Da jeg skulle vælge den næste film blev det Moonlight. Jeg havde faktisk meget høje forventninger da den lige var blevet rost til skyerne og valgt som “Best picture” ved Oscars uddelingen.
Dramaet ‘Moonlight’ er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre definerende perioder; barndom, ungdom og voksenliv. Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker han møder og de øjeblikke han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer. Fra en ludfattig barndom med grov mobning og en opvækst hos en crackafhængig mor over ungdommen, hvor vold og spørgsmål om seksualitet presser sig på, til et voksenliv bliver eet spejlbilled af det er formede ham i brn- og ungdom, hvor han hele tiden prøver at finde sin egen identitet og ikke mkindst prøver at tage ejerskab over sit eget liv.
Det var dog ikke den følelse jeg sad med, ved slutningen af Moonlight. Skuespillerne var gode og autentiske. Lyden var god og de brugte dramatiske virkemidler, og filmen er virkelig godt filmet. Men plottet er simpelthen for tyndt og al for langsomt til min smag. Jeg sad med følelsen af at vente på et klimaks som aldrig kom. Det meste af filmen sad jeg og små kedede mig.
