cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
16. jan 2021
HelseLifestyleStories

Sådan bliver livet for seniorerne efter corona

af Jörn 0 kommentarer
12. jan 2021
MomentsStoriestanker

Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den

af Jörn 0 kommentarer
4. jan 2021
CultureMoments

Kinesisk nytår – årets vigtigste fest

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. dec 2020
HelseLifestyleTips

Sådan bør du holde nytår

af Jörn hulgard 0 kommentarer
25. dec 2020
MomentsStories

Samfundssind er kåret til Årets Ord 2020. Måske fordi danskere værdsætter lighed og solidaritet højere end eksempelvis amerikanere.

af Jörn hulgard 0 kommentarer
23. dec 2020
FoodStoriesTips

Chokoladeforgiftning i hunde stiger markant ved juletid

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
Storiestanker

Hvordan giver du klimavenlige julegaver?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. dec 2020
kirkekristendomMoments

Hvorfor skal julen helst skal være hvid?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
2. dec 2020
LifestyleMomentspolitikStories

Få et testamente som sikrer dig og din familie

af Jörn hulgard 0 kommentarer
27. nov 2020
LifestyleStoriestanker

Hvad er P-værdi, og hvad betyder statistisk signifikans?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
24. nov 2020
CulturedødenHelseLifestyletanker

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

af Jörn hulgard 0 kommentarer
20. nov 2020
HelseNaturetanker

Her er seks spørgsmål, du skal stille, når du hører vaccinenyheder

af Jörn hulgard 0 kommentarer
Kategori

Coffee

Coffee

Pas på med at blive stresset

Det passive stress-system hindrer, at vi løser de problemer, der foreligger, på en hensigtsmæssig måde. Hermed fortsætter stress-reaktionen, fordi problemerne fortsætter, det vil sige, vi fortsætter med at udskille adrenalin og cortisol og kommer ikke ned på hvileniveau igen.

Og det er her, det næste problem opstår. Ikke nok med at vores præstation bliver ringere, når det passive stress-system aktiveres. Stress-tilstanden forlænges også, og det er skidt for vores helbred.

Symptomer på stress:

  • Anspændthed, hovedpine og/eller åndedrætsbesvær.
  • Utålmodighed, svært ved at vente, selv om det måske blot drejer sig om nogle få minutter.
  • At man foretager sig flere ting på en gang og har svært ved at sætte sig ned og nyde resultatet.
  • En konstant følelse af mangel på tid, at man skynder sig, selv om man har tid nok
  • Hurtige, anspændte bevægelser.
  • At man taler hurtigt, afbryder andre og har svært ved at lytte til, hvad andre fortæller.
  • Træthed og søvnproblemer.
  • Hvis man ofte eller altid er kritisk og lettere irriteret.
  • At man har svært ved at koncentrere sig om at læse en bog.
  • Angst for problemer, som du normalt plejer at kunne klare.
  • En uforklarlig angst.
  • Hvis man begynder at glemme småting, og til tider også vigtige ting, som møder og så videre.
  • Rygsmerter og maveproblemer kan i visse tilfælde også være tegn på stress.

En her og nu stressreaktion med fuld gang i adrenalinen (fx i forbindelse med idræt) er sundt og godt for både krop og psyke. Det er, når stressniveauet ikke kommer ned igen, at stress bliver usundt. Så svækkes vores immunforsvar, og vi bliver lettere modtagelige for sygdomme spændende lige fra almindelig forkølelse til øget risiko for cancer.

Eller vi bevæger os hen mod forhøjet blodtryk, hjerte-kar-lidelser og blodpropper. Hvis vi er disponeret for det, kan vi også reagere med mere eller mindre kronisk angst eller depression.

Her er de 9 værste stress-fremkaldere

De fleste af os oplever situationer der udløser stress.

Den farligste er tabet af ægtefælle. Men omvendt kan ægteskabet og den opgave, det er at vænne sig til at leve tæt sammen med et andet menneske, også give stress.

Forandringer som fx en flytning lægger et tungt pres på en. Og jobbet og familielivet er en tilsyneladende uendelig kæde af forventninger og opgaver. Ja, selv en længe ventet ferie kan give stress-skruen endnu en omdrejning.

Her får du lidt råd/hjælp til selvhjælp, ved de mest stressende situationer:

Sorg

Du kan ikke speede processen op, giv dig tid!

Sorg er reaktionen på, at man har mistet et andet menneske. Det kan fx ske ved dødsfald eller skilsmisse. Forskning viser, at den stærkeste stress-faktor overhovedet er, hvis ens ægtefælle eller partner dør.

En af grundene, til at det virker stressende, er, at sorg er en lang proces. Man kan ikke speede den op. Man skal igennem de forskellige faser, der alle er smertefulde og betyder, at man ikke fungerer så godt, som man plejer.

Første fase er selve chokket. Ofte kan det tage noget tid, før tabet rigtig går op for en. Den øjeblikkelige reaktion kan variere meget fra person til person, fra lammelse og vantro over til åbent hysteri.

Anden faseer præget af protest mod det, der er sket. Man svinger mellem at nægte at tro på det og en voksende erkendelse af, hvad der er sket, og følelserne er typisk vrede, skyld, angst og længsel.

Tredje faseer det punkt, hvor tabet for alvor går op for en. Følelserne er apati, forvirring og tomhed.

Fjerde fase her ser udviklingen lysere ud, og man begynder igen at tage fat på sit liv og reorganisere det, så man kan leve videre uden den person, man har mistet. Man begynder at kunne glæde sig over alle de gode minder og kan igen fungere normalt. Men ofte med ændrede værdier og et andet indhold i tilværelsen.

Hvis man ikke accepterer, at man skal igennem en række faser, og at de tager tid ofte flere år så forstærkes sorgen af en voldsom stress.

Parforholdet

Test, hvor godt I kender hinanden, vis respekt.

Sorg over tabet af en ægtefælle eller en partner er den mest stressende faktor af alle, viser flere undersøgelser. Men paradoksalt nok kommer netop ægteskabet eller samlivet med en partner ind på andenpladsen.

Intet ægteskab er den rene harmoni. Det er en lang proces, hvor de to personer hele tiden arbejder på at tilpasse sig hinanden. Hvis de ikke er parat til det, så får de problemer og konflikter den ene gang efter den anden.

Derfor er det vigtigt, at man, inden man går ind i et fast forhold, midt i den øredøvende forelskelse har givet sig tid til at snakke om, hvad man forventer sig af hinanden og fremtiden:

·         Skal vi have børn?

·        Hvor og hvordan skal vi bo?

·        Skal vi giftes?

Store forandringer

Forbered dig på alt!

Små og store forandringer er en naturlig del af vores liv, fra den dag vi bliver født, og de fleste af os kan sagtens klare alle mulige små forandringer i hverdagen.

Men store begivenheder, som påvirker vores vaner og rutiner, kan rykke ved vores tryghedsfornemmelse og give stress. Nogle store forandringer, som fx flytning til et nyt hus eller et jobskifte, er som regel planlagt lang tid i forvejen og kan derfor kontrolleres. Alligevel kan de give stress, især hvis man ikke er forberedt på, at forandringen kan påvirke en stærkt.

Nybagte forældre

Giv hinanden mere frihed.

Et barns fødsel er en lykkelig begivenhed, og det kan derfor være svært for mange at forstå, at det også kan være svært pludselig at blive forældre.

Forældrerollen kan komme som et chok for et godt parforhold. Pludselig er der en tredje part til stede, en, der stiller krav og har en meget stærk vilje. Barnets behov styrer alt, og det kan være meget stressende især hvis man ikke er forberedt på det.

Stress på jobbet

Kend farerne!

Undersøgelser viser, at 64 pct. af alle ansatte mener, at stress er den alvorligste helbredstrussel ved deres job. Ny teknologi betyder, at tempoet hele tiden stiger, kravene ændrer sig, og det kan indimellem føles næsten umuligt at følge med.

Men man kan lære at tackle stress på jobbet. Først og fremmest ved at blive klar over, hvad det er, der gør en stresset, og så lægge en strategi for at få de ting ændret.

Familien

Acceptér jeres forskelle!

Det er i familien, vi skal slappe af og hente det overskud, der får os til at klare udfordringerne på jobbet. Men familielivet byder også på udfordringer, der kan give stress.

Fx vil de fleste forældre selvfølgelig gerne have et familieliv, der giver deres børn en god opvækst, og det kan af og til give forældrene skyld og stress, hvis de ikke synes, de overkommer det hele. Og specielt hvis de begynder at bekymre sig om, hvorvidt de gør tingene rigtigt.

Stress ved eksamen

Overblik og ro er løsningen.

Langt de fleste er nervøse op til en eksamen. Det er nemlig de færreste, der lærer de teknikker, der skal til for at klare sig godt til en eksamen.

Det er nærmest som et spil, hvor det gælder om at kende reglerne. Fx nytter det ikke noget, at man har terpet hele pensummet om og om igen. Det bliver man ikke altid mere sikker af.

Ferien

Drop de helt store forventninger.

Det lyder som et paradoks, at man kan få stress af at holde ferie. Det burde jo lige netop være i den længe ventede ferie, man slap fri for stress.

Men ikke desto mindre viser forskellige undersøgelser, at de mange opsparede forventninger til den tiltrængte ferie, sammen med alt det, der skal planlægges, købes ind og organiseres, inden man endelig kommer af sted, i virkeligheden kan give lige så meget stress som en presset periode på arbejde.

Økonomien

Styr uden om faldgruberne.

Økonomien kan give en masse spekulationer og fører også tit til kontroverser og skænderier i parforholdet. Problemer med økonomien kan give et enormt stress, som kan true både dit helbred, dit job og dit familieliv.

Men det behøver ikke være vanskeligt at lære at få mere hold på dine pengesager og dit forbrug, så du ikke for ofte roder dig ud i vanskeligheder. Heller ikke selvom du ikke har ret mange penge at gøre godt med.

Stress kommer indefra, som alle andre sygdomme og ubalancer, de starter i psyken.

Med akupunktur, zoneterapi, massage og Tankefelt Terapi kan du komme i kontakt med dit indre og skabe balancen, derved vil du kunne tackle mange af de kedelige sider af stress bedre, du vil blive dig selv mere bevidst og få mere lyst til at glæde dig selv og andre.

Gør nu noget for dig selv, mange gange er det et spørgsmål om at komme i gang, så får du det overskud der skal til, husk:

”det er dig og ingen andre, der har ansvaret for dit liv, så tænk positivt”.

Kilde: dig i centrum

Pas på med at blive stresset was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
6. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Bliv et mere lykkelig og bedre version af dig selv

1. Hold op med at tro at du skal være perfekt hele tiden. Forvent ikke, at du selv eller andre skal være perfekte. Der er ingen mennesker i denne verden, der er perfekte. Du behøver altså ikke altid at skulle imponere andre mennesker, og du behøver ikke at gøre alting perfekt.. Det vil også være en god idé, hvis du lærer at sige nej til urimeligheder eller ting, du ikke kan stå inde for, både på din arbejdsplads og i privatlivet.
2. Vær glad og tilfreds med det du har. Lad være med at sammenligne dig selv med alle andre, da det kun vil forværre din situation. Du ved jo heller ikke, hvordan andre mennesker egentlig har det inderst inde. Vær i stedet tilfreds med dig selv og dit eget liv. Og hvis du ikke er det, så gør noget ved det. Du selv er den eneste, der kan ændre dit liv. Det er kun, hvis du holder af dig selv, at du kan være noget for andre. Husk også, at det ikke er materielle ting og penge, der gør dig lykkelig. Penge er selvfølgelig rare at have, men hvis du en dag bliver alvorligt syg, vil du med glæde betale alt hvad du ejer for at blive rask igen.

3. Sæt tid af til dig selv. Giv dig selv bare en halv time hver dag, hvor du kan slappe helt af. Dyrk noget motion, interesser dig for en hobby, gå en tur eller læs en bog. Forkæl dig selv med lidt massage eller en skønhedskur. Mediter eller giv dig tid til at bede til den gud, du tror på. Eller sæt dig bare ned og lav slet ingen ting. Det vil give dig ny energi og større koncentration.

4. Hvis du føler dig stresset på arbejdet, så tag en pause. Du bør tage kortere eller længere pauser afhængig af dit arbejde eller dit stressniveau. Blot en kort pause med meditation, dybe indåndinger eller lidt motion kan gøre underværker. Hvis du har mulighed for det, kan du også tage et par fridage eller holde en kortere eller længere ferie med din kæreste, dine venner eller din familie.

5. Undgå at være for meget alene. Når du er træt eller deprimeret, er du ofte tilbøjelig til at lukke dig inde i dig selv. Sørg for at være sammen med dine venner eller din familie med jævne mellemrum og ring til dem for at høre, hvordan de har det.. Send dem en SMS eller en mail. Gå en tur i biografen, gå i butikker for at handle eller gør noget af det, som du holder af at foretage dig, men som du måske ikke har gjort, fordi du har haft for travlt i en periode.

6. Lev livet lidt sundere. Tænk på, hvor godt du altid har det, hvis du har dyrket motion, spist sund mad, fået en på opleveren eller fået en god nats søvn. Det gamle ordsprog ”en sund sjæl i en sund krop” står stadig ved magt.
Det betyder ikke, at du skal leve fanatisk sundt, men at du altid skal tænke over, hvad du kommer i munden , og hvad du udsætter din krop og din sjæl for.

7. Vær mere opmærksom over for andre. Lær at blive en bedre lytter, og lad være med at afbryde folk i tide og utide. Vær også taknemmelig for små tjenester og positive tilkendegivelser fra dine omgivelser. Husk at sige tak, hvis andre har gjort noget godt for dig. Sørg for at besøge dine venner og din familie og husk også at invitere dem engang i mellem. Du gør ikke kun dem glade, du gør også dig selv glad. Tænk på at et godt parforhold, et godt venskab og et godt forhold til din familie er noget, der skal arbejdes på hele tiden. Undgå så vidt muligt alle følelser af jalousi og uvenskab.

8. Hjælp andre mennesker. Hvis du hjælper andre mennesker, der har brug for din hjælp, så vil du helt sikkert opleve en stor tilfredshed og lykke. Tænk bare på, hvor glad du selv bliver, hvis andre hjælper dig. Du behøver heller ikke at være bange for at spørge om hjælp. Ofte bliver folk netop glade for at blive spurgt om hjælp. Blot en lille tjeneste i hverdagen – som f.eks. at vinke en medtrafikant frem – kan give dig tilfredshed og måske et smil eller et lille nik med på vejen. Vær tolerant og vis respekt over for andre og glæd dig over andres succes.

9. Lær at leve i nuet. Livet er kortere, end du tror. Lad være med at spilde din tid på at ærgre dig over ting, der er sket i fortiden, og lad være med at bekymre dig om fremtiden. Du kan alligevel ikke gøre noget ved det. Har du begået en fejl, så lad være med at ærgre dig over det. Prøv i stedet at lære noget af dine fejl, så du ikke gentager dem. Lev i nuet og nyd livet, mens du har det.

10. Husk at grine mindst en gang om dagen.Fokuser på ting, der gør dig glad i stedet for hele tiden at tænke på ting, der gør dig ked af det. Alle mennesker har sorger og bekymringer. Det drejer sig om at behandle problemerne på en positiv og konstruktiv måde. En god latter kan ofte gøre underværker og løse op for en spændt situation. Tænk også på, hvor mange bekymringer der forsvinder helt af sig selv.

 

 

 

Foto: Jörn Hulgard

Kilde: Apropos Kommunikation ApS

10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021 was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
2. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Godt Nytår 2021

CPHBASED.COM ønsker alle et rigtig godt og spændede nytår.

CPHBASED.COM  wishing everyone a very happy and exciting New Year

CPHBASED.COM München allen ein frohes und aufregendes neues Jahr

CPHBASED.COM  Je souhaite á tous une nouvelle année très heureuse et passionnante

CPHBASED.COM 祝大家新年快樂,萬事如意

CPHBASED.COM Желаю всем счастливого Нового года и всего наилучшего

CPHBASED.COM Deseando a todos un feliz año nuevo y todo lo mejor


Godt Nytår 2021 was last modified: december 21st, 2020 by Jörn hulgard
1. januar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen

Her får du syv gode råd til at vurdere madens holdbarhed.

Står der ’sidste anvendelsesdato’ på maden, er det mad, der let bliver uspiselig. Det er mad, du bør være forsigtig med at spise efter datomarkeringen.

Det gælder for eksempel ferske produkter som kylling, hakket kød, fars og fersk fisk.

Men på mange af madvarene, du kan købe i butikkerne, står der ikke længere ’sidste anvendelsesdato’. Der står i stedet ‘bedst før’, og nu (i 2019, red.) kommer tilføjelsen ‘ofte god efter’.

Her er det nemlig op til dig selv, om du vil spise maden, efter at datoen er passeret eller ej.

I dag spiser mange mad, der har passeret ‘udløbsdatoen’.

»Generelt kan man sige, at du ikke bliver syg af at spise mad, som har passeret udløbsdatoen, hvis der står ‘bedst før’ på emballagen. Men selvfølgelig er der en grænse et sted,« forklarer seniorforsker Hanne Møller fra Østfoldsforskning i Oslo (en national forskningsvirksomhed, der ønsker at bidrage til viden for bæredygtig udvikling gennem innovation, red.)

Lugt til maden

Generelt bør folk lugte mere til maden, mener fødevareforskeren.

»Nu om dage er der få, der lugter til maden, de skal spise. I stedet ser mange udelukkende på datomarkeringen. Hvis flere mennesker begynder at bruge deres lugtesans, vil mange nok blive mere trygge og stole på deres egne vurderinger. Måske bør det at lugte til maden være noget eleverne kan øve sig på i skolen,« fortæller Hanne Møller.

Hun gør opmærksom på, at fødevarer som hakket kød og kylling ikke lugter særlig godt, lige når man åbner pakken.

Fakta
Hvad er madspild?

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad.

Madaffald kan opdeles i to:

  • madspild
  • øvrigt madaffald

Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise.

Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester.

Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det skyldes, at der bruges en helt speciel pakkegas, som gør, at produktet får en længere holdbarhed. Denne lugt bør forsvinde i løbet af nogle minutter efter åbningen af pakken.

 

Vi smider alt for meget væk

Vi smider flere hundrede ton mad væk hvert år. Meget af det er ganske udmærket mad.

Faktisk havnede 246.977 ton mad, der kunne være spist, i skraldespandene hos danske husholdninger i 2017.

Selvom der har været et samlet fald i madspild i de danske husholdninger på 8 procent mellem 2011 og 2017, så udgør madspild stadig 25 procent af det affald, som danske husholdninger producerer om året.

Det er noget, flere og flere mennesker gerne vil undgå, og derfor er det godt at vide, at meget af maden kan spises flere uger og år efter ‘bedst før’-datoen. Noget kan man endda trygt spise ti år efter.

Men hvor længe kan man spise ‘bedst før’-maden?

Vi har spurgt forskerne til råds.

Syv gode råd om mad, der er over udløbsdatoen

Her følger syv råd om datomærket mad:

  1. Brug dine sanser: Se på maden. Lugt til maden. Er maden mærket med ‘bedst før’, er det op til dig selv at afgøre, om maden kan spises eller drikkes.
  2. Mejeriprodukter som yoghurt holder ofte i flere uger, efter at datoen er passeret, hvis emballagen er uåbnet. Brug sanserne. Smag på yoghurten eller mælken for at tjekke kvaliteten. Det er ikke farligt. Er mælken sur, bliver man ikke syg af at få den i munden.
  3. Ost kan som regel spises længe efter holdbarhedsdatoen. Ofte bliver den ligefrem bedre af lagringen. Læg gerne osten i en lukket plastikpose, hvis ikke emballagen kan lukkes helt. Mug på hård ost kan skæres væk. Er der kommet mug på bløde oste, bør de smides væk.
  4. Produkter som sukker, mel og pasta kan være god mad i flere år efter ‘bedst før’-datoen. Sørg for lufttæt opbevaring.
  5. Brød, som ikke længere er friskt, kan skylles under den kolde hane et par sekunder og derefter varmes i en 200 grader varm ovn i 10 minutter. Brødet bliver næsten som nyt. Muggent brød skal smides ud.
  6. Lyst kød som kylling skal du være forsigtig med. Det samme gælder for hakket kød, kødpålæg, pølser og fersk fisk. Derfor er disse produkter mærket med ‘sidste anvendelsesdato’.
  7. Rødt kød bliver bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud.

Yoghurt kan blive flere måneder gammel

»Jeg har spist yoghurt, som var tre måneder over tiden. Den smagte udmærket,« fortæller Marit Kvalvåg Pettersen, som er seniorforsker på fødevareforskningsinstituttet Nofima i Ås.

holdbarhed anvendelsedato mad madspild

Rødt kød bliver ligefrem bedre og mere mørt, når det opbevares. Men hvis kødet bliver gråbrunt, slimet, eller hvis det lugter surt, bør det smides ud. (Foto: Ronald Sarayudej via Flickr)

Generelt er fødevareforskerne altså optagede af, at vi bliver bedre til at bruge vores sanser, når vi skal vurdere, om maden er spiselig eller bør smides ud. Hvis yoghurten havde været uspiselig, ville Kvalvåg Pettersen selv have bemærket det.

Men hvornår er ‘bedst før’-maden blevet uspiselig?

»Mad, som smager eller lugter underligt, er generelt et signal om, at maden ikke længere er spiselig. Tænk på nødder, som smager harskt. De bør smides ud. Knækbrød er et eksempel på et produkt, som kan holde meget længe. Men hvis det får en mærkelig smag, bør det smides ud,« fortæller Kvalvåg Pettersen.

Smag på osten, og hold øje med køleskabet

Forskerne hos fødevareforskningsinstituttet Nofima fik både smagseksperter og almindelige forbrugere til at sammenligne Jarlsberg-ost og Norvegia-ost, som var inden for ‘bedst før’-datoen, med oste, som var gået en måned over.

Hverken eksperterne eller forbrugerne kunne kende videre forskel på lugt eller smag.

»Der var ingen betydelige forskelle i præference for ostene, som var gået over ‘bedst før’-datoen med en måneds tid, sammenlignet med ost, der var inden for en måned af ‘bedst før’-datoen,« konstaterer Margrethe Hersleth, seniorforsker hos Nofima. Hun fortsætter:

»Jeg tror, vi kan konkludere, at det vil være miljøvenligt, og ikke mindst økonomisk, at smage på osten, før den smides i skraldespanden.«

Osten skal helst opbevares køligt og i lufttæt emballage, og så er den største fejl, du generelt kan begå med mad, ikke at opbevare den køligt nok.

Hvis køleskabet er otte grader varmt, bliver fars og hakket kød uspiseligt før den sidste anvendelsesdato anført på pakken.

Køleskabet skal være mellem to og fire grader.

Sørg også for at pakke maden godt ind. Brug plastikfrostposer. Når ilttilførslen mindskes, holder maden sig længere.

Fakta
Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Det allerfarligste i køkkenet

Det værste, man kan foretage sig i køkkenet, er noget helt andet end at spise mad, som er blevet for gammelt, og som smager helt forkert.

Det, mange fødevareforskere frygter mest, er, at du tilbereder store portioner varm mad og ikke sørger for, at få det kølet ned hurtigt nok.

Så kan farlige sygdomsfremkaldende bakterier, der lagde sig til at sove for så længe som for tusinde år siden, få gode vækstvilkår. Det gælder blandt andet madvarer som pasta og ris.

En god løsning er at tømme rester fra en stor gryde over i mindre enheder, så maden hurtigere bliver nedkølet, før den sættes ind i køleskabet.

Forskning foretaget ved Nofima i Ås viser, at mangelfuld eller forkert nedkøling af varm mad udgør en meget større risiko for bakterievækst og sygdom i køkkenet end for eksempel at tø kød op op køkkenbordet, som mange frygter, kan føre til farlig bakterievækst.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Kilder

  • Danmarks statistik – spisevaner og madspild
  • “Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger”, Miljø- og Fødevareministeriet (2017)
Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
30. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Hvor farlig er COVID-19 for danskerne, hvis vi justerer for alder?

Vi befinder os nu midt i anden bølge af corona-epidemien.

Smitten tager til i kritisk tempo, det samme gælder antallet af indlæggelser, senfølger og døde, og regeringen har lige lukket yderligere ned.

Derfor er det på sin plads at spørge: Hvor farlig er COVID-19 egentlig for smittede danskere?

Vi er tidligere gået i dybden med COVID-19’s dødelighed i Forskerzonen-artiklen ’Er COVID-19 ’bare en influenza?’, hvor vi så på forskellen mellem sæsoninfluenza-virus og COVID-19-virus.

I denne artikel går vi skridtet videre og kigger på den aldersjusterede IFR. IFR står for ‘infection fatality rate’ og er et mål for, hvor mange af alle smittede (med og uden diagnose), der dør.

Med andre ord: Vi kortlægger altså dødeligheden indenfor forskellige aldersgrupper.

Vi kigger desuden på aldersjusterede indlæggelsesgrader. Altså, hvor mange indlagte smittespredningen med COVID-19 vil resultere i, hvis vi justerer for alder.

Slutteligt kigger vi også på risikoen for senfølger.

Aldersjustering er helt afgørende for COVID-19-strategier

Hvor mange, der vil blive indlagt, få senfølger og dø af COVID-19 ved en given smitteudbredelse afhænger af, hvem der bliver smittet.

Om det er unge, midaldrende eller ældre, der bliver syge med COVID-19, har nemlig meget stor betydning for sygdomseffekten.

Denne nuance er ikke indeholdt i de generelle tal, der normalt refereres til i debatten om COVID-19, selvom det er helt afgørende for at kunne udvikle en velfungerende strategi for håndtering af smittespredningen.

Hvad viser litteraturen om aldersjusteret IFR?

Vores research af aldersjusteret IFR er baseret på 13 publicerede videnskabelige artikler af dødeligheden af COVID-19.

Nogle artikler er specifikt baseret på antistofstudier i de pågældende lande, heriblandt Schweiz, Italien, Brasilien, Island, Sverige, England, Belgien og byen New York.

Andre er bredere metaanalyser, som inkluderer alle de repræsentative studier, der var tilgængelige på det tidspunkt, analyserne blev foretaget.

Af metaanalyser kan nævnes O’Driscoll et al., Verity el al., Brazeau et al. samt Levin et al.

Deres metaanalyse tager tab af antistoffer over tid med i deres betragtninger, repræsenterer data for hele 3,4 milliarder af verdens befolkning og har antistofstudier fra Skandinavien med (inklusiv danske data).

Vi har derfor valgt at lægge vores primære fokus på denne metaanalyse samt at præsentere og bruge data derfra.

O’Driscoll et al.-analysen viser tydeligt vigtigheden af at foretage en aldersjustering af IFR, hvilket afspejles i den store variation i IFR, som ses i tabellen nedenfor.

Dødeligheden for børn og unge er lav, hvorpå den vokser kraftigt, i takt med at vi bliver ældre. Figuren bygger på globale data. (Figur: O’Driscoll et al.)

Som vi kan se af figuren er dødeligheden for COVID-19-smittede mennesker, der er 80+ år, faktisk over otte procent.

SARS-CoV-2 er altså mere end 8.000 gange farligere for smittede på 80+ år end for smittede på 5-14 år.

Hvor dødelig er COVID-19 for danskerne?

Måden, man normalt opgør et lands IFR for et virus på, er ved at måle, hvor mange personer i et bredt udsnit af befolkningen, der har udviklet antistoffer mod den pågældende virus (her SARS-CoV-2) og så sammenligne med antallet af døde.

Men når IFR er stærkt aldersspecifik, kan den generelle IFR-værdi skjule væsentlig information om, hvordan samfundets smittespredning hænger sammen med antallet af indlæggelser og døde.

Når vi for eksempel hen over sommerhalvåret har set væsentlig større smittespredning blandt yngre, vil vi derfor også se færre indlæggelser og døde.

Det betyder ikke, at COVID-19 er blevet mindre dødelig, selvom der er dokumenteret færre døde i forhold til det totale antal smittede.

Bedre behandling kan dog have gjort COVID-19 mindre dødelig. Hvorvidt det er tilfældet, kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen ’Findes der evidens for behandling mod COVID-19? Danske forskere er uenige’.

En bedre måde (end antistof-metoden) at beregne IFR i et givent land på er at justere for alder ved at tage befolkningssammensætningen for hver aldersgruppe og gange med den aldersjusterede IFR fra eksempelvis ovenstående metastudie, O’Driscoll et al.

  • Gør man det for Danmarks befolkning, får man en IFR på 0,74 procent.

Det er altså vores IFR, hvis alle befolkningsgrupper bliver smittet lige meget.

Hvad er Danmarks reelle IFR?

I oktober blev IFR opgjort af SSI til at være 0,56 procent (0,46 procent, hvis børn <12 år inkluderes).

Tallene er baserede på et studie løbende til og med 15. august, hvor andelen af befolkningen, der allerede havde været smittet med COVID-19, blev bestemt ud fra antistoffer fundet i blodprøver (også kaldet ’seroprævalens’).

Her var 621 personer registreret døde som følge af COVID-19 og 90.000 til 130.000 personer over 12 år (svarende til 1,8-2,6 procent) af befolkningen havde udviklet antistoffer.

Målingerne viste, at flere yngre har været smittet (se tabel nedenfor), hvilket er godt, da de bedre kan tåle sygdommen.

Det betyder, at Danmarks egentlige IFR-værdi, såfremt alle aldersgrupper blev smittet procentvis lige meget, ville være væsentlig højere.

Netop derfor er det så vigtigt at beskytte de ældre.

Målingerne viste også, at der blandt de 145 testede i aldersgruppen >80 år var 0 procent, der var smittet, til trods for at der er registreret >400 døde i den alderskategori.

Dette betyder imidlertid, at man matematisk ikke direkte har kunnet aldersjustere IFR for denne kategori.

Alternativet vil derfor være at lave en række antagelser, om end det giver større usikkerhed.

Dansk IFR, baseret på antistof-tests

I december blev de præliminære resultater fra ’Vi Tester Danmark’ opgjort med antistof-tests fra 322.000 danskere.

Resultaterne viste, at kun én procent havde antistoffer tilbage i oktober måned. Aldersfordelingen af de testede er ikke offentliggjort, ej heller, hvorvidt der er taget højde for aftagende antistof-niveau efter overstået infektion.

Derved er det kun muligt at beregne den direkte ikke-justerede IFR, som i dette tilfælde vil være 1,2 procent. Dette er højere end den aktuelle case fatality rate (antal døde blandt dem, der er testet positive) på 0,96 procent.

Den målte IFR burde ikke være højere end CFR, da der altid vil være smittede, som ikke er blevet testet.

En mulig forklaring kan findes i det almindelige og naturlige immunrespons efter endt infektion. Her vil et aftagende antistof-niveau muligvis resultere i, at færre smittede fra foråret vil teste positiv ved brug af Livzon-antistoftesten.

Tilbage til, hvem COVID-19 er farligst for. Vi ved fra O’Driscoll et al.’s globale data (og de danske dødstal i figuren herunder), at COVID-19 er farligst for 80+ aldersgruppen.

Figuren viser, at de 20-29-årige er den aldersgruppe, der oftest bliver smittet – målt på antistoffer i blodet. Note: Antistof (serologi)-tallene er per 15/8 2020. Da vi ikke har kunnet finde dødstal med aldersfordeling for 15/8 2020, er dødstallene fra 23/10 2020. (Figur: Martin Juhl baseret på tal fra SSI her og her)

COVID-19 er farligere for mænd

Ikke kun alderen, men også vores køn har betydning for dødeligheden af COVID-19.

O’Driscoll et al. indeholder en kønsopdelt og aldersopdelt IFR, som viser, at den gennemsnitlige dødelighed blandt mænd på tværs af alle aldersgrupper er hele 1,6 gange højere end for kvinder.

Hvis vi således justerer for både alder og køn i Danmark får vi en IFR for mænd = 0,90 procent, og en IFR for kvinder = 0,58 procent.

Dette matcher fint flere andre studier, som har vist samme tendens.

IFR-mænd-kvinder-ratio-covid-19

COVID-19 er simpelthen farligere for mænd end for kvinder. (Figur: Forfatterne baseret på O’Driscoll et al.)

Hvor mange bliver indlagt?

Et andet meget relevant spørgsmål at stille er, hvor mange indlagte smittespredningen med COVID-19 vil resultere i?

En af metaanalyserne, Verity el al., indeholder også aldersjusterede hospitalsindlæggelser.

Ifølge artiklen ender seks procent af alle smittede på hospitalet, forudsat at alle aldersgrupper bliver smittet procentvis lige meget.

Det amerikanske center for sygdoms- og udbrudskontrol, CDC, har også aldersjusterede hospitalsindlæggelser, hvorved man kan regne ud, at man i Danmark samlet set ville ende med fem procent samlet indlagte, igen forudsat at alle aldersgrupper bliver smittet procentvis lige meget.

Det, ved vi, er ikke tilfældet – og heldigvis for det.

Dels har yngre mennesker flere kontakter, dels er der meget fokus på at undgå smitte på eksempelvis plejehjem (om end det ikke altid lykkes), og endelig har de ældre et større incitament til social afstand, fordi SARS-CoV-2 er markant farligere for dem.

Hvis vi lykkes med at skærme og beskytte de ældre, vil færre end seks procent af de smittede derfor ende på hospitalet.

Dertil skal nævnes, at de aldersjusterede indlæggelsestal fra litteraturen, samt det amerikanske center for sygdoms- og udbrudskontrol, CDC, ikke er baseret på den danske befolkning, hvilket også kan føre til forskelle.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Passer tallene med danske forhold?

En måde at dobbelttjekke tallenes validitet på, er ved at se på, hvor mange hospitalsindlagte vi har haft indtil nu og sammenføre det med Seruminstituttets antistofstudie.

Danmark havde haft 2.655 indlagte 15. august 2020, og der havde været 110.000 estimerede smittede. Det svarer til, at 2,4 procent af alle smittede endte på hospitalet.

Dette tyder umiddelbart på, at de aldersjusterede hospitalsindlæggelsestal fra Verity el al. ligger i den høje ende i forhold til danske forhold.

Tallene bærer muligvis præg af at være baserede på tidlige tal fra blandt andet Wuhan, hvor epidemien var ude af kontrol.

I forhold til CDC’s-tal er race og etnicitet også en faktor. USA har simpelthen en større minoritetsbefolkning, som, viser tallene, bliver ramt relativt hårdere af COVID-19.

Derudover handler det om, at flere unge end ældre bliver smittede.

Færre på intensiv end i foråret

Hvor stor en del af de indlagte ender på intensiv? Oversigten over alle EU-landes hospitalsindlæggelser og intensivindlæggelser viser en ratio på mellem 3:1 til 8:1, hvorfor en ratio på 5:1 i gennemsnit ikke er et urealistisk scenarie.

Figuren herunder viser, at i foråret endte 25-30 procent af alle indlagte på danske hospitaler med COVID-19 på intensiv, mens det nu er cirka det halve (svarende til en 7:1 ratio).

Det bekræfter, hvad vi ved, nemlig at der en større andel af unge blandt de smittede nu, sammenlignet med foråret, hvorfor færre indlagte ender på intensiv.

For tidligt at konkludere på senfølger?

Med til sygdomsresultaterne ved en pandemi hører senfølgerne.

Det er på nuværende tidspunkt meget svært – og måske også for tidligt – at sætte præcise procenter på, hvor mange der udvikler senfølger. Ikke desto mindre er der kommet nogle studier, som fremstiller et rimeligt estimat.

Flere studier tyder på, at minimum 1-2 procent af de smittede vil ende med senfølger efter en COVID-19-infektion

Ifølge en artikel i The Economist vil én procent af smittede have senfølger efter 38 dage. En The Guardian-artikel nævner, at ca. 1,2 procent (60.000 personer) har dokumenterede senfølger.

Derudover viser et studie fra Italien, at hele 87 procent har senfølger to måneder efter endt hospitalsindlæggelse.

Hvis vi overfører de italienske tal til Danmark, svarer det til, at 2.310 ud af 2.655 indlæggelser per 15. august 2020 lider eller har lidt af senfølger.

Dette tal tager dog ikke højde for, at milde COVID-19-infektioner også kan give senfølger, det reelle antal er derfor sandsynligvis endnu højere.

I boksen under artiklen kan du læse flere af de foreløbige estimater på senfølger, herunder også hvordan unge bliver ramt.

Vi må aldersjustere for at få det sande billede

Sygdomsresultaterne af COVID-19, herunder den reelle risiko for at blive indlagt, få senfølger samt dø, hvis man bliver smittet med SARS-CoV-2, er helt afhængig af alder, men også køn spiller en vigtig rolle.

Vi ved, at IFR, indlæggelsesgrad samt graden af senfølger kan variere meget fra land til land, hvilket ikke mindst hænger sammen med alderen på de smittede.

Hvis vi vil vide, hvor stor en trussel COVID-19 udgør for danskernes sundhed samlet set – herunder dødsfald, indlæggelser og senfølger – er det derfor afgørende at bestemme disse tre faktorer ved hjælp af aldersjustering.

Kun på den måde, får vi et reelt billede af epidemiens risiko.

En artikel fra det amerikanske center for sygdoms- og udbrudskontrol, CDC, anslår, at 20 procent af unge har symptomer efter 2-3 uger, men omtaler ikke hvor mange, der har senfølger efter >3 måneder.

Dette tal understøttes af overlæge og professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet Jens Lundgren, som til Weekendavisen har udtalt, at 25-30 procent af smittede i alderen 18-34 år døjer med senfølger 2-3 uger efter smitte.

Det er ikke overraskende, at man kan være påvirket af en virusinfektion i ugerne efter, men andelen er bemærkelsesværdig høj, og vil til sammenligning med for eksempel influenza typisk være under 10 procent.

Yderligere, er der en ny artikel, som bl.a. bruger et simuleringprogram, COVASIM, til at estimere ’svære + kritisk’ syge patienter.

I artiklen gives derefter et bud på, hvor mange der har invaliderende senfølger (f.eks. blodpropper, autoimmun træthedssyndrom m.v.). Deres (forsigtige) bud ligger mellem 0,6-1,5 procent.

Disse inkluderer ligeledes heller ikke senfølger efter milde infektionstilfælde, men alt andet lige fører milde infektionstilfælde typisk ikke til invaliderende senfølger.

Slutteligt skal det nævnes, at et britisk studie anslår:

  • at omkring 1 ud af 7 af de, som udviser symptomer på COVID-19 (her tælles altså ikke asymptomatisk smittede), er syge i mindst fire uger,
  • 1 ud af 20 har symptomer i mindst otte uger og
  • 1 ud af 45 er hårdt ramt og anslås at have symptomer i 12 uger eller mere.
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: ‘Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler’. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen “Republish this article” ude til højre, derefter klikke på ‘Advanced’ og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel.
  • Kilder:

 

  • Joakim Juhls profil (ResearchGate)
  • Jo Henningsens profil (KU)
  • Pelle Nilssons profil (Resonans)
  • Trine Toft-Bertelsens profil (KU)
  • Referat fra pressemøde i Statsministeriet den 7. december 2020
  • ‘Age-specific mortality and immunity patterns of SARS-CoV-2’ (Nature)
  • ‘COVID-19 Infection Fatality Ratio: Estimates from Seroprevalence’
  • ‘Assessing the age specificity of infection fatality rates for COVID-19: systematic review, meta-analysis, and public policy implications’
  • ‘Resultater af antistofundersøgelse med 18.000 inviterede deltagere, uge 34-36’ (SSI)
  • ‘The coronavirus is most deadly if you are older and male — new data reveal the risks’ (Nature)
  • ‘Key Updates for Week 49, ending December 5, 2020’ (CDC)
  • ‘Data on hospital and ICU admission rates and current occupancy for COVID-19’ (ECDC
  • ‘When covid-19 becomes a chronic illness’ (The Economist)
  • ‘Coronavirus: 60,000 may have ‘long Covid’ for more than three months – UK study’ (The Guardian)
  • ‘Covid-19: What do we know about “long covid”?’ (BMJ)
  • ‘Clinically identifiable autoreactivity is common in severe SARS-CoV-2 Infection’ (MEDRXIV)
  • ‘Symptom Duration and Risk Factors for Delayed Return to Usual Health Among Outpatients with COVID-19 in a Multistate Health Care Systems Network’ (CDC)
  • ‘Efter­dønninger’ (Weekendavisen)
Hvor farlig er COVID-19 for danskerne, hvis vi justerer for alder? was last modified: december 20th, 2020 by Jörn hulgard
22. december 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Kan hjernen brænde helt sammen?

 Når man tænker over, hvad der skete inden ‘Big Bang’, kan det føles, som om hjernen smelter. Kan den øverste etage gå op i røg, når noget bliver svært at forstå?

Nogle gange sidder man overfor spørgsmål, der næsten får knolden til at lette fra ens hals.

Det kender Videnskab.dk’s læser Ellen Rittenhofer i hvert fald til. Hun har grebet tasterne (og knolden) og spurgt Videnskab.dk, om det er muligt for hjernen at brænde helt sammen, hvis man undrer sig vildt meget.

Ellen skriver:

»Hvis du tænker over, hvad der var inden Big Bang, eller på at universet er uendeligt, kan det føles lidt, som om hjernen nedsmelter eller brænder sammen. Kan den egentlig det?«

Hold på hat og knold! Videnskab.dk har ringet til professor i neurovidenskab Jesper Mogensen fra Københavns Universitet for at høre, om hjernen virkelig kan sprænge i stykker.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Hjernen kan bryde sammen, men …

Da Videnskab.dk stiller spørgsmålet til Jesper Mogensen, ler han kort og siger:

»Altså, det hurtige svar ville være nej. Det ville nærmest være, at noget gik i stykker ved anvendelse, hvis hjernen brænder sammen af at tænke.«

Hvis hjernen brænder sammen, sker det på grund af en sygdomsproces af en eller anden art, siger forskeren.

»Epilepsi forårsager en meget voldsom neural aktivitet. En aktivitet så voldsom, at de områder, der bliver ramt, ikke er i stand til at virke, mens det forløber. Så kortslutter hjernen.«

Det er bare dig og ikke din hjerne

Selvom hjernen ikke fysisk er i stand til at nedsmelte ved at tænke, påpeger Jesper Mogensen, at vi subjektivt kan opleve, at hovedet ikke er med os længere.

Når man for eksempel er til eksamen og bliver stillet et spørgsmål, man har glemt svaret på, kan nervøsitet få klappen til at gå ned på øverste etage.

»Man kan opleve, at man ikke kan svare, når man sidder i eksamenslokalet, men udenfor sidder pensum igen på fingerspidserne. I det tilfælde oplever man, at man i sit forsøg på at løse opgaven bliver så fokuseret på dét, man ikke kan klare, at det føles, som om hjernen brænder sammen,« siger Jesper Mogensen.

I den situation får voldsom nervøsitet sammen med særligt stresshormonet kortisol betydning for ens hjernes evne til at fungere, fortæller forskeren.

Stress kan også på sigt medføre en oplevelse af mental nedsmeltning.

»Hvis man i lang tid op til eksamen går og bekymrer sig om den, kan man få sig selv til at gå i panik. Så kan man få en subjektiv opfattelse af, at noget brænder sammen i hovedet. På sigt er det også noget, hjernen kan tage skade af,« siger forskeren.

Din hjernes bibliotek

Men hvad sker der egentlig, når vi undrer os over noget?

Hvis vi skal besvare et spørgsmål, tilgår vi et neuralt netværk, der dækker en meget stor del af hjernen, blandt andet hjernebarken, forklarer forskeren.

Systemet er som et bibliotek af viden i hjernen. Her forsøger vi at finde noget, der kan passe med det spørgsmål, vi bliver stillet. Når det føles, som om vores hjerne brænder sammen, skyldes det, at vi ikke kan finde et svar i vores bibliotek.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i hjernen, når man mediterer?

»Når vi står over for et hvilket som helst spørgsmål i hverdagen, rekrutterer vi de hjernesystemer, der fungerer bedst til at besvare det. De informationer, man har i hjernen, har betydning for, hvordan man tilgår spørgsmålet,« påpeger professoren.

Vores biblioteker er forskellige

Systemerne repræsenterer den enkeltes viden, og derfor vil de være forskellige fra person til person, forklarer Jesper Mogensen.

Mens vores læser Ellen kan føle, at ’hjernen brænder sammen’ overfor store kendsgerninger, såsom universets uendelighed, gælder det samme næppe for en astrofysiker, fordi astrofysikeren kan trække på et større hjernebibliotek af viden for at forstå uendeligheden.

»Ingen har faglig viden om, hvad der var inden Big Bang. Men man kan som astronom tænke ting, der er en anelse mere fornuftige, end hvis man ingen viden har om emnet. Har man ingen baggrundsviden, vil hjernen forsøge at rekruttere nogle svar på spørgsmålet, som man slet ikke kan bruge. Og så kommer det hele til at virke helt uforståeligt.«

Hvis du er helt forvirret, kan du udvide dit hjernebibliotek ved at læse artiklen ‘Hvad skete der før Big Bang?‘.

Når hjernebiblioteket er slunkent, kommer hjernens ‘bibliotekar’ på overarbejde for at finde brugbar information. Det skulle dog ikke indebære brandfare. (Foto: Shutterstock / Videnskab.dk)

Nogle spørgsmål kan man ikke svare på

Vi har altså et bibliotek i hjernen, og når vi føler, at hjernen brænder sammen, skyldes det, at vores hjernebibliotekar er på overarbejde for at finde et svar på et svært spørgsmål.

Men det kan også være positivt at stå overfor spørgsmål, der er besværlige. De, der synes, det er tilstrækkeligt spændende at beskæftige sig med et emne, vil begynde at udvide deres bibliotek, siger Jesper Mogensen.

Det er noget, han kender fra sit eget felt.

»Som hjerneforskere er vi stadig meget langt fra at have en samlet forståelse af hjernen. Vi får hele tiden yderligere viden, men der er meget mere, vi ikke forstår ved hjernen, end vi gør.«

Man kan blive ved med at samle viden om et felt, men der er nogle videnskabelige spørgsmål, man formodentlig aldrig vil finde svaret på.

Det gælder måske både Big Bang og universets uendelighed, siger Jesper Mogensen.

Bare rolig, Ellen

Heldigvis kan Videnskab.dk nu fortælle vores læser Ellen, at hun ikke behøver at være bekymret for sin hjernekasse.

»Men i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt hjernen kan brænde sammen, har vi faktisk empirisk baggrund for at sige, at det kan den ikke,« siger Jesper Mogensen.

Alligevel kan det altså godt føles sådan, når man stårover for et svært spørgsmål.

Og hvis du sidder med følelsen af, at din hjerne er ved at smelte helt ned over noget, du går og undrer dig over, så skriv til os på Spørg Videnskaben.

 

Kilder

  • Jesper Mogensens profil (KU)
Kan hjernen brænde helt sammen? was last modified: september 6th, 2020 by Jörn hulgard
7. september 2020 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeNatureStoriestanker

99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

De menneskeskabte klimaforandringer bliver fra tid til anden mødt med tvivl og skepsis: For klimaet har jo altid ændret sig?

Men ifølge et nyt internationalt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change, bør den sidste tvivl være udryddet nu.

»Studiet er interessant, fordi det slår fast, at vi nu er der, hvor det med statistisk sandsynlighed kan siges, at klimaforandringer er menneskeskabte. Nu er vi meget, meget tæt på noget, der er meget, meget overbevisende. Det statistiske grundlag er meget stærkt,« fortæller Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og administrerende direktør for Nansen Center Bergen, til Videnskab.dk.

Beviserne på, at mennesker bidrager til klimaforandringerne, har ifølge det nye studie ramt et såkaldt sigma-5-niveau, hvilket er en statistisk ‘guldstandard’. Det betyder, at der blot er en 1 til 3.5 million sandsynlighed for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte.

»Det svarer til, at der står 3,5 millioner liter mælk på en række, og du skulle komme til at gribe fat i netop den ene, der er sur. Det ville være ekstremt usandsynligt,« forklarer Sebastian Mernild, der også er hovedforfatter på den næste store rapport fra FN’s klimapanel IPCC.

Sebastian Mernild har ikke været involveret i studiet.

Du kan vende det nye studie i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe, Red Verden, som er åben for alle.

LÆS OGSÅ: Nyt klimastudie er sygt deprimerende – men det er ikke det værste ved det

Faktaboks: Hvad er sigma-niveauer?

Sigma (σ) er en statistisk målestok, der beskriver en standardafvigelse.

Man benytter sig af forskellige sigma-niveauer til at slå en statistisk sikkerhed fast.

  • 1-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 84.13 procent.
  • 2-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 97.73 procent.
  • 3-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 99.87 procent.
  • 5-sigma-niveau svarer til en statistisk sikkerhed på 99,99 procent.

5-sigma-niveau blev også brugt i 2012 til at slå fast, at man havde fundet Higgs-partiklen i CERN.

Der findes også endnu højere sigma-niveauer end 5-sigma-niveau – eksempelvis et 6-sigma-niveau, der altså er endnu tættere på 100 procents statistisk sikkerhed.

Kilde: What does 5-sigma mean in science? (ZME Science)

»Det menneskelige fingeraftryk sidder på denne rygende pistol«

Hovedforfatteren bag studiet, Benjamin Santer, klimaforsker ved the Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, håber, at de statistiske beviser vil overbevise de sidste klimaskeptikere og anspore til handling.

»Der hersker en forkert fortælling om, at forskere ikke kender årsagerne til klimaforandringerne. Det gør vi,« siger han ifølge Reuters.

Den anerkendte klimaforsker Jason Box, som har læst det nye studie, er enig.

Hvis man sammenligner klimaforskningen med en kriminalteknisk undersøgelse, ville der ikke længere herske nogen tvivl om, hvem der var den skyldige, mener han.

»Det menneskelige fingeraftryk sidder på denne rygende pistol,« skriver Jason Box, som er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: FN’s klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

Et eksempel på flot klimaforskning

William Colgan, der er glaciolog og seniorforsker ved GEUS, har også læst for Videnskab.dk, og han er imponeret.

»Det her er et rigtig flot eksempel på, at klimaforskerne har gjort det samme som partikelfysikerne gjorde i 2012 (i forbindelse med Higgs-partiklen, red.): De har testet en forudsigelse med en masse eksperimenter og er nået frem til, at forudsigelsen var rigtig,« siger han.

Forskerne bygger deres konklusion på tre sæt af satellitdata. To af dem viste, at 5-sigma-niveauet allerede blev nået i 2005, mens det tredje datasæt viste, at niveauet blev nået i 2016.

»Det er en meget kompliceret proces, som de har forudset, og som satellitdata nu bakker op om,« fastslår William Colgan.

LÆS OGSÅ: Forskere vil overvåge naturen ‘live’ med satellitter

Menneskets ansvar bliver mere og mere sikkert

Mens det nye studie meget tydeligt angiver, at mennesket med 99,99 procents sikkerhed har ansvar for den globale opvarmning, beskæftiger det sig ikke med, præcist hvor meget af den globale opvarmning er menneskeskabt.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Sebastian Mernild påpeger dog, at resultater fra FNs klimapanel IPCC tidligere har vist, at mindst 50 procent, og formentlig mere, af de seneste 50 års opvarmning er menneskeskabt. IPCC arbejder også med sandsynligheder og kan eksempelvis sige, at det er mere sandsynligt, at mennesker har stået for 80 end for 20 procent af opvarmningen.

I en FN-rapport fra 2013 var Sebastian Mernild sammen med en række andre forskere med til at fastslå, at de menneskeskabte klimaforandringer kunne bevises med mindst 95 procents sikkerhed. Men nu er det statistiske grundlag altså blevet endnu stærkere.

»Man skal altid forholde sig kritisk og åben overfor, at der kan være andre løsninger og andre svar, men som det forholder sig nu, er menneskets rolle i den globale opvarmning den bedste forklaring, vi har, og den bliver mere og mere statistisk sikker,« siger Sebastian Mernild.

LÆS OGSÅ: Klimadebatten har delt sig i tre forskellige debatter

LÆS OGSÅ: Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer

Kilder

  • Celebrating the anniversary of three key events in climate change science, Nature Climate Change (2019), DOI https://doi.org/10.1038/s41558-019-0424-x
  • Sebastian Mernilds profil (hjemmeside)
  • Jason Box profil (hjemmeside)
  • William Colgans profil (hjemmeside)
99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt was last modified: marts 1st, 2019 by Jörn
8. marts 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeStories

Fra champagne til sæbebobler: Den fascinerende videnskab bag bobler

Hvilken funktion har boblerne i champagne? Hvad kan containerskibe bruge en pingvin-inspireret boble-teknologi til? Og hvordan kan mikrobobler bruges i fremtidens medicin?

»Der findes meget fascinerende videnskab om bobler, og de kan for eksempel bruges som problemløsningsværktøjer i mange vidt forskellige sammenhænge,« fortæller Li Wei Tan i denne TED Talk.

Hun forsker i bobler og substanser på Institute of Materials Research and Engineering i Singapore, og i denne video nørder hun fysikken bag bobler helt igennem.

LÆS OGSÅ: Hvorfor stiger øl-bobler fra samme sted i glasset?

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Bobler er problemløsere

En boble er helt grundlæggende en lille mængde luft omgivet af en tynd, kugleformet væskehinde – typisk vand.

Vandmolekyler søger altid ind mod et centrum, og det skaber princippet, som vi kender som overfladespænding.

Overfladespændingen vil altid prøve at finde den mest effektive geometriske form, og det gør matematikken bag bobler interessant, fortæller Li Wei Tan.

»Du kan tænke på bobler som en matematisk problemløser. En boble prøver ubønhørligt at opnå en perfekt geometrisk form,« forklarer hun og tilføjer:

»For eksempel er en kugle den form, der har mindst overfladeareal for en given volumen. Det er derfor, at en boble altid er kugleformet.«

Når man laver sæbebobler bliver boblerne mere elastiske, og derfor kan man for eksempel bruge sæbebobler til at finde den korteste vej mellem flere punkter, hvilket Li Wei Tan viser i videoen.

LÆS OGSÅ: Afslørende optagelser: Bobler får afkom

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kongepingviner og containerskibe

Bobler har mange egenskaber, og det har kongepingvinen blandt andet formået at udnytte.

Kongepingvinen kan dykke flere hundrede meter under havoverfladen, og en af hemmelighederne bag er dens geniale måde at udnytte bobler på.

De oplagrer luft under deres fjer, inden de dykker, og så frigør de gradvist en sky af bobler. Det reducerer massefylden af vand omkring dem, hvilket gør det nemmere at svømme gennem vandet, og gør det muligt at øge hastigheden med mindst 40 procent, forklarer Li Wei Tan.

Denne mekanisme har man kopieret i skibsfarten, hvor man har udviklet et system til store containerskibe. Systemet reducerer vandets modstand og kan nedsætte energiforbruget med op til 15 procent.

Kongepingvinger og containerskibe er kun et par af de punkter, som Li Wei Tan berører i forbindelse med sin fascination af bobler.

Hvis din nysgerrighed er tændt, så se resten af videoen og få den stimuleret. Du kan både lære om champagnebobler og mikrobobler i medicin.

LÆS OGSÅ: Derfor falder boblerne i Guinness nedad

LÆS OGSÅ: Bobler i havvand kan smadre skruen på et skib

Kilder

  • TED Talk: The fascinating science of bubbles, from soap to champagne
Fra champagne til sæbebobler: Den fascinerende videnskab bag bobler was last modified: marts 1st, 2019 by Jörn
6. marts 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Første billeder af Ultima Thule: Aflang isklode ligner en bowlingkegle

Aldrig har vi undersøgt så fjernt et objekt med et rumfartøj.

Kuiper-bæltet er et stort, koldt asteroidebælte, som ligger i udkanten af vores solsystem.

I 2015 tog NASAs rumsonde New Horizons de første højopløsningsbilleder af Pluto i Kuiperbæltet, og siden er sonden nået endnu længere ud på sin rejse.

Tidligt nytårsdag passerede New Horizons en lille isklode ved navn Ultima Thule, og her tog den de fjerneste billeder nogensinde taget af et rumfartøj. Formålet er at finde ud af, hvilken slags objekter, der gemmer sig i i Kuiper-bæltet.

Billederne viser, at kloden ikke bare er aflang, men også at den buler ud i hver ende som en bowlingkegle.

»Det er ikke et rundt objekt. Det er det første, man lægger mærke til. Enten er det, fordi det ikke er stort nok til, at tyngdekraften har kunnet gøre det kugleformet, eller også er det to objekter, der er blevet ført sammen,« siger Christoffer Karoff, der er astronom og lektor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Ultima Thule roterer

NASA modtog 31. december tre grovkornede billeder af Ultima Thule taget med lidt over en times mellemrum.

De tre billeder er sat sammen i en sekvens efter hinanden i nedenstående GIF, og de afslører, hvordan Ultima Thule roterer. Opdater siden for at få GIF’en til at starte forfra.

Bedre billeder er på vej

New Horizons er ikke den rumsonde, som befinder sig længst fra Jorden, men det er den første, der på så lang afstand kan sende billedmateriale tilbage til Jorden.

Det betyder, at forskerne rent faktisk aldrig i detaljer har set, hvad der gemmer sig ude i Kuiperbæltet 6,4 milliarder kilometer fra Solen. Før nu.

»Vi har kun teoretisk viden, for vi har aldrig set nærbilleder af noget så langt væk. Derfor er vores forventninger baseret på udregninger eller erfaringer fra det indre solsystem. Men måske kan vi snart se, om Ultima Thule er ét objekt eller to objekter,« siger Hans Kjeldsen, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Han fortæller nemlig, at der i løbet af i aften og i morgen vil komme endnu bedre billeder af Ultima Thule. De er allerede taget, men på grund af den store afstand tager det hele 6 timer og 8 minutter for New Horizons at kommunikere med Jorden.

Og hvis du synes, de foreløbige billeder er en anelse slørede, så er det altså, fordi de er taget på den beskedne afstand af én million kilometer.

New Horizons billeder af Pluto fra 2015 var i en noget bedre opløsning end de nyeste af Ultima Thule. Ifølge Hans Kjeldsen kan vi dog forvente os lidt bedre billeder i løbet af de næste dage. (Foto: NASA)

New Horizons sender data langvejs fra

Det tager NASA 6 timer og 8 minutter at sende en kommando fra Jorden til New Horizons-rumsonden.

Det betyder også, at det vil tage lang tid for rumsonden at sende de cirka 7 gigabyte data, den har opfanget, tilbage til Jorden.

Ifølge Hans Kjeldsen vil rumsonden først være færdig med at sende al dens data om cirka 20 måneder – men de fleste detaljerede billeder forventes i februar 2019, og de første af dem burde ankomme allerede mellem i aften den 02.01.19 og morgenen 03.01.19 dansk tid.

(Kilde: Hans Kjeldsen)

Vi ved næsten intet om Ultima Thule

Ultima Thule er blot en af mange objekter, som svæver rundt i det kolde Kuiperbælte i udkanten af Solsystemet.

Den er ikke ret stor, blot cirka 35 kilometer på den længste led, og så er der is på overfladen. Men her stopper forskernes viden også. Det vides nemlig ikke, hvilke istyper der er tale om, hvilken farve Ultima Thule har, eller hvilke processer, som har formet overfladen.

Ultima Thule er med andre ord ikke udvalgt, fordi den er anset som noget særligt i forhold til andre objekter i Kuiperbæltet. Den er ganske enkelt valgt, fordi den var tættest på New Horizons bane.

»Men det er måske i virkeligheden en god ting. For når den er tilfældigt udvalgt, kan den måske være typisk for de mange andre objekter, der befinder sig derude, men ret beset ved vi det ikke,« siger Hans Kjeldsen.

»Jeg glæder mig meget til at se, hvordan den ser ud, hvilken farve den har, hvad der er på overfladen, og selvfølgelig om den virkelig er et eller to objekter,« tilføjer han.

Ultima Thule kan lære os om dannelsen af det tidlige solsystem

Kuiperbæltet er minus 240 grader, og det menes ikke, at der er sket nogle større ændringer i området siden Solsystemets dannelse.

Derfor mener forskerne, at mere viden om objekterne i Kuiperbæltet kan gøre os klogere på, hvordan planeterne i vores solsystem er blevet dannet.

»I teorien kan det være et objekt, der ikke har været omdannet siden Solsystemets barndom. Det er utroligt vigtigt for os at finde ud af mere om, hvordan det skete, at små objekter i sin tid trak sig sammen og blev til store planeter. Det kan de her nye data virkelig hjælpe med,« siger Hans Kjeldsen.

Christoffer Karoff er enig.

»Flere billeder og mere data derude fra kan lære os mere om, hvordan vores solsystem er blevet dannet,« siger han.

»Derudover er der også ind i mellem kometer fra Kuiperbæltet, som passerer vores del af Solsystemet og kan være til fare for os på Jorden, derfor er det vigtigt at holde øje med og prøve at forstå dem,« tilføjer han.

Kilder

  • Hans Kjeldsens profil (AU)
  • Christoffer Karoff (AU)
Første billeder af Ultima Thule: Aflang isklode ligner en bowlingkegle was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
23. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
CoffeeHelseStoriesTheatre

Babesia: Overset flåtsygdom er langt mere udbredt end troet

Babesia minder om malaria og kan i værste tilfælde tage livet af mennesker med svækket immunforsvar.

Du kender helt sikkert borrelia – bakterien, der kan gøre dig syg og give dig lammelser, hvis du er blevet bidt af en flåt.

Nu viser det sig, at borrelia-bakterien ikke er den eneste dårligdom, som kan ramme dig efter et flåtbid.

I Sydsverige går flere mennesker end troet rundt med spor efter en mere ukendt flåt-parasit, kaldet babesia. Det viser et nyt svensk studie.

Svagt immunsystem? Så pas på

Typisk udløser babesia-parasitten blot influenza-lignende symptomer som feber og hovedpine. Det er langt fra sikkert, at du overhovedet ville opdage infektionen, hvis du fik den.

Andre vil være mindre heldige. Babesia-parasitten minder på flere måder om malaria-parasitten og er faktisk det nærmeste, vi kommer malaria på vores breddegrader.

Lægger man den i et mikroskop, kan man se, at den angriber og ødelægger de røde blodlegemer og på den måde sender blodrød farve videre ned i urinen. Derfor bliver sygdommen babesiose, som parasitten udløser, også kaldt for blodpis.

Hvis du i forvejen har svækket immunforsvar eller mangler milten – som normalt er med til at nedkæmpe infektioner i kroppen – kan babesia udløse høj feber og organsvigt og i værste fald slå ihjel.

»I en skandinavisk population med rigtigt mange gamle mennesker og andre, som har mistet milten eller har andre skader på immunsystemet, skal man have det her i baghovedet.«

»Det er en reminder til mennesker med svagt immunsystem om, at de skal tage det alvorligt og beskytte sig mod flåter, især hvis de går tur i svenske skove,« siger René Bødker, seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrforskning ved Københavns Universitet.

Hvert år får ca. 400 danskere fjernet milten.

Babesia, borrelia, flåt, flåtbid

Anderledes symptomer: Borreliose fra borrelia-bakterien er let at opdage, for det udløser et karakteristisk rødt mærke omkring flåtbidet. Babesiose fra babesia-parasitten giver derimod ingen infektion omkring bidet. Læg derfor mærke til, om du efter et bid får influenzalignende symptomer, og gør lægen opmærksom på det, hvis du har svækket immunforsvar eller har fået fjernet milten. (Foto: Shutterstock)

Hver sjette borrelia-ramt svensker havde babesia

I det nye studie finder svenske forskere, at 2,5 procent af en gruppe på ca. 200 tilfældige sydsvenskere har antistoffer mod babesia, altså har reageret på at være i kontakt med parasitten.

Det i sig selv er ifølge René Bødker et højt tal, når man tænker på, at babesiose – infektionen fra babesia-parasitten – normalt bliver betragtet som en sygdom, der rammer dyr og kun i meget sjældne tilfælde mennesker. I Danmark er registreret 0 tilfælde.

Babesia også i Norge?

Ifølge vores norske kolleger forskning.no har forskere registreret samme udbredelse i babesia i Norge, som de svenske forskere finder i Sverige.

Tallene er dog endnu ikke offentliggjort.

Danske forskere arbejder sammen med både svenske og norske for at overvåge bl.a. flåtsygdomme. Læs mere om samarbejdet.

Endnu mere interessant undersøgte de svenske forskere en gruppe på 86 sydsvenskere, som alle har haft borrelia og derfor er blevet bidt af flåt mindst én gang. Her gemte over 16 procent på antistoffer mod babesia.

Det tegner et tydeligt billede af:

  1. Flere end troet bliver inficeret af babesia
  2. Smitten stammer fra flåter

»Babesia er meget mere almindeligt, end vi tidligere troede, og vi mener, at der i Sverige hvert år kan være flere tusinde tilfælde af smitte,« vurderer docent Kristina Persson ifølge en pressemeddelelse fra Lunds Universitet.

»Men da symptomerne er så vage, og sundhedspersonalet ikke ved, hvad de skal kigge efter, er sygdommen underdiagnostiseret,« mener hun.

Kristina Persson er lektor i parasitologi ved Lunds Universitet, seniorlæge ved Labmedicin, Region Skåne, og medforfatter på det nye studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases.

Vær opmærksom på sygdom efter flåtbid

Kristina Persson uddyber over for Videnskab.dk, at deltagerne i studiet stammer fra stort set alle dele af Skåne i Sydsverige.

Babesia, borrelia, Sydsverige, flåt, flåter, flåtbid, sygdom, malaria, babesiose, borreliose

Kortet viser, hvor i Skåne i Sydsverige der er fundet mennesker med antistoffer mod babesia. (Grafik: Studiet i tidsskriftet Ticks and Tick-borne Diseases)

Det vidner om en stor udbredelse af infektionen, der ifølge Kristina Persson sandsynligvis breder sig op gennem Sverige og formentlig kun er afgrænset af, at det helt oppe i Nordsverige er for koldt for flåter.

»Men det vigtigste i det her studie er, at vi bliver klar over, at denne her parasit overhovedet eksisterer. En person uden milt eller en stakkels patient med dårligt immunforsvar risikerer at blive hurtigt syg, og hvis du ikke tænker på babesia, vil du misse diagnosen,« skriver Kristina Persson i en mail til Videnskab.dk.

Er babesia også udbredt i Danmark?

Det er selvfølgelig oplagt at tænke, at når babesia er ret udbredt i Sverige, bare få kilometer fra Danmark på den anden side af Øresund, så kan den sagtens også være det herhjemme.

Sådan ser det nu ikke ud, melder René Bødker, som løbende overvåger flåter, mitter og myg og de sygdomme, der følger med dem.

René Bødker peger i stedet på to forhold, der bør få dig til at trække vejret roligt, også selvom du mangler milten eller har dårligt immunforsvar:

  1. Babesiose fra babesia-parasitten kan i værste fald kan være dødelig, men den er faktisk relativt let at behandle, når man har opdaget den. Den skal blot behandles med en anden type antibiotikum end borreliose – i øvrigt den samme type, som man anvender mod malariainfektioner.
  2. I det svenske studie har forskerne kun målt antistoffer. Antistoffer viser, at folk har været inficeret af parasitten, men siger intet om, hvorvidt de overhovedet er blevet syge af den.

»På den måde skal man passe på med at male fanden på væggen,« bemærker René Bødker.

Nye typer babesia nærmer sig

Når det er sagt, er der faktisk også elementer i det svenske studie, som peger i lidt mere alarmerende retning.

Babesia er en parasit, som kommer i flere former.

Fire typer babesia-parasitter

I Skandinavien er to velkendte typer babesia B. divergens (findes i 1 ud af 500 flåter på det stadie af flåtens liv, hvor den kan sprede smitte til mennesker; nymfestadiet) og B. venatorum (også kaldet EU1, findes i 1 ud af 90 flåtnymfer). De to typer sætter sig i dyr, typisk kvæg.

To nyere typer er B. microti og B. canis.

B. microti har flere undertyper, som kan gøre folk alvorligt syge.

B. canis kaldes ifølge René Bødker også ’hundemalaria’. Den lever ikke i skovflåter, men spredes af engflåter. De er endnu ikke kommet til Danmark, men trives i eksempelvis Holland og Tyskland.

Engflåter har dog været på besøg, da en guldsjakal fra Polen strejfede op gennem Jylland (se studie og nyhed) – og da en hund efter en tur til Slovakiet tog engflåter med B. canis med tilbage.

René Bødker bider mærke i, at de svenske forskere finder en del tilfælde af sygdomme efter en undertype af babesia, som hedder B. microti.

B. microti kan ramme mennesker hårdt, men indtil nu har den holdt sig på nogenlunde afstand af Danmark, for eksempel i Polen. Det kommer bag på den danske forsker, at hans svenske kolleger nu finder den ret udbredt i Sydsverige.

Hidtil har de herskende babesia-typer blandt dyr i Skandinavien nemlig været andre undertyper, som ekstremt sjældent rammer mennesker.

»Sagt med en god portion forsigtighed, så tyder det på, at B. microti er en ny infektion, som for nylig er kommet til Skandinavien, og som vi endnu ikke finder i Danmark.«

»Det er interessant, for den står højt på vores overvågningsliste sammen med en anden type, B. canis, som rammer hunde. Vi er bekymrede for, om vi får den slags nye typer parasitter til Danmark, for dem vil vi selvfølgelig helst undgå,« siger Rene Bødker.

Farlig babesia har det svært i Danmark

Før du begynder at drømme om en Donald Trump-inspireret mur omkring Danmark for at forhindre udefrakommende flåt-farer, skal du vide, at vi løbende bliver bombarderet med flåter fra fremmede lande fra oven.

Trækfugle hiver nemlig hele tiden flåter til fra både syd og nord.

De mere aggressive typer af babasia-parasitten har dog indtil videre haft svært ved at slå sig ned i det danske miljø.

René Bødker fortæller, at han og kollegerne gennem de seneste syv år har screenet mindst 20.000 flåter for parasitter.

De har hverken fundet B. microti eller B. canis i andet end bittesmå udpluk på eksempelvis en hund, der havde været på besøg i Slovakiet.

I Sverige har man skove på stenbund, man har elge og vildsvin og andet i omgivelserne, som måske gør det lettere for parasitterne at etablere sig, forklarer René Bødker.

Derfor bør det svenske studie ifølge René Bødker heller ikke have større konsekvenser, end at udsatte mennesker skal være ekstra opmærksomme på at pakke benene godt ind, hvis de går en i øvrigt dejlig og sund tur i særligt svenske skove.

Sådan undgår du babesiose og borreliose

Dæk din hud til med lange bukser, gummistøvler og langærmede trøjer, når du begiver dig rundt i områder med flåter. Det vil typisk sige i højt græs, under træerne i skoven og i områder, hvor der lever store pattedyr.

Lektor Kristina Persson bemærker dog, at folk i mindre samfund i Sydsverige efterhånden finder flåter selv på kortklippede græsplæner.

Hvis du bliver bidt, så fjern flåten så hurtigt som muligt ved at trække den ud, helst med en flåttang eller pincet.

Skift tøj, når du kommer hjem fra tur.

Bør vi screene blodtransfusioner?

Svenske Kristina Persson mener, at det måske er værd at overveje at screene blod, der bliver brugt til transfusioner. Det gør man i visse dele af USA, hvor man har oplevet, at babesia har smittet gennem blodtransfusioner.

»Man finder jo ikke noget, man ikke leder efter. Men selv hvis det er for dyrt at screene hver enkelt blodtransfusion, bør der i hvert fald være en meget større opmærksomhed, hvis nogen får feber efter en transfusion. På den måde kan man opdage sygdommen med det samme,« siger Kristina Persson i pressemeddelelsen fra Lunds Universitet.

I et interview med svensk TV4 uddyber Kristina Persson, at det nye studie skal underbygges af større undersøgelser, før man giver sig til at screene alle blodtransfusioner.

Hvis du kan sydsvensk, kan du selv høre hele interviewet med forskeren på TV4’s hjemmeside.

Herhjemme er René Bødker og hans kolleger i øjeblikket ved at analysere prøver af et væld af flåter fra de skandinaviske lande.

Kilder

  • High seroprevalence of Babesia antibodies among Borrelia burgdorferi-infected humans in Sweden. Ticks and Tick-borne Diseases (2019). https://doi.org/10.1016/j.ttbdis.2018.10.007
  • Kristina Perssons profil (Lunds uni.)
  • Rene Bødkers profil (KU)
  • Myggetal.dk
  • Engflåter fundet i Danmark – artikel i Dansk Veterinærtidsskrift (pdf)
  • Pressemeddelelse om studiet fra Lunds universitet
Babesia: Overset flåtsygdom er langt mere udbredt end troet was last modified: januar 15th, 2019 by Jörn
21. januar 2019 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 8
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Sådan bliver livet for seniorerne efter corona
  • Fantasien er menneskets superkraft: Sådan sætter du skub i den
  • Pas på med at blive stresset
  • Kinesisk nytår – årets vigtigste fest
  • 10 råd der kan være med til at gøre dig lykkeligere i 2021

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (74)
  • Coolstuff (26)
  • Culture (104)
  • døden (8)
  • Fashion (15)
  • Food (91)
  • Helse (79)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (112)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (89)
  • Movie (3)
  • Nature (53)
  • politik (10)
  • Restaurant (55)
  • Spa (3)
  • sport (19)
  • Stories (168)
  • tanker (105)
  • Theatre (4)
  • Tips (98)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlæg-RSS
  • Kommentar-RSS
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top