cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. nov 2020
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

Lifestyle

HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

Seniorerne har følt sig allermest udsatte under pandemien, og derfor vil det også være den gruppe, der vil ændre deres liv allermest efter coronaen.

Ferierejsen til Thailand og Vietnam bliver udskiftet med Tyskland og Frankrig, ligesom der ikke er mange seniorer, der vælger en krydstogtferie de næste mange år.

Til gengæld har mange seniorer under coronakrisen fundet ud af hvor let, det er at handle ikke bare mad, men også tøj, sko og andre accessories på nettet.

Endelig vil seniorerne i modsætning til deres børn og børnebørn tage det meget langsomt med at genoptage kontakten til deres tidligere så store netværk.

Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning.

Det er Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning, der sætter ord på hvordan livet for seniorerne i Danmark vil blive, når corona-epidemien klinger af i løbet af de næste par år.

”Seniorerne i 60’erne og 70’erne er den gruppe, som har følt sig mest udsatte under pandemien. De har simpelthen været angste for at dø. Derfor bliver de også den gruppe, der vil åbne sig allermest langsomt op, og som allersidst vil komme tilbage til en normal hverdag igen”.

Ferie nærmere Danmark

Der var mange aktive seniorer, der automatisk udsatte deres ferie med krydstogtskibet eller til fjerne egne som for eksempel Asien og Afrika, da coronaen ramte sidste forår. Men mange af disse seniorer vil nu helt afbestille disse rejser.

”Denne gruppe vil i stedet kigge på for eksempel Tyskland og Frankrig som nye rejsemål, mener jeg. De bliver meget mere forsigtige, når det gælder om at rejse ud i verden,” siger Jesper Bo Jensen.

Nye indkøbsvaner på nettet

Seniorerne er også blandt den gruppe af danskere, som vil ændre deres indkøbsvaner allermest efter pandemien.

”Seniorerne købte også på internettet før corona. Men det var enkeltstående, dyre ting. Måske et nyt tv. Men nu har de lært at handle ikke bare almindelige dagligvarer, men også tøj og accessories på nettet, og det vil de blive ved med. Det er der også mange andre aldersgrupper, der vil forsætte med.”

Butikkerne lukker, og når vi handler, bliver det enten i centrene eller på nettet.

Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning

“Derfor vi i løbet af de næste 10 år se, at bylivet vil forandre sig i Danmark. Butikkerne lukker, og når vi handler, bliver det enten i centrene eller på nettet. Til gengæld vil der komme mange flere restauranter, kulturinstitutioner og events i de områder, der bliver tomme i byens centrum,” lyder der fra direktøren for Center for Fremtidsforskning.

Socialt bliver seniorerne også dem, der allermest langsomt vil genoptage deres tidligere netværk af venner og bekendte. De vil være afventende og holde øje med om vaccinen virker, som den skal.

Det betyder ikke, at de bliver ensomme. Men de tager det mere roligt med at genoptage deres gamle rutiner.

For de allerældste og svageligste seniorer, dem på plejehjem og i beskyttede boliger, bliver livet post-corona ikke så forandret på nær på et punkt; det sociale.

Læs ogsåTop 10: Se hvad seniorerne bruger fritiden på

Bedre kontakt til børnebørn

Medarbejderne på plejehjemmene har virkelig opdaget, hvor meget det sociale samvær med familien betyder for de allerældste, og nu hvor medarbejderne har lært at bruge videosamtaler som Teams og Skype, vil det blive brugt meget mere fremover.

Jesper Bo Jensen og Center for Fremtidsforskning

Direktør Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med ph.dk. i statskundskab, og er forfatter til en lang række bøger og et utal af artikler til tidsskrifter, aviser og antologier.

Sammen med forskningschef Marianne Levinsen udarbejder Jesper Bo Jensen analyser, strategier og megatendenser både lokalt, geopolitisk, regionalt og erhvervsmæssigt til erhvervslivet og det offentlige Danmark.

På centrets hjemmeside, fremforsk.dk, kan man læse mange af Jesper og Mariannes spændende artikler og forudsigelser.

De ældste vil fremover få mere og bedre kontakt med børnebørnene med hjælp fra medarbejderne, spår Jesper Bo Jensen.

Alt bliver først normalt i 2023

Jesper Bo Jensen mener ikke, at vi helt får rystet livet med corona af os før engang i 2022.

Og helt tilbage til normal kommer vi også først i 2023.

”Luftfartsselskaberne regner også med, at vi først kommer tilbage til normal igen i 2023. Der er ingen tvivl om, at hele 2021 bliver præget af corona, men 2022 bliver mere normalt på mange måder.

Men først i 2023 vil vi få det nye normale tilbage. For helt som det var før, vil vores liv nok aldrig blive”, spår direktøren for Center for Fremtidsforskning.

Hvad glæder du dig mest til efter corona?

     

    Kilde: Fagligesenior.dk

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona was last modified: januar 15th, 2021 by Jörn
16. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

Forestillingskraften har været nøglen til menneskets succes

»Fanta-fanta-fantasiiiiiiiii, det ka’ vi liiii’!«

Sådan sagde terapeuten Sidney Kreutzfeldt i sin tid i DR’s satireprogram Casper og Mandrilaftalen. Og sådan har Andreas Lieberoth det også.

Han er nemlig fantasi-forsker, og her i artiklen fortælller han, hvorfor fantasien er så vigtig for os mennesker og giver tips til, hvordan du kan sætte fut i din egen fantasi.

I hans nye bog ‘Fantasi’, der er en del af serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, beskriver han, hvordan fantasien er menneskets ‘superkraft’, der har gjort os fantastisk succesfulde som art.

»Sabeltigeren har haft held med at have store tænder, så den har gennem evolutionen udviklet større tænder. Mennesker har ikke nogle seje våben, og sammenlignet med chimpansen er vi jo nogle svæklinge. Det, vi mennesker har haft, det har vi haft inde i pæren,« fortæller han i podcasten Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Hvornår blev fantasien til?

De to Brainstorm-værter Jais og Asbjørn har ‘mødtes’ med Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet over en zoom-forbindelse til en snak om netop fantasien.

Fakta
Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Hør, hvordan du kickstarter din fantasi

Fantasien har gjort mennesket i stand til at tilpasse sig enhver tænkelig situation. Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi skulle krydse en å, har vi bygget en bro.
Og selv i dag, hvor vi alle sidder hjemme under corona-krisen og ikke kan mødes, kan vi alligevel holde virtuelle møder over computeren.
Alt det er fantasiens værk, fortæller Andreas Lieberoth i det nyeste afsnit af podcasten Brainstorm, hvor han også fortæller, at fantasien ikke bare bruges til at finde på fiktive historier, men hver gang, vi skal planlægge noget ude i fremtiden.

»Det er også fantasien, der er på spil, når vi skal huske at købe mælk på vej hjem, eller når vi skal planlægge julegaveindkøb,« siger han.

Fantasien kan derfor hjælpe os, når vi skal finde på løsninger. Og hvis du nu sidder og tænker, at du er lidt fantasiløs, så kan du med fordel åbne din podcast-app og finde det seneste afsnit af Brainstorm. Her kommer Andreas Lieberoth nemlig også med gode råd til, hvordan du kan booste sin fantasi.

Rådene involverer blandt andet en rollespilsfigur, han selv har malet – hvordan det hænger sammen, og meget andet, kan du høre i det nyeste afsnit af Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Kunstner og videnskabsmand: Leonardo da Vinci udtænkte vilde maskiner ud fra fantasien
LÆS OGSÅ: Læger frygtede den vilde fantasi
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

 

Kilder

  • Andreas Lieberoths profil (AU)
Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn
12. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Når det nye år står for døren, er det tydeligt, hvilket år kineserne går i møde. Butikkerne bugner af effekter, som forestiller det kommende års dyretegn.

Meterlange hylder tilbyder også et væld af dekorationer, som kineserne traditionelt hænger på døren. Når nytåret er nær, hænger kineserne dekorationerne op, der symboliserer tegnet 福(fú), som betyder lykke.

Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Tidsregning & lidt historie

Lamper

Kinesisk nytår markerer årsskiftet – ligesom i Danmark.

Alligevel er det kinesiske nytår ret forskelligt fra det, vi er vant til.

For det første er kinesernes tidsregning en anden end vores. Selvom kineserne også lever i år 2020, ligesom vi gør, så lever de også i år 4718.

Vores tidsalder regnes ud fra Jesu fødsel, mens kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel.

Nytåret kaldes på kinesisk 春节 (chūnjié) og betyder forårsfestival.

Hvornår er det kinesiske nytår?

Lamper i hanefigur

Til forskel fra vores nytår, så skifter datoerne for det kinesiske nytår fra år til år. Nytåret ligger dog altid i perioden fra d. 21. januar til d. 20. februar.

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

I 2021 er det kinesiske nytår d. 12. februar. (oksens år).

Her skifter året, og de kinesiske stjernetegn, fra rottens til oksens år. Fejringen af nytåret varer 15 dage. Festen starter ved nymåne og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne.

Hvilke traditioner er der?

Rød konvolut

Hvor nytårstraditionerne i Danmark bl.a. inkluderer Dronningens nytårstale, krudt og ofte alkohol, er kinesernes traditioner af anderledes karakter.

I Danmark er nytåret vennernes fest. I Kina er der fokus på familien.

Nytåret er familiens fest

Kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier, og antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Traditionen tro forærer forældre røde konvolutter til deres børn med pengegaver i. Og forældrene får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Fyrværkeri er en vigtig del af fejringen

Krudt

Udover at samle familien, spise god mad og udveksle røde konvolutter er fyrværkeri også en vigtig ingrediens til nytårsfejringerne.

For at skræmme onde ånder væk og fejre det nye års komme, skyder kineserne krudt og fyrværkeri af.

Efter den luksuriøse madfest begynder den sprængfyldte del af fejringen. Næsten alle kinesere skyder krudt af nytårsaften, og mens de farvestrålende malerier pryder den mørke himmel, høres høje smæld, når de røde knallerter fyres af i bundter.

De næste 15 dage fejres nytåret, der afsluttes med en lanternefest, hvor kineserne hænger lanterne ud foran deres hjem.

Tre fascinerende facts om det kinesiske nytår

Røde Lamper

  • Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – stiger fødselsraten med omkring 5% i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.
  • Det kinesiske nytår er højtid for 20% af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.
  • Omkring 90% af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end nogen anden time og end noget andet sted i verden.

Hvis du er i Kina i den periode, hvor der fejres nytår, vil du uden tvivl opleve den spektakulære, højlydte og farvestrålende nytårsfejring.

新年快乐 (Xīnnián kuàilè), eller godt kinesisk nytår, til jer alle!

Asiatours.dk – Eventyrlige Rundrejser!

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
4. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en række nye anbefalinger til, hvordan nytårsaften bør afholdes i år.

Vær så få som muligt og hold dig til mennesker, du plejer at omgås i hverdagen, når nytåret skydes ind. Sådan lyder nogle af rådene om, hvordan man bør afholde nytår i år, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet.

 »Vi anbefaler i de nye råd om nytår, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Det indebærer også at begrænse fejringen af årets afslutning til din husstand og de få personer, du plejer at ses med. På den måde passer du bedst på dig selv og andre,« lyder det fra Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Her er de nye råd fra Sundhedsstyrelsen:

Hold dig til de få allernærmeste personer, som du plejer at se

  • Vær så få som muligt og aldrig flere end ti personer til nytår inklusiv dig og din husstand, uanset hvor stor din bolig er.
  • Invitér kun personer fra din omgangskreds af ti personer, du plejer at se tit.

Lad være med at forsamles

  • Hold dig til dit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis I går udendørs.
  • Undgå steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.
  • Find alternative måder at ønske godt nytår til dine naboer, hils for eksempel over hækken, på hver sin altan, eller over telefonen.
  • Aflys fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles samme sted.
  • Lav aftaler for virtuelle nytårshilsner med venner og familie, som du gerne ville have fejret nytåret med.
  • Uden for private boliger og haver i tilknytning hertil gælder forsamlingsforbuddet på ti personer.

Sørg for god hygiejne

  • Stil håndsprit frem.
  • Der bør være let adgang for alle til håndvask med vand og flydende sæbe samt engangshåndklæder.
  • Der bør ikke anvendes fælles håndklæde eller fælles sæbestykker.
  • Portionsanret maden og kransekagen. Undgå fælles skåle med snacks, chips og slik.
  • Sørg for at have bordkort eller andet, der sikrer, at gæster ikke deler glas og lignende.

Gør rent og luft ud

  • Lad desuden være med at dele nytårsryslere/nytårshorn og lignende.
  • Sørg for hyppig rengøring af kontaktpunkter både før og efter, men også gerne undervejs.
  • Undgå at dele udstyr, der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, for eksempel tablets og nytårshatte.
  • Luft jævnligt ud i løbet af aftenen.

Sørg for en nytårsfejring, der sænker risikoen for smittespredning

  • Hvis I for eksempel vil synge nytåret ind, så sørg for, at der er to meter mellem jer. Overvej, om det er nødvendigt at synge, om I kan lytte i stedet, eller om I kan nynne med.
  • Undgå selskabslege og dans med højt aktivitetsniveau med andre end dem, du deler husstand med.
  • Skru ned eller sluk for baggrundsmusikken, da høj musik kan få folk til at tale højere, eller rykke tættere sammen, for at kunne høre.
  • Overvej, om du eller én eller flere gæster skal holde sig ædru og have særligt fokus på, at alle har mulighed for at overholde de smitteforebyggende anbefalinger.

Bliv hjemme og aflys, hvis du er syg

  • Alle der har symptomer på covid-19 – og alle som er testet positive eller er nære kontakter til personer smittet med ny coronavirus anbefales at gå i selvisolation og sørge for at blive testet.
  • Tal åbent om, at man ikke er med til nytårsfejringen, hvis man har symptomer, eller er blevet nær kontakt til en smittet person. Husk, at alle kan blive smittet med ny coronavirus, og at det er virus, der smitter, ikke mennesker.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sådan bør du holde nytår was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
26. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

Amerikanerne kunne godt bruge lidt mere ’samfundssind’ under pandemien

De engelsktalende lande har taget to danske koncepter til sig i løbet af de seneste år: ‘Pyt‘ og ‘hygge‘ – som begge kan bruges til at holde bekymringer, angst og stress fra døren.

Nu kan endnu et dansk ord – samfundssind – hjælpe landene med at takle pandemien.

Da Danmark lukkede ned 11. marts 2020, tilskyndede statsminister Mette Frederiksen i sin tale danskerne til at vise ’samfundssind’.

Bekymrede for at smitte andre

Siden da har Danmark klaret sig ganske godt i forhold til USA og resten af ​​Europa med forholdsvis lavinfektionsrate og dødelighed samt overholdelse af forebyggende anbefalinger og påbud.

Forskning viser, at danskerne – uanset køn eller alder – er mere bekymrede for at smitte andre end for selv at blive smittede.

Det er selvfølgelig ikke alene forklaringen på, hvorfor Danmark indtil videre har klaret sig relativt godt i løbet af COVID-19-krisen, men som dansker, forsker og psykolog, finder jeg det interessant, at samfundssind lader til at relatere til samfundsværdier som tillid og reciprocitet; værdier, der begge spiller en rolle i kampen mod pandemien.

Vi har tillid til samfundet

Ordet ‘samfundssind’ gjorde sin entre i de danske ordbøger i 1936 og blev flittigt brugt af den daværende statsminister Thorvald Stauning, der opfordrede til borgersind og samfundsfølelse i flere taler ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939.

Men siden Mette Frederiksen talte om samfundssind i sin tale i marts, er brugen af ordet skudt i vejret.

Selvom ordet egentlig forekommer meget ligetil, er det ifølge lingvisterne en såkaldt ‘tom betegner’, fordi det kan betyde meget forskellige ting for forskellige mennesker.

Nogle af os mener måske, at samfundssind betyder, at vi skal følge corona-påbuddene.

Andre fortolker det måske, som om vi kun bør bevæge os udenfor vores hjem, hvis det er strengt nødvendigt.

Endnu andre mener, at det indebærer, at vi frivilligt bruger tid og penge på at hjælpe personer, der er ramt af nedlukningen.

Fakta
Om Forskerzonen

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere omForskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden

Selvom ordet bliver debatteret og diskuteret, handler debatten om, hvordan vi bedst opnår samfundssind – ikke, om det overhovedet er en god idé at sætte samfundets behov over vores egne.

Selve konceptet ’samfundssind’ lader til at relatere til det, forskere kalder ’social kapital’.

Medlemmer af samfundet, der har stor social kapital, har en tendens til at have mere tillid samt reciprocitet; begge egenskaber, der får dem til at tage højde for samfundets behov fremfor egne behov.

Danmark er et individualistisk samfund, og danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden. Danskerne scorer højt på interpersonel tillid såvel som tillid til institutioner, som politiet og regeringen.

Danmark topper listen over de mindst korrupte lande i verden.

Stor tillid og lav korruption betyder, at danskerne forventer, at de vil få gavn af – og ikke blive udnyttet – at rette sig efter myndighedernes COVID-19-påbud og anbefalinger, som eksempelvis at bruge mundbind eller arbejde hjemmefra.

Social kapital kobles til færre dødstal

Store studier fra 25 europæiske lande viser, at indbyggerne i regioner med stor institutionel tillid, reducerede deres ikke-essentielle mobilitet(hvilket indikerer social distancering) og havde færre COVID-19-dødsfald.

Fundene er ikke unikke for de europæiske lande. Forskning, der gransker samtlige distrikter i USA, fandt, at det var mere sandsynligt, at indbyggere i samfund med et højere niveau af social kapital blev derhjemme, i takt med at pandemien udviklede sig.

Det har vist sig at have afgørende følger. Et studie fandt, at større social kapital var associeret med mindre mobilitet og færre dødstal både på tværs af Europa og i Italien.

Står det bedre til i lande med mere ligestilling?

Danskere er muligvis særligt modtagelige overfor opfordringer til samfundssind, fordi landet værdsætter ligestilling mellem kønnene, hvilket skyldes det faktum, at nationen scorer lavt på kulturel maskulinitet.

Ifølge global forskning om kultur og maskulinitet værdsætter samfund, der scorer højt på maskulinitet – som eksempelvis USA – konkurrence, præstation og succes.

Samfund, der scorer lavt, som eksempelvis Danmark, har en tendens til at være mere orienterede mod en høj livskvalitet, et meningsfuldt arbejde samt at tage vare på andre.

Konflikter har en tendens til at blive løst gennem forhandling og kompromis, og folk værdsætter lighed og solidaritet.

Kan maskulinitet øge risikoen for COVID-19-smitte?

Kan en kulturs maskulinitet være en forhindring for overholdelse af COVID-19-påbud og -anbefalinger?

Ja, hvis tilstrækkelig mange personer ser forholdsreglerne som ’svage’ eller ‘umandige’.

Et stort studie af amerikanske mænd og kvinder viste, at en sexistisk overbevisning og holdning varslede om mindre bekymring om pandemien, mindre forsigtig adfærd, mindre støtte overfor COVID-19-tiltag, -anbefalinger og -påbud samt øget risiko for at blive smittet med COVID-19.

Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed

Alle samfund har naturligvis samfundssind i en eller anden grad.

Hvis vi kan måle det gennem frivilligt arbejde, pengedonationer eller ved at hjælpe fremmede, klarer USA sig egentlig ganske godt.

Faktisk lå USA i toppen fra 2009 til 2018, mens Danmark lå på en 16. plads.

Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed; mange andre steder – både i USA og rundt omkring i verden – nyder et højt niveau af samfundsengagement og støtte, hvilket har ført til flere COVID-19-forholdsregler og færre dødsfald.

Ujævn og varierende formidling af budskab

Der er lokalsamfund i USA, der lægger vægt på brug af mundbind for at passe på naboerne eller for det fælles bedste.

Men formidlingen af dette budskab har været ujævn og varierende fra by til by og delstat til delstat.

Så hvad kan vi gøre for at opretholde eller forbedre den sociale kapital i vores lokalsamfund?

Samfundsengagement og frivilligt arbejde kan være et godt eksempel og styrke samfundet ved at inspirere andre til at gøre det samme.

Se ikke kun indad

Hvis vi beder andre om ‘hjælp til at forstå deres synsvinkel’, er det muligt at opbygge tillid. Forskning viser, at følelsen af at blive forstået kan få os til at stole på selv mennesker, som vi er uenige med.

Vinteren står for døren, og pandemien ser ikke ud til at lade sig bremse, så det kan være fristende at trække sig fra den folksundhedsmæssige nødsituation for kun at tænke på os selv og vores egne behov.

Samfundssind minder os om, at vi ikke kun skal se indad, men også udad og omkring os.

Marie Helweg-Larsen har modtaget støtte fra National Institutes of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Kilder

  • Marie Helweg-Larsens profil (ResearchGate)
Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere. was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
25. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

Hundeejere skal være ekstra varsomme til jul og påske.

Chokolade er noget af det værste, du kan fodre din hund med. Og det er særligt ved højtider som jul, at hundeejere skal være opmærksomme på deres firbenede venner, lyder konklusionen i et nyt studie.

I en gennemgang af journaler fra 200 dyrlægepraksisser i England fandt forskere eksempler på hundredvis af hunde, som havde behov for dyrlægebehandling efter at have stjålet julemandschokolader, gaveæsker med chokolade, orangechokolader og endda, i et enkelt tilfælde, et krus med varm chokolade.

Selvom hunde elsker smagen af chokolade, kan det være meget giftigt for dem, selv i små mængder.

»Det vigtigste budskab er først og fremmest at sikre, at folk indser, at chokolade er et potentielt problem og er påpasselige med deres chokoladegaver i ferieperioden,« siger en af forfatterne på studiet, Philip Jones, som er lektor ved Liverpool Universitet, ifølge BBC.

Studiet er udgivet i tidsskriftet VetRecord.

Hunden kan i værste fald dø af chokolade

Videnskab.dk har tidligere beskrevet, at det er stoffet theobromin, der findes naturligt i kakaobønner og bliver udvundet af bønnernes skaller, som er giftigt for hunde. Ja, faktisk også for mennesker, men for os skal der langt større mængder til, før det går hen og bliver potentielt skadeligt.

Theobromin har en stimulerende effekt på hjertet og hjernen hos både mennesker og hunde, men de firbenede har en meget lavere tærskel for stoffet, end vi har. Det har professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, som arbejder ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, tidligere fortalt Videnskab.dk.

Fakta
Hvad kan hunde ikke tåle?

Vores firbenede venner vil så gerne være med i julehyggen.

Men hvad må vi egentlig give vores lodne venner – og hvad kan de absolut ikke tåle?

Det har vi skrevet om i artiklen ‘Hvad må jeg ikke fodre min hund med i julen?’

Stoffet nedbrydes desuden langsommere i hunde end i mennesker.

»Hunde bliver overstimuleret af stoffet og kan gå i kramper og få hjerterytmeforstyrrelser af det. I værste tilfælde kan de dø,« sagde hun i denne artikel, hvor hun desuden nævner, at rosiner er en anden stor julebandit, når det kommer til de firbenedes sarte maver.

Hvis din hund har spist chokolade, kan du indtaste oplysninger om, hvor stor hunden er, og hvor meget chokolade den har indtaget, i en tabel på denne hjemmeside og få oplyst, om hunden er i fare.

Fire gange flere forgiftede hunde i juletiden

I det nye studie gennemgik forskerne elektroniske journaler fra 200 veterinærpraksisser i England, hvilket svarer til lige omkring 10 procent af landets samlede dyrehospitaler.

Dataene stammede fra årene 2012 til 2017, altså fem år. Ud fra dem kunne forskerne regne sig frem til, at risikoen for chokoladeforgiftning var fire gange større ved juletid end på en ’normal’ dag, hvor chokolade i øvrigt i forvejen står for omkring en fjerdedel af alle forgiftningstilfælde i hunde.

LÆS OGSÅ: Bliver vilde dyr overvægtige ligesom kæledyr?

Risikoen var dobbelt så stor til påske sammenlignet med en gennemsnitlig dag, alt imens den var uforandret til Valentinsdag og til Halloween.

Hundeejere skal kontakte deres dyrlæge, hvis deres lodne venner får hapset chokoladejulegodterne til sig, understreger forskerne.

»Og før de ringer, skal de have et estimat på, hvor meget og hvilken type chokolade hunden har spist,« siger Philip Jones, ifølge BBC.

Hund spise chokolade giftigt dø kramper jul

Hunden kan gå i kramper, få hjerterytmeforstyrrelser og i værste fald dø af chokolade. Mørk chokolade er værst. (Foto: Shutterstock)

Mørk chokolade er værst

Det er især mørk chokolade, såsom overtrækschokolade, man skal være opmærksom på ikke at lade ligge fremme derhjemme i snudehøjde. Mørk chokolade indeholder nemlig en højere dosis theobromin end lys chokolade og er derfor giftigere for hunde.

Faktisk skal der ikke mere end 10 gram 70 procents chokolade per kilo til at skabe en chokoladeforgiftning hos en hund, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad, der til daglig arbejder som dyrlæge på Hospitalet for Mindre Husdyr og også oplever en stigning i chokoladeforgiftning hos hunde omkring juletid.

Nogle studier har endda vist, at der ikke skal mere end 3 gram per kilo til.

»Hunde har en tendens til at synes, at chokolade er rigtig lækkert, og derfor er det virkelig en ting, man skal være opmærksom på. Det er dog sjældent, at folk kommer herind og fortæller, at de har fodret deres hund med chokolade med vilje. De fleste ved godt, at det er en skidt ting for hunde.«

Kilder

  • “Heightened risk of canine chocolate exposure at Christmas and Easter”, VetRecord (2017)
  • Philip Jones (Liverpool Universitet)
  • Charlotte Reinhard Bjørnvads profil (KU)
  • Foto. Jörn Hulgard and he’s dog Victor
Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid was last modified: december 22nd, 2020 by Jörn hulgard
23. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

Den søde juletid er ikke god for klimaet, men du kan sagtens gøre gaverne under træet lidt grønnere.

Overflod og fråds med familie og med venner, samvittigheden klares med en U-landskalender.«

Sådan rappede MC Einar for over 30 år siden, og i dag er der stadig sandhed at spore i teksten.

For julen er hjerternes fest, men den er bestemt ikke klimaets.

Når vi spiser, handler og tager på juleture, udleder vi nemlig en masse CO2.

Et britisk studie viste i 2007, at den britiske forbruger udledte 650 kilo CO2 i løbet af juledagene.

Og en af de helt store klimasyndere viste sig – ikke så overraskende – at være julegaver.

Men det er faktisk muligt at glæde vores nærmeste med grønne gaver og gøre vores egne ønskelister mere klimavenlige.

Det får du et par gode tips til i det nye afsnit af Klimax på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, hvor værterne Signe og Hamid slår et slag for både julehyggen og klimakampen.

Fakta
Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk’s nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Tip 1: Undgå elektronik

Elektronik er blandt de allerdyreste gaver i klimaregnskabet.

For ikke nok med, at der bliver udledt CO2, når din Playstation eller nye fladskærm bliver produceret, så kræver det også strøm at bruge dem.

Og vores strømforbrug gør bestemt ikke klimaet godt.

Er det alligevel et elektronisk apparat, som står øverst på din eller din moster Inges ønskeliste, er der et par ting, du kan overveje.

For som udgangspunkt kan man sige, at jo mindre det elektroniske apparat er, des mere klimavenligt er det, fordi det typisk bruger mindre strøm og er produceret af færre materialer.

Men det betyder altså ikke, at du i uendelighed kan investere i en lille, ny smartphone med grøn samvittighed.

Det vigtigste for klimaet er derfor, at du kun ønsker dig elektronik, hvis det virkelig er noget, du har brug for.

Tip 2: Genbrug bløde pakker

Tøj er billigt at producere, og vi køber enormt meget af det.

Faktisk er tøjindustrien ansvarlig for mellem 8 og 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.

I EU køber vi i dag 40 procent mere tøj end for 20 år siden, mens vi kun bruger meget af det omkring 3 gange.

Skal der bløde pakker under juletræet, kan du derfor overveje, om indholdet ikke skulle være tøj, som er brugt før.

Hvis du køber genbrugstøj, bidrager du nemlig ikke til den overproduktion af tøj, som foregår i Vesten.

Vil du gerne give nyt tøj i gave, bør du tænke over, om det er noget, modtageren virkelig har brug for.

Og så er det selvfølgelig bedst for klimaet at investere i tøj af god kvalitet, som holder længere og derfor ikke skal skiftes ud så hurtigt.

Tip 3: Køb dansk

Hvis dine julegaver er produceret i Danmark, er de sandsynligvis mere klimavenlige end mange andre varer.

I Danmark er vores energi nemlig ret miljøvenlig – ja, faktisk har den vundet priser.

Tre gange har det energisystem, vi har herhjemme, vundet førstepladsen ved FN’s World Energy Council for at være det bedste og sikreste af sin slags.

Bare fordi et mærke er dansk, er der ikke garanti for, at varerne er produceret i Danmark.

Mange danske brands får nemlig deres produkter produceres i udlandet, og så er der ingen garanti for, hvor klimavenlige de er.

Fakta
Red Verden: Stort tema i gang

Tip 4: Vælg oplevelser

Klima-gave-tippet over dem alle er selvfølgelig at give eller ønske dig noget, som ikke skal købes i en butik.

Du kan nemlig sagtens give gaver, som næsten ikke koster noget i CO2-regnskabet, for eksempel oplevelser.

Mangler du hjælp til at ordne forhaven, eller spiller dit yndlingsband i nærheden? Så smid det på ønskelisten!

Der er masser af øjeblikke og oplevelser, som du kan glæde din familie og dine venner med i den søde juletid.

Og er nogle af de bedste gaver nu engang ikke også dem, du kan dele med dine nærmeste?

Viden fra forskere og fagfolk

Bliver det mon en grøn jul i år? Med de gode tips, du får i afsnittet af Klimax øverst i artiklen, bliver juletiden i hvert fald lidt sødere for klimaet – så se med!

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk.

Den viden har vi til dette afsnit fået fra:

  • Morten Birkved, professor mso, SDU Livscykluscenter, Syddansk Universitet
  • Videnskab.dk-artiklen ‘Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige’
Kilder
  • Morten Birkveds profil (SDU)
Hvordan giver du klimavenlige julegaver? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

De fleste er vist enige om, at det er enormt hyggeligt med en hvid jul, når sneen stille og roligt daler ned fra himlen og dækker det ganske land.

Men hvor stammer den præference fra?

Som vores inkvisitoriske læser Niklas har bidt mærke i, er det ikke umiddelbart til at se, hvor sammenhængen er mellem hvid jul og fejringen af Jesus’ fødsel:

»Hvorfor vil vi så gerne have, at der skal ligge sne udenfor i julen? Det sker kun ganske sjældent, og det bliver jo altid jul alligevel. Jesus blev jo født i Bethlehem, hvor man under normale forhold må kigge langt efter sne.«

Niklas har en god pointe, så for at komme nærmere svaret har Spørg Videnskaben talt med historiker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek og miljøarkæolog Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Ældre end kristendommen

Forbindelsen findes, fordi julen har rod i et oldnordisk fænomen, som ikke har noget at gøre med de kristne traditioner.

»Julen er meget ældre end kristendommen. Tidligere har man holdt en midvinter-fejring, en fest, der i folketroen markerede en form for nytår, og at efterårsslagtningen nu var overstået. Det fejrede man ved at holde forskellige typer gilder og festmåltider,« forklarer Caroline Nyvang.

Det forklarer dog i sig selv ikke, hvorfor vi er så glade for sne i juledagene.

Caroline Nyvang fortæller, at der ikke er udført decideret forskning om lige netop det spørgsmål, men at der findes to forklaringsmodeller for, hvor idéen om hvid jul stammer fra, og hvorfor vi holder fast i den.

LÆS OGSÅ: Julequiz: Test din viden om julen

Sansedyrkelse

Den ene forklaringsmodel har at gøre med, hvordan vi dyrker sanserne omkring juletid og lader nostalgi samt forventningens glæde tage over.

»Vi bruger bevidst og ubevidst vores sanser til at forøge værdien af en oplevelse. I julen er det eksempelvis vigtigt, at der skal være nogle bestemte dufte til stede,« siger Caroline Nyvang og påpeger, at sneen aktivt påvirker både det visuelle og det lydmæssige.

»En oplevelse bliver særligt sublim, hvis der er en række faktorer, som går i opfyldelse.«

Sneen er her en slags prik over i’et for de sanseindtryk, man forbinder med julen.

Særligt film- og reklamebranchen er gode til at udnytte disse associationer, fortæller Caroline Nyvang, og det er med til at fastholde forestillingen om den hvide jul, selvom den i Danmark er relativt sjælden.

Landlig idyl

Den anden forklaringsmodel er den historiske.

Vores nutidige forestilling om den hvide jul har sit ophav tidligt i det 19. århundrede, hvor juletraditionerne begyndte at ligne dem, vi har i dag.

»Da vi i Danmark i 1800-tallet begyndte at fejre jul, som vi kender det i dag, var det efter tysk forbillede. Vi tog træet ind i stuen og begyndte at idyllisere en særlig form for jul med landlig idyl,« fortæller Caroline Nyvang.

»På de julekort, man begyndte at sende hinanden i perioden, kan man se heste på vej til julegudstjenesten gennem et landligt, snedækket landskab. At sneen får lov at blive liggende, symboliserer forskel mellem land og by i denne periode.«

Men hvis den hvide jul var lige så sjælden dengang, som den er i Danmark i dag, hvor den indfinder sig i gennemsnit hvert 12. år, undres man måske over, hvorfor koblingen fortsat findes.

Oftere hvid jul før i tiden

post isbådstransport storebælt is frost

En oversigt over hvor ofte og hvor længe isbådstransporten var i brug år for år. Inden for en hundredårig periode var der fire eller fem tilfælde, hvor Storebælt var dækket af is flere end 100 dage i træk. (Billede: Morten Fischer Mortensen/Post & Tele Museum)

At der opstod stærke associationer mellem sne og juletid, som vi ser fra det 19. århundrede, findes der en god forklaring på ifølge Morten Fischer Mortensen.

Den lille istid var en kuldeperiode, altså ikke en rigtig istid, hvis årsag man stadig ikke er sikker på, som gjorde, at der i perioden fra senmiddelalderen frem til midten af 1800-tallet i gennemsnit var noget koldere i Europa end sidenhen.

»Et af de steder, vi har en kilde til, at det var frost meget oftere, er den isbådstransport, som man havde hen over Storebælt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Ved lov skulle man sikre transporten af post mellem landsdelene, og derfor blev der ført nøje regnskab, når isen var for tyk til datidens sejlskibe.

Det var den cirka hvert andet år, hvor man i stedet brugte isbådstransporterne: Joller, man kunne slæbe over isen.

»Det er markant tydeligt, at vintrene var koldere i den lille istid, og derfor må vi gå ud fra, at hvid jul var forholdsvis almindeligt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Fremtiden er grå og mild

Der er altså godt belæg for, at den hvide jul har sit ophav i historien og ikke bare er et opdigtet ideal.

Den bekymrede jule-entusiast spørger måske, om klimaændringerne vil betyde, at julen i fremtiden bliver uden sne.

Ifølge klimatolog John Cappelen fra DMI har dette indtil videre ikke været til at registrere, siden man begyndte på det i år 1900.

»Det er ret tilfældigt, om atmosfæren har indrettet sig, så det bliver hvid jul, og der lader ikke til at være et klimaaftryk,« fortæller John Cappelen.

»Selvom man overordnet set forventer færre dage med sne i fremtiden, påvirker det ikke chancerne for hvid jul synderligt.«

Så kan man jo ønske sig en lille istid til jul.

Tak til Niklas for spørgsmålet. Prognoserne viser, at der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej i hans nærmeste fremtid.

Og tak til Caroline Nyvang, Morten Fischer Mortensen og John Cappelen for at stille deres viden til rådighed.

Sidder andre læsere med gode spørgsmål til videnskaben, så send dem til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi kaster os over at finde svar.

Kilder
  • Caroline Nyvangs profil (Det Kongelige Bibliotek)
  • Morten Fischer Mortensens profil (Nationalmuseet)
  • John Cappelens profil (DMI)
Hvorfor skal julen helst skal være hvid? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

Husk testamentet, når du handler bolig – ellers kan du komme i klemme

Det er en god idé at sikre sig mod dødsfald, skilsmisse og risiko for demens, når man køber bolig.

For mange er købsaftalen det helt afgørende dokument ved en bolighandel. Men andre dokumenter er mindst lige så vigtige. For hvis ikke man har et testamente, risikerer man at skulle købe sine børn ud af boligen for at kunne beholde den. Og hvis ikke man har en ægtepagt, risikerer man tab ved skilsmisse.

»Særligt ugifte par bør have papirerne i orden. Men også ægtepar, der ofte tror, at de ikke behøver et testamente eller en ægtepagt. Vi ser situationer, hvor børn under 18 år arver deres afdøde forælder og derfor skal købes ud af huset, hvis den efterladte forælder skal beholde det,« siger Emma Novak Christensen, der er direktør i juridiske virksomhed Familietestamente.dk.

Danskerne er berøringsangste, når det drejer sig om arv, mener hun. Man tør ikke tage snakken om brud, ulykker og død – specielt ikke, når man lige har købt et nyt hus.

»Vi ved godt, det ikke er det første, man tænker på, når man har fået drømmeboligen. For det er ikke rart at tænke på, når man køber hus og måske stifter familie, at det kan gå galt. Men man må bare se det som en forsikring af en selv, ens partner og de nærmeste,« siger Emma Novak Kristensen.

Hun har udarbejdet en liste over fire vitale dokumenter, der bør følge med et boligkøb:

Hvis I ikke er gift: Samejeoverenskomst

Samejeoverenskomst er mest relevant for ugifte huskøbere. Den gennemgår, hvad der skal ske, hvis ikke man vil eje huset sammen længere. Det kan virke nemt at blive enige om, når man er gode venner. Men det kan være mere svært at aftale et hussalg, hvem der har forkøbsret og kan bo i det, indtil det bliver solgt – eller hvad man gør, hvis man ikke kan blive enige.

Der er mange eksempler på, at par skyder forskellige beløb i et huskøb, og hvis de så går fra hinanden igen og skal sælge huset, fordeles pengene ligeligt, så den person, der har skudt mest ind, reelt taber penge.

»Det er desværre ikke en opgave, vi laver specielt ofte, for folk er ikke opmærksomme på muligheden. Når ugifte par henvender sig, er det som regel fordi, de har en fornemmelse af, at de bør gøre et eller andet juridisk ved huskøb – men de ved ikke hvad,« konstaterer Emma Novak Christensen.

Hvis I er gift: Ægtepagt

I det øjeblik, man gifter sig, får man automatisk formuefælleskab. Ved huskøb betyder det, at hvis en ægtefælle har skudt flere penge i boligen end den anden, er det en god ide at lave en ægtepagt.

»Det drejer det sig om, at man får det samme ud, som man har lagt ind. Hvis der er en forskel på 500.000, giver det mening at sikre det beløb, så man som minimum står tilbage med det, man investerede i huskøbet,« fastslår Emma Novak Christensen.

Ægtepagter kan skrues sammen på mange måder og dække meget andet end huskøb. Eksempelvis bør man overveje det, hvis den ene har gæld eller egen virksomhed.

For alle: Testamente

Arv fordeles efter meget klare regler, når en person dør. De regler kan sætte de efterladte i en svær situation. Hvis den afdøde har børn, arver de, eller eventuelt børnebørn. Har man hverken børn eller børnebørn, er det den afdødes forældre, der arver.

Det betyder, at den efterladte, uanset om man er gift eller ej, vil stå i en situation, hvor den afdødes børn eller svigerforældre arver enten halvdelen eller hele den afdødes andel i huset. Den afdødes forældre må ikke give andelen i huset videre til efterladtes samlever. Så man skal købe børnene ud af huset eller eje det sammen med dem. Samtidig skal børn under 18 år købes ud af huset kontant, for at den efterladte kan beholde huset.

Hvis ikke man kan betale sine umyndige børn ud af huset, skal huset sælges, så børnene kan få deres arv sat ind på en lukket konto. Det kan undgås, hvis man får lavet testamente, for der kan man testamentere op til 87,5 pct af ens ejerandel i huset til sin partner. På den måde, skal den efterladte kun betale børn 12,5 pct. af den afdødes andel, og det kan man som regel med livsforsikringer eller pension.

For alle: Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt blev indført i september 2017. Det er en ny mulighed, men ikke mange  tænker over den, når de køber hus, mener Emma Novak Christensen. En fremtidsfuldmagt giver pårørende fuldmagt til at træffe beslutninger, hvis man bliver ramt af bestemte sygdomme eller situationer, der gør en ude af stand til at træffe beslutninger.

»Hvis du ejer en stor villa sammen med en person, der er blevet dement, vil du måske gerne sælge huset eller leje det ud. Men det kræver en tilladelse fra Statsforvaltningen, hvis ikke du har en fremtidsfuldmagt. Statsforvaltningen har en sagsbehandlingstid på op til et halvt år, og det er lang tid at vente,« siger Emma Novak Christensen.

Se mere her

Kilde: Ekstra Bladet+,

Emma Novak Christensen

Få et testamente som sikrer dig og din familie was last modified: december 2nd, 2020 by Jörn hulgard
2. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

Du skal ikke skamme dig, hvis du ikke kender de to udtryk ’statistisk signifikans’ og ‘P-værdi’. En stor del af de forskere, der bruger udtrykkene dagligt, har nemlig heller ikke helt styr på dem.

Når forskere skal undersøge noget, skal de altid foretage et metodevalg.

Du kender det sikkert fra meningsmålingerne, hvor folk bliver spurgt om, hvilket parti de stemmer på til næste valg.

Det er ikke muligt at spørge et helt lands befolkning, så forskerne vælger nogle ud, som repræsenterer det brede udsnit af befolkningen.

Målet er således at skabe et repræsentativt udvalg af borgere, som spejler variationerne i befolkningen.

En forsker, som vil teste en ny smertestillende medicin mod for eksempel hovedpine, kan heller ikke teste en hel befolkning og plukker derfor et udvalg af forsøgspersoner.

Forskere har flere måder at udvælge personer på, og de ønsker naturligvis, at udvælgelsen bliver tilfældig og giver et bredt billede af hele befolkningen, hvad enten det gælder politisk ståsted eller ondt i hovedet.

Og grundige som de er, har forskerne ligeledes metoder for at regne ud, hvor sikre de kan være på diversiteten i deres forsøgsgruppe.

På den måde kan de bedst muligt sørge for, at resultaterne ikke skyldes tilfældigheder eller skævheder i forsøgsgruppen.

»Vi vil altid gerne vide, hvor meget resultaterne kan variere, derfor foretager vi gerne nøjagtig den samme undersøgelse flere gange,« fortæller matematiker Simen Gaure fra Frischsenteret i Norge til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Fakta
Artikelserie om statistisk signifikans

Videnskab.dk har i en artikelserie sat fokus på forskernes brug af begreberne statistisk signifikans og p-værdi.

 

Held i poker

Hvis du spiller poker og får tildelt tre konger, ud af de fem kort du har på hånden, betyder det ikke, at tre af fem kort i hele kortbunken er konger.

Det betyder bare, at heldet tilsmiler dig.

Selv om du spiller med en almindelig bunke kort, hvor der er fire toere, fire treere og så videre, vil det af og til ske, at du får tre konger på hånden. Statistisk set vil det ske 17 ud af 10.000 gange.

Med andre ord meget sjældent.

Ligeså vil en deltager af og til få uddelt en hånd, som kan få modstanderne til at spekulere over, om nogen har kigget i kortbunken.

 

Kortspil_Poker_Statistik

P-værdi er med til at sige noget om sandsynlighed, hvilket kan anvendes i poker. (Foto: Shutterstock)

Derfor er der brug for p-værdien

Sådan kan det også være i forskning.

Forestil dig, at du er en forsker, som skal undersøge et smertestillende præparat, der skal være med til at lindre hovedpine.

Du udvælger nogle forsøgspersoner, som derefter gennemgår en undersøgelse.

Selv om medicinen i realiteten ingen effekt har, vil du i visse tilfælde have et udvalg af personer, hvor det tyder på, at præparatet har en positiv effekt.

Det skyldes imidlertid ikke sjusk eller uredelighed fra forskerens side af. Det er bare sådan, det er her i verden – eller rettere sagt i den statistiske verden.

»Du kan formå at udvælge et fuldstændig tilfældig skare af mennesker, men forsøget kan stadig risikere at blive skævt, og du kan være uheldig,« fortæller Simen Gaure.

Derfor har videnskaben udarbejdet det, som kaldes en P-værdi.

Siger ikke noget om sandheden

P’et i p-værdi står egentlig for ‘probability’, hvilket er det engelske ord for sandsynlighed.

Men p-værdien siger intet om sandsynligheden for, om din hypotese er sand eller ikke.

»P-værdien siger noget om usikkerheden i din trækning af dit udvalg,« siger Simen Gaure.

Man siger normalt, at p-værdien fortæller noget om, hvor sandsynligt det er, at resultatet skyldes tilfældigheder, held eller uheld. Men selv dette er en upræcis forklaring, som vi vender tilbage til om lidt.

 

Skævt udvalg

Det kan ske, at patienterne, som du tilfældigt udvalgte til dit hovedpinestudie, af en eller anden ukendt årsag fik det bedre, uafhængigt af den medicin du gerne vil teste.

Eksempelvis kan tilfældigheder have betydet, alle de udvalgte personer i studiet var til fest dagen før, og at de derfor har en dundrende hovedpine, der skyldes et højt alkoholindtag i løbet af natten.

Og hvis målet er at teste virkningen på hele befolkningen, vil du heller ikke udelukkende have deltagere med en kraftig migræne. I så fald bliver udvalget nemlig skævt og kan påvirke resultaterne.

Det er den usikkerhed, p-værdien kan sige noget om.

Den angives i procent fra 0-100, men normalt skrives den med decimaler.

10 procent usikkerhed skrives 0,10 – og 5 procent er det samme som 0,05 og så videre.

 

eksamen_uddannelse_studie_prøve_test_gymnasium_ungdomsuddannelse_årsprøver_elev

Flere forskere råber op omkring brugen af P-værdi og signifikans. (Foto: Shutterstock)

Hypoteser: Sådan tester forskerne

Det forskerne normalt gør er, at de formulerer en såkaldt nulhypotese.

Den siger oftest bare, at der ikke er nogen effekt af eksempelvis medicinen, som du vil teste. Ellers tager den udgangspunkt i eksisterende forskning.

Derefter opstiller man det, som kaldes en alternativ hypotese, som siger, at medicinen har en effekt, eller at den fremherskende opfattelse ikke nødvendigvis er den rigtige.

Det er egentlig det, om medicinen virker, forskerne gerne vil teste, men rent metodisk er det nulhypotesen, de tester.

Det kan være lidt vanskeligt at følge med, men forestil dig kortbunken igen:

  • Nulhypotesen kan være, at vi har en normal kortbunke med fire konger.
  • Den alternative hypotese kan være, at vi har en bunke med mere end fire konger.
  • Dernæst får du uddelt fem kort, hvor tre er konger.
  • Det, p-værdien så siger noget om, er, hvor sandsynligt det er at blive tildelt tre eller flere konge, eftersom det er korrekt, som nulhypotesen klarlægger, at der er fire konger i hele kortbunken.

Med andre ord: Hvis du har en kortbunke med fire konger, hvor sandsynligt er det så, at du får tre eller fire konger i første uddeling af kort?

I medicineksemplet bliver det stillet op således:

Tænk, hvis medicinen ikke har en effekt, hvor sandsynligt er det så, at du med dette udvalg af mennesker alligevel får et resultat, som viser, at medicinen virker mod hovedpine?

Man kan ikke tolke på p-værdien

Som tidligere nævnt er det normalt at omtale p-værdien som sandsynligheden af, om et resultat skyldes tilfældigheder, held eller uheld.

Men vi bliver nødt til at stramme den formulering yderligere.

»P-værdien siger kun noget om sandsynligheden for observationerne, givet at nulhypotesen er sand,« forklarer seniorforsker for den norske regnecentral Kristoffer Hellton.

Han fortsætter:

»P-værdien siger ikke noget om, hvorvidt selve hypotesen er sand eller ikke, men måler kun observationerne op imod den specifikke nulhypotese«.

Ord som ‘tilfældigheder’, ‘held’ eller ‘uheld’ kan være med til at forklare, hvorfor og hvordan ting sker.

Men så er vi i gang med at tolke på p-værdien, og det er, når vi tolker på den, at problemerne opstår.

P-værdien er nemlig neutral og følelsesløs.

 

Enkel og vanskelig at regne ud

P-værdien er egentlig bare et tal, men der ligger selvfølgelig et regnestykke bag.

Det er et regnestykke, som er lidt for kompliceret til at skrive om her, men som automatisk kommer ud af forskernes statistiske værktøjskasse.

Man kan selv finde p-værdien i statistikker, som laves i et regneark på computeren.

Men det er fortsat bare et tal på usikkerheden i selve undersøgelsen. Den siger altså intet om styrken af de effekter, man ønsker at undersøge.

Den siger heller ikke noget om sandhederne i dine konklusioner.

Alligevel er der mange forskere, som bruger p-værdien som en bekræftelse på, at medicinen har en virkning – eller som et bevis på, at den ingen effekt har. En praksis, som mange nu advarer imod.

Der er nemlig en tæt kobling mellem p-værdien, og det som kaldes statistisk signifikans. Et begreb, som kan opfattes som et ladet ord, fordi det kan forstås som noget betydningsfuldt.

 

Statistisk signifikans

Det er blevet normalt at sige, at en p-værdi, som er 0,05 eller lavere, er statistisk signifikant.

Og forskere konkluderer da også gerne, at deres undersøgelse påviser en effekt, hvis den forkaster nulhypotesen.

På samme måde bliver en p-værdi over 0,05 – som derfor ikke er statistisk signifikant – brugt til at fastslå, at nulhypotesen er sand, og der derfor ingen sammenhæng findes.

Men det siger p-værdien altså intet om. Der er altid en risiko for, at man vil forkaste en nulhypotese, som er sand.

Omvendt er der også altid en risiko for, at man bekræfter en nulhypotese, som er usand.

Og grænsen kunne lige så godt være sat et andet sted. Af og til gange er det også tilfældet, og den bliver eksempelvis sat ved 0,01.

»Problemer opstår, når man blindt fokuserer på p-værdien og tror, at den fortæller, om noget er sandt,« fortæller Kristoffer Hellton.

Han uddyber:

»Signifikant i den statiske betydning skal ikke forstås som vigtig, betydningsfuld, stor eller tydelig. En forskel kan være statistisk signifikant og samtidig være irrelevant i en mere praktisk betydning. Eksempelvis vil enhver ubetydelig forskel mellem to grupper blive signifikant, hvis bare forskeren studerer grupper, der er store nok.«

 

Falske sammenhænge

P-værdien bliver automatisk lavere, når udvalget bliver større, og det giver store muligheder i dag, hvor forskere kan sidde på enorme mængder data.

De kan uden store problemer hive informationer ud om eksempelvis en million Facebook-brugere. Antallet giver dermed lave p-værdier, uden at det siger noget om sandheden af datamaterialet.

Når mængden af data er stor nok, vil det nemlig altid være muligt at finde sammenhænge, når man begynder at lede – også selv om sammenhængen er falsk.

»Hvis du leder i store datamængder, vil du finde ting, som åbenlyst ikke har noget hinanden at gøre, men som alligevel ser ud til at have en sammenhæng,« fortæller matematikprofessor Jan Terje Kvaløy fra Univerisitetet i Stavanger.

 

Hjemmesiden tylervigen.com har eksempelvis fundet sammenhæng mellem ting, som, vi kan være rimelig sikre på, ikke har noget med hinanden at gøre.

Eksempler på dette er sammenhængen mellem amerikansk import af råolie fra Norge, og hvor mange bilister som bliver dræbt i togulykker i USA.

Eller sammenhængen mellem hvor mange amerikanere, der drukner efter at være faldet i et svømmebassin, og antallet af film som Nicolas Cage spiller med i.

Sammenfald_togulykker_P-værdi

Graf over norsk olie og togulykker i USA. (http://tylervigen.com/spurious-correlations)

P-værdi i forandring

P-værdien ændrer sig ligeledes, hvis du ændrer din nulhypotese. Og den er samtidig afhængig af, hvilken statistisk model du anvender.

Der ligger mange antagelser til grund for p-værdien i en omfattende videnskabelig undersøgelse.

Regnestykkerne bliver ganske kompliceret sammenlignet med det mere enkle pokereksempel.

»Men udfører du regnestykker korrekt, får du et fint anslag,« fortæller Simen Gaure.

 

Resultater, som er signifikante, bliver oftere publiceret

0,05-kulturen har indtaget store dele af forskningsverdenen. I et opråb i tidsskriftet Nature advarer forskerne mod, hvad der kan ske, hvis forskere og videnskabelige tidsskrifter bruger tallet som en grænse for, om et nye fund er interessant eller ej.

Og man kan i værste fald komme galt afsted.

»Man risikerer, at ting forsvinder,« fortæller Simen Gaure og fortsætter:

»Hvis man får en effekt, som ikke er signifikant, kan man ikke slå fast, at den ikke er der. Man kan ikke bevise nulhypotesen«.

En P-værdi på 0,05 som et resultat, der viser, at en medicin har en effekt, fortæller egentlig, at der er fem procent sandsynlighed for at få et præcist resultatet – og så selv om medicinen ikke har en effekt.

Værdien på 0,05 kan tolkes, som at resultatet er korrekt og vigtigt, og døren kan derfor blive åbnet til videnskabelige tidsskrifter og til store og små medier.

 

19 ud af 20 studier kan vise noget andet

Hvis du gentager det samme eksperiment 20 gange, kan du risikere, at 19 af dem viser, at medicinen ikke har en effekt.

Og hvis disse 19 har en p-værdi over 0,05, er det langt fra sikkert, at de bliver publiceret.

»Hvis du tester noget, som ikke har en effekt 20 gange, vil du alligevel får en undersøgelse, som viser en effekt, og den bliver publiceret, mens de andre 19 ikke bliver publiceret,« hævder Simen Gaure.

Hvis de 19 ikke bliver publiceret, får vi heller aldrig kendskab til dem. Hverken forskere, politikere eller sundhedsmyndighederne, som ellers skal vurdere medicinbrug mod den aktuelle sygdom.

I disse tilfælde vil alle gå rundt og tro, at medicinen virker, selv om der er foretaget 19 forsøg, der egentlig peger i den modsatte retning.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du passe på, når du ser en ‘almindelig’ dansker i nyhederne

LÆS OGSÅ: Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik

LÆS OGSÅ: Statistiske faldgruber: Derfor er det afgørende at fortælle, hvad man vil undersøge

© Forskning.no. Oversat af Niklas Nielsen

Kilder

  • Simen Gaures profil (Universitetet i Oslo)
  • Kristoffer Helltons profil (Norsk regnecentral)
  • Jan Terje Kvaløys profil (Universitetet i Stavanger)
  • Foto: Shutterstock.
Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans? was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
27. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 32
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest
  • 10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (79)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (168)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top