Kategori

Moments

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

Forestillingskraften har været nøglen til menneskets succes

»Fanta-fanta-fantasiiiiiiiii, det ka’ vi liiii’!«

Sådan sagde terapeuten Sidney Kreutzfeldt i sin tid i DR’s satireprogram Casper og Mandrilaftalen. Og sådan har Andreas Lieberoth det også.

Han er nemlig fantasi-forsker, og her i artiklen fortælller han, hvorfor fantasien er så vigtig for os mennesker og giver tips til, hvordan du kan sætte fut i din egen fantasi.

I hans nye bog ‘Fantasi’, der er en del af serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, beskriver han, hvordan fantasien er menneskets ‘superkraft’, der har gjort os fantastisk succesfulde som art.

»Sabeltigeren har haft held med at have store tænder, så den har gennem evolutionen udviklet større tænder. Mennesker har ikke nogle seje våben, og sammenlignet med chimpansen er vi jo nogle svæklinge. Det, vi mennesker har haft, det har vi haft inde i pæren,« fortæller han i podcasten Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Hvornår blev fantasien til?

De to Brainstorm-værter Jais og Asbjørn har ‘mødtes’ med Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet over en zoom-forbindelse til en snak om netop fantasien.

Fakta

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Hør, hvordan du kickstarter din fantasi

Fantasien har gjort mennesket i stand til at tilpasse sig enhver tænkelig situation. Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi skulle krydse en å, har vi bygget en bro.

Og selv i dag, hvor vi alle sidder hjemme under corona-krisen og ikke kan mødes, kan vi alligevel holde virtuelle møder over computeren.

Alt det er fantasiens værk, fortæller Andreas Lieberoth i det nyeste afsnit af podcasten Brainstorm, hvor han også fortæller, at fantasien ikke bare bruges til at finde på fiktive historier, men hver gang, vi skal planlægge noget ude i fremtiden.

»Det er også fantasien, der er på spil, når vi skal huske at købe mælk på vej hjem, eller når vi skal planlægge julegaveindkøb,« siger han.

Fantasien kan derfor hjælpe os, når vi skal finde på løsninger. Og hvis du nu sidder og tænker, at du er lidt fantasiløs, så kan du med fordel åbne din podcast-app og finde det seneste afsnit af Brainstorm. Her kommer Andreas Lieberoth nemlig også med gode råd til, hvordan du kan booste sin fantasi.

Rådene involverer blandt andet en rollespilsfigur, han selv har malet – hvordan det hænger sammen, og meget andet, kan du høre i det nyeste afsnit af Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Kunstner og videnskabsmand: Leonardo da Vinci udtænkte vilde maskiner ud fra fantasien

LÆS OGSÅ: Læger frygtede den vilde fantasi

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

Kilder

Andreas Lieberoths profil (AU)

12. januar 2021 0 kommentarer

Culture Moments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

Når det nye år står for døren, er det tydeligt, hvilket år kineserne går i møde. Butikkerne bugner af effekter, som forestiller det kommende års dyretegn.

Meterlange hylder tilbyder også et væld af dekorationer, som kineserne traditionelt hænger på døren. Når nytåret er nær, hænger kineserne dekorationerne op, der symboliserer tegnet 福(fú), som betyder lykke.

Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Tidsregning & lidt historie

Lamper

Kinesisk nytår markerer årsskiftet – ligesom i Danmark.

Alligevel er det kinesiske nytår ret forskelligt fra det, vi er vant til.

For det første er kinesernes tidsregning en anden end vores. Selvom kineserne også lever i år 2020, ligesom vi gør, så lever de også i år 4718.

Vores tidsalder regnes ud fra Jesu fødsel, mens kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel.

Nytåret kaldes på kinesisk 春节 (chūnjié) og betyder forårsfestival.

Hvornår er det kinesiske nytår?

Lamper i hanefigur

Til forskel fra vores nytår, så skifter datoerne for det kinesiske nytår fra år til år. Nytåret ligger dog altid i perioden fra d. 21. januar til d. 20. februar.

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

I 2021 er det kinesiske nytår d. 12. februar. (oksens år).

Her skifter året, og de kinesiske stjernetegn, fra rottens til oksens år. Fejringen af nytåret varer 15 dage. Festen starter ved nymåne og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne.

Hvilke traditioner er der?

Rød konvolut

Hvor nytårstraditionerne i Danmark bl.a. inkluderer Dronningens nytårstale, krudt og ofte alkohol, er kinesernes traditioner af anderledes karakter.

I Danmark er nytåret vennernes fest. I Kina er der fokus på familien.

Nytåret er familiens fest

Kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier, og antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Traditionen tro forærer forældre røde konvolutter til deres børn med pengegaver i. Og forældrene får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Fyrværkeri er en vigtig del af fejringen

Krudt

Udover at samle familien, spise god mad og udveksle røde konvolutter er fyrværkeri også en vigtig ingrediens til nytårsfejringerne.

For at skræmme onde ånder væk og fejre det nye års komme, skyder kineserne krudt og fyrværkeri af.

Efter den luksuriøse madfest begynder den sprængfyldte del af fejringen. Næsten alle kinesere skyder krudt af nytårsaften, og mens de farvestrålende malerier pryder den mørke himmel, høres høje smæld, når de røde knallerter fyres af i bundter.

De næste 15 dage fejres nytåret, der afsluttes med en lanternefest, hvor kineserne hænger lanterne ud foran deres hjem.

Tre fascinerende facts om det kinesiske nytår

Røde Lamper

Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – stiger fødselsraten med omkring 5% i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.
Det kinesiske nytår er højtid for 20% af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.

Omkring 90% af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end nogen anden time og end noget andet sted i verden.

Hvis du er i Kina i den periode, hvor der fejres nytår, vil du uden tvivl opleve den spektakulære, højlydte og farvestrålende nytårsfejring.

新年快乐 (Xīnnián kuàilè), eller godt kinesisk nytår, til jer alle!

Asiatours.dk – Eventyrlige Rundrejser!

4. januar 2021 0 kommentarer

Moments Stories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

Amerikanerne kunne godt bruge lidt mere ’samfundssind’ under pandemien

De engelsktalende lande har taget to danske koncepter til sig i løbet af de seneste år: ‘Pyt‘ og ‘hygge‘ – som begge kan bruges til at holde bekymringer, angst og stress fra døren.

Nu kan endnu et dansk ord – samfundssind – hjælpe landene med at takle pandemien.

Da Danmark lukkede ned 11. marts 2020, tilskyndede statsminister Mette Frederiksen i sin tale danskerne til at vise ’samfundssind’.

Bekymrede for at smitte andre

Siden da har Danmark klaret sig ganske godt i forhold til USA og resten af Europa med forholdsvis lavinfektionsrate og dødelighed samt overholdelse af forebyggende anbefalinger og påbud.

Forskning viser, at danskerne – uanset køn eller alder – er mere bekymrede for at smitte andre end for selv at blive smittede.

Det er selvfølgelig ikke alene forklaringen på, hvorfor Danmark indtil videre har klaret sig relativt godt i løbet af COVID-19-krisen, men som dansker, forsker og psykolog, finder jeg det interessant, at samfundssind lader til at relatere til samfundsværdier som tillid og reciprocitet; værdier, der begge spiller en rolle i kampen mod pandemien.

Vi har tillid til samfundet

Ordet ‘samfundssind’ gjorde sin entre i de danske ordbøger i 1936 og blev flittigt brugt af den daværende statsminister Thorvald Stauning, der opfordrede til borgersind og samfundsfølelse i flere taler ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939.

Men siden Mette Frederiksen talte om samfundssind i sin tale i marts, er brugen af ordet skudt i vejret.

Selvom ordet egentlig forekommer meget ligetil, er det ifølge lingvisterne en såkaldt ‘tom betegner’, fordi det kan betyde meget forskellige ting for forskellige mennesker.

Nogle af os mener måske, at samfundssind betyder, at vi skal følge corona-påbuddene.

Andre fortolker det måske, som om vi kun bør bevæge os udenfor vores hjem, hvis det er strengt nødvendigt.

Endnu andre mener, at det indebærer, at vi frivilligt bruger tid og penge på at hjælpe personer, der er ramt af nedlukningen.

Fakta

Om Forskerzonen

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere omForskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden

Selvom ordet bliver debatteret og diskuteret, handler debatten om, hvordan vi bedst opnår samfundssind – ikke, om det overhovedet er en god idé at sætte samfundets behov over vores egne.

Selve konceptet ’samfundssind’ lader til at relatere til det, forskere kalder ’social kapital’.

Medlemmer af samfundet, der har stor social kapital, har en tendens til at have mere tillid samt reciprocitet; begge egenskaber, der får dem til at tage højde for samfundets behov fremfor egne behov.

Danmark er et individualistisk samfund, og danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden. Danskerne scorer højt på interpersonel tillid såvel som tillid til institutioner, som politiet og regeringen.

Danmark topper listen over de mindst korrupte lande i verden.

Stor tillid og lav korruption betyder, at danskerne forventer, at de vil få gavn af – og ikke blive udnyttet – at rette sig efter myndighedernes COVID-19-påbud og anbefalinger, som eksempelvis at bruge mundbind eller arbejde hjemmefra.

Social kapital kobles til færre dødstal

Store studier fra 25 europæiske lande viser, at indbyggerne i regioner med stor institutionel tillid, reducerede deres ikke-essentielle mobilitet(hvilket indikerer social distancering) og havde færre COVID-19-dødsfald.

Fundene er ikke unikke for de europæiske lande. Forskning, der gransker samtlige distrikter i USA, fandt, at det var mere sandsynligt, at indbyggere i samfund med et højere niveau af social kapital blev derhjemme, i takt med at pandemien udviklede sig.

Det har vist sig at have afgørende følger. Et studie fandt, at større social kapital var associeret med mindre mobilitet og færre dødstal både på tværs af Europa og i Italien.

Står det bedre til i lande med mere ligestilling?

Danskere er muligvis særligt modtagelige overfor opfordringer til samfundssind, fordi landet værdsætter ligestilling mellem kønnene, hvilket skyldes det faktum, at nationen scorer lavt på kulturel maskulinitet.

Ifølge global forskning om kultur og maskulinitet værdsætter samfund, der scorer højt på maskulinitet – som eksempelvis USA – konkurrence, præstation og succes.

Samfund, der scorer lavt, som eksempelvis Danmark, har en tendens til at være mere orienterede mod en høj livskvalitet, et meningsfuldt arbejde samt at tage vare på andre.

Konflikter har en tendens til at blive løst gennem forhandling og kompromis, og folk værdsætter lighed og solidaritet.

Kan maskulinitet øge risikoen for COVID-19-smitte?

Kan en kulturs maskulinitet være en forhindring for overholdelse af COVID-19-påbud og -anbefalinger?

Ja, hvis tilstrækkelig mange personer ser forholdsreglerne som ’svage’ eller ‘umandige’.

Et stort studie af amerikanske mænd og kvinder viste, at en sexistisk overbevisning og holdning varslede om mindre bekymring om pandemien, mindre forsigtig adfærd, mindre støtte overfor COVID-19-tiltag, -anbefalinger og -påbud samt øget risiko for at blive smittet med COVID-19.

Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed

Alle samfund har naturligvis samfundssind i en eller anden grad.

Hvis vi kan måle det gennem frivilligt arbejde, pengedonationer eller ved at hjælpe fremmede, klarer USA sig egentlig ganske godt.

Faktisk lå USA i toppen fra 2009 til 2018, mens Danmark lå på en 16. plads.

Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed; mange andre steder – både i USA og rundt omkring i verden – nyder et højt niveau af samfundsengagement og støtte, hvilket har ført til flere COVID-19-forholdsregler og færre dødsfald.

Ujævn og varierende formidling af budskab

Der er lokalsamfund i USA, der lægger vægt på brug af mundbind for at passe på naboerne eller for det fælles bedste.

Men formidlingen af dette budskab har været ujævn og varierende fra by til by og delstat til delstat.

Så hvad kan vi gøre for at opretholde eller forbedre den sociale kapital i vores lokalsamfund?

Samfundsengagement og frivilligt arbejde kan være et godt eksempel og styrke samfundet ved at inspirere andre til at gøre det samme.

Se ikke kun indad

Hvis vi beder andre om ‘hjælp til at forstå deres synsvinkel’, er det muligt at opbygge tillid. Forskning viser, at følelsen af at blive forstået kan få os til at stole på selv mennesker, som vi er uenige med.

Vinteren står for døren, og pandemien ser ikke ud til at lade sig bremse, så det kan være fristende at trække sig fra den folksundhedsmæssige nødsituation for kun at tænke på os selv og vores egne behov.

Samfundssind minder os om, at vi ikke kun skal se indad, men også udad og omkring os.

Marie Helweg-Larsen har modtaget støtte fra National Institutes of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Kilder

Marie Helweg-Larsens profil (ResearchGate)

25. december 2020 0 kommentarer

kirke kristendom Moments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

De fleste er vist enige om, at det er enormt hyggeligt med en hvid jul, når sneen stille og roligt daler ned fra himlen og dækker det ganske land.

Men hvor stammer den præference fra?

Som vores inkvisitoriske læser Niklas har bidt mærke i, er det ikke umiddelbart til at se, hvor sammenhængen er mellem hvid jul og fejringen af Jesus’ fødsel:

»Hvorfor vil vi så gerne have, at der skal ligge sne udenfor i julen? Det sker kun ganske sjældent, og det bliver jo altid jul alligevel. Jesus blev jo født i Bethlehem, hvor man under normale forhold må kigge langt efter sne.«

Niklas har en god pointe, så for at komme nærmere svaret har Spørg Videnskaben talt med historiker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek og miljøarkæolog Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Ældre end kristendommen

Forbindelsen findes, fordi julen har rod i et oldnordisk fænomen, som ikke har noget at gøre med de kristne traditioner.

»Julen er meget ældre end kristendommen. Tidligere har man holdt en midvinter-fejring, en fest, der i folketroen markerede en form for nytår, og at efterårsslagtningen nu var overstået. Det fejrede man ved at holde forskellige typer gilder og festmåltider,« forklarer Caroline Nyvang.

Det forklarer dog i sig selv ikke, hvorfor vi er så glade for sne i juledagene.

Caroline Nyvang fortæller, at der ikke er udført decideret forskning om lige netop det spørgsmål, men at der findes to forklaringsmodeller for, hvor idéen om hvid jul stammer fra, og hvorfor vi holder fast i den.

LÆS OGSÅ: Julequiz: Test din viden om julen

Sansedyrkelse

Den ene forklaringsmodel har at gøre med, hvordan vi dyrker sanserne omkring juletid og lader nostalgi samt forventningens glæde tage over.

»Vi bruger bevidst og ubevidst vores sanser til at forøge værdien af en oplevelse. I julen er det eksempelvis vigtigt, at der skal være nogle bestemte dufte til stede,« siger Caroline Nyvang og påpeger, at sneen aktivt påvirker både det visuelle og det lydmæssige.

»En oplevelse bliver særligt sublim, hvis der er en række faktorer, som går i opfyldelse.«

Sneen er her en slags prik over i’et for de sanseindtryk, man forbinder med julen.

Særligt film- og reklamebranchen er gode til at udnytte disse associationer, fortæller Caroline Nyvang, og det er med til at fastholde forestillingen om den hvide jul, selvom den i Danmark er relativt sjælden.

Landlig idyl

Den anden forklaringsmodel er den historiske.

Vores nutidige forestilling om den hvide jul har sit ophav tidligt i det 19. århundrede, hvor juletraditionerne begyndte at ligne dem, vi har i dag.

»Da vi i Danmark i 1800-tallet begyndte at fejre jul, som vi kender det i dag, var det efter tysk forbillede. Vi tog træet ind i stuen og begyndte at idyllisere en særlig form for jul med landlig idyl,« fortæller Caroline Nyvang.

»På de julekort, man begyndte at sende hinanden i perioden, kan man se heste på vej til julegudstjenesten gennem et landligt, snedækket landskab. At sneen får lov at blive liggende, symboliserer forskel mellem land og by i denne periode.«

Men hvis den hvide jul var lige så sjælden dengang, som den er i Danmark i dag, hvor den indfinder sig i gennemsnit hvert 12. år, undres man måske over, hvorfor koblingen fortsat findes.

Oftere hvid jul før i tiden

En oversigt over hvor ofte og hvor længe isbådstransporten var i brug år for år. Inden for en hundredårig periode var der fire eller fem tilfælde, hvor Storebælt var dækket af is flere end 100 dage i træk. (Billede: Morten Fischer Mortensen/Post & Tele Museum)

At der opstod stærke associationer mellem sne og juletid, som vi ser fra det 19. århundrede, findes der en god forklaring på ifølge Morten Fischer Mortensen.

Den lille istid var en kuldeperiode, altså ikke en rigtig istid, hvis årsag man stadig ikke er sikker på, som gjorde, at der i perioden fra senmiddelalderen frem til midten af 1800-tallet i gennemsnit var noget koldere i Europa end sidenhen.

»Et af de steder, vi har en kilde til, at det var frost meget oftere, er den isbådstransport, som man havde hen over Storebælt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Ved lov skulle man sikre transporten af post mellem landsdelene, og derfor blev der ført nøje regnskab, når isen var for tyk til datidens sejlskibe.

Det var den cirka hvert andet år, hvor man i stedet brugte isbådstransporterne: Joller, man kunne slæbe over isen.

»Det er markant tydeligt, at vintrene var koldere i den lille istid, og derfor må vi gå ud fra, at hvid jul var forholdsvis almindeligt,« fortæller Morten Fischer Mortensen.

Fremtiden er grå og mild

Der er altså godt belæg for, at den hvide jul har sit ophav i historien og ikke bare er et opdigtet ideal.

Den bekymrede jule-entusiast spørger måske, om klimaændringerne vil betyde, at julen i fremtiden bliver uden sne.

Ifølge klimatolog John Cappelen fra DMI har dette indtil videre ikke været til at registrere, siden man begyndte på det i år 1900.

»Det er ret tilfældigt, om atmosfæren har indrettet sig, så det bliver hvid jul, og der lader ikke til at være et klimaaftryk,« fortæller John Cappelen.

»Selvom man overordnet set forventer færre dage med sne i fremtiden, påvirker det ikke chancerne for hvid jul synderligt.«

Så kan man jo ønske sig en lille istid til jul.

Tak til Niklas for spørgsmålet. Prognoserne viser, at der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej i hans nærmeste fremtid.

Og tak til Caroline Nyvang, Morten Fischer Mortensen og John Cappelen for at stille deres viden til rådighed.

Sidder andre læsere med gode spørgsmål til videnskaben, så send dem til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi kaster os over at finde svar.

Kilder

20. december 2020 0 kommentarer

Lifestyle Moments politik Stories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

Husk testamentet, når du handler bolig – ellers kan du komme i klemme

Det er en god idé at sikre sig mod dødsfald, skilsmisse og risiko for demens, når man køber bolig.

For mange er købsaftalen det helt afgørende dokument ved en bolighandel. Men andre dokumenter er mindst lige så vigtige. For hvis ikke man har et testamente, risikerer man at skulle købe sine børn ud af boligen for at kunne beholde den. Og hvis ikke man har en ægtepagt, risikerer man tab ved skilsmisse.

»Særligt ugifte par bør have papirerne i orden. Men også ægtepar, der ofte tror, at de ikke behøver et testamente eller en ægtepagt. Vi ser situationer, hvor børn under 18 år arver deres afdøde forælder og derfor skal købes ud af huset, hvis den efterladte forælder skal beholde det,« siger Emma Novak Christensen, der er direktør i juridiske virksomhed Familietestamente.dk.

Danskerne er berøringsangste, når det drejer sig om arv, mener hun. Man tør ikke tage snakken om brud, ulykker og død – specielt ikke, når man lige har købt et nyt hus.

»Vi ved godt, det ikke er det første, man tænker på, når man har fået drømmeboligen. For det er ikke rart at tænke på, når man køber hus og måske stifter familie, at det kan gå galt. Men man må bare se det som en forsikring af en selv, ens partner og de nærmeste,« siger Emma Novak Kristensen.

Hun har udarbejdet en liste over fire vitale dokumenter, der bør følge med et boligkøb:

Hvis I ikke er gift: Samejeoverenskomst

Samejeoverenskomst er mest relevant for ugifte huskøbere. Den gennemgår, hvad der skal ske, hvis ikke man vil eje huset sammen længere. Det kan virke nemt at blive enige om, når man er gode venner. Men det kan være mere svært at aftale et hussalg, hvem der har forkøbsret og kan bo i det, indtil det bliver solgt – eller hvad man gør, hvis man ikke kan blive enige.

Der er mange eksempler på, at par skyder forskellige beløb i et huskøb, og hvis de så går fra hinanden igen og skal sælge huset, fordeles pengene ligeligt, så den person, der har skudt mest ind, reelt taber penge.

»Det er desværre ikke en opgave, vi laver specielt ofte, for folk er ikke opmærksomme på muligheden. Når ugifte par henvender sig, er det som regel fordi, de har en fornemmelse af, at de bør gøre et eller andet juridisk ved huskøb – men de ved ikke hvad,« konstaterer Emma Novak Christensen.

Hvis I er gift: Ægtepagt

I det øjeblik, man gifter sig, får man automatisk formuefælleskab. Ved huskøb betyder det, at hvis en ægtefælle har skudt flere penge i boligen end den anden, er det en god ide at lave en ægtepagt.

»Det drejer det sig om, at man får det samme ud, som man har lagt ind. Hvis der er en forskel på 500.000, giver det mening at sikre det beløb, så man som minimum står tilbage med det, man investerede i huskøbet,« fastslår Emma Novak Christensen.

Ægtepagter kan skrues sammen på mange måder og dække meget andet end huskøb. Eksempelvis bør man overveje det, hvis den ene har gæld eller egen virksomhed.

For alle: Testamente

Arv fordeles efter meget klare regler, når en person dør. De regler kan sætte de efterladte i en svær situation. Hvis den afdøde har børn, arver de, eller eventuelt børnebørn. Har man hverken børn eller børnebørn, er det den afdødes forældre, der arver.

Det betyder, at den efterladte, uanset om man er gift eller ej, vil stå i en situation, hvor den afdødes børn eller svigerforældre arver enten halvdelen eller hele den afdødes andel i huset. Den afdødes forældre må ikke give andelen i huset videre til efterladtes samlever. Så man skal købe børnene ud af huset eller eje det sammen med dem. Samtidig skal børn under 18 år købes ud af huset kontant, for at den efterladte kan beholde huset.

Hvis ikke man kan betale sine umyndige børn ud af huset, skal huset sælges, så børnene kan få deres arv sat ind på en lukket konto. Det kan undgås, hvis man får lavet testamente, for der kan man testamentere op til 87,5 pct af ens ejerandel i huset til sin partner. På den måde, skal den efterladte kun betale børn 12,5 pct. af den afdødes andel, og det kan man som regel med livsforsikringer eller pension.

For alle: Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt blev indført i september 2017. Det er en ny mulighed, men ikke mange tænker over den, når de køber hus, mener Emma Novak Christensen. En fremtidsfuldmagt giver pårørende fuldmagt til at træffe beslutninger, hvis man bliver ramt af bestemte sygdomme eller situationer, der gør en ude af stand til at træffe beslutninger.

»Hvis du ejer en stor villa sammen med en person, der er blevet dement, vil du måske gerne sælge huset eller leje det ud. Men det kræver en tilladelse fra Statsforvaltningen, hvis ikke du har en fremtidsfuldmagt. Statsforvaltningen har en sagsbehandlingstid på op til et halvt år, og det er lang tid at vente,« siger Emma Novak Christensen.

Se mere her

Kilde: Ekstra Bladet+,

Emma Novak Christensen

2. december 2020 0 kommentarer

Culture Helse Lifestyle Moments Nature tanker

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst. I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse. Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen. Og meget læring at hente til fremtiden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19’s mutationsrate ikke særlig høj.

LÆS OGSÅ: Medier misforstår: Nej, studie viser ikke, at coronavirus er blevet farligere

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde.

Derudover lider de resterende 14 procent, der rammes af virussen, af alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene udvikler sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller sodium hypoclorid (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

LÆS OGSÅ: Så nemt laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMedomhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er chloroquine, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at chloroquine blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kilder

Ignacio López-Goñis’ profil (Universidad de Navarra)

10. marts 2020 0 kommentarer

Culture Lifestyle Moments Stories tanker

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Kønsorganerne hos mennesker er meget store, hvis man tager vores størrelse i betragtning. Men hvordan er det endt sådan? Og betyder det stadig noget i dag? Dansk forsker kommer med sit bud.

Gorillaen er kæmpestor og vejer mellem 140 til 165 kg, men dens penis er cirka tre centimeter lang. Chimpansen er lidt bedre stillet med sin seks centimeter lange penis, men faktum er, at ingen af dem er i nærheden af mennesket, der gennemsnitligt ligger mellem 13 og 15 cm. Men hvordan kan det så være?

Et nyt australsk studie viser, at kvinder har en tendens til at finde det store kønsorgan attraktivt på samme måde som brede skuldre og højde. I forsøget satte man australske kvinder til at bedømme computerlavede tegninger af mænd ud fra, hvor attraktive de fandt dem.

I forsøget var det store kønsorgan væsentligt mere tillokkende end det lille.

»Jeg synes, at det her er et rigtig spændende eksperiment, fordi det arbejder med gåden omkring, hvorfor vi mennesker har så store kønsorganer, og hvorfor vi ser ud, som vi gør,« siger Peter Kjærgaard, der er professor i evolutionære studier ved Aarhus Universitet, og som ikke var med i studiet.

Læs også: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Storhedstiden var oprejst og uden bukser

Studiet giver et peg i retningen af, hvordan der har foregået en seksuel selektion. Det vil sige en udvælgelse af, hvem vi finder mest attraktiv som partner. Peter Kjærgaard mener, at vores meget blottede kønsorganer kan have været skyld i udviklingen for længe siden.

»Fra det tidspunkt, vi er begyndt at gå på to ben, der har vores kønsorganer været meget synlige. En stor penis har altså været et tydeligt træk hos os, i modsætning til andre primater,« siger han.

Hos gorillaerne har hannen et harem af kvinder for sig selv. Det eneste han skal bruge for at holde andre hanner fra fadet, er hans råstyrke. Der foregår altså ikke nogen konkurrence ud fra udseendet her. Derfor har der heller ikke været behov for at kunne imponere hunnerne på anden vis end at flexe lidt med bøfferne.

Hos mennesket har det været en anden sag.

»Hvis en stor penis har været attraktiv og tydelig, efter vi begyndte at gå på to ben, så har veludrustede mænd haft større chancer for at videreføre generne, og så kan den meget vel have vokset sig større med tiden, men det har nok stoppet brat, da vi begyndte at tage tøj på,« siger Peter Kjærgaard.

Betyder størrelsen noget i dag?

I det australske forsøg, der netop er udkommet i tidsskriftet PNAS, skulle kvindelige forsøgspersoner give mandlige computermodeller karakterer, alt efter hvor attraktive de fandt dem. (Illustration: Research School of Biology, Australian National University).

Når nu kvinderne i det australske forsøg valgte den store penis, så kunne man jo være fristet til at spørge, om det stadig er en fordel at være veludrustet i dag.

»I dag vælger kvinden jo ikke sin partner ud fra, hvordan han ser ud nøgen. Sådan helt åbenlyst, er det jo også svært, når vi har tøj på, men der er en hel del andre sociale og kulturelle ting, der spiller ind, som ikke var med i forsøget. Måske havde kvinderne valgt helt anderledes, hvis de kom fra Ghana,« siger Peter Kjærgaard.

Men når vi snakker så meget om det, så må det jo næsten have en betydning?

»Størrelsen i sig selv har nok ikke den store betydning, men det her med at gøre opmærksom på egne reproduktionsevner findes i alle kulturer, og det optræder også flere steder i vores vestlige kultur. For eksempel kender vi Tom Jones, der putter tennissokker ned i underbukserne før en koncert,« siger Peter Kjærgaard.

Han mener, at det at gøre opmærksom på sine egne kønsdele er en del af konkurrencen om at få lov til at videreføre sine gener. I fortiden kan det være, at den nemmeste måde at få kvinders opmærksomhed på, simpelthen var ved at være bedre udrustet end de andre mænd.

Læs også: Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

Penislængden næsten ligeså afgørende som mandens højde

I undersøgelsen fra Research School of Biology, Australian National University, skulle australske kvinder give karakterer til forskellige computertegninger af mænd med forskellige proportioner. Der var tre ting, der varierede:

højden på manden
forholdet mellem skulder- og hoftebredde samt
størrelsen af penis

Skulderbreddens forhold til hoftebredden talte mest op som et attraktivt træk, mens penislængde og højde på modellen talte cirka lige højt.

Det målte forskerne ved at tage en standardmodel med samme forhold mellem skulder og hofte og så ændre på penislængden samt højden af modellen uafhængigt.

Modellen, der blev gjort højere, fik i gennemsnit karakterer der lå 6,1 procent højere end før, mens den model, der fik en penisforlængelse, scorede 5,1 procent højere end tidligere.

Kilder

12. april 2019 0 kommentarer

Coolstuff Culture Lifestyle Moments Stories

Personlig udvikling

Din egen personligheds analyse til personlig udvikling

Personlig udvikling handler i høj grad om bevidstgørelsen af adfærd, tankemønstre og følelser. Det vil sige, at det handler om at lære at kende og udvikle sin personlighed.

At have fokus på at udvikle din person, kommer ikke kun til gode i privaten, men i høj grad også i dit arbejdsliv. Et fokus på din håndtering af fx stress, motivation til arbejdet og din arbejdsglæde kan styrkes gennem personlig udvikling.

Motivation og inspiration

Undersøgelser viser at mange mennesker ikke motiveres af lønforhøjelser og bonusordninger, men i stedet motiveres af ansvar, meningsfulde arbejdsopgaver og medbestemmelse.

Motivation er vigtigt for, at du har lyst til at stå op om morgenen og tage på arbejde. Motivation er også det der medvirker til, at du yder dit bedste når du så er på arbejdet, samt når du kommer hjem efter arbejde. Ved at have fokus på hvad der motiverer dig som menneske, kan du aktivt søge de ting der gør dig motiveret og undgå det der demotiverer dig. Motivation, effektivitet og produktivitet er alle faktorer, der påvirker hinanden indbyrdes, samt påvirker din arbejdsplads bundlinje og succes. Det er derfor ikke kun vigtigt, at du fokuserer på at øge din motivation for din egen skyld, men også for din kollegaer og arbejdsplads.

Effektivitet

Øget effektivitet gavner dig både på arbejdspladsen og i dit privatlivet, og er du ikke er opmærksomme på at have effektive arbejdsvaner, risikerer du at ryge ind i en ond spiral med manglende overskud og overblik.

Tests dig selv

Psychometrics Quest personal Profiler giver dig rigtig mange svar på hvad dine preferencer er og hvordan du er bedst til. Dine konflikt områder lære du at kan kende bedre og dermed kan de undgåes inden de bliver uoverskuelige.

Du kan vælge mellem følgende rapporter:

Standard til 300 kr. – Full report til 450 kr. og Premium til 800 kr.

Gå ind på Mymind-z.dk under kontakt og få spørgeskemaet tilsendt.

10. april 2019 0 kommentarer

Culture Helse Lifestyle Moments Nature tanker

Vedic Art helg och sommarkurser på Österlen och på Symbolon Terranova i Småland

Vi börjar varja dag med en skön meditation och varvar sedan undervisning med fri målning och enskild handledning. Du har en egen staffliplats eller en egen arbetsplats vid ett bord i ateljen.

Vi arbetar i små trygga grupper där också gemenskapen och den tillåtande atmosfären är viktig. Att måla fritt inifrån sig själv är också att göra en spännande resa i sig själv..vad kommer upp? Vad säger bilderna? Hur kan jag använda mina bilder för att ta mig vidare i livet som jag önskar?

Du uttrycker dig fritt inifrån dig själv.

Vi följer den mångtusenåriga vediska kunskapen in i skapandets väg. Vedic Arts 17 principer visar oss vägen.

Enligt Vedic Art är vi alla födda med ett alldeles eget unikt kreativt uttryck, det gäller bara att hitta tillbaka till det. Med meditationer och unika övningar släpper prestationen och färger och former växer fram i glädjen att få skapa.

Vi jämför inte och visar inte upp.

Alla kan måla! Inga förkunskaper krävs. Du kan gå en helg eller flera.

Att måla är befriande och glädjerikt!

Kom och måla med oss – i frihet och glädje!

Vi målar utan prestation och uttrycker oss från vårt inre. Alla kan måla, alla kan hitta sitt eget personliga uttryck.

Det spelar ingen roll om du aldrig hållit i en pensel.

Välkommen att befria din skaparkraft!

Helena driver sedan sju år tillbaka företaget Aninja. Kurser i Vedic Art, skrivarkurser och de populära kurshelgerna “Hitta Din kraft”. De senare i samarbete med Anki Silvenus Holm www.acca.nu. Helena tar även emot enskilda klienter.

Helena Stade

Helena är Fil kand i litteraturhistoria, kulturhistoria och språk. Hon har varit verksam såväl utomlands som i Sverige och drivit flera egna företag bl a inom hotell/konferens.

Helena har också en gedigen utbildning som energihealer och har i över femton år tagit emot klienter för energihealing . Hon är Reikimaster, utbildad i The Reconnection och Magnified healing.

Som symbolpedagog arbetar Helena med klienter som genom kreativt skapande önskar komma vidare i sin personliga utveckling.

Se mere her: Aninja

8. april 2019 0 kommentarer

Helse Lifestyle Moments Stories

Lad være at skamme jer over at nyde sex«

En forsker i psykologi gør tre store myter om sex, parforhold og kønsforskelle til skamme.

Kvinder kan ikke lide ’casual sex’.« Altså, sex uden forpligtelser.

»Monogami er lig med et godt forhold.«

»Sex er farligt og bør undgås.«

Sådan lyder tre gængse myter om sex og parhold, og dem piller Terri Conley, der forsker i sex og samliv på Michigan Universitet, fra hinanden i sin Ted Talkom emnet fra 2016.

I sin tale opfordrer hun desuden kvinder til aldrig at skamme sig over at nyde sex.

TED Talks på ForskerZonen

ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
TED Talk-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Myte 1: Kvinder kan fra naturens side ikke lide uforpligtende sex

»Der er hos mange i samfundet en idé om, at der er noget i kvinders biologi og genetik, der gør dem ude af stand til bare at nyde sex for sjovs skyld – uden noget forhold eller nogle forpligtelser i sigte. Men det, viser min forskning, er forkert,« indleder Terri Conley i videoen.

I stedet handler en persons villighed til at dyrke casual sex om, hvorvidt den, der tilbyder det, anses for at være en god elsker.

Desværre viser flere undersøgelser, at kvinder ikke forventer, at et ‘one night stand’ eller sex for sjov med en fremmed partner, er særlig godt.

Og endnu værre er det, at forskningen tyder på, at uforpligtende sex faktisk heller ikke er ikke specielt tilfredsstillende for kvinder.

»Derudover er der også en højere grad af stigmatisering af kvinder, der dyrker sex for sjov, end der er for mænd, der gør det samme,« fortæller Terri Conley.

Der er altså flere grunde til, at kvinder fravælger ’afslappet sex’, men disse grunde er altså kulturelt betingede og ikke biologiske, understreger Terri Conley og afkræfter derved den første myte.

LÆS OGSÅ: Kvinder mister sexlysten i lange parforhold

Myte 2: Monogami giver det bedste parforhold

En anden sejlivet myte lyder ifølge Terri Conley, at folk, der lever i monogame forhold, har det bedre med deres partner og får færre kønssygdomme, end folk der er ikke-monogame, det vil sige lever i åbne forhold, er swingere eller polyamorøse (har flere partnere).

Derfor lavede hun og et forskerhold et studie, hvor de sammenlignede de to grupper (monogame og ikke-monogame).

»Vores resultater viser, at hvor den monogame gruppe havde mindre sandsynlighed for kønssygdomme til at starte med, var de dårligere til at bruge prævention, sammenlignet med gruppen af ikke-monogame, hvilket udligner forskellen,« siger hun i Ted Talken og fortsætter:

»Derudover fandt vi ingen forskel på monogame og ikke-monogame i forhold til deres engagement i forholdet, kærligheden til deres partner, tilfredsheden med forholdet eller i tilliden til partneren.«

Det tyder altså på, at folk i ikke-monogame forhold er lige så lykkelige som dem, der har en fast partner, forklarer Terri Conley og punkterer myte nummer to.

LÆS OGSÅ: Er monogami unaturligt?

Myte 3: Sex er amoralsk og farligt

Mennesker er generelt irrationelle omkring sex og kønssygdomme, mener Terri Conley.

»Amerikanske forældre er notorisk kendte for at være meget bekymrede for, om deres voksne børn dyrker sex. Men det er egentlig underligt, i betragtning af de mange måder man kan forhindre graviditet og kønssygdomme på,« siger hun i videoen.

Hun og en række forskere bad forsøgspersoner om at rangere, hvor mange der kunne dø af at køre en enkelt tur fra Detroit til Chicago i USA, sammenlignet med at have ubeskyttet sex én gang.

»Folk mente, at det var 17 gange farligere at have ubeskyttet sex én gang, sammenlignet med køreturen, men faktisk er det 20 gange mere sandsynligt, at du dør af køreturen,« forklarer hun.

Ideen om, at sex er farligt, er altså ikke proportionel med virkeligheden, mener Terri Conley, og hun opfordrer til, at vi begynder at tale mere om alle de positive effekter ved sex.

»Sex styrker immunforsvaret, reducerer højt blodtryk og kan lindre migræne,« afslutter hun i videoen, hvor du kan få mange flere detaljer om myterne og undersøgelserne, som er nævnt i denne artikel.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vi lyst til sex?

LÆS OGSÅ: Derfor mangler kvinder sexlyst

LÆS OGSÅ: Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Kilder

1. april 2019 0 kommentarer