Sterilisation af kvinder er et kirurgisk indgreb, der blokerer transporten af sædceller gennem en kvindes æggeledere og dermed forhindrer befrugtning af æg, hvilket resulterer i infertilitet.
Præventionsmetoden har ingen indflydelse på menstruationscyklussen, men den fungerer ved at forhindre sædceller i at nå æggestokkene.
Kvindelig sterilisation betragtes som en permanent løsning i modsætning til andre metoder. Der findes dog metoder, der kan vende dette. Men de er ikke almindelige og kræver et nyt kirurgisk indgreb. Baseret på evidens kan det konkluderes, at denne procedure generelt er en permanent form for prævention.
Effektiviteten af kvindelig sterilisation anses for at være høj, og det anslås, at ca. 1 ud af 100 kvinder kan opleve graviditet inden for det første år efter operationen. Graviditetsraten forbliver lav på 1,8% i det tiende år.
Procedure for kvindelig sterilisation
Læger skal udføre præoperative tests for at afgøre, om patienten er egnet til anæstesi og indgrebet. Disse tests omfatter evaluering af patientens blod- og hjertestatus.
Der bruges bedøvelse, enten lokal eller generel, før kirurgen går i gang med operationen, når personens område er følelsesløst. I øjeblikket er video laparoskopi den mest almindeligt anvendte teknik.
I denne fase af indgrebet vil kirurgen lave små snit i maven og bruge kirurgiske instrumenter til at styre sine bevægelser. De vil også bruge luft til at udvide organerne og arbejde på æggelederne ved hjælp af sakse og små klemmer.
Der er forskellige metoder til at lukke eller forsegle æggeledere, herunder brænding, ætsning, brug af en krog eller stramning med en speciel ring lavet til dette formål.
Patienten kommer sig typisk hurtigt efter indgrebet. Normalt kan kvinderne tage hjem samme dag uden behov for en overnatning på hospitalet eller klinikken.
Hvornår skal man få foretaget kvindelig sterilisation?
Sterilisation af kvinder kan udføres når som helst, forudsat at der ikke er nogen helbredsmæssige problemer, og at kvinden ikke er gravid i øjeblikket. Beslutningen ligger i sidste ende hos den kvinde, der gennemgår indgrebet.
Ifølge lægerne er der tre optimale tidspunkter at gøre det på.
1. Intervallet mellem fødsler
Perioden refererer til den tid, hvor en kvinde ikke er gravid eller har født. Operationen planlægges typisk af lægen i de tidlige dage af en menstruationscyklus, uanset om patienten har børn eller ej.
Planen er baseret på det faktum, at der er reduceret blodgennemstrømning i vævene i den første uge efter menstruationen, hvilket letter det kirurgiske indgreb for kirurgen.
2. Under et kejsersnit
En gravid kvinde, der vælger sterilisation efter fødslen, har mulighed for at planlægge et kejsersnit, hvor lægen kan benytte lejligheden til at blokere æggelederne ved hjælp af operationsstuen og bedøvelse.
Kvindelig sterilisation: Postoperativ pleje
Efter en sterilisationsprocedure anbefales det, at kvinden hviler sig og undgår unødvendige aktiviteter eller pludselige bevægelser.
Når kvinden kommer hjem, skal hun huske lægens instruktioner om eventuelle tegn eller symptomer, hun skal være opmærksom på. Det kan være feber, forstoppelse eller stærke mavesmerter, og i så fald anbefales det, at man straks kontakter en læge.
Det tilrådes, at hun konsulterer sin læge, hvis hun oplever intenst ubehageligt udflåd, eller hvis der er pus i operationssåret.
Det anbefales, at kvinder afholder sig fra samleje i den første uge efter sterilisationen. Derudover er det vigtigt at bemærke, at denne præventionsmetode ikke giver beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme.
De langsigtede virkninger af denne procedure på kvinder resulterer ikke i væsentlige ændringer. Påstande om vægtøgning eller nedsat seksuel nydelse efter denne procedure er blot myter, da der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at understøtte disse påstande.
Hvis du overvejer kvindelig sterilisation som præventionsmetode, anbefales det at konsultere en læge for yderligere information og for at få svar på eventuelle bekymringer eller spørgsmål, du måtte have.
Kilde: bedrelivsstil.dk
