Du kender helt sikkert borrelia – bakterien, der kan gøre dig syg og give dig lammelser, hvis du er blevet bidt af en flåt.

Nu viser det sig, at borrelia-bakterien ikke er den eneste dårligdom, som kan ramme dig efter et flåtbid.

I Sydsverige går flere mennesker end troet rundt med spor efter en mere ukendt flåt-parasit, kaldet babesia. Det viser et nyt svensk studie.

Svagt immunsystem? Så pas på

Typisk udløser babesia-parasitten blot influenza-lignende symptomer som feber og hovedpine. Det er langt fra sikkert, at du overhovedet ville opdage infektionen, hvis du fik den.

Andre vil være mindre heldige. Babesia-parasitten minder på flere måder om malaria-parasitten og er faktisk det nærmeste, vi kommer malaria på vores breddegrader.

Lægger man den i et mikroskop, kan man se, at den angriber og ødelægger de røde blodlegemer og på den måde sender blodrød farve videre ned i urinen. Derfor bliver sygdommen babesiose, som parasitten udløser, også kaldt for blodpis.

Hvis du i forvejen har svækket immunforsvar eller mangler milten – som normalt er med til at nedkæmpe infektioner i kroppen – kan babesia udløse høj feber og organsvigt og i værste fald slå ihjel.

»I en skandinavisk population med rigtigt mange gamle mennesker og andre, som har mistet milten eller har andre skader på immunsystemet, skal man have det her i baghovedet.«

»Det er en reminder til mennesker med svagt immunsystem om, at de skal tage det alvorligt og beskytte sig mod flåter, især hvis de går tur i svenske skove,« siger René Bødker, seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrforskning ved Københavns Universitet.

Hvert år får ca. 400 danskere fjernet milten.

Anderledes symptomer: Borreliose fra borrelia-bakterien er let at opdage, for det udløser et karakteristisk rødt mærke omkring flåtbidet. Babesiose fra babesia-parasitten giver derimod ingen infektion omkring bidet. Læg derfor mærke til, om du efter et bid får influenzalignende symptomer, og gør lægen opmærksom på det, hvis du har svækket immunforsvar eller har fået fjernet milten. (Foto: Shutterstock)

Hver sjette borrelia-ramt svensker havde babesia

I det nye studie finder svenske forskere, at 2,5 procent af en gruppe på ca. 200 tilfældige sydsvenskere har antistoffer mod babesia, altså har reageret på at være i kontakt med parasitten.

Det i sig selv er ifølge René Bødker et højt tal, når man tænker på, at babesiose – infektionen fra babesia-parasitten – normalt bliver betragtet som en sygdom, der rammer dyr og kun i meget sjældne tilfælde mennesker. I Danmark er registreret 0 tilfælde.

Endnu mere interessant undersøgte de svenske forskere en gruppe på 86 sydsvenskere, som alle har haft borrelia og derfor er blevet bidt af flåt mindst én gang. Her gemte over 16 procent på antistoffer mod babesia.

Det tegner et tydeligt billede af:

1. Flere end troet bliver inficeret af babesia
2. Smitten stammer fra flåter

»Babesia er meget mere almindeligt, end vi tidligere troede, og vi mener, at der i Sverige hvert år kan være flere tusinde tilfælde af smitte,« vurderer docent Kristina Persson ifølge en pressemeddelelse fra Lunds Universitet.

»Men da symptomerne er så vage, og sundhedspersonalet ikke ved, hvad de skal kigge efter, er sygdommen underdiagnostiseret,« mener hun.

Kristina Persson er lektor i parasitologi ved Lunds Universitet, seniorlæge ved Labmedicin, Region Skåne, og medforfatter på det nye studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases.

Vær opmærksom på sygdom efter flåtbid

Kristina Persson uddyber over for Videnskab.dk, at deltagerne i studiet stammer fra stort set alle dele af Skåne i Sydsverige.

Kortet viser, hvor i Skåne i Sydsverige der er fundet mennesker med antistoffer mod babesia. (Grafik: Studiet i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases)

Det vidner om en stor udbredelse af infektionen, der ifølge Kristina Persson sandsynligvis breder sig op gennem Sverige og formentlig kun er afgrænset af, at det helt oppe i Nordsverige er for koldt for flåter.

»Men det vigtigste i det her studie er, at vi bliver klar over, at denne her parasit overhovedet eksisterer. En person uden milt eller en stakkels patient med dårligt immunforsvar risikerer at blive hurtigt syg, og hvis du ikke tænker på babesia, vil du misse diagnosen,« skriver Kristina Persson i en mail til Videnskab.dk.

Er babesia også udbredt i Danmark?

Det er selvfølgelig oplagt at tænke, at når babesia er ret udbredt i Sverige, bare få kilometer fra Danmark på den anden side af Øresund, så kan den sagtens også være det herhjemme.

Sådan ser det nu ikke ud, melder René Bødker, som løbende overvåger flåter, mitter og myg og de sygdomme, der følger med dem.

René Bødker peger i stedet på to forhold, der bør få dig til at trække vejret roligt, også selvom du mangler milten eller har dårligt immunforsvar:

1. Babesiose fra babesia-parasitten kan i værste fald kan være dødelig, men den er faktisk relativt let at behandle, når man har opdaget den. Den skal blot behandles med en anden type antibiotikum end borreliose – i øvrigt den samme type, som man anvender mod malariainfektioner.
2. I det svenske studie har forskerne kun målt antistoffer. Antistoffer viser, at folk har været inficeret af parasitten, men siger intet om, hvorvidt de overhovedet er blevet syge af den.

»På den måde skal man passe på med at male fanden på væggen,« bemærker René Bødker.

Nye typer babesia nærmer sig

Når det er sagt, er der faktisk også elementer i det svenske studie, som peger i lidt mere alarmerende retning.

Babesia er en parasit, som kommer i flere former.

René Bødker bider mærke i, at de svenske forskere finder en del tilfælde af sygdomme efter en undertype af babesia, som hedder B. microti.

B. microti kan ramme mennesker hårdt, men indtil nu har den holdt sig på nogenlunde afstand af Danmark, for eksempel i Polen. Det kommer bag på den danske forsker, at hans svenske kolleger nu finder den ret udbredt i Sydsverige.

»Sagt med en god portion forsigtighed, så tyder det på, at B. microti er en ny infektion, som for nylig er kommet til Skandinavien, og som vi endnu ikke finder i Danmark.«

»Det er interessant, for den står højt på vores overvågningsliste sammen med en anden type, B. canis, som rammer hunde. Vi er bekymrede for, om vi får den slags nye typer parasitter til Danmark, for dem vil vi selvfølgelig helst undgå,« siger Rene Bødker.

Farlig babesia har det svært i Danmark

Før du begynder at drømme om en Donald Trump-inspireret mur omkring Danmark for at forhindre udefrakommende flåt-farer, skal du vide, at vi løbende bliver bombarderet med flåter fra fremmede lande fra oven.

Trækfugle hiver nemlig hele tiden flåter til fra både syd og nord.

De mere aggressive typer af babasia-parasitten har dog indtil videre haft svært ved at slå sig ned i det danske miljø.

René Bødker fortæller, at han og kollegerne gennem de seneste syv år har screenet mindst 20.000 flåter for parasitter.

De har hverken fundet B. microti eller B. canis i andet end bittesmå udpluk på eksempelvis en hund, der havde været på besøg i Slovakiet.

I Sverige har man skove på stenbund, man har elge og vildsvin og andet i omgivelserne, som måske gør det lettere for parasitterne at etablere sig, forklarer René Bødker.

Derfor bør det svenske studie ifølge René Bødker heller ikke have større konsekvenser, end at udsatte mennesker skal være ekstra opmærksomme på at pakke benene godt ind, hvis de går en i øvrigt dejlig og sund tur i særligt svenske skove.

Bør vi screene blodtransfusioner?

Svenske Kristina Persson mener, at det måske er værd at overveje at screene blod, der bliver brugt til transfusioner. Det gør man i visse dele af USA, hvor man har oplevet, at babesia har smittet gennem blodtransfusioner.

»Man finder jo ikke noget, man ikke leder efter. Men selv hvis det er for dyrt at screene hver enkelt blodtransfusion, bør der i hvert fald være en meget større opmærksomhed, hvis nogen får feber efter en transfusion. På den måde kan man opdage sygdommen med det samme,« siger Kristina Persson i pressemeddelelsen fra Lunds Universitet.

I et interview med svensk TV4 uddyber Kristina Persson, at det nye studie skal underbygges af større undersøgelser, før man giver sig til at screene alle blodtransfusioner.

Hvis du kan sydsvensk, kan du selv høre hele interviewet med forskeren på TV4’s hjemmeside.

Herhjemme er René Bødker og hans kolleger i øjeblikket ved at analysere prøver af et væld af flåter fra de skandinaviske lande.

Kilder