeppesen.

»Det er måske overraskende, at der ingen stigning er, hvis de øger fedtindtagelse. Man kan forvente en stigning i kolesterol, men det er der ikke,« tilføjer han.

I hvert fald ikke i op til to år efter deltagerne har været på diæt.

»Men det kan ske. Måske ikke om to år, men så om fem år,« påpeger Per Bendix Jeppesen.

Mangler langsigtet viden om konsekvenser af kulhydratfattig kost

Per Bendix Jeppesen sidder med i en bestyrelse, der er ved at udfærdige kostanbefalinger, der kommer ud inden for cirka et halvt års tid, for diabetespatienter. Bestyrelsen diskuterer også, hvordan de skal forholde sig til en diæt med få kulhydrater.

»Vi diskuterer, om den er effektiv nok til at tabe sig. Og om der er senfølger. Det mangler vi at afklare,« siger Per Bendix Jeppesen.

Når han taler om senfølger, hentyder han til, hvad der indgår i diæten i stedet for kulhydrater. Mere mættet fedt? Eller umættet fedt? Det spiller nemlig en afgørende rolle for diabetespatienters helbred, hvad der ryger indenbords frem for brød og pasta.

»Det kan udløse hjertekarsygdomme,« understreger han.

En myte, at det er sundere at undgå kulhydrater

Ifølge forskerne bag Cochrane-reviewet bliver diæter med få kulhydrater ofte promoveret som de mest effektive til vægttab – og sundere end balancerede diæter, hvor kulhydrater indgår.

Er du på en diæt med få kulhydrater, reducerer du indtaget af korn, bælgfrugter, men også mejeriprodukter, frugt og visse grøntsager. I stedet spiser du fødevarer med et højt indhold af fedt og protein; som kød, æg, ost, smør, fløde og olier.

Men det er ikke de mest effektive diæter til vægttab, ifølge det nye studie. Og derfor er det vigtigt, mener Anne Tjønneland.

»Det er meget bedre med en balanceret diæt, hvor du får grøntsager, fuldkornsprodukter og ikke har en skæv energifordeling, som vi ser i lav-kulhydrat-diæten,« siger hun og tilføjer:

»Når du spiser en diæt med få kulhydrater, erstatter du mange fødevarer – for eksempel fuldkorn – med mere kød og æg. De ting, der ikke er sunde at spise i store mængder.«

Fakta
De officielle kostråd

I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen de nye officielle kostråd med fokus på klima. De officielle kostråd består af syv kostråd samt to supplerende tips:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand
  • Tips: Begræns madspild og gå efter Nøglehullet

Kilde: Fødevarestyrelsen

Hold dig til en balanceret kost

Og selvom Per Bendix Jeppesen er lidt mere kritisk over for metoden bag det nye studie, er han enig i, at en balanceret kost – også med kulhydrater – er bedst.

»Fuldstændig. Og så selvfølgelig at begrænse mængden af det, vi indtager. Det er den måde, vi taber os bedst på. Og så motion. Det ved vi alle sammen,« siger han.

»Derfor er min anbefaling helt klart: Hold dig til et balanceret kulhydrat-indtag (balanceret kost efter anbefalingerne, red.). Det andet (lav-kulhydrat-diæt, red.) er meget eksperimentelt,« siger han.

Det er Anne Tjønneland enig i.

»Vi kan se i undersøgelser, at spiser du mange grøntsager og fuldkornsprodukter, så har du nemmere ved at tabe dig og holde vægten – end ved at spise usund kost (raffineret sukker og mættet fedt, red.),« siger hun.

Altså: masser af grøntsager og fuldkornsprodukter, bælgfrugter en smule fisk og kød. Præcis, som anbefalingerne råder os til.

»Kilder

  • “Low‐carbohydrate versus balanced‐carbohydrate diets for reducing weight and cardiovascular risk”, Cochrane Database of Systematic Reviews (2022), DOI: /10.1002/14651858.CD013334.pub2
  • Anne Rabens profil (KU)
  • Anne Tjønnelands profil (Kræftens Bekæmpelse)
  • Per Bendix Jeppesens profil (AU)
Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt was last modified: februar 11th, 2022 by Jörn
11. februar 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

Det nye år starter som bekendt den 1. januar. Men hvorfor begynder årets første måned egentlig ikke ved vintersolhverv – altså på årets korteste dag?

At nytåret i dag ligger, hvor det gør, skyldes faktisk romerne – ikke kristendommen. Den kalender, vi bruger i dag, bygger nemlig på en romersk opfindelse, den julianske kalender, beretter Søren Holst.

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar tilbage i år 46 f.v.t. som et forsøg på at lave en kalender, der fulgte den astronomiske kalender.

Men selv om den julianske kalender tog højde for skudår, var den ikke helt nøjagtig, fordi den i gennemsnit havde en længde på 365,25 dage.

Det betød, at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på cirka ti døgn. Et problem, der blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender.

»Men den gregorianske kalender var blot en justering af den ældre julianske kalender. Pave Gregor rettede med andre ord blot de fejl, der var i den julianske kalender – han opfandt ikke et nyt system,« forklarer Søren Holst.

»Så selv om den gregorianske kalender, som vi har brugt siden år 1582, er indført af en pave, så bygger den på et system, som romerne lavede, før kristendommen kom til.«

»Datoen for nytåret har flyttet sig gennem tiden. De gamle romere brugte f.eks. en kalender, hvor det nye år begyndte efter forårsjævndøgn, hvilket passede med, at det var her, alting begyndte at spire i naturen,« fortæller Søren Holst.

Datoen for årsskiftet har ændret sig gennem tiden

Ifølge Søren Holst har man dog historisk set ikke altid fastsat nytåret ud fra den astronomiske kalender, men ud fra hvad der har virket ‘logisk’ i forhold til årstiderne.

Det betyder, at datoen for nytåret faktisk har flyttet sig gennem tiden.

»For os moderne mennesker er det indlysende, at nytåret hænger sammen med den første dag i årets første måned. Alt andet virker helt selvmodsigende. Men historisk har det ikke altid været sådan. Opfattelsen af, hvad der er logisk, har nemlig varieret gennem tiden,« oplyser Søren Holst.

I mange sammenhænge er man derfor gået fra ét årstal til det næste på et helt andet tidspunkt end den første dag i kalenderen.

»Længe før den julianske kalender brugte de gamle romere for eksempel en kalender, hvor det nye år begyndte efter forårsjævndøgn, hvilket passede med, at det var her, alting begyndte at spire i naturen,« fortæller Søren Holst.

Og selv om det var romerne, der fandt på det, passede det ifølge Søren Holst fint ind i den kristne tankegang. Forårsjævndøgn ligger nemlig lige omkring den største kristne højtid, påsken, som ifølge kristendommen er den tid, hvor Jesus genopstod, og alting blev fornyet.

Ældre kalender havde kun ti måneder

Dertil kom, at de første ældre romerske kalendere faktisk kun opererede med ti måneder.

»Man kan høre det på navnene, hvis man kender lidt til latin. September kommer af ’septem’, der betyder syv på latin. Samme tendens gælder oktober, november og december,« siger Søren Holst.

I gamle dage, hvor samfundet mest bestod af bønder, der stort set ikke kunne læse, var det temmelig ligegyldigt, præcis hvilket årstal, man var i. Det, som var afgørende for bønderne, var derimod at have styr på årstiderne, så man vidste, hvornår man skulle så og høste osv. (Foto: Colourbox)

Dengang startede kalenderen med marts, der er opkaldt efter krigsguden Mars.

Romerne var godt klar over, at deres kalender ikke udgjorde et helt år, men i det tidlige system havde man ganske enkelt bare ikke navne for de to vintermåneder.

»På et tidspunkt fandt man så på at kalde vintermånederne for januar og februar og føje dem til i kalenderen foran de ti andre måneder. Men det forhindrede ikke folk i at betragte forårsjævndøgn som den dag, hvor det nye år starter,« fortæller Søren Holst.

Han medgiver, at den tanke kan virke dybt mærkelig på os i dag, som er omgivet af informationer og kalendere og vant til, at der skal være orden i tingene.

»Men i gamle dage, hvor samfundet mest bestod af bønder, der stort set ikke kunne læse, var det temmelig ligegyldigt, præcis hvilket årstal, man var i. Det var kun kongens skatteopkrævere, der havde brug for den viden. Det, som var afgørende for bønderne, var derimod at have styr på årstiderne, så man vidste, hvornår man skulle så og høste osv.,« forklarer han.

1. januar blev valgt for nemheds skyld

På et eller andet tidspunkt omkring Kristi fødsel fik romerne dog den idé, at det ville være mere nærliggende, at nytåret falder sammen med begyndelsen af årets første måned – og dermed ligger tæt på vintersolhverv, hvor dagene begynder at blive længere.

»For at gøre det nemmere i forhold til kalenderen har man ikke anbragt nytåret lige nøjagtigt ved vintersolhverv, men cirka ti dage senere, hvor årets første måned netop begynder. Men i en lang periode i middelalderen gik man faktisk tilbage til at fejre årsskiftet ved forårsjævndøgn – uden at ændre ved, at januar er den første måned,« siger Søren Holst.

Først pave Gregor fik igen sat på plads, at hele Europa bruger samme system – og sådan gik det altså til, at vi i dag fejrer nytårsaften den 31. december.

Med den forklaring siger Spørg Videnskaben tak til Søren Holst for de oplysende svar. Tak, også til vores læser Jens Katballe – vi sender ham en dejlig hygge-T-shirt, som egner sig vældigt godt til at have på 1. januar.

Kilder
  • Søren Holst’ profil (KU)
  • Foto Colourbox
Hvorfor starter året 1. januar? was last modified: januar 3rd, 2022 by Jörn
3. januar 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

Som det tredje land er det nu lykkedes Kina at landsætte en rumsonde på Mars. Sonden skal lede efter liv i den røde planets undergrund.

 

Så er Kina blevet det tredje land, som har landsat en rumsonde på Mars.

Det skete natten til lørdag 14. maj, hvor roveren Zhurong landede på den store slette Utopia Planitia på Mars – en slette, som måske for et par milliarder år siden har været havbund.

Zhurong er kommet til Mars som passager på den store rumsonde Tianwen-1, der har kredset om Mars siden 10. februar.

Tianwen-1 har brugt tiden godt, især til nøje at kortlægge landingsområdet, så man kunne udvælge det mest sikre sted at lande.

Man har også kunnet vælge en dag til landingen med ’godt vejr’, hvilket på Mars betyder, at området ikke er skjult af en støvstorm.

En elegant landing

Landingen begyndte med, at hele den store Tianwen-rumsonde ændrede sin bane, så den fik kurs mod atmosfæren. Først derefter blev Zhurong frigjort, og den fortsatte så banefaldet ned mod atmosfæren.

Samtidig fik Tianwen travlt, for den skulle nu tænde sine styremotorer for at vende tilbage til sin oprindelige bane. Fordelen er, at man ikke skulle udstyre Zhurong med en ekstra bremseraket.

Da Zhurong så kom ind i atmosfæren, begyndte det, som amerikanerne meget passende har kaldt ’seven minutes of terror’, når rumsonden på få minutter skal bremses så meget ned, at den kan lande.

Med Zhurong var det nu nærmere ’nine minutes of terror’, fra den kom ind i atmosfæren med en fart på omkring 17.000 km i timen, til den landede på Mars.

Nedbremsningen skete først med varmeskjold og derefter med en faldskærm, som blev åbnet, mens roveren endnu fløj hurtigere end lyden. Faldskærmen blev først afkastet, da farten var blevet så lav, at bremseraketter kunne klare resten af arbejdet.

Kina forsøgte dog ikke at fire Zhurong ned fra en kran, som amerikanerne gjorde.

Zhurong stod simpelthen på en lille platform, som var udstyret med bremseraketter, og det var platformen, som helt tog sig af den sidste opbremsning og navigation.

Da afstanden til overfladen var kommet under 100 meter, overtog platformen navigationen, så landingen ville ske på det bedst egnede sted. Det skete ud fra data om overfladen indsamlet af radar og kameraer på platformen.

Zhurong skal selv sørge for at køre ned fra platformen og ud på overfladen. Det skal efter planen ske lørdag 22. maj

Fakta
Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

En travl tid venter

Den kun 240 kg tunge Zhurong er betydeligt mindre end den amerikanske Perseverance, som vejer omkring et ton.

I størrelse minder Zhurong mere om de to gamle rovere Spirit og Opportunity, men den er stor nok til at gennemføre et omfattende videnskabeligt program.

Zhurong er udstyret med seks videnskabelige instrumenter, herunder en radar, som kan undersøge undergrunden, flere kameraer, som også kan tage spektre af mineralerne på overfladen, samt instrumenter til at måle magnetfeltet og observere vejret.

Franske videnskabsmænd har været med til at udvikle et af de vigtigste instrumenter. Det består af en laser, som er stærk nok til at fordampe overfladen af en klippe.

Lyset fra dampene kan da studeres med et spektroskop, så man kan se, hvilke stoffer klippen består af. Frankrig har også været med til at udvikle tilsvarende instrumenter til roverne Perseverance og Curiosity, så det giver håb om en god udveksling af data.

Desuden har Østrig været med til at udvikle det magnetometer, som skal måle magnetfeltet på Mars, og i vore dage er den type internationalt samarbejde ganske almindeligt.

Således hjælper det Europæiske Rumagentur, ESA, med sit omfattende net af sporingsstationer Kina med at modtage data fra Mars.

De indsamlede data sendes ikke direkte hjem, men først op til Tianwen, som altså ikke kommer til at kede sig. Derfra sendes de med Tianwens stærkere sender direkte til Jorden.

Såvidt vi ved, er Zhurong også i stand til at opbevare indsamlede prøver, som så ved en senere lejlighed kan bringes tilbage til Jorden.

Man regner med, at Zhurong kan fungere i mindst tre måneder på Mars.

Et godt valgt landingssted

Utopia Planitia ligger på den nordlige halvkugle og har som tidligere nævnt måske engang været havbund. Det gør landingsstedet biologisk interessant, for hvor der har været vand, har der måske også været liv.

Zhurong skal med sin radar søge efter lommer af is og saltvand helt ned til en dybde på 10 meter under overfladen.

Sådanne lommer er vigtige fund, da de ville være beskyttet mod den farlige stråling, der rammer overfladen på Mars. Derfor kan lommerne potentielt være et levested for mikroskopiske livsformer.

Adskillige år til bemandet rumrejse til Mars

Der er også en del andre rumsonder ikke så langt fra Zhurong.

Vi kan nævne Viking 2, som har stået på Mars siden 1976, den geologiske rumsonde Insight samt roverne Perseverance og Curiosity.

Men vi taler om afstande op til et par tusinde kilometer mellem sonderne, så de kan ikke besøge hinanden.

Den første sonde på overfladen af Mars var den sovjetisk sonde Mars 3, som landede i 1971. Den virkede imidlertid kun i 110 sekunder.

To senere forsøg i 1973 med Mars 6 og 7 var endnu mindre vellykkede, og siden da har Sovjet – og siden Rusland – ikke forsøgt at landsætte rumsonder på Mars.

Den første vellykkede landing var med rumsonden Viking 1 i 1976.

Siden da har NASA bragt otte sonder til landing på planeten, men det er stadig et risikabelt foretagende med en ikke helt ringe risiko for, at rumsonden ikke klarer turen ned til overfladen i hel tilstand.

Selv under de mest optimistiske forhold ligger en bemandet landing på Mars 15-20 år ude i fremtiden. Alene af den grund findes der – såvidt vi ved – ingen faste planer for en bemandet rejse til Mars.

Det har nok heller ikke megen mening at udvikle sådanne planer før om adskillige år, selv om Elon Musk med sit rumskib Starship nok har et andet syn på sagen.

Kilder

  • Henrik og Helle Stubs profil (Videnskab.dk)
Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars was last modified: juli 20th, 2021 by Jörn
20. juli 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

Et par veninder har spurgt videnskaben, hvorfor de har mest lyst til at dyrke sex i de varme sommermåneder, og om andre mennesker har det på samme måde.

For nylig havde vi en kort historie om, hvordan de gamle egyptere havde sex i sommervarmen.

Det satte gang i tankerne hos to veninder, som bare kalder sig K og H, der begge var enige om, at deres sexlyst også var størst om sommeren. Derfor skrev de følgende til Spørg Videnskaben:

»Vi er to veninder, der læste artiklen angående de egyptiske kvinder, og deres tilbøjelighed til at dyrke mere sex om sommeren. Her slog det os, at vi og mange af vores veninder også har den største lyst til sex i sommermånederne. Er der nogen sammenhæng, eller er vi bare en særlig gruppe af piger?« skriver de til Spørg Videnskaben.

For at finde ud af, hvorfor sol og sommer kan opildne til sex, er vi gået til overlæge og gynækolog Øjvind Lidegaard, der forsker inden for det hormonelle univers på Københavns Universitet samt speciallæge i psykiatri, Birgit Petersson, der er lektor på Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet.

Vi har sex, når vi har det rart – og det har vi oftest om sommeren

Øjvind Lidegaard kan godt forstå, hvorfor veninderne har en større sexlyst om sommeren. Han mener ikke, at pigerne er et særligt tilfælde, men han mener heller ikke, at sexlysten har noget at gøre med, hvilken måned vi er i, men snarere hvilke rammer vi befinder os i.

»Vi bliver gladere, når der er sol og sommer. Lys og varme giver os energi. Det er oftest her, man har ferie, og man har derfor overskud til at nyde livet, og dermed overskud til mere kærlighed og sex,« siger han.

Han mener ikke, at der er noget biologisk anderledes hos os i sommermånederne, men at der blot er flere forhold, der opildner til sex om sommeren end om vinteren, og her bakker Birgit Petersson ham op:

»Nogle mennesker er meget påvirkelige af, at der er lyst udenfor, og derfor får de mere energi,« siger hun.

Mennesker går ikke i løbetid

Mange dyr har parringssæsoner, der typisk ligger om foråret eller i begyndelsen af sommeren, men mennesker har ikke en sådan cyklus, ifølge Øjvind Lidegaard.

»I dyreriget er der mange hunner, der styres af deres østrogene fase, altså deres løbetid, og uden for den periode er de slet ikke modtagelige eller interesserede i hanner. Mennesker har ikke nogen tidspunkter på året, hvor de er mere østrogene end andre,« siger han.

»Når det så er sagt, så fødes der mange børn i maj måned, hvilket betyder, at de er lavet sommeren inden, og det skyldes måske, at man har haft bedst mulighed for og mest lyst til at udfolde sig seksuelt,« tilføjer han.

Shorts og sommerkjoler stimulerer

Når det er varmt, så har vi mindre tøj på. Det er logisk, men bliver vi så opstemte af at kigge på hinandens sekundære kønskarakterer – som for eksempel muskler og solbrune lægge – at vi også har mere lyst til sex?

Den sved, vi udskiller på grund af varme, indeholder ikke de samme dufthormoner, som den vi udskiller på grund af berøring, og derfor tiltrækker den ikke det andet køn. (Foto: Colourbox).

»Mænd bliver i hvert fald mere opstemte, og de stimuleres også af det visuelle, så her spiller de korte sommerkjoler jo ind. Det gælder sikkert også den anden vej rundt,« siger Øjvind Lidegaard.

Birgit Petersson uddyber:

»Man har lavet studier, hvor man har vist pornofilm til forsøgspersoner for at teste den visuelle effekt, og her blev mændene mere opstemte end kvinderne, men kvinderne blev det altså også,« siger hun.

Kvinder smitter hinanden

Vores to læsere spurgte også, om de var en særlig gruppe af piger, siden de havde sexlyst på samme tid, men ifølge Øjvind Lidegaard er de nok ikke særlige, men de kan måske have en effekt på hinanden. I hvert fald, hvis de bor sammen.

For mens mændene bliver opstemte ganske uafhængigt af hinanden, så kan kvinder, der bor sammen, godt ’smitte’ hinanden og få synkroniseret deres menstruationscyklus.

»Kvinder, der bor sammen, udveksler feromoner, der er små signalstoffer, og de gør, at kvindernes menstruationscyklusser kan blive ens, således at de har mest lyst til sex på samme tid,« siger Øjvind Lidegaard.

Kroppen udskiller forskellige stoffer på forskellige tidspunkter i menstruationscyklussen, så hvis to kvinder har den samme cyklus, så er de muligvis også på bølgelængde, hvad angår sexlysten.

Vi sveder mere, men lugten lokker ikke

Man kunne fristes til at tænke, at vi bedre kan lugte hinanden i sommervarmen, og måske derfor tiltrækkes mere af hinanden, men det tror Birgit Petersson, der er speciallæge i psykiatri ved Københavns Universitet, ikke på.

»Den sved, vi udskiller, når det er varmt, er ikke den samme, som den der gør, at vi føler os tiltrukkede af hinanden. Den type sved, der indeholder de tiltrækkende dufthormoner, udskilles primært ved berøring,« siger hun.

Ifølge Birgit Petersson har varmen altså ikke nogen effekt på, om vi mennesker har lyst til sex, men det har derimod vores berøring af hinanden, samt om vi føler os tiltrukkede af hinandens dufthormoner.

Vi søger mere efter sex på Google om sommeren og i julehøjtiden

Et amerikansk studie fra 2012 viser, at vi søger mere efter sex på internettet om sommeren, end på andre tider af året.

Amerikanske forskere har nemlig undersøgt, hvornår vi søger mest efter sex, pornografi og datingsiger på Google, og ifølge dette studie er det lige omkring juletid og så ellers i sommermånederne.

Studiet, der blev udgivet i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior, registrerede søgeord som ’sex’, ’porn’, samt navne på datingsider som ’Match.com’ i årene 2006-2011. Og det var altså i sommermånederne og i julen, at der var flest Google-brugere, som var ude med riven på internettet.

Det kunne tyde på, at vi rent faktisk har mere lyst til sex om sommeren, men får vi det så også?

Det er straks sværere at dokumentere, men ifølge Danmarks Statistik er der de seneste 10 år blevet født flest børn i juli måned, og det betyder, at de er blevet undfanget omkring oktober måned.

Næstflest på listen er maj og juni, så det kunne godt ligne, at vi har mest sex i sensommeren og indtil midt i efteråret, men nu er det jo ikke hver gang, man har sex, at storken kommer.

Måske kan vores læsere ’K og H’ nikke genkendende til, at deres lyst er størst i denne periode? Vi kan i hvert fald trøste dem med, at det ikke er unormalt at have lyst til sex om sommeren, hvor man har mindre tøj på, har mere fritid, og hvor der er mere lys udenfor.

Vi siger tak for svarene til de to forskere, og som tak for det gode spørgsmål sender vi et par sexede, sommeragtige T-shirts til vores to nysgerrige læsere.

 

Kilder

  • Øjvind Lidegaards profil (KU)
  • Birgit Peterssons profil (KU)
Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren? was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn hulgard
26. maj 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

Musik er magisk, fordi den sætter gang i en masse områder i din hjernen på samme tid.

Musik tager en rundtur i din hjerne.

Når du hører et nummer i radioen, sætter det gang i en masse områder i din hjerne på samme tid.

Hvad der sker i hjernen hænger sammen med, hvilken slags musik, du hører – og hvem du er.

Musikkens indvirkning på hjernen er nemlig både universel og helt individuel.

Onsdag 21. april opstod der sød musik, da Brainstormværterne Jais og Asbjørn gik live sammen med Peter Vuust, som både er musiker, professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.

Peter er altså en decideret kvalificeret kilde til at svare på alle jeres gode spørgsmål om musik og hjernen.

Spørgsmål kom der mange af, og du kan se eller gense sendingen i videoen lige her – eller høre den som podcast herover eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Musik påvirker os ens…

Musik sætter – ikke så overraskende – gang i de områder i hjernen, som har med hørelse, motorik og følelser at gøre.

Alt sammen på én gang.

Peter Vuust fortæller, at når musik påvirker os følelsesmæssigt, så sker det overordnet set på tre planer – et universelt, et kulturelt og et personligt.

Vi reagerer nemlig alle sammen ganske ens på tempoet i musik, som sætter gang i reflekser i vores hjernestamme.

En melodi i hurtigt tempo sætter fut i os, mens et langsomt tempo lægger op til eftertænksomhed og ro.

Det er også dybtliggende reflekser, som gør, at vi reagerer på høje, forvrængede lyde, fordi vi instinktivt forbinder dem med noget farligt.

…og helt forskelligt

Musik appellerer dog til individets emotioner på en særlig måde, alt efter hvem vi er og gerne vil være, og hvis vi eksempelvis har særlige minder knyttet til specifikke sange og melodier.

Noget af det, der har størst betydning for, hvordan vi oplever musik på et følelsesmæssigt plan, er vores kultur, fortæller Peter Vuust.

Vi lærer nemlig fra barnsben at forbinde bestemte mønstre i musikken med bestemte følelser og stemninger.

Og vores oplevelser af musikken kan variere ganske meget fra kultur til kultur.

En inder og en østjyde kan altså føle helt forskellige ting, når de hører det samme stykke musik – simpelthen, fordi de er vokset op i forskellige musikalske traditioner.

Syng din pinkode

Vores hjerner er mestre i at forudse, hvad der sker lige om lidt.

Og det er netop hjernens forudsigelser og afvigelserne herfra, der gør, at vi elsker at lytte til musik.

Når mønstrene i musikken er, som vi har forudset, udskilles der nemlig dopamin – men det gør der faktisk også, hvis musikken afviger fra vores forudsigelser, på en måde så vores hjerner godt kan lide det, fortæller Peter Vuust.

Men hvad har det så med din drilske pinkode at gøre?

Jo, ser du, din arbejdshukommelse, som du bruger, når du eksempelvis skal huske talrækker, er ret begrænset og kan bedst overskue mellem fem og ni genstande.

Når du så har svært ved at huske din firecifrede pinkode, mens du fint kan huske teksterne til Medinas samlede værker, er det, fordi din musikalske hukommelse er, citat Peter Vuust: »ret magisk.«

For din hjerne kan langt henad vejen forudse, hvad der sker i en sang lige om lidt, baseret på det, den har hørt før. Derfor kan du huske meget lange sange uden at overbelaste din arbejdshukommelse.

Derudover er vi også bedre til at huske, des flere sanser vores minder påvirker. Og der må man sige, at langt de fleste sange påvirker os mere, end en pinkode gør.

Hvis du har problemer med at huske din pinkode eller Moster Oles telefonnummer, kan det altså være, du skal kaste dig ud i at skrive en lille sang over den talrække, der bare ikke vil sætte sig fast.

Vil du vide mere om hjernen? Lyt til Brainstorm!
Brainstorm, podcast

Vil du blive klogere på din hjerne? Din nabos hjerne? Din kærestes hjerne? Så har vi et tilbud til dig!

I Videnskab.dk’s hjernepodcast Brainstorm, som er støttet af Lundbeckfonden, undersøger de to værter, Jais og Asbjørn, alt mellem hjerne og jord. Du kan for eksempel høre:

  • Hvorfor vi er vilde med gyserfilm
  • Hvilke fem træk, der udgør din personlighed
  • Hvad der sker for hjernerne hos psykopater
  • Hvorfor nogle mennesker kan høre farver og smage musik
  • Nærdødsoplevelser: Hvorfor bevidstheden lever, når kroppen er ved at dø
  • Hvordan hjernen gør dig liderlig
  • Hvad der sker i hjernen under deja-vu

Du finder alle afsnit lige her – eller på Spotify, Apple Podcasts og Google Podcasts.

Brainstorm er også på Instagram, hvor du får sjove memes, videoer og masser af spændende hjerneviden.

Kilder

  • Peter Vuusts profil (AU)
Synd din pinkode for at huske den. was last modified: april 25th, 2021 by Jörn
26. april 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

De danske veje har officielle navne, men engang var det op til borgerne selv at bestemme dem.

Vi har alle været der. Din ven har skiftet adresse, og du famler gennem gaderne for at finde det nye sted.

Eller du er taget udenbys og ville hurtigt fare vild, hvis det ikke var for din GPS.

Danmark er et lille land, men selv med et moderne adressesystem er det svært nok at finde rundt i en befolkning på 5,8 millioner.

Og at finde rundt er ikke kun vigtigt for privatpersoner. Man kan undre sig over, hvordan postbudene fandt vej, før vejene fik navne.

Men én ting er sikker: Dét har postvæsenet skullet kunne engang.

Og det har fået Leif, én af vores læsere, til at undre sig:

»I landets største byer har man haft vejnavne flere hundrede år tilbage i historien, men ikke på landet. Her kunne posten fint levere post, selvom adressaten kun var benævnt ‘Peter Jensen, Næstrup pr. Sjørring’,« skriver han i en e-mail til Spørg Videnskaben.

»Hvornår blev vejnavne en naturlig ting over hele landet og hvorfor? Var det udelukkende for at lette tilværelsen for landets postbude, eller lå der noget andet bag?«

»Så vidt jeg husker, skete det lidt efter lidt gennem første halvdel af 1970’erne,« forklarer Bent Jørgensen, der er professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Men forskning i udviklingen af danske stednavne giver et større billede: Navngivning i byer og på veje har været længe undervejs.

Navne skal være praktiske

Før 1970’erne gav man vejene navne efter deres funktion, fortæller Line Sandst, der er adjunkt i dansk sprog ved Aalborg Universitet og ph.d. i urbane stednavne.

»Når man hører ‘Roskildevej’, for eksempel, ved man, at den fører til Roskilde.«

At give navne til ting og steder er generelt et spørgsmål om at være økonomisk og praktisk, fortæller hun.

»Man har derfor altid kun givet navn til ting, der var relevante at navngive.«

Borgerne navngav selv vejene

Når man kigger på manglen på vejnavne før i tiden, er det vigtigt at forstå, at vejen sjældent var en destination i sig selv, forklarer Line Sandst:

»Så længe man kendte navnet på sin destination, kunne man finde derhen, eventuelt ved at spørge de lokale,« siger hun.

Det har nok også været nemmere at finde rundt ude på landet, hvis man boede i et lille område med kun ti gårde.

»Vi har historisk haft en del gårdnavne i Danmark, og endda navne på marker og enge oveni.«

Og det var ikke kun på landet, men også i byerne, at man længe holdt sig til tommelfingerreglen om kun at give navne til steder, hvis det var praktisk.

Historisk set var det ifølge Line Sandst sprogbrugerne selv, altså borgerne, der gav navne til steder, i stedet for politikerne.

»De gjorde det kun, hvis det gav mening. Hvis man skulle til smeden, ville man for eksempel gå til den gade, som folk kaldte Smedegade.«

»Det var selvfølgelig lidt uformelt, og undertiden kunne en gade ende med fire forskellige navne, alt efter hvem man spurgte,« påpeger Line Sandst.

LÆS OGSÅ: Derfor har vi mellemnavne

Når man tænker på at skulle ud i et mindre stykke detektivarbejde for at fastslå et vejnavn, bliver man hurtigt glad for at have Google Maps i dag! Her ses Ribe. (Foto: Shutterstock)

Behovet for officielle vejnavne voksede især i byerne

Som Leifs spørgsmål rigtigt påpeger, kom vejnavnene senere til landet end til byerne, da det var de tætpakkede og rodede storbyer, der havde flest organiserings-problemer.

I takt med at byer og befolkning voksede, så ordensmagterne også nytten i at organisere navnene mere.

»Især i Danmark, hvor vi har mange enslydende familienavne, er det upraktisk at skulle bruge lang tid på at finde den rigtige Hans Hansen i stedet for at have en adresse,« forklarer Line Sandst.

I 1874 nedsattes ‘Fællesudvalget for Gaders Benævnelse’ i København. Det bestod af medlemmer fra Borgerrepræsentationen, altså lokalpolitikere, og de havde til opgave at navngive nye gader og pladser i København.

Nu var det altså myndighederne, der officielt begyndte at sætte navne på steder. Og selvom det selvfølgelig var sket før, var skalaen en helt anden:

»Det tidligste eksempel, vi har på idéen om, at en vej skulle have et officielt navn, er et skrift fra Christian IV fra 1600-tallet vedrørende Nyboder.«

LÆS OGSÅ: Danmark er fuld af mærkelige bynavne

Industribyer fik temavejnavne

Men med de hurtigtvoksende industribyer skulle man pludselig bruge mange nye navne hurtigt.

Ifølge Line Sandst har det sat sine spor i Danmarks navnelandskab:

»Man begyndte at give veje tema-navne. Vi har for eksempel mange eksempler på kvarterer, hvor alle veje er opkaldt efter lande eller guder.«

Den metode kan også ses i moderne tid, hvor adskillige gader i Sluseholmen, København, er opkaldt efter jazzmusikere, såsom Thad Jones Vej og Dexter Gordons Vej.

»Når man sammenligner med de gamle, nødvendighedsbaserede organiske navne, er vores nyere, organiserede vejnavne helt anderledes,« siger Line Sandst.

»Og hvis vi spoler helt frem til i dag, kan man virkelig se en trend i at navngive efter kendte personer,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvorfor ender så få bynavne på -havn?

Selvom moderne veje ofte har tema-navne, har især mange landeveje navn efter deres omgivelser. Vi formoder, der har stået lyng her engang.. (Foto: Shutterstock)

Postbudene fik det nemmere i 1970’erne

I 1970’erne, hvor alle veje i Danmark efterhånden fik navne, skete det af flere årsager, forklarer Bent Jørgensen.

Læseren Leif har helt ret i, at postbudene fik det nemmere.

»Hovedårsagen til gennemførelsen af den totale navngivning af vejene var først og fremmest hensynet til postvæsenet,« skriver Bent Jørgensen i en e-mail til Videnskab.dk.

Postbudene var dog ikke de eneste, der havde gavn af vejnavnene.

Også de nye større kommuner fra kommunalreformen i 1970 havde brug for bedre og synligt overblik over deres areal. BBR (Bygnings- og Boligregistret) kom også til i disse år og havde brug for vejnavne og gadenumre.

»For ikke at tale om brand- og redningsvæsenet. De ville have været på den, hvis de kun havde de gamle adresser af typen, som Leif nævnte i sit eksempel,« forsikrer Bent Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Hvornår begyndte mennesker at give hinanden navne?

Vejen tilbage til spørgsmålet

Så Leif tog ikke helt fejl, da han havde postvæsenet i tankerne. Men det er jo også rigtigt, at vi alle, både embedsmænd og privatpersoner, har god nytte af vejnavne.

For i sidste ende viser sprogforskningen, at navngivning er et spørgsmål om, hvad der er praktisk.

Der vil blive behov for endnu flere vejnavne, som tiden går. Og siden vi ikke løber tør for kendisser lige foreløbig, kommer vi nok ikke til at mangle navne heller.

Vi takker Leif for det spændende spørgsmål og håber, at han må få en vej opkaldt efter sig.

Under alle omstændigheder er der en T-shirt på vej til ham.

Kilder

  • Line Sandst’s profil (Aalborg Universitet)
  • Foto: Shutterstock

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
2. april 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

Fædre forbereder deres teenagerbørn på voksenlivets pinligheder ved at fortælle platte vittigheder, argumenterer dansk forsker og nogle tvivler.

Er du gift?« spørger et vejskilt et andet.

»Nej, jeg er skilt.«

»Hvad koster en hjort? Den er rådyr!«

Fortæller din far den slags platte vittigheder?

Er han typen, der, hvis du siger: »Hej far, jeg er sulten,« svarer: »Hej sulten, jeg er far«?

Og har du været ved at grave dig ned, når han foran dine venner har foldet sin pinlige humor ud?

Så er du ikke alene: Ifølge den danske humorforsker Marc Hye-Knudsen kan moderne fædres hang til at være pinlige og fortælle dårlige jokes delvist have rødder i deres biologi.

»Jeg argumenterer for, at fædre kan være prædisponerede for at fortælle pinlige vittigheder i kraft af deres typiske personlighedstræk. Og at fænomenet trækker tråde langt tilbage i vores arts historie,« siger Marc Hye-Knudsen, der er videnskabelig assistent på Aarhus Universitet.

Onkelhumor er blevet kult

Marc Hye-Knudsen har som den nok første nogensinde lavet en akademisk analyse af fænomenet far jokes, også kendt som onkelhumor. Det er vittigheder, der indeholder ordspil, for eksempel: »Hvad sagde præsten, da han satte sig på Biblen? Kors i røven.«

I øjeblikket har genren nærmest kultstatus.

»På det sociale medie Reddit er der et helt sub-forum dedikeret til fænomenet, og der er udgivet omkring 300 bøger med far jokes,« fortæller Marc Hye-Knudsen.

»Personligt synes jeg, at de bedste far jokes er dem, der bruges spontant i en situation, for eksempel hvis man får serveret tarteletter, og man så siger: ‘Nogle tar’ det tungt, andre tarteletter.’«

På Twitter excellerer nyhedsvært og familiefar Kåre Quist i genren:

Marc Hye-Knudsen kalder vitserne for antihumor – læs om det i boksen under artiklen.

En analyse af dad jokes er aldrig tidligere blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. (Foto: Shutterstock/ Ditte Svane Knudsen)

Fædre presser deres børn til grænsen

Årsagen til, at det tilsyneladende især er fædre, der excellerer i genren, kan delvist være biologisk, argumenterer Marc Hye-Knudsen i sin analyse, som snart bliver publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Studies in Imaginative Culture.

Hypotesen er følgende: Siden tidernes morgen har især fædre tumlet og leget vildt med deres børn for at hærde dem til voksenlivets strabadser. Oprindeligt blev børnene gennem legen oplært i at jage og forsvare sig.

Den dag i dag er fædre stadig i gennemsnit voldsommere og mere grænsesøgende end mødre i deres leg med børnene, vurderer Marc Hye-Knudsen.

»Mænd er ofte mere frembrusende, selvhævende og aggressive end kvinder. Det kommer til udtryk i den måde, de leger. Fædre er vildere, de presser deres børn mere og går helt til grænsen. På den måde lærer børnene impulskontrol og at mærke, hvor deres grænse går,« siger forskeren.

Hypotese: Dårlig humor kan hærde børnene

Når mænd i det moderne samfund gør deres teenagerbørn flove med platte vitser, som: »Hvad gør Spiderman, når han har drukket sin kaffe? Han æder koppen,« kan det være et resultat af samme personlighedstræk, som fik vores forfædre på Savannen til at lege vildt med deres afkom, spekulerer Marc Hye-Knudsen.

»Mænd er mere grænsesøgende i deres humor. De driller børn mere og går til grænsen for, hvad børnene kan klare. Pinligt dårlige jokes, der er så platte, at børnene ruller med øjnene, er et af de midler, fædre bruger til at drille,« siger han.

Drilleriet kan ifølge Marc Hye-Knudsen have et højere formål:

»Når børnene udsættes for fædres platte jokes, lærer de at håndtere pinlighed. Det kan være en vigtig lektie, når man nærmer sig puberteten. Fædres drilleri kan tænkes at udfylde den funktion, at det træner børnene i at stå ved deres autentiske jeg trods socialt pres udefra,« siger han og fortsætter:

»Jeg postulerer, at fædres platte humor kan ses som en form for drilleri eller grænsesøgende leg, som kan tænkes at have den funktion at presse børnenes grænser for, hvad der er pinligt.«

En anden humorforsker er skeptisk

Marc Hye-Knudsens ser den særlige far-humor som et biokulturelt fænomen. Det betyder, at de platte vittigheder både er et resultat af menneskets kultur og biologi.

En anden humorforsker, Carsten Levisen, er dog lidt skeptisk over for hypotesen. Han har læst Marc Hye-Knudsens studie, som ligger offentligt tilgængeligt på en såkaldt preprintserver.

»Som udgangspunkt er det altid spændende, når der kommer ny humorforskning, og der sker meget på fronten lige i øjeblikket. Men jeg er selv forsigtig med den biokulturelle tilgang,« siger Carsten Levisen, der er lektor i lingvistik på Roskilde Universitet.

Begreber som ‘plat humor’ og ‘far jokes’ findes primært i den engelsksprogede, vestlige del verden og så selvfølgelig i Danmark, vurderer lingvisten, som selv har forsket i plat humor.

Når fænomenet ikke findes i mange forskellige sprogkulturer, tvivler Carsten Levisen på, at fædres hang til dårlige jokes ligger i deres DNA.

»Jeg kan sagtens forstå, at det er nærliggende at opstille hypotesen om, at det er noget biokulturel, og det er spændende at høre andre perspektiver. Men jeg er altid på vagt, når forskere forklarer fænomener fra dansk og engelsk sprogkultur som noget biologisk,« siger Carsten Levisen og tilføjer:

»Hvis man skal se noget som værende et produkt af både kultur og biologi, tænker jeg, at man er nødt til at studere det i flere forskellige sprogkulturer.«

Alle sprogkulturer er ikke som vores

Carsten Levisen vurderer, at den særlige onkelhumor udelukkende er en kulturel udtryksform, som ikke er bestemt af vores biologi.

Han har selv har lavet forskning, der viser, at der er stor forskel på, hvad man indenfor forskellige sprogkulturer synes er sjovt.

På dansk har vi skabt et utal af forskellige humorkategorier: Vores humor kan for eksempel være sort, tør, plat eller grov.

Samme skelnen findes ikke i andre kulturer, og nogle sprog har slet ikke et ord for humor, fortæller Carsten Levisen. Det gælder for eksempel stillehavsøen Vanuatu, hvor han har lavet feltarbejde.

»Der er lidt en tendens til at tage udgangspunkt i det engelsktalende menneske og generalisere. Men vi kan ikke gå ud fra, at alle verdens sprogkulturer er organiseret som den engelsksprogede, vestlige del af verden,« siger han.

Japanerne har ‘oyaji gyagu’

Til kritikken siger Marc Hye-Knudsen, at far jokes ikke kun er et fænomen i engelsk- og dansksproget kultur. Japanerne har begrebet ‘oyaji gyagu,’ der kan oversættes til ‘gamle mænds vittigheder,’ nævner han.

»Jeg har i min analyse netop ikke begrænset mig til vestlig kultur, selv om jeg også opstiller en kulturel hypotese om, hvorfor far jokes kan tænkes at have fået en særlig kultstatus i Vesten,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Far jokes bryder med normerne for, hvad vi normalt synes er sjovt, og derfor er de blevet kult, mener Marc Hye-Knudsen. Carsten Levisen har et andet bud på, hvorfor far jokes er et hit, selv om de er platte. Læs de to forskeres forskellige forklaringer i boksen under denne artikel.

Hvorfor trender far jokes?

Far jokes som: »Hvad sagde koen, da den satte sig ind i taxaen? – Køer!,« eller: »Hvorfor gå over for grønt, når man kan blive kørt over for rødt?« er platte. Det er de fleste enige om.

Alligevel trender vitserne med ordspil på sociale medier.

»Trods den kendsgerning, at mange voksne opfatter dad-jokes som dårlige, platte og usjove, er der mange, hvis ikke de fleste, som tydeligvis stadig synes, at de på en måde er sjove, eftersom de bliver ved med at opsøge dem, dele dem og endda le af dem,« skriver Mark Hye-Knudsen i sin artikel.

Men hvorfor i alverden er plat humor et hit?

De to humorforskere har forskellige bud.

Mads Hye-Knudsen: Far jokes er anti-humor

Mads Hye-Knudsen opstiller i sin artikel en hypotese om, at far jokes er en slags anti-humor: De er på en måde sjove, netop fordi det ikke er sjove.

Normalt opfatter vi noget som sjovt, hvis det er grænseoverskridende uden at gøre skade, forklarer han.

Det kan for eksempel være sjovt, hvis nogen falder i et bananskræl uden at slå sig for alvor. Men det er ikke sjovt, hvis nogen får en kræftdiagnose eller er udsat for et trafikuheld.

»For mig at se peger den bedste humorforskning på, at der skal være en form for godartet norm- og grænseoverskridelse, for at noget er sjovt. Det skal det være lidt forkert, dårligt eller farligt, men samtidig harmløst,« siger Marc Hye-Knudsen.

Fædres humor bryder sproglig norm

Far jokes er hverken farlige eller grænseoverskridende.

Til gengæld bryder de en sproglig norm.

»Normalt kan vi være sikre på, at folk kun siger en ting ad gangen. Når man laver jokes med ordspil, bryder man den norm. Men de færreste er så engagerede i sproglige normer, at de alene af den grund, synes det er sjovt,« siger Marc Hye-Knudsen.

Når man alligevel griner af dem, kan det skyldes, at far jokes også bryder normen for, at en vittighed skal være sjov, og »dermed bliver de paradoksalt nok sjove,«  siger Marc Hye Knudsen.

På den måde bliver onkelhumor en slags anti-humor.

»Når man fortæller en vittighed med et tamt ordspil, er det i sig selv et brud på en norm for, hvad der er sjovt. Så de platte jokes er sjove, fordi de ikke er sjove,« argumenterer forskeren.

Carsten Levisen: Plat humor tryktester omgangskredsen

Carsten Levisen, som også har forsket i plat humor, har et andet bud på, hvorfor den særlige far-humor er sjov.

I hans optik handler det om, at man ved at fortælle platte vittigheder binder sin gruppe sammen og tester, om nogen i omgangskredsen er for højt på strå.

»Plat humor handler for mig om, at man ved at sige noget, som er lidt lavt rent intellektuelt eller moralsk, tryktester, om der er nogle i gruppen, der prøver at hæve sig over andre og gøre sig overlegne,« siger Carsten Levisen.

»Med plat humor kan vi afprøve, om folk er villige til at følge med os, eller om de er blevet ‘for fine’ til at grine. Hvis folk ikke længere kan grine af det platte, kunne det tyde på, at ‘de tror, at de er bedre eller klogere end os’,« uddyber han.

Kilder

  • Marc Hye-Knudsens profil (AU)
  • Carsten Levisens profil (RUC)
  • ‘Dad Jokes and the Deep Roots of Fatherly Teasing’, PsyArXiv Preprints 2021
Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
30. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

Hører du til dem, der griner højt af vittigheder om tunge emner som død, sygdom, handicap og krig?

Så er du muligvis mere intelligent end resten af befolkningen. Et nyt studiepubliceret i tidsskriftet Cognitive Processing peger på, at der er en sammenhæng mellem høj intelligens og påskønnelse af syge jokes.

Og ikke nok med det, forskerne fandt også ud af, at de, der grinte mest af sort humor, også var mindre aggressive og sure.

»Disse resultater støtter opfattelsen af, at bearbejdning af vittigheder afhænger af kognitive og følelsesmæssige aspekter, og viser, at dette også gør sig gældende for bearbejdning af sort humor,« konkluderer forskerne fra Medical University of Vienna i Østrig ifølge sciencealert.com.

De tilføjer, at bearbejdning af sort humor er en kompleks opgave i forhold til informationsbearbejdning – altså hjernens evne til at lagre information fra omgivelserne. Det kræver derfor et klart, positivt sind at forstå og påskønne disse mørke jokes.

156 personer med en gennemsnitsalder på 33 år blev bedt om at vurdere, hvor meget de nød 12 tegneserier med sort humor.

En tegneserie viser eksempelvis et lighus, hvor en læge løfter et hvidt klæde væk fra et lig, så en kvinde kan identificere liget. Hun siger så:

»Ja ja, det er min mand. Men hvilket vaskepulver bruger du for at få det stof så hvidt?«

Deltagerne blev også IQ-testet og spurgt ind til deres humør, temperament og uddannelsesmæssige baggrund.

Forskerne fandt frem til, at de, der var vildest med sort humor, scorede højest i IQ-test, var bedre uddannede, mindre aggressive og i bedre humør.

 

Kilde:

sciencealert.com.

Foto:

crafty.diply.com

Godt nyt 🙂 Folk med sort humor har højere IQ was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
28. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

Dansk humor sammenlignes ofte med den latinamerikanske ditto, da vi ynder at drille, pille hinanden ned og udfordre den politiske korrekthed

I sin nytårstale i 1984 beskriver Dronningen, hvordan danskerne møder gæstearbejdere med »vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger«.

De fleste af os forstår nok intuitivt, hvad Dronningen dengang henviste til, men alligevel er dansk humor en svær størrelse at sætte ord på. For dansk humor kan være mange ting, afhængigt af hvem man spørger, og hvor man kommer fra.

Nogle vil måske nævne Molbovittigheder eller Århusianerhistorier som typisk dansk. Andre vil sikkert pege på vores brug af ironi og sarkasme.

Hvorfor er det mon disse former for humor, der så ofte bliver fremhævet som danske? Hvordan kommer de til udtryk? Og er vores humor i virkeligheden så dansk, som vi går og tror?

(Selv)ironi på dansk

Den danske ironi kommer gerne til udtryk i form af tvetydigheder, selvmodsigelser og indirekte vittigheder, enten rettet mod os selv eller andre. Et par typiske eksempler kunne være, når nogen udbryder: »Skønt vejr, hva?« på en dag, hvor det øsregner. Eller der bliver råbt: »Godt gået!,« når nogen dummer sig på den ene eller anden vis.

Ironi kan i begge eksempler forstås som en sproglig figur, hvor der udtrykkes det modsatte af, hvad der egentlig menes, og at dette netop er intentionen. Brugen af ironi i dagligdagssprog kan, sagt på en anden måde, altså forstås som et retorisk virkemiddel, hvor den indirekte facon ofte er med til at understrege og forstærke vores faktiske holdning.

Når ironien er rettet mod os selv, er det ofte for at signalere, at vi hverken er perfekte eller tager os selv alt for højtideligt. Eksempelvis hvis underviseren i en læringssituation ikke er i stand til at udføre det, de studerende forventes at kunne, og derfor bemærker om sig selv: »Ja, det er jeg jo rigtig god til.« Her er brugen af selvironi også med til at afhjælpe den (potentielt) pinlige situation.

At udvise selvironi kan også være et tegn på overskud. Det kan man finde et eksempel på i Helle Thorning-Schmidts kongrestale fra 2012: »Venstre taler meget om skat – og nej, det er vist ikke kun mine skatteforhold, de taler om.« Selvironien virker afvæbnende og giver os indtrykket af en statsminister, der nok har været igennem en trættende skattesag, men alligevel har overskud til at omtale den med humor.

Sarkasme og dumsmarte bemærkninger

Er ironien mere bidende, bliver den til sarkasme – og hvad Dronningen beskrev som ‘dumsmarte bemærkninger’. Bemærkninger såsom: »Kør selv!«, hvis nogen støder ind i, vælter eller taber noget på gulvet.

Jeg husker også særligt fra min barndom bemærkningen: »Hvordan synes du selv, det går?« – en passiv-aggressiv reaktion på, at jeg havde spildt mælk i fjernbetjeningen. Og hvad alverden skal man svare på det? Hø hø, ups, tja, knapt så godt…

Om disse typer spydige bemærkninger kan vi derfor observere mindst to ting: Dels at vi opnår en vis fornøjelse ved at gøre andre opmærksomme på deres dumheder, og dels at disse bemærkninger er meget svære at svare igen på.

Sidstnævnte observation åbner op for et strategisk (kynisk) aspekt, nemlig at der kan være fordele ved at bruge denne slags bemærkninger, hvis det betyder, at ens modstander bliver gjort til grin og ikke kan gøre noget ved det.

Et glimt i øjet – eller et par på hovedet

Dansk humor sammenlignes ofte med den latinamerikanske ditto, da vi ynder at drille, pille hinanden ned og udfordre den politiske korrekthed. Den ironisk-sarkastiske tone og det satiriske bid kan selvsagt give anledning til misforståelser og fornærmede miner, enten hos de uindviede i vores humoristiske jargon, hos de sarte eller bare hos dem, der ikke er i humør til det.

Hvad nogen vil kalde ‘kærligt dril’ og henvise til deres glimt i øjet, vil andre opfatte som direkte fornærmelser eller mobning. Det danske lune kan være en risikabel affære.

Modsat latinos er danskere er kendt for at være et reserveret folkefærd, hvilket kan forklare vores indirekte måde at kommunikere på og form for humor. Vores hyppige brug af selvironi hænger  godt sammen med den herskende jantelov, da dét at gøre grin med sig selv er en måde at signalere, at ‘jeg er ikke bedre end dig’.

At ironi, selvironi og sarkasme er blandt de mest fremtrædende former for humor, vi benytter i dansk sammenhæng, kan også skyldes, at vi generelt set ikke tager os selv, herunder samfundets autoriteter, særligt højtideligt. En observation tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i øvrigt også gør i sin nytårstale fra 2006 i kølvandet på Muhammedkrisen:

»Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne.«

Er dansk humor ‘kun’ dansk?

Jeg har allerede været inde på ligheder mellem dansk og latinamerikansk humor, men det er i sammenhængen også nærliggende at inddrage britisk humor til sammenligning. Briterne benytter sig nemlig også flittigt af ironi og underdrivelser. Britisk humor er desuden kendt for at være en tør humor, såkaldt ‘deadpan humour’, det vil sige underspillet, lakonisk og sarkastisk.

Den britiske komiker Rowan Atkinson er en mester udi tør humor, eksempelvis i rollen som ‘Den sorte snog’ (Black Adder). Næsten hver eneste af Atkinsons replikker i tv-seriens senere sæsoner er gennemsyret af tyk sarkasme – eksempelvis overfor sin lidet intelligente hjælper:

»Percy, in the end, you are about as much use to me as a hole in the head – an affliction with which you must be familiar, never having had a brain.«

Sammenligner vi dansk humor med vores naboer i Sverige, ser vi omvendt nogle forskelle. Svensk humor er generelt mere politisk korrekt end den danske og tager i højere grad hensyn til forskellige samfundsgrupper og -lag. I hvert fald hvis man skal tro en større undersøgelse fra 2013 af skandinavers holdninger til reklamer, herunder (brugen af) humor i reklamer (Politiken 2013).

Danskere er generelt mere afslappede og nyder grovkornet humor og prutte-jokes (derfor bliver vi stemplet som ‘platte’ i undersøgelsen), hvor svenskere er mere seriøse og sætter pris på en mere sofistikeret form for humor – i hvert fald i en reklamekontekst.

Man kunne uden tvivl pege på mange andre ligheder og forskelle, som ville føje flere nuancer til svaret på det vanskelige spørgsmål: hvad er dansk humor? Jeg vil for denne gang nøjes med at afslutte med Piet Heins vise ord, der er ganske relevante, når man beskæftiger sig med den type spørgsmål som stillet i dette indlæg:

»Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet det«.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Kilder

  • Dronningens nytårstale 1984
  • Statsministerens nytårstale 2006
  • Politiken 2013
  • Foto: Shutterstock
Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
26. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 34
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top