Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi.

Her er de nyeste tal om corona (30. marts 2020):

Coronavirus i Danmark: (hop ned til grafer)

• Smittede: Mindst 2.555 er eller har været smittet i alt (derudover 168 på Færøerne og 10 i Grønland).
• Indlagte: 499 er indlagt på hospitalet. 131 af dem på intensiv afdeling – heraf 113 i respirator.
• Døde: 72 er døde efter at have fået påvist smitte. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.
• Der er endnu ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Globalt: (hop ned til grafer)

Du kan se de globale tal i dette live-opdaterede kort fra Microsoft Bing. Zoom ind på kortet eller klik på feltet ‘Global status’ for at se tallene fra et specifikt land.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle smittede, der opsøger lægehjælp eller bliver testet, så de reelle smittetal kan være langt højere end de registrerede tal.

Bemærk desuden, at Danmarks tal i kortet også dækker over Færøerne og Grønland. Tallene bygger på data fra CDC, WHO, ECDC og Wikipedia.

Klik og få overblik

I artiklen her får du overblik over, hvad vi ved.

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

• Hvad sker der i sagen?
• Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
• Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
• Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?
• Hvordan smitter coronavirus? 
• Hvem bliver især ramt af coronavirus?
• Hvilke symptomer giver COVID-19?
• Hvor smitsom er virussen?
• Hvor dødelig er COVID-19?
• Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
• Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
• Hvordan behandles COVID-19?
• Hvornår får vi en corona-vaccine?
• Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Den nye coronavirus forårsager en luftvejsinfektion kaldet COVID-19. Langt de fleste får kun milde symptomer, men særligt ældre og svækkede personer risikerer at få en livstruende lungebetændelse.

Da virussen spreder sig hurtigt mellem mennesker, og da deres immunsystem ikke kender den, kan corona gøre mange alvorligt syge på samme tid, hvilket kan sætte sundhedsvæsenet under voldsomt pres.

27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

Danmark har siden 11. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke spredningen.

Regeringens tiltag er løbende blevet ændret – senest 23. marts. Lige nu gælder følgende:

• Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner har været lukket siden fredag 13. marts og vil være det frem til 13. april.
• Alle offentligt ansatte er sendt hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi og dem, der arbejder med socialt udsatte.
• Private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
• Man må ikke være mere end 10 samlede – hverken udenfor eller indenfor.
• Restauranter, caféer, shoppingcentre og butikker skal lukke frem til 13. april – det gælder ikke dagligvarerbutikker.
• De danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har et såkaldt »anerkendelsesværdigt formål«, og vil være det til og med 13. april.
• Alle danskere, der er på ferie, skal vende hjem med det samme.
• Al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Fra det første tilfælde af corona i Danmark 27. februar steg antallet hurtigt til 674 smittede 12. marts.

Siden 12. marts har Sundhedsstyrelsen ændret strategi, så kun folk med alvorlige symptomer vil blive testet for virussen.

Folk med milde symptomer anbefales at blive hjemme, så der er sandsynligvis mange mildt corona-ramte danskere, der ikke registreres og dermed ikke tæller med i statistikken fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Et af de afgørende spørgsmål under corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste 23. marts, at det danske sundhedsvæsen råder over 1.060 respiratorer, der kan frigøres til at håndtere coronavirus, og at staten er i færd med at købe flere.

En prognose fra Statens Serum Institut udgivet 23. marts peger på, at epidemien topper i Danmark midt i april.

Baseret på italienske erfaringer vil der ifølge instituttet blive brug for 1.034 sengepladser på intensivafdelinger og 827 respiratorer i spidsbelastningsperioden på danske hospitaler.

En anden og lidt mindre sandsynlig model baseret på kinesisk data peger på behov for 1.239 intensiv-sengepladser og 1.034 respiratorer, lyder det fra Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Statens Serum Institut skriver i en rapport 25. marts om de indlagte, at:

• Over halvdelen af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år, og der er ganske få børn iblandt.
• 57 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.
• 61 procent af de indlagte er mænd.

Det fremgår af samme rapport angående dødsfald blandt corona-smittede:

• Alle dødsfald frem til 25. marts har ramt personer mellem 50 og 94 år. Medianalderen var 79 år.
• Mænd udgjorde 71 procent af de døde.

 

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Den nye coronavirus opstod i den kinesiske by Wuhan, hvor den for alvor spredte sig i løbet af januar frem til midten af februar.

Mens tallene for nye smittede i Kina derefter er faldet drastisk, har virussen fundet et nyt epicenter i Europa, hvor smitte- og dødstallene eksploderede i marts.

Særligt Italien er hårdt ramt af et højt antal døde, og dernæst har Spanien og Frankrig haft mange dødsfald blandt corona-smittede siden medio marts.

Udenfor Europa er Iran og USA de lande, der har registreret flest dødsfald i marts, mens Kinas tal for corona-relaterede dødsfald er dykket.

 

I dette animerede kort, som blandt andre Oxford University og Harvard Medical School står bag, er det illustreret, hvordan virussen sprang fra Kina til resten af verden.

Flere grafer for alle lande

Vil du dykke endnu mere ned i pandemiens udvikling, kan vi anbefale disse grafer, der indeholder data for ethvert land:

• Dødsfald:
  • Nye dødsfald per dag
  • Samlet antal døde
  • Sammenligning mellem udviklingen i dødsfald siden landenes 5. dødsfald (logaritmisk skala)
  • Dødsfald per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige dødsfald)
• Smittede:
  • Nye smittetilfælde per dag
  • Samlet antal smittede
  • Sammenligning mellem udviklingen i smittetilfælde siden landenes 100. smittetilfælde (logaritmisk skala)
  • Smittede per million indbygger (se også verdenskort over totale og daglige smittetilfælde)
• Dødelighed:
  • Antal dødsfald set i forhold til antal bekræftede smittetilfælde
  • Udviklingen i dødeligheden blandt bekræftede smittetilfælde

Hvordan skal du forholde dig til coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

• Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
• Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
• Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
• Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
• Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
• Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
• Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Vi ved ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer, men et studie har antydet, at det kan ske. Studiet har dog endnu ikke været igennem den videnskabelige kvalitetskontrol – såkaldt peer review.

Hvem bliver især smittet med coronavirus?

Det hidtil største studie om coronavirussen blev udgivet 17. februar af Kinas Centers for Disease Control and Prevention (CCDC).

I studiet har forskerne set nærmere på 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, som coronavirussen udsprang fra. Her viser det sig, at størstedelen af de smittede fandtes blandt folk på mellem 30 og 70 år.

 

Tidligere studier har desuden fremhævet, at børn i mindre grad bliver ramt af den nye coronavirus. Det bekræftes også i den kinesiske opgørelse, hvor kun 0,9 procent af de smittede er under 10 år.

I Danmark minder aldersfordelingen af smittede om Kina. Her findes majoriteten også blandt de 40 til 60-årige, ligesom ganske få på under 20 år er blevet registreret med smitte, viser en overvågningsrapporter fra Statens Serum Institut.

Rapporten fra Statens Serum Institut viser også, at mænd i langt højere grad rammes af coronavirus end kvinder. Se bare her:

Det vides ikke helt, hvorfor flest mænd bliver smittet, men der er forskellige hypoteser. Én hypotese, der kommer fra Johns Hopkins University, peger på, at hormonerne spiller en rolle.

Tidligere studier har antydet, at østrogen gør kvinder mere modstandsdygtige over for almindelig sæsoninfluenza. Det er dog usikkert, om det også gælder ved coronavirus.

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.

Der er dog forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Det hidtil største statistiske studie om coronavirussen, der har kortlagt 44.672 smittede fra den kinesiske Hubei-provins, underbygger også, at corona – ligesom ‘almindelig’ influenza – er farligst for den ældre del af befolkningen.

Denne tendens underbygges også af en opgørelse fra Italien, der er ekstremt hårdt ramt af corona.

Den italienske sundhedsstyrelse har undersøgt 2.003 corona-relaterede dødstilfælde, og det viser sig, at 99 procent af de døde var enten syge ældre mennesker eller mennesker med andre sygdomme.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

• Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
• Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal. De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO vurderer, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Det er værd at notere sig, at der vil være smittede, der har så milde symptomer, at de ikke opsøger sundhedsvæsenet og ikke bliver registreret. Derfor er den registrerede dødelighed baseret på sygdomsforløb, der formentlig er hårdere end gennemsnittet.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at dødeligheden vil være lavere i Danmark end ovenstående tal.

Dødeligheden ved coronavirus i Danmark forventes at være mellem 0,3 til 1 procent ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering. Læs mere i afsnittet om virussens udvikling i fremtiden.

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

• Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
• Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
• Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Sundhedsstyrelsen lagde en risikovurdering og strategiplan offentligt frem 10. marts.

23. marts lagde Sundhedsstyrelsen en ny og opdateret rapport frem. I den skriver de blandt andet, at de forventer, at:

• Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 580.000 smittede.
• Man regner med, at cirka 10 procent af de 580.000 smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til omkring 58.000 danskere.
• Ud af de 58.000 danskere vil 80 procent være mildt til moderat syge og være i kontakt med sundhedsvæsnet uden dog at have behov for behandling.
• 15 procent af de 58.000 (cirka 8.700 danskere) vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
• 5 procent af de 58.000 (cirka 2.900 danskere) vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
• Epidemien vil vare 13 uger i alt.
• Uge 6 i epidemien (13. til 19. april) vil være den uge, hvor belastningen på sundhedsvæsnet bliver størst.
• Man vil ifølge to forskellige prognoser baseret på henholdsvis italienske og kinesiske data få brug for 1.034 eller 1.239 intensiv-sengepladser, når epidemien topper.
• 80 til 90 procent af de indlagte patienter på intensiv vil få brug for respiratorer. Det betyder ifølge de to prognoser et behov for 827 eller 991 respiratorer i spidsbelastningsperioden.

I rapporten skriver styrelsen også, at prognoserne vil udvikle sig løbende, når der kommer ny og bedre data fra pandemien. Det tilføjes endvidere, at prognoserne er »behæftet med usikkerhed«.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse den nye coronavirus, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

Hvordan behandles coronavirussen?

Der er endnu ingen medicin eller vaccine, der kan behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator, men der er endnu ikke evidens for, at de kan helbredes med lægemidler.

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

13. marts fortalte medicinsk chef i Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun til Videnskab.dk, at han regner med, at de første lovende studier om menneskeforsøg med lægemidler kommer indenfor en måned.

»Hvis der kommer positive resultater i kliniske studier med allerede godkendte lægemidler, vil de kunne tages i brug med det samme. Hvis det gælder ikke-godkendte lægemidler, vil lægen stadig kunne få tilladelse til at bruge det på særligt syge patienter indenfor 24 timer,« sagde han.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er ifølge Nikolai Brun:

• Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir.
• Oseltamivir, der oprindeligt er et influenzamiddel.
• En kombination af HIV-midlerne lopinavir og ritonavir.

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage.

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kan have udviklet en vaccine i løbet af foråret 2020.

Det er slet ikke urealistisk, at det denne gang lykkes på tre måneder, vurderer den danske vaccine-forsker Anders Fomsgaard, der er overlæge på Statens Serum Institut, i artiklen ‘Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid’.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Læs Videnskab.dk’s reportage fra det mennesketomme Mærsk Tårnet i København, hvor de danske vaccineforskere knokler i laboratoriet fra klokken seks om morgenen.

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Du kan se, hvordan den nye coronavirus har udviklet og spredt sig, ved at klikke rundt i tidslinjen her:

Se Videnskab.dk’s seneste nyheder om COVID-19 her.

Nyheder udsendes også via vores nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Artiklen blev første gang publiceret 21. januar, men bliver opdateret løbende.