cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

tanker

Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

De danske veje har officielle navne, men engang var det op til borgerne selv at bestemme dem.

Vi har alle været der. Din ven har skiftet adresse, og du famler gennem gaderne for at finde det nye sted.

Eller du er taget udenbys og ville hurtigt fare vild, hvis det ikke var for din GPS.

Danmark er et lille land, men selv med et moderne adressesystem er det svært nok at finde rundt i en befolkning på 5,8 millioner.

Og at finde rundt er ikke kun vigtigt for privatpersoner. Man kan undre sig over, hvordan postbudene fandt vej, før vejene fik navne.

Men én ting er sikker: Dét har postvæsenet skullet kunne engang.

Og det har fået Leif, én af vores læsere, til at undre sig:

»I landets største byer har man haft vejnavne flere hundrede år tilbage i historien, men ikke på landet. Her kunne posten fint levere post, selvom adressaten kun var benævnt ‘Peter Jensen, Næstrup pr. Sjørring’,« skriver han i en e-mail til Spørg Videnskaben.

»Hvornår blev vejnavne en naturlig ting over hele landet og hvorfor? Var det udelukkende for at lette tilværelsen for landets postbude, eller lå der noget andet bag?«

»Så vidt jeg husker, skete det lidt efter lidt gennem første halvdel af 1970’erne,« forklarer Bent Jørgensen, der er professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Men forskning i udviklingen af danske stednavne giver et større billede: Navngivning i byer og på veje har været længe undervejs.

Navne skal være praktiske

Før 1970’erne gav man vejene navne efter deres funktion, fortæller Line Sandst, der er adjunkt i dansk sprog ved Aalborg Universitet og ph.d. i urbane stednavne.

»Når man hører ‘Roskildevej’, for eksempel, ved man, at den fører til Roskilde.«

At give navne til ting og steder er generelt et spørgsmål om at være økonomisk og praktisk, fortæller hun.

»Man har derfor altid kun givet navn til ting, der var relevante at navngive.«

Borgerne navngav selv vejene

Når man kigger på manglen på vejnavne før i tiden, er det vigtigt at forstå, at vejen sjældent var en destination i sig selv, forklarer Line Sandst:

»Så længe man kendte navnet på sin destination, kunne man finde derhen, eventuelt ved at spørge de lokale,« siger hun.

Det har nok også været nemmere at finde rundt ude på landet, hvis man boede i et lille område med kun ti gårde.

»Vi har historisk haft en del gårdnavne i Danmark, og endda navne på marker og enge oveni.«

Og det var ikke kun på landet, men også i byerne, at man længe holdt sig til tommelfingerreglen om kun at give navne til steder, hvis det var praktisk.

Historisk set var det ifølge Line Sandst sprogbrugerne selv, altså borgerne, der gav navne til steder, i stedet for politikerne.

»De gjorde det kun, hvis det gav mening. Hvis man skulle til smeden, ville man for eksempel gå til den gade, som folk kaldte Smedegade.«

»Det var selvfølgelig lidt uformelt, og undertiden kunne en gade ende med fire forskellige navne, alt efter hvem man spurgte,« påpeger Line Sandst.

LÆS OGSÅ: Derfor har vi mellemnavne

Når man tænker på at skulle ud i et mindre stykke detektivarbejde for at fastslå et vejnavn, bliver man hurtigt glad for at have Google Maps i dag! Her ses Ribe. (Foto: Shutterstock)

Behovet for officielle vejnavne voksede især i byerne

Som Leifs spørgsmål rigtigt påpeger, kom vejnavnene senere til landet end til byerne, da det var de tætpakkede og rodede storbyer, der havde flest organiserings-problemer.

I takt med at byer og befolkning voksede, så ordensmagterne også nytten i at organisere navnene mere.

»Især i Danmark, hvor vi har mange enslydende familienavne, er det upraktisk at skulle bruge lang tid på at finde den rigtige Hans Hansen i stedet for at have en adresse,« forklarer Line Sandst.

I 1874 nedsattes ‘Fællesudvalget for Gaders Benævnelse’ i København. Det bestod af medlemmer fra Borgerrepræsentationen, altså lokalpolitikere, og de havde til opgave at navngive nye gader og pladser i København.

Nu var det altså myndighederne, der officielt begyndte at sætte navne på steder. Og selvom det selvfølgelig var sket før, var skalaen en helt anden:

»Det tidligste eksempel, vi har på idéen om, at en vej skulle have et officielt navn, er et skrift fra Christian IV fra 1600-tallet vedrørende Nyboder.«

LÆS OGSÅ: Danmark er fuld af mærkelige bynavne

Industribyer fik temavejnavne

Men med de hurtigtvoksende industribyer skulle man pludselig bruge mange nye navne hurtigt.

Ifølge Line Sandst har det sat sine spor i Danmarks navnelandskab:

»Man begyndte at give veje tema-navne. Vi har for eksempel mange eksempler på kvarterer, hvor alle veje er opkaldt efter lande eller guder.«

Den metode kan også ses i moderne tid, hvor adskillige gader i Sluseholmen, København, er opkaldt efter jazzmusikere, såsom Thad Jones Vej og Dexter Gordons Vej.

»Når man sammenligner med de gamle, nødvendighedsbaserede organiske navne, er vores nyere, organiserede vejnavne helt anderledes,« siger Line Sandst.

»Og hvis vi spoler helt frem til i dag, kan man virkelig se en trend i at navngive efter kendte personer,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Hvorfor ender så få bynavne på -havn?

Selvom moderne veje ofte har tema-navne, har især mange landeveje navn efter deres omgivelser. Vi formoder, der har stået lyng her engang.. (Foto: Shutterstock)

Postbudene fik det nemmere i 1970’erne

I 1970’erne, hvor alle veje i Danmark efterhånden fik navne, skete det af flere årsager, forklarer Bent Jørgensen.

Læseren Leif har helt ret i, at postbudene fik det nemmere.

»Hovedårsagen til gennemførelsen af den totale navngivning af vejene var først og fremmest hensynet til postvæsenet,« skriver Bent Jørgensen i en e-mail til Videnskab.dk.

Postbudene var dog ikke de eneste, der havde gavn af vejnavnene.

Også de nye større kommuner fra kommunalreformen i 1970 havde brug for bedre og synligt overblik over deres areal. BBR (Bygnings- og Boligregistret) kom også til i disse år og havde brug for vejnavne og gadenumre.

»For ikke at tale om brand- og redningsvæsenet. De ville have været på den, hvis de kun havde de gamle adresser af typen, som Leif nævnte i sit eksempel,« forsikrer Bent Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Hvornår begyndte mennesker at give hinanden navne?

Vejen tilbage til spørgsmålet

Så Leif tog ikke helt fejl, da han havde postvæsenet i tankerne. Men det er jo også rigtigt, at vi alle, både embedsmænd og privatpersoner, har god nytte af vejnavne.

For i sidste ende viser sprogforskningen, at navngivning er et spørgsmål om, hvad der er praktisk.

Der vil blive behov for endnu flere vejnavne, som tiden går. Og siden vi ikke løber tør for kendisser lige foreløbig, kommer vi nok ikke til at mangle navne heller.

Vi takker Leif for det spændende spørgsmål og håber, at han må få en vej opkaldt efter sig.

Under alle omstændigheder er der en T-shirt på vej til ham.

Kilder

  • Line Sandst’s profil (Aalborg Universitet)
  • Foto: Shutterstock

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark? was last modified: marts 9th, 2021 by Jörn
2. april 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

Forestillingskraften har været nøglen til menneskets succes

»Fanta-fanta-fantasiiiiiiiii, det ka’ vi liiii’!«

Sådan sagde terapeuten Sidney Kreutzfeldt i sin tid i DR’s satireprogram Casper og Mandrilaftalen. Og sådan har Andreas Lieberoth det også.

Han er nemlig fantasi-forsker, og her i artiklen fortælller han, hvorfor fantasien er så vigtig for os mennesker og giver tips til, hvordan du kan sætte fut i din egen fantasi.

I hans nye bog ‘Fantasi’, der er en del af serien ‘Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, beskriver han, hvordan fantasien er menneskets ‘superkraft’, der har gjort os fantastisk succesfulde som art.

»Sabeltigeren har haft held med at have store tænder, så den har gennem evolutionen udviklet større tænder. Mennesker har ikke nogle seje våben, og sammenlignet med chimpansen er vi jo nogle svæklinge. Det, vi mennesker har haft, det har vi haft inde i pæren,« fortæller han i podcasten Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Hvornår blev fantasien til?

De to Brainstorm-værter Jais og Asbjørn har ‘mødtes’ med Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet over en zoom-forbindelse til en snak om netop fantasien.

Fakta
Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Hør, hvordan du kickstarter din fantasi

Fantasien har gjort mennesket i stand til at tilpasse sig enhver tænkelig situation. Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi skulle krydse en å, har vi bygget en bro.
Og selv i dag, hvor vi alle sidder hjemme under corona-krisen og ikke kan mødes, kan vi alligevel holde virtuelle møder over computeren.
Alt det er fantasiens værk, fortæller Andreas Lieberoth i det nyeste afsnit af podcasten Brainstorm, hvor han også fortæller, at fantasien ikke bare bruges til at finde på fiktive historier, men hver gang, vi skal planlægge noget ude i fremtiden.

»Det er også fantasien, der er på spil, når vi skal huske at købe mælk på vej hjem, eller når vi skal planlægge julegaveindkøb,« siger han.

Fantasien kan derfor hjælpe os, når vi skal finde på løsninger. Og hvis du nu sidder og tænker, at du er lidt fantasiløs, så kan du med fordel åbne din podcast-app og finde det seneste afsnit af Brainstorm. Her kommer Andreas Lieberoth nemlig også med gode råd til, hvordan du kan booste sin fantasi.

Rådene involverer blandt andet en rollespilsfigur, han selv har malet – hvordan det hænger sammen, og meget andet, kan du høre i det nyeste afsnit af Brainstorm.

LÆS OGSÅ: Kunstner og videnskabsmand: Leonardo da Vinci udtænkte vilde maskiner ud fra fantasien
LÆS OGSÅ: Læger frygtede den vilde fantasi
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

 

Kilder

  • Andreas Lieberoths profil (AU)
Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
12. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyleMomentstanker

Få rørt dig i arbejdstiden: Planlæg et Walk & Talk-møde

Walk & Talk-møder på afstand

Hjemmearbejde og digitale møder giver gode muligheder for Walk & Talk-møder, hvor du kan komme ud og få frisk luft, lidt dagslys i de mørke vintermåneder og måske øge din kreativitet.

Her får du 3 råd til at komme i gang med dine Walk & Talk-møder:

  1. Planlæg dine Walk & Talk-møder
  2. Forbered teknikken inden mødet
  3. Planlæg ruten på forhånd

1. Planlæg dine Walk & Talk-møder

Book tid i din kalender
Fx i en halv time hver mandag, så du kan vurdere, hvilke af ugens møder der egner sig til, at du tager det som et walk & talk-møde.

Møder, der egner sig til et Walk & Talk-møde er fx:

  • Sociale kaffemøder med kolleger.
  • Faglige møder med 3-5 deltagere.
  • Større faglige møder, hvor du primært skal lytte.

Er du selv mødeindkalder?
Overvej, om de øvrige mødedeltagere også skal opfordres til at tage overjakken på og få frisk luft under jeres møde:

  • Skriv WALK & TALK i emnefeltet. Så kan mødedeltagerne finde de rigtige sko, regnfrakken eller paraplyen frem i god tid.
  • Forklar konceptet kort i mødeindkaldelsen.
  • Husk dagsorden, som du holder styr på.
  • Indled evt. med at alle har billede på, når I hilser – og lad det ellers være op til den enkelte.
  • Hold øje med evt. virtuelle håndsoprækninger på skærmen, hvis du er mødeleder.

Frokost undervejs?
Ligger dit møde i frokosttiden? Eller har du mulighed for at forlænge dit møde, så din frokost lapper ind over? Tag en madpakke med på farten.

2. Forbered teknikken inden mødet

Walk & Talk-møder på afstand stiller krav til teknikken:

  • Hvilket system finder mødet sted på?
    Download den relevante app, før du går hjemmefra (fx Teams, Skype, Zoom o.lign.). Test gerne på forhånd, at du kan få den til at virke.
  • Headset?
    Trådløse headset kan varmt anbefales til Walk & Talk-møder, men headsets med ledning kan også sagtens benyttes. De begrænser bare dine bevægelser lidt. Test gerne dit headset for både din og andres lyd, inden dit møde. Og HUSK at oplade dine trådløse høretelefoner.
  • Brug for at tage noter undervejs?
    De fleste smartphones har en indbygget note-funktion, som du kan bruge undervejs. Mange har endda også mulighed for at indtale tale-noter (husk at mute dig selv i mødet, inden du indtaler dine talenoter).

3. Planlæg ruten på forhånd

Det er ikke uden betydning, hvilken rute du vælger til dit Walk & Talk-møde. Nyttige overvejelser om ruten:Rutens længde.
Regn som tommelfingerregel med, at du går ca. 4 km i timen på et gående møde. Det kan derfor få betydning for dit næste møde, hvis du kommer for langt væk fra dit hjemmekontor.

  • Skal hunden med?
    Det er oplagt at kombinere et Walk & Talk-møde med hundeluftning. Vær dog opmærksom på, at hunde ofte tiltrækker opmærksomhed fra andre hundeejere, naboer, der lige vil hilse osv. Det kan let distrahere dig fra mødet. En mindre besøgt rute løser dog let problemet!
  • Er der meget trafik?
    Lyden fra dine omgivelser går overraskende tydeligt igennem til dem, du er i møde med. Støj fra fx busser eller lastbiler kan også gøre det vanskeligt for dig at høre, hvad de andre siger. Overvej derfor nøje, om du kan finde en mindre trafikeret rute til dit møde.

Kilde: 

Få rørt dig i arbejdstiden: Planlæg et Walk & Talk-møde was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
1. marts 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseStoriestanker

»Banebrydende«: Dansk forskerhold øjner muligheden for at forudsige spredningen af kræft, før den opstår

En nyopdaget mekanisme ser ud til at have indflydelse på, hvordan kræft spreder sig, beskriver forskerne i et »elegant studie«.

En dansk forskergruppe ser ud til at være kommet et skridt nærmere at kunne forudsige spredningen af kræft – og muligvis før sygdommen tager fat i organerne.

Det viser et nyt, stort studie ledet af forskere fra Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet.

Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet Nature Materials og kortlægger, hvordan opbygningen af den såkaldte basalmembran ser ud til at have stor betydning for, om kræft spreder sig til andre steder i kroppen.

Basalmembranen omfavner kroppens celler og blodårer, og jo blødere membranen er, desto sværere er det faktisk for kræftcellerne at bryde ud i blodkarrene, viser studiet.

Membranen kan ses som en slags mur – eller netlignende struktur – der adskiller en organismes ydre væv og det underliggende væv. Det er blandt andet den mur, kræftcellen skal igennem, før den kan bryde ud i blodkarrene.

»Det nye fund er vigtigt, fordi vi har opdaget en mekanisme, der muligvis kan være med til at afgøre risikoen for, at kræft spreder sig og til hvilke organer, selv før vedkommende overhovedet udvikler kræften,« siger professor Janine Erler, der er leder af forskergruppen ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet og medforfatter på studiet.

Forskerne har identificeret, at det er et helt særligt protein kaldet netrin-4, der er afgørende for membranens opbygning og dermed er en af nøglerne til at indkapsle kræftcellerne.

»Jo flere netrin-4-molekyler, der er til stede i basalmembranen, desto blødere er membranen, så kræftcellerne har sværere ved at sprede sig. Niveauet af netrin-4 er sandsynligvis med til at afgøre risikoen for spredning af kræft, og det er en oplysning, der vil kunne forbedre behandlingen på sigt,« forklarer Janine Erler.

»Elegant studie«

Det nye studie er et bredt samarbejde på tværs af institutioner, lande og fagdiscipliner, hvor forskerne både har inddraget musemodeller, analyser af menneskelige patientprøver og patientdata.

Resultaterne bygger blandt andet på forsøg, hvor forskerne fjernede netrin-4-proteinet fra basalmembranen i mus. Når forskerne fjernede proteinet, øgede det spredningen af kræft, fordi membranen blev ‘stivere’, og kræftcellerne havde nemmere ved at bryde ud i blodkarrene.

Fakta
Studie på tværs af lande

Studiet er blevet til på baggrund af en samarbejdsindsats fra forskere i Danmark, Sverige, Tyskland, England og Belgien, og det spænder over mange forskellige forskningsdiscipliner.

Der har været alt fra celleforskere til biofysikere med, og forskerne har både brugt musemodeller, vævprøve, matematiske modeller og analyseret på celleniveau.

Studiet er blandt andet finansieret af European Research Council, Kræftens Bekæmpelse, German Cancer Aid, Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden og Det Frie Forskningsråd.

Kilde: BRIC

Da de så tilførte proteinet igen, bremsede det spredningen af kræft i mus.

Forskerne manipulerer som bekendt ikke med mennesker på den måde, og derfor har de i stedet sammenholdt museforsøgene med analyser fra både menneskevæv, forskellige celletyper i mennesker og patientdata.

»Det er et meget grundigt og elegant studie, hvor de forsker på flere planer og på tværs af flere forskningsfelter. De har både musemodeller, patientdata og biofysiske prøver af væv, og her har de så set, hvordan netrin-4-proteinet korrelerer med, hvordan kræft spreder sig i kroppen,« siger seniorforsker Jesper Nylandsted.

Han leder en anden forskergruppe på Københavns Universitet, der netop forsker i kræft, celler og membraner.

»Resultaterne indikerer meget stærkt, at der en sammenhæng mellem mængden af netrin-4-proteinet, hvor elastisk membranen er, og hvor god en evne kræftcellerne har til at trænge igennem den her membran,« uddyber Jesper Nylandsted.

LÆS OGSÅ: Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer
mus_kraeft

I studiet har forskerne blandt andet tilført proteinet netrin-4 i mus. Resultaterne viser, at jo højere niveauet af det molekyle er i basalmembran, jo sværere er det for kræftceller at bryde ud og sprede sig. Til venstre er organet fra en mus, hvor man ikke har skruet op for niveauet af netrin-4. Til højre er fra en mus, hvor man har indsat et højere niveau af netrin-4, og her har cellerne ikke metaseret (spredt sig) i så høj grad. Det er vigtigt at sige, at det ikke er prøvet i mennesker, men forskerne vil nu søge forskningsmidler til at forske videre i, om det også gør sig gældende i mennesker. Foto: Basement membrane stiffness determines metastases formation

Protein kan være afgørende

Ifølge studiets førsteforfatter Raphael Reuten er det især brugen af forskellige forskningsdiscipliner, der gør, at han godt vil omtale sine og kollegaernes nye resultater som »banebrydende«.

Fakta
Forskes på flere planer

I dag foregår der en del grundforskning i kræft, og der er mange projekter i gang med kræftforskning på hver deres plan og med en stor diversitet i emner. Og det er altså inden for netop feltet omkring mekanismer for spredning af kræft, at man skal læse de nye resultater.

Et andet spor, der arbejdes i, når det kommer til spredningen af kræft, er, hvordan kræftceller afskiller nogle enzymer, der laver huller i membranen.

Det har Janine Erlers forskningsgruppe ligeledes set på tidligere. Jesper Nylandsted. bemærker, at det ville være interssant at se på., om netop netrin4-proteinet påvirker, hvordan enzymer virker i membranen.

»Vi var utrolig begejstrede over at opdage, at vi på tværs af vores forsøg og metoder finder meget stærke indikationer på, at basalmembranens opbygning har betydning for, hvor vanskeligt det er for en kræftcellerne at bryde igennem vævet og sprede sig i vores krop,« siger Raphael Reuten, der er postdoc på Biotech Research & Innovation Centre BRIC, Københavns Universitet.

Netop niveauerne af netrin-4 i basalmembran kan man faktisk måle i organerne. Har man et højere niveau af proteinet, er der mindre risiko for, at kræftcellerne spreder sig – og i sidste ende har det indflydelse på, om patienten overlever, uddyber Raphael Reuten.

Professor Ulrik Lassen, der ikke selv har været involveret i studiet, er enig i, at de nye resultater er banebrydende. Han hæfter sig særligt ved, hvor omfattende studiet er.

»Det er imponerende, hvordan forskerne tager alle tænkelige scenarier, tester en hel række kræfttyper, forskellige celletyper og sammenholder det med omkringliggende væv for at se, om der er andre ting, der er med til at påvirke metastasering (spredning af kræft),« siger Ulrik Lassen, der er professor ved Københavns Universitet og ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet.

»Med den tilgang understreger de mekanismerne bag, hvordan spredning af kræft er relateret til basalmembranens opbygning, og den viden er ny,« fortsætter forskeren, der ikke har en finger at sætte på den metodiske del af studiet.

I studiet har forskerne set på prøver fra både brystkræft, nyrekræft og modermærkekræft.

LÆS OGSÅ: Flere overlever kræft i Danmark, men visse kræftformer er stadig svære at behandle

Hvad giver det af muligheder?

Bliver man diagnosticeret med kræft, er den største frygt, at kræftcellerne spreder sig til andre dele af kroppen. Det kaldes også metastasering.

Fakta
Hvorfor får vi kræft?

Kroppen består af 50 billioner celler. Når en celle dør, deler en anden celle sig og tager dens plads. Sådan danner vi bl.a. hår, hud, og blod og holder kroppen på toppen.

Kræftceller er normale celler, der er kommet ud af kontrol, for eksempel fordi de er blevet påvirket af tobaksrøg. De deler sig uhæmmet og kan blive til svulster, som menneskekroppen ikke selv kan bekæmpe.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Det er faktisk den proces, der tegner sig for 90 procent af dødsfaldene blandt kræftpatienter, påpeger Jesper Nylandsted. Derfor er det netop vigtigt at vide noget om, hvad risikoen er, for at en tumor vil sprede sig hos en patient.

Ifølge Janine Erler arbejder hun – sammen med forskergruppen – nu videre med at undersøge, hvorvidt man kan bruge netrin-4-proteinet som en behandlingsform.

Men til trods for at forskerne med det nye studie har fundet stærke indikationer på, hvilke mekanismer der udspiller sig i spredningen af kræft – og derudover manipuleret med proteinet netrin-4 i mus – er der stadig et stykke vej til en egentlig behandlingsform, der kan bruges til mennesker.

»I mus så vi, at proteinet netrin-4  var med til at hæmme spredningen af kræft, og vi søger nu fondsmidler til at undersøge, om det samme vil være tilfældet i mennesker, men der ligger stadig en del forskning forude, før vi kan sige mere om det,« siger Janine Erler.

Ifølge både Ulrik Lassen og Jesper Nylandsted er det endnu for tidligt at sige, hvor stort potentialet er i forhold til behandling af kræftpatienter, og det vil blive spændende at følge den fortsatte forskning, mener Ulrik Lassen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

Kan holde øje med organerne

En anden ting, de nye resultater potentielt åbner for, er, at vi bliver bedre til at screene mennesker og se, hvor høje niveauer de har af netrin-4-molekyler i forskellige organer via en biopsi (vævprøve).

»Det kan give mulighed for at screene patienter og se, om der er organer, man skal være særligt opmærksom på. Man kan altså screene mere specifikt i kroppen, når man kender til niveauerne af netrin-4 – og det gælder faktisk også på raske mennesker, men det er ikke en behandling, der er lige rundt om hjørnet,« Janine Erler.

Jesper Nylandsted deler den betragtning.

»De nye resultater kan potentielt være med til at sige noget om spredningsrisikoen af kræft hos den enkelte patient, og man kan i fremtiden forestille sig, at det kan bidrage til at man kan screene patienterne mere specifikt, men det ændrer ikke noget i behandlingen lige nu og her.«

»Det kan gøre os klogere på mekanismerne omkring, hvordan kræft kan sprede sig – og til hvilke organer,« slutter han.

Kilder
  • Basement membrane stiffness determines metastases formation (2021) Nature Materials,
  • Janine Erler (BRIC)
  • Raphael Reuten (BRIC)
  • Jesper Nylandsted (KU)
  • Ulrik Lassen (Rigshospitalet)

Tekst til forside foto:

Billedet er fra et in vitro-eksperiment (i laboratoriet). Det viser en sfæroid – en slags bold – af kræftceller fra melanom/modermærkekræft. Her det muligt at se, hvordan de  individuelle celler (de hvide) bryder fri fra sfæroiden og invaderer gennem kældermembranen. Kuglen til venstre er fra kontrolforsøget, altså et ubehandlet forsøg, hvor forskerne ikke har tilført det såkaldte netrin-4 protein. På billedet til højre har forskerne tilføjet et funktionelt netrin4-protein i laboratoriet, og det var i laboratoriet muligt at observere en nedsat invasion af kræftceller – de hvide prikker rundt om kuglen. (Foto: Reuten et al.)

»Banebrydende«: Dansk forskerhold øjner muligheden for at forudsige spredningen af kræft, før den opstår was last modified: januar 27th, 2021 by Jörn
2. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

Den søde juletid er ikke god for klimaet, men du kan sagtens gøre gaverne under træet lidt grønnere.

Overflod og fråds med familie og med venner, samvittigheden klares med en U-landskalender.«

Sådan rappede MC Einar for over 30 år siden, og i dag er der stadig sandhed at spore i teksten.

For julen er hjerternes fest, men den er bestemt ikke klimaets.

Når vi spiser, handler og tager på juleture, udleder vi nemlig en masse CO2.

Et britisk studie viste i 2007, at den britiske forbruger udledte 650 kilo CO2 i løbet af juledagene.

Og en af de helt store klimasyndere viste sig – ikke så overraskende – at være julegaver.

Men det er faktisk muligt at glæde vores nærmeste med grønne gaver og gøre vores egne ønskelister mere klimavenlige.

Det får du et par gode tips til i det nye afsnit af Klimax på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, hvor værterne Signe og Hamid slår et slag for både julehyggen og klimakampen.

Fakta
Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk’s nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Tip 1: Undgå elektronik

Elektronik er blandt de allerdyreste gaver i klimaregnskabet.

For ikke nok med, at der bliver udledt CO2, når din Playstation eller nye fladskærm bliver produceret, så kræver det også strøm at bruge dem.

Og vores strømforbrug gør bestemt ikke klimaet godt.

Er det alligevel et elektronisk apparat, som står øverst på din eller din moster Inges ønskeliste, er der et par ting, du kan overveje.

For som udgangspunkt kan man sige, at jo mindre det elektroniske apparat er, des mere klimavenligt er det, fordi det typisk bruger mindre strøm og er produceret af færre materialer.

Men det betyder altså ikke, at du i uendelighed kan investere i en lille, ny smartphone med grøn samvittighed.

Det vigtigste for klimaet er derfor, at du kun ønsker dig elektronik, hvis det virkelig er noget, du har brug for.

Tip 2: Genbrug bløde pakker

Tøj er billigt at producere, og vi køber enormt meget af det.

Faktisk er tøjindustrien ansvarlig for mellem 8 og 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.

I EU køber vi i dag 40 procent mere tøj end for 20 år siden, mens vi kun bruger meget af det omkring 3 gange.

Skal der bløde pakker under juletræet, kan du derfor overveje, om indholdet ikke skulle være tøj, som er brugt før.

Hvis du køber genbrugstøj, bidrager du nemlig ikke til den overproduktion af tøj, som foregår i Vesten.

Vil du gerne give nyt tøj i gave, bør du tænke over, om det er noget, modtageren virkelig har brug for.

Og så er det selvfølgelig bedst for klimaet at investere i tøj af god kvalitet, som holder længere og derfor ikke skal skiftes ud så hurtigt.

Tip 3: Køb dansk

Hvis dine julegaver er produceret i Danmark, er de sandsynligvis mere klimavenlige end mange andre varer.

I Danmark er vores energi nemlig ret miljøvenlig – ja, faktisk har den vundet priser.

Tre gange har det energisystem, vi har herhjemme, vundet førstepladsen ved FN’s World Energy Council for at være det bedste og sikreste af sin slags.

Bare fordi et mærke er dansk, er der ikke garanti for, at varerne er produceret i Danmark.

Mange danske brands får nemlig deres produkter produceres i udlandet, og så er der ingen garanti for, hvor klimavenlige de er.

Fakta
Red Verden: Stort tema i gang

Tip 4: Vælg oplevelser

Klima-gave-tippet over dem alle er selvfølgelig at give eller ønske dig noget, som ikke skal købes i en butik.

Du kan nemlig sagtens give gaver, som næsten ikke koster noget i CO2-regnskabet, for eksempel oplevelser.

Mangler du hjælp til at ordne forhaven, eller spiller dit yndlingsband i nærheden? Så smid det på ønskelisten!

Der er masser af øjeblikke og oplevelser, som du kan glæde din familie og dine venner med i den søde juletid.

Og er nogle af de bedste gaver nu engang ikke også dem, du kan dele med dine nærmeste?

Viden fra forskere og fagfolk

Bliver det mon en grøn jul i år? Med de gode tips, du får i afsnittet af Klimax øverst i artiklen, bliver juletiden i hvert fald lidt sødere for klimaet – så se med!

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk.

Den viden har vi til dette afsnit fået fra:

  • Morten Birkved, professor mso, SDU Livscykluscenter, Syddansk Universitet
  • Videnskab.dk-artiklen ‘Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige’
Kilder
  • Morten Birkveds profil (SDU)
Hvordan giver du klimavenlige julegaver? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

Du skal ikke skamme dig, hvis du ikke kender de to udtryk ‘statistisk signifikans’ og ‘P-værdi’. En stor del af de forskere, der bruger udtrykkene dagligt, har nemlig heller ikke helt styr på dem.

Når forskere skal undersøge noget, skal de altid foretage et metodevalg.

Du kender det sikkert fra meningsmålingerne, hvor folk bliver spurgt om, hvilket parti de stemmer på til næste valg.

Det er ikke muligt at spørge et helt lands befolkning, så forskerne vælger nogle ud, som repræsenterer det brede udsnit af befolkningen.

Målet er således at skabe et repræsentativt udvalg af borgere, som spejler variationerne i befolkningen.

En forsker, som vil teste en ny smertestillende medicin mod for eksempel hovedpine, kan heller ikke teste en hel befolkning og plukker derfor et udvalg af forsøgspersoner.

Forskere har flere måder at udvælge personer på, og de ønsker naturligvis, at udvælgelsen bliver tilfældig og giver et bredt billede af hele befolkningen, hvad enten det gælder politisk ståsted eller ondt i hovedet.

Og grundige som de er, har forskerne ligeledes metoder for at regne ud, hvor sikre de kan være på diversiteten i deres forsøgsgruppe.

På den måde kan de bedst muligt sørge for, at resultaterne ikke skyldes tilfældigheder eller skævheder i forsøgsgruppen.

»Vi vil altid gerne vide, hvor meget resultaterne kan variere, derfor foretager vi gerne nøjagtig den samme undersøgelse flere gange,« fortæller matematiker Simen Gaure fra Frischsenteret i Norge til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Fakta
Artikelserie om statistisk signifikans

Videnskab.dk har i en artikelserie sat fokus på forskernes brug af begreberne statistisk signifikans og p-værdi.

 

Held i poker

Hvis du spiller poker og får tildelt tre konger, ud af de fem kort du har på hånden, betyder det ikke, at tre af fem kort i hele kortbunken er konger.

Det betyder bare, at heldet tilsmiler dig.

Selv om du spiller med en almindelig bunke kort, hvor der er fire toere, fire treere og så videre, vil det af og til ske, at du får tre konger på hånden. Statistisk set vil det ske 17 ud af 10.000 gange.

Med andre ord meget sjældent.

Ligeså vil en deltager af og til få uddelt en hånd, som kan få modstanderne til at spekulere over, om nogen har kigget i kortbunken.

 

Kortspil_Poker_Statistik

P-værdi er med til at sige noget om sandsynlighed, hvilket kan anvendes i poker. (Foto: Shutterstock)

Derfor er der brug for p-værdien

Sådan kan det også være i forskning.

Forestil dig, at du er en forsker, som skal undersøge et smertestillende præparat, der skal være med til at lindre hovedpine.

Du udvælger nogle forsøgspersoner, som derefter gennemgår en undersøgelse.

Selv om medicinen i realiteten ingen effekt har, vil du i visse tilfælde have et udvalg af personer, hvor det tyder på, at præparatet har en positiv effekt.

Det skyldes imidlertid ikke sjusk eller uredelighed fra forskerens side af. Det er bare sådan, det er her i verden – eller rettere sagt i den statistiske verden.

»Du kan formå at udvælge et fuldstændig tilfældig skare af mennesker, men forsøget kan stadig risikere at blive skævt, og du kan være uheldig,« fortæller Simen Gaure.

Derfor har videnskaben udarbejdet det, som kaldes en P-værdi.

Siger ikke noget om sandheden

P’et i p-værdi står egentlig for ‘probability’, hvilket er det engelske ord for sandsynlighed.

Men p-værdien siger intet om sandsynligheden for, om din hypotese er sand eller ikke.

»P-værdien siger noget om usikkerheden i din trækning af dit udvalg,« siger Simen Gaure.

Man siger normalt, at p-værdien fortæller noget om, hvor sandsynligt det er, at resultatet skyldes tilfældigheder, held eller uheld. Men selv dette er en upræcis forklaring, som vi vender tilbage til om lidt.

 

Skævt udvalg

Det kan ske, at patienterne, som du tilfældigt udvalgte til dit hovedpinestudie, af en eller anden ukendt årsag fik det bedre, uafhængigt af den medicin du gerne vil teste.

Eksempelvis kan tilfældigheder have betydet, alle de udvalgte personer i studiet var til fest dagen før, og at de derfor har en dundrende hovedpine, der skyldes et højt alkoholindtag i løbet af natten.

Og hvis målet er at teste virkningen på hele befolkningen, vil du heller ikke udelukkende have deltagere med en kraftig migræne. I så fald bliver udvalget nemlig skævt og kan påvirke resultaterne.

Det er den usikkerhed, p-værdien kan sige noget om.

Den angives i procent fra 0-100, men normalt skrives den med decimaler.

10 procent usikkerhed skrives 0,10 – og 5 procent er det samme som 0,05 og så videre.

 

eksamen_uddannelse_studie_prøve_test_gymnasium_ungdomsuddannelse_årsprøver_elev

Flere forskere råber op omkring brugen af P-værdi og signifikans. (Foto: Shutterstock)

Hypoteser: Sådan tester forskerne

Det forskerne normalt gør er, at de formulerer en såkaldt nulhypotese.

Den siger oftest bare, at der ikke er nogen effekt af eksempelvis medicinen, som du vil teste. Ellers tager den udgangspunkt i eksisterende forskning.

Derefter opstiller man det, som kaldes en alternativ hypotese, som siger, at medicinen har en effekt, eller at den fremherskende opfattelse ikke nødvendigvis er den rigtige.

Det er egentlig det, om medicinen virker, forskerne gerne vil teste, men rent metodisk er det nulhypotesen, de tester.

Det kan være lidt vanskeligt at følge med, men forestil dig kortbunken igen:

  • Nulhypotesen kan være, at vi har en normal kortbunke med fire konger.
  • Den alternative hypotese kan være, at vi har en bunke med mere end fire konger.
  • Dernæst får du uddelt fem kort, hvor tre er konger.
  • Det, p-værdien så siger noget om, er, hvor sandsynligt det er at blive tildelt tre eller flere konge, eftersom det er korrekt, som nulhypotesen klarlægger, at der er fire konger i hele kortbunken.

Med andre ord: Hvis du har en kortbunke med fire konger, hvor sandsynligt er det så, at du får tre eller fire konger i første uddeling af kort?

I medicineksemplet bliver det stillet op således:

Tænk, hvis medicinen ikke har en effekt, hvor sandsynligt er det så, at du med dette udvalg af mennesker alligevel får et resultat, som viser, at medicinen virker mod hovedpine?

Man kan ikke tolke på p-værdien

Som tidligere nævnt er det normalt at omtale p-værdien som sandsynligheden af, om et resultat skyldes tilfældigheder, held eller uheld.

Men vi bliver nødt til at stramme den formulering yderligere.

»P-værdien siger kun noget om sandsynligheden for observationerne, givet at nulhypotesen er sand,« forklarer seniorforsker for den norske regnecentral Kristoffer Hellton.

Han fortsætter:

»P-værdien siger ikke noget om, hvorvidt selve hypotesen er sand eller ikke, men måler kun observationerne op imod den specifikke nulhypotese«.

Ord som ‘tilfældigheder’, ‘held’ eller ‘uheld’ kan være med til at forklare, hvorfor og hvordan ting sker.

Men så er vi i gang med at tolke på p-værdien, og det er, når vi tolker på den, at problemerne opstår.

P-værdien er nemlig neutral og følelsesløs.

 

Enkel og vanskelig at regne ud

P-værdien er egentlig bare et tal, men der ligger selvfølgelig et regnestykke bag.

Det er et regnestykke, som er lidt for kompliceret til at skrive om her, men som automatisk kommer ud af forskernes statistiske værktøjskasse.

Man kan selv finde p-værdien i statistikker, som laves i et regneark på computeren.

Men det er fortsat bare et tal på usikkerheden i selve undersøgelsen. Den siger altså intet om styrken af de effekter, man ønsker at undersøge.

Den siger heller ikke noget om sandhederne i dine konklusioner.

Alligevel er der mange forskere, som bruger p-værdien som en bekræftelse på, at medicinen har en virkning – eller som et bevis på, at den ingen effekt har. En praksis, som mange nu advarer imod.

Der er nemlig en tæt kobling mellem p-værdien, og det som kaldes statistisk signifikans. Et begreb, som kan opfattes som et ladet ord, fordi det kan forstås som noget betydningsfuldt.

 

Statistisk signifikans

Det er blevet normalt at sige, at en p-værdi, som er 0,05 eller lavere, er statistisk signifikant.

Og forskere konkluderer da også gerne, at deres undersøgelse påviser en effekt, hvis den forkaster nulhypotesen.

På samme måde bliver en p-værdi over 0,05 – som derfor ikke er statistisk signifikant – brugt til at fastslå, at nulhypotesen er sand, og der derfor ingen sammenhæng findes.

Men det siger p-værdien altså intet om. Der er altid en risiko for, at man vil forkaste en nulhypotese, som er sand.

Omvendt er der også altid en risiko for, at man bekræfter en nulhypotese, som er usand.

Og grænsen kunne lige så godt være sat et andet sted. Af og til gange er det også tilfældet, og den bliver eksempelvis sat ved 0,01.

»Problemer opstår, når man blindt fokuserer på p-værdien og tror, at den fortæller, om noget er sandt,« fortæller Kristoffer Hellton.

Han uddyber:

»Signifikant i den statiske betydning skal ikke forstås som vigtig, betydningsfuld, stor eller tydelig. En forskel kan være statistisk signifikant og samtidig være irrelevant i en mere praktisk betydning. Eksempelvis vil enhver ubetydelig forskel mellem to grupper blive signifikant, hvis bare forskeren studerer grupper, der er store nok.«

 

Falske sammenhænge

P-værdien bliver automatisk lavere, når udvalget bliver større, og det giver store muligheder i dag, hvor forskere kan sidde på enorme mængder data.

De kan uden store problemer hive informationer ud om eksempelvis en million Facebook-brugere. Antallet giver dermed lave p-værdier, uden at det siger noget om sandheden af datamaterialet.

Når mængden af data er stor nok, vil det nemlig altid være muligt at finde sammenhænge, når man begynder at lede – også selv om sammenhængen er falsk.

»Hvis du leder i store datamængder, vil du finde ting, som åbenlyst ikke har noget hinanden at gøre, men som alligevel ser ud til at have en sammenhæng,« fortæller matematikprofessor Jan Terje Kvaløy fra Univerisitetet i Stavanger.

 

Hjemmesiden tylervigen.com har eksempelvis fundet sammenhæng mellem ting, som, vi kan være rimelig sikre på, ikke har noget med hinanden at gøre.

Eksempler på dette er sammenhængen mellem amerikansk import af råolie fra Norge, og hvor mange bilister som bliver dræbt i togulykker i USA.

Eller sammenhængen mellem hvor mange amerikanere, der drukner efter at være faldet i et svømmebassin, og antallet af film som Nicolas Cage spiller med i.

Sammenfald_togulykker_P-værdi

Graf over norsk olie og togulykker i USA. (http://tylervigen.com/spurious-correlations)

P-værdi i forandring

P-værdien ændrer sig ligeledes, hvis du ændrer din nulhypotese. Og den er samtidig afhængig af, hvilken statistisk model du anvender.

Der ligger mange antagelser til grund for p-værdien i en omfattende videnskabelig undersøgelse.

Regnestykkerne bliver ganske kompliceret sammenlignet med det mere enkle pokereksempel.

»Men udfører du regnestykker korrekt, får du et fint anslag,« fortæller Simen Gaure.

 

Resultater, som er signifikante, bliver oftere publiceret

0,05-kulturen har indtaget store dele af forskningsverdenen. I et opråb i tidsskriftet Nature advarer forskerne mod, hvad der kan ske, hvis forskere og videnskabelige tidsskrifter bruger tallet som en grænse for, om et nye fund er interessant eller ej.

Og man kan i værste fald komme galt afsted.

»Man risikerer, at ting forsvinder,« fortæller Simen Gaure og fortsætter:

»Hvis man får en effekt, som ikke er signifikant, kan man ikke slå fast, at den ikke er der. Man kan ikke bevise nulhypotesen«.

En P-værdi på 0,05 som et resultat, der viser, at en medicin har en effekt, fortæller egentlig, at der er fem procent sandsynlighed for at få et præcist resultatet – og så selv om medicinen ikke har en effekt.

Værdien på 0,05 kan tolkes, som at resultatet er korrekt og vigtigt, og døren kan derfor blive åbnet til videnskabelige tidsskrifter og til store og små medier.

 

19 ud af 20 studier kan vise noget andet

Hvis du gentager det samme eksperiment 20 gange, kan du risikere, at 19 af dem viser, at medicinen ikke har en effekt.

Og hvis disse 19 har en p-værdi over 0,05, er det langt fra sikkert, at de bliver publiceret.

»Hvis du tester noget, som ikke har en effekt 20 gange, vil du alligevel får en undersøgelse, som viser en effekt, og den bliver publiceret, mens de andre 19 ikke bliver publiceret,« hævder Simen Gaure.

Hvis de 19 ikke bliver publiceret, får vi heller aldrig kendskab til dem. Hverken forskere, politikere eller sundhedsmyndighederne, som ellers skal vurdere medicinbrug mod den aktuelle sygdom.

I disse tilfælde vil alle gå rundt og tro, at medicinen virker, selv om der er foretaget 19 forsøg, der egentlig peger i den modsatte retning.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du passe på, når du ser en ‘almindelig’ dansker i nyhederne

LÆS OGSÅ: Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik

LÆS OGSÅ: Statistiske faldgruber: Derfor er det afgørende at fortælle, hvad man vil undersøge

© Forskning.no. Oversat af Niklas Nielsen

Kilder

  • Simen Gaures profil (Universitetet i Oslo)
  • Kristoffer Helltons profil (Norsk regnecentral)
  • Jan Terje Kvaløys profil (Universitetet i Stavanger)
  • Foto: Shutterstock.
Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans? was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
27. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Her får du overblik, tal og grafer om udbruddet af den nye virussygdom COVID-19. Artiklen opdateres løbende om smittede, døde, udbredelse, symptomer, behandling og ny corona-forskning.

Artiklen og tallene er opdateret 19. november. Nyheder udsendes også via Videnskab.dk’s nyhedsbrev, Facebook, Twitter og Instagram.

Vi begynder denne store overbliksartikel om COVID-19 med kort at vise status på de nyeste tal om corona-smitte og dødsfald.

  • Du kan hoppe direkte til grafer om udviklingen i Danmark her (kommuner, regioner, indlæggelser og dødsfald)
  • Spring til grafer om status i alle verdens lande her.
  • Er du mere interesseret i nyeste anbefalinger, symptomer, vaccine, behandling og andet, så klik her.

Coronavirus i Danmark:

Coronavirus globalt:

Fakta
Velkommen til Videnskab.dk!

Videnskab.dk er Danmarks førende kilde til troværdige prisvindende nyheder om forskning. Vi får besøg af en million brugere hver måned.

Vores journalister skriver både om astronomi, sundhed, klima, kunst, filosofi og al anden god videnskab indimellem. Alt indhold på Videnskab.dk er gratis, bl.a. fordi mediet er støttet af staten.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde solide informationer.

Få vores gratis nyhedsbrev hver dag i din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?

Her dykker vi ned i flere tal og grafer om coronavirussen i Danmark. Det første smittetilfælde blev konstateret i Danmark 27. februar.

Vær opmærksom på, at den danske teststrategi har ændret sig flere gange siden da. På grund af de mange ændringer i teststrategien er antallet af smittede en usikker indikator på, hvordan virussen har spredt sig i Danmark.

Der er særligt i pandemiens begyndelse en del mildt corona-ramte personer, der ikke har opsøgt lægehjælp eller ikke er blevet testet, og dermed tæller de ikke med i statistikken fra Statens Serum Institut.

Det er derfor svært at sammenligne smittetallene senere på året med tallene fra marts og april, hvor der var mange smittede, der ikke blev testet og registreret. Statens Serum Institut estimerer, at der reelt var fire gange flere smittede i 1. april, end de registrerede tal viser.

Det er vigtigt at huske, at antallet af udførte test er steget meget i løbet af året, hvilket naturligvis har stor indflydelse på, hvor mange smittetilfælde der bliver registreret. Særligt i løbet af efteråret er antallet af daglige test vokset. Du kan se statistik for udviklingen i antal udførte test her.

Men skyldes stigningen i antal positive prøver i efteråret så bare, at flere bliver testet?

Det kan man få svar på ved at se på den såkaldte ‘positivprocent’ – altså hvor stor en procentdel af prøverne, der er positive.

Hvis positivprocenten er faldende, tyder det på, at smitten bliver mindre udbredt i samfundet.

Hvis både antallet af test og positivprocenten imidlertid stiger på samme tid, er det en fed streg under, at smittetrykket er stigende.

Positivprocenten giver samtidig et indblik i, om et land tester nok til at have overblik over smitteudbredelsen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten er under 5.

Se udviklingen i positivprocenten i Danmark her:

Kommuner og regioner

Men hvor i Danmark er corona mest udbredt?

Det kan du se i nedenstående kort over Danmark, som viser, i hvilke kommuner koncentrationen af nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere er højest og lavest.

I tabellen her kan du se status på, hvilke kommuner der oplever flest nye smittetilfælde. Du kan klikke på overskrifterne i tabellen for at sortere efter det samlede antal smittede eller smittede per 100.000 indbyggere.

I nedenstående tabel kan du se fordelingen af registrerede smittetilfælde på danske regioner.

Grafen herunder viser, hvordan smitte har udviklet sig i regionerne de seneste to måneder.

Indlæggelser i Danmark

Mens de officielle smittetal på grund af begrænset og varierende testning rummer store usikkerheder, er antallet af nye indlæggelser på hospitalerne en pålidelig indikator for, hvordan coronavirussen opfører sig i Danmark.

Derfor er den følgende graf den, som forskerne og politikerne gransker mest nøje, når de skal foretage anbefalinger og beslutninger om restriktioner i samfundet:

Et af de afgørende spørgsmål har været, om det danske sundhedsvæsen har nok sengepladser og respiratorer til at tackle corona-smittede danskere, der har brug for indlæggelse.

Statens Serum Institut fører hver dag statistik på antallet af indlagte med COVID-19:

Dødsfald i Danmark

Antallet af døde skal også læses med en række forbehold.

  • Mange af de døde har også andre sygdomme. Derfor kan det være svært at afgøre, hvorvidt COVID-19 er den egentlige dødsårsag.
  • Der kan være et såkaldt mørketal. Folk kan dø af COVID-19 uden at have fået diagnosen.
  • Dødstallene fortæller os, hvordan smitten spredte sig med fire til fem ugers forsinkelse.

I Danmark tæller vi corona-dødsfald ved at inddrage alle dem, der er døde indenfor 30 dage, efter de er blevet testet positiv med SARS-CoV-2.

Grafer: Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?

Nedenstående grafer om den globale udvikling opdateres dagligt.

På grund af landenes meget forskellige test-strategier er det svært at sammenligne smittetal, og derfor handler de fleste af graferne om dødsfald, der er den mest pålidelige vidnesbyrd om, hvordan pandemien har spredt sig i verdens lande.

Dødstallene skal dog også læses med en række forbehold, som du også kan læse om i artiklen ‘Hvilke corona-tal er de vigtigste? Få hjælp til at navigere i graf-junglen‘:

  • Dødstallene dækker over tilfælde, hvor en person dør efter at være blevet testet positiv med COVID-19. Dødsårsagen kan dog være en anden.
  • Omvendt kan der også være dødsfald som følge af COVID-19, der ikke tæller med i statistikken.
  • Der er også stor forskel på landes teststrategier og sundhedsvæsen. Derfor registreres dødsfald forskelligt.
  • Nogle lande tester mere end andre. Nogle registrerer hurtigere og andre langsommere. Ligesom nogle lande ikke er helt åbne om antallet af dødsfald.
  • Befolkningernes størrelse, tæthed og alder spiller også en rolle. I Italien er der eksempelvis mange flere ældre end i Danmark, hvilket kan have givet et større dødstal.
  • Det tager i de alvorligste tilfælde mellem to og otte uger, fra at en person udviser symptomer, til vedkommende dør. Derfor fortæller dødstallene en forsinket historie om, hvordan smitten spredte sig for omtrent en måned siden.
  • Tallene fra de andre lande er ikke dækkende for de præcise dødsdatoer, da de i graferne er placeret på de dage, hvor dødsfaldene blev rapporteret af ECDC.
  • Forsinkelser i landenes opgørelser af dødsfald og op- og nedjusteringer gør, at der kan være store udsving enkelte dage.

Fokusér derfor ikke på enkelte datoer, men i stedet på udviklingen over flere dage.

Vi begynder med at se på status på de samlede dødstal og smittetal for alle verdens lande i tabellen herunder:

 

Made with Flourish

 

Dødsfald fordelt på verdensdele og animeret verdenskort

Den følgende graf viser, hvordan antallet af dødsfald har udviklet sig på verdensplan og i verdensdele.

Tryk videre på pilen for at se udviklingen illustreret på et animeret verdenskort samt graf over udviklingen i samlede dødstal.

 

Made with Flourish

 

Dødsfald i alle verdens lande

I de følgende grafer kan du se nærmere på udviklingen i de enkelte lande.

Nedenstående interaktive element består faktisk af hele seks grafer, som du kan bladre i ved at trykke på pilen:

  • Første graf viser kurver over udviklingen i daglige dødsfald, men opgjort som 7-dages-gennemsnit for at udglatte udsving som følge af forsinkelser i rapporteringer.
  • Anden graf viser udviklingen i det samlede antal døde. Jo stejlere et lands kurve er, des hurtigere spreder den dødelige epidemi sig. Når kurven flader ud, tyder det på, at epidemien klinger af.
  • Tredje graf er søjlediagrammer med de rå daglige rapportede dødsfald i alle landene.
  • Og så kan du bladre videre og se de samme tre grafer, hvor de er opgjort i forhold til landenes indbyggertal. Vær opmærksom på, at smitten i store lande til at begynde med typisk er regionalt forankret, og derfor kan dele af store lande godt være hårdt ramte, selvom antal døde per million indbyggere muligvis i begyndelsen stiger langsommere end i små lande.

Som udgangspunkt kan du se tallene fra USA, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark, men du kan selv vælge alle andre lande.

Bemærk, at den lodrette akse i de første to grafer er på logaritmisk skala: Hver gang landene bevæger sig op til næste streg på aksen (10, 100, 1.000 osv.), svarer det til en tidobling i antallet af døde.

 

Made with Flourish

 

Du kan se en sammenligning mellem Danmark, Sverige og Norge her.

Smittetal i alle verdens lande

Vi slutter denne gennemgang med at se på landenes registrerede smittetal. Som nævnt skal de tages med store forbehold, da nogle lande tester mere end andre (se test-statistikker her).

Smittetal giver dog et mere opdateret indblik i, hvor der er store udbrud lige nu.

Derudover er et af kriterierne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at erklære et Schengen-land for ‘åbent’, at landet har under 20 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 7 dage. Når tallet over 30, kan Udenrigsministeriet omvendt vælge at fraråde ikke-nødvendige rejser til landet.

Udviklingen i den statistik siden 1. juni kan du følge for alle landene herunder:

 

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

Klik og få overblik

Klik på indholdsfortegnelsen for at hoppe til det afsnit, du vil læse om:

  • Hvad er de nyeste anbefalinger og regler i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i Danmark?
  • Hvordan spreder coronavirus sig i resten af verden?
  • Hvem bliver især ramt af coronavirus?
  • Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?
  • Hvordan smitter coronavirus? 
  • Hvilke symptomer giver COVID-19?
  • Hvor smitsom er virussen?
  • Hvor dødelig er COVID-19?
  • Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?
  • Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt? 
  • Hvordan behandles COVID-19?
  • Hvornår får vi en corona-vaccine?
  • Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan er den opstået og siden blevet spredt?

Kort om corona: Hvad sker der?

Danmark har siden 13. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke smittespredningen.

6. april indledte regeringen en gradvis genåbning af det danske samfund. Der er to ting, du bør forholde dig til ved genåbningen.

  1. Regeringens anbefalinger og regler: Det handler om, hvad man må og ikke må, hvor mange må man være samlet, bør man arbejde hjemme, kan man holde fest, hvor kan man rejse hen osv.
  2. Regeringens teststrategi og smitteopsporing: Det handler om, hvordan smitten overvåges og holdes i skak.

Her får du overblikket over de to ting.

Regeringens anbefalinger og regler bliver løbende ændret. Lige nu gælder følgende:

  • Man må ikke være mere end 10 personer samlet – hverken udenfor eller indenfor.
  • Der er dog undtagelser. Arbejdspladser og private boliger er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Der gælder særlige regler for begravelser, fodboldkampe, biografer, spillesteder og lignende, hvilket man kan orientere sig om her.
  • Endnu en undtagelse gælder for demonstrationer og »forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed«, hvor der ikke er et loft for, hvor mange der må samles. Derfor kunne 15.000 mennesker for eksempel samles til en demonstration. 
  • Ens arbejdsplads skal sørge for at overholde generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt. Nyttig information findes hos Arbejdstilsynet.
  • Restauranter, barer og caféer skal lukke senest kl. 22.00.
  • Der må ikke sælges alkohol nogen steder efter kl. 22.00 – heller ikke i kiosker eller supermarkeder.
  • Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, hvor forekomsten af coronavirus er over et vist niveau. Anbefalingerne opdateres løbende.
  • Brug af mundbind eller visir er et krav i al offentlig trafik samt for stående gæster og ansatte i restauranter, barer og caféer. Der er desuden fra 29. oktober krav om mundbind alle steder indendørs med offentlig adgang såsom butikker, hospitaler med mere. Det gælder i hele landet. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
  • Som følge af et coronaudbrud i nordjyske minkfarme, har der siden 9. november været strengere restriktioner i Region Nordjylland. Her må madsteder eksempelvis kun sælge take-away, og det opfordres kraftigt, at man blive rinden for sin egen kommune. Se mere her.

Eftersom regeringens tiltag løbende bliver ændret, bør du holde dig opdateret ved at læse om reglerne på politiets hjemmeside, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

Regeringens teststrategi og smitteopsporing sker i flere faser. Lige nu gælder følgende:

  • Både folk med symptomer og uden symptomer har mulighed for at blive testet for corona.
  • Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene – kaldet sundhedssporet – sker i regionerne.
  • Test af en række grupper af asymptomatiske personer – kaldet samfundssporet – sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark.
  • Er man testet positiv, er der mulighed for at blive isoleret uden for sit hjem.
  • Desuden skal der foretages en kontaktopsporing af nære kontakter til en person, der er testet positiv. Man kan både gøre det selv, men man kan også blive rådgivet og få hjælp med det af Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Du kan også hjælpe sundhedsvæsenet med at holde styr på virussen, ved at tilmelde dig det såkaldte COVIDmeter – et spørgeskema, man skal svare på hver uge.
  • Sidst men ikke mindst har myndighederne udviklet en smitte-app til telefonen. App’en giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender. Det kan hentes her.

Hvem bliver især smittet af coronavirus? Og hvem er den farlig for?

Der er registreret helt generelt flest smittetilfælde i aldersgruppen 20 til 30 år – det kan dog skyldes, at der er flest, der er blevet testet i den aldersgruppe.

Alt tyder dog på, at virussen er farligst for den allerede svækkede eller ældre befolkning.

Statens Serum Institut udgiver hver dag en epidemiologisk overvågningsrapport, hvor de fremlægger udvalgte grafer og data fra corona-situationen i Danmark. Rapporterne kan bruges til at fortælle os, hvilke grupper der især rammes af corona.

Af tal fra Statens Serum Institut opgjort 14. oktober fremgår det, at 3.458 personer – svarende til 10 procent af de i alt 33.101 registrerede smittede – har været indlagt med COVID-19. Om dem står der:​

  • Alder: 63 procent af dem, som er eller har været indlagt, er mere end 60 år gamle. Børn og unge mellem 0 og 19 år udgør 2 procent af de indlagte.

  • Helbred: 58 procent af de indlagte har anden underliggende sygdom.

  • Køn: 53 procent af de indlagte er mænd. 47 procent er kvinder.

I alt 492 har været indlagt på intensiv afdeling. Det vil sige 14 procent af de indlagte. Om de indlagte på intensiv gælder det:

  • Alder: 74 procent (366 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været over 60 år.

  • Helbred: 62 procent (307 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har en anden underliggende sygdom.

  • Køn: 70 procent (344 af 492) af dem, der har været indlagt på intensiv, har været mænd. 30 procent har været kvinder

I samme statistik bliver det også opgjort, hvordan dødsfald blandt corona-smittede rammer. 674 – svarende til 2 procent af de 33.101 registrerede smittede – er døde:

  • Alder: 97 procent af de døde (656 af 674) var over 60 år gamle. 88 procent var over 70 år gamle (593 af 674).

  • Helbred: 83 procent af de døde (557 af 674) havde en anden underliggende sygdom.

  • Køn: Mænd udgør 57 procent (381 af 674) af de døde. Kvinder udgør 43 procent (293 af 674) af de døde.

Tallene viser også, at flest kvinder bliver testet positive for coronavirus – særligt i alderen 20-59 år. En forklaring kan være, at der har været testet mest intensivt blandt sundhedspersonale, og i de fag er der klart flest kvinder.

Made with Flourish

Når man ser på kønsfordelingen blandt døde, viser det sig – i tråd med de internationale tal – at sygdommen rammer mænd hårdest.

Made with Flourish
LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Hvordan undgår du at blive smittet med coronavirus?

Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport. Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.

De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.
undgå coronavirus smitte virus hoste forkølelse

Undgå fysisk kontakt, og hold god håndhygiejne. (Illustration: Thøger Kannegaard Junker)

LÆS OGSÅ: Sådan virker sæbe og håndsprit mod coronavirus

Videnskab.dk har også – med hjælp fra en række forskere – lavet en udførlig guide med lavpraktiske råd til at undgå smitte. Den kan du får i helt kort version her:

  • Rengøring: Hvis du har en syg person i hjemmet, anbefales det at gøre rent hver dag.
  • Hvis du ikke har en syg person i hjemmet, er det nok at gøre rent cirka en gang om ugen.
  • Genstande, som flere rører ved dagligt – eksempelvis fjernbetjening, toiletskylleknappen, telefoner, dørhåndtag, iPads eller andet it-udstyr – kan med fordel gøres rent hver dag.
  • Håndvask: Vask hænder, hver gang du kommer ind ad døren.
  • Vask altid hænder, når du har pudset næse.
  • Handsker: Du behøver ikke at bruge gummihandsker eller vanter, når du handler. Det kan potentielt forværre smittefaren. Det bedste er, at du bare har rene hænder.
  • Tøjvask: Læg vasketøjet direkte i vaskemaskinen, hvis du formoder, det har været i kontakt med smittebærere.
  • Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på minimum 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på minimum 60 °C.
  • Hvis tøjet ikke kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer, kan man måske bare lade være at bruge det i en periode.
  • Pas i øvrigt på med at stoppe alt for meget vasketøj i vaskemaskinen. Det kan gå ud over temperaturen.
  • Indkøb: Det er ikke en kæmpe risiko at købe ind. Hvis bare man sørger for at vaske hænder eller spritte dem af, når man er færdig med at handle, er det fint.
  • Det vigtigste er at undgå fysisk kontakt til andre, og derfor bør du have renvaskede hænder, og du skal ikke skal stille dig for tæt på andre mennesker i supermarkedskøen.
  • Vær også ekstra opmærksom på mønter, som kan være potentielle smittebærere, hvis de er blevet rørt af mange mennesker.
  • Følg de samme forholdsregler, hvis du køber ind for en bedsteforælder eller en anden person i en særlig risikogruppe.
  • Når bedstemor modtager varerne og har sat dem på plads, er det selvfølgelig også vigtigt, at hun vasker eller spritter hænderne bagefter.
  • Madlavning: Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at du kan blive smittet med ny coronavirus gennem fødevarer.
  • Hvis maden er tilberedt ved høje temperaturer – altså stegt eller kogt – bliver virus desuden uskadeliggjort.
  • Skyl derfor grøntsager og frugt, som du plejer, og hold samme hygiejne i køkkenet som normalt.
  • Det er en dårlig ide at sætte sig ved spisebordet sammen med folk i risikogruppen, men du kan roligt tilberede og levere mad ved døren hos folk i risikogruppen – så længe du følger generelle hygiejneregler for madlavning.
LÆS OGSÅ: 1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning
Fakta
Sådan kan du risikere kontakt med coronavirus

Er du på udkig efter flere potentielle smitteveje i hverdagen, så tjek også artiklen ‘Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter‘

Hjælper mundbind?

Videnskab.dk har lavet en opsamlende artikel, der samler forskningens råd til, hvad du skal vide om mundbind, og hvordan du bedst bruger mundbind.

Flere studier peger på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

  • Et maske-påbud blandt 75.000 sundhedsmedarbejdere i Massachusetts gav et fald i smittede medarbejdere fra 14,7 procent til 11,5 procent, viser et studie fra 14. juli.
  • I en frisørsalon, hvor det var kendt, at to frisører var corona-positive, blev 0 ud 67 kunder smittet, da både kunder og frisører havde mundbind, viser et andet studie – igen fra 14. juli. 
  • Et andet studie fra 16. juni sammenlignede smittespredningen i 15 amerikanske stater før og efter påbud om masker. De viste sig, at smitten faldt med 0,9 procent efter 5 dage og 2 procent efter 3 uger med maske-påbud.
  • Et tysk studie fra juni viser, at de tyske regioner, der gav påbud om mundbind, reducerede deres kumulative corona-smittetal (antallet af smittede, der akkumuleres over tid) med mellem 2,3 til 13 procent på 10 dage.
  • Og til sidst lyder konklusionen på baggrund af en kortlægning af 44 studier om værktøjer mod corona-smitte i The Lancet fra 27. juni, at »ansigtsmasker giver beskyttelse, selv i situationer uden for sundhedsvæsenet.«
  • Et studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine og flere andre laboratorieundersøgelser viser, at mundbind kan reducere mængden af virus i luften omkring bæreren.

På Rigshospitalet er man i gang med et forsøg, der skal undersøge, om mundbind virker i samfundet. Vi kender stadig ikke resultaterne af forsøget.

Et argument mod mundbind har været, at det er en ‘falsk tryghed’, de rkan få os til at glemme andre corona-restriktioner, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge et dansk-hollandsk studie.

LÆS OGSÅ: »Dybt usædvanligt«: Amerikanske forskere advarer mod svagheder i dansk mundbindsstudie
LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på

Hvordan smitter coronavirus?

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske, og den smitter gennem dråber. Virussen kan ikke smitte gennem huden – kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Dråber er måske et lidt mærkeligt ord, men det betyder sådan set bare, at virussen smitter gennem små dråber, der kan være helt ned til 0,1 millimeter i diameter.

LÆS OGSÅ: Coronavirus bevæger sig gennem luften som mikroskopiske dråber

Derfor smitter coronavirussen eksempelvis gennem host og nys i en afstand på mellem 1 til 2 meter.

Herefter falder dråberne til jorden eller lander på overflader, men herfra kan virussen også smitte. Hvis man rører ved en overflade med virus på og derefter rører sig selv i ansigtet, kan man eksempelvis blive smittet.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Sådan holder du op med at røre ved dit ansigt

Dråber kan også smitte gennem tæt kontakt som knus, kys og håndtryk med en smittet person.

I et amerikansk studie vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.

Derudover viser studiet, at coronavirussen kan holde sig i live på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.

Meget tyder på, at det er personer med symptomer – milde som alvorlige – der er årsag til størstedelen af de nye smittetilfælde.

Det har  været meget omdiskuteret, hvorvidt virussen er luftbåren eller ej. Nu anerkender danske og amerikanske myndigheder såvel som WHO, at at coronavirus i mikrodråber kan svæve og smitte over mere end to meters afstand.

Det understreges dog, at indsamlet data indikerer, at virus fortsat spreder sig mest gennem nærkontakt med en inficeret person, og at luftbåren smitte altså er mindre hyppigt.

LÆS OGSÅ: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Hvilke symptomer giver coronavirus?

COVID-19 er en luftvejsinfektion. Symptomerne på den nye coronavirus er langt hen ad vejen de samme som ved almindelige øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse.

Fakta
Corona-tjeklister kan ikke bruges

En tjekliste, der viser forskellige symptomer ved COVID-19, influenza og forkølelse, er blevet delt vidt og bredt på nettet, men den kan man ikke bruge til at selvdiagnosticere.

Symptomerne ved coronavirus minder som sagt om luftvejsinfektioner som influenza og forkølelse. Men symptomer opleves forskelligt og i et spektrum.

Derfor bør man også holde sig fra selv at vurdere, hvorvidt man har COVID-19, influenza eller forkølelse. Har man milde symptomer, bør man holde sig hjemme.

De mest almindelige symptomer er ifølge WHO:

  • snottet næse
  • hoste
  • ondt i halsen
  • vejrtrækningsbesvær
  • hovedpine
  • træthed
  • feber
  • udslæt på huden
  • affarverde fingre og tæer
  • tab af smags- og lugtesans.

WHO nævner vejrtrækningsbesvær, brystsmerter samt tab af evnen til at tale eller bevæge sig om alvorlige symptomer, man øjeblikkeligt bør søge lægehjælp med.

Der er forskel på hyppigheden af symptomerne ved den nye coronavirus, og det er noget af det, forskere og myndigheder kortlægger løbende.

»De mest almindelige symptomer på COVID-19 er feber, træthed og tør hoste. Nogle patienter kan få smerter, stoppet eller løbende næse, ondt i halsen eller diarré,« vurderer WHO.

Et studie i The New England Journal of Medicine fra 28. februar har kortlagt symptomerne for 1099 smittede i Kina. Her viste det sig, at de fleste – men ikke alle – havde feber (88,7 procent) og hoste (67,8 procent), mens diarré (3,8 procent) var et ualmindeligt,  men dog stadig muligt symptom.

Majoriteten af smittede får kun milde symptomer, der forsvinder i løbet af 4-6 dage. En stor opgørelse over smittede fra Wuhan, millionbyen i Kina, der er virussens arnested, viser, at omtrent 80 procent af de smittede fik milde symptomer.

Sundhedsstyrelsen vurderer ligeledes, at cirka 80 procent af de smittede i Danmark vil få milde symptomer.

coronavirus corona symptomer covid-19 hoste ondt halsen feber snottet hovedpine åndenød

Husk, at det kun er nødvendigt at ringe til sin læge, hvis man har alvorlige symptomer eller vejtrækningsbesvær. (Grafik: Thøger Kannegaard Junker)

Særligt i risikogruppen, der tæller folk på over 80 år og kronisk syge, kan symptomerne være mere alvorlige, ligesom der vil være risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis det er tilfældet, bør man kontakte sin egen læge, lægevagten eller 1813.

Fakta
Kan man tage varig skade af corona?

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om.

COVID-19 angriber lungevævet, og giver en relativ høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt.

Det er derfor ikke urealistisk, at COVID-19 kan give varige skader i lungerne, fortæller to danske lunglæger i en artikel på Videnskab.dk.

De to danske lungelæger vil dog følge op på patienterne, der har været indlagt med COVID-19, så de med tiden kan undersøge, om corona giver varige skader.

Hvor smitsom er coronavirus?

Én af de ting, der er afgørende at kunne vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi, er smitsomhed.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0), der er et tal for, hvor mange raske én smittet i gennemsnit smitter.

  • Hvis R0 er højere end 1, spreder sygdommen sig formentlig.
  • Hvis R0 er lavere end 1, er det mest sandsynligt, at smittespredningen klinger af.

Der er forskellige vurderinger af den nye coronavirus’ reproduktionstal, og er R0 er også afhængig af, hvordan epidemien takles i et givent land.

De fleste studier lander dog på et R0 på mellem 2 og 3. WHO har vurderet, at coronavirus har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5.

Til sammenligning har en almindelig sæsoninfluenza et R0 på 1,1, mens svineinfluenzaen i 2009 havde et R0 på 1,7.

WHO pointerer dog også, at R0 varierer fra land til land. R0 er nemlig afhængigt af, hvordan virussen håndteres. Derfor er det også svært at fastsætte et globalt R0.

En af hovedopgaverne for myndighederne er netop at nedsætte R0, så antallet af nye smittede finder et leje, hvor sundhedsvæsenet kan følge med. Når regeringen henviser til, at vi skal flade smittekurven ud, handler det om at nedsætte reproduktionstallet.

I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 15. april blev det vurderet, at det danske R0 var faldet til 0,6 omkring begyndelsen af april. Det var blandt andet på den baggrund, at man valgte at genåbne landet.

Hvad er coronavirus’ dødelighed?

Dødelighed er ligesom smitsomhed den anden afgørende faktor, når man skal vurdere udviklingen og alvoren i en pandemi.

Dødelighed dækker ganske enkelt over, hvor stor en andel af de smittede eller syge der dør.

Fakta
IFR-dødelighed og CFR-dødelighed

‘Infection Fatality Ratio’ (IFR) er forholdet mellem antallet af døde og det samlede antal smittede (både de personer, der er blevet diagnosticerede af en læge, og de ikke-diagnosticerede tilfælde).

Et andet begreb kaldet ‘Case Fatality Ratio’ (CFR) betegner kun antallet af dødsfald blandt dem, der er konstateret smittede.

Derfor er er IFR også et mere retvisende tal for virussens dødelighed end CFR.

En typisk sæsoninfluenza har en dødelighed på langt under 1 procent ifølge WHO. SARS-virussen havde en dødelighed på 10 procent.

Ligesom med smitsomheden er der også forskellige estimater på den nye coronavirus dødelighed.

Ifølge det største overbliksstudie over smittede i Kina havde virussen en dødelighed på 2,3 procent. I et andet stort kinesisk overbliksstudie over smittede i Wuhan, der er bragt i Nature Medicine 19. marts, har forskerne regnet sig frem til en dødelighed på 1,4 procent.

Som med smitsomheden er dødeligheden afhængig af, hvordan myndighederne i det pågældende land griber situationen an.

Samtidig er der meget forskellige procedurer for, hvordan forskellige lande opgør smitten.

»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk i artiklen ‘Derfor er coronavirus værre end influenza’.

I Italien har dødeligheden været målt til 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange. Desuden har Italien mange ældre borgere.

Derfor skal statistik for dødelighed læses med forbehold.

WHO har vurderet, at IFR er mellem 0,3 til 1,0, pointerer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport. Styrelsen giver ikke et tal for IFR i Danmark, men nøjes med at konstatere, at man med mere præcis viden om mørketallet af smittede i Danmark vil få et præcis IFR.

LÆS OGSÅ: Corona-mørketallet i Danmark: Derfor er det vigtigt, og disse 3 ting skal du være opmærksom på

Hvorfor er det vigtigt for samfundet, at du undgår fysisk kontakt?

Først og fremmest kan du bære smitten videre til ældre og svækkede medborgere, der kan blive meget syge eller dø som følge af virussen – også selvom du er ung og ligger udenfor risikogruppen.

Dernæst er det afgørende at få spredt antallet af smittede ud over længere tid, så vi undgår en eksplosion af smittede, der får brug for lægehjælp på samme tid. Det vil nemlig sætte voldsomt pres på sundhedsvæsenet.

Det handler populært sagt om at flade smittekurven ud.

Denne video er ikke tilgængelig da du ikke har accepteret marketing-cookies.

Klik her for at ændre dit samtykke

Scenarie 1: Myndighederne gør intet. Scenarie 2: Myndighederne indfører regler, der mindsker borgernes fysiske kontakt. (Graf: Kristian Højgaard Nielsen)

Forskning i epidemier viser, at antallet af smittede kan spredes over længere tid, hvis man netop tager de rette forholdsregler, der bygger på karantæner og begrænsning af store forsamlinger.

Det bliver også bakket op i en kommentar, som et hold af britiske og hollandske forskere har skrevet om den nye coronavirus i det medicinske tidsskrift The Lancet 10. marts.

Se bare figuren her:

Grafikken her bygger på matematiske modelleringer af, hvordan den nye coronavirus vil sprede sig afhængigt af tre forskellige strategier. Rød er ingen strategi. Grøn svarer til Danmarks strategi. Blå svarer til Kinas strategi. (Grafik: How will country-based mitigation measures influence the course of the COVID-19 epidemic?)

Figuren, der stammer fra forskernes arbejde, taler sit tydelige sprog, forklarer Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet.

  • Den røde kurve er en vurdering af, hvordan den nye coronavirus kan sprede sig, hvis myndighederne absolut ingenting gør.
  • Den grønne kurve er en vurdering af, hvordan virussen kan sprede sig, hvis vi følger de anbefalinger, der er i tråd med dem, der aktuelt er i Danmark.
  • Og den blå kurve er en vurdering af, hvordan virussen spreder sig, hvis man følger de meget massive kinesiske foranstaltninger. (Kurven viser også, hvad der vil ske, hvis Kina slækker på de foranstaltninger).

Christian Wejse fremhæver et studie fra 2007, der fungerer som stærkt historisk bevis for, at regeringens anbefalinger kan hjælpe med at sprede antallet af smittede ud over længere tid.

I studiet har man sammenlignet, hvordan to amerikanske byer Philadelphia og St. Louis håndterede Den Spanske Syge i 1918. Mens myndighederne i Philadelphia lod epidemien sprede sig, intervenerede myndighederne i St. Louis med karantæne og begrænsning af forsamlinger.

De to forskellige strategier resulterede i følgende smitte-kurver:

Kurverne her taler ifølge Christian Wejse deres eget tydelige sprog. Myndighedernes smitte-forodninger har en effekt. (Grafik: Public health interventions and epidemic intensity during the 1918 influenza pandemic)

Du kan læse mere om, hvad historiske erfaringer og matematiske modeller kan lære os om virkningen af regeringens tiltag, i artiklen ‘Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser‘.

Hvordan kan corona-smitten udvikle sig på længere sigt?

Vi kan naturligvis kun gisne om, hvordan den nye coronavirus spreder sig og udvikler sig med tiden. Det er ikke desto mindre vigtigt at overveje.

Virusepidemier og viruspandemier kommer typisk i tre bølger.

Corona-pandemien er i sin første bølge, der sandsynligvis vil vare op til 3 måneder, og det er den bølge.

Det har hele tiden været forventingen, at der også kommer en anden og tredje bølge i løbet af efteråret eller vinteren 2020 og foråret 2021, så virussen med tiden vil ramme halvdelen af befolkningen.

Ved et pressemøde 12. maj fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak dog, at det er »meget usandsynligt«, at der ville komme en ny voldsom bølge af coronavirus.

Vi skal heller ikke regne med, at foråret og det varmere vejr vil standse eller mildne corona-epidemien, selvom det typisk er det billede, vi ser med sæsoninfluenza.

Da corona er en ny virus for os mennesker, smitter den nemlig så voldsomt, at det varme vejr ikke sætter en stopper for den. Sådan lyder vurderingen fra flere virusforskere. Coronavirussen vil dog muligvis klinge af til sommer.

Men corona vender med stor sandsynlighed stærkt tilbage i en anden og tredje bølge, hvor den med tiden vil have smittet op til 50 procent af befolkningen, siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk:

»At 50 procent af befolkningen bliver ramt på sigt er langt mere sikkert, end at 10 procent bliver ramt i første bølge. Udfra vores historiske viden om pandemier ved vi, at de vil nå at ramme halvdelen af en befolkning, mens de står på.«

Vurderingen bakkes op af epidemiforsker og professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Lone Simonsen:

»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« siger hun til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvornår stopper corona-epidemien – og kommer den tilbage til efteråret?
LÆS OGSÅ: Hvordan vil en anden bølge af coronavirus forme sig?
coronavirus corona COVID-19 mikroskop

Virussens navn kommer fra det latinske ord for krone (corona), fordi viruspartiklernes omrids ligner en kongekrone. Selve sygdommen, som den nye coronavirus forårsager, hedder COVID-19. (Mikroskopfoto: NIAID-RML)

Hvordan behandles coronavirussen?

Ved pandemiens begyndelse var der ingen medicin eller vaccine, der kunne behandle den nye coronavirus. Som udgangspunkt sættes folk i isolation, hvis de er smittede, så man undgår, at de smitter andre.

Patienter, der lider af åndedrætsbesvær, kan få ilt eller blive sat i respirator.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når man kommer i respirator?

Det arbejder forskere og læger i hele verden dog på at ændre. Lægemiddelstyrelsen har blandt andet udarbejdet en liste, som de bruger til at overvåge de mest lovende lægemidler mod corona og rangerer dem efter kvalitet.

New York Times har også en glimrende artikel, hvor de løbende holder øje med COVID-19 behandling.

Mange af lægemidlerne er kendte og allerede godkendte, og de vil derfor kunne tages i brug med det samme, hvis det viser sig, at de virker.

Nogle af de lovende lægemidler til behandling af coronavirus er, men det er et mudret område, og der er mulige bivirkninger:

  • Remdesivir, der oprindeligt blev udviklet til at bekæmpe ebola. Både i Kina og USA er der kliniske forsøg i gang med remdesivir, og de første resultater viser en lille, god effekt.
LÆS OGSÅ: Professor: Hvor god en corona-kur er remdesivir?
  • Binyrebarkhormonet dexamethason ser i et britisk forsøg ud til at have en god effekt på de hårdest ramte patienter. Læs om det i artiklen ‘Dexamethason: Sådan virker nyt »gennembrud« i COVID-19-behandlingen‘.
  • Også et andet binyrebarkhormon kaldet hydrokortison har vist gode resultater på meget syge patienter.

Også malariamidlet hydroxyklorokin bliver undersøgt og er blevet hypet af USA’s præsident Donald Trump. Men  hverken klorokin og hydroklorokin har vist sig at være effektive i behandlingen af COVID-19.

At klorokin er en kontroversiel størrelse, har en medicinalkemiker gjort rede for i artiklen ‘Det bekymrer mig, at klorokin bliver hypet som medicin mod coronavirus‘. 16. april blev et klorokin-studie for eksempel sat på pause, da patienter fik hjererymteforstyrrelser.

Klorokin og en lang række andre lægemidler bliver dog undersøgt i danske studier sat i gang af regeringen og fonde, og det kan du læse i oversigtsartiklen ‘Millionregn over dansk corona-forskning: Disse projekter har fået penge fra fonde og regeringen‘.

Blandt andet forskes der i transfusion af blod fra raske, tidligere smittede corona-patienter, og andre forsøger sig med laboratoriefremstillede antistoffer.

Læs mere om, hvad videnskabsfolk efter flere måneders forskning ved om medicin mod coronavirus, i artiklen Trump får de nyeste behandlinger: Her er, hvad vi ved om corona-medicin.

LÆS OGSÅ: Kan hydroxyklorokin og azitromycin behandle COVID-19?

Hvordan går det med at finde en corona-vaccine?

Alle sejl er sat ind i kampen for at lave en vaccine til forebyggelse af coronavirus. Der er dog usikkerhed om, hvor lang tid det kommer til at tage. Der er ingen vaccine endnu.

De mest optimistiske meldinger lyder på, at der kan være en vaccine klar allerede til efteråret. Andre som eksempelvis Lægemiddelstyrelsen mener, at det kan varer op til et år.

Ifølge WHO arbejder 97 forskerhold på at udvikle vacciner mod COVID-19.

I Storbritannien vil man teste en vaccine, som forskere fra Oxford University har udviklet, på mennesker torsdag 23. april. Vaccinen er stadig unvervejs.

14. august blev det meldt ud, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene, herunder Danmark, har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod COVID-19. Det drejer sig om en vaccine fra producenten AstraZeneca.

Aftalen betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at købe 300 mio. doser vacciner med option på 100 mio. yderligere.

Statens Serum Institut har også finde resultater med en vaccine kaldet CoVAXIX, der er en såkaldt DNA-vaccine. Men endnu intet er klar.

Fakta
Forskere advarer mod hastværk

Selvom alle i verden nok gerne vil se en vaccine mod COVID-19 hurtigst muligt, så skal man passe på med at slække på sikkerheden og eksemplvis psringe dyreforsøg over.

Det fortæller en række forskere i artiklen‘Forskere advarer: Vaccine-hastværk kan gå ud over sikkerheden’

Forskere fra USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme (NIH) meddelte allerede i januar, at de kunne udvikle en vaccine i løbet af foråret 2020. Det løb ser dog ud til at være kørt.

Andre forskere påpeger, at det vil tage mindst 18 måneder, før en vaccine mod coronavirus er helt klar til brug. Det skyldes, at sikkerheden først skal testes, og derefter skal vaccinen masseproduceres. Det kan du læse mere om i artiklen: ‘Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus’.

Den amerikanske biotekvirksomhed Moderna har 25. februar som de første sendt ampuller med vaccine ind til den amerikanske sundhedsstyrelse for at få den testet på mennesker i kliniske forsøg.

8. marts meldte Københavns Universitet sig også ind i vaccine-ræset. Sammen med forskere fra tre andre universiteter og to firmaer har Københavns Universitet modtaget en bevilling fra EU på 20 millioner kroner til at sætte skub på arbejdet.

Testene tager flere måneder, og hvis det viser sig, at vaccinen ikke virker ordentligt, eller hvis den har alvorlige bivirkninger, bliver den ikke godkendt. Det er de danske forskeres håb, at deres arbejde kan resultere i en langtidsvirkende vaccine i foråret 2021.

Flere steder i verden undersøges det også, om gamle vacciner mod polio og tuberkulose, der styrker immunforsvaret, kan bruges som våben mod corona. Det vil man nu også teste på Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Kapløb om vaccine mod coronavirus: Disse tre vaccineteknologier kan muligvis løse coronakrisen

Baggrund: Hvad er coronavirus? Og hvordan har den udviklet sig?

Den nye virus blev opdaget på et fiske- og madmarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen, hvor flere kinesere blev smittet en hidtil ukendt lungesygdom i midten af december 2019.

7. januar slår Verdenssundhedsorganisation (WHO) fast, at virussen er en ny coronavirus, der i første omgang fik navnet 2019-nCoV.

Fakta
2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19?

Du har måske både læst om 2019-nCoV, SARS-CoV-2 og COVID-19 og spurgt dig selv, hvad forskellen er?

2019-nCoV var det midlertidige navn, som virussen fik, da den blev opdaget. Det er en forkortelse af ‘2019-novel-coronavirus’.

SARS-CoV-2 er navnet på selve virussen, der så forårsager en luftvejsinfektion, som man kalder for COVID-19.

Den nye coronavirus, der siden blev omdøbt SARS-CoV-2, er i familie med normale forkølelsesvirusser. Coronavirus er en overordnet betegnelse for en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule.

Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og den nye coronavirus er en slags fætter til SARS, som den er 79 procent genetisk identisk med.

Den nye coronavirus stammer muligvis fra flagermus. Du kan blive klogere på, hvordan virus spreder sig fra dyr til mennesker i artiklen ‘Skridt for skridt: Sådan kan en farlig virus spredes fra dyr til mennesker‘.

Kilder

  • Allan Randrup Thomsens profil (KU)
  • Tyra Grove Krauses profil (SSI)
  • Brian Kristensens profil (SSI)
  • Lone Simonsens profil (RUC)
  • Christian Wejses profil (AU)
Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
24. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

Forskeren guider her til, hvordan du bør forholde dig til de dramatiske historier om mulige corona-vacciner.

Det er meget spændende at høre endnu en positiv historie fra vaccinefronten – en god vaccine er den mest sandsynlige måde, vi kan sætte en stopper for pandemien.

Sidste uge indikerede midlertidige resultater fra det amerikanske medicinalfirma Pfizer, at en mulig vaccine har en effektivitet på 90 procent (og i endnu nyere analyser 95 procent, red.)

Efterfølgende var det så Moderna, som i foreløbige testresultater har kunnet fortælle om en effekt på knap 95 procent – og med indikationer på at den mulige vaccine kan beskytte mod alvorlig sygdom.

Ingen rapporteringer om alvorlige sikkerhedsproblemer

Hverken Pfizer eller Moderna, som begge har testet deres vacciner på mange tusinde deltagere, rapporterer om alvorlige sikkerhedsproblemer.

Fordi så mange COVID-19-vacciner er under udvikling, vil vi sandsynligvis høre om flere resultater følge i de kommende måneder.

Ved første øjekast lyder det hele meget imponerende, men det er nødvendigt at grave lidt dybere for at afdække, præcis hvad de nye resultater betyder.

Med det for øje bør vi stille følgende seks spørgsmål i forhold til alle nye vaccineresultater.

Spørgsmål nummer 1: Betyder det, at vaccinen er sikker?

Hvis forsøget har gennemgået et fase 3-forsøg med flere tusinde deltagere, kan man svare ‘Ja, næsten med sikkerhed’. Vaccinerne når ganske enkelt ikke så langt, hvis der er stor tvivl om sikkerheden.

Historisk set har medicinalvirksomheder været i stand til at undertrykke negative resultater, men i dag er det et lovkrav, at alle forsøg offentliggør deres resultater, så andre forskere kan gennemgå dem.

Som følge stoler vi overordnet langt mere på sektoren, end vi plejede, selvom vi stadig skal være forsigtige, hvis der kun bliver rapporteret om foreløbige resultater.

Produceret med hidtil uset hastighed

Mange er bekymrede over, at COVID-19-vaccinerne bliver produceret med en hidtil uset hast, men langt størstedelen er baseret på platformsteknologier med fremragende sikkerhedsprofiler.

Der bliver anvendt enkelte nyere teknologier, men den kliniske forsøgs- og regulatoriske proces er ekstremt streng og vil fange de fleste potentielle komplikationer ret tidligt i løbet af udviklingen.

Det er selvfølgelig stadig vanskeligt at vide noget om de langsigtede bivirkninger, men de er sjældne for vacciner, og enhver risiko er normalt signifikant lavere end risikoen ved sygdommen, som der vaccineres mod.

Spørgsmål nummer 2: Reflekterer tallene, hvad forsøget blev skabt til at måle?

Forsøg måler ofte mange forskellige ting, men der er altid et enkelt primært forskningsspørgsmål eller mål, som forsøget er designet til at besvare.

Forsøg vil også have flere sekundære forskningsspørgsmål, men besvarelsen af dem bliver ikke betragtet som en succes. Hvis man foretager tilstrækkelig mange forskellige tests, vil nogle få altid vise det, man ønsker.

Denne form for fejlagtig præsentation af forsøgsdata kaldes p-hacking i forskningsverden.

Du kan finde forsøgenes primære og sekundære forskningsspørgsmål ved at kontrollere et klinisk forsøgsregister.

Det vigtigt at tage højde for, at der er tale om foreløbige resultater. Selvom resultaterne forekommer lovende – som det er tilfældet med forsøgene fra Pfizer og Moderna – er det ikke en garanti for det endelige resultat.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere omForskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Spørgsmål nummer 3: Målte forsøget de rigtige ting?

Det er ofte svært at afgøre, om en medicin eller et lægemiddel ‘virker’, for det er et kompliceret spørgsmål i forhold til mange sygdomme.

Men for vacciner er spørgsmålet meget enkelt: Fik folk, der modtog den aktive vaccine, sygdommen?

Enhvert mål, der er mere kompliceret end ovenstående (ofte kaldet et surrogate outcome), skal vi være forbeholdne overfor.

Spørgsmål nummer 4: Hvem blev vaccinen testet på?

Kan resultaterne fra forsøget overføres til den virkelige verden? Her er det vigtigt at forstå forskellen mellem en befolkning (i dette tilfælde alle, der kan blive smittet med COVID-19) og stikprøven af den befolkning, der deltog i forsøget.

I mange tilfælde bruger forsøgene to nøje tilsvarende (og sammenlignelige) udsnit af befolkningen under omhyggelig kontrollerede forhold.

Den ene gruppe får vaccinen, og den anden får et placebo (som saltvandsindsprøjtning eller en allerede udviklet vaccine mod en anden sygdom) for at kontrollere effekten blandt deltagerne, der tror, at de er blevet vaccineret – hvilket har en effekt.

I forbindelse med fase 1-forsøg er deltagerne af sikkerhedshensyn som regel unge, sunde personer med få sundhedsproblemer, som nok ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Resultat er formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen

Men når forsøget bevæger sig ind i de senere faser og bliver større, forsøger forskere at sikre et mere repræsentativt udsnit af befolkningen.

Derfor er forsøgene i den sidste fase (fase 3) så vigtige, fordi udsnittet er udvalgt til at repræsentere den befolkning, som vaccinen er rettet mod.

Officiel publicering af forsøgsresultaterne indeholder almindeligvis en tabel, der beskriver, hvem der deltog i forsøget, og ofte indeholder den også informationer og effektiviteten for de forskellige grupper (opdelt efter køn, alder og så videre).

Desværre er det overordnede effektivitetstal (for eksempel 95 procent) formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen.

Det er meget vigtigt for COVID-19, da vi ved, at ældre personer er langt mere sårbare. Vi bør derfor ikke læne os alt for meget op ad nogen som helst resultater, før vi ser effektiviteten fordelt på alder.

Spørgsmål nummer 5: Vil vaccinen kunne bruges?

Før vi bliver alt for begejstrede, skal vi stille nogle praktiske spørgsmål.

  • Hvor meget koster vaccinen?
  • Kan den fremstilles i store mængder?
  • Er den let at transportere og opbevare?
  • Hvor mange boostere (opfølgende vaccineindsprøjtninger, red.) er der brug for?

Disse logistiske problemer (for eksempel opbevaring og transport ved meget lave temperaturer) kan let forhindre, at en ny vaccine finder vej til lægehusene.

Spørgsmål nummer 6: Kan vi stole på det, vi får fortalt?

Det bliver stadig vigtigere at være i stand til at skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder.

De sociale medier er ofte overfladiske og tilbøjelige til at sprede misinformation.

På den anden side kan tidsskriftartikler og kliniske forsøgsregistre være svære at fortolke for andre end eksperterne.

Pålidelig journalistik er svaret. Find publikationer med kvalitetskontrol i form af peer review og/eller redaktionelt tilsyn og et godt omdømme i form af pålidelig videnskabelig og medicinsk rapportering.

Vær forbeholden og læs flere kilder

Hvis du læser mere end én fortolkning, kan det hjælpe dig med at få et afbalanceret syn. Det er også vigtigt at stille spørgsmålstegn ved, hvor journalisten fandt oplysningerne, der bliver skrevet om.

Henvisning til resultater publiceret i peer-reviewed tidsskrifter er et godt tegn – det afslører til dels en streng faktakontrol.

Vær forbeholden, hvis artiklens hovedkilder lader til at være preprints (studier, der endnu ikke er fagfællebedømt) eller anden såkaldt ‘grey literature’, såsom pressemeddelelser eller virksomhedsrapporter.

Du skal også være forbeholden, hvis hovedkilden lader til at være interviews eller citater fra personer med en ph.d. eller imponerende jobtitler.

Et citat fra en forsker i et interview er ikke det samme som et citat fra den samme forsker i en fagfællebedømt akademisk artikel.

Simon Kolstoe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Kilder

  • Simon Kolstoes profil (University of Portsmouth)
  • Videnskab.dk
Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder was last modified: november 20th, 2020 by Jörn hulgard
20. november 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Lifestyletanker

Kender du typen? Her er de fem træk, der udgør din personlighed

Hvordan påvirker dine personlighedstræk din rolle på arbejdspladsen? Det ser hjernepodcasten ’Brainstorm’ nærmere på i ugens afsnit.

Sommerferien er slut, og de fleste er vendt tilbage til deres arbejdsplads.

Det kan være, at du selv er vendt tilbage med hovedet fyldt af ideer og en lyst til at give dig i kast med en masse kreative projekter.

Det kan også være, at du er bekymret for at vende tilbage på kontoret og bekymrer dig over dine arbejdsopgaver, der irriterer dig og giver dig ondt i maven.

Alt efter om du er den energiske eller bekymrede type, påvirker din personlighed måden du arbejder på.

’Big 5’: Vi har alle fem personlighedstræk

I denne uges afsnit undersøger dine Brainstorm-værter, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, hvordan dine personlighedstræk påvirker din rolle i samarbejdet med andre mennesker på arbejdspladsen.

Jais og Asbjørns kollega Anette Lilleøre har talt med Anna Vedel, der er postdoc ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og hun beskæftiger sig med den del af psykologien, man kalder for ‘trækteori’.

Trækteorien gør op med idéen om, at menneskers personlighed rummes i forskellige arketyper, og at man for eksempel enten er introvert eller ekstrovert.

Trækteorien præsenterer i stedet en række personlighedstræk, som man kan have i større eller mindre grad.

Her taler man om ’Big 5’, der dækker over personlighedstrækkene neuroticisme, ekstroversion, åbenhed, omgængelighed og samvittighedsfuldhed.

»Indenfor den dominerende personlighedsforskning ser man ikke personlighed, som om man enten er den ene eller den anden type. I stedet kigger man på nogle træk og ser, hvordan vi ligger i forhold til andre på hver af de træk,« fortæller Anna Vedel og fortsætter:

»Vi bliver en slags kombination af nogle træk. Det bliver i virkeligheden mere komplekst, men virkeligheden er jo også kompleks. Mennesker er komplekse og kan ikke inddeles i fuldstændigt adskilte kategorier.«

Test dine egne personlighedstræk

I afsnittet tager Brainstorm-værterne også en personlighedstest, som Anna Vedel har været med til at lave.

Hvis du er nysgerrig, kan du selv tage testen ved at klikke på dette link.

Du skal indtaste følgende kode for at tage testen: 31125971.

Det tager ikke mere end 5 minutter at tage testen, og du skal igennem 50 spørgsmål, hvor du skal vurdere dine egne personlighedstræk.

Du vil efterfølgende blive præsenteret for, hvad dine svar afslører om din måde at indgå i en arbejdsplads på.

LÆS OGSÅ: Narcissisme, egoisme og sadisme: Har vi alle onde personlighedstræk?

God kommunikation skal etableres fra begyndelsen

At mennesker kan være komplekse, når de samarbejder, er noget, Brainstorm-lytteren Natalia kan nikke genkendende til:

»Jeg har været i flere grupper, hvor det – efter min vurdering – er gået galt. Jeg har aldrig været i grupper, hvor folk har skændtes meget eller været stride mod hinanden, men jeg har været i grupper, hvor samarbejdet fungerede dårligt, fordi folk ikke kommunikerede ud, havde svært ved noget, var i tidsnød eller havde brug for hjælp,« skriver hun i en besked til Brainstorm.

Heldigvis er der råd for at undgå oplevelser som Natalias.

Casper Feilberg, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, forsker og underviser i gruppearbejde, og han har et godt tip til, hvordan Natalia og andre kan undgå frustrerende konflikter i en gruppe: Brug vejrmeldinger!

»Gruppen skal gøre det til en vane at stikke fingeren i jorden. Ligesom med vejret kan dagen være solskins- eller regnfyldt og så videre. Det skal vi kunne sætte ord på i gruppen. Det er oftest nemt i starten, hvor man er håbefuld, og det er der, man skal lave en vane i gruppen, så man for eksempel hver fredag gør status eller laver en feedback-runde på, hvordan det står til i gruppen.«

Casper Feilberg understreger samtidig, at trækteorien og ’big 5-modellen’ er en af flere tilgange til forskningen i personligheder. Feilberg anskuer med egne ord selv feltet fra en psykodynamisk og fænomenologisk tilgang – det kan du blive klogere på i ugens afsnit af Brainstorm.

Sidst, men ikke mindst, åbner hjerneforskeren Albert Gjedde i ugens afsnit igen for sin Hjerneskole, hvor han denne gang fortæller om synssansen.

Du kan lytte til Brainstorms øverst i artiklen eller abonnere på Videnskab.dk’s podcast-serie, der hvor du finder dine podcasts.

LÆS OGSÅ: ‘Brainstorm’ undersøger: Hvorfor slår nogle psykopater ihjel?
LÆS OGSÅ: Personlighed er meget mere end at være introvert eller ekstrovert
LÆS OGSÅ: Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed?

Kilder

  • Anna Vedels profil (AU)
  • Casper Feilbergs profil (AAU)

 

Kender du typen? Her er de fem træk, der udgør din personlighed was last modified: september 6th, 2020 by Jörn hulgard
6. september 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
HelseLifestyletanker

Back to normal after Corona epidemic?

Back to normal after Corona epidemic? NO THANKS.

There is on-going debate about whether working hours will be the same as before the Corona epidemic. Many believe that after the government shut down, the reality we know today disappeared from one moment to the next, and in many places it will not return. Question is: Is that so bad?

Technology has proved its worth and we have been pushed almost 10 years into the future. At some companies, employees have proven to be efficient and productive. The technology makes it easy to measure the efficiency of employees.

Once you have got some decent home work places done and there is discipline and structure at work, they are found to be effective. At e.g. Coolshop has seen that it is not necessarily the one who dutifully shows up in the office five days a week that is the most effective. Therefore, in the future, they are considering expanding the staff with employees who live further away from the head office.

It is more important to have the right employee with the right attitude and behavior, who may just come by the office two or three times a month. That means that companies can recruit a lot wider and get hold of the talents.

Before the corona crisis, there might have been an idea and tradition that one would be more present if one physically attended a meeting. By holding video meetings, the meetings become much more efficient, because you skip the all the smalltalk.

From another company Good Monday, they believe that the corona crisis has made it crystal clear that all knowledge workers in the future should and will work more from home.

They will be adjusting differently in the workplaces after the corona crisis. The office will still be a meeting point where management sets the course for the company’s DNA and employees be socially and share knowledge.

Employees will start working from home much more because management during the corona crisis has discovered that they can trust that employees can be effective and productive when they are at ease working at home. I think we will see much more of this kind of trust-based management after the corona crisis.

At Good Monday, they have embraced the future and here the employees meet in the office when it makes sense. Employees should rather stay home one, two or three days a week if it makes them happier and more productive people.

The companies will use the offices to show who they are. But the idea of ​​getting in at 8 and going home at 16 is dead!!

Labor market researcher and associate professor at Aarhus University Tobias Otterbring was behind a major research project last year that investigated how big-room offices affect employees.

The conclusion was clear:

Employees in open space offices were less happy with their work and generally thrived less than employees in smaller office communities or single-person offices.

At the same time, employees in large office space felt that they were cooperating poorly with their colleagues.

Cause: They were often disturbed and therefore retreated to stay focused.

How can we support the future. helping them getting the employees that have skills to work “alone” be effective and productive. Is that something you have come across before?

Some of the benefits we experienced during the crisis

Insurance company could report that stress-based reviews had dropped by over 60%.

CO2 in the cities has fallen drastically – you can even see and feel that the air in e.g. Copenhagen has improved.

CO2 emissions from the cars have fallen as you do not have to commute to and from work so often.

Flights have been limited and got a better CO2 account. We have discovered that we can use video conferencing more efficiently and thus save a lot of CO2, time and costs for travel etc.

What will you or can you do?

Back to normal after Corona epidemic? was last modified: juni 16th, 2020 by Jörn hulgard
16. juni 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 11
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • juni 2022
  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer
  • Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer
  • Er det klogt at bruge snooze-knappen?
  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (84)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top