Københavns bedste værtshuse del 1 ( 1/2 )

by Jörn

København er et skatkammer af listige steder. Der findes dødsruter og søndagsjazz, overdekorerede knejper og decideret tonserdruk. Jens Vilstrup ringer med omgangsklokken, siger ’Skål, skipper’ og kårer Københavns bedste værtshuse.

1. Eiffel Bar
Klassikeren over de fleste, værtshus siden 1736, nej, det er ikke dig, der er fuld – gulvet hælder, parisisk 30’er-stemning, blyindfattede ruder, Eiffeltårns-lygter, baldakin, spejle, blyindfattede ruder, udødelig Christianhavner-charme.
Wildersgade 58, Kbh. K.

2. Bo-Bi Bar
Har Københavns første bardisk, importeret fra New York i starten af sidste århundrede, fast stop på den gamle dødsrute, en indskudt sætning fra Gyldendal, hårdkogte æg, jazz, fulde fiaskoforfattere og deres muser klædt ud som skønne servitricer.
Klareboderne 14, Kbh. K.

3. Jernbanecafeen
Fantastisk togindretning, værtshus siden 1933, Leif P. med de enorme hænder spiller klaver onsdag og søndag, mens ældre forpjuskede
trainspotters synger cerutsange til.
Reventlowsgade 16, Kbh. V.

4. Intime 
Bohemeindrettet teaterbodega fra 20’erne, pianospillende gæster, heteroer, lebber, bøsser og transer i total tolerant bajerforening. Cabaret, revy og ikke mindst hver dag sidst i ugen: JazZøndag.
Allégade 25, Frb.

5. Karrusellen
Hyggeligt sted, hvor masser af studerende kommer, ikke mindst fordi man stadig gerne må ryge.
Ægirsgade 10, 2200 København N

6. Café Sommersted
Syngende murersvende, drukbumser, rockertøser, transvestitter, modefolk, journalister, billard, 05-bevilling og cool Cindy bag baren.
Sommerstedgade 2, Kbh. V.

7. Centralhjørnet
Værtshus siden midten af 1800-tallet, bøssebodega, javel, men også for kvinder og heteroer, danskpop, party-amok-stemning, loftsudsmykning i højtiderne helt uden sidestykke, på gode dage Københavns festligste bodega.
Kattesundet 18, Kbh. K.

8. Toga Øl- og Vinstue
100 år gammel, Von Oostens ambassade, det politiske kandestøberi, Allan Mylius Thomsen, politisk bartendergæsteoptræden, superfrokost, dyre specialøl, professionel barsludder.
Store Kirkestræde 3, Kbh. K.

9. McKlud
Et yndet sted for hispstere og andet godtfolk. Åbent alle ugens dage, men lever især i weekenden, hvor der er plads til store vennegrupper.
Istedgade 126. 1640 kbh V

You may also like

Leave a Comment