Han kysser hende.

Ham kysses hun af. 

Når du læser sætningerne, hvilke billeder ser du da for dit indre øje?

Det var spørgsmålet i sin essens, da 167 gymnasielever tegnede tændstikmænd, mens de lyttede til oplæsning af forskellige sætninger.

Bagtanken var at undersøge, om sproget og grammatikken former vores forestillinger.

Og undersøgelsen viste, at gymnasieeleverne havde en tendens til at placere personerne på en særlig måde – f.eks. blev den aktive part i sætningen oftest placeret til venstre på elevernes tegninger.

»Forsøget bekræfter en vigtigt pointe inden for kognition. Sammen med anden eksisterede forskning viser det, at læseretningen fra venstre mod højre og sætningens grammatik former vores indre billeder. Vi bliver på den måde hjernevaskede af vores skriftsprog,« siger Mikkel Walentin, der er kognitionsforsker ved Aarhus Universitet.

Han står bag den nye forskning sammen med Sofia Stroustrup, som var gymnasieelev, da projektet blev skudt i gang.

Resultaterne er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Language and Cognition.

Forskerspiren fik ideen

Sofia Stroustrup indledte projektet, mens hun gik i 2. G på Stenhus Gymnasium i Holbæk.

Hun deltog i ’Forskerspirer’, der er et program for gymnasieelever, hvor de, i samarbejde med en forsker ved en dansk uddannelsesinstitution, får mulighed for at udvikle en idé til et forskningsprojekt.

»Det var udelukkende, fordi jeg var interesseret i at blive klogere – jeg ville rigtig gerne lære mere om, hvordan sproget former vores verden,« siger Sofia Stroustrup.

Hun kalder det en særlig og meget stor oplevelse at få udgivet en artikel, som er baseret på et forsøg, hun har været med til at designe.

Lignende resultater er tidligere vist i andre lande og kulturer, men ikke i dansk sammenhæng, fortæller forskerne.

Hvis man skal tegne sætningen ‘Hende forfølger han’, vil flest tegne den aktive person (‘han’) til venstre i billedet, selvom ‘hende’ nævnes først. Denne tegning er en af 1.336 tegninger fra undersøgelsen. (Foto: Aarhus Universitet)

Den aktive person tegnes til venstre

Forskerne undersøgte forskellige effekter af ordstilling og grammatik.

De kunne se, at der var sammenfald i, hvordan gymnasieeleverne placerede personerne i forhold til hinanden på tegningerne:

1. Den aktive part i sætningen blev tegnet til venstre 62,6 procent i tilfældene. Det vil sige, hvis sætningen lød: ‘Drengen kysses af pigen’, var forsøgspersonerne mere tilbøjelige til at have pigen stående til venstre, fordi hun er den aktive part i sætningen.
2. Den person, der blev nævnt først i sætningen, blev tegnet til venstre i billedet 57,2 procent af gangene. Så hvis sætningen lød: ‘Drengen kysser pigen’, tegnede deltagerne drengen til venstre.

Den klareste tendens (der afviger mest fra en tilfældig fordeling på 50 procent) i studiet er således, at den aktive part blev tegnet til venstre på tegningen.

Forskerne fortolker, at en placering til venstre på tegningen er et udtryk for, at personen bliver betragtet som vigtig og derfor bliver placeret først i vores læseretning.

Grammatik styrer også opmærksomhed

Udover at læseretningen kan definere vores forestillinger, viste forsøget, at den person, der er grundleddet i sætningen, har en lidt større tendens til at blive placeret til venstre, uanset om grundleddet nævnes først eller sidst.

Så hvis sætningen lød: ‘Ham kysses hun af’, havde forsøgspersonerne en tendens til at forestille sig hende til venstre, selvom han bliver nævnt først og er den aktive part. Simpelthen fordi hun er grundleddet i sætningen, fortæller Sofia Stroustrup.

Dette er ikke tidligere undersøgt i anden forskning på området, forklarer Sofia Stroustrup:

»Der er intet i en sætning såsom ‘Ham kysser hun’, som beskriver, hvor manden og kvinden er placeret i forhold til hinanden, alligevel har folk en tendens til at tegne sætningen på den samme måde,« siger hun.

Illustration af sætningen ‘Hun kysses af ham’ fra forsøget med 167 gymnasieelever. (Foto: Aarhus Universitet)

Bakkes op af international forskning

De to forskere lavede et opfølgende forsøg med 530 deltagere for at sikre sig, at deres indledende resultater kunne genskabes. Tidligere international forskning bakker også resultaterne op.

I undersøgelser af samme fænomen hos arabere, der læser fra højre mod venstre, har forskere vist samme effekt (bare som forventeligt lige omvendt), ligesom en effekt lig det nye danske forsøg er vist hos italienere.

Samme type forsøg på førskolebørn, som ikke er blevet eksponeret særlig meget for skriftsproget, har desuden vist, at førskolebørnene ikke har samme tendens til at placere den aktive person til venstre på tegningen, fortæller Mikkel Wallentin.

Køn har ikke betydning

Socialpsykologien har været i modvind i forbindelse med den såkaldte reproducerbarhedskrise, da en række større forsøg inden for psykologien har vist sig ikke at kunne genskabes.

Det gælder teorier om motivation og en teori om selvkontrol

»Derfor har vi også været meget grundige med at gentage forsøgene, og det har vist sig, at resultaterne er meget robuste,« forklarer Mikkel Wallentin.

Forskerne har med det opfølgende forsøg med de 530 deltagere også undersøgt, om køn har en betydning.

Altså, om grundleddet i sætningen eller den aktive part bliver tegnet til venstre, uanset om det er en mand eller en kvinde, der optræder i sætningen, og uanset om tegneren var mand eller kvinde.

Men de fandt ikke tegn på, at kønnet spiller en rolle.

»Så vores fortolkning går på, at effekten stammer fra ti års skolegang med skriftsprog,« siger Mikkel Wallentin.

Vindue til vores fordomme?

For Sofia Stroustrup har forskerspireprogrammet haft stor betydning. Hun studerer nu på en bachelor inden for molekylær biomedicin. Og selvom det er et helt andet fag, har forskerspireprogrammet givet hende den indledende interesse.

»Forskerspireprogrammet introducerede mig for universitetet, og det gav mig lyst til at arbejde med forskning,«siger Sofia Stroustrup.

»Det smukke ved tegne-eksperimentet er, at det er så simpelt. Vi kan undersøge både børn og voksne, og de behøver ikke komme ind i laboratoriet for at deltage,« siger forsker Mikkel Wallentin.

»Hvis vi antager, at vi tegner de ting, som vi opfatter som vigtige, til venstre, så bliver eksperimentet et vindue ind til vores fordomme. Det glæder vi os til at udforske yderligere,« siger han.