En kolostomi er et kirurgisk indgreb, der skaber en åbning i fordøjelses- eller urinvejssystemet, som gør det muligt at kommunikere mellem et indre organ og det ydre.
Kolostomi indebærer kirurgisk anlæggelse af en stomi, som er et kontaktpunkt, hvor en del af tyktarmen er forbundet med det ydre gennem en åbning i maven.
En kolostomi indebærer, at tarmene adskilles i to sektioner. Sektionen før stomien fungerer normalt, mens sektionen efter stomien ikke længere er funktionel og tillader afføringspassage.
Derudover ophører endetarmen og anus også med at fungere, men det er muligt, at slimhinden fortsætter med at producere væsker, der udskilles eksternt.
Når sundhedspersonale udfører en kolostomi, forbliver absorptionen af næringsstoffer i tyndtarmen upåvirket. Men produktionen og udskillelsen af afføring påvirkes af denne teknik.
Typer af kolostomi
Der findes tre typer af kolostomier.
1. Midlertidig
En midlertidig kolostomi udføres som reaktion på visse tilstande eller procedurer, der drager fordel af at lade en del af tyktarmen hvile.
I tilfælde, hvor en patient gennemgår en tarmoperation, er det nødvendigt at give tilstrækkelig tid til heling. For midlertidigt at forhindre passage af afføring kan en læge oprette en stomi, som i sidste ende vil blive lukket. Efter lukningen vil fordøjelsessystemet genoptage sin normale funktion.
2. Permanent
I denne situation udfører lægen teknikken med det formål at holde kolostomien på plads permanent. Dette kan være nødvendigt, hvis patienten er diagnosticeret med fremskreden tarmkræft, og det er nødvendigt at fjerne en betydelig del af tyktarmen.
Når lægen vurderer, at transitten vil være permanent, vil han eller hun anlægge en kolostomi.
3. Tværgående
Navnet “kolostomier” stammer fra deres placering i tyktarmen, nærmere bestemt i den øverste del af maven, som er en af de tre dele.
Det er ikke almindelig praksis at udføre en kolostomi, men det kan være påkrævet ud fra specifikke omstændigheder. Derudover er det muligt at diskutere og overveje midlertidige eller permanente teknikker på dette sted.
Kolostomiposer
Kolostomien giver mulighed for udskillelse af afføring gennem stomien uden om endetarmen og anus.
Kolostomiposer bruges til at opsamle og opbevare afføring, der passerer ufrivilligt. Disse poser er fastgjort til stomien og fungerer som opbevaring for tyktarmen, som frigiver afføring på regelmæssig basis.
Der findes forskellige typer poser og design til medicinsk udstyr, som består af to hoveddele: systemet til at fastgøre udstyret til huden og stomien, og opsamlingssystemet, som kan være en almindelig pose eller omfatte en tømningsmekanisme.
Der findes et bredt udvalg af poser fra forskellige producenter, herunder poser lavet af forskellige materialer, i forskellige størrelser (små, mellemstore og store) og med muligheder for gennemsigtighed og farve samt med eller uden låg.
En forskel mellem poserne er metoden til at tømme dem, som afhænger af patientens komfort og tilgængelige modeller. I bund og grund er der tale om forskellige typer.
· Den pågældende pose er til engangsbrug og beregnet til engangsbrug. Når den er fuld, kan personen fjerne den og erstatte den med en ny pose.
· Posen har en praktisk åbning til tømning og løbende brug.
· Nogle tasker har et fastgørelsessystem, der gør det nemt at tage dem af og rengøre dem. De er lavet af et vaskbart materiale og kan sættes på igen, når de er rene.
Læs videre for at få flere oplysninger.
Potentielle komplikationer ved en kolostomi.
Der kan opstå komplikationer ved at afbryde tarmfunktionen og fastgøre en stomipose til kroppen, og nogle kan være sværere at løse end andre. De mest almindelige komplikationer omfatter:
· Huden omkring stomien kan blive rød på grund af kolostomien og strømmen af afføring. Typisk kan ordentlig hygiejne og brug af specialcremer hjælpe med at håndtere disse bivirkninger.
· Efter operationen vil stomien undergå en naturlig reduktion i størrelse. I tilfælde, hvor formindskelsen er betydelig, kan det være nødvendigt, at en læge skaber en ny kanal for at forhindre, at afføringen blokeres.
· Stomiens bevægelse kan forårsage brok. Tarmene ændrer position i kolostomiområdet, hvilket kan øge trykket på stomien. På den anden side kan stomien også trække sig indad. I begge tilfælde er det nødvendigt med en medicinsk vurdering for at sikre, at kolostomien fungerer korrekt, og for at tage passende forholdsregler.
De kilder, der citeres i denne artikel, blev omhyggeligt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og gyldighed. Bibliografien i denne artikel anses for at være pålidelig og opfylder akademiske eller videnskabelige standarder for nøjagtighed.
· Artiklen med titlen “Quality of life of patients with colostomy and ileostomy in the short and medium term” af De Frutos Muñoz, Rocío et al. blev udgivet i Nursing Goals 14.2 i 2011. Artiklen kan findes online på https://medes.com/publication/65145.
· Forfatterne til artiklen med titlen “Having a colostomy: transformation of corporeality” er Ponce Gómez, Ghandy, Beatriz Carmona Mejía og Sara Huerta González. Artiklen blev udgivet i 2017 og kan læses på http://dx.doi.org/10.14198/cuid.2017.48.03.
· Dette afsnit diskuterer et klinisk tilfælde af peristomal dermatitis og dehiscens i en kolostomi. Det blev offentliggjort i tidsskriftet Enfermería Dermatológica i 2015. Forfatterne til undersøgelsen er Pedro Pita Miño, Paula Seco Ramos, Manuela Cupeiro García, María del Carmen Castañeda Cuevas, Alexandra López Leira og María del Carmen Aramburu García. Casen blev udført på Complejo hospitalario Universitario de Ferrol. Artiklen kan findes på hjemmesiden dialnet.unirioja.es.
· Titlen på forskningsartiklen er “Conditioners of the adaptive response of colostomy wearers”. Den blev skrevet af Natalia Jimeno Gozalo i 2017. Forfatteren er tilknyttet det kirurgiske institut på UAM. Artiklen kan læses via linket http://hdl.handle.net/10486/680425.
· Kolostomiklienters selvbillede i forhold til kolostomiposen blev undersøgt af Batista et al. (2011). Undersøgelsen blev offentliggjort i Revista Brasileira de Enfermagem og omfattede en stikprøvestørrelse på 64 deltagere. Undersøgelsen havde til formål at udforske, hvordan kolostomiklienter opfatter sig selv i forhold til brugen af en kolostomipose.
· For information om, hvad en kolostomi er, henvises til American Cancer Societys webside i 2020: https://www.cancer.org/es/tratamiento/tratamientos-y-efectos-secundarios/tipos-de-tratamiento/cirugia/ostomias/colostomia/que-es-una-colostomia.html.
· American Cancer Society giver information om forskellige typer af kolostomi- og opsamlingsposesystemer. For mere information, besøg venligst deres hjemmeside på: https://www.cancer.org/es/tratamiento/tratamientos-y-efectos-secundarios/tipos-de-tratamiento/cirugia/ostomias/colostomia/tipos-de-colostomias.html.
