En duft af læder og en atmosfære af lidenskab og engagement.

by Jörn

Arbejdsbord

Håndsyning af bælte

Håndsyning af bælte

Prægemaskine til loger og eller navne

Prægemaskine til loger og eller navne

 

Besøget hos LeatherProjects var en oplevelse udover det sædvanlige. Her dufter af læder og der er en atmosfære af lidenskab og engagement.  Jeppe Dencker, indehaver, har virkelig en passion for sit håndværk.

LeatherProject blev grundlagt i 2011 og har et enestående sortiment af håndlavede lædervarer i meget høj kvalitet. I 2014 flytte virksomheden til Store Kongensgade 68 i København K.

Alle varerne er udarbejdet i italiensk vegetabilsk garvet læder. Deres produkter er dybt inspireret af skandinavisk minimalisme og den japanske Kanso filosofi – begge dogmer som centreres omkring enkelhed, eliminering af rod og udelukkelse af alt som er ikke-essentielt – lige noget for mig 🙂 Når jeg ser ud gennem lokalet og på deres udstillings borde fornemmer jeg moderne, tidløst og håndsyet produkter og det er indenfor tasker og bælter samt små punge og mapper.

Har du en ide om, hvordan din taske, pung, bælte, iPad etui eller andre ting, som du brændende ønsker dig i læder, kan du få den ide virkeligtgjort her. Kom med en skitse, så får du et overslag på, hvad det vil koste og til sidst en fast pris på, hvad dit projekt vil koste dig. Som eks. kan jeg fortælle, at få et håndsyet bælte i dobbelt læder med et spænde, som du selv vælger, er prisen ca. 800 kr.

Har du et logo eller navn, som du ønsker, at få præget på dine tasker, bælter eller andre ting kan Jeppe hjælpe dig. Der skal udarbejdes en messing plade med dit loge/navn – prisen er fra 600 til 1200 kr – derefter kan det påtrykkes dine ting for 50 kr pr. tryk. Det kan næsten  ikke blive en mere personlig gave, som bare bliver husket, værdsat og ikke mindst brugt – genial ide 🙂

Jeg lovede at fortælle at de ikke laver reparationer. Det er der  ganske enkelt ikke tid til, MEN de har fundet nogle gode samarbejdspartnere, som de gerne henviser til.

 

   

Her kan du se mere om LeaterProject.

You may also like

Leave a Comment