cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

Moments

Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

Som det tredje land er det nu lykkedes Kina at landsætte en rumsonde på Mars. Sonden skal lede efter liv i den røde planets undergrund.

 

Så er Kina blevet det tredje land, som har landsat en rumsonde på Mars.

Det skete natten til lørdag 14. maj, hvor roveren Zhurong landede på den store slette Utopia Planitia på Mars – en slette, som måske for et par milliarder år siden har været havbund.

Zhurong er kommet til Mars som passager på den store rumsonde Tianwen-1, der har kredset om Mars siden 10. februar.

Tianwen-1 har brugt tiden godt, især til nøje at kortlægge landingsområdet, så man kunne udvælge det mest sikre sted at lande.

Man har også kunnet vælge en dag til landingen med ’godt vejr’, hvilket på Mars betyder, at området ikke er skjult af en støvstorm.

En elegant landing

Landingen begyndte med, at hele den store Tianwen-rumsonde ændrede sin bane, så den fik kurs mod atmosfæren. Først derefter blev Zhurong frigjort, og den fortsatte så banefaldet ned mod atmosfæren.

Samtidig fik Tianwen travlt, for den skulle nu tænde sine styremotorer for at vende tilbage til sin oprindelige bane. Fordelen er, at man ikke skulle udstyre Zhurong med en ekstra bremseraket.

Da Zhurong så kom ind i atmosfæren, begyndte det, som amerikanerne meget passende har kaldt ’seven minutes of terror’, når rumsonden på få minutter skal bremses så meget ned, at den kan lande.

Med Zhurong var det nu nærmere ’nine minutes of terror’, fra den kom ind i atmosfæren med en fart på omkring 17.000 km i timen, til den landede på Mars.

Nedbremsningen skete først med varmeskjold og derefter med en faldskærm, som blev åbnet, mens roveren endnu fløj hurtigere end lyden. Faldskærmen blev først afkastet, da farten var blevet så lav, at bremseraketter kunne klare resten af arbejdet.

Kina forsøgte dog ikke at fire Zhurong ned fra en kran, som amerikanerne gjorde.

Zhurong stod simpelthen på en lille platform, som var udstyret med bremseraketter, og det var platformen, som helt tog sig af den sidste opbremsning og navigation.

Da afstanden til overfladen var kommet under 100 meter, overtog platformen navigationen, så landingen ville ske på det bedst egnede sted. Det skete ud fra data om overfladen indsamlet af radar og kameraer på platformen.

Zhurong skal selv sørge for at køre ned fra platformen og ud på overfladen. Det skal efter planen ske lørdag 22. maj

Fakta
Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

En travl tid venter

Den kun 240 kg tunge Zhurong er betydeligt mindre end den amerikanske Perseverance, som vejer omkring et ton.

I størrelse minder Zhurong mere om de to gamle rovere Spirit og Opportunity, men den er stor nok til at gennemføre et omfattende videnskabeligt program.

Zhurong er udstyret med seks videnskabelige instrumenter, herunder en radar, som kan undersøge undergrunden, flere kameraer, som også kan tage spektre af mineralerne på overfladen, samt instrumenter til at måle magnetfeltet og observere vejret.

Franske videnskabsmænd har været med til at udvikle et af de vigtigste instrumenter. Det består af en laser, som er stærk nok til at fordampe overfladen af en klippe.

Lyset fra dampene kan da studeres med et spektroskop, så man kan se, hvilke stoffer klippen består af. Frankrig har også været med til at udvikle tilsvarende instrumenter til roverne Perseverance og Curiosity, så det giver håb om en god udveksling af data.

Desuden har Østrig været med til at udvikle det magnetometer, som skal måle magnetfeltet på Mars, og i vore dage er den type internationalt samarbejde ganske almindeligt.

Således hjælper det Europæiske Rumagentur, ESA, med sit omfattende net af sporingsstationer Kina med at modtage data fra Mars.

De indsamlede data sendes ikke direkte hjem, men først op til Tianwen, som altså ikke kommer til at kede sig. Derfra sendes de med Tianwens stærkere sender direkte til Jorden.

Såvidt vi ved, er Zhurong også i stand til at opbevare indsamlede prøver, som så ved en senere lejlighed kan bringes tilbage til Jorden.

Man regner med, at Zhurong kan fungere i mindst tre måneder på Mars.

Et godt valgt landingssted

Utopia Planitia ligger på den nordlige halvkugle og har som tidligere nævnt måske engang været havbund. Det gør landingsstedet biologisk interessant, for hvor der har været vand, har der måske også været liv.

Zhurong skal med sin radar søge efter lommer af is og saltvand helt ned til en dybde på 10 meter under overfladen.

Sådanne lommer er vigtige fund, da de ville være beskyttet mod den farlige stråling, der rammer overfladen på Mars. Derfor kan lommerne potentielt være et levested for mikroskopiske livsformer.

Adskillige år til bemandet rumrejse til Mars

Der er også en del andre rumsonder ikke så langt fra Zhurong.

Vi kan nævne Viking 2, som har stået på Mars siden 1976, den geologiske rumsonde Insight samt roverne Perseverance og Curiosity.

Men vi taler om afstande op til et par tusinde kilometer mellem sonderne, så de kan ikke besøge hinanden.

Den første sonde på overfladen af Mars var den sovjetisk sonde Mars 3, som landede i 1971. Den virkede imidlertid kun i 110 sekunder.

To senere forsøg i 1973 med Mars 6 og 7 var endnu mindre vellykkede, og siden da har Sovjet – og siden Rusland – ikke forsøgt at landsætte rumsonder på Mars.

Den første vellykkede landing var med rumsonden Viking 1 i 1976.

Siden da har NASA bragt otte sonder til landing på planeten, men det er stadig et risikabelt foretagende med en ikke helt ringe risiko for, at rumsonden ikke klarer turen ned til overfladen i hel tilstand.

Selv under de mest optimistiske forhold ligger en bemandet landing på Mars 15-20 år ude i fremtiden. Alene af den grund findes der – såvidt vi ved – ingen faste planer for en bemandet rejse til Mars.

Det har nok heller ikke megen mening at udvikle sådanne planer før om adskillige år, selv om Elon Musk med sit rumskib Starship nok har et andet syn på sagen.

Kilder

  • Henrik og Helle Stubs profil (Videnskab.dk)
Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars was last modified: juli 20th, 2021 by Jörn
20. juli 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

Fædre forbereder deres teenagerbørn på voksenlivets pinligheder ved at fortælle platte vittigheder, argumenterer dansk forsker og nogle tvivler.

Er du gift?« spørger et vejskilt et andet.

»Nej, jeg er skilt.«

»Hvad koster en hjort? Den er rådyr!«

Fortæller din far den slags platte vittigheder?

Er han typen, der, hvis du siger: »Hej far, jeg er sulten,« svarer: »Hej sulten, jeg er far«?

Og har du været ved at grave dig ned, når han foran dine venner har foldet sin pinlige humor ud?

Så er du ikke alene: Ifølge den danske humorforsker Marc Hye-Knudsen kan moderne fædres hang til at være pinlige og fortælle dårlige jokes delvist have rødder i deres biologi.

»Jeg argumenterer for, at fædre kan være prædisponerede for at fortælle pinlige vittigheder i kraft af deres typiske personlighedstræk. Og at fænomenet trækker tråde langt tilbage i vores arts historie,« siger Marc Hye-Knudsen, der er videnskabelig assistent på Aarhus Universitet.

Onkelhumor er blevet kult

Marc Hye-Knudsen har som den nok første nogensinde lavet en akademisk analyse af fænomenet far jokes, også kendt som onkelhumor. Det er vittigheder, der indeholder ordspil, for eksempel: »Hvad sagde præsten, da han satte sig på Biblen? Kors i røven.«

I øjeblikket har genren nærmest kultstatus.

»På det sociale medie Reddit er der et helt sub-forum dedikeret til fænomenet, og der er udgivet omkring 300 bøger med far jokes,« fortæller Marc Hye-Knudsen.

»Personligt synes jeg, at de bedste far jokes er dem, der bruges spontant i en situation, for eksempel hvis man får serveret tarteletter, og man så siger: ‘Nogle tar’ det tungt, andre tarteletter.’«

På Twitter excellerer nyhedsvært og familiefar Kåre Quist i genren:

Marc Hye-Knudsen kalder vitserne for antihumor – læs om det i boksen under artiklen.

En analyse af dad jokes er aldrig tidligere blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. (Foto: Shutterstock/ Ditte Svane Knudsen)

Fædre presser deres børn til grænsen

Årsagen til, at det tilsyneladende især er fædre, der excellerer i genren, kan delvist være biologisk, argumenterer Marc Hye-Knudsen i sin analyse, som snart bliver publiceret i det videnskabelige tidsskrift Evolutionary Studies in Imaginative Culture.

Hypotesen er følgende: Siden tidernes morgen har især fædre tumlet og leget vildt med deres børn for at hærde dem til voksenlivets strabadser. Oprindeligt blev børnene gennem legen oplært i at jage og forsvare sig.

Den dag i dag er fædre stadig i gennemsnit voldsommere og mere grænsesøgende end mødre i deres leg med børnene, vurderer Marc Hye-Knudsen.

»Mænd er ofte mere frembrusende, selvhævende og aggressive end kvinder. Det kommer til udtryk i den måde, de leger. Fædre er vildere, de presser deres børn mere og går helt til grænsen. På den måde lærer børnene impulskontrol og at mærke, hvor deres grænse går,« siger forskeren.

Hypotese: Dårlig humor kan hærde børnene

Når mænd i det moderne samfund gør deres teenagerbørn flove med platte vitser, som: »Hvad gør Spiderman, når han har drukket sin kaffe? Han æder koppen,« kan det være et resultat af samme personlighedstræk, som fik vores forfædre på Savannen til at lege vildt med deres afkom, spekulerer Marc Hye-Knudsen.

»Mænd er mere grænsesøgende i deres humor. De driller børn mere og går til grænsen for, hvad børnene kan klare. Pinligt dårlige jokes, der er så platte, at børnene ruller med øjnene, er et af de midler, fædre bruger til at drille,« siger han.

Drilleriet kan ifølge Marc Hye-Knudsen have et højere formål:

»Når børnene udsættes for fædres platte jokes, lærer de at håndtere pinlighed. Det kan være en vigtig lektie, når man nærmer sig puberteten. Fædres drilleri kan tænkes at udfylde den funktion, at det træner børnene i at stå ved deres autentiske jeg trods socialt pres udefra,« siger han og fortsætter:

»Jeg postulerer, at fædres platte humor kan ses som en form for drilleri eller grænsesøgende leg, som kan tænkes at have den funktion at presse børnenes grænser for, hvad der er pinligt.«

En anden humorforsker er skeptisk

Marc Hye-Knudsens ser den særlige far-humor som et biokulturelt fænomen. Det betyder, at de platte vittigheder både er et resultat af menneskets kultur og biologi.

En anden humorforsker, Carsten Levisen, er dog lidt skeptisk over for hypotesen. Han har læst Marc Hye-Knudsens studie, som ligger offentligt tilgængeligt på en såkaldt preprintserver.

»Som udgangspunkt er det altid spændende, når der kommer ny humorforskning, og der sker meget på fronten lige i øjeblikket. Men jeg er selv forsigtig med den biokulturelle tilgang,« siger Carsten Levisen, der er lektor i lingvistik på Roskilde Universitet.

Begreber som ‘plat humor’ og ‘far jokes’ findes primært i den engelsksprogede, vestlige del verden og så selvfølgelig i Danmark, vurderer lingvisten, som selv har forsket i plat humor.

Når fænomenet ikke findes i mange forskellige sprogkulturer, tvivler Carsten Levisen på, at fædres hang til dårlige jokes ligger i deres DNA.

»Jeg kan sagtens forstå, at det er nærliggende at opstille hypotesen om, at det er noget biokulturel, og det er spændende at høre andre perspektiver. Men jeg er altid på vagt, når forskere forklarer fænomener fra dansk og engelsk sprogkultur som noget biologisk,« siger Carsten Levisen og tilføjer:

»Hvis man skal se noget som værende et produkt af både kultur og biologi, tænker jeg, at man er nødt til at studere det i flere forskellige sprogkulturer.«

Alle sprogkulturer er ikke som vores

Carsten Levisen vurderer, at den særlige onkelhumor udelukkende er en kulturel udtryksform, som ikke er bestemt af vores biologi.

Han har selv har lavet forskning, der viser, at der er stor forskel på, hvad man indenfor forskellige sprogkulturer synes er sjovt.

På dansk har vi skabt et utal af forskellige humorkategorier: Vores humor kan for eksempel være sort, tør, plat eller grov.

Samme skelnen findes ikke i andre kulturer, og nogle sprog har slet ikke et ord for humor, fortæller Carsten Levisen. Det gælder for eksempel stillehavsøen Vanuatu, hvor han har lavet feltarbejde.

»Der er lidt en tendens til at tage udgangspunkt i det engelsktalende menneske og generalisere. Men vi kan ikke gå ud fra, at alle verdens sprogkulturer er organiseret som den engelsksprogede, vestlige del af verden,« siger han.

Japanerne har ‘oyaji gyagu’

Til kritikken siger Marc Hye-Knudsen, at far jokes ikke kun er et fænomen i engelsk- og dansksproget kultur. Japanerne har begrebet ‘oyaji gyagu,’ der kan oversættes til ‘gamle mænds vittigheder,’ nævner han.

»Jeg har i min analyse netop ikke begrænset mig til vestlig kultur, selv om jeg også opstiller en kulturel hypotese om, hvorfor far jokes kan tænkes at have fået en særlig kultstatus i Vesten,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Far jokes bryder med normerne for, hvad vi normalt synes er sjovt, og derfor er de blevet kult, mener Marc Hye-Knudsen. Carsten Levisen har et andet bud på, hvorfor far jokes er et hit, selv om de er platte. Læs de to forskeres forskellige forklaringer i boksen under denne artikel.

Hvorfor trender far jokes?

Far jokes som: »Hvad sagde koen, da den satte sig ind i taxaen? – Køer!,« eller: »Hvorfor gå over for grønt, når man kan blive kørt over for rødt?« er platte. Det er de fleste enige om.

Alligevel trender vitserne med ordspil på sociale medier.

»Trods den kendsgerning, at mange voksne opfatter dad-jokes som dårlige, platte og usjove, er der mange, hvis ikke de fleste, som tydeligvis stadig synes, at de på en måde er sjove, eftersom de bliver ved med at opsøge dem, dele dem og endda le af dem,« skriver Mark Hye-Knudsen i sin artikel.

Men hvorfor i alverden er plat humor et hit?

De to humorforskere har forskellige bud.

Mads Hye-Knudsen: Far jokes er anti-humor

Mads Hye-Knudsen opstiller i sin artikel en hypotese om, at far jokes er en slags anti-humor: De er på en måde sjove, netop fordi det ikke er sjove.

Normalt opfatter vi noget som sjovt, hvis det er grænseoverskridende uden at gøre skade, forklarer han.

Det kan for eksempel være sjovt, hvis nogen falder i et bananskræl uden at slå sig for alvor. Men det er ikke sjovt, hvis nogen får en kræftdiagnose eller er udsat for et trafikuheld.

»For mig at se peger den bedste humorforskning på, at der skal være en form for godartet norm- og grænseoverskridelse, for at noget er sjovt. Det skal det være lidt forkert, dårligt eller farligt, men samtidig harmløst,« siger Marc Hye-Knudsen.

Fædres humor bryder sproglig norm

Far jokes er hverken farlige eller grænseoverskridende.

Til gengæld bryder de en sproglig norm.

»Normalt kan vi være sikre på, at folk kun siger en ting ad gangen. Når man laver jokes med ordspil, bryder man den norm. Men de færreste er så engagerede i sproglige normer, at de alene af den grund, synes det er sjovt,« siger Marc Hye-Knudsen.

Når man alligevel griner af dem, kan det skyldes, at far jokes også bryder normen for, at en vittighed skal være sjov, og »dermed bliver de paradoksalt nok sjove,«  siger Marc Hye Knudsen.

På den måde bliver onkelhumor en slags anti-humor.

»Når man fortæller en vittighed med et tamt ordspil, er det i sig selv et brud på en norm for, hvad der er sjovt. Så de platte jokes er sjove, fordi de ikke er sjove,« argumenterer forskeren.

Carsten Levisen: Plat humor tryktester omgangskredsen

Carsten Levisen, som også har forsket i plat humor, har et andet bud på, hvorfor den særlige far-humor er sjov.

I hans optik handler det om, at man ved at fortælle platte vittigheder binder sin gruppe sammen og tester, om nogen i omgangskredsen er for højt på strå.

»Plat humor handler for mig om, at man ved at sige noget, som er lidt lavt rent intellektuelt eller moralsk, tryktester, om der er nogle i gruppen, der prøver at hæve sig over andre og gøre sig overlegne,« siger Carsten Levisen.

»Med plat humor kan vi afprøve, om folk er villige til at følge med os, eller om de er blevet ‘for fine’ til at grine. Hvis folk ikke længere kan grine af det platte, kunne det tyde på, at ‘de tror, at de er bedre eller klogere end os’,« uddyber han.

Kilder

  • Marc Hye-Knudsens profil (AU)
  • Carsten Levisens profil (RUC)
  • ‘Dad Jokes and the Deep Roots of Fatherly Teasing’, PsyArXiv Preprints 2021
Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
30. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

Hører du til dem, der griner højt af vittigheder om tunge emner som død, sygdom, handicap og krig?

Så er du muligvis mere intelligent end resten af befolkningen. Et nyt studiepubliceret i tidsskriftet Cognitive Processing peger på, at der er en sammenhæng mellem høj intelligens og påskønnelse af syge jokes.

Og ikke nok med det, forskerne fandt også ud af, at de, der grinte mest af sort humor, også var mindre aggressive og sure.

»Disse resultater støtter opfattelsen af, at bearbejdning af vittigheder afhænger af kognitive og følelsesmæssige aspekter, og viser, at dette også gør sig gældende for bearbejdning af sort humor,« konkluderer forskerne fra Medical University of Vienna i Østrig ifølge sciencealert.com.

De tilføjer, at bearbejdning af sort humor er en kompleks opgave i forhold til informationsbearbejdning – altså hjernens evne til at lagre information fra omgivelserne. Det kræver derfor et klart, positivt sind at forstå og påskønne disse mørke jokes.

156 personer med en gennemsnitsalder på 33 år blev bedt om at vurdere, hvor meget de nød 12 tegneserier med sort humor.

En tegneserie viser eksempelvis et lighus, hvor en læge løfter et hvidt klæde væk fra et lig, så en kvinde kan identificere liget. Hun siger så:

»Ja ja, det er min mand. Men hvilket vaskepulver bruger du for at få det stof så hvidt?«

Deltagerne blev også IQ-testet og spurgt ind til deres humør, temperament og uddannelsesmæssige baggrund.

Forskerne fandt frem til, at de, der var vildest med sort humor, scorede højest i IQ-test, var bedre uddannede, mindre aggressive og i bedre humør.

 

Kilde:

sciencealert.com.

Foto:

crafty.diply.com

Godt nyt 🙂 Folk med sort humor har højere IQ was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
28. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

Forestillingskraften har været nøglen til menneskets succes

»Fanta-fanta-fantasiiiiiiiii, det ka’ vi liiii’!«

Sådan sagde terapeuten Sidney Kreutzfeldt i sin tid i DR’s satireprogram Casper og Mandrilaftalen. Og sådan har Andreas Lieberoth det også.

Han er nemlig fantasi-forsker, og her i artiklen fortælller han, hvorfor fantasien er så vigtig for os mennesker og giver tips til, hvordan du kan sætte fut i din egen fantasi.

I hans nye bog ‘Fantasi’, der er en del af serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, beskriver han, hvordan fantasien er menneskets ‘superkraft’, der har gjort os fantastisk succesfulde som art.

»Sabeltigeren har haft held med at have store tænder, så den har gennem evolutionen udviklet større tænder. Mennesker har ikke nogle seje våben, og sammenlignet med chimpansen er vi jo nogle svæklinge. Det, vi mennesker har haft, det har vi haft inde i pæren,« fortæller han i podcasten Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Hvornår blev fantasien til?

De to Brainstorm-værter Jais og Asbjørn har ‘mødtes’ med Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet over en zoom-forbindelse til en snak om netop fantasien.

Fakta
Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Hør, hvordan du kickstarter din fantasi

Fantasien har gjort mennesket i stand til at tilpasse sig enhver tænkelig situation. Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi skulle krydse en å, har vi bygget en bro.
Og selv i dag, hvor vi alle sidder hjemme under corona-krisen og ikke kan mødes, kan vi alligevel holde virtuelle møder over computeren.
Alt det er fantasiens værk, fortæller Andreas Lieberoth i det nyeste afsnit af podcasten Brainstorm, hvor han også fortæller, at fantasien ikke bare bruges til at finde på fiktive historier, men hver gang, vi skal planlægge noget ude i fremtiden.

»Det er også fantasien, der er på spil, når vi skal huske at købe mælk på vej hjem, eller når vi skal planlægge julegaveindkøb,« siger han.

Fantasien kan derfor hjælpe os, når vi skal finde på løsninger. Og hvis du nu sidder og tænker, at du er lidt fantasiløs, så kan du med fordel åbne din podcast-app og finde det seneste afsnit af Brainstorm. Her kommer Andreas Lieberoth nemlig også med gode råd til, hvordan du kan booste sin fantasi.

Rådene involverer blandt andet en rollespilsfigur, han selv har malet – hvordan det hænger sammen, og meget andet, kan du høre i det nyeste afsnit af Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Kunstner og videnskabsmand: Leonardo da Vinci udtænkte vilde maskiner ud fra fantasien
LÆS OGSÅ: Læger frygtede den vilde fantasi
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

 

Kilder

  • Andreas Lieberoths profil (AU)
Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
12. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleMomentstanker

Få rørt dig i arbejdstiden: Planlæg et Walk & Talk-møde

Walk & Talk-møder på afstand

Hjemmearbejde og digitale møder giver gode muligheder for Walk & Talk-møder, hvor du kan komme ud og få frisk luft, lidt dagslys i de mørke vintermåneder og måske øge din kreativitet.

Her får du 3 råd til at komme i gang med dine Walk & Talk-møder:

  1. Planlæg dine Walk & Talk-møder
  2. Forbered teknikken inden mødet
  3. Planlæg ruten på forhånd

1. Planlæg dine Walk & Talk-møder

Book tid i din kalender
Fx i en halv time hver mandag, så du kan vurdere, hvilke af ugens møder der egner sig til, at du tager det som et walk & talk-møde.

Møder, der egner sig til et Walk & Talk-møde er fx:

  • Sociale kaffemøder med kolleger.
  • Faglige møder med 3-5 deltagere.
  • Større faglige møder, hvor du primært skal lytte.

Er du selv mødeindkalder?
Overvej, om de øvrige mødedeltagere også skal opfordres til at tage overjakken på og få frisk luft under jeres møde:

  • Skriv WALK & TALK i emnefeltet. Så kan mødedeltagerne finde de rigtige sko, regnfrakken eller paraplyen frem i god tid.
  • Forklar konceptet kort i mødeindkaldelsen.
  • Husk dagsorden, som du holder styr på.
  • Indled evt. med at alle har billede på, når I hilser – og lad det ellers være op til den enkelte.
  • Hold øje med evt. virtuelle håndsoprækninger på skærmen, hvis du er mødeleder.

Frokost undervejs?
Ligger dit møde i frokosttiden? Eller har du mulighed for at forlænge dit møde, så din frokost lapper ind over? Tag en madpakke med på farten.

2. Forbered teknikken inden mødet

Walk & Talk-møder på afstand stiller krav til teknikken:

  • Hvilket system finder mødet sted på?
    Download den relevante app, før du går hjemmefra (fx Teams, Skype, Zoom o.lign.). Test gerne på forhånd, at du kan få den til at virke.
  • Headset?
    Trådløse headset kan varmt anbefales til Walk & Talk-møder, men headsets med ledning kan også sagtens benyttes. De begrænser bare dine bevægelser lidt. Test gerne dit headset for både din og andres lyd, inden dit møde. Og HUSK at oplade dine trådløse høretelefoner.
  • Brug for at tage noter undervejs?
    De fleste smartphones har en indbygget note-funktion, som du kan bruge undervejs. Mange har endda også mulighed for at indtale tale-noter (husk at mute dig selv i mødet, inden du indtaler dine talenoter).

3. Planlæg ruten på forhånd

Det er ikke uden betydning, hvilken rute du vælger til dit Walk & Talk-møde. Nyttige overvejelser om ruten:Rutens længde.
Regn som tommelfingerregel med, at du går ca. 4 km i timen på et gående møde. Det kan derfor få betydning for dit næste møde, hvis du kommer for langt væk fra dit hjemmekontor.

  • Skal hunden med?
    Det er oplagt at kombinere et Walk & Talk-møde med hundeluftning. Vær dog opmærksom på, at hunde ofte tiltrækker opmærksomhed fra andre hundeejere, naboer, der lige vil hilse osv. Det kan let distrahere dig fra mødet. En mindre besøgt rute løser dog let problemet!
  • Er der meget trafik?
    Lyden fra dine omgivelser går overraskende tydeligt igennem til dem, du er i møde med. Støj fra fx busser eller lastbiler kan også gøre det vanskeligt for dig at høre, hvad de andre siger. Overvej derfor nøje, om du kan finde en mindre trafikeret rute til dit møde.

Kilde: 

Få rørt dig i arbejdstiden: Planlæg et Walk & Talk-møde was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
1. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleMomentssport

Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død

Styrketræning har helt unikke helbredsmæssige fordele, og træningen behøver ikke nødvendigvis at foregå i et fitnesscenter.

De fleste af os ved, at motion er forbundet med en nedsat risiko for for tidlig død.

Nu har et nyt studie fundet, at vores træningssessioner ikke nødvendigvis behøver at finde sted i en CrossFit boks, på en Ninja Warrior-forhindringsbane eller i et fitnesscenter.

Kropsvægtbærende øvelser som mavebøjninger og armbøjninger holder døden i armslængdes afstand lige så godt som andre vægtbærende motionsformer.

Vores fund: Kropsvægtbærende øvelser batter

Vores studie rekrutterede mere end 80.000 forsøgsdeltagere, der var over 30 år gamle, som var bosiddende i England eller Skotland mellem 1994 og 2008, og som i gennemsnit blev fulgt i 9 år.

I slutningen af ​​opfølgningsperioden beregnede vi deres dødsrisiko i forhold til de styrkefremmende øvelser og hvor meget de motion, de foretog.

  • Forsøgsdeltagerne, der rapporterede, at de fortog styrkefremmende motion (blandt andet i fitnesscenteret), dyrkede i gennemsnit motion 60 minutter om ugen.
  • Forsøgsdeltagerne, der rapporterede, at de fortog kropsvægtbærende øvelser, motionerede i gennemsnit 50 minutter om ugen.
  • Træningssessioner i enten fitnesscenteret eller i form af kropsvægtbærende øvelser reducerede risikoen for tidlig død med omkring 20 procent.
  • Kræftrelaterede dødsfald faldt med 24-27 procent, men kun en lille mængde evidens viste, at mere motion var bedre.
Fakta
Aerob og anaerob træning

Den menneskelige organisme kan producere energi med ilt (aerobt) og anaerobt (uden ilt). Men der er stor forskel på hvor lang tid man kan blive ved og med hvilken intensitet.

Aerob energiomsætning:
Lav og mellemhøj intensitet.
Helkropsarbejde (kroppens store muskelgrupper er involveret)
Lang varighed i energilageret (ca. 5 min til timer)

Eksempler:

  • Marathonløb
  • Landevejscykling

Anaerob energiomsætning:
Eksplosive bevægelser og højintensitetsarbejde.
Kort varighed i energilageret (sekunder til ca 5 min).

Eksempler:

  • 100 m sprint
  • Cykelsprint

Kilde: Idrætsteori

Vi sammenlignede også risikoen for forsøgsdeltagerne, der opfyldte anbefalingerne om 2 styrkefremmende motionssessioner om ugen, med de forsøgsdeltagere, der opfyldte anbefalingerne om 150 minutters aerob fysisk aktivitet om ugen (eksempelvis gang) eller 75 minutters intens aerob fysisk aktivitet per uge (såsom løb).

Sammenlignet med inaktivitet reducerede forsøgsdeltagerne risikoen for tidlig død med 16-18 procent i begge tilfælde.

Styrketræning koblet til lavere kræftdødelighed

Men resultaterne om risikoen for kræftdødeligheden fortalte en helt anden historie.

  • De forsøgsdeltagere, der udelukkende opfyldte anbefalingerne om 2 styrkefremmende (anaerobe) motionssessioner om ugen, havde 31 procent lavere risiko for at dø af kræft.
  • Der var ingen reduktion i risikoen for kræftdød blandt de forsøgsdeltagere, der udelukkende opfyldte anbefalingerne om aerob fysisk aktivitet.
  • Reduktion af risikoen for at dø af hjertesygdom var derimod udelukkende associeret med aerob fysisk aktivitet (21 procent reduktion).
LÆS OGSÅ: Dansk forskning: Derfor kan motion bremse kræft
styrketræning motion risiko fitnesscenter kropsvægtbærende øvelser mavebøjninger armbøjninger død aerob fysisk aktivitet gang løb anbefalinger vægtløftning calisthenics

American College of Sports Medicine anbefaler, at vi foretager 2-4 sæt med 8-15 gentagelser af hver styrkefremmende øvelse med 2-3 minutters hvile mellem hvert sæt. (Shutterstock)

Vi justerede resultaterne

Fordi vores studie er observatorisk, er der altid en risiko for, at forholdet mellem motion og tidlig død har andre årsager.

Måske var de forsøgsdeltagere, der motionerede mere, bare generelt sundere.

For at reducere muligheden for alternative forklaringer justerede vi vores resultater for alder, køn, sundhedstilstand, fedme og andre livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost), uddannelsesniveau, mental sundhed og deltagelse i anden fysisk aktivitet som huslige aktiviteter, gang og aerob træning.

Folk med kroniske sygdomme er mindre tilbøjelige til at motionere og mere tilbøjelige til at dø tidligt.

Derfor udelukkede vi alle forsøgsdeltagere, der havde hjertesygdomme eller kræft, samt de forsøgsdeltagere, der afgik ved døden i løbet af opfølgningsperiodens to første år (fordi dødsårsagen sandsynligvis var noget, de havde, før studiet begyndte).

Forholdet mellem styrkefremmende motion og tidlig død

Andre studier har undersøgt forholdet mellem styrkefremmende motion og tidlig død.

Et amerikansk studie fandt, at vægtløftning og calisthenics (form for gymnastik eller træning, som består af øvelser, ofte med rytmiske indslag, som regel uden brug af udstyr eller redskaber, og som skal fremme både styrke og smidighed, red.) var associeret med en reduktion af dødsrisikoen på 31 procent for alle dødsårsager, hvilket stemmer overens med vores resultater.

Men i modsætning til vores resultater fandt det samme studie ingen sammenhæng med dødsrisikoen for kræft.

Endnu et studie blandt kræftoverlevere viste, at vægtløftning, men ikke aerobe aktiviteter, var forbundet med en 33 procent lavere dødsrisiko  for alle dødsårsager.

styrketræning mindske risiko for for tidlig død

Vi behøver ikke engang at tage turen til et fitnesscenter; styrketræningen kan sagtens foregå hjemme på stuegulvet eller i naturen. (Foto: Shutterstock)

Hvad betyder det?

Vores studie indikerer, at styrketræning har helt unikke helbredsmæssige fordele og er mindst lige så vigtig for helbredet som gang, cykling og andre aerobiske aktiviteter.

Vi bør heller ikke glemme, at det vigtigste i valget af motionsform er, at den kan integreres i hverdagen og den daglige rutine, samt at vi bliver ved på lang sigt.

Styrketræningens og vægtløftningens enkelthed betyder, at de er meget attraktive motionsformer, der er både billige, og som kræver meget få færdigheder og så godt som intet udstyr.

Og nu ved vi desuden, at fordelene er sammenlignelige med fitnesscenterets sessioner og aktiviteter.

Lidt motion er bedre end ingen

Resultatet er afgørende i betragtning af, at en tur i fitnesscenteret kan virke skræmmende eller uoverkommelig for mange mennesker.

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Derfor er det faktisk nok at lave nogle gode gammeldags arm- og mavebøjninger derhjemme, i parken, i gården, eller endda på kontoret, i tillæg til tilstrækkelig moderat til kraftig intensitet af aerob aktivitet.

For de fleste af os er to til tre ugentlige sessioner nok til at sikre et godt helbred.

American College of Sports Medicineanbefaler, at vi foretager 2-4 sæt med 8-15 gentagelser af hver styrkefremmende øvelse med 2-3 minutters hvile mellem hvert sæt.

Og som ved enhver fysisk aktivitet er det vigtigste princip, at lidt er bedre end ingenting – for så kan vi altid bygge op til, at lidt bliver tilstrækkeligt.

Emmanuel Stamatakis modtager støtte fra National Health and Medical Research Council and the British Heart Foundation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.The Conversation

Kilder

  • Emmanuel Stamatakis’ profil (University of Sydney)

Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
25. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
dødenHelseLifestyleMoments

Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

En svag strøm til hjernen samtidig med træning hjælper folk med at komme sig oven på en blodprop eller en blødning i hjernen, viser ny dansk forskning. Forskere er uenige om, hvorvidt strømmen skal tages med i behandling eller ej.

En svag elektrisk strøm til hjernen har vist sig blandt andet at hjælpe på matematikevnerne og behandling af depression.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at svag strøm til hjernen, også kaldet tDCS, hjælper patienter, der har haft en blodprop eller en blødning i hjernen, med at komme sig, når strømmen kombineres med den almindelige genoptræning.

»Der er en overraskende god effekt i at kombinere almindelig genoptræning med en halv times tDCS. Effekten er så stor, at den vil være relevant i en behandling,« siger Jakob Blicher, lektor på Center for Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitetshospital. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, der lige er udgivet i det anerkendte tidsskrift Stroke.

LÆS OGSÅ: Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten?

Strøm gav bedre motorik

Fakta
Hvad er tDCS?

tDCS står for Transcranial Direct Current Stimulation

Behandling med tDCS gør ikke ondt, da strømmen er meget svag.

Strømmen er dog stærk nok til at ophidse hjernens nerveceller, så de har større tendens til at blive aktive og danne nye forbindelser.

Forskerholdet fra Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter undersøgte, hvordan 44 patienter, der har svært ved at bevæge venstre hånd, efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, reagerede på genoptræning og 30 minutters tDCS.

Forskerholdet delte patienterne tilfældigt op i to grupper og gav den ene gruppe en halv times tDCS, og den anden falsk tDCS, hvor patienterne ikke fik strøm – begge dele samtidig med genoptræning.

Træningen varede dog seks timer per dag, hvor de kun fik strøm eller falsk strøm en halv time af træningstiden.

Efter 14 dage målte forskerholdet så på patienternes evne til at bevæge venstre hånd ud fra en 75-pointskala. Resultatet viste, at:

  • Gruppen, der fik falsk tDCS, forbedrede sig med 5,4 point fra deres udgangspunkt.

  • Gruppen, der fik rigtig tDCS, forbedrede sig til gengæld 8,4 point.

Hjerne strøm blodprop træning genoptræning hjerneskade

Forskerne bag det nye studie fandt en “klinisk betydningsfuld” effekt af at behandle med strøm i hjernen. En anden dansk forsker mener dog, at den målte effekt var for lille til at have betydning for patienterne. (Foto: Shutterstock)

Strømmen skal tages med i behandling

Gruppen, der havde fået tDCS samtidig med træning, havde altså forbedret sig lidt over 50 procent mere end den anden gruppe, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Når effekten er så stor, vil det have en klinisk betydning for patienterne. Man burde overveje at tage det med i behandlingen, hvis flere undersøgelser understøtter resultatet – især når teknologien er billig, ikke kræver meget af patienten og ikke har væsentlige bivirkninger,« siger Jakob Blicher.

Kollega: »Effekten er ikke stor nok«

Effekten er dog ret lille set på 75-pointskalaen, siger professor Hartwig Siebner, efter at have læst forskningsartiklen.

Skalaen, som forskerne har brugt i undersøgelsen, hedder the Wolf Motor Function Test og anvendes til at måle funktionen af en arm.

Skalaen består af 15 små bevægelsesopgaver af arm og hånd, hvor man kan få mellem 0 og 5 point for hver opgave – 0 er ingen bevægelighed, og 5 er normal bevægelighed.

Hvis man scorer 5 i alle 15 udfordringer, får man 75 point.

Kilde: Jakob Blicher, lektor på Center for Functional Intergrative Neuroscience

»Undersøgelsen er godt lavet, og det er fuldt fortjent, at de er kommet i tidsskriftet Stroke. Resultatet viser dog, at tDCS kun giver en forskel på 3 point ud af 75 point, når man sammenligner med kontrolgruppen,« siger Hartwig Siebner, leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Universitetshospital og klinisk professor på Amager-Hvidovre-Hospital.

»I det lys er det jo en ret lille effekt, og jeg er ikke selv sikker på, at effekten er stor nok til, at det vil give mening at tage tDCS med i behandlingen af patienter med apopleksi (blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, red.). I sidste ende handler det om, at patienterne skal opleve en langvarig forskel, som er relevant i dagligdagen. Det har de ikke målt på i denne undersøgelse, så det skal man have undersøgt,« tilføjer Hartwig Siebner.

Han har ikke bidraget til undersøgelsen, men forsker selv i at bruge elektromagnetisme og tDCS i behandlinger af forskellige lidelser

Forskellen er dog stor nok til at have klinisk betydning, siger Jakob Blicher.

»Tre point lyder måske ikke af meget, men det er over den grænse, som man anser for at være for klinisk betydningsfuld på denne skala,« siger Jakob Blicher (se faktaboks for mere om skalaen).

LÆS OGSÅ: Ny bog: Strøm i hjernen gav lyst til alkohol og Johnny Cash

En positiv effekt af strøm giver mening

Det giver mening, at tDCS virker positivt på patienter med skader på hjernen, da forskning viser, at tDCS hæmmer signalstoffet GABA, så celleaktiviteten øges og cellenetværk styrkes, siger Jakob Blicher.

Hjerne strøm blodprop træning genoptræning hjerneskade

Tidligere forskning viser, at tDCS hæmmer et signalstof i hjernen, så celleaktiviteten bliver øget. (Foto: Shutterstock)

»Hvis man ønsker at træne eller genoptræne et bestemt område i hjernen, lader det til at være en god ting, at der er mindre GABA i dette område,« siger Jakob Blicher og påpeger, at forskning har vist, at tDCS har størst effekt på folk med et højt GABA-niveau. Her kan strømmen i højere grad gøre en forskel.

Det kræver dog samtidig træning.

»Man kan ikke bare nøjes med tDCS. Man skal i gang med at aktivere området i hjernen gennem træning. Ellers styrker man ikke cellenetværket,« siger Jakob Blicher og påpeger til sidst, at man selvfølgelig også bliver nødt til at se på, om strømmen har en effekt på længere sigt, eller om den positive virkning forsvinder over tid.

Kilder

  • “Transcranial Direct Current Stimulation Potentiates Improvements in Functional Ability in Patients With Chronic Stroke Receiving Constraint-Induced Movement Therapy”, Stroke (2016), doi: 10.1161/STROKEAHA.116.014988
  • Jakob Blicher (AU)
  • Hartwig Siebner (Danish Research Centre for Magnetic Resonance)
Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
19. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsNature

Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker

»Det er ikke for sent, men det ser ikke godt ud,« siger dansk forsker om resultaterne af det globale data-studie.

Hajer vækker sjældent meget sympati hos os, med deres grusomme tandsæt og listende svømmestil.

Men måske skal vi snart vænne os til at se både dem og deres slægtninge, rokkerne, i roller som ofre.

Det indikerer et nyt studie, der har vurderet et stort fald i den globale haj- og rokke-bestand hen over de seneste årtier.

Da hajer og rokker er vigtige dele af mange af havets økosystemer, bør sådan et fald tages alvorligt, advarer forskerne, der opfordrer til restriktioner på fiskeri af de truede dyr.

LÆS OGSÅ: Hajer, der er stukket ned af sværdfisk, skyller op på strande – hvad er forklaringen?

Bestande styrtdykker, mens fiskeriet eksploderer

Studiet bygger på to databaser, hvori havlevende haj- og rokke-arters population og risiko for udryddelse er blevet estimeret.

På baggrund af det regner forskerne sig frem til, at bestandene er faldet med 71 procent fra 1970 til 2018, og bestandene vurderes at falde med 18,2 procent per årti.

Fakta

Studiets datagrundlag

Dataene over 18 haj- og rokke-arters bestande er hentet fra Living Planet Index, hvor NGO’er samler tal på globale dyrebestande.

Derudover bruger studiet også data fra IUCN’s Red List, en stor fortegnelse over hvor truede enkelte af verdens arter er, der opretholdes af eksperter.

I samme periode kan forskerne se en 18-dobling i brugen af fiskeri-grej og -teknikker, der bruges til at fange de store havrovdyr.

Beregningerne er lavet ved at måle på skiftene i de enkelte arters status i de to databaser siden 1970.

»Hele undersøgelsen er altså udført på et ret indirekte måde, men man skal også huske, at globale og især hav-bestande er svære at undersøge direkte,« forklarer Peter Rask Møller.

Han er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum og har læst studiet igennem for os. Han understreger, at grundlaget er solidt og omfattende:

»Det bygger på en massiv data-undersøgelse, så det svarer lidt til haj-forskernes svar på økonomernes finansielle indeks.«

Det er blandt andet efterspørgsel efter hajfinner, der driver overfiskeriet (Foto: Peter Rask Møller)

LÆS OGSÅ: Hej haj! Hajer hænger ud sammen i årevis

Nedgangen er generel og skuffende, men ikke lige fordelt

Studiet er ganske omfattende og fordeler sine data på mange måder.

»Det står tilsyneladende ikke så slemt til i Atlanten som i det Indiske Ocean eller Stillehavet,« bemærker Peter Rask Møller:

»Og i tempererede have er det gennemsnitlige fald kun 41 procent, selvom det virkelig heller ikke er ideelt.«

Nogle arter klarer sig også dårligere end andre, som det kan ses i bestanden af djævlerokker, der er faldet med hele 85 procent.

»Tidligere kunne vi, til spørgsmålet ‘fiskes denne haj-art bæredygtigt?’, sige ‘ja’ med 75 procents sandsynlighed,« forklarer Peter Rask Møller:

»Nu er det snarere 25 procents sandsynlighed. At det er sket på trods af internationale aftaler om bæredygtigt fiskeri, der har været i kraft længe, er skuffende.«

Hajer kan både fanges ved et uheld eller med vilje, men fiskeriet spiller en stor rolle for deres overlevelse (Foto: Peter Rask Møller)
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Vi kan gøre det bedre, viser studiet

Resultaterne giver dog også håb.

Undersøgelsen viser nemlig også, at nogle mere udsatte arter, som hvidhajen og sildehajen, nu klarer sig bedre.

»Det er ikke tilfældigt, da det netop er hos disse arter, man har indført konkrete fiskeri-restriktioner,« forklarer Peter Rask Møller.

På baggrund af studiet anbefaler forskerne derfor, at navnlig IUCN’s videnskabsbaserede Red List bruges som en guide til, hvordan haj- og rokkefiskeri skal reguleres, især i områder hvor det er svært at måle bestandene præcist.

Specifikt foreslår de politiske ændringer, der skal forhindre, at truede arter bliver fanget sammen med andre fisk, ved at forbyde fiskeri på steder, hvor de forekommer hyppigt.

Derudover bør loven også begrænse brugen af udstyr, der er for velegnet til fangst af arterne, og påbyde fiskere at smide dem forsvarligt tilbage i havet, hvis de skulle ende på krogen.

At faldet på 41 procent i de atlantiske bestande er sket alene siden 1970, tager Peter Rask Møller som et kald på handling:

»Det er jo sket i løbet af min levetid, så når studiet også viser, at vi kan gøre en forskel, er der ikke andet for end at sætte restriktioner ind.«

Kilder

  • Peter Rask Møllers profil (Statens Naturhistoriske Museum)
  • ‘Half a century of global decline in oceanic sharks and rays’, Nature (2021), DOI: 10.1038/s41586-020-03173-9
  • (Foto: Peter Rask Møller)
Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
10. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenMomentspolitikTips

Testamente – Arv – Arvinger

Arv kan være et ømtåleligt emne for de efterladte, og hovedpersonen kan selvsagt ikke spørges til råds. Læs her, hvordan I undgår de hyppigste arvekonflikter.

Arv kan være et ømtåleligt emne, som kan ende i bittert tovtrækkeri, hvis der ikke er rene linjer.

 Vi har ugentligt sager, hvor ægtefæller eller børn føler sig snydt eller overset. Der kan virkelig komme krig på kniven, siger Hans-Erik Andersen, der er advokat med 40 års erfaring i Advokatfirmaet H-E Andersen & Co.

En klassisk konflikt er, at nogle føler, at andre har fået mere end dem, tilføjer Anne Broksø, der er arveretsadvokat ved Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater.

Det kan være et barn eller et barnebarn, som har fået en særlig gave. Og det finder resten af flokken først ud af, når testamentet findes frem.

Så hvis jeg skulle give et afgørende råd til, hvordan man sikrer familien mod arvekonflikter, er det at tale åbent om tingene på forkant. På den måde kommer det ikke som et chok, siger Anne Broksø.

Ellers kan der let opstå en selvfortælling om, at man er blevet snydt, holdt for nar eller forbigået.

Meget af det kunne have været undgået, hvis faren havde sagt: “Jeg har givet sådan, og det har jeg af denne årsag”.

– Men det er i sagens natur umuligt at få svar på, når personen er død, siger advokaten.

En anden faldgrube er, at der slet ikke er skrevet noget testamente. I de tilfælde har loven nemlig en række systemer for, hvordan arven fordeles. Men det stemmer ikke altid overens med familiens billede af fairness.

Derfor vil mange konflikter kunne undgås ved at skrive et testamente, forklarer Anne Broksø.

– Det er ofte nemmere for arvingerne at respektere fordelingen, når de kan se, at det er noget, deres far eller mor selv har skrevet – frem for noget, der sker automatisk og uden indflydelse, siger hun.

Testamentet bør også ajourføres ved større livsændringer, tilføjer Hans-Erik Andersen.

Hvis du eksempelvis tilegner opsparingen og sommerhuset til din første samlever, så står det til troende, selv om du får andre kærester sidenhen.

I nogle sager tilfalder hele boet staten, fordi afdøde hverken har haft nær familie eller skrevet ned, hvem der så skulle arve i stedet, siger Hans-Erik Andersen.

Det kan også være, at du er samlevende – men ikke gift – med en person i 40 år.

I dette tilfælde vil vedkommende ikke være berettiget til en rød reje, medmindre det skrives ind i testamentet.

– Og her har vi godt nok set mange sager, hvor livspartneren får en meget kedelig overraskelse, selv om det ikke har været intentionen fra afdøde, konstaterer Hans-Erik Andersen.

Testamente – Arv – Arvinger was last modified: januar 27th, 2021 by Jörn
4. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsNature

Kig op i februar: Mars og Mælkevejen vil stå klart på himlen

Mars står højt på nattehimlen hele måneden, og der er også mulighed for at spotte spektakulære kæmpestjerner.

Vi er nu nået til den sidste vintermåned med lange mørke nætter.

Og så kan vi jo kun håbe på, at februar vil skænke os lidt flere nætter med klar stjernehimmel.

For første måned i det nye år var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Her blev vi stort set snydt for udsigten til både planeter, måne og stjerneskud.

Og desværre forholder det sig i februar sådan, at planeterne stort set alle holder til på daghimlen.

Tilbage er kun Mars, som vi kan glæde os over på nattehimlen i hele februar. Mars står op om formiddagen og kan følges lige fra mørkets frembrud, indtil den går ned kort før klokken 2 om natten.

Endelig byder februar heller ikke på stjerneskudssværme, men selv uden for sæsonen kan man da hver klar nat blive indhentet af et tilfældigt stjerneskud…

Til gengæld kan vi jo vende opmærksomheden mod vores egen galakse Mælkevejen, der breder sig over en lang bue på himlen og i klare vinternætter kan være et utrolig smukt syn.

Og så må vi heller ikke glemme Den Internationale Rumstation ISS, der i begyndelsen af måneden kan ses på den tidlige aftenhimmel.

Stubberne Kig Op Februar

Antares er en stor rød kæmpestjerne – meget større end Solen, der her ses som blot en lille prik. Selv kæmpestjernen Arcturus syner ikke af meget på figuren. Og tænker man sig Antares anbragt i solsystemet på Solens plads, så ville den række ud over Mars’ bane. (Foto: Sakurambo / CC0 1.0).

Mars og Månen

Da der nu kun er en enkelt planet på nattehimlen, får Månen lidt ekstra opmærksomhed, når den viser sig sammen med udvalgte stjerner eller Mars. Der er et par datoer at lægge mærke til.

Den 6. februar omkring klokken 06.00-06.30 kan man på den tidlige morgenhimmel se månesejlet på himlen i syd-sydøst lige over den klare røde kæmpestjerne Antares.  Navnet er af græsk oprindelse, ’Ant-Ares’ betyder ’rival til Mars’, hvor Ares er det græske navn for den røde planet Mars.

Antares er den klareste stjerne i stjernebilledet Skorpionen, der ligger ved ekliptika og er en del af dyrekredsen. Antares befinder sig 550 lysår borte.

Selv blandt kæmpestjernerne er den en meget stor stjerne med en omkring 680 gange større diameter end vores Sol. Dog er dens masse ‘kun’ 11-14 gange Solens masse. Størrelsen skyldes især, at Antares er omgivet af en udstrakt dyb, men tynd atmosfære.

Månen er på det tidspunkt i aftagende fase, det er nymåne den 11. februar og fuldmåne den 27. februar.

Den 18-20. februar er Månen ikke langt fra Mars på aftenhimlen omkring klokken 23. Mars står i stjernebilledet Tyren lidt under Plejaderne (syvstjernen) på himlen i vest.

18. februar ses Månen lidt under Mars. 19 februar er den rykket op mellem Tyrens røde øje Aldebaran og Plejaderne, mens Mars nu ses lidt under Månen.  20. februar ses Månen, der nu er i første kvarter, lige over Aldebaran.

Fakta
Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

Den 24. februar nærmer vi os fuldmåne, og på nattehimlen i vest omkring klokken 03.00 finder vi Månen tæt på de to tvillingestjerner Castor og Pollux .

Den 26. februar, blot en dag før fuldmåne, lægger Månen vejen forbi den klare stjerne Regulus i Løven. Her skal man holde øje med den tidlige aftenhimmel omkring 18.00-18.30, hvor Månen og Regulus ses lavt på himlen i øst.

LÆS OGSÅ: Kig op i januar: Stjerne-ellipse lyser klart, og meteorsværm giver smukke stjerneskud

ISS i februar

Det er også muligt at se Den Internationale Rumstation ISS i to perioder her i februar.

Fra den 1. til den 6. februar kan man opleve ISS på aftenhimlen omkring klokken 18–19 afhængig af datoen.

For eksempel den 1. februar fra omkring klokken 18:53–18:57 i retning vest og syd-sydøst, alt efter hvor man befinder sig.

Fra den 21. februar og resten af måneden kan ISS fanges dagligt på den meget tidlige morgenhimmel i øst eller øst sydøst – mellem klokken 4 og klokken 6 – afhængigt af dato og lokation.

Varighed af passagerne varierer fra under et minut og helt op til 6 minutter. For eksempel den 25. februar i øst fra omkring klokken 6.18 til 6.24.

På NASA’s hjemmeside Spot The Station kan du følge med i, hvornår du næste gang har mulighed for at se ISS, der hvor du befinder dig.

Mælkevejen – Vores egen galakse

Det er netop i vintermånederne, at himlen er bedst egnet til at gå på opdagelse i Mælkevejens lysende bånd, der ses som baggrund for en række af de kendte stjernebilleder på himlen.

Hvis vi starter på den nordlige himmel, kan man følge Mælkevejen ved at begynde med Cassiopeias W og fortsætte videre mod syd gennem Perseus, Auriga (Kølen) med den klare stjerne Capella og videre ned til Tvillingerne med Castor og Pollux samt Tyren med den røde Aldebaran, og endelig mod syd gennem Orion for at slutte ved himlens klareste stjerne Sirius i stjernebilledet Store Hund.

Stubberne Kig Op Februar

Mælkevejen strækker sig som et lysende bånd ned over himlen som baggrund for en række stjernebilleder fra Cassiopeia i nord og videre ned gennem Perseus, Auriga (Kølen), Gemini, (tvillingerne), tyren, Orion og Store Hund med Sirius i syd. (Illustration: Starry Night software / Astronomytrek.com).

Her fra Jorden ser vi jo Mælkevejen som et lysende bånd på himlen – og ikke som den flotte spiralgalakse, den i virkeligheden er. Problemet er jo, at vi bor midt inde i vores stjerneø. Man kan jo heller ikke få overblik over en skov ved at betragte den fra et sted midt inde i mylderet af træer.

Mælkevejen – Fra hele universet til én af mange galakser

Derfor var det heller ikke let for astronomerne at nå frem til et sandt billede af stjernebåndet på himlen. Galileo Gallilei var i 1610 den første, der så på mælkevejen gennem sin kikkert, og han kunne opløse båndet i et væld af stjerner, som han begejstret omtaler som ‘De smukkeste og mest vidunderlige syner…’

Mælkevejen er på den tid ‘hele universet’, og den første der forsøger at tegne et billede af Mælkevejen ved at tælle stjerner i alle retninger, er den engelske astronom William Herschel (1732-1828).

Resultatet er et kort med Solen i centrum som universets midte. Det er egentlig ikke mærkeligt, for Herschel ser jo stjernehimlen med udgangspunkt i vores solsystem. Solen kunne dog ikke i det lange løb holde pladsen som universets centrum.

LÆS OGSÅ: Hvor i universet skete Big Bang?

Vi skal helt op til 1920’erne, før man blev klar over, at Mælkevejen ikke var selve universet. Der var på den tid en stor debat om de mange tåger, der blev observeret på himlen.

Edwin Hubble (1889-1953) bestemte i 1924 afstanden til Andromeda-galaksen. (Foto: Johan Hagemeyer / CC0 1.0)

Mange astronomer mente dengang, at himlens mange tåger som kuglehobene og spiraltågerne hørte hjemme i Mælkevejen. Det blev omkring 1920 kaldt ‘Den store Debat’ i astronomien.Det blev den kendte astronom og dygtige observatør Edwin Hubble, der kom til at afgøre spørgsmålet.

Det skete, da han i 1924 fik bestemt afstanden til vores nærmeste ’spiraltåge’ Andromeda og derved viste, at den var et selvstændigt stjernesystem langt uden for vores Mælkevej.

Universet var vokset – og Solen var ikke længere verdens centrum.

Historien fik et sjovt efterspil. Hubble havde i sin første bestemmelse beregnet afstanden til Andromeda til 1,3 millioner lysår, men der var en systematisk fejl i hans metode.

Denne fejl blev først rettet godt 30 år senere af astronomen Walter Baade – med det resultat, at Andromeda nu rykkede ud i den dobbelte afstand på godt 2,5 millioner lysår.

Baade præsenterede sine resultater på en kongres i Rom i 1952, og sjældent har en astronomisk nyhed givet større genklang i pressen. Med et blev alle afstande i universet fordoblet – universet var i sandhed blevet større.

Kilder:
  • Henrik og Helle Stubs profil (Videnskab.dk)
Kig op i februar: Mars og Mælkevejen vil stå klart på himlen was last modified: januar 29th, 2021 by Jörn
1. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 10
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • juni 2022
  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer
  • Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer
  • Er det klogt at bruge snooze-knappen?
  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (84)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top