Lungehindebetændelse er et medicinsk udtryk, der henviser til betændelse i lungehinden, en membran i kroppen.
Lungehinden er en tynd membran, der omgiver lungerne og adskiller dem fra brystvæggen. Den består af to lag, hvoraf det ene er fastgjort til lungerne og det andet til brystvæggen.
Der er et lille hulrum mellem to lag. Dette hulrum kaldes potentielt, fordi det kun er synligt, når det er fyldt. Det kan være fyldt med luft, hvilket forårsager et lungekollaps. Det kan også være fyldt med væske, hvilket forårsager en pleural effusion.
Lungehindebetændelse er ofte forbundet med pleuraeffusion, da betændelse i lungehinden kan føre til væskeudsivning i hulrummet. Det tyder på, at forskellige lungesygdomme kan have en lignende årsag.
Årsagerne til lungehindebetændelse
Lungehindebetændelse kan forårsages af forskellige tilstande, der fører til betændelse i lungehinden.
· Visse autoimmune sygdomme, som f.eks. leddegigt, kan angribe lungehinden og forårsage lungehindebetændelse.
· Lungekræft er en onkologisk sygdom, der kan påvirke lungernes slimhinde, kendt som lungehinden. Det kan ske enten ved direkte kontakt med den primære tumor eller ved metastaser i lungehinden.
· Ved bakteriel eller viral lungebetændelse bliver lungehinden betændt som følge af den infektiøse proces.
· Mykose kan opstå, når visse svampetyper sætter sig i lungehinden, hvilket resulterer i lungehindebetændelse. Behandling af svamperelateret lungehindebetændelse kan være en udfordring på grund af den langsomme effektivitet af svampedræbende medicin og den begrænsede adgang til medicin i lungehinden sammenlignet med andre organer.
· Thoraxtraumer refererer til skader på brystkassen og brystvæggen, især ribbenene, som kan føre til lungehindebetændelse. Denne betændelse opstår som følge af kontakt og nærhed til nærliggende strukturer.
Symptomer på lungehindebetændelse
De karakteristiske symptomer på lungehindebetændelse omfatter brystsmerter, som er intense og sporadiske og har tendens til at blive værre, når man hoster eller trækker vejret dybt.
Dyspnø og smerter optræder ofte sammen. Dyspnø er følelsen af ikke at få nok luft, uanset om man trækker vejret ind eller ud. Overanstrengelse under vejrtrækningen kan gøre brystsmerterne værre. Andre symptomer vil variere afhængigt af årsagen til lungehindebetændelsen.
· Hvis patienten har lungebetændelse, kan de også opleve symptomer som feber og hoste.
· Hvis diagnosen er lungekræft, kan patienten opleve vægttab, anæmi og ændringer i hudfarven.
· I tilfælde af autoimmune sygdomme er det ofte leddene, der rammes.
Hvis lungehindebetændelsen er ledsaget af pleuraeffusion, kan smerterne variere en smule. Tilstedeværelsen af ophobet væske kan forværre smerten i bestemte stillinger, og dyspnø kan være mere mærkbar på grund af det tryk, som effusionen udøver på lungen.
Vi foreslår, at du tager et kig på denne artikel.
Behandling
Behandlingen varierer afhængigt af den underliggende årsag. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er en sygdom i sig selv, men snarere et resultat af en anden tilstand.
Patienter har mulighed for at håndtere smerter forårsaget af inflammation med antiinflammatorisk medicin, uanset den oprindelige årsag. Sundhedspersonale ordinerer almindeligvis ibuprofen, da det er effektivt til at give smertelindring. I alvorlige tilfælde kan patienter have brug for stærkere medicin som morfin og dets derivater.
I tilfælde, hvor patienten oplever øget smerte under hoste, kan lægerne overveje at bruge hostestillende midler. Det anbefales dog ikke altid, da hoste fungerer som en beskyttelsesmekanisme for kroppen til at løse unormale situationer.
Antimikrobiel behandling bruges til at bekæmpe infektioner forårsaget af invaderende agenser. Der findes protokoller til håndtering af lungebetændelse, svampeinfektioner og forkølelseslignende kliniske scenarier, som skitserer passende trin for hvert stadie.
I tilfælde, hvor pleuraeffusion er forbundet med lungehindebetændelse, vil lægerne vurdere, om det er nødvendigt at dræne. Der kan udføres procedurer for at fjerne væsken fra lungehinden. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle effusioner kræver drænage.
Når en patient diagnosticeres med lungehindebetændelse, vil lægen foretage en grundig undersøgelse for at fastslå årsagen. De vil bruge supplerende diagnostiske metoder, som de finder passende, for at finde frem til den underliggende faktor, så de kan udarbejde en passende behandlingsplan.
Kilder:
· Porcel, José M. “Fremskridt inden for diagnosticering af tuberkuløs pleuritis”. Annaler for translationel medicin 4.15 (2016).
· Citatet er “Outcome of patients with non-specific pleuritis after medical thoracoscopy” af Porfyridis, Ilias, et al. (2016).
· Artiklen skrevet af Lafitte, Juan Pablo har titlen “Treatment of pleurisy with effusion” og blev udgivet i 2015.
· Artiklen med titlen “Pleuritis with pleural effusion due to a Bacillus megaterium infection” blev udgivet i Respirol Case Rep i november 2018. Forfatterne er Crisafulli E, Aredano I, Valzano I, Burgazzi B, Andrani F og Chetta A. Artiklens identifikator er doi:10.1002/rcr2.381.
· Artiklen med titlen “Explosive pleuritis” af Sharma JK og Marrie TJ blev offentliggjort i Canadian Journal of Infectious Diseases i 2001.
