cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
30. sep 2019
CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

af Jörn 0 kommentarer
27. sep 2019
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

af Jörn 0 kommentarer
24. sep 2019
HelseNaturetanker

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne

af Jörn 0 kommentarer
20. sep 2019
LifestyleNature

Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne

af Jörn 0 kommentarer
6. maj 2019
NatureStories

Her er verdens mest ildelugtende blomst

af Jörn 0 kommentarer
3. maj 2019
CulturekristendomStoriestanker

Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi

af Jörn 0 kommentarer
1. maj 2019
CulturepolitikStories

Drømmen om et grænseløst Europa skubbet i baggrunden: Grænserne er vendt tilbage

af Jörn 0 kommentarer
26. apr 2019
HelseNature

Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter

af Jörn 0 kommentarer
24. apr 2019
CultureLifestyleNature

Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth

af Jörn 0 kommentarer
19. apr 2019
FoodHelseLifestyle

Hvad sker der i hjernen, når man oplever et svampe-trip?

af Jörn 0 kommentarer
17. apr 2019
CulturepolitikStories

Det geologiske Brexit: ‘Syndflod’ kan have løsrevet Storbritannien fra Europa

af Jörn 0 kommentarer
15. apr 2019
CultureLifestylepolitik

Hvordan bruger vi digital

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

Nature

CultureHelseNaturetanker

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?

Insekter verden over er pressede, fordi mennesket insisterer på at dyrke jord og skov eller lægge asfalt. Spørgsmålet er, hvad udviklingen kommer til at betyde.

Op mod 40 procent af Jordens insektarter er truet af udryddelse.

På fire årtier er antallet af insekter i regnskoven styrtdykket. I 1970’erne var tallet 10-60 gange højere end i dag. Firben, frøer og fugle – som spiser insekter – er gået tilsvarende tilbage i samme periode.

Flere studier og en grundig rapport fra en forskergruppe under FN har de seneste måneder skabt fokus på, at verdens insekter lider.

»Det er både arter og antallet af de enkelte populationer, som er i tilbagegang. Det er bekymrende,« mener Annette Bruun Jensen, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Bier, sommerfugle og biller lider

Ifølge studierne er det især arter af sommerfugle, møl, bier, hvepse, myrer og biller, som er hårdt ramt. En tommelfingerregel er, at jo mere afhængig et insekt er af en enkelt plante, des hårdere ramt er det.

En udbredt bekymring er, at færre insekter betyder mindre bestøvning af planter og mindre føde til dyr, der lever af insekter.

Frygten er, at det i værste fald kan gøre det svært for mennesker at skaffe føde fra frugter, bær og måske også visse dyr, som vi ellers er vant til at spise.

Langt fra alle forskere deler den frygt. Det vender vi tilbage til.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Vi vil død og pine bestemme alt

Forskerne er til gengæld helt enige om, at den vigtigste årsag til insekternes tilbagegang er, at vi mennesker fjerner deres levesteder.

Vi fælder træer, dræner vandløb og sløjfer grønne områder for at dyrke landbrug eller bygge byer.

De færreste insekter trives med store vidder af korn, træer eller asfalt, hvor der kun er ganske få oaser med læhegn eller krat, hvor de kan samle kræfter og næring.

»Vi vil guddødeme bestemme, hvad der skal foregå på hele landterritoriet. Det helt store problem er, at vi ikke er villige til at give kvadratmeter fra os, men at vi i stedet insisterer på at lave aktiviteter som skovbrug, landbrug og fiskeri, selv i fredede områder,« konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience – Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

»Hvis vi vil hjælpe insekterne, handler det mest om, hvor og hvor meget vi vælger at LADE VÆRE MED at dyrke de aktiviteter. Det er kernen og essensen,« mener Rasmus Ejrnæs.

I en senere artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvordan du kan være med til at sikre insekterne flere og bedre levesteder.

Allerede nu kan du melde dig ind i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden. Her bliver delt og debatteret gode råd til at gøre verden til et bedre sted.

Derfor er insekter truede

De største og grundigste studier lægger sig helt i samme spor som de danske forskere.

De vigtigste årsager til pres på insekterne er ifølge en stor gennemgang fra april 2019 i prioriteret rækkefølge:

  1. Mangel på levesteder
  2. Forurening, især fra gødning og sprøjtemidler
  3. Biologiske faktorer som giftige bakterier, vira og mikroorganismer og invasive arter
  4. Klimaforandringer (i troperne, ikke i egne som Danmark med mildere klima)

Mens de to danske forskere er grundlæggende enige i de tre første punkter, tvivler Rasmus Ejrnæs på, at klimaforandringer virkelig får insekter til at gå tilbage.

»Der er enormt meget redundans i naturen. Forsvinder én art, vil andre udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Hvis regnskoven bliver varmere eller koldere, vil visse insekter flytte eller dø, men andre vil rykke ind,« siger Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie chokerer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Insektstudier har store mangler

I det hele taget understreger Rasmus Ejrnæs, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange studier af insekter har store mangler.

Enten har man ingen historiske data at sammenligne med, eller også indsamler man så at sige insekter i bunker.

Forskerne kalder det biomasse; et udtryk for den samlede vægt eller det samlede omfang af insekter. Det giver et groft og usikkert billede af, hvordan verdens insekter har det.

Red Verden, Facebook, Videnskab.dk

Medlemmer af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden giver deres bud på, hvad vi bør fokusere på for at redde verden. Du er selv meget velkommen til at melde dig ind.

I Danmark er vi enormt gode til at indsamle data om mennesker, vores sygdomme og hvad vi kommer ud for i vores liv. Men vi har slet ikke samme overblik over insekterne.

Man har kun i enkeltstående tilfælde overblik over udviklingen inden for en enkelt art. Det skyldes blandt andet, at det er besværligt og dyrt at kategorisere hvert enkelt insekt, der bliver indfanget i et projekt.

Insekt-fald vil næppe påvirke mennesker

Kun i enkelte lande som Holland, England og Tyskland har man i årevis samlet ordentlige data.

Her er der tradition for, at private gør en stor indsats for at hjælpe forskerne med at registrere insekter – kaldet citizen science eller borgervidenskab.

LÆS OGSÅ: Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne

I de tre lande er det tydeligt, at visse arter af bier og andre store insekter går tilbage; en tendens, man også har observeret i andre lande. Men hvor meget det kan bredes ud til andre insekter, og om det samme gælder i Danmark, kan vi ikke vide med sikkerhed.

Bedre insekt-analyser

To metoder kan gøre det lettere at få styr på verdens insekter:

  1. DNA fra insektprøver
  2. Billedgenkendelse

Begge metoder sammenligner nye data med gamle. De har ifølge Rasmus Ejrnæs vist lovende tegn. Problemet lige nu er, at der ikke er så mange data at holde nyt materiale op mod. Men det kan komme, i takt med at metoderne bliver mere udbredt.

Hvis du selv vil lege med at identificere insekter, andre dyr eller planter, kan du prøve appen »iNaturalist«. Den bruger netop billedgenkendelse.

Derfor er der ifølge Rasmus Ejrnæs heller ingen grund til at frygte, at vi pludselig hverken kan få frugter eller bær, eller at planter og dyr vil dø eller kollapse på stribe og efterlade jorden udpint som et område i havet med iltsvind.

»Jeg går meget ind for, at man skal være en lille smule skeptisk. Vi mennesker er utroligt gode til at finde mønstre. Hvis vi frygter, at økosystemer bryder sammen, så ser vi efter det og får det bekræftet.«

»Men der skal rigtigt meget til, før et økosystem bryder sammen, så man skal være skeptisk. Jeg tænker, at vi har brug for flere og bedre undersøgelser, før vi kan sige noget om konsekvenserne for natur og mennesker,« siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren henviser som eksempel til et studie, som konkluderer, at de mest truede bier sjældent er blevet set bestøve afgrøder, som mennesker er afhængige af.

LÆS OGSÅ: “Harmløs” landbrugs-gift lammer humlebier

Vi har oplevet værre end insekters forsvinden

Rasmus Ejrnæs bemærker, at der tidligere er sket langt større omvæltninger i naturen, end at insektarter er blevet udryddet.

Vigtigst af alt har vi for tusinder af år siden fjernet store planteædere fra naturen – om vi så taler urokser, elefanter eller vilde heste – så vi i stedet kunne dyrke jorden.

»Det er en meget større ændring, som har betydet meget mere for økosystemerne end insekter. Efter vi har udryddet de store dyr, spiser ingen planterne længere. Det har formentlig betydet, at vi har mange flere snegle, bænkebidere og andre dyr, som spiser visne planter,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Det har jo ikke betydet, at økosystemerne ikke fungerer. Kig ud. Der vokser planter, der er dyr, der er frigørelse af næringsstoffer, mulighed for liv. Men det ser helt anderledes ud, end det ville gøre, hvis mennesket ikke havde blandet sig.«

»Det er det samme, der vil ske, hvis insekter forsvinder. Intet vil bryde sammen, men vi får en fattigere natur. På den måde er det vores uvilje mod at give naturen fri, der begrænser den. Det er sgu ikke, at vi mangler flyvende insekter,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

Kan naturen følge med i rette tempo?

Annette Bruun Jensen er principielt enig med Rasmus Ejrnæs i, at verden nok skal klare sig uden visse insektarter. Men en vigtig faktor lige nu er, at det lader til, at insekter forsvinder i meget høj hast.

»Kigger man på den måde, vi dyrker landbrug på i dag, har vi ikke så meget biodiversitet. Vi har én mark, én afgrøde, og så kommer der insekter ind, som hurtigt kan opblomstre enormt. Det kan være bladlus, som suger plantesaft, og planterne producerer så ikke længere det, de skal.«

»Måske kommer andre insekter til og er med til at regulere det, så naturen bliver ved at arbejde. Men jeg vil være nervøs for, om den i dette tilfælde kan arbejde hurtigt nok. Det er spørgsmålet, hvor hurtigt de tilpasninger kan ske i forhold til konsekvenser for os eller biodiversiteten,« lyder det fra Annette Bruun Jensen.

Blomster, bier, bestøvning, byer, anbefaling, forskning, videnskab, klima, biodiversitet, insekter, levesteder

Hvis vi vil have både byer og bier, skal vi give mere plads til blomster i kolonihaver, villahaver, vejsider og parker, konkluderer et forskerhold, som har simuleret, hvordan bestøvere som bier og svirrefluer ville reagere på ændringer i store byer. Læs mere om mulige løsninger på insekternes problemer i en anden artikel på Videnskab. (Foto: Shutterstock)

Sæt pris på livet for livets skyld

De to forskere er enige om, at den grundlæggende debat om insekterne bør handle om værdien af at have en mangfoldighed af planter og dyr – høj biodiversitet.

Om det er rigtigt, at mennesket kommer til at lide, hvis visse arter af bier forsvinder, er mindre vigtigt. (Et synspunkt, der gennem årene er bakket op af blandt andet en leder i tidsskriftet Conservation Biology.)

Høj biodiversitet giver generelt god balance i naturen, påpeger Annette Bruun Jensen. Hvis en art går lidt tilbage, kan en anden art overtage opgaverne.

Rasmus Ejrnæs kommer med en filosofisk tilføjelse: Vi bør også have en grundlæggende respekt for liv.

»Tror man, at man kan begrunde livet med, at det skal være nyttigt, har man jo ikke fattet en disse af det mirakel, det er, at der er liv på Jorden som det eneste kendte sted i universet. Verden bliver et fattigere sted, hvis vi begrænser den livsudfoldelse ved at kræve, at alt skal være nyttigt og planlagt.«

»Det er naturligt, at vi dyrker landbrug og andet som mennesker, for vi har skullet overleve. Men skal man mere end det og også leve et rigt liv, så hører den der biologiske mangfoldighed og skabelsesproces med til et rigt liv,« mener Rasmus Ejrnæs.

LÆS OGSÅ: Forskere foreslår vildt projekt, der skal redde verdens dyr og planter

Samme synspunkt har en forsker i biologisk mangfoldighed luftet for nylig i en artikel på Videnskab.dk om en stor rapport om verdens biodiversitet.

»Forestil dig en verden med kun én art sommerfugl eller med ganske få fuglearter. Det går ud over livets mangfoldighed, og det bliver en meget fattigere verden. Det handler ikke om vores overlevelse, men om arter, som betyder noget i sig selv,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, i artiklen.

Du kan få gode råd til, hvordan du selv kan være med til at skabe bedre forhold for insekterne i en senere artikel på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Biologer frygter ukritisk forskning i biodiversitet

LÆS OGSÅ: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Kilder

  • Annette Bruun Jensens profil (KU)
  • Rasmus Ejrnæs’ profil (AU)
  • Worldwide decline of the entomofauna: A review of its drivers. Biological Conservation (2019). https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020
  • Climate-driven declines in arthropod abundance restructure a rainforest food web. PNAS (2018). https://doi.org/10.1073/pnas.1722477115
  • Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES)
  • Delivery of crop pollination services is an insufficient argument for wild pollinator conservation. Nature Communications (2015). doi: 10.1038/ncomms8414
  • Payment for Ecosystem Services and the Challenge of Saving Nature . Conservation Biology (2009). https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2009.01271.x
  • Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology & Evolution (2010). https://doi.org/10.1016/j.tree.2010.01.007
  • Gratis e-bog om Danmarks insekter (SNM)

Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder? was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
30. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleNaturepolitiktanker

Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

Alle EU-lande skal være i gang med at beregne værdien af deres lokale økosystemer. Dele af de britiske beregninger er netop blevet publiceret, og en række andre lande er også i gang. Men i Danmark er der ikke sket så meget.

Lysegrønne bøgeblade, der risler i vinden. Iskoldt drikkevand tappet direkte fra hanen. Grøntsager, frugt og korn, sprængfyldte med vitaminer fra næringsrig jord.

Natur øger vores velvære, vores sundhed og endda vores økonomi, har EU-kommissionen erkendt. Derfor har den vedtaget, at alle medlemslande bør lave en grundig videnskabelig kortlægning af de værdier, de enkelte lande får fra deres lokale økosystemer.

Målet er at kunne vurdere, hvor stor værdi økosystemerne har for Europas velfærd, og det er et af de primære indsatsområder i EU’s Biodiversitets Strategi, som i første omgang løber til 2020.

Dansk natur er nul kroner værd

Efter planen skal EU-landene være startet med at kortlægge deres lokale økosystemer i 2014, men til den tid kan Danmark næppe levere et tilfredsstillende stykke arbejde, som på sigt kan give videnskabeligt grundlag for, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på naturområdet, siger to danske professorer. For Danmark er stort set ikke gået i gang med at organisere det omfattende forskningsprojekt.

»De danske politikere synes åbenbart ikke, at vores biodiversitet er vigtig, men når de ikke prioriterer det, siger de indirekte, at dansk natur ikke har værdi – de værdisætter den til nul kroner. Men det er nok en fejl, for i bund og grund er vi afhængige af naturen, også økonomisk,« siger professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makrobiologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

»Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på,« fortsætter han.

Det danske sløvsind på naturområdet og Carsten Rahbek vender vi tilbage til.

Tværfaglig kortlægning af Englands økosystem

I lande som Sverige, Tyskland, Spanien og Portugal er forskere i fuld gang med at analysere biodiversitetens fremtid, og engelske miljøøkonomer har netop publiceret deres del af en omfattende tværfaglig kortlægning af de engelske økosystemer og deres fremtidige biodiversitet.

Den danske professor i miljøøkonomi Mette Termansen arbejdede i England, da kortlægningen blev påbegyndt, og hun er medforfatter på en artikel, der handler om den økonomiske værdi af Englands biodiversitet og økosystemer. Artiklen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, er bare en lille del af den nok mest omfattende kortlægning af et lands økosystemer, der nogensinde er lavet, fortæller hun.

»Omkring 500 engelske forskere fra forskellige universiteter og fagområder har sat sig sammen og har lavet en helhedsorienteret analyse af, hvad de ved om deres økosystemers betydning for menneskets fremtidige velfærd. Det er en meget omfattende national analyse,« siger Mette Termansen, der er professor på Århus Universitets Institut for Miljøvidenskab.

Økosystemets tilstand og velfærden

Fakta

De engelske miljøøkonomer har beregnet, hvordan man kan øge værdien af Storbritanniens økosystemer. På baggrund af beregningerne anbefaler de i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskift Science en række tiltag, som kan sikre, at økosystemets værdi bliver bevaret:

– Økosystemets overordnede værdi bliver reduceret, hvis politikerne alene lader markedspriser på fødevarer bestemme, hvordan landbrugsarealer skal udnyttes. Derfor bør politikerne blive bedre til at planlægge, hvordan man bedst udnytter landbrugsarealerne på en bæredygtig måde. Derved kan de opnå en værdi, der øger menneskets velfærd, og som er stor nok til at kompensere for landbrugets eventuelle tab. (Se hvordan miljøøkonomer definerer økonomi i sidehistorien under artiklen.)

– Politiske tiltag, som skal sikre biodiversitet, bør være målrettede, så de passer til et lands lokale områders forskellige vegetationer og økosystemer. Målrettede indsatser fører ikke til store økonomiske tab, men de er afgørende for bevarelsen af vilde arter.

– Hvis England omdanner nogle få landbrugsarealer til åbne rekreative naturområder, vil det føre til et mindre økonomisk tab i landets landbrugsproduktion, og den velfærdsværdi i form af eksempelvis sundhed og øget velvære, som befolkningen får ud af de rekreative områder, er langt større end landbrugets tab.

Ikke bare naturvidenskabelige forskere, men også eksempelvis økonomer, politologer og sociologer har været med til at lave analyser af, hvilke konsekvenser klimaforandringer, landbrugsproduktion og andre menneskelige aktiviteter har for værdien af Englands natur.

»Alt i alt strækker kortlægningen sig over 27 kapitler om, hvad det betyder for englændernes sociale, økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige velfærd, hvis biodiversiteten fortsætter sin tilbagegang. Den viser, hvilke effekter vores intensive udnyttelse af økosystemet har,« siger Mette Termansen. (Se konklusioner fra den artikel, der netop har været har været i Science, i faktaboksen til højre eller læs artiklen).

Naturudnyttelse på længere sigt

Ifølge Mette Termansen er England det første land, som har lavet en så langsigtet og bredtfavnende kortlægning af naturens fremtid. De britiske forskeres arbejde fungerer derfor som en slags model eller inspirationskilde for, hvordan andre EU-lande kan lave de analyser, som forventes at være påbegyndt i 2014.

Alle landene bør inddrage forskere fra forskellige faglige områder, ligesom briterne har gjort, siger Mette Termansen.

»Man bliver nødt til at tænke på miljøet som en helhed, hvis man vil forstå, hvordan vi får en bæredygtig udvikling. Det handler om at finde ud af, hvad vores naturudnyttelse betyder for vores klode på længere sigt. Det er et stort arbejde, for der er selvfølgelig en del udfordringer i at få forskere med forskellige faglige tilgange til at arbejde sammen. Det kræver resurser, god ledelse og koordinering, så det var meget visionært af det engelske ministerium at sætte sådan et initiativ i gang,« mener Mette Termansen.

Analyse skal danne grundlag for beslutninger

Med erfaringerne fra England i baghovedet undrer Mette Termansen sig over, at danske politikere endnu ikke har sat den videnskabelige kortlægning af det danske økosystem i omdrejninger. I England tog det to år at indsamle data og yderligere et års tid at bearbejde dem.

»Så vidt jeg ved, er de danske politikere ikke engang i gang med at planlægge, så det bliver svært at nå. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle ordentlige analyser, for de skal danne grundlag for de beslutninger, der frem over bliver truffet på naturområdet,« siger Mette Termansen.

Verdens største udfordring

Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet tvivler også på, at de danske politikere har overvejet, hvordan de skal lave de analyser, der bør ligge hos EU-kommissionen i 2014.

»Jeg gætter på, at det først nu er ved at gå op for de danske politikere, hvor stort et emne, det er, og hvor høj prioritet det har i EU. Forringelsen af vores biodiversitet er den største udfordring, verden står overfor,« siger Carsten Rahbek.

Naturen er ikke noget billigt skidt

Ifølge professoren er vores velfærd i bund og grund afhængig af naturen og dens biologiske mangfoldighed: Alt fra kvaliteten af vores drikkevand til naturens omsætning af næringsstoffer, der bidrager til vores fødevareproduktion, til vores sundhed og vores psykiske velvære beror på et sundt økosystem, siger han.

Forskning viser, at naturen bidrager med 40-60 procent af det globale bruttonationalprodukt. Hvis vi ikke prioriterer at lave en bæredygtig og forskningsbaseret naturpolitik, saver vi den gren over, vi selv sidder på

Professor Carsten Rahbek

»Vi skal gøre os klart, at naturen ikke er noget billigt skidt. Men i Danmark er der desværre en tendens til, at vi tror, at vi lever isoleret fra naturen, som om vi ikke selv er en del af økosystemet. Biodiversitet er ikke en værdi, som kan omsættes på et marked, og det er nok en af grundene til, at politikerne ikke prioriterer området,« siger Carsten Rahbek.

Kortlægningen bliver ikke klar lige med det samme

Carsten Rahbek og Mette Termansen har ret i, at Danmark endnu ikke har sat en kortlægning af vores økosystemer i gang. Miljøministeriet er kun gået i gang med at overveje blandt andet, hvordan opgaven kan gribes an rent metodisk, fortæller Jesper Tranberg, der er fuldmægtig i Naturstyrelsens afdeling for Biodiversitet og arter.

Det er der en god grund til, forklarer han:

»I EU’s biodiversitetsstrategi 2011-2020 står, at medlemsstater med støtte fra kommissionen skal have startet en kortlægning af deres økosystemtjenester i 2014. Men det er en stor opgave også metodisk at gennemføre sådan en kortlægning,« siger Jesper Tranberg.

»Derfor er en EU-arbejdsgruppe, som Danmark er med i, ved at udarbejde frivillige metodiske guidelines for, hvordan landene kan lave en ensrettet kortlægning af deres økosystemer. Arbejdsgruppen er først lige ved at være færdig, og Miljøministeriet har vurderet, at det var vigtigt at vente på vejledningen derfra. De engelske forskere kortlagde og værdisatte deres økosystemer, før EU-arbejdet startede, så de risikerer at komme til at justere deres kortlægning, hvis de vil følge de metodiske guidelines fra EU’s arbejdsgruppe,« fortsætter han

Værdisætning af økosystemer er grundvidenskab

Spanien og Portugal er også kommet langt med at kortlægge deres økosystemer, men ligesom Storbritannien risikerer de at skulle lave dobbeltarbejde, hvis de vil følge EU’s officielle retningslinjer.

»I starten var planen, at de enkelte EU-lande skulle være færdige med en kortlægning af deres økosystemer til næste år, men nu er der generel enighed om, at EU-landene bare skal være startet på kortlægningen inden 2014,« siger Jesper Tranberg.

Og først i 2020 skal EU-landene være færdige med at værdisætte deres natur.

»Metoderne til at værdisætte økosystemer er relativ ny grundvidenskab i mange EU-lande. England har nogle af verdens førende miljøøkonomer. Derfor har de kunnet gå i gang lang tid før de andre lande,« mener Jesper Tranberg.

De 500 britiske forskere, som har kortlagt Storbritanniens økosystemer og beregnet deres værdi, har alle gjort det frivilligt uden af få løn for det. Det engelske miljøministerium tog initiativ til projektet i 2009.

Kilder

  • Mette Termansens profil
  • Carsten Rahbeks profil
  • Bringing Ecosystem Services into Economic Decision-Making: Land Use in the United Kingdom, Science 2013. Doi: 10.1126/science.1234379
  • Mapping and assessment of Ecosystems and their services. An analytical framework for Ecosystem assessment under action 5 of the EU Biodiversity Strategi to 2020. Discussing paper, 2013.
  • UK National Ecosystem Assessment. Synthesis of the Key Findings, 2011
Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
27. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne

Mængden af flyvende insekter i tyske naturreservater er faldet med 76 procent siden 1989. Det skriver The Washington Post.

Forskerne bag undersøgelsen kalder tallet »meget alarmerende« og vurderer, at det kan være repræsentativt for andre dele af verden med lignende menneskeskabte landskaber og intenst landbrug.

Ifølge forskerne er skurken bag de forsvindende insekter formodentlig ændringer i selve landskabet og de landbrug, der omgiver naturreservaterne.

 

Forskerne udelukker samtidig, at global opvarmning er skyld i problemet.

»Det tyder på, at for eksempel gødning og brug af pesticider spiller en rolle« siger Caspar Hallmann, der er ph.d.-studerende ved Radbound University  og en af forskerne bag undersøgelsen, til The Washington Post.

Tallet, der blev publiceret i går, er resultatet af en mere end 27 år lang indsamling af flyvende insekter fra 63 forskellige områder i tyske naturreservater. Undersøgelsen har indsamlet en biomasse (mængde) på omkring 54 kg, svarende til millioner af insekter.

Det drastiske fald overrasker entomologen (ekspert i insekter) John Losey fra Cornell University i New York. Han har ikke været involveret i undersøgelsen. Tidligere studier har vurderet det globale fald i insektbiomassen til 50 procent eller mindre. De tidligere tal var bekymrende i sig selv, men ikke nær så alarmerende som det nye, tyske resultat.

Faldet i antallet af flyvende insekter i gram per dag. (Foto: Radboud University)

Faldet i antallet af flyvende insekter i gram per dag. (Foto: Radboud University)

Selvom det umiddelbart kan lyde rart med færre fluer og myg, udgør de forsvindende insekter en potentiel katastrofe.

»Hvis du godt kan lide at spise næringsrige frugter og grøntsager, så skal du takke insekterne« siger Scott Black, der er direktør for en non-profit organisation i Oregon, USA, og forsøger at bevare insekterne, til The Washington Post.

Kilde:

The Washington Post.

75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
24. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleNature

Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne

Den tyske regering har besluttet at bevillige 100 millioner euro årligt til beskyttelsen af insekter. 1/4 af pengene skal gå til forskning og overvågning. »Fantastisk,« siger norsk insektforsker.

»Vi ville være fortabte i en verden uden insekter,« sagde Tysklands miljøminister, Svenja Schulze, da den tyske regering for nylig præsenterede en storstilet handlingsplan i forsøget på at stoppe insektdøden.

»Insektnedgangen er nu på et dramatisk niveau, og der er flere årsager til denne udvikling. Men hvis vi træffer de rigtige beslutninger på en række forskellige områder, vil vi kunne vende denne tendens. Handlingsplanen leverer en pakke af tiltag, som præciserer, hvad regeringen vil gøre,« fortæller Svenja Schulze i en pressemeddelelse fra det tyske miljøministerie.

Den tyske regering har bevilliget 100 millioner euro (cirka 747 millioner danske kroner, red.) om året til bevaringen af insekter.

Cirka 188 millioner kroner skal gå til forskning i insektpopulationer samt til oprettelsen af et nationalt overvågningsprogram.

Flere skridt i den rigtige retning

»Det fører os flere skridt i den rigtige retning,« siger Lars Krogmann, insektforsker ved det naturhistoriske museum i Stuttgart, til tidsskriftet Science.

Lars Krogmann og hans kolleger udarbejdede sidste år en rapport med anbefalinger til regeringen, og adskillige af anbefalingerne er blevet inkluderet i handlingsplanen, skriver Science.

»Det er fantastisk,« siger professor ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, NMBU, Anne Sverdrup-Thygeson, som blandt andet har skrevet bogen ‘Insektenes planet’.

»Endelig tager politikerne insekterne alvorligt, og det er ikke et sekund for tidligt. vi ved jo, at insekterne er afgørende for livet, som vi kender det. Selv om det på ingen måde er tilstrækkeligt, er det en god start,« siger Anne Sverdrup-Thygeson til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Stærkere juridisk beskyttelse

Et studie fra 2018 viser, at mængden af insekter i de tyske naturreservater er faldet med 75 procent på blot 30 år.

Det var et chok for mange, og forskningsresultaterne fik opmærksomhed verden over.

Efterfølgende blev der i Tyskland fyret op under arbejde, der skal granske, hvordan forholdene for insekterne kan forbedres.

Handlingsplanen går blandt andet ud på at styrke den juridiske beskyttelse af områder med mange insekter, såsom enge og halvvilde frugtplantager.

Det vil blive forbudt at bruge insektmidler eller ukrudtsmidler i store dele af de beskyttede områder, skriver det tyske miljøministerie. Derudover skal insekternes leveområder genoprettes, både på landet og i byerne.

Områderne skal sammenkædes bedre, så insekterne ikke bare ender med at leve på små, isolerede ‘øer’.

Red Verden


I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med i overvejelser om nye artikler eller debattere måder at redde verden på i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Forbyder ukrudtsmiddel

Tyskland har også besluttet at forbyde glyfosat, som er virkestoffet i det meget brugte og omdiskuterede ukrudtsmiddel Roundup.

Sprøjtemidler med glyfosat er de mest brugte pesticider især til bekæmpelse af ukrudt på kornmarker.

Tyskland har indført forbud mod Roundup, som træder i kraft i 2023, men udfasningen begynder tidligere. De tyske statsbaner er i gang med at afprøve nye metoder, som skal fjerne græs fra jernbanesporene.

Bølgerne går højt i debatten om, hvorvidt glyfosat skader insekter eller ej.

»Jeg mener, det er klogt at føre an på dette punkt,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

»Glyfosat bliver brugt til at fjerne ukrudt og anden vegetation, hvilket resulterer i færre blomstrende planter, hvilket igen resulterer i mindre føde for insekterne. På den måde har stoffet en indirekte effekt på insektpopulationerne. I tillæg peger nye studier mod, at stoffet kan ændre biernes tarmflora og gøre dem mere sårbare overfor sygdom,« fortæller Anne Sverdrup-Thygeson.

Mindre lysforurening

Handlingsplanen dikterer også, at lysforureningen skal begrænses. Visse insekter bliver tiltrukket af lys, og lyset kan angiveligt forvirre dem må forskellige måder.

»Flere europæiske studier viser, at insekternes adfærd er påvirket af kunstigt lys. For eksempel er det påvist, at urbane møl-populationer har udviklet sig, så de sidder mere stille,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Ifølge planen skal brugen af bevægelsessensorer i lyskilder øges, så lyset kun er tændt, når det er strengt nødvendigt om natten. Desuden anbefales det at bruge lys med visse bølgelængder, der er mere insektvenlige.

Fokus skal også øges på undervisning i børnehaver og skoler samt i forbindelse med nationale kampagner, der informerer om, hvordan man kan gøre private haver mere insektvenlige.

 

»Glædeligt,« siger norsk forsker

Jens Åström forsker i insekter ved Norsk institut for naturforskning (NINA). Han har støvet sit skoletysk af og kastet et blik på den nye handlingsplan.

»Det er glædeligt, at Tyskland sætter så store ressourcer af; både med tanke på at forbedre overvågningen af insekter, men også at de sætter så mange midler af til tiltag og til afdække årsagssammenhænge,« siger Jens Åström.

Han tror, at studiet fra 2017, som viste markant nedgang i insektbestandene, har gjort, at emnet blev aktuelt i tysk politik.

Planen er dog foreløbig temmelig overordnet.

»Det handler først og fremmest om at tage vare på insekthabitaterne. I landbruget gælder det for meget af arealerne udenfor markerne, for eksempel randzoner og restarealer. Men det er klart, det også handler om, hvordan et intensivt landbrug bliver styret. Et forbud mod glyfosat er en del af en stor international diskussion med tanke på effekten på mennesker, men også den effekt det har på randzonerne ved markerne,« siger Jens Åström.

 

Insekter politik bevarelse beskyttelse randzoner restarealer småkryb grønne områder skove natur blomster mangfoldighed biodiversitet

Den tyske regerings handlingsplan går blandt andet ud på at styrke den juridiske beskyttelse af områder med mange insekter, som enge og halvvilde frugtplantager, samt et forbud mod brug af glyfosat, som er det aktive stof i ukrudtsmiddel. (Foto: Shutterstock)

Vurderer tilsyn i Norge

Jens Åström og hans kolleger har udarbejdet en rapport bestilt af Det Norske Miljøagentur, der behandler henstillinger til overvågning af insekter i Norge.

Rapporten slår fast, at man kun ved lidt om status og tendenser for insekter i Norge.

Forskerne foreslår også metoder til kortlægning af insektpopulationer. Miljødirektoratet sigter mod at styrke viden, men der er endnu ikke afsat midler til sådant arbejde.

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke følge udviklingen på en ordentlig måde. Det betyder ikke, at historien er gået i stå. Hvis vi ikke følge med, kan vi ikke afdække forandringer eller finde ud af, hvad vi skal gøre. Derfor er det positivt, at Tyskland ser på det med stort alvor og dedikerer midler. Jeg håber, det samme vil ske i Norge,« siger Jens Åström.

 

Et mere intensivt landbrug

Landbruget i Norge har ændret sig i løbet af de seneste årtier, og det har formentlig haft effekt på insekterne.

»En moderne kornmark går gerne helt ud til vejkanten, og randzonerne bliver smallere og smallere – ofte bliver de også sprøjtet. Tidligere fandtes der langt flere randzoner og restarealer, men også flere engarealer, som ikke blev dyrket intensivt,« fortæller Jens Åström.

I dag bliver mange græsarealer gødet og pløjet, også selv om der bare vokser græs på dem.

»Græssende dyr på blomstrende enge er vigtige for insektmangfoldigheden. I komøg er der for eksempel hele økosystemer med alt fra biller til fluer,« siger Jens Åström.

Tidligere var det også mere almindeligt at veksle mellem forskellige afgrøder på den samme mark for at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i jorden, og kløver blev brugt til at levere kvælstof til jorden.

»Hvis vi vender tilbage til det, øger vi mængden af blomstrende vækster i landbruget markant.«

Ansvaret skal flyttes fra enkeltpersoner til skovdrift og landbrug

Ansvaret for at passe på insekterne bliver ofte lagt over på  enkeltpersoner, siger Jens Åström, ved at informere os om, hvad vi kan gøre for at bevare insekterne i vores egen have.

»Det sætter emnet på dagsorden og udgør en vigtig forskel. Men når man regner på de arealer, der er tale om, så er det umuligt at vende udviklingen alene på denne måde. Vi skal også se på skovdrift, og på hvordan landbruget drives.«

Jens Åström understreger, at vi ikke må glemme de økonomiske realiteter, som landbruget har at arbejde ud fra.

»Det er konkurrenceprægede erhverv, som ofte opererer på et internationalt marked. Det er trods alt bønderne, som opretholder en stor del af biodiversiteten i landet, og det handler om at give dem de rette forudsætninger for at kunne fortsætte med det. Og så kan både støtteordninger og regler være aktuelle. Det er politiske spørgsmål.«

 

Hvad hjælper insekterne?

Det allervigtigste, vi kan gøre for at passe på insekterne, er at reducere, hvor hårdt og intensivt vi bruger vores omgivelser, mener Anne Sverdrup-Thygeson.

»Vi skal give mere plads til naturen. Det betyder flere blomsterrige områder rundt om markerne, mindre nedhugning i skovene samt flere ‘grønne lunger’ (parker, red.) og 100 meter-skove i byer og tæt befolkede områder,« siger Anne Sverdrup-Thygeson.

Derudover handler det om at begrænse brugen af pesticider og spredningen af fremmede arter.

»Jeg mener også, det er vigtigt at arbejde med, hvordan vi tænker og snakker om småkryb. Det er en fantastisk verden, der venter lige udenfor hoveddøren, hvis vi bare kan tage os tid til at se og lære lidt om insekternes liv,« siger Anne Sverdrup-Thygeson. Hun tilføjer:

»Det er et ordsprog, som lyder, at det, hjertet er fyldt med, løber munden over med – altså, at det, vi holder af, passer vi på og engagerer os i. Derfor er det vigtigt at sprede viden om småkryb.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder

  • Anne Sverdrup-Thygesons profil (NMBU)
  • Jens Åströms profil (NINA)
Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne was last modified: september 19th, 2019 by Jörn
20. september 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
NatureStories

Her er verdens mest ildelugtende blomst

To eksemplarer af en af verdens største blomster var for nylig i fuldt flor på samme tid – til blandet fornøjelse for de besøgende. ‘Ligblomsten’, eller ‘Penisblomsten’, lugter af råddent kød, døde dyr og opkast.

Ved et heldigt sammentræf blomstrede to eksemplarer af verdens mest ildelugtende blomst samtidig – den ene i Paignton Zoo i Devon i det sydøstlige Storbritannien og den anden i Royal Botanic Gardens i Edinburgh.

Det er en meget sjælden begivenhed for titan arum-blomsten, der er hjemmehørende i det vestlige Sumatra – og for at det ikke skal være løgn, er et eksemplar på Cornel University i New York også begyndt at blomstre.

Forskerne identificerede for nylig det enzym, som spiller en nøglerolle i produktionen af rosernes behagelige duft. Titan arum – eller Amorphophallus titanium – er derimod kendt for sin stærke lugt, der minder om rådnende kød.

Som et øjenvidne i Edinburgh sagde: »Da blomstringen var på sit højeste i drivhuset, fik lugten vores øjne til at løbe i vand.«

Hvad er historien bag denne forunderlige plante, og hvorfor er den så ildelugtende?

Vi kan takke victorianerne for titum arum

Victorianerne var meget begejstrede for opdagelsesrejser.

Det var langt inde i, hvad vi i dag kalder Tanzania, at den amerikanske journalist Henry Morton Stanley i november 1871 (angiveligt) ytrede de berømte ord ‘Doctor Livingstone, I presume?’

Et par år senere i Sumatras regnskov blev der foretaget en lidt mindre betydningsfuld – og meget mere ubehagelig – opdagelse. Odoardo Beccari, en botaniker fra Firenze, blev den første vesterlænding, som observerede verdens mest ildelugtende plante.

Han sendte frø og rodknolde hjem, og nogle af frøene fandt vej til Kew Gardens i London. Det var her, Amorphophallus titanium blomstrede for første gang i Vesten i 1889. Planten har faktisk en britisk slægtning i den plettede arum Arum maculatum, som også vokser i Danmark.

Blomsten kan lugtes på 800 meters afstand

Det kræver stor tålmodighed at dyrke Amorphophallus titanium. Planten blomstrer uregelmæssigt med flere års mellemrum. Den har en kæmpe underjordisk rodknold, der kan veje op til 75 kg og producerer ét stort blad, der kan blive op til 6 meter højt.

Titan arum, populært kaldet Ligblomsten, er en dækfrøet plante i Amorphophallus-slægten med en af verdens største blomsterstande. Den er kendt for sin stærke lugt, der minder om et rådnende dyr.
(Foto: WikimediaCommons/US Botanic Garden)

En gang imellem producerer den en kæmpe blomsterstand, som kan blive op til 3 meter høj med små individuelle, maskuline og feminine blomster ved plantens fod, der er omgivet af et stort grønt kronblad kaldet ’spathe’.

Det sker i gennemsnit kun hvert 10. år. Men når det endelig sker, ved man det. Det siges, at blomsten kan lugtes på en afstand af 800 meter.

 

Titan arum er forklædningens mester

Planten er også er kendt under navnet ‘ligblomsten’ på grund af sin ildelugtende duft. Lugten skaber illusionen af et rådnende kadaver, hvilket tiltrækker ådselsædende biller, som lokkes ind i blomsten og bestøver den.

Blomstens ’spathe’ er grøn på ydersiden, mens blomsterhovedet er rødt, så det ligner kød. Planten er meget snedig – når den blomstrer, bliver den 36 grader varm, hvilket får molekylerne til at sprede sig gennem fordampning. Det forstærker forestillingen af ‘varmt kød’.

Insekterne kravler over blomstens spathe og lægger deres æg i, hvad de tror er råddent kød. Undervejs i processen overfører de pollen, som så bestøver planten.

 

Molekylerne bag stanken er blevet identificerede

Få nogle år siden identificerede forskerne ved Kew Gardens hvilke molekyler, der er anvarlige for den frygtelige stank af rådnende kød, døde dyr og et strejf af opkast.

Det viste sig, at molekylerne dimenthyl disulfid (DMDS) og dimenthyl trisulfid (DMTS) har hovedansvaret for stanken.

Begge har været kendt i laboratorierne gennem flere år – og de lugter aldeles forfærdeligt.

 

Små mængder af de stinkende molekyler findes også i øl

I små mængder fungerer molekyler som DMDS og DMTS som den ‘fordærvede’ smag i øl (DMDS er et biprodukt af gæringsprocessen).

Forskerne undersøgte forskellige arter af Amorphophallus-slægten, heriblandt titan arum og fandt, at de fleste producerer DMDS og DMTS.

Fakta

I 2003 fik Botanisk Have ved Statens Naturhistoriske Museum i København foræret en Amorphophallus titanum af Bonns Botaniske Have. Efter ni års venten blomstrede planten for første gang i Danmark 21. juni 2012. Da der kan gå op til 15 år mellem blomstringerne, var det en lille sensation, da den igen i juli 2014 efter kun to år blomstrede igen. I den botaniske have i Denver, USA, har en Amorphophallus titanum netop blomstret (21. august 2015) – det tiltrak op mod 25.000 mennesker alene i dagene op til begivenheden. Det var første gang, den 13 år gamle plante foldede sig ud.

Nogle af arterne bruger også andre molekyler, organiske syrer som dem, man kan finde på ’svedig hud’, såvel som indol – et molekyle, der tildels er ansvarlig for lugten i menneskelige ekskrementer.

Det er ikke den eneste plante, der lugter sådan. Forskerne, der undersøgte den sydafrikanske blækspruttesvamp (Clathrus archeri), opdagede, at den producerede dimethyl disulfid – præcis på samme måde som et stykke råddent kød eller en død rotte.

 

Molekylerne hjælper svin og hunde til at finde trøfler

En anden arum (Helicodiceros muscivorus) er kendt som ‘død-hest-arum’ – du kan nok gætte dig til hvorfor. Den findes i Sardinien og på Korsika.

Planten producerer dimenthyl sufid (DMS), DMDS og DMTS for at tiltrække spyfluer. Dimethyl sulfid er en lugt, vi alle kender. Den er en del af svovlkredsløbet og er ansvarlig for ‘duften af havet’.

Det er også dimenthyl sulfid, som grise og hunde tiltrækkes af, når de leder efter de sorte trøfler i visse dele af Frankrig.

DMDS og DMTS er forbundet med duften af de hvide italienske trøfler.

Så det er ikke lige Amorphophallus titanium, man har i tankerne, når man siger: ‘Sig det med blomster’. Disse blomster råder over et overflødighedshorn af utrolige dufte, der bringer glæde og griber fat i de følelser, som ord ikke kan nå.

Sam Cotton hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The ConversationOversat af Stephanie Lammers-Clark

Her er verdens mest ildelugtende blomst was last modified: april 28th, 2019 by Jörn
6. maj 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNature

Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter

Rodknolde kan mere end at se fuldstændig eventyrlige ud, når de bliver udsat for et særligt lys. De bidrager også til at skabe bæredygtig gødning til planter.

Rodknolde, gødning og bakterier er ikke det første, der popper op i hovedet på undertegnede journalist ved synet af den hvide sne-agtige boble, der mest af alt ligner en fremmed planet med en mørkeblå plamage i forgrunden, der leder tankerne hen på julemanden med sin kane.

Ikke desto mindre er forskningen bag billedet netop centreret om bælgplanters evne til at fremstille plantegødning, forklarer Niels Sandal – manden bag fotoet – der er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019.

»Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten ‘Lotus japonicus’ – også kaldet japansk kællingetand. Denne plante har symbiose med jordbakterien ‘Mesorhizobium loti’. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof-gødning,« siger han, der forsker i planter og molekylærbiologi på Aarhus Universitet.

Planternes symbiose med specifikke bakterier gør dem altså i stand til at få næring fra hinanden uden kunstigt fremstillet gødning, hvilket i fremtiden kan bidrage til en mere bæredygtig og økologisk form for landbrug.

Men selvom metoden på længere sigt måske kan erstatte den meget energikrævende, industrielle fremstilling af gødning, er der »stadig lang vej,« understreger Niels Sandal.

Særligt lys giver rum-effekt

Den særlige rumkarakter, der kendetegner billedet af de to rodknolde, er opnået i et mikroskop med lys, der får DNA i cellekernerne til at fluorescere lyseblåt sammen med almindeligt hvidt lys. Derudover er bakterierne farvet mørkeblå via enzymet LacZ, forklarer Niels Sandal:

»Den gamle rodknold til venstre er så stor, at det hvide lys giver en rumlig effekt. Det får knolden til at minde om en stjernehob,« siger han, der desuden mener, at billedet har en særlig evne til at skabe nysgerrighed hos beskueren.

Mener du, at billedet To Rodknolde bør vinde konkurrencen? Så husk at stemme her på Videnskab.dk mellem 12. og 21. marts 2019.

Kilder

  • Niels Sandal’s profil (AU)

 

Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
26. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleNature

Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth

Guiden til dig, der går rundt med en lille arkæolog i maven.

Hvis du  har drømt om at gå på opdagelse efter arkæologiske oldtidsfund, men ikke bryder dig om at få jord under neglene, så er der gode nyheder.

Du behøver slet ikke begive dig ud på en pløjemark i sjaskøsende regnvejr komplet udrustet med metaldetektor, pensel og graveske.

Du kan i stedet sidde varmt og godt derhjemme foran computerskærmen og afsøge terrænet for oldtidsskatte helt uden at være uddannet arkæolog.

»Men hvordan?« tænker du måske.

Svaret er Google Earth.

Computerprogrammet, som lader os se satellit- og luftfotos af hele jordkloden, leverer nu billeder i så skarp en opløsning, at vi allesammen kan se aftryk i jorden, hvor oldtidsbygninger engang har stået.

Hvis vi vel at mærke ved, hvad vi skal lede efter.

Derfor har Videnskab.dk bedt en luftfotoarkæolog, der bruger Google Earth i sit arbejde, om tips og tricks, som klæder dig på til at udleve dine arkæologdrømme.

LÆS OGSÅ: Google Earth-billeder af den sjællandske muld afslører ukendte vikingehuse

Luftfotoarkæologi
  • At gå på opdagelse i fortiden oppe fra luften er en velkendt metode inden for arkæologi.
  • Luftfotoarkæologer laver overflyvninger af terræn, som de gerne vil undersøge.
  • De undersøger også frit tilgængelige luftfotos på forskellige onlinedatabaser.

Museumsinspektør: Slå dig løs

Kan enhver med en internetopkobling og en uforløst arkæologi-drøm kaste sig ud i jagten på oldtidslevn ved at bruge Google Earth?

»Ja, alle og enhver kan være med, så hvis du synes, det er spændende at kigge på luftfotos, så vil jeg opfordre til, at du bare slår dig løs,« lyder rådet fra Michael Vennersdorf.

Han er museumsinspektør på Museum Vestsjælland og beskæftiger sig blandt andet med luftfotoarkæologi.

Michael Vennersdorf pointerer, at amatørarkæologer ofte gør nye og spændende oldtidsfund, så det er bestemt umagen værd at indlede jagten.

Google Earth

Når du er gået ind i programmet Google Earth, kan du zoome ind på forskellige geografiske områder, som du gerne vil udforske. (Foto: Google Earth)

Vælg et geografisk område

Når du har åbnet programmet Google Earth, er første skridt at gøre dig klart, hvor du vil lede efter oldtidsfund.

»Hvis der er et lokalområde, som du er særligt interesseret i, er det oplagt at starte der,« siger Michael Vennersdorf.

Med lokalområde mener han naturligvis ikke, at du skal gå i gang med at nærstudere indre Nørrebro eller Haderslev bymidte.

Det, du bør fokusere på, er opdyrkede marker. De giver dig frit udsyn til en helt betonfri jord og dermed de optimale forhold for at finde ud af, hvad der stod på den jord i engang i en fjern fortid.

Der er mange forskellige jordarter rundt omkring i Danmark, og der er størst chance for at finde noget i Midt- og Vestjyllands sandjorder.

Men du kan også være heldig at gøre arkæologiske opdagelser drypvis rundtomkring på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm selvom øernes lerjorde ikke giver lige så gode betingelser.

Mere om, hvor du skal lede

Hvilke marker, skal jeg gå efter? Du skal gå efter vårbyg-, vårhvede- og rugmarker. Pløjemarker fungerer også.

Generelt står kornmarker tæt, og giver derfor en høj opløsning af jorden set fra luften.

Vårkorn er tit bedst,  fordi det har haft en kortere vækstperiode end vinterkorn. Derfor er det mere påvirkeligt overfor tørke.

Hvordan kan jeg vide, hvilken kornsort jeg kigger på? Det kan du ikke med mindre du er landmand. Gå bare efter kornmarker med både grønne og gullige farver.

Kan jeg finde oldtidslevn i græsmarker? Det kan være sværere, fordi fladen ikke er dyrket og dermed ikke er ensartet som bondens mark. Ukrudt og andre vækster slører billedet. Raps- og majsmarker er også svære.

Hold øje med markernes farve

Når du har bestemt dig for, hvor du vil indlede din jagt på oldtidsfund, skal du zoome ind på marken, så indikatoren nederst til højre i Google Earth-programmet angiver, at du er omkring to kilometer over jorden.

I den højde har du optimale betingelser for at se farverne i marken.

Marken, som du har valgt, skal helst have et farvespektrum fra grøn til gul eller gul til orange, for at den kan bruges.

Ved at være opmærksom på farverne ved du nemlig, at fotoet er taget mellem sankthans og starten af juli, når kornet er tørt, og høsten står for døren.

Dette er somregel den bedste sæson for luftfotoarkæologi, fordi sporene efter oldtidsminder aftegnes tydeligt i tørt korn. Mere om det i næste afsnit.

Satellitfoto korsør

Her ser du en mark med det rigtige farvespektrum. Grubehuse, som er små vikingeværksteder, står som mørkegrønne aftegninger i den lysere og afsvedne vegetation langs markvejen. (Foto: Museum Vestsjælland)

Kig efter mørke plamager

Når du har fundet en mark med de rigtige farver, er næste skridt at gøre dig klart, hvad du leder efter.

Og det er plamager i kornet, der er mørkere end resten. For at finde dem skal du zoome lidt mere ind.

Plamager i marken der, set fra under to kilometers højde, ligner små mørke pletter, kan muligvis være overdækkede stolpehuller, hvor oldtidens folkeslag, såsom vikingerne, nedgravede tagbærende eller vægbærende stolper til deres huse. Det er også dem, de professionelle luftfotoarkæologer leder efter.

Jorden, hvor for eksempel vikingerne gravede deres stolper ned for over 1.000 år siden, vil typisk være mørkere, og korn-plamagen ovenpå mere frodig, end det omkringliggende landskab.

Da hullerne blev gravet i Vikingetiden (800-1050), røg der nemlig næringsrig muld og affaldsjord fra bopladsen derned, og de jordtyper har ligget og givet næring og fugt til afgrøderne ovenover lige siden.

Vikingeboplads

Nyfundne spor af huse fra en vikingeboplads på Vestsjælland. (Foto: Google Earth/Anne Sophie Thingsted)

Find pletter på linje

Har du været heldig at finde mørke pletter på marken, er næste skridt at finde ud af, om de er naturlige eller menneskeskabte.

»Når du finder farveforskelle, skal du lægge mærke til, om de tegner et mønster. Mørke pletter på linje vil ofte indikere, at der har stået hustomter (tagbærende stolper) eller hegn,« siger Michael Vennersdorf.

Der er dog altid en risiko for, at farveforskelle kan være naturskabte. Marker med rigtig mange spor efter væltede træer kan godt snyde, men også her er der hjælp at hente.

»Du kan af og til se forskel ved at se, om der er en skarp overgang i farveskiftet. Hvis overgangen er diffus, er det nok natur, men skarpe afgrænsninger betyder ofte, at der har været mennesker involveret,« siger Michael Vennersdorf.

Zoom ind

Når du har fundet en række af mørke pletter, som du vil undersøge nærmere, zoomer du længere ind.

Tagbærende stolper kan typisk ses på størst afstand, fordi de i sin tid blev gravet dybest ned.

Men hvis du zoomer længere ind, kan du også være heldig at finde spor efter vægstolper.

De tagbærende stolper vil ligge som mørke pletter inde midt i husets omrids, ligesom på billedet nedenfor, hvor du både kan se markeringer efter vægstolper og tagbærende stolper fra et 35 meter langt vikingelanghus.

Selvom der ikke er spor af tagbærende stolper, kan du sagtens have med et oldtidsfund at gøre. I Middelalderen (1000-1536) byggede man eksempelvis huse uden tagbærende stolper

Satellitfoto vikingelanghus

Det cylinderformede omrids er der, hvor vægstolperne til et vikingelanghus fra 900-tallet har stået. De mørke pletter inden i cylinderformen er der, hvor de tagbærende stolper har stået. (Foto: Museum Vestsjælland)

Få hjælp på Facebook

Hvis det er lykkedes dig at spotte markeringerne af et muligt oldtidsfund, kan det være svært at vide, hvad du har fundet.

Er det vidnesbyrdet om en vikingeborg fra 900-tallet eller en middelaldergård fra år 1200?

For at få svar på det, er der forskellige ting, du kan gøre.

»Der findes en Facebook-gruppe for folk, der kigger på luftfotos i arkæologisk øjemed. Man slår billeder af sine fund op i gruppen, og så kommer de andre medlemmer med bud på, hvad det kan være,« fortæller Michael Vennersdorf.

Gruppen består både af nybegyndere og øvede oldtidsdetektiver, men der bliver gjort mange fund, både nye og gamle, af dens medlemmer, fortsætter han.

Få hjælp via Fund og Fortidsminder

Hvis du ikke er Facebook-fan, kan du i stedet gå ind på Fund og Fortidsminder- et nationalt register over steder, hvor museerne allerede har gjort arkæologiske fund.

Geodatastyrrelsen

Et andet sted, hvor du kan gå på opdagelse, når du har gjort dit fund, er Geodatastyrrelsen.

Geodatastyrrelsen er en internetportal, hvor der er adgang til mange forskellige historiske kort.

De historiske kort kan hjælpe med at fastslå, hvornår dit fund stammer fra.

Her kan finde et kort over de steder i landet, hvor de allerede kendte oldtidsminder ligger. På den måde kan du finde ud af, om dit fund allerede er kendt.

Den samme metode kan samtidig kaste lys over, hvornår dit fund stammer fra.

Hvis du for eksempel kan se, at der er fundet et hegnsforløb eller smykker fra Vikingetiden nogle meter fra dit fund, har du måske at gøre med en hel vikingeboplads.

Når du har rådført dig på Facebook-gruppen eller på Fund og Fortidsminder, kan det også være smart at kontakte lokalområdets museum, hvis de ikke kender til dit konkrete fund.

»Hvis lokaliteten allerede er registreret i Fund og Fortidsminder, kan du være sikker på, at det lokale museum allerede kender til selve stedet,« siger Michael Vennersdorf.

Men bare fordi museet kender selve pladsen, er det ikke sikkert, at de kender til de spore efter bygninger, som du har fundet, understreger han.

Det kan for eksempel være, at der er blevet gjort detektorfund på stedet tidligere, men ingen bygningsfund.

Fund og Fortidsminder vise både gamle og nye terrænkort, markeringer af detektorfund og bygninger samt dateringer på fundene. (Fund og Fortidsminder)

Lær bygninger at kende

Hvis du har læst helt herned, burde du være godt klædt på til at begive dig ud i arkæologiens verden hjemme foran computeren.

Det allersidste råd består i at undersøge, hvordan historiske huse var udformet.

For selvom du måske ikke er en garvet oldtidsdetektiv, kan det være fascinerende at dykke ned i, hvordan formen på bygningerne kan afsløre, hvilken historisk periode de stammer fra.

Helt grundlæggende kigger professionelle og garvede amatørarkæologer på formen på husets væglinjer, samt på husets størrelse.

Op igennem historien har hustyperne ændret sig meget, men herunder kan du se et billede af, hvordan husenes grundplaner generelt har set ud i fortiden.

Når du har gjort det, er der ikke mere at sige end: ’Sæt i gang!’

Hustypologier

Husenes grundplaner i Oldtiden og Middelalderen. Grundplanerne er vist med markering af stolpehuller og væggrøfter, og formene er kendt fra udgravninger og luftfotos. (Illustration: Holstebro Museum)

Kilder

  • Michael Vennersdorf profil (LinkedIn)
Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth was last modified: april 6th, 2019 by Jörn
24. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureHelseLifestyleMomentsNaturetanker

Vedic Art helg och sommarkurser på Österlen och på Symbolon Terranova i Småland

Vi börjar varja dag med en skön meditation och varvar sedan undervisning med fri målning och enskild handledning. Du har  en egen staffliplats eller en egen arbetsplats vid ett bord i ateljen.

Vi arbetar i små trygga grupper där också gemenskapen och den tillåtande atmosfären är viktig. Att måla fritt inifrån sig själv är också att göra en spännande resa i sig själv..vad kommer upp? Vad säger bilderna? Hur kan jag använda mina bilder för att ta mig vidare i livet som jag önskar?

 

Du uttrycker dig fritt inifrån dig själv.

Vi följer den mångtusenåriga vediska kunskapen in i skapandets väg. Vedic Arts 17 principer visar oss vägen.

Enligt Vedic Art är vi alla födda med ett alldeles eget unikt kreativt uttryck, det gäller bara att hitta tillbaka till det. Med meditationer och unika övningar släpper prestationen och färger och former växer fram i glädjen att få skapa.

Vi jämför inte och visar inte upp.

Alla kan måla! Inga förkunskaper krävs. Du kan gå en helg eller flera.

Att måla är befriande och glädjerikt!

 

Kom och måla med oss  – i frihet och glädje!

Vi målar utan prestation och uttrycker oss från vårt inre. Alla kan måla, alla kan hitta sitt eget personliga uttryck.

Det spelar ingen roll om du aldrig hållit i en pensel.

Välkommen att befria din skaparkraft!

Helena driver sedan sju år tillbaka företaget Aninja. Kurser i Vedic Art, skrivarkurser och de populära kurshelgerna “Hitta Din kraft”. De senare i samarbete med Anki Silvenus Holm www.acca.nu.  Helena tar även emot enskilda klienter.

Helena Stade

Helena är Fil kand i litteraturhistoria, kulturhistoria och språk. Hon har varit verksam såväl utomlands som i Sverige och drivit flera egna företag bl a inom hotell/konferens.

Helena har också en gedigen utbildning som energihealer  och har i över femton år tagit emot klienter för energihealing . Hon är  Reikimaster, utbildad i The Reconnection och Magnified healing.

Som symbolpedagog arbetar Helena med klienter som genom kreativt skapande önskar komma vidare i sin personliga utveckling.

  

Se mere her: Aninja

Vedic Art helg och sommarkurser på Österlen och på Symbolon Terranova i Småland was last modified: april 5th, 2019 by Jörn
8. april 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeNatureStoriestanker

99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

De menneskeskabte klimaforandringer bliver fra tid til anden mødt med tvivl og skepsis: For klimaet har jo altid ændret sig?

Men ifølge et nyt internationalt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change, bør den sidste tvivl være udryddet nu.

»Studiet er interessant, fordi det slår fast, at vi nu er der, hvor det med statistisk sandsynlighed kan siges, at klimaforandringer er menneskeskabte. Nu er vi meget, meget tæt på noget, der er meget, meget overbevisende. Det statistiske grundlag er meget stærkt,« fortæller Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og administrerende direktør for Nansen Center Bergen, til Videnskab.dk.

Beviserne på, at mennesker bidrager til klimaforandringerne, har ifølge det nye studie ramt et såkaldt sigma-5-niveau, hvilket er en statistisk ‘guldstandard’. Det betyder, at der blot er en 1 til 3.5 million sandsynlighed for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte.

»Det svarer til, at der står 3,5 millioner liter mælk på en række, og du skulle komme til at gribe fat i netop den ene, der er sur. Det ville være ekstremt usandsynligt,« forklarer Sebastian Mernild, der også er hovedforfatter på den næste store rapport fra FN’s klimapanel IPCC.

Sebastian Mernild har ikke været involveret i studiet.

Du kan vende det nye studie i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe, Red Verden, som er åben for alle.

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende – men det er ikke det værste ved det

Faktaboks: Hvad er sigma-niveauer?

Sigma (σ) er en statistisk målestok, der beskriver en standardafvigelse.

Man benytter sig af forskellige sigma-niveauer til at slå en statistisk sikkerhed fast.

  • 1-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 84.13 procent.
  • 2-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 97.73 procent.
  • 3-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 99.87 procent.
  • 5-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 99,99 procent.

5-sigma-niveau blev også brugt i 2012 til at slå fast, at man havde fundet Higgs-partiklen i CERN.

Der findes også endnu højere sigma-niveauer end 5-sigma-niveau – eksempelvis et 6-sigma-niveau, der altså er endnu tættere på 100 procents statistisk sikkerhed.

Kilde: What does 5-sigma mean in science? (ZME Science)

»Det menneskelige fingeraftryk sidder på denne rygende pistol«

Hovedforfatteren bag studiet, Benjamin Santer, klimaforsker ved the Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, håber, at de statistiske beviser vil overbevise de sidste klimaskeptikere og anspore til handling.

»Der hersker en forkert fortælling om, at forskere ikke kender årsagerne til klimaforandringerne. Det gør vi,« siger han ifølge Reuters.

Den anerkendte klimaforsker Jason Box, som har læst det nye studie, er enig.

Hvis man sammenligner klimaforskningen med en kriminalteknisk undersøgelse, ville der ikke længere herske nogen tvivl om, hvem der var den skyldige, mener han.

»Det menneskelige fingeraftryk sidder på denne rygende pistol,« skriver Jason Box, som er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: FN’s klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

Et eksempel på flot klimaforskning

William Colgan, der er glaciolog og seniorforsker ved GEUS, har også læst for Videnskab.dk, og han er imponeret.

»Det her er et rigtig flot eksempel på, at klimaforskerne har gjort det samme som partikelfysikerne gjorde i 2012 (i forbindelse med Higgs-partiklen, red.): De har testet en forudsigelse med en masse eksperimenter og er nået frem til, at forudsigelsen var rigtig,« siger han.

Forskerne bygger deres konklusion på tre sæt af satellitdata. To af dem viste, at 5-sigma-niveauet allerede blev nået i 2005, mens det tredje datasæt viste, at niveauet blev nået i 2016.

»Det er en meget kompliceret proces, som de har forudset, og som satellitdata nu bakker op om,« fastslår William Colgan.

LÆS OGSÅ: Forskere vil overvåge naturen ‘live’ med satellitter

Menneskets ansvar bliver mere og mere sikkert

Mens det nye studie meget tydeligt angiver, at mennesket med 99,99 procents sikkerhed har ansvar for den globale opvarmning, beskæftiger det sig ikke med, præcist hvor meget af den globale opvarmning er menneskeskabt.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Sebastian Mernild påpeger dog, at resultater fra FNs klimapanel IPCC tidligere har vist, at mindst 50 procent, og formentlig mere, af de seneste 50 års opvarmning er menneskeskabt. IPCC arbejder også med sandsynligheder og kan eksempelvis sige, at det er mere sandsynligt, at mennesker har stået for 80 end for 20 procent af opvarmningen.

I en FN-rapport fra 2013 var Sebastian Mernild sammen med en række andre forskere med til at fastslå, at de menneskeskabte klimaforandringer kunne bevises med mindst 95 procents sikkerhed. Men nu er det statistiske grundlag altså blevet endnu stærkere.

»Man skal altid forholde sig kritisk og åben overfor, at der kan være andre løsninger og andre svar, men som det forholder sig nu, er menneskets rolle i den globale opvarmning den bedste forklaring, vi har, og den bliver mere og mere statistisk sikker,« siger Sebastian Mernild.

LÆS OGSÅ: Klimadebatten har delt sig i tre forskellige debatter

LÆS OGSÅ: Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer

Kilder

  • Celebrating the anniversary of three key events in climate change science, Nature Climate Change (2019), DOI https://doi.org/10.1038/s41558-019-0424-x
  • Sebastian Mernilds profil (hjemmeside)
  • Jason Box profil (hjemmeside)
  • William Colgans profil (hjemmeside)
99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt was last modified: marts 1st, 2019 by Jörn
8. marts 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleNatureStories

Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi

Samfundsændringer af hidtil uset skala og omfang skal til for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

For nylig publicerede FN’s Klimapanel IPCC en rapport, der indikerer, at vi med det nuværende CO2-udslip er på vej mod en global opvarmning på mindst 3 grader inden udgangen af dette århundrede.

Hvis vi skal begrænse opvarmningen til 1,5 grader, skal vi ifølge rapporten have halveret de globale udslip i 2030 i forhold til 2017.

Tiden er knap – og meget skal ske.

Industriprocesser, energiproduktion og distributionssystemer skal ændres. Udledning fra transport på land, til vands og i luften skal reduceres. Forbrugsmønstre og adfærd skal ændres.

Sidst, men ikke mindst, er der behov for nye forretningsmodeller og organisationsformer, som underbygger den bæredygtige omstilling.

Alt i alt handler det om samfundsændringer af hidtil uset skala og omfang.

Historien kort

For at opfylde Paris-aftalens målsætninger og afværge de værste klimaforandringer står omstillingen til vedvarende energikilder overfor tre store udfordringer:

  • Omstillingen skal gå dybere
  • Omstillingen skal være bredere
  • Omstillingen skal gå hurtigere

Her forklarer forskere fra FME CenSES, hvilke politiske og samfundmæssige tiltag, der skal til.

Organiseringen af samfundet skal nytænkes

Her ved FME CenSES, et nationalt forskningscenter for studier af bæredygtig energiomstilling, har vi i de seneste år arbejdet for at forstå betingelserne for og effekterne af en sådan ændring.

Vi har gransket en række forhold:

  • Politikudformning og effekterne af politiske virkemidler
  • Ændringer i tendenser og fremtidsudsigter indenfor energisystemer og markeder
  • Økonomiske incitamentmekanismer til stimulering af grøn omstilling
  • Innovation og omstilling i gamle og nye sektorer

Fokus har gerne koncentreret sig om enkeltstående teknologier, som faktisk kan have komplekse værdikæder.

Hvad skal der til for at skabe en ny industri omkring for eksempel havvind? Og hvilke konsekvenser kan denne udvikling få for økonomien, samfundet og energisystemet?

Andre gange har vi arbejdet med dele af en enkelt sektor, eksempelvis samfærdsel. Vi har blandt andet gransket Norges elbilpolitik og dens konsekvenser.

Det har leveret en afgørende indsigt i betingelserne for fremvækst af nye bæredygtige teknologier og dertilhørende forbrugsmønstre.

Men hvis vi skal have det mindste håb om at opfylde 1,5-gradersmålet, skal vi nytænke måden, vi organiserer vores samfund, samt hvordan vi producerer, distribuerer og bruger energi.

Vi skal ikke blot realisere lav-udslip-samfundet. Vi skal også opfylde FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling og sikre, at mennesker verden over kan leve et værdigt og trygt liv.

Alt dette stiller os overfor tre overordnede udfordringer:

Udfordring nummer 1: Omstillingen skal gå dybere

I stedet for at fokusere på indfasning af nye enkeltteknologier, processer og systemer, skal omstillingen over i en fase, hvor brede samfundsændringer er målet.

I andre lande har implementeringen af store mængder vedvarende energi ændret energisystemerne fundamentalt.

Takket være vandkraft har Norges udfordringer associeret med omstillingen af energisektoren indtil videre været forholdvis små.

Men når omstillingen går langt ud over dele af slutbrugermarkedet – for eksempel fra elbiler til andre områder – er Norge for alvor udfordret.

Mennesker og teknologi skal interagere på nye, smarte måder, og innovation skal handle lige så meget om samfund som om teknologi.

Vi har brug for ny viden om, hvordan vi udfaser eksisterende teknologier og infrastruktur, så vi ikke bliver låst fast i gamle løsninger.

De forandringer, som hele samfundet har brug for, kræver dybere indsigt i, hvordan man opnår bred støtte i befolkningen – og dermed opnår en inkluderende og demokratisk omstilling.

Udfordring nummer 2: Omstillingen skal være bredere

Mange af de nuværende omstillingsudfordringer handler ikke blot om udviklingen af nye teknologier, men i større grad om at få eksisterende løsninger til kommunikere på tværs af sektorer, samfund og teknologier. Det er især tydeligt ved elektrificering af nye sektorer som industri og transport.

Elektriske køretøjer kan eksempelvis bidrage til at løse udfordringer i elnettet.

Gennem effektive styringssystemer kan bilen oplades, når nettet har lav belastning, og prisen for strøm er lav. Men bilens ejer kan også blive betalt for at levere strøm fra bilens batteri til elnettet, når strømforbruget er højt.

Når koblingen mellem forskellige sektorer ændres, fører det ofte til spændinger mellem forskellige tankemåder, forskellig regulering og markedsdesign og forskellige former for sektororganisering.

Disse spændinger kan bremse det nødvendige samspil mellem sektorer.

Vi har brug for mere viden om, hvordan politik, regulering og markedsdesign kan lette en vellykket sektorinteraktion, samt om hvilken effekt det vil have på værdiskabelsen.

Udfordring nummer 3: Omstillingen skal gå hurtigere

Vi har ikke meget tid. Historien viser, at store omstillingsprocesser i samfundet tager mange årtier eller århundreder.

Vi kan imidlertid ane en afgørende forandring i, hvordan behovet for omstilling bliver sat på dagsordenen i denne omgang – og hvem der gør det.

Tidligere var disse processer drevet af opdagelsen af nye ressourcer eller teknologier. Nu er klimaudfordringen drivkraften.

Men der er store huller i vores viden. Verden ved fortsat for lidt om, hvordan man sætter farten op på innovation og brugen af ny teknologi, og om hvordan politik og virkemidler kan bidrage i denne henseende.

Elefanten i rummet: Politisk vilje

Mellem disse udfordringer finder vi så en kæmpe elefant i rummet: Politisk vilje – eller snarere manglen på samme.

Solide, troværdige anbefalinger fra IPCC og andre aktører om klimapolitiske virkemidler er kun meget lidt værd, hvis de ikke bliver ført ud i livet.

Den politiske vilje afspejler to forhold:

  • Politikernes handligsmuligheder og råderum er begrænset af manglende støtte i befolkningen og erhvervslivet
  • Forskellige aktører har ofte modstridende interesser.

Der er begyndende forståelse for, at den nuværende måde at føre og udforme politik skal ændres, hvis en bæredygtig omstilling skal lykkes.

Men der er behov for yderligere forskning i, hvordan det skal gøres, og hvilken konsekvenser det vil få særligt for politik og forvaltning.

Flere mulige ‘omstillingsstier’ (‘transition pathways’ på engelsk) kan bruges på vej mod et bæredygtigt lav-udslip-samfund; blandt andet forskellige teknologiløsninger, ændringer i organiseringen mellem sektorer, samt behov for ændringer i adfærd og praksis.

Forskellige tilgange vil desuden have forskellig effekt på både det lokale og det globale miljø.

Derfor foretrækker og støtter forskellige interessegrupper ofte forskellige – og nogle gange modstridende – omstillingsstier.

Det er afgørende, at vi får indsigt i hvor let eller vanskeligt, det er at realisere forskellige tilgange.

Analyserne kræver tværfaglig forskning:

  • På den ene side tekno-økonomiske analyser og miljøanalyser for at få indkredset de teknologiske omstilllingsstier, som vil indfri emissionsmålene for 2030 og 2050.
  • På den anden side er der behov for analyser, der gransker politik, aktørstrategier og innovationsprocesser for at klarlægge, hvilke samfundsmæssige omstilliger de forskellige stier vil kræve.

Hvis vi sammenholder dette, kan det hjælpe os med at vurdere, hvor realistiske ​​forskellige overgangsstier er.

Valg af stier skal være baseret på viden

I stedet for kun at have ambitioner om at bekæmpe klimaændringerne, skal vi nu gå til handling!

Men vores valg skal være baseret på viden. Derfor er forskning i bæredygtig omstillige nødvendig. Denne vidensudvikling skal ikke blot ske gennem tæt samarbejde mellem forskellige discipliner.

Den skal også involvere erhvervslivet, regeringen og de mennesker, der skal deltage i omstillingen.

Og integrationen skal skabe forståelse for og støtte til en ambitiøs politik for bæredygtig omstilling

Allan Dahl Andersen (UiO), Øyvind Bjørgum (NTNU), Kari Espegren (IFE), Erling Holden (HVL), Tomas Moe Skjølsvold (NTNU), Markus Steen (SINTEF) er alle tilknyttet FME CENSES.

 

Kilder

  • FME CenSES website (NTNU)

Foto: Grøn Omstilling: Tid til handling. Omstillingen kan ikke gå hurtigt nok, men den kræver blandt andet forskellige teknologiløsninger, ændringer i organisering mellem sektorer samt i adfærd og praksis. (Foto: Shutterstock)

Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
31. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 5
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?
  • Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet
  • 75 procent fald i mængden af insekter alarmerer forskerne
  • Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne
  • Parkinsons sygdom kan starte i maven

Kategorier

  • Bar (20)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (68)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (99)
  • døden (7)
  • Fashion (15)
  • Food (89)
  • Helse (70)
  • kirke (8)
  • kristendom (14)
  • Lifestyle (101)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (83)
  • Movie (3)
  • Nature (48)
  • politik (9)
  • Restaurant (54)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (160)
  • tanker (94)
  • Theatre (4)
  • Tips (96)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet
  • individual til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet
  • Jörn til Quiz time – dag 1
  • Jörn til Quiz Time – dag 2
  • Jörn til Quiz time – dag 1

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top