cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

Nature

CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

Musik er magisk, fordi den sætter gang i en masse områder i din hjernen på samme tid.

Musik tager en rundtur i din hjerne.

Når du hører et nummer i radioen, sætter det gang i en masse områder i din hjerne på samme tid.

Hvad der sker i hjernen hænger sammen med, hvilken slags musik, du hører – og hvem du er.

Musikkens indvirkning på hjernen er nemlig både universel og helt individuel.

Onsdag 21. april opstod der sød musik, da Brainstormværterne Jais og Asbjørn gik live sammen med Peter Vuust, som både er musiker, professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.

Peter er altså en decideret kvalificeret kilde til at svare på alle jeres gode spørgsmål om musik og hjernen.

Spørgsmål kom der mange af, og du kan se eller gense sendingen i videoen lige her – eller høre den som podcast herover eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Musik påvirker os ens…

Musik sætter – ikke så overraskende – gang i de områder i hjernen, som har med hørelse, motorik og følelser at gøre.

Alt sammen på én gang.

Peter Vuust fortæller, at når musik påvirker os følelsesmæssigt, så sker det overordnet set på tre planer – et universelt, et kulturelt og et personligt.

Vi reagerer nemlig alle sammen ganske ens på tempoet i musik, som sætter gang i reflekser i vores hjernestamme.

En melodi i hurtigt tempo sætter fut i os, mens et langsomt tempo lægger op til eftertænksomhed og ro.

Det er også dybtliggende reflekser, som gør, at vi reagerer på høje, forvrængede lyde, fordi vi instinktivt forbinder dem med noget farligt.

…og helt forskelligt

Musik appellerer dog til individets emotioner på en særlig måde, alt efter hvem vi er og gerne vil være, og hvis vi eksempelvis har særlige minder knyttet til specifikke sange og melodier.

Noget af det, der har størst betydning for, hvordan vi oplever musik på et følelsesmæssigt plan, er vores kultur, fortæller Peter Vuust.

Vi lærer nemlig fra barnsben at forbinde bestemte mønstre i musikken med bestemte følelser og stemninger.

Og vores oplevelser af musikken kan variere ganske meget fra kultur til kultur.

En inder og en østjyde kan altså føle helt forskellige ting, når de hører det samme stykke musik – simpelthen, fordi de er vokset op i forskellige musikalske traditioner.

Syng din pinkode

Vores hjerner er mestre i at forudse, hvad der sker lige om lidt.

Og det er netop hjernens forudsigelser og afvigelserne herfra, der gør, at vi elsker at lytte til musik.

Når mønstrene i musikken er, som vi har forudset, udskilles der nemlig dopamin – men det gør der faktisk også, hvis musikken afviger fra vores forudsigelser, på en måde så vores hjerner godt kan lide det, fortæller Peter Vuust.

Men hvad har det så med din drilske pinkode at gøre?

Jo, ser du, din arbejdshukommelse, som du bruger, når du eksempelvis skal huske talrækker, er ret begrænset og kan bedst overskue mellem fem og ni genstande.

Når du så har svært ved at huske din firecifrede pinkode, mens du fint kan huske teksterne til Medinas samlede værker, er det, fordi din musikalske hukommelse er, citat Peter Vuust: »ret magisk.«

For din hjerne kan langt henad vejen forudse, hvad der sker i en sang lige om lidt, baseret på det, den har hørt før. Derfor kan du huske meget lange sange uden at overbelaste din arbejdshukommelse.

Derudover er vi også bedre til at huske, des flere sanser vores minder påvirker. Og der må man sige, at langt de fleste sange påvirker os mere, end en pinkode gør.

Hvis du har problemer med at huske din pinkode eller Moster Oles telefonnummer, kan det altså være, du skal kaste dig ud i at skrive en lille sang over den talrække, der bare ikke vil sætte sig fast.

Vil du vide mere om hjernen? Lyt til Brainstorm!
Brainstorm, podcast

Vil du blive klogere på din hjerne? Din nabos hjerne? Din kærestes hjerne? Så har vi et tilbud til dig!

I Videnskab.dk’s hjernepodcast Brainstorm, som er støttet af Lundbeckfonden, undersøger de to værter, Jais og Asbjørn, alt mellem hjerne og jord. Du kan for eksempel høre:

  • Hvorfor vi er vilde med gyserfilm
  • Hvilke fem træk, der udgør din personlighed
  • Hvad der sker for hjernerne hos psykopater
  • Hvorfor nogle mennesker kan høre farver og smage musik
  • Nærdødsoplevelser: Hvorfor bevidstheden lever, når kroppen er ved at dø
  • Hvordan hjernen gør dig liderlig
  • Hvad der sker i hjernen under deja-vu

Du finder alle afsnit lige her – eller på Spotify, Apple Podcasts og Google Podcasts.

Brainstorm er også på Instagram, hvor du får sjove memes, videoer og masser af spændende hjerneviden.

Kilder

  • Peter Vuusts profil (AU)
Synd din pinkode for at huske den. was last modified: april 25th, 2021 by Jörn
26. april 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsNature

Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker

»Det er ikke for sent, men det ser ikke godt ud,« siger dansk forsker om resultaterne af det globale data-studie.

Hajer vækker sjældent meget sympati hos os, med deres grusomme tandsæt og listende svømmestil.

Men måske skal vi snart vænne os til at se både dem og deres slægtninge, rokkerne, i roller som ofre.

Det indikerer et nyt studie, der har vurderet et stort fald i den globale haj- og rokke-bestand hen over de seneste årtier.

Da hajer og rokker er vigtige dele af mange af havets økosystemer, bør sådan et fald tages alvorligt, advarer forskerne, der opfordrer til restriktioner på fiskeri af de truede dyr.

LÆS OGSÅ: Hajer, der er stukket ned af sværdfisk, skyller op på strande – hvad er forklaringen?

Bestande styrtdykker, mens fiskeriet eksploderer

Studiet bygger på to databaser, hvori havlevende haj- og rokke-arters population og risiko for udryddelse er blevet estimeret.

På baggrund af det regner forskerne sig frem til, at bestandene er faldet med 71 procent fra 1970 til 2018, og bestandene vurderes at falde med 18,2 procent per årti.

Fakta

Studiets datagrundlag

Dataene over 18 haj- og rokke-arters bestande er hentet fra Living Planet Index, hvor NGO’er samler tal på globale dyrebestande.

Derudover bruger studiet også data fra IUCN’s Red List, en stor fortegnelse over hvor truede enkelte af verdens arter er, der opretholdes af eksperter.

I samme periode kan forskerne se en 18-dobling i brugen af fiskeri-grej og -teknikker, der bruges til at fange de store havrovdyr.

Beregningerne er lavet ved at måle på skiftene i de enkelte arters status i de to databaser siden 1970.

»Hele undersøgelsen er altså udført på et ret indirekte måde, men man skal også huske, at globale og især hav-bestande er svære at undersøge direkte,« forklarer Peter Rask Møller.

Han er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum og har læst studiet igennem for os. Han understreger, at grundlaget er solidt og omfattende:

»Det bygger på en massiv data-undersøgelse, så det svarer lidt til haj-forskernes svar på økonomernes finansielle indeks.«

Det er blandt andet efterspørgsel efter hajfinner, der driver overfiskeriet (Foto: Peter Rask Møller)

LÆS OGSÅ: Hej haj! Hajer hænger ud sammen i årevis

Nedgangen er generel og skuffende, men ikke lige fordelt

Studiet er ganske omfattende og fordeler sine data på mange måder.

»Det står tilsyneladende ikke så slemt til i Atlanten som i det Indiske Ocean eller Stillehavet,« bemærker Peter Rask Møller:

»Og i tempererede have er det gennemsnitlige fald kun 41 procent, selvom det virkelig heller ikke er ideelt.«

Nogle arter klarer sig også dårligere end andre, som det kan ses i bestanden af djævlerokker, der er faldet med hele 85 procent.

»Tidligere kunne vi, til spørgsmålet ‘fiskes denne haj-art bæredygtigt?’, sige ‘ja’ med 75 procents sandsynlighed,« forklarer Peter Rask Møller:

»Nu er det snarere 25 procents sandsynlighed. At det er sket på trods af internationale aftaler om bæredygtigt fiskeri, der har været i kraft længe, er skuffende.«

Hajer kan både fanges ved et uheld eller med vilje, men fiskeriet spiller en stor rolle for deres overlevelse (Foto: Peter Rask Møller)
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Vi kan gøre det bedre, viser studiet

Resultaterne giver dog også håb.

Undersøgelsen viser nemlig også, at nogle mere udsatte arter, som hvidhajen og sildehajen, nu klarer sig bedre.

»Det er ikke tilfældigt, da det netop er hos disse arter, man har indført konkrete fiskeri-restriktioner,« forklarer Peter Rask Møller.

På baggrund af studiet anbefaler forskerne derfor, at navnlig IUCN’s videnskabsbaserede Red List bruges som en guide til, hvordan haj- og rokkefiskeri skal reguleres, især i områder hvor det er svært at måle bestandene præcist.

Specifikt foreslår de politiske ændringer, der skal forhindre, at truede arter bliver fanget sammen med andre fisk, ved at forbyde fiskeri på steder, hvor de forekommer hyppigt.

Derudover bør loven også begrænse brugen af udstyr, der er for velegnet til fangst af arterne, og påbyde fiskere at smide dem forsvarligt tilbage i havet, hvis de skulle ende på krogen.

At faldet på 41 procent i de atlantiske bestande er sket alene siden 1970, tager Peter Rask Møller som et kald på handling:

»Det er jo sket i løbet af min levetid, så når studiet også viser, at vi kan gøre en forskel, er der ikke andet for end at sætte restriktioner ind.«

Kilder

  • Peter Rask Møllers profil (Statens Naturhistoriske Museum)
  • ‘Half a century of global decline in oceanic sharks and rays’, Nature (2021), DOI: 10.1038/s41586-020-03173-9
  • (Foto: Peter Rask Møller)
Nyt studie opfordrer til handling: Vi har mistet 71 procent af havets hajer og rokker was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
10. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsNature

Kig op i februar: Mars og Mælkevejen vil stå klart på himlen

Mars står højt på nattehimlen hele måneden, og der er også mulighed for at spotte spektakulære kæmpestjerner.

Vi er nu nået til den sidste vintermåned med lange mørke nætter.

Og så kan vi jo kun håbe på, at februar vil skænke os lidt flere nætter med klar stjernehimmel.

For første måned i det nye år var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Her blev vi stort set snydt for udsigten til både planeter, måne og stjerneskud.

Og desværre forholder det sig i februar sådan, at planeterne stort set alle holder til på daghimlen.

Tilbage er kun Mars, som vi kan glæde os over på nattehimlen i hele februar. Mars står op om formiddagen og kan følges lige fra mørkets frembrud, indtil den går ned kort før klokken 2 om natten.

Endelig byder februar heller ikke på stjerneskudssværme, men selv uden for sæsonen kan man da hver klar nat blive indhentet af et tilfældigt stjerneskud…

Til gengæld kan vi jo vende opmærksomheden mod vores egen galakse Mælkevejen, der breder sig over en lang bue på himlen og i klare vinternætter kan være et utrolig smukt syn.

Og så må vi heller ikke glemme Den Internationale Rumstation ISS, der i begyndelsen af måneden kan ses på den tidlige aftenhimmel.

Stubberne Kig Op Februar

Antares er en stor rød kæmpestjerne – meget større end Solen, der her ses som blot en lille prik. Selv kæmpestjernen Arcturus syner ikke af meget på figuren. Og tænker man sig Antares anbragt i solsystemet på Solens plads, så ville den række ud over Mars’ bane. (Foto: Sakurambo / CC0 1.0).

Mars og Månen

Da der nu kun er en enkelt planet på nattehimlen, får Månen lidt ekstra opmærksomhed, når den viser sig sammen med udvalgte stjerner eller Mars. Der er et par datoer at lægge mærke til.

Den 6. februar omkring klokken 06.00-06.30 kan man på den tidlige morgenhimmel se månesejlet på himlen i syd-sydøst lige over den klare røde kæmpestjerne Antares.  Navnet er af græsk oprindelse, ’Ant-Ares’ betyder ’rival til Mars’, hvor Ares er det græske navn for den røde planet Mars.

Antares er den klareste stjerne i stjernebilledet Skorpionen, der ligger ved ekliptika og er en del af dyrekredsen. Antares befinder sig 550 lysår borte.

Selv blandt kæmpestjernerne er den en meget stor stjerne med en omkring 680 gange større diameter end vores Sol. Dog er dens masse ‘kun’ 11-14 gange Solens masse. Størrelsen skyldes især, at Antares er omgivet af en udstrakt dyb, men tynd atmosfære.

Månen er på det tidspunkt i aftagende fase, det er nymåne den 11. februar og fuldmåne den 27. februar.

Den 18-20. februar er Månen ikke langt fra Mars på aftenhimlen omkring klokken 23. Mars står i stjernebilledet Tyren lidt under Plejaderne (syvstjernen) på himlen i vest.

18. februar ses Månen lidt under Mars. 19 februar er den rykket op mellem Tyrens røde øje Aldebaran og Plejaderne, mens Mars nu ses lidt under Månen.  20. februar ses Månen, der nu er i første kvarter, lige over Aldebaran.

Fakta
Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.

Den 24. februar nærmer vi os fuldmåne, og på nattehimlen i vest omkring klokken 03.00 finder vi Månen tæt på de to tvillingestjerner Castor og Pollux .

Den 26. februar, blot en dag før fuldmåne, lægger Månen vejen forbi den klare stjerne Regulus i Løven. Her skal man holde øje med den tidlige aftenhimmel omkring 18.00-18.30, hvor Månen og Regulus ses lavt på himlen i øst.

LÆS OGSÅ: Kig op i januar: Stjerne-ellipse lyser klart, og meteorsværm giver smukke stjerneskud

ISS i februar

Det er også muligt at se Den Internationale Rumstation ISS i to perioder her i februar.

Fra den 1. til den 6. februar kan man opleve ISS på aftenhimlen omkring klokken 18–19 afhængig af datoen.

For eksempel den 1. februar fra omkring klokken 18:53–18:57 i retning vest og syd-sydøst, alt efter hvor man befinder sig.

Fra den 21. februar og resten af måneden kan ISS fanges dagligt på den meget tidlige morgenhimmel i øst eller øst sydøst – mellem klokken 4 og klokken 6 – afhængigt af dato og lokation.

Varighed af passagerne varierer fra under et minut og helt op til 6 minutter. For eksempel den 25. februar i øst fra omkring klokken 6.18 til 6.24.

På NASA’s hjemmeside Spot The Station kan du følge med i, hvornår du næste gang har mulighed for at se ISS, der hvor du befinder dig.

Mælkevejen – Vores egen galakse

Det er netop i vintermånederne, at himlen er bedst egnet til at gå på opdagelse i Mælkevejens lysende bånd, der ses som baggrund for en række af de kendte stjernebilleder på himlen.

Hvis vi starter på den nordlige himmel, kan man følge Mælkevejen ved at begynde med Cassiopeias W og fortsætte videre mod syd gennem Perseus, Auriga (Kølen) med den klare stjerne Capella og videre ned til Tvillingerne med Castor og Pollux samt Tyren med den røde Aldebaran, og endelig mod syd gennem Orion for at slutte ved himlens klareste stjerne Sirius i stjernebilledet Store Hund.

Stubberne Kig Op Februar

Mælkevejen strækker sig som et lysende bånd ned over himlen som baggrund for en række stjernebilleder fra Cassiopeia i nord og videre ned gennem Perseus, Auriga (Kølen), Gemini, (tvillingerne), tyren, Orion og Store Hund med Sirius i syd. (Illustration: Starry Night software / Astronomytrek.com).

Her fra Jorden ser vi jo Mælkevejen som et lysende bånd på himlen – og ikke som den flotte spiralgalakse, den i virkeligheden er. Problemet er jo, at vi bor midt inde i vores stjerneø. Man kan jo heller ikke få overblik over en skov ved at betragte den fra et sted midt inde i mylderet af træer.

Mælkevejen – Fra hele universet til én af mange galakser

Derfor var det heller ikke let for astronomerne at nå frem til et sandt billede af stjernebåndet på himlen. Galileo Gallilei var i 1610 den første, der så på mælkevejen gennem sin kikkert, og han kunne opløse båndet i et væld af stjerner, som han begejstret omtaler som ‘De smukkeste og mest vidunderlige syner…’

Mælkevejen er på den tid ‘hele universet’, og den første der forsøger at tegne et billede af Mælkevejen ved at tælle stjerner i alle retninger, er den engelske astronom William Herschel (1732-1828).

Resultatet er et kort med Solen i centrum som universets midte. Det er egentlig ikke mærkeligt, for Herschel ser jo stjernehimlen med udgangspunkt i vores solsystem. Solen kunne dog ikke i det lange løb holde pladsen som universets centrum.

LÆS OGSÅ: Hvor i universet skete Big Bang?

Vi skal helt op til 1920’erne, før man blev klar over, at Mælkevejen ikke var selve universet. Der var på den tid en stor debat om de mange tåger, der blev observeret på himlen.

Edwin Hubble (1889-1953) bestemte i 1924 afstanden til Andromeda-galaksen. (Foto: Johan Hagemeyer / CC0 1.0)

Mange astronomer mente dengang, at himlens mange tåger som kuglehobene og spiraltågerne hørte hjemme i Mælkevejen. Det blev omkring 1920 kaldt ‘Den store Debat’ i astronomien.Det blev den kendte astronom og dygtige observatør Edwin Hubble, der kom til at afgøre spørgsmålet.

Det skete, da han i 1924 fik bestemt afstanden til vores nærmeste ’spiraltåge’ Andromeda og derved viste, at den var et selvstændigt stjernesystem langt uden for vores Mælkevej.

Universet var vokset – og Solen var ikke længere verdens centrum.

Historien fik et sjovt efterspil. Hubble havde i sin første bestemmelse beregnet afstanden til Andromeda til 1,3 millioner lysår, men der var en systematisk fejl i hans metode.

Denne fejl blev først rettet godt 30 år senere af astronomen Walter Baade – med det resultat, at Andromeda nu rykkede ud i den dobbelte afstand på godt 2,5 millioner lysår.

Baade præsenterede sine resultater på en kongres i Rom i 1952, og sjældent har en astronomisk nyhed givet større genklang i pressen. Med et blev alle afstande i universet fordoblet – universet var i sandhed blevet større.

Kilder:
  • Henrik og Helle Stubs profil (Videnskab.dk)
Kig op i februar: Mars og Mælkevejen vil stå klart på himlen was last modified: januar 29th, 2021 by Jörn
1. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Nature

Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution

Hvorfor lægger mennesker ikke æg, og hvorfor har vi to kønskromosomer? Ny DNA-analyse af det mystiske australske næbdyr kan gøre os klogere.

Australien lever et usædvanligt pattedyr med selvlysende pels, næb, en giftklo og ti kønskromosomer.

Dyret lægger æg som fugle og krybdyr, men producerer samtidig mælk til sine unger. Mælken kommer ikke ud af brystvorter, men gennem svedkirtler i huden.

Det mystiske australske næbdyr har længe interesseret forskere, fordi det tilhører en dyregruppe, som levede millioner af år før alle andre nulevende pattedyr. De kaldes kloakdyr, fordi de kun har en enkelt åbning bagi til urin, afføring og kønsåbning.

Kloakdyrene lægger æg, men er klassificeret som pattedyr. De regnes for at være en slags fælles forfader til andre pattedyr som os selv, der føder unger og producerer mælk.

»Næbdyr og andre kloakdyr er ekstremt interessante, fordi de er de tidligst udviklede pattedyr,« fortæller Guojie Zhang, der er professor på Biologisk Institut, Københavns Universitet.

»De har nogle meget vigtige genetiske karakteristika, som kan øge vores forståelse for, hvordan krybdyr udviklede sig til pattedyr og dermed vores egen evolution,« tilføjer han.

Goujie Zhang er en af de ledende forskere bag en rekordstor analyse af næbdyrets DNA, der netop er publiceret i det meget anerkendte tidsskrift Nature.

Fakta

Australsk næbdyr og andre kloakdyr

Næbdyret (Ornithorhynchus anatinus) er et delvist vandlevende pattedyr, der lever ved østkysten af  Australien og i Tasmanien. Sammen med de fire arter af myrepindsvin udgør næbdyret de eneste nulevende arter, som tilhører ordenen kloakdyr (monotremata). Kloakdyr adskiller sig fra andre pattedyr, blandt andet fordi de er de eneste pattedyr, der lægger æg. (Kilde: Wikipedia)

Næbdyret tilhører en dyregruppe, der kaldes kloakdyr, fordi de kun har et hul bagi til urin, afføring og kønsåbning. Udover næbdyret findes der idag kun et andet kloakdyr: Myrepindsvindet. Der er to slægter af myrepindsvin. Det kortnæbbede myrepindsvin (Tachyglossus aculeatus) og langnæbbede myrepindsvin (Zaglossus).

I det nye studie har forskerne også lavet en mindre DNA-analyse af myrepindsvin. De har sammenlignet de to kloakdyr med genomer fra andre dyr blandt andet mennesker, kyllinger og pungrotter.

 

Guldgrube af gendata

Den næsten komplette genetiske kortlægning af næbdyret er en skattekiste af information om det usædvanlige dyr, lyder det fra en forsker, der ikke selv har været involveret, men har læst den videnskabelige artikel.

»Sådan et datasæt er en guldgrube. Vi lever i en tid, hvor man kan sekventere genomer meget bedre end før, og her har de taget fat i nogle af de allermest ikoniske dyr,« siger Mikkel Heide Schierup, der forsker i genetik på Aarhus Universitets Center for Bioinformatik.

»Når man kender næbdyrenes gener, kan man finde ud af, hvad der er unikt ved dyrene, og hvordan de adskiller sig fra andre pattedyr. Det er en brik i forståelsen af vores egen udvikling,« siger han.

Derfor kan næbdyret lægge æg

Flere bemærkelsesværdige fund, der muligvis kan forklare, hvorfor pattedyr begyndte at producere mælk, og hvordan vi har fået vores to kønskromosomer, er kommet ud af den store kortlægning af næbdyrets gener.

Forskernes DNA-analyser viser, at næbdyret til forskel fra andre pattedyr har et såkaldt vitellogenin-gen, der giver dem evnen til at lægge æg.

De fleste fugle og krybdyr har tre vitellogenin-gener, som gør dem i stand til at producere æggeblommer, der indeholder protein, som er afgørende for deres ungers overlevelse.

Mennesker og andre pattedyr tabte vitellogenin-generne for over 100 millioner år siden. Vitellogenin-generne blev erstattet af gener, som sørger for, at vi kan producere proteinet kasein, der er hovedkomponenten i mælk.

Til forskel fra fugle og krybdyr har næbdyret, som altså eksisterede millioner af år før andre nulevende pattedyr, også kasein-gener, viser den nye analyse. Sammensætningen af dyrets mælk er derfor meget lig mælken hos eksempelvis køer og mennesker.

»Det fortæller os, at mælkeproduktion i alle nulevende arter af pattedyr er udviklet gennem det samme sæt gener, der stammer fra en fælles forfader, der levede for over 170 millioner af år siden side om side med de tidlige dinosaurer i Juraperioden,« siger Guojie Zhang i en pressemeddelelse.

Kromosomerne er knyttet i en ring

Til Videnskab.dk fortæller Goujie Zhang, at han er selv er allermest begejstret for den viden, den nye genetiske kortlægning giver om næbdyrenes kønskromosomer.

Mennesker og andre pattedyrs køn bliver som bekendt bestemt af to kønskromosomer – X og Y. Hvis man har XX, er man en pige. Hvis man har YX, er man en dreng. Næbdyret har ikke bare et par, men hele 10 kromosomer i fem par.

De genetiske analyser viser, at det over hundrede millioner år gamle næbdyrs kromosomer er knyttet sammen i par i en ringformation. Næbdyrets køn bestemmes ud fra, hvordan kromosomparrene i ringen dannes.

»Tænk at have fem X- og fem Y-kromosomer og få det til at gå op, så de er knyttet sammen i bestemte strukturer,« siger Mikkel Heide Schierup.

Efterhånden som nye arter har udviklet sig – gennem millioner af års evolution – er ringformationen hos de andre pattedyr sandsynligvis blevet brudt op i små stykker X- og Y-kromosomer, foreslår forskerne bag studiet. Og i dag har pattedyrene, med undtagelse af næbdyrene, så kun et enkelt par tilbage.

»Fundet er meget interessant, fordi det kan give viden om, hvordan menneskets kromosompar udviklede sig. Det var faktisk det spørgsmål, som oprindeligt inspirerede os til at lave projektet,« siger Gouijie Zang.

Fakta

Kønskromosomer ligner fugles

Forskerne har sammenlignet næbdyrets kromosomer med kyllingers og menneskers.

Kloakdyrets kromosomerne ligner mest kyllingernes, hvilket ifølge forskerne er et tegn på et evolutionært link mellem pattedyr og fugle.

»Vi kan se, hvor de fem kromosompar kommer fra. En stor del af dem har ligheder med kromosomerne hos fugle,«  fortæller Goujie Zhang.

Kloakdyrene er »dødspændende«

Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet, har ikke deltaget i projektet, men han har læst den videnskabelige artikel, som netop er udkommet i Nature. Også han er fascineret af næbdyret og andre kloakdyr.

»Næbdyret tilhører en interessant dyregruppe, der giver indblik i, hvordan pattedyr kan have set ud i deres tidlige udvikling. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at få beskrevet kloakdyrenes genom for at forstå pattedyrenes evolution. Her beskriver forskerne næbdyret i større detaljer end før,« siger Tobias Wang.

»Det, at der stadig findes arter i den her dyregruppe, er dødspændende. På den måde er det et vigtigt studie,« tilføjer han.

Kvalificeret til Nature?

Tobias Wang forstår dog ikke helt, at studiet er kvalificeret til at komme i Nature, som er et af de allermest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

For selv om forskerne har lavet en rekordstor genetisk kortlægning af det australske næbdyr og sammenlignet det med genomer fra blandt andet mennesker, kyllinger, myrepindsvin og pungrotter, er det ikke et banebrydende studie i videnskabelig forstand, påpeger professoren.

»Jeg er uddannet i den klassiske naturvidenskabelige metode, hvor man opstiller en hypotese, som man efterprøver. Det gør forskerne ikke her. De beskriver bare en umådelig mængde genetiske data og ser, om de kan finde noget interessant i det,« siger Tobias Wang.

De genetiske data er ikke i sig selv en stor videnskabelige opdagelse. De er beskrivende og kan bruges til at opstille hypoteser, som man kan efterprøve i fremtidig forskning, påpeger han.

»Mange molekylærbiologer siger selv, at deres forskning er hypotesegenererende. Og det er jo også fint, for vi er nødt til at have data for at kunne lave valide hypoteser. Men studiet bidrager ikke med noget fundamentalt nyt, og det irriterer mig lidt, at den slags bliver ved med at komme i Nature,« siger Tobias Wang.

Forskerne kan være stolte

Gouijie Zang er uenig med Tobias Wang i, at hans og kollegernes analyse kun er hypoteseskabende.

»Vi kombinerer datadrevet forskning med hypotesedrevet forskning. Undersøgelsen af kønskromsomernes udvikling og deres ringstruktur er et godt eksempel på det: Vi producerer data af høj kvalitet for at afprøve hypotesen om, at kønskromosomerne sidder i en ringstruktur,« siger Gouijie Zang.

Uanset hvor stor videnskabelig værdi det nye studie har, efterlader det en enorm mængde genetiske data både om næbdyret og et andet kloakdyr, myrepindsvinet, som andre forskere fremover kan gå på opdagelse i for at blive klogere på de forhistoriske dyr.

»Jeg synes godt, forskerne kan være stolte, for deres data kommer helt sikkert til at fortælle os en masse nyt om de her unikke dyr. Det er vigtigt, at man nu har teknologien til at lave så komplette gensekventeringer,« siger Mikkel Heide Schierup.

Kilder

  • Guojie Zhangs profil (KU)
  • Tobias Wangs profil (AU)
  • Mikkel Heide Schierups profil (AU)
  • ‘Platypus and echidna genomes reveal mammalian biology and evolution´, Nature 2020. Doi: 10.1038/s41586-020-03039-0
Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution was last modified: januar 7th, 2021 by Jörn
25. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

Forskeren guider her til, hvordan du bør forholde dig til de dramatiske historier om mulige corona-vacciner.

Det er meget spændende at høre endnu en positiv historie fra vaccinefronten – en god vaccine er den mest sandsynlige måde, vi kan sætte en stopper for pandemien.

Sidste uge indikerede midlertidige resultater fra det amerikanske medicinalfirma Pfizer, at en mulig vaccine har en effektivitet på 90 procent (og i endnu nyere analyser 95 procent, red.)

Efterfølgende var det så Moderna, som i foreløbige testresultater har kunnet fortælle om en effekt på knap 95 procent – og med indikationer på at den mulige vaccine kan beskytte mod alvorlig sygdom.

Ingen rapporteringer om alvorlige sikkerhedsproblemer

Hverken Pfizer eller Moderna, som begge har testet deres vacciner på mange tusinde deltagere, rapporterer om alvorlige sikkerhedsproblemer.

Fordi så mange COVID-19-vacciner er under udvikling, vil vi sandsynligvis høre om flere resultater følge i de kommende måneder.

Ved første øjekast lyder det hele meget imponerende, men det er nødvendigt at grave lidt dybere for at afdække, præcis hvad de nye resultater betyder.

Med det for øje bør vi stille følgende seks spørgsmål i forhold til alle nye vaccineresultater.

Spørgsmål nummer 1: Betyder det, at vaccinen er sikker?

Hvis forsøget har gennemgået et fase 3-forsøg med flere tusinde deltagere, kan man svare ‘Ja, næsten med sikkerhed’. Vaccinerne når ganske enkelt ikke så langt, hvis der er stor tvivl om sikkerheden.

Historisk set har medicinalvirksomheder været i stand til at undertrykke negative resultater, men i dag er det et lovkrav, at alle forsøg offentliggør deres resultater, så andre forskere kan gennemgå dem.

Som følge stoler vi overordnet langt mere på sektoren, end vi plejede, selvom vi stadig skal være forsigtige, hvis der kun bliver rapporteret om foreløbige resultater.

Produceret med hidtil uset hastighed

Mange er bekymrede over, at COVID-19-vaccinerne bliver produceret med en hidtil uset hast, men langt størstedelen er baseret på platformsteknologier med fremragende sikkerhedsprofiler.

Der bliver anvendt enkelte nyere teknologier, men den kliniske forsøgs- og regulatoriske proces er ekstremt streng og vil fange de fleste potentielle komplikationer ret tidligt i løbet af udviklingen.

Det er selvfølgelig stadig vanskeligt at vide noget om de langsigtede bivirkninger, men de er sjældne for vacciner, og enhver risiko er normalt signifikant lavere end risikoen ved sygdommen, som der vaccineres mod.

Spørgsmål nummer 2: Reflekterer tallene, hvad forsøget blev skabt til at måle?

Forsøg måler ofte mange forskellige ting, men der er altid et enkelt primært forskningsspørgsmål eller mål, som forsøget er designet til at besvare.

Forsøg vil også have flere sekundære forskningsspørgsmål, men besvarelsen af dem bliver ikke betragtet som en succes. Hvis man foretager tilstrækkelig mange forskellige tests, vil nogle få altid vise det, man ønsker.

Denne form for fejlagtig præsentation af forsøgsdata kaldes p-hacking i forskningsverden.

Du kan finde forsøgenes primære og sekundære forskningsspørgsmål ved at kontrollere et klinisk forsøgsregister.

Det vigtigt at tage højde for, at der er tale om foreløbige resultater. Selvom resultaterne forekommer lovende – som det er tilfældet med forsøgene fra Pfizer og Moderna – er det ikke en garanti for det endelige resultat.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere omForskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Spørgsmål nummer 3: Målte forsøget de rigtige ting?

Det er ofte svært at afgøre, om en medicin eller et lægemiddel ‘virker’, for det er et kompliceret spørgsmål i forhold til mange sygdomme.

Men for vacciner er spørgsmålet meget enkelt: Fik folk, der modtog den aktive vaccine, sygdommen?

Enhvert mål, der er mere kompliceret end ovenstående (ofte kaldet et surrogate outcome), skal vi være forbeholdne overfor.

Spørgsmål nummer 4: Hvem blev vaccinen testet på?

Kan resultaterne fra forsøget overføres til den virkelige verden? Her er det vigtigt at forstå forskellen mellem en befolkning (i dette tilfælde alle, der kan blive smittet med COVID-19) og stikprøven af den befolkning, der deltog i forsøget.

I mange tilfælde bruger forsøgene to nøje tilsvarende (og sammenlignelige) udsnit af befolkningen under omhyggelig kontrollerede forhold.

Den ene gruppe får vaccinen, og den anden får et placebo (som saltvandsindsprøjtning eller en allerede udviklet vaccine mod en anden sygdom) for at kontrollere effekten blandt deltagerne, der tror, at de er blevet vaccineret – hvilket har en effekt.

I forbindelse med fase 1-forsøg er deltagerne af sikkerhedshensyn som regel unge, sunde personer med få sundhedsproblemer, som nok ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Resultat er formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen

Men når forsøget bevæger sig ind i de senere faser og bliver større, forsøger forskere at sikre et mere repræsentativt udsnit af befolkningen.

Derfor er forsøgene i den sidste fase (fase 3) så vigtige, fordi udsnittet er udvalgt til at repræsentere den befolkning, som vaccinen er rettet mod.

Officiel publicering af forsøgsresultaterne indeholder almindeligvis en tabel, der beskriver, hvem der deltog i forsøget, og ofte indeholder den også informationer og effektiviteten for de forskellige grupper (opdelt efter køn, alder og så videre).

Desværre er det overordnede effektivitetstal (for eksempel 95 procent) formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen.

Det er meget vigtigt for COVID-19, da vi ved, at ældre personer er langt mere sårbare. Vi bør derfor ikke læne os alt for meget op ad nogen som helst resultater, før vi ser effektiviteten fordelt på alder.

Spørgsmål nummer 5: Vil vaccinen kunne bruges?

Før vi bliver alt for begejstrede, skal vi stille nogle praktiske spørgsmål.

  • Hvor meget koster vaccinen?
  • Kan den fremstilles i store mængder?
  • Er den let at transportere og opbevare?
  • Hvor mange boostere (opfølgende vaccineindsprøjtninger, red.) er der brug for?

Disse logistiske problemer (for eksempel opbevaring og transport ved meget lave temperaturer) kan let forhindre, at en ny vaccine finder vej til lægehusene.

Spørgsmål nummer 6: Kan vi stole på det, vi får fortalt?

Det bliver stadig vigtigere at være i stand til at skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder.

De sociale medier er ofte overfladiske og tilbøjelige til at sprede misinformation.

På den anden side kan tidsskriftartikler og kliniske forsøgsregistre være svære at fortolke for andre end eksperterne.

Pålidelig journalistik er svaret. Find publikationer med kvalitetskontrol i form af peer review og/eller redaktionelt tilsyn og et godt omdømme i form af pålidelig videnskabelig og medicinsk rapportering.

Vær forbeholden og læs flere kilder

Hvis du læser mere end én fortolkning, kan det hjælpe dig med at få et afbalanceret syn. Det er også vigtigt at stille spørgsmålstegn ved, hvor journalisten fandt oplysningerne, der bliver skrevet om.

Henvisning til resultater publiceret i peer-reviewed tidsskrifter er et godt tegn – det afslører til dels en streng faktakontrol.

Vær forbeholden, hvis artiklens hovedkilder lader til at være preprints (studier, der endnu ikke er fagfællebedømt) eller anden såkaldt ‘grey literature’, såsom pressemeddelelser eller virksomhedsrapporter.

Du skal også være forbeholden, hvis hovedkilden lader til at være interviews eller citater fra personer med en ph.d. eller imponerende jobtitler.

Et citat fra en forsker i et interview er ikke det samme som et citat fra den samme forsker i en fagfællebedømt akademisk artikel.

Simon Kolstoe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Kilder

  • Simon Kolstoes profil (University of Portsmouth)
  • Videnskab.dk
Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNaturetanker

Eqology Fish Oil

EQOLOGY

As we all know every product has his own story and what is so interesting about this Norwegian brand and his high quality products?

The real question is how much can really improve your health, prolong your life and what are the true benefits for your brain with daily intake of Omega 3 fatty acids?

 So let’s start with short version of my story. What this product does for my health and why I’m in this business?

It opened my eyes in whole new level. Not only I was able significantly to improve my health but help impact people’s lives by giving them this high quality products gives even more value to me. Over the past 10 years it has become widely known that lasting inflammation is a driving force behind a number 1 of chronic diseases such as a cardiovascular, type 2 diabetes and obesity. With a big gratitude none of this in my case but results were not so good. I think you first need to be clear to yourself about exactly why these results “are not good”. It’s only once you understand that can you begin working out how to improve them.  Luckily with the help of simple- managed device which EQ offers, you get answers to your Omega6 and Omega3 ratio and Omega 3 index (secure access to your results at omegaratiotest.com) within 15-20 working days. Major problem nowadays is that we can find a significant amount of omega-6 in the feed for the animals and animal products that we eat. Today we consume a large amount of processed food and vegetable oils from, for example, soy, sunflower and corn, which contain up to 80% omega-6 and little or no omega-3.

After 6 months using EQ Omega3 fish oil and K2D3 vitamins, I lost 5 kg without changing my diet, it has vividly improved my skin, my neck pain is completely gone, no need for acupuncture or massage therapist and I’m highly boost with energy, no sign of tiredness anymore.

Who is standing behind it and what makes this company so unique and Nb1 in his category?

Eqology are passionate about nature and this is reflected in their products made from natural, high-efficiency ingredients. All of their products have been developed in collaboration with leading pharmaceutical herbalists (natural medicine), homeopaths and biochemists who thoroughly research ingredients to give the best products. Development and manufacturing takes place in Norway and the EU, according to GMP standards.

What I like personally the most is products are not tested on animals and they respect habitat with the ecosystem by minimizing the environmental impact.

For further informations:

Martina Zivalj, e-mail: zivaljmartina@gmail.com

Use this number when you order: 4477875

Eqology Fish Oil was last modified: april 24th, 2020 by Jörn
23. april 2020 4 kommentarer
19 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

EQ K2+D3 Et anti-age vitamin som fremmer knogler og blodkar

EQ K2+D3

I dag er der stigende interesse for forskning og forståelse af den fysiologiske aldringsproces. Samtidig undersøges både kendte og nye ingredienser, og deres potentiale til at påvirke aldring. Med stigende alder får de fleste mennesker stivere årer, enten på grund af tab af elasticitet og / eller forkalkninger i arterievæggen.

Flere internationale undersøgelser viser, at vitamin K2 har en gavnlig effekt på elasticiteten i venerne.

K2-vitamin forsinker også udviklingen af aldringsrelateret osteoporose (osteoporose). Dette er gode nyheder for os, der er bekymrede for helbredet, og som kan bidrage til forebyggende egenpleje – hvilket kan føre til et forlænget liv med forbedret livskvalitet.

K-vitamin – historie

K-vitamin blev opdaget af dansken Henrik C.P. Dam på Biochemistry Institute på Københavns Universitet allerede i 1930’erne. Under eksperimentelle undersøgelser af kyllinger, der fodret med en fedtfattig diæt, fandt han en tidligere ukendt faktor nødvendig for blod at koagulere. Det fedtopløselige vitamin blev navngivet vitamin K efter dets funktion: nødvendigt til koagulering.

Få år senere kunne den amerikanske videnskabsmand Edward A. Doisy bestemme molekylstrukturen i vitamin K1 og syntetisere det på laboratoriet. Senere blev det vist, at flere beslægtede molekylstrukturer kunne have den samme funktion – disse blev også kaldet K-vitaminer (K1, K2). I 1943 delte Dam og Doisy Nobelprisen i medicin for deres opdagelser. K-vitamin er en almindelig betegnelse for en gruppe vitaminer med mere eller mindre almindelig molekylstruktur.

Hvem har virkelig brug for vitamin k2?

Forskningsresultaterne, der er offentliggjort i løbet af de sidste ti år, har dokumenteret, at K2-vitamin er en vigtig bidragyder til opbygningen af knoglemarv i voksen alder, bidrager til vores stærke knogler gennem det normale liv og reducerer risikoen for knogleskørhed i knogler. Derudover er der dokumenteret regelmæssigt indtag af vitamin K2 for at hjælpe med at holde vores blodkar fleksible – hvilket igen reducerer risikoen for at udvikle højt blodtryk og få hjerte-kar-sygdomme.

Konklusionen skal være enkel: alle mennesker – fra barndom til livets udgang – vil have en bedre livskvalitet og reducere risikoen for at få knoglesprængninger og hjerte-kar-sygdomme – med et daglig, forebyggende indtag af vitamin K2.

For further informations:

Martina Zivalj, e-mail: zivaljmartina@gmail.com

Use this number when you order: 4477875

Source:

Eqology AS
Postboks 514
1327 Lysaker
Norge

EQ K2+D3 Et anti-age vitamin som fremmer knogler og blodkar was last modified: april 24th, 2020 by Jörn
22. april 2020 0 kommentarer
2 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNatureStories

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi.

Her er de nyeste tal om corona (30. marts 2020):

Coronavirus i Danmark: (hop ned til grafer)

  • Smittede: Mindst 2.555 er eller har været smittet i alt (derudover 168 på Færøerne og 10 i Grønland).
  • Indlagte: 499 er indlagt på hospitalet. 131 af dem på intensiv afdeling – heraf 113 i respirator.
  • Døde: 72 er døde efter at have fået påvist smitte. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.
  • Der er endnu ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Globalt: (hop ned til grafer)

Du kan se de globale tal i dette live-opdaterede kort fra Microsoft Bing. Zoom ind på kortet eller klik på feltet ‘Global status’ for at se tallene fra et specifikt land.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle smittede, der opsøger lægehjælp eller bliver testet, så de reelle smittetal kan være langt højere end de registrerede tal.

Bemærk desuden, at Danmarks tal i kortet også dækker over Færøerne og Grønland. Tallene bygger på data fra CDC, WHO, ECDC og Wikipedia.

Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Klik og få overblik

I artiklen her får du overblik over, hvad vi ved.

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad sker der i sagen?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Den nye coronavirus forårsager en luftvejsinfektion kaldet COVID-19. Langt de fleste får kun milde symptomer, men særligt ældre og svækkede personer risikerer at få en livstruende lungebetændelse.

Da virussen spreder sig hurtigt mellem mennesker, og da deres immunsystem ikke kender den, kan corona gøre mange alvorligt syge på samme tid, hvilket kan sætte sundhedsvæsenet under voldsomt pres.

27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

Danmark har siden 11. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke spredningen.

Regeringens tiltag er løbende blevet ændret – senest 23. marts. Lige nu gælder følgende:

  • Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har været lukket siden fredag 13. marts og vil være det frem til 13. april.
  • Alle offentligt ansatte er sendt hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi og dem, der arbejder med socialt udsatte.
  • Private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
  • Man må ikke være mere end 10 samlede – hverken udenfor eller indenfor.
  • Restauranter, caféer, shoppingcentre og butikker skal lukke frem til 13. april – det gælder ikke dagligvarerbutikker.
  • De danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«, og vil være det til og med 13. april.
  • Alle danskere, der er på ferie, skal vende hjem med det samme.
  • Al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås.

… Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.
 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Fra det første tilfælde af corona i Danmark 27. februar steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

Siden 12. marts har Sundhedsstyrelsen ændret strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen.

Folk med milde symptomer anbefales at blive hjemme, så der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte danskere, der ikke registreres og dermed ikke tæller med i statistikken fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste 23. marts, at det danske sundhedsvæsen råder over 1.060 respiratorer, der kan frigøres til at håndtere coronavirus, og at staten er i færd med at købe flere.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts peger på, at epidemien topper i Danmark midt i april.

Baseret på italienske erfaringer vil der ifølge instituttet blive brug for 1.034 sengepladser på intensivafdelinger og 827 respiratorer i spidsbelastningsperioden på danske hospitaler.

En anden og lidt mindre sandsynlig model baseret på kinesisk data peger på behov for 1.239 intensiv-sengepladser og 1.034 respiratorer, lyder det fra Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Statens Serum Institut skriver i en rapport 25. marts om de indlagte, at:

  • Over halvdelen af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år, og der er ganske få børn iblandt.
  • 57 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
  • 61 procent af de indlagte er mænd.

Det fremgår af samme rapport angående dødsfald blandt corona-smittede:

  • Alle dødsfald frem til 25. marts har ramt personer mellem 50 og 94 år. Medianalderen var 79 år.
  • Mænd udgjorde 71 procent af de døde.

Flourish logoA Flourish chart

 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter er faldet drastisk, har virussen fundet et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts.

Særligt Italien er hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

Flourish logoA Flourish chart

 

I dette animerede kort, som blandt andre Oxford University og Harvard Medical School står bag, er det illustreret, hvordan virussen sprang fra Kina til resten af verden.

Kortet er lavet af en række amerikanske forskningsinstitutioner og bygger på rapporter fra regeringer og nyhedsdækningen. (Video: Healthmap / redigeret af Kristian Højgaard Nielsen)

Flere grafer for alle lande

Vil du dykke endnu mere ned i pandemiens udvikling, kan vi anbefale disse grafer, der indeholder data for ethvert land:

  • Dødsfald:
    • Nye dødsfald per dag
    • Samlet antal døde
    • Sammenligning mellem udviklingen i dødsfald siden landenes 5. dødsfald (logaritmisk skala)
    • Dødsfald per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige dødsfald)
  • Smittede:
    • Nye smittetilfælde per dag
    • Samlet antal smittede
    • Sammenligning mellem udviklingen i smittetilfælde siden landenes 100. smittetilfælde (logaritmisk skala)
    • Smittede per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige smittetilfælde)
  • Dødelighed:
    • Antal dødsfald set i forhold til antal bekræftede smittetilfælde
    • Udviklingen i dødeligheden blandt bekræftede smittetilfælde

Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.

undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Vi ved ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer, men et studie har antydet, at det kan ske. Studiet har dog endnu ikke været igennem den videnskabelige kvalitetskontrol – såkaldt peer review.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvem bliver især smittet med coronavirus?

Det hidtil største studie om coronavirussen blev udgivet 17. februar af Kinas Centers for Disease Control and Prevention (CCDC).

I studiet har forskerne set nærmere på 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, som coronavirussen udsprang fra. Her viser det sig, at størstedelen af de smittede fandtes blandt folk på mellem 30 og 70 år.

AlderAntal smittedeSmittede i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)4165493,6197,6008,57110,0088,5833,9181,4080-9 år10-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år+ 80 år01k2k3k4k5k6k7k8k9k10k

Kilde: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020

(CCDC, 17. februar)

 

Tidligere studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også i den kinesiske opgørelse, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

I Danmark minder aldersfordelingen af smittede om Kina. Her findes majoriteten også blandt de 40 til 60-årige, ligesom ganske få på under 20 år er blevet registreret med smitte, viser en overvågningsrapporter fra Statens Serum Institut.

Rapporten fra Statens Serum Institut viser også, at mænd i langt højere grad rammes af coronavirus end kvinder. Se bare her:

Grafen er fra Statens Serum Instituts overvågningsrapport fra 17. marts 2020. Grafen skal læses med forbehold, da langt fra alle smittede er blevet testet i Danmark.

Det vides ikke helt, hvorfor flest mænd bliver smittet, men der er forskellige hypoteser. Én hypotese, der kommer fra Johns Hopkins University, peger på, at hormonerne spiller en rolle.

Tidligere studier har antydet, at østrogen gør kvinder mere modstandsdygtige over for almindelig sæsoninfluenza. Det er dog usikkert, om det også gælder ved coronavirus.

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.

Der er dog forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Det hidtil største statistiske studie om coronavirussen, der har kortlagt 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, underbygger også, at corona – ligesom ‘almindelig’ influenza – er farligst for den ældre del af befolkningen.

AlderAntal dødeDøde i Kina (fra december 2019 til 11. februar 2020)01718381303093122080-9 år10-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70-79 år+ 80 år0255075100125150175200225250275300325

Kilde: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020

(CCDC, 17. februar)

Denne tendens underbygges også af en opgørelse fra Italien, der er ekstremt hårdt ramt af corona.

Den italienske sundhedsstyrelse har undersøgt 2.003 corona-relaterede dødstilfælde, og det viser sig, at 99 procent af de døde var enten syge ældre mennesker eller mennesker med andre sygdomme.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal. De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO vurderer, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Det er værd at notere sig, at der vil være smittede, der har så milde symptomer, at de ikke opsøger sundhedsvæsenet og ikke bliver registreret. Derfor er den registrerede dødelighed baseret på sygdomsforløb, der formentlig er hårdere end gennemsnittet.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at dødeligheden vil være lavere i Danmark end ovenstående tal.

Dødeligheden ved coronavirus i Danmark forventes at være mellem 0,3 til 1 procent ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering. Læs mere i afsnittet om virussens udvikling i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Hvor dødelig er coronavirus?

Se 5 grunde til, at coronavirus skal tages langt mere alvorligt end almindelig sæsoninfluenza. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Tre smittebølger

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge, som Sundhedsstyrelsen har lavet prognoser for.

Det forventes også, at der kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen lagde en risikovurdering og strategiplan offentligt frem 10. marts.

23. marts lagde Sundhedsstyrelsen en ny og opdateret rapport frem. I den skriver de blandt andet, at de forventer, at:

  • Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 580.000 smittede.
  • Man regner med, at cirka 10 procent af de 580.000 smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til omkring 58.000 danskere.
  • Ud af de 58.000 danskere vil 80 procent være mildt til moderat syge og være i kontakt med sundhedsvæsnet uden dog at have behov for behandling.
  • 15 procent af de 58.000 (cirka 8.700 danskere) vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
  • 5 procent af de 58.000 (cirka 2.900 danskere) vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
  • Epidemien vil vare 13 uger i alt.
  • Uge 6 i epidemien (13. til 19. april) vil være den uge, hvor belastningen på sundhedsvæsnet bliver størst.
  • Man vil ifølge to forskellige prognoser baseret på henholdsvis italienske og kinesiske data få brug for 1.034 eller 1.239 intensiv-sengepladser, når epidemien topper.
  • 80 til 90 procent af de indlagte patienter på intensiv vil få brug for respiratorer. Det betyder ifølge de to prognoser et behov for 827 eller 991 respiratorer i spidsbelastningsperioden.

I rapporten skriver styrelsen også, at prognoserne vil udvikle sig løbende, når der kommer ny og bedre data fra pandemien. Det tilføjes endvidere, at prognoserne er »behæftet med usikkerhed«.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse den nye coronavirus, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?

Hvordan behandles coronavirussen?

Der er endnu ingen medicin eller vaccine, der kan behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator, men der er endnu ikke evidens for, at de kan helbredes med lægemidler.

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

13. marts fortalte medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun til Videnskab.dk, at han regner med, at de første lovende studier om menneskeforsøg med lægemidler kommer indenfor en måned.

»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikke-godkendte lægemidler, vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter indenfor 24 timer,« sagde han.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er ifølge Nikolai Brun:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir.
  • Oseltamivir, der oprindeligt er et influenzamiddel.
  • En kombination af HIV-midlerne lopinavir og ritonavir.

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage.

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kan have udviklet en vaccine i løbet af foråret 2020.

Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut, i artiklen ‘Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid’.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Læs Videnskab.dk’s reportage fra det mennesketomme Mærsk Tårnet i København, hvor de danske vaccineforskere knokler i laboratoriet fra klokken seks om morgenen.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

I Mærks Tårnet i København har en gruppe vaccineforskere fået dispensation til at arbejde. (Video: Kristian Højgaard Nielsen og Anne Ringgaard)

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Du kan se, hvordan den nye coronavirus har udviklet og spredt sig, ved at klikke rundt i tidslinjen her:

Se Videnskab.dk’s seneste nyheder om COVID-19 her.

Nyheder udsendes også via vores nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Artiklen blev første gang publiceret 21. januar, men bliver opdateret løbende.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling was last modified: april 3rd, 2020 by Jörn
3. april 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleMomentsNaturetanker

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst. I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse. Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik. Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen. Og meget læring at hente til fremtiden.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19’s mutationsrate ikke særlig høj.

LÆS OGSÅ: Medier misforstår: Nej, studie viser ikke, at coronavirus er blevet farligere

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde.

Derudover lider de resterende 14 procent, der rammes af virussen, af alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene udvikler sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

 

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller sodium hypoclorid (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

LÆS OGSÅ: Så nemt laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMedomhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er chloroquine, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at chloroquine blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?
LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kilder

  • Ignacio López-Goñis’ profil (Universidad de Navarra)
Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik – MEN være opmærksomme was last modified: marts 10th, 2020 by Jörn
10. marts 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Insekter verden over er pressede, fordi mennesket insisterer på at dyrke jord og skov eller lægge asfalt. Spørgsmålet er, hvad udviklingen kommer til at betyde.

Op mod 40 procent af Jordens insektarter er truet af udryddelse.

På fire årtier er antallet af insekter i regnskoven styrtdykket. I 1970’erne var tallet 10-60 gange højere end i dag. Firben, frøer og fugle – som spiser insekter – er gået tilsvarende tilbage i samme periode.

Flere studier og en grundig rapport fra en forskergruppe under FN har de seneste måneder skabt fokus på, at verdens insekter lider.

»Det er både arter og antallet af de enkelte populationer, som er i tilbagegang. Det er bekymrende,« mener Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Bier, sommerfugle og biller lider

Ifølge studierne er det især arter af sommerfugle, møl, bier, hvepse, myrer og biller, som er hårdt ramt. En tommelfingerregel er, at jo mere afhængig et insekt er af en enkelt plante, des hårdere ramt er det.

En udbredt bekymring er, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter.

Frygten er, at det i værste fald kan gøre det svært for mennesker at skaffe føde fra frugter, bær og måske også visse dyr, som vi ellers er vant til at spise.

Langt fra alle forskere deler den frygt. Det vender vi tilbage til.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vi vil død og pine bestemme alt

Forskerne er til gengæld helt enige om, at den vigtigste årsag til insekternes tilbagegang er, at vi mennesker fjerner deres levesteder.

Vi fælder træer, dræner vandløb og sløjfer grønne områder for at dyrke landbrug eller bygge byer.

De færreste insekter trives med store vidder af korn, træer eller asfalt, hvor der kun er ganske få oaser med læhegn eller krat, hvor de kan samle kræfter og næring.

»Vi vil guddødeme bestemme, hvad der skal foregå på hele landterritoriet. Det helt store problem er, at vi ikke er villige til at give kvadratmeter fra os, men at vi i stedet insisterer på at lave aktiviteter som skovbrug, landbrug og fiskeri, selv i fredede områder,« konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi vil hjælpe insekterne, handler det mest om, hvor og hvor meget vi vælger at LADE VÆRE MED at dyrke de aktiviteter. Det er kernen og essensen,« mener Rasmus Ejrnæs.

I en senere artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvordan du kan være med til at sikre insekterne flere og bedre levesteder.

Allerede nu kan du melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Her bliver delt og debatteret gode råd til at gøre verden til et bedre sted.

Derfor er insekter truede

De største og grundigste studier lægger sig helt i samme spor som de danske forskere.

De vigtigste årsager til pres på insekterne er ifølge en stor gennemgang fra april 2019 i prioriteret rækkefølge:

  1. Mangel på levesteder
  2. Forurening, især fra gødning og sprøjtemidler
  3. Biologiske faktorer som giftige bakterier, vira og mikroorganismer og invasive arter
  4. Klimaforandringer (i troperne, ikke i egne som Danmark med mildere klima)

Mens de to danske forskere er grundlæggende enige i de tre første punkter, tvivler Rasmus Ejrnæs på, at klimaforandringer virkelig får insekter til at gå tilbage.

»Der er enormt meget redundans i naturen. Forsvinder én art, vil andre udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Hvis regnskoven bliver varmere eller koldere, vil visse insekter flytte eller dø, men andre vil rykke ind,« siger Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie chokerer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Insektstudier har store mangler

I det hele taget understreger Rasmus Ejrnæs, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange studier af insekter har store mangler.

Enten har man ingen historiske data at sammenligne med, eller også indsamler man så at sige insekter i bunker.

Forskerne kalder det biomasse; et udtryk for den samlede vægt eller det samlede omfang af insekter. Det giver et groft og usikkert billede af, hvordan verdens insekter har det.

Red Verden, Facebook, Videnskab.dk

Medlemmer af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden giver deres bud på, hvad vi bør fokusere på for at redde verden. Du er selv meget velkommen til at melde dig ind.

I Danmark er vi enormt gode til at indsamle data om mennesker, vores sygdomme og hvad vi kommer ud for i vores liv. Men vi har slet ikke samme overblik over insekterne.

Man har kun i enkeltstående tilfælde overblik over udviklingen inden for en enkelt art. Det skyldes blandt andet, at det er besværligt og dyrt at kategorisere hvert enkelt insekt, der bliver indfanget i et projekt.

Insekt-fald vil næppe påvirke mennesker

Kun i enkelte lande som Holland, England og Tyskland har man i årevis samlet ordentlige data.

Her er der tradition for, at private gør en stor indsats for at hjælpe forskerne med at registrere insekter – kaldet citizen science eller borgervidenskab.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

I de tre lande er det tydeligt, at visse arter af bier og andre store insekter går tilbage; en tendens, man også har observeret i andre lande. Men hvor meget det kan bredes ud til andre insekter, og om det samme gælder i Danmark, kan vi ikke vide med sikkerhed.

Bedre insekt-analyser

To metoder kan gøre det lettere at få styr på verdens insekter:

  1. DNA fra insektprøver
  2. Billedgenkendelse

Begge metoder sammenligner nye data med gamle. De har ifølge Rasmus Ejrnæs vist lovende tegn. Problemet lige nu er, at der ikke er så mange data at holde nyt materiale op mod. Men det kan komme, i takt med at metoderne bliver mere udbredt.

Hvis du selv vil lege med at identificere insekter, andre dyr eller planter, kan du prøve appen »iNaturalist«. Den bruger netop billedgenkendelse.

Derfor er der ifølge Rasmus Ejrnæs heller ingen grund til at frygte, at vi pludselig hverken kan få frugter eller bær, eller at planter og dyr vil dø eller kollapse på stribe og efterlade jorden udpint som et område i havet med iltsvind.

»Jeg går meget ind for, at man skal være en lille smule skeptisk. Vi mennesker er utroligt gode til at finde mønstre. Hvis vi frygter, at økosystemer bryder sammen, så ser vi efter det og får det bekræftet.«

»Men der skal rigtigt meget til, før et økosystem bryder sammen, så man skal være skeptisk. Jeg tænker, at vi har brug for flere og bedre undersøgelser, før vi kan sige noget om konsekvenserne for natur og mennesker,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren henviser som eksempel til et studie, som konkluderer, at de mest truede bier sjældent er blevet set bestøve afgrøder, som mennesker er afhængige af.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Vi har oplevet værre end insekters forsvinden

Rasmus Ejrnæs bemærker, at der tidligere er sket langt større omvæltninger i naturen, end at insektarter er blevet udryddet.

Vigtigst af alt har vi for tusinder af år siden fjernet store planteædere fra naturen – om vi så taler urokser, elefanter eller vilde heste – så vi i stedet kunne dyrke jorden.

»Det er en meget større ændring, som har betydet meget mere for økosystemerne end insekter. Efter vi har udryddet de store dyr, spiser ingen planterne længere. Det har formentlig betydet, at vi har mange flere snegle, bænkebidere og andre dyr, som spiser visne planter,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Det har jo ikke betydet, at økosystemerne ikke fungerer. Kig ud. Der vokser planter, der er dyr, der er frigørelse af næringsstoffer, mulighed for liv. Men det ser helt anderledes ud, end det ville gøre, hvis mennesket ikke havde blandet sig.«

»Det er det samme, der vil ske, hvis insekter forsvinder. Intet vil bryde sammen, men vi får en fattigere natur. På den måde er det vores uvilje mod at give naturen fri, der begrænser den. Det er sgu ikke, at vi mangler flyvende insekter,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Kan naturen følge med i rette tempo?

Annette Bruun Jensen er principielt enig med Rasmus Ejrnæs i, at verden nok skal klare sig uden visse insektarter. Men en vigtig faktor lige nu er, at det lader til, at insekter forsvinder i meget høj hast.

»Kigger man på den måde, vi dyrker landbrug på i dag, har vi ikke så meget biodiversitet. Vi har én mark, én afgrøde, og så kommer der insekter ind, som hurtigt kan opblomstre enormt. Det kan være bladlus, som suger plantesaft, og planterne producerer så ikke længere det, de skal.«

»Måske kommer andre insekter til og er med til at regulere det, så naturen bliver ved at arbejde. Men jeg vil være nervøs for, om den i dette tilfælde kan arbejde hurtigt nok. Det er spørgsmålet, hvor hurtigt de tilpasninger kan ske i forhold til konsekvenser for os eller biodiversiteten,« lyder det fra Annette Bruun Jensen.

Blomster, bier, bestøvning, byer, anbefaling, forskning, videnskab, klima, biodiversitet, insekter, levesteder

Hvis vi vil have både byer og bier, skal vi give mere plads til blomster i kolonihaver, villahaver, vejsider og parker, konkluderer et forskerhold, som har simuleret, hvordan bestøvere som bier og svirrefluer ville reagere på ændringer i store byer. Læs mere om mulige løsninger på insekternes problemer i en anden artikel på Videnskab. (Foto: Shutterstock)

Sæt pris på livet for livets skyld

De to forskere er enige om, at den grundlæggende debat om insekterne bør handle om værdien af at have en mangfoldighed af planter og dyr – høj biodiversitet.

Om det er rigtigt, at mennesket kommer til at lide, hvis visse arter af bier forsvinder, er mindre vigtigt. (Et synspunkt, der gennem årene er bakket op af blandt andet en leder i tidsskriftet Conservation Biology.)

Høj biodiversitet giver generelt god balance i naturen, påpeger Annette Bruun Jensen. Hvis en art går lidt tilbage, kan en anden art overtage opgaverne.

Rasmus Ejrnæs kommer med en filosofisk tilføjelse: Vi bør også have en grundlæggende respekt for liv.

»Tror man, at man kan begrunde livet med, at det skal være nyttigt, har man jo ikke fattet en disse af det mirakel, det er, at der er liv på Jorden som det eneste kendte sted i universet. Verden bliver et fattigere sted, hvis vi begrænser den livsudfoldelse ved at kræve, at alt skal være nyttigt og planlagt.«

»Det er naturligt, at vi dyrker landbrug og andet som mennesker, for vi har skullet overleve. Men skal man mere end det og også leve et rigt liv, så hører den der biologiske mangfoldighed og skabelsesproces med til et rigt liv,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Samme synspunkt har en forsker i biologisk mangfoldighed luftet for nylig i en artikel på Videnskab.dk om en stor rapport om verdens biodiversitet.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, i artiklen.

Du kan få gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe bedre forhold for insekterne i en senere artikel på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Kilder

  • Annette Bruun Jensens profil (KU)
  • Rasmus Ejrnæs’ profil (AU)
  • Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation (2019). https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
  • Climate-driven declines in arthropod abundance restructure a rainforest food web. PNAS (2018). https://doi.org/10.1073/pnas.1722477115
  • Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)
  • Delivery of crop pollination services is an insufficient argument for wild pollinator conservation. Nature Communications (2015). doi: 10.1038/ncomms8414
  • Payment for Ecosystem Services and the Challenge of Saving Nature . Conservation Biology (2009). https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2009.01271.x
  • Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology & Evolution (2010). https://doi.org/10.1016/j.tree.2010.01.007
  • Gratis e-bog om Danmarks insekter (SNM)

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder? was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
30. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 6
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX
  • 3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi
  • Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne
  • Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (81)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top