cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
25. jan 2021
Nature

Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution

af Jörn 0 kommentarer
19. jan 2021
HelseStories

Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

Månedens Deal

LifestyleMånedens DealStoriestanker

Mistrivsel på arbejdet koster på bundlinjen

Mistrivsel på arbejdet koster på bundlinjen

De fleste af os har prøvet det. Vi vågner om morgenen og er ikke syge, men føler os heller ikke rigtig på omgangshøjde. Hvis vi generelt er glade for og trives med vores arbejde, så tager vi af sted. Men trives vi ikke rigtig på arbejdet, så er sandsynligheden for, at vi kryber ned under dynen og tager os en sygedag eller to, langt større.

Manglende trivsel betyder flere sygedage

Teglkamp & Co. har fornyeligt gennemført en større undersøgelse med knapt 1000 deltagere. Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel på arbejdet og sygefravær.

85% af de medarbejdere der trives på arbejdet, har ingen eller under 5 sygedage mod kun 46% af de medarbejdere der ikke trives på arbejdet.

Hver 4. medarbejder, der ikke trives, har haft over 15 sygedage det seneste år, hvor det kun er knapt hver 20. medarbejder der trives på arbejdet.

Det helt korte og indlysende konklusion er, at det kan svare sig at arbejde med trivsel på arbejdspladsen – både rent menneskeligt men altså også i forhold til bundlinjen i den enkelte virksomhed og i sidste ende i forhold til samfundsøkonomien.

Hvad skaber mistrivsel på arbejdspladsen

Den største ’skurk’ i forhold til mistrivsel på arbejdspladsen er dårlig ledelse. Vi kan have nok så gode opgaver, men hvis vi har en dårlig chef, kan det være svært at holde fast i motivationen.

Knapt halvdelen af de medarbejdere som ikke trives på arbejdspladsen, har angivet chefen som en af de væsentligste årsager.

Der er mange af deltagerne i undersøgelsen, der selv peger på, at deres sygefravær hænger sammen med deres trivsel på arbejdet.

Her er udvalgt et par refleksioner:

”Jeg har været sygemeldt kort pga. mistrivsel og ingen mulighed for at tilpasse arbejde til resten af livet. Jeg har stadig sygedage fordi jeg er demotiveret, stresset/frustreret og det ikke giver mening at tage på arbejde.” 

”Jeg har haft flere sygedage i år, da jeg oplever et langt højere arbejdspres end tidligere. Vi er for få på arbejde til for mange opgaver.” 

”For meget overarbejde og for lidt respekt fra chefen resulterede i en indlæggelse pga. stress.” 

Vi søger væk, når vi ikke trives på arbejdet

Man kan sige, at vi stemmer med fødderne – forstået på den måde, at vi søger væk og nyt job, når vi ikke trives på arbejdet. 8 ud af 10 medarbejdere, der ikke trives på arbejdet, er aktivt jobsøgende. Men et nyt job hænger ikke nødvendigvis på træerne, hvilket betyder at nogle virksomheder er befolket med et større antal medarbejdere, der sandsynligvis bruger alle deres kræfter på at komme væk og ikke på virksomheden. Det koster på bundlinjen.

Sådan får du glade medarbejdere

Det er dybest set ikke raketvidenskab at skabe trivsel på arbejdspladsen og glade medarbejdere. Helt overordnet handler det om at bedrive god og nærværende ledelse. Det gør man bl.a. ved at sørge for at medarbejderne har interessante opgaver, at de har rimelig stor indflydelse på løsningen af egne opgaver og at de føler sig godt klædt på til at løse opgaverne. Derudover er det også vigtigt at skabe et miljø, hvor samarbejdet mellem kollegaer fremmes. Man kan sige at det er klassiske opgaver i forhold til at bedrive ledelse.

Hent hele undersøgelsen her 

kilde: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co.

Mistrivsel på arbejdet koster på bundlinjen was last modified: april 25th, 2018 by Jörn
25. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Månedens DealMomentsUnderholdning

Radioens opfindelse samlede befolkningen

En opfindsom amerikaner fandt på at sende musik ud i æteren til de, der smuglyttede til telegrammerne. Inden længe var radioen blevet et samlingspunkt i stuerne.

Når musik, reportager og nyheder udsendes fra en radiostation, sker det ved hjælp af radiobølger, som er en form for elektromagnetiske bølger.

Deres teoretiske grundlag blev udviklet af den skotske fysiker James Clerk Maxwell (1831-1879) i begyndelsen af 1860’erne, men først i 1888 lykkedes det den tyske fysiker Heinrich Hertz (1857-1894) at frembringe elektromagnetiske bølger ved hjælp af kraftige elektriske gnister.

For at undersøge disse bølger lavede han et eksperiment, hvor han sendte dem fra et rum til et andet. Men da en ingeniør spurgte ham, om man ikke kunne bruge bølgerne til at transmittere signaler, afviste han det.

Hertz var mere interesseret i at forstå naturens fænomener end i at udnytte dem i praksis.

LÆS OGSÅ: Danskere opsnapper ultrasvage radiosignaler

Senere brugt til kommunikation

Den unge italiener Guglielmo Marconi (1874-1937) havde det lige omvendt. Han havde hørt om Hertz’ eksperimenter ved en af de mange mindeforelæsninger, der blev holdt efter hans alt for tidlige død i 1894, og han øjnede muligheden for at udnytte de elektromagnetiske bølger til kommunikation.

Derfor begyndte han at eksperimentere med den slags apparater, som fysikerne brugte til at frembringe elektromagnetiske bølger, kombineret med klassisk telegrafudstyr.

Han ville undersøge, hvordan morsesignaler kunne udsendes og modtages mest effektivt. I begyndelsen kneb det med at få rækkevidden ud over 100 meter, men da han i efteråret 1895 fandt på at tilslutte en antenne til senderen, lykkedes det at transmittere til en modtager, som stod flere kilometer væk.

Optimering af det eksisterende udstyr

Det er bemærkelsesværdigt, at Marconi – måske bortset fra antennen – ikke havde opfundet noget nyt, men at han med et klart formål for øje havde optimeret eksisterende udstyr, så det kunne løse en ny opgave.

I håb om støtte til den videre udvikling af den trådløse telegraf skrev Marconi til de italienske post- og telegrafmyndigheder. De mente imidlertid, at han var tosset, og de svarede ham aldrig. I stedet rejste Marconi og hans mor, Annie Jameson, til England i februar 1896 i forventning om, at hendes familierelation til den whiskyproducerende Jameson-familie kunne hjælpe udviklingen på vej.

I løbet af et års tid havde Marconi fået patent på den trådløse telegraf og oprettet et firma til at udnytte opfindelsen. Han satsede især på den maritime kommunikation, og i løbet af 1900-tallets første årti blev en stor del af passagerskibene udstyret med trådløse telegrafer.

Det var blandt andet takket være den trådløse telegraf, at der trods alt blev reddet en del af passagererne, da ‘Titanic’ gik ned i 1912.

LÆS OGSÅ: Hvorfor hæver man ikke bare Titanic?
radio opfindelse teknologi it æteren signal kommunikation underholdning

I 1897 lykkedes det Marconi at sende morsesignaler trådløst de 15 km over Bristol Kanalen. De tre teknikere fra det engelske post- og telegrafvæsen var meget interesserede i udstyret. (Foto: Cardiff Council Flat Holm Project)

En praktisk og kommerciel succes

Den trådløse telegraf blev hurtigt en både praktisk og kommerciel succes. Men de radiobølger, som blev dannet, når der sprang en gnist i senderens gnistgab, havde den uheldige egenskab, at de ikke blev udsendt med én veldefineret frekvens, men med mange forskellige på en gang.

Derfor kom flere sendere let til at forstyrre hinanden. Løsningen var at benytte kontinuerte bølger, altså radiobølger som blev udsendt i en jævn strøm. Der var adskillige, som foreslog metoder til at frembringe sådanne radiobølger, blandt andre den danske opfinder Valdemar Poulsen (1869-1942).

Poulsens udgangspunkt var opdagelsen af, at en kulbuelampe – som normalt blev benyttet som gadelygte – under særlige forhold kunne omdannes til en tonegenerator.

Hvis den blev bragt til at svinge hurtigt nok, ville den generere de eftertragtede radiobølger. Det var ganske vist aldrig lykkedes for nogen, men da Poulsen i 1902 fik den skøre ide at lade den elektriske lysbue brænde i en spritflamme, steg svingningernes frekvens – og buelampen udsendte radiobølger. Samme år tog han patent på sin buegenerator.

I 1904 byggede Poulsen og hans folk en forsøgsstation i Lyngby, og blot to år senere formåede de at telegrafere tværs over Danmark med det nye trådløse system.

Aldrig et gennembrud i Danmark

Udviklingen skete i samarbejde med ingeniøren P.O. Pedersen (1874-1941), som var teoretikeren, der klarlagde den dybere sammenhæng, mens Poulsen i højere grad var den kreative, intuitive eksperimentator. Selv om de udgjorde et godt team, lykkedes det dem aldrig for alvor at få et gennembrud med buesenderteknologien i Danmark.

Det skyldtes blandt andet en meget restriktiv lovgivning på telegrafiområdet. Derimod fik den unge amerikanske ingeniør Cyril F. Elwell (1884-1963), som købte patentrettighederne for USA, stor succes med buesenderen.

Dels fik hans firma etableret en kommerciel radiotelegrafservice langs den amerikanske vestkyst og til Hawaii, dels fik firmaet udviklet nogle meget kraftige sendere, som den amerikanske marine indførte til sin verdensomspændende kommunikation under 1. verdenskrig. Succesen varede dog ikke længe, da buesenderen i begyndelsen af 1920’erne blev udkonkurreret af nye sendere med radiorør.

Selv om både bue- og rørsenderne kunne transmittere lyd, blev de overvejende anvendt til trådløs telegrafi fra én sender til én modtager. Det var den service, der blev efterspurgt, og derfor lå indtjeningsmulighederne der. De udsendte telegrammer var naturligvis kun til den tiltænkte modtager, ligesom et brev.

LÆS OGSÅ: Er man selv, det man hører? – Om musikradioen

Titusindvis lyttede alligevel ulovligt med

Alligevel lyttede titusindvis af radioamatører ulovligt med. Der var dog også en del amatører, som havde opnået licens til at drive deres egne små radiostationer. Enkelte begyndte fra omkring 1914 at udsende tale og musik som supplement til morsesignalerne, blandt andre ingeniøren Frank Conrad (1874-1941), som i 1916 byggede en sender, der kunne høres over det meste af Pittsburgh.

Hans udsendelser blev så populære, at han begyndte at sende på faste tidspunkter et par gange om ugen. Men så kom der en krig i vejen for udviklingen af den nye ide om at sende fra én sender til mange modtagere. Da USA i 1917 gik ind i 1. verdenskrig, blev samtlige amatørstationer lukket.

Mange af ejerne fik dog snart gang i telegraferingen igen, da militæret havde et stort behov for rutinerede radiooperatører. På denne måde ændrede amatørerne status fra at være et lidt forstyrrende element til at blive en nyttig ressource. Da forbuddet mod amatørstationer blev ophævet i 1919, gik de hurtigt i luften igen.

Conrad genoptog sine udsendelser i oktober 1919. De bestod mest af grammofonmusik. Da han løb tør for plader i sin egen samling, indgik han en aftale med en lokal musikbutik: Hvis den ville forsyne ham med nye plader, ville han give butikken omtale mellem numrene.

Det var angiveligt den første radioreklame.

LÆS OGSÅ: Sådan forfører reklamerne vores underbevidsthed

Radioreklamer havde kæmpe potentiale

Modellen har fulgt radio og tv lige siden. Der var så mange lyttere til Conrads udsendelser, at aviserne skrev om dem. Samtidig var der butikker, som begyndte at sælge radiomodtagere, så nye lyttere lettere kunne lægge øre til udsendelserne.

Da vicedirektøren i Westinghouse Electric and Manufacturing Company, Harry P. Davis (1868-1931), i september 1920 så en reklame for sådan et radioapparat, indså han, at der var et enormt marked, hvis man kunne få almindelige mennesker til at lytte til radio.

Derfor fik han Conrad, som var ansat hos Westinghouse, til at bygge en kraftigere sender på taget af fabrikken, samtidig med at den gik i gang med at producere radiomodtagere. Davis var overbevist om, at indtægterne fra salget af modtagerne så rigeligt ville dække udgifterne til at bygge og drive radiostationen.

Den 2. november 1920 gik den i luften med de første lovlige, kommercielle udsendelser til mange modtagere. Datoen var nøje valgt, så man på premieredagen kunne fortælle om resultatet af det igangværende præsidentvalg.

radio opfindelse teknologi it æteren signal kommunikation underholdning

Radiosignaler er det eneste middel til at holde løbende kontakt med skibe i rum sø såvel som afsidesliggende steder på Jorden som Patriot Hillslejren på Sydpolen. (Foto: Icetent)

Radioen blev et massemedium

Radioen var nu opfundet som massemedium, uden der egentlig var taget ny teknologi i brug. Begivenheden satte gang i et veritabelt ‘radio boom’, som spredte sig hastigt ud over USA. Allerede i 1922 var der cirka 500 radiostationer, og der blev solgt radioer, både komplette og som samlesæt, for millioner af dollars.

Udsendelserne var en blandet landhandel af musik, avisnyheder, sportsresultater, vejrudsigter, politiske taler og gudstjenester. I begyndelsen var der en vis bekymring for, at udsendelserne skulle drukne i reklamer, men da det var den letteste måde at finansiere dem på, blev ‘reklameradio’ snart en kendsgerning.

For at holde fast på lytterne mellem reklamerne begyndte mange radiostationer at lave shows, der kunne indeholde livemusik – ofte med big bands – drama, komik, quizzer og talentkonkurrencer. De havde ofte mange millioner lyttere, da mange radiostationer fra midten af 1920’erne blev sluttet sammen i landsdækkende netværk.

Den overvældende radiointeresse nåede hurtigt til Danmark, hvor enkelte amatører i flere år havde eksperimenteret med at opfange signalerne fra udenlandske radiostationer. Men nu voksede antallet af lyttere eksplosivt, selv om det egentlig var ulovligt at lytte med, da det var forbeholdt myndighederne at benytte radioudstyr.

LÆS OGSÅ: Radioavisens jingler afslører DRs historie
radio opfindelse teknologi it æteren signal kommunikation underholdning frank sinatra alida valli

I dag sendes mange radioudsendelser som podcasts over internettet og kan høres over hele kloden til hver en tid. I 1940’erne var en ung Frank Sinatra og Alida Valli med i en radioudsendelse, der skulle motivere tropperne under 2. verdenskrig. (Foto: ArnieP)

Kvaliteten var ikke overbevisende

I 1923 blev der imidlertid gennemført en lovændring, som gjorde det muligt at købe licens til private radiomodtagere. For at få noget at lytte til blev der i efteråret 1922 stiftet et par radioklubber, som udsendte musik og tale fra Lyngby Radio, når udstyret var ledigt. Derfor var det en buesender, der transmitterede de første offentlige radioudsendelser i Danmark.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Selv om kvaliteten ikke var overbevisende, var radioen kommet for at blive, og i 1925 grundlagde regeringen Statsradiofonien, som senere blev til Danmarks Radio (og senere igen DR).

Da det var en licensfinansieret public service-radio, var der et krav om, at udsendelserne skulle være af alsidig kulturel og oplysende art. Derfor fyldte såkaldt seriøs musik, foredrag, litteraturoplæsning, undervisning og gudstjenester en væsentlig del af programfladen.

I dag har radioen i nogen grad mistet terræn til fjernsynet. Men selv om man måske ikke lytter så meget til radio, som man gjorde engang, sidder man alligevel ofte med både en radiosender og -modtager i lommen, i tasken eller på bordet.

Det er nemlig en moderne version af Marconis og Poulsens opfindelser, der muliggør trådløs én til énkommunikation med en mobiltelefon.

LÆS OGSÅ: AAU-forskere skal udvikle 5G-netværk til mobiltelefoner og førerløse biler
LÆS OGSÅ: Et hjem til verdens største radioteleskop, SKA

Kilder

  • Hans Buhls profil (AU)
Radioens opfindelse samlede befolkningen was last modified: april 17th, 2018 by Jörn
7. maj 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CultureLifestyleMånedens Dealtanker

Vi er nødt til at tale om ‘Big Data’

Sundhedsapps og motionsarmbånd kan komme os alle til gode, men vores data kan også misbruges – hvad gør vi?

Er du kommet ind på den her artikel via Facebook? Har du logget ind på din browser? Eller har du brugt en fitness-app – nogensinde?

Hvis ja, så er dine data nok allerede sendt videre til nogen, du ikke ved, hvem er.

Men hvad gør du så, hvis du ikke er interesseret i, at din fremtidige arbejdsgiver ved, hvad du spiser til frokost, eller at dit forsikringsselskab får en personlighedsprofil på dig, der hedder ‘risikabel’?

De fleste danskere er på Facebook

I øjeblikket har Facebooks skaber Mark Zuckerberg fået ørerne i klemme i kongressen i USA.

Han har været indkaldt for at opklare, om Facebook har været gode nok til at informere deres brugere om, hvilke data de indhenter og sælger videre.

Ifølge Danmarks Statistiks rapport fra 2016 er 67 procent af danskerne på Facebook. 

Jo, du sætter dig selvfølgelig ind i, hvordan det hele fungerer ved at se livestream fra Forskningens Døgn, hvor Det Etiske Råd sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder et stort debatarrangement på Greve Gymnasium den 26. april.

Det er nemlig vigtigt, at vi alle sammen forstår og diskuterer udviklingen, siger Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd.

»Vi er allesammen medskabere af udviklingen, og derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvad der sker, og at vi har en løbende diskussion. Og det gælder uanset om man selv bruger apps eller om man er ansat i et firma, der udvikler dem,« siger han.

Arrangementet kan du følge på livestream her på Videnskab.dk d. 26 april – men hvis du er lærer eller elev i en gymnasieklasse, kan I tilmelde jeres klasse på forsk@ufm.dk og få undervisningsmateriale tilsendt.

Kan revolutionere sundhedsvæsenet

Det er ikke kun dårligt, at vores smartphones og andre digitale dimser som fitnessarmbånd kan måle, hvor meget vi bevæger os, og hvor meget vi sover.

For ud over at du selv kan holde styr på dine løbeture, er der nemlig også et stort potentiale at hente for sundhedsvæsenet og forskningen generelt.

»Det nye indenfor sundhedsdata bliver, at vi ikke længere siger til lægen, hvad vi gør – vi måler det,« siger Gorm Greisen.

Morten Andreasen, der er projektleder hos Det Etiske Råd og medarrangør af arrangementet, supplerer:

»Indenfor forskning har vi været vant til, at vi kun har data til rådighed i det tidsrum, hvor forsøgspersonerne er inde til forsøget, men fordi vi allesammen går rundt med sensorer i dag, giver det forskerne og lægerne et langt bedre grundlag for at se, hvad der sker i hverdagen,« siger han.

En af oplægsholderne til arrangementet er Bente Stallknecht, der er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hun har blandt andet brugt en app til at forske i, hvordan dagligdagens cykelture kan være lige så gode for os som to ugentlige ture i fitnesscentret.

Politisk kontrol gennem information

Selvom der er masser af fordele ved at kunne måle, hvad vi foretager os i hverdagen, kan det også misbruges til mere dystre formål.

Til arrangement kan du for eksempel høre Casper Wichmann, der er koordinator for thinkchina.dk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, fortælle om, hvordan man i Kina bruger data til en form for social kredit.

I år 2020 er det nemlig planlagt, at man vil få adgang til visse fordele (eller blive nægtet adgang) afhængigt af, om man har været en ‘god borger’.

»Det er en form for politisk kontrol. Her fungerer det sådan, at hvis man er en god borger, så får man bedre adgang til rejser, jobs og så videre. Det foregår helt åbent, og der er ikke noget fordækt i det,« siger Morten Andreasen.

Arrangementet foregår på Greve Gymnasium d. 26 april,men du kan også deltage i debatten via chat hjemme fra stuen. (Foto: Videnskab.dk)

Stil spørgsmål direkte til forskerne

Arrangementet på Greve Gymnasium er kommet i stand, fordi Det Etiske Råd gerne vil bidrage til den offentlige debat og sørge for, at også unge mennesker bliver bevidste om, hvad de deler på nettet.

Programmet:

10.00 Introduktion v. vært, Nynne Bjerre Christensen

10.10 Velkomst v. Karen Klint, formand for Folketingets
Udvalg vedr. Det Etiske Råd

10.15 Velkomst v. Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd

10.20 Hvordan kan sundhedsdata fra mobiltelefoner anvendes i forskning, v. Bente Stallknecht professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns
Universitet

10.30 Big data og Big Brother – Kina som eksempel, v.
Casper Wichmann, koordinator for
thinkchina.dk, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

10.50 Etikoplæg: Skal vi være bekymrede over at afgive
data til nettet? v. Signild Vallgårda, professor i sundhedspolitik, Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd

11.10 Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind
giver sit perspektiv på dilemmaerne

11.17 Debat med deltagere i salen og via livestream

11.55 Afrunding ved rektor, Mette Trangbæk Hammer, Greve Gymnasium

12.00 Tak for i dag

»Debatten skal gerne give dem nogle større perspektiver på de her dilemmaer og give dem nogle muligheder for at behandle sig selv bedre,« siger Gorm Greisen.

Det er dog ikke nemt at sortere i, hvilke apps man trygt kan have liggende på sin telefon.

»Du giver jo selv samtykke, når du installerer dem, men du skal jo bruge afsindigt meget tid, hvis du skal læse vilkårene igennem – og hvis du vælger dem fra, så vælger du måske også nogle fællesskaber fra, som er svære at undvære,« siger Morten Andreasen.

Til gengæld vil du under arrangementet kunne få en bedre forståelse af, hvilken udvikling der er i gang, og diskutere med forskerne om, hvordan vi løser udfordringerne.

Under livestramingen kan du nemlig, uanset hvor du befinder dig i landet,  sende spørgsmål direkte til forskerne ved hjælp af en chatfunktion.

Vi skal ikke overlade markedet til de private

EU’s nye persondataforordning træder i kraft til maj, og den kan være med til at regulere, hvordan private virksomheder behandler data om dig og mig, siger Gorm Greisen.

»Den sætter selvfølgelig nogle grænser, men det er svært at vide lige nu, hvad den kommer til at betyde, og der er helt sikkert også nogen, der sidder og kigger på den med henblik på at udnytte den. Derfor er det vigtigt, at vi hver især tænker over, om det, vi har gang i, er noget godt.«

Derfor mener han også, at det er selve diskussionen i det offentlige, der er det vigtigste, hvis vi skal sikre, at al den nye data bliver brugt til noget, vi alle kan stå inde for.

Kilder

  • Gorm Greisen profil (Etisk Råd)
  • Morten Andreasen profil (Etisk Råd)
Vi er nødt til at tale om ‘Big Data’ was last modified: april 17th, 2018 by Jörn
24. april 2018 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Månedens DealTips

Mobilhospitalet

Få din iPhone/Androi reparation hos Mobilhospitalet

Har du ødelagt din iPhone skærm, er batteriet blevet træt eller noget helt tredje er galt med din mobiltelefon! Vi kender det alle sammen – man går lidt i panik. Alle kontakter, mails, sms, billeder ja nogen vil sige hele ens liv er lageret i mobilen. Og tro mig det er forfærdeligt, når du ikke har adgang til din mobil.

Det sker for alle på et eller andet tidspunkt.

Dette sker i højeste grad hver evig eneste dag for rigtig mange af os. Min iphone ville med ét ikke længere lade mig få adgang til mine kontakter og mails. Det første je gtænkte var ” det er løgn ” og en snigende panik bredte sig. Men heldigvis fandt jeg Mobilhospitalet.

De reparere din mobil på 30 minutter. Alt imens du venter eller går på den nærliggende kaffe. Du kan også gøre som jeg gjorde; gå en tur på Assistens Kirkegården og nyd den stilhed og de flotte gravsten.

Efter 30 minutter havde jeg fået en ny skærm og så virkede min iPhone igen og jeg fik smilet frem igen:-)  Det er ikke kun Iphone men alle Apples produkter og smartphones de kan reparere.

Stor ekspertise og god service.

Mostafa har stor expertise

Mostafa som er ejeren og hans team har stor erfaring med reparationer af mobiltelefoner og andet udstyr. Ikke nok med det har de alt i udstyr .

FØR reparation

FØR Reparation

 

30 minutter EFTER

Panserglas

Selvom smartphone producenterne konstant arbejder på at forbedre deres produkter, så de kan være mere holdbare end før, så vil en smartphone altid blive mærket af hverdagens slitage. Tanken er, at det slidstærke materiale skal være med til at bidrage til forlængelse af telefonens levetid. Men som sagt kan der altid opstå ulykker ligemeget, hvor modstandsdygtig en enhed er, hvilket netop er derfor, at Mobilhospitalet er der for dig! Hvis du ødelægger din mobiltelefon, så ved du, hvor du skal komme for at få en førsteklasses reparation af din iPhone.

Får du din telefon repareret hos Mobilhospitalet får du gratis et panserglas med. Du skal blot sige at du har set denne artikel hos Cphbased.com. 

Mobilhospitalet har en facebook side som er MobilhospitaletKBH og du kan altid ringe for at få et tilbud på en reparation. Ring på 3213 7975. Mobilhospitalet finder på du Nørrebrogade 76, 2200 Kbh N

Mobilhospitalet was last modified: oktober 24th, 2017 by Jörn
30. oktober 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Månedens DealTravelUnderholdning

Veterantog på Odsherredbanen

Nykøbing Sjælland til Asnæs

Så fyres der op til damptog weekend. Den 29.-30. juli og den 5.-6. August. Foreningen Vestsjællands Veterantog kører igen sommergæster gennem det naturskønne Odsherred. Veterantoget på strækningen Nykøbing Sjælland til Asnæs og retur lørdage og søndage.

http://cphbased.com/wp-content/uploads/2017/07/IMG_0361.m4v

 

Damplokomotiv DSB K 564

Man rejser i rigtige gamle vogntog trukket af damplokomotiv DSB K 564 fra 1899. Lokomotivet er trods sin alder på 118 år fortsat livskraftig. Det er aktive medlemmer fra Vestsjællands Veterantog i Høng, som holder den omhyggeligt vedlige. Inden pensionsalderen blev nået for DSB K 564 blev den anvendt som Eksprestog og persontog på strækningen Slagelse-Næstved pg Slagelse-Kalundborg.

Med “rystevogne”

Veteranstogets vogne er 2-akslede træbeklædt DSB personvogne med åben endeperroner fra 1920’erne, kendt som “rystevogne” På turen kan der købes drikkevare i togets cafevogn.

Læs mere om toget på www.vsvt.dk

Veterantog på Odsherredbanen was last modified: juli 29th, 2017 by Jörn
31. juli 2017 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
BeautyHelseLifestyleMånedens DealMomentsSpa

KURBADET BY ILSE JACOBSEN

Kurbadet hos Ilse Jacobsen

Med en entré til KURBADETs spa-afdeling får du i 2 timer adgang til:

  • Fri adgang til KURBADETS sauna, dampbad & relax område.
  • Lån af håndklæde, badesandaler & badekåbe.
  • Shampoo, balsam & bodyshampoo.
  • Adgang til solterasse, løbebånd og motionscykel.
  • Vand, te og forfriskninger.
  • PRIS:

Mandag – Fredag: 375,-

Lørdag, Søndag samt helligdage: 395,- (På grund af travlhed er booking af weekend-spa nødvendigt.)

Bemærk: Der er i øjeblikket varmtvandsbassin træning i det store bassin mandag til torsdag på følgende tidspunkter:

Mandag – Tirsdag kl. 9-11
Onsdag – Torsdag kl. 8:30-11:30

HUSK: køb en relax lydfil så du rigtig kan slappe af.

 

TIL DE MORGENFRISKE

Benyt KURBADETs spa-afdeling mandag – fredag mellem kl. 07.00 – 09.00 for kun: 250,-

 

OPVARMEDE BASSINER

KURBADET har to opvarmede bassiner – et stort udendørs samt et mindre indendørs – som benyttes til nydelse og træning.
Temperaturen på begge vores bassiner ligger på 34 grader. Varmen i bassinet bevirker, at smerter dæmpes og muskelfunktionen bedres, samtidig med at vandets opdrift og modstand udnyttes i træningen. Bassinerne er udstyret med jacuzzi dyser, som kan tændes hvis man har lyst til en muskel afslappende, masserende spa effekt. Det er særligt fordelagtigt at træne i varmtvandsbassin, hvis man har led- og muskelsmerter, er i en genoptræningsprocess efter skader, er gravid eller blot ønsker at tilbyde sin krop muligheden for at spænde af mens man nyder en svømmetur. Bassinerne kan også benyttes til ren nydelse, hvor varmen indbyder til ro i sindet og velvære i kroppen.

Sauna

At gå i sauna er ægte wellness for krop og sjæl. Kroppen varmes igennem og musklerne blødgøres, og er ideelt efter en hård træningssession, eller i kombination med en tur i vores varmtvandsbassiner. Sauna kan bidrage til at løsne op for spændinger og stress, kan give midlertidig lindring af gigt smerter, øger stofskiftet, fremmer helbredelse og frigiver Beta Endorfiner – kroppens egne smertestillere. Saunaen kan også benyttes til ren nydelse, hvor varmen indbyder til ro i sindet og velvære i kroppen.

Dampbad ( min favorit )

En tur i dampbad er godt til at lindre led-og muskelsmerter samt spændinger, og er ideelt efter en hård træningssession, eller i kombination med en tur i vores varmtvandsbassiner. Den våde varme i et dampbad vil også bidrage til at forbedre blodcirkulationen. Vejrtrækning i damp kan hjælpe med at lindre sinus problemer, astma, allergi og bronkitis. Dampbadet kan også benyttes til ren nydelse, hvor varmen indbyder til ro i sindet og velvære i kroppen.

Relax området.

I vores Relax område finder du de unikke opvarmede Relax stole. Stolene kan benyttes til at slappe af i, og samle tankerne efter en hård træningssession, eller bare som ren afslapning. I Relax området er der forfriskninger, som du er velkommen til at forsyne dig med, mens du er i spa- og wellness området.

Læs mere her

KURBADET BY ILSE JACOBSEN was last modified: juni 9th, 2017 by Jörn
9. juni 2017 0 kommentarer
1 Facebook Twitter Google + Pinterest
Månedens DealTips

DRIVHUSE TIL INDENDØRS DYRKNING

Plads til krydderurter og olier mv.

Drivehuse til indendørs dyrkning

Nu nærmer foråret sig og med det min lyst til at dyrke mine egne krydderurter. Men plads til krydderurterne er en udfordring i mit køkken. Men så fandt jeg “drivehuse” til indedørs brug.

Sjovt, hurtigt og friskt

Det er nemt og hurtigt at få krydderurter, blomster, hænge hvidløg mv. til at gro i min nye indendørs “drivhuse”.
Og så passer den ind i selv det mindste køkken eller på en altan. Den kan sågar stå på en reol, på skænken, i vinduekarmen eller på køkkenbordet.

Set hos Ikea til 299kr

Fåes i forskellige størrelse. Priser fra 199kr. til 599kr.

DRIVHUSE TIL INDENDØRS DYRKNING was last modified: marts 30th, 2017 by Jörn
12. april 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoolstuffLifestyleMånedens Deal

Effektiv luftrenser

De fleste mennesker er indendørs omkring 90 pct. af tiden. Derfor spiller indeklimaet en stor rolle.

Da vi jo tilbringer omkring 90 pct. af vores tid inden døre i Danmark, er det en oplagt idé at tænke på indeklimaet. Det gør jeg især efter al det byggeri der er i omkring København. Jeg bor selv i København K, hvor Metrobyggeriet er i fuld gang og med Bredgade som nabo, der er gravet op og nu burde hedde “Smallegade” og Store Kongensgade er gjort til “Lille Kongensgade”. Idag tager det længere tid for at få afviklet trafikken gennem disse to gader end før. Hvilket betyder at der kommer mere udstødningsgaser i luften. Metro byggeriet hjælper også godt til med støv og gaser fra alle de køretøjer, der står og brummer dagen igennem og nogle gange døgnet rundt. SÅ ja, jeg tænker en del på indeklimaet i min bolig.

Jeg har søgt en del og fundet flere men der var en som falfdt i min smag. Dels design og størrelse synes jeg passer fint til lejligheden og indretningen. Men når alt kommer til alt, er det filtrene, som er den vigtigste del af løsningen.

Medisana luftrenser 60300 er den løsning jeg synes om for at få et sundt indendørsklima og det er takket enhedens filtre. Den filtrerer ved hjælp af et antibakterielt partikelfilter (F9 > PM 2,5) fra 3M og et yderligere filter med aktivt kulstof partikler, støv, pollen, lugte og bakterier fra luften i rummet. Det aktive kulstoffilter kan endda absorbere tobaksrøg.

Med sit lave strømforbrug er luftrenseren energibesparende og støjsvag, og den dækker op til 60 kvm pr. 24 timer. Den har et kompakt design, som gør den let at transportere til andre rum eller med i f.eks. sommerhuset. Den tilsluttes med den medfølgende strømforsyning og USB-kabel, og den skifter også automatisk mellem dag- og nattilstand.

Fåes her.

Effektiv luftrenser was last modified: marts 22nd, 2017 by Jörn
9. marts 2017 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Næbdyr sveder mælk og giver ny viden om menneskets evolution
  • Her får du 8 gode råd til evidensbaseret formidling
  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (80)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (54)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (169)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top