cphbased
  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os

cphbased

50+ blog

  • Forside
    • About us
  • Kategorier
    • Travel
    • Restaurant
    • Culture
    • Fashion
    • Beauty
    • Spa
    • Coffee
    • Lifestyle
    • Moments
    • Nature
    • Stories
  • Kontakt os
14. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

af Jörn 0 kommentarer
11. feb 2022
FoodHelseLifestyle

Stort vægttabsstudie: En diæt med få kulhydrater er ikke bedre end en balanceret diæt

af Jörn 0 kommentarer
3. jan 2022
CoolstuffLifestyleStories

Hvorfor starter året 1. januar?

af Jörn 0 kommentarer
20. jul 2021
Moments

Kina tager del i kampen om at finde tegn på liv på Mars

af Jörn 0 kommentarer
26. maj 2021
HelseStoriesTips

Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

af Jörn hulgard 0 kommentarer
26. apr 2021
CoolstuffNature

Synd din pinkode for at huske den.

af Jörn 0 kommentarer
2. apr 2021
Storiestanker

Hvornår og hvorfor blev vejnavne en naturlig ting over hele Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
30. mar 2021
MomentsStories

Far-vitser: Har fædres platte humor et højere formål?

af Jörn 0 kommentarer
28. mar 2021
CultureLifestyleMoments

Godt nyt :-) Folk med sort humor har højere IQ

af Jörn 0 kommentarer
26. mar 2021
CultureStories

Humor på dansk – hvad, hvordan og hvorfor?

af Jörn 0 kommentarer
22. mar 2021
CultureStories

Hvornår blev der indført husnumre i Danmark?

af Jörn 0 kommentarer
21. mar 2021
LifestyleStories

Terrassevarmer, bål eller infrarøde stråler? Sådan holder du dig varm udendørs på bæredygtig manér

af Jörn 0 kommentarer
Kategori

Coffee

Coffee

Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer

Find ud af, hvordan du mest effektivt træner dig op til at løbe 5 kilometer, og hvorfor intervaltræning er nøglen til at komme i form hurtigt.

Royal Run er endnu engang lige på trapperne, og det betyder, at landet 6. juni kommer til at vrimle med motionsløbere, der spurter afsted sammen med repræsentanter fra kongehuset.

På sådan en dag kommer du måske til at skele til dine gamle løbesko, der har fået lov at stå i gangen og samle støv.

Rejsen fra at være en sofakartoffel til at kunne løbe 5 kilometer kan virke uoverskuelig. Men fat mod! Det behøver ikke at være så omstændigt, som du måske tror.

Fidusen er, at du skal bygge din løbetræning op på en ganske bestemt måde.

Se med i denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden – og få et evidensbaseret løbeprogram fra forskere. Programmet guider dig igennem, hvordan du mest effektivt lærer at løbe 5 kilometer.

I videoen kan du også finde ud af, hvorfor intervaltræning er guld, når du skal bygge din form op, og hvad der sker i din krop, når du løbetræner. 

Fra sofakartoffel til 5 kilometer-løber  

Du behøver ikke mere end 12 ugers træning for at kunne løbe 5 kilometer i ét hug. I hvert fald ikke, hvis du følger det løbeprogram, som Jesper Franch, der er lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, har lavet. 

Træningsprogrammet strækker sig over 12 uger, og som udgangspunkt skal du løbe 3 gange om ugen med 48 timers pause imellem hver træning.

Udviklingen i træningen er bygget langsomt op, så din krop har en chance for at kunne følge med, men hvis du begynder at føle smerter i for eksempel dit skinneben, skal du indlægge en ekstra hviledag.

Hver uge skal du løbe en sammenhængende tur i moderat tempo én gang om ugen. Derudover skal du lave intervaltræning to gange om ugen, hvor du skiftevis løber hurtigt og går eller lunter.  

Det allerførste træningspas er intervaltræning og ser således ud: Du laver 5 minutters opvarmning med let løb og måske lidt udstrækning. Så går den reelle løbetræning i gang. 

Du løber 2 minutter i høj intensitet, så du får pulsen op, men uden at du kører dig selv så hårdt, at du ikke kan gennemføre træningen. Herefter tager du 1 minuts pause, hvor du går eller lunter. Den sekvens laver du 3 gange.

Kort om intervaltræning og træningsprogrammet:

I alle intervallerne skal der løbes nogenlunde lige hurtigt. Det vil sige, at løbehastigheden skal være rimelig konstant i det enkelte interval, og samtidig skal det første og det sidste interval kunne løbes med nogenlunde samme hastighed.

Derudover er det vigtigt, at du løber så hurtigt som muligt i hvert interval. Det kræver ofte lidt tilvænning for at sikre, at du ikke løber for hurtigt i de første intervaller og dermed bliver for træt i de sidste.

Du kan med fordel slutte din intervaltræning med nogle minutters jogging og udstrækning.

OBS! Læser du denne artikel på mobilen, kan du trykke på billedet for at se programmet tydeligt:

løb sund løbetræning intervaltræning interval kondition

Forsker Jesper Franchs løbeprogram er struktureret på samme måde gennem 12 uger, men belastningen stiger løbende. Både de almindelige løbeture og intervallerne i intervaltræningen bliver længere. 

Intervaltræning booster din udholdenhed – og meget mere 

Intervaltræning er ualmindeligt sundt for kroppen. I de intervaller, hvor du løbetræner intenst, bliver dit kredsløb mere stresset, end hvis du blot lunter en tur. Det skyldes, at du er oppe omkring 95 procent af din maxpuls.

De intense løbeintervaller starter nogle specifikke processer i din krop, der er sunde for dig. Processerne sker også ved normalt løb, men i et langsommere tempo.

Én af de ting, der sker med din krop, når du intervaltræner, er, at dit hjerte relativt hurtigt bliver fysiskt større. Det betyder, at det kan pumpe mere blod rundt i din krop. Faktisk kan et trænet hjerte pumpe 25 liter blod i minuttet, hvis det slår med en høj puls på 190, mens et utrænet hjerte med samme puls kun vil kunne pumpe omkring 20 liter blod i minuttet.

En anden fordel ved at løbetræne er, at din krops energilager i form af muskel-glykogen bliver større, så du vil kunne løbe i længere tid uden at ramme muren.   

Viden fra forskere og fagfolk 

Hvis du vil blive klogere på, hvilke andre gavnlige processer, der sker i din krop, når du løbetræner, og hvordan du mest effektivt træner dig op til at løbe 5 kilometer, kan du give videoen øverst i artiklen et kig. 

Informationerne fra videoen kommer fra følgende forskere: 

  • Jesper Franch, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg universitet 
  • Morten Hostrup, lektor, August Krogh Sektionen for Human Fysiologi, Københavns Universitet   

LÆS OGSÅ: Derfor skal du passe på med større ændringer i din løbetræningLÆS OGSÅ: Mytedrab: Udstrækning efter løb fjerner ikke muskelømhedLÆS OGSÅ: Bøjer du armene i løb? Du bruger lige så meget energi ved at lade dem hænge

Kilder

  • Jesper Franchs profil (AAU)
  • Morten Hostrups profil (KU)
Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer was last modified: juni 14th, 2022 by Jörn
14. juni 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer

Dræbersnegle’ kan måske stoppe opioid-epidemien og hjælpe diabetikere med noget, medicinalindustrien ikke har kunnet lave efter årtiers forsøg.

Hvad har diabetes, misbrug af smertestillende opioider og giftige havsnegle til fælles?

Det lyder som starten på en dårlig joke, men det er det langt fra. Derimod er det to af verdens helt store sundhedsudfordringer – og en mulig løsning på dem.

Diabetesforeningen estimerer, at op mod hver ottende dansker har diabetes, eller et forstadie dertil – dog er mange ikke selv klar over det. Og antallet stiger støt, både i Danmark og andre steder i verden.

Det er derfor meget sandsynligt, at du kender en med diabetes, om du (eller de) ved det eller ej.

Hvis man kigger på USA, vil man kunne sige det samme om opioid-misbrug. Der er millioner misbrugere af opioider, og titusinder dør af det hvert år.

Langt størstedelen af disse mennesker misbruger lovlig smertemedicin, som kan købes med en recept fra lægen.

En af de helt store problemer indenfor smertebehandling er netop, at opioider er noget det bedste, vi har, til at dulme stærke smerter – der følger bare nogle rigtig ubehagelige bivirkninger og et kæmpe misbrugspotentiale med.

Det er her, de giftige havsnegle kommer ind i billedet: De kan nemlig muligvis løse begge problemer.

Men før vi når til det, skal vi først rundt om, hvad det er for nogle snegle.FaktaOm Forskerzonen

Havets langsomme jægere

Vores hovedpersoner er de såkaldte ’keglesnegle’, opkaldt efter deres keglelignende sneglehus.

Det er en stor gruppe giftige havsnegle på omkring 1.000 arter, som lever i alle tropiske, og mange subtropiske, farvande.

Selvom deres gift er udviklet til at virke på de dyr, de jager og spiser, så er nogle af dem også giftige for mennesker. Nogle af dem kan endda dræbe mennesker, men det hører sig til sjældenhederne.

Faktisk er det kun med sikkerhed sket 36 gange i hele verden siden år 1670. Altså cirka én gang hver tiende år. Til sammenligning dør der cirka 1-2 personer hvert år af hvepsestik – og det kun i Danmark.

Forskellige keglesnegle har forskellige byttedyr; nogle jager orme, andre jager andre snegle og endelig er der ’fiskejægerne’, som er særligt interessante for udviklingen af medicin.

Forskellige jagtteknikker

Indenfor fiskejægerne er der tre ret forskellige måder, de jager på:

Den første måde er at skyde en slags hul harpun med en modhage ind i fiskene, der både holder fisken fast og sprøjter gift ind i den. Her spises fisken oftest efter få sekunder.

Den næste måde er at sende giftstofferne ud i vandet gennem noget, som minder om et stort net, og lade fisken ’indånde’ det gennem gællerne. Denne metode tager som regel nogle minutter, inden fisken kan spises.

Den sidste måde er en ret ny opdagelse, som vores forskergruppe var den første i verden til at beskrive i en artikel fra marts 2022. Her bruger sneglene noget, der minder mere om en kanyle til at stikke fisken og sprøjte giften ind.

Det vil sige, at fisken, modsat hvis sneglen bruger en harpun, ikke holdes fast. Sneglen venter til gengæld tålmodigt, nogle gange i flere timer, før den endelig spiser fisken. I den tid kan sneglen ’mærke’, hvilken fisk den har forgiftet, og ignorerer fuldstændig andre fisk, der måtte svømme forbi.

Keglesneglene hedder på engelsk ’Cone snails’, og deres giftstoffer, afledt deraf, hedder ’conotoksiner’. Disse stoffer er peptider, altså meget små proteiner.

Det har den fordel, at de, ligesom alle andre proteiner i alle andre levende væsner, er kodet i DNA. Og alt, hvad der er kodet i DNA, kan udvikle sig gennem evolution til at tilpasse nye omstændigheder – i keglesneglenes tilfælde nye byttedyr.

Netop derfor er der så mange forskellige conotoksiner at kigge på. Ofte finder vi hundredvis af forskellige conotoksiner i hver snegleart. Og de mange forskellige toksiner gør utrolig mange forskellige ting.

Og det er virkelig interessant for os forskere, fordi det giver os et ret bredt sortiment af stoffer at udnytte.

Insulin som våben – og bedre medicin?

Den første slags conotoksin er et insulinmolekyle, som kan nogle ting, vores nuværende insulin-medicin ikke kan.

Allerede tilbage i 2015 fandt Dr. Helena Safavi, lederen af vores forskningsgruppe, ud af, at en bestemt snegl, Conus geographus, producerede insulin i dens gift.

For bedst at behandle diabetikere har vi brug for tre typer insulin: Noget meget langtidsvirkende, noget meget hurtigvirkende, og noget ’midt i mellem’.

Vi kan lave det langsomme, og det ’midt i mellem’, men ikke noget rigtig hurtigtvirkende.

Og det er her keglesneglens insulin er så interessant: Det er nemlig lige præcis, hvad den kan. Den er lavet til at virke hurtigt. Det er noget medicinalindustrien har prøvet – uden held – at lave i årtier.

Men keglesneglen har altså haft millioner af års udvikling og evolution til at løse dette problem – og det prøver vi at udnytte i vores forskningsgruppe.

keglesnegl_giftstoffer_gift_conotoksin_diabetes_insulin_opium_opioid_epidemi_krise_løsning_profit

Her ses et eksemplar af sneglearten Conus neocostatus. Den jager ved hjælp af den langsomme jagtstrategi, hvor gift sprøjtes ind i offeret ved hjælp af en kanyle. (Foto: Dylan Taylor)

Smertestillelse uden afhængighed

Den næste gruppe af conotoksiner, vi arbejder med, ligner lidt et andet hormon, vi har i kroppen, som hedder somatostatin. Det har mange forskellige funktioner, men det mest interessante for vores forskningsgruppe er dog, at det har en effekt på smerte og inflammation.

I 2012 var min kollega, Bea, på en fisketur ved Cebu, en ø centralt i Filippinerne. Her fandt hun nogle keglesnegle som levede på cirka 250-1.250 meters dybde.

Disse snegle er de første, man har opdaget, som bruger den langsomme jagtstrategi (den med kanylen). Og faktisk var Bea den allerførste i verden til at opleve denne strategi.

Netop denne lidt underlige måde at jage på blev startskuddet for det projekt, vi netop har publiceret. For med den ny jagtstrategi kunne vi sandsynligvis også finde nye conotoksiner med nye virkningsmekanismer, og dermed ny potentiel medicin.

Ved at se på, hvordan giften fra disse nye snegle virkede i mus, kunne Bea isolere det rene stof, som stadig havde en effekt, kaldet Ro1 (opkaldt efter at være det første stof, de isolerede fra sneglearten C. rolani).

Dette stof viste sig at aktivere nogle bestemte receptorer i mennesker, som man vidste var interessante i forbindelse med smerte og inflammation.

Faktisk viste det sig efterfølgende, at dette stof kunne reducere smerte lige så godt som morfin og endda virke i længere tid.

Hvad så nu?

Nu er du – forhåbentlig – blevet lidt nysgerrig på, hvor vores forskning er på vej hen.

Lige nu arbejder vores gruppe på disse to overordnede projekter, insulin og de smertehæmmende stoffer.

Den ene del af gruppen arbejder på at udvikle hybrider af conotoksin-insulin og menneskets egen insulin – altså at lave nye insulin-molekyler, som har de bedste egenskaber fra begge verdener.

Den anden del af gruppen, heriblandt jeg selv, arbejder på at videreudvikle de smertestillende conotoksiner. Den smertestillende effekt kommer nemlig, når conotoksinet virker på én bestemt receptor, men der er fem forskellige receptorer i samme familie. Derfor skal vi sikre at den ’rammer rigtigt’, ellers kan vi risikere at lave et stof med rigtig mange bivirkninger.

Desuden arbejder vi på at udvikle metoder til at finde endnu flere nye stoffer med potentiale som lægemidler. Det er nemlig utrolig svært at se på et nyt conotoksin og forudsige hvilken effekt, den kunne have i mennesker. Vi prøver derfor at udvikle nye computer algoritmer til at hjælpe os med dette.

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: ‘Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler’. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen “Republish this article” ude til højre, derefter klikke på ‘Advanced’ og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Kilder

  • Walden Bjørn-Yoshimotos profil (KU)
  • ‘Somatostatin venom analogs evolved by fish-hunting cone snails: From prey capture behavior to identifying drug leads’, Science Advances (2022), DOI: 10.1126/sciadv.abk141
Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer was last modified: juni 14th, 2022 by Jörn
14. juni 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Er det klogt at bruge snooze-knappen?

Kan det betale sig at ligge og hamre på vækkeurets snooze-knap med fem minutters mellemrum? En søvnprofessor giver os svaret.

Biiip, biiip, biiip…. biiip, biiip, biiip – klask! Biiip, biiip, biiip…. biiip, biiip, biiip – klask!

Snooze-knappen på vækkeuret frister hver morgen en masse af os danskere til liiiige at give den et dask.

Fem minutter mere gør jo ikke noget, og dynen er så dejlig varm.

Men fem minutter har det indimellem med at blive til fem minutter mere, som så bliver til endnu fem minutter. Og pludselig har du sovet en time mere.

Så kan det i virkeligheden betale sig at bruge snooze-knappen? Det vil Spørg Videnskabens læser Eva gerne vide:

»Nogle gange ligger jeg en hel time og bliver vækket hvert 5. minut. Jeg falder i søvn, lige når jeg har trykket udsæt, og får således min sidste søvntime delt op i intervaller af omkring 4 minutter og 45 sekunders søvn og 15 sekunder vågen,« skriver hun i sin mail og fortsætter:

»Mit spørgsmål går på kvaliteten af denne søvn. Er det lige så godt som en normal times søvn, eller kunne man lige så godt have stået op den første gang?«

Snooze-knappen resulterer i dårlig søvnkvalitet

Vi springer straks videre til svaret, som vi finder hos professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Poul Jennum leder desuden Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.FaktaSpørg Videnskaben Classic

»Jeg vil bestemt ikke reklamere for at bruge snooze-knappen,« siger han og indrømmer, at han også selv ligger og dasker på knappen nogle morgener.

Professoren forklarer, at afbrydelserne bevirker, at den søvn, man får, er af meget ringe kvalitet.

»Så er det faktisk bedre at stille uret til en time senere,« siger han.

Lys vækker dig på en mere naturlig måde

Forskeren mener, det er bedre at vågne langsomt uden de abrupte afbrydelser.

»Det er fysiologisk set bedre, at det er lys, som bliver kraftigere og kraftigere, der vækker en,« siger Poul Jennum og forklarer, at kroppens døgnrytme er indrettet efter lysets skiften. Lyset har således en effekt på eksempelvis vores optag af vitaminer.

Derfor ville det faktisk være sundere at gøre, som man gjorde i gamle dage, hvor man stod op og gik i seng med Solen.

Hvis man ikke lige har et liv, der tillader det, så kan Poul Jennum anbefale at bruge en af de nye vækkelamper. Det er et vækkeur, som vækker dig med et lys, som bliver kraftigere og kraftigere, indtil du vågner.

Kilder

  • Poul Jennums profil (KU)
Er det klogt at bruge snooze-knappen? was last modified: juni 2nd, 2022 by Jörn
2. juni 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire

Retorikprofessor sammenligner DR’s brug af ordet satire om ny programserie med, da Donald Trump kaldte desinfektionsmiddel for en kur mod corona.

Det er noget vrøvl at kalde det satire, når DR sætter en astronomiprofessor foran en flat earther.

Det kan sammenlignes med, da Donald Trump påstod, at man kunne kurere corona ved at sprøjte et desinfektionsmiddel ind i kroppen og bagefter kaldte det sarkasme.

Så klar er meldingen fra professor emeritus i retorik Christian Kock, da han hører om en ny programserie på DR, hvor forskere uden at vide det bliver forsøgt grillet for åben skærm af videnskabsbenægtere.

I programserien Ellen Imellem dikterer videnskabsbenægterne kritiske spørgsmål til forskere gennem øresneglen på en DR-journalist, der snyder gæsterne til at tro, at hun finder på spørgsmålene.

»Det har intet at gøre med satire,« konstaterer Christian Erik J. Kock fra Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.

»Det er forvrøvlet sprogbrug, ligesom da Donald Trump kaldte sin ytring for sarkasme.«

»Det er vel at mærke vrøvl, som har en betydning i denne forbindelse, fordi det sætter et skred i gang for, hvad man så kan tillade sig ved at kalde noget for satire,« siger Christian Kock til Videnskab.dk.

Satireforsker Ida Klitgård fra Roskilde Universitet (RUC) lægger sig på samme linje.

»Jeg mener, det er at skyde over målet at kalde dette for satire,« skriver Ida Klitgård, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC, i en mail til Videnskab.dk.

Du får hendes mere detaljerede overvejelser senere i artiklen.

‘Satiriske elementer’ er ikke det samme som satire

DR har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at de uvidende forskere på forhånd var blevet oplyst om, at de havde sagt ja til et interview med »satiriske elementer«.

Det betyder dog langt fra, at DR kan sætte forskerne i en situation, hvor de ikke aner, hvem de taler med og ikke kender præmissen for hele udsendelsen, vurderer Christian Kock.

»At der indgår satiriske elementer er jo ikke det samme, som at det hele er satire, hvor der gælder andre regler end i journalistik. Her har man inddraget folk til at medvirke på falske forudsætninger; det står jo fast.«

»Det kan kaldes en joke, der kan køre den ene gang, men som nok vil have meget store skadevirkninger for forholdet mellem forskere, der optræder som gratis kilder i DR’s programflade, og så DR selv i forhold til deres public service-forpligtelser,« advarer Christian Kock og tilføjer:

»Det er en dumhed uden lige, DR har lavet her.«

Tre elementer, der bør være til stede i satire

Christian Kock står langt fra alene med sin vurdering af den manglende satire i DR’s Ellen Imellem.

Satireforsker Ida Klitgård fra Roskilde Universitet (RUC) savner nogle helt grundlæggende elementer, der ville gøre programmet til satire:

  1. Flere lag, som man skal gennemskue og tolke. Her bliver alt serveret råt for usødet.
  2. En »kunstnerisk orienteret humoristisk samfundskritik«, der udstiller et problem med virkemidler som overdrivelse eller andre greb, hvor man vender noget på hovedet. Det har programmet ikke.
  3. Der skal være et tydeligt offer.

»Her sidder jeg mest tilbage med følelsen af to parter, der ikke lytter, men taler forbi hinanden. Og da det er et eksperiment, hvor den ene part bliver ført bag lyset, tipper magtbalancen i dialogen.«Fakta»Satire skal få os til at mærke sandheden«

I en artikel på Forskerzonen har Ida Klitgård tidligere skrevet om satire med afsæt i den nyhedssatiriske side Rokokoposten. 

En grundpointe er, at nyhedssatire skal få os til at mærke sandheden ind i knoglerne.

»I læsningen af denne form for nyhedssatire lader vi os indhylle i en anden verden, hvor vi føler og sanser sandheder og falskheder med hele kroppen og ikke kun med den rationelle tænkning.«

»Ironisk nok er det vores postfaktuelle følelser og fornemmelser, vi bruger til at forstå det anti-postfaktuelle kritiske budskab om, at vi måske er helt galt på den i vores vægringer ved vacciner.«

»Det er disse teknikker, der overbeviser os om at tage satirens parti. Vi kan nemlig mærke sandheden, ikke kun forstå den,« skriver hun. 

»Programmet sætter sig på den måde mellem to stole, hvor man både tester forskeren og udstiller skeptikeren. Men ingen af delene er særligt vellykkede. Jo, flat eartheren bliver latterliggjort, men det er ikke humoristisk. Det er snarere sørgeligt,« mener Ida Klitgård, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC.

Hun konkluderer:

»Satire gør brug af humor, ironi, overdrivelse eller latterliggørelse. Jeg synes ikke, programmet med Anja C. Andersen lykkes med nogen af delene, blandt andet fordi vi ikke tydeligt kan se, hvem ofret er.«

Forsker: Unge lærer nok ikke en pind

Forskeren tilføjer, at tvivlen om rollerne i udsendelsen samtidig gør det svært at forestille sig, at unge skulle få noget substantielt ud af at se programmet.

»Jeg tror ikke, de lærer en pind af det. Hvad er det, de skal overbevises om, når ingen får ordentlig taletid? Der er ingen lag, læring eller intelligens i det koncept,« lyder det fra Ida Klitgård.

Samme holdning stødte Videnskab.dk på, da vi spurgte unge på gaden, hvad de tænkte om Ellen Imellems første afsnit med Anja C. Andersen.https://www.youtube.com/embed/O0fQ1c-fyW0?wmode=opaque&controls=

Videnskab.dk spurgte to gymnasieelever om, hvad de fik ud af at se en flat earther gå imod videnskabskvinden Anja C. Andersen.

Hvis det er satire, hvad bliver så udstillet?

Lektor i medievidenskab Louise Brix Jacobsen fra Aalborg Universitet har også svært ved at få øje på satiren i DR-serien.

Som forfatter til bogen ’Satirisk fake news’ har hun ellers blik for satiriske elementer.

»Man plejer at sige, at satiren har en brod. Den er rettet mod noget i samfundet, den vil kritisere noget via latterliggørelse eller ved at sparke opad eller nedad, typisk med hensigt om at få noget ændret. Men er der egentlig noget, der bør ændres her? Hvad er det, der bliver udstillet?« funderer Louise Brix Jacobsen, lektor på Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring.

»DR siger selv, at de har ønsket at se, hvad der sker, når man ikke kan afvise folk, bare fordi de har radikale holdninger – men hvorfor skal de det? Er det et problem, at man ikke giver dem taletid? Hvis man skal kalde det satire, er det meget svært at pege på, hvad satiren stikker til. Så kommer det nærmere til at lyde som et dække for noget andet,« siger Louise Brix Jacobsen til Videnskab.dk.

Hvad ville DR’s egne journalister synes om samme behandling?

Professor i forskningskommunikation Maja Horst sidder tilbage med samme fornemmelse.

»Jeg har oplevelsen af, at journalisterne, der har lavet det her, dækker sig ind under, at de vil give stemme til nogen, der sjældent bliver hørt. At de vil udfordre den etablerede forsknings magtposition,« siger hun til Videnskab.dk.FaktaDR’s etiske retningslinjer

Hvis Ellen Imellem er satire, har de ansvarlige ret vide rammer ifølge kapitel 14 i DR’s etiske retningslinjer. Det kræver for eksempel kun samtykke til deltagelse fra gæstens side, hvis vedkommende ikke er vant til at optræde i medierne. 

Er Ellen Imellem i stedet et journalistisk produkt, er rammerne snævrere. I kapitel 3 står:

»DR lægger vægt på at medvirkende får en klar præmis for deres deltagelse i DR’s produktioner. Medvirkende skal have forstået og accepteret forudsætningerne for at deltage.«

»Tilrettelæggeren skal sikre sig, at den medvirkende har forstået og accepteret (…) hvilken sammenhæng de indgår i.«

Og: »Uklare aftaler kan betyde, at DR ikke er i stand til at bruge materialet.«

»Jeg synes jo ikke, det er satire. Det er bare snyd.«

»Jeg tvivler på, at journalister fra DR ville synes, det var sjovt at få den behandling, hvis man syntes, de havde for meget magt, og man ville udfordre den,« bemærker Maja Horst, der også er sektionsleder på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU Management.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra redaktionschef i DR Ung, Jonas Delfs, inden redaktionens deadline, da han er i øjeblikket er lagt ned af henvendelser. Ingen andre i DR kan kommentere, melder DR’s presseafdeling.

Jonas Delfs har tidligere sagt til Videnskab.dk, at satire er et vigtigt element, hvis man vil nå de unge.

Hvis eller når Jonas Delfs melder tilbage med reaktioner, bliver de tilføjet denne artikel og lagt ud som separat element på Videnskab.dk, så det er til at få øje på dem.

Forskere boykotter DR

På Twitter har flere forskere allerede erklæret, at de nægter at tale med DR på grund af public service-stationens behandling af gæsterne og efterfølgende håndtering af sagen.

DR har i flere medier insisteret på at kalde programmet for satire og derved afvist at undskylde over for de uvidende gæster og afvist at fjerne udsendelserne, som både gæster og den akademiske fagforening DM har krævet.FaktaKlage afsendt på forskernes vegne

DM oplyser til Videnskab.dk, at den netop har sendt en officiel klage af sted til DR, blandt andet fordi forskerne er blevet ført bag lyset, og fordi programserien sidestiller forskning, evidens og viden med holdninger:

»På vegne af vores medlemmer finder vi det ganske enkelt helt uacceptabelt. Ikke bare for den enkelte medvirkende af ’Ellen Imellem’, men også for vores videnssamfund som helhed.«

»Programmerne er med til at undergrave forskningens troværdighed, når forskere og videnspersoner fremstilles som nogen, der ’bare’ har en anden verdensopfattelse – altså nogle andre holdninger end eks. en person, der tror, at Jorden er flad,« lyder det i klagen til DR.

Fagforeningen har netop afsendt en officiel klage til DR, hvor den kræver, at programserien bliver slettet, og forskerne får en uforbeholden undskyldning for at være blevet krænket.

Retorikprofessor Christian Kock bemærker i øvrigt, at han støtter helt op om, at Anja C. Andersen og andre medvirkende også vil tage DR’s behandling af sine kilder videre til Pressenævnet.

  • Kilder:
  • Christian Kocks profil (KU)
  • Ida Klitgårds profil (RUC)
  • Louise Brix Jacobsens profil (AAU)
  • Maja Horsts profil (DTU)
  • Foto . DR foto

Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire was last modified: maj 24th, 2022 by Jörn
24. maj 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Lær som kvinde at tage initiativ til sex. Tips og tricks til kvinder om initiativ til sex.Det er ingen hemmelighed, at mænd har et større hjernecenter for sex. Dette både bevirker, at de fra naturens side i gennemsnit tænker mere på sex, har flere frække fantasier, et større sexdrive/behov, lettere kan finde på frække ting at sige (”dirty talk”), hurtigere kommer til at kede sig, samt er langt mere opfindsomme, når det kommer til nye lege.

Men når det kommer til parforhold, har begge køn et lige stort behov for at følge sig elsket, værdsat og tiltrækkende, begæret, ønsket, samt føle at forholdet og sexlivet ikke er ensformigt. Alligevel er det primært mændenes opgave i de fleste danske hjem, trods ligestillings udbredelse, at tage initiativ til sex. Her opstår for de fleste problemet.

At kvinder generelt ikke tager initiativ nok til sex, kan skyldes, at kvinder mangler fantasi, mod, og selvtillid til at finde på frække ting at sige og tage initiativ til sex med. Men det skyldes også ofte at kvinden ikke føler sig tryg nok, mangler selvtillid om deres krop, ikke er selvsikker nok, samt har svært ved at vise sig frem og give slip på at skulle fremstå perfekt, fin og respektabel. Men disse begrænsninger, kommer der jo ikke meget leg eller spændende sex ud af.

INITIATIV VS. STYRINGEN

Der er meget stor forskel og formål ved at tage ”initiativ til sex” og tage ”styringen under sex”. Initiativ er at man starter selve akten, mens at tage styringen er, at man gennemfører initiativet, sætter dagsordnen for samlejet, samt er den dominerende styrende part. Langt de fleste kvinder misforstår dette, og tager kun initiativet, mens de sjældent følger op ved at tage styringen. Herved mistes den store oplevelse for manden, samt det til tider kan virke halvhjertet eller akavet.

Kort sagt – lige som kvinder nyder at manden ”tager dem, når de vil”, bestemmer hvordan, hvornår, hvor, samt er den dominerende rolle, når det kommer til sex, er dette ligeledes den ting mænd savner kvinden nogle gange gør! Mænd vil også gerne kunne slappe af nogle gange og bare nyde at blive styret og få ”løsningen” serveret. At man skiftes, bevirker også at sexen bliver mere varierende og mindre ensformigt.

At tage styringen som kvinde, indebærer ofte ting som at kræve han slikker dig, ”dirty talk”, fortælle ham hvordan du vil tages, du starter et rollespil, selv sætte tempoet i bevægelserne, pludselig tvinge ham over i en ny stilling, stønne højt, gøre uventede ting, og være lidt hård.

FORSLAG TIL HVORDAN KVINDER KAN TAGE INITIATIV TIL SEX

Herunder ses en liste med forslag til kvinder, der ønsker at tage mere initiativ til sex (samt styringen i nogle tilfælde). Listen er skabt ud af erfaringer, fantasi og samtaler med begge køn, samt artikler og mindre lister på nettet om emnet. For brugbarhedens skyld er den opdelt i nogle hovedområder:

INITIATIVER TIL SEX, DER ER HURTIGT OG NEMT

  1. Omlæg dine vaner, så du generelt altid kæler for hans skridt mere, mens I ser TV. Vis du tænker på hans pik, og at du synes den er dejlig. Det behøver ikke lede til noget!
  2. Gør en masse ud af dit udseende en aften. Dette inkluderer makeup, lipgloss og en af dine fineste kjoler – undlad lige trusserne, som du lader ham opdage!
  3. Tag nu initiativet og være chef under sex. Det er frækkest hvis du pludselig bare bestemmer en masse, men kan også være i forbindelse med du tager initiativ ved at fx at sige ”jeg er liderlig  – slik mig”. Bliv chefen og kommander med ham om hvad han skal gøre. Alt fra hvordan du vil slikkes, ting han skal sige, til hvordan han skal kneppe dig og i hvilket tempo.
  4. Kæl, nus, og masser ham lidt mere de intime steder, så han kan mærke, at du ikke er bange for at røre ved ham, samt at du tænker på hans mandlighed.
  5. Kom ind, når han sidder i sofaen, og sæt dig overskrævs på hans skød. Begynd at kysse og slikke hans hals.
  6. Kom ind med et hvilket som helst sæt sexet undertøj eller natkjole på. Helt uden at sige noget og blot bruge en finger, indikerer du han skal komme med dig. Det er også muligt efter dette, at kun bruge din finger til at angive alt der skal ske og som du vil have ham til.
  7. Pludselig knappe hans bukser op og begynde at slikke ham, gerne mens du sidder mellem hans ben. Dette bliver aldrig kedeligt, og gør en ellers normal ting endnu bedre med ekstra effekt og glæde, da du tog initiativet. Det vigtigste er, at han føler, at du ikke kan holde fingrene fra ham, i stedet for det er en pligt at slikke ham.
  8. Fordyb dig i mandens hobbyer, og flirt imens I snakker om det. Tag det skridtet videre ved at finde på små udfordringer der er lette for ham og sige fx “hvis du vinder næste runde, slikker jeg dig i 2 minutter”.
  9. Bestem en nøgen-massageaften, hvor i skiftes til at røre ved hinanden. Dette kan evt. gøres ved blot at sende ham en mødeindkaldelse i Outlook.
  10. Næste gang du giver ham et blowjob, starter du med at slikke ham stiv, herefter går du over til at give ham et handjob med glidecreme, mens du ser ham i øjnene.
  11. Væk ham, mens han sover, ved at tage ham på skridtet, og sig du er møg liderlig efter ham, samt han skal tage dig nu!
  12. Kom nøgen ind til ham, når han sidder i sofaen. Det skader ikke at stille dig med ryggen til ham foran TV’et og bukke dig så langt forover, som du kan med strakte ben.
  13. Når du skal give ham blowjob, så masser mellemkødet (stykket mellem anus og kuglerne) imens, samt inderlårene. Dette gør de fleste mænd meget liderlige og afslappet, og gør de kan mærke meget mere.
  14. Indkøb noget nyt sexet undertøj/hofteholder/strømper mm. Dette tager du fx på under dit tøj, så det først kommer til syne, når du klæder dig af, når I skal i seng. Hvis nødvendigt kan du sige ”i aften går vi i seng kl. 21.00 skat”. Hvis han ikke opager det, kan du sige ”kan du se noget nyt?”.
  15. Kom nøgen ind til ham, mens han arbejder, og sæt dig på hans skød og knappe hans skjorte op. Du kan endda tage hans slips på som det eneste, hvis du virkelig vil tænde ham.
  16. Gøre dig selv meget våd, gå ind til manden og pludselig tage hans hånd og føre den ned i dine bukser, så han kan mærke ,hvor våd du er.
  17. Tag en pude med ind til ham mens han arbejder, træk hans stol ud bare gå i gang med at slikke ham dybt og vådt. Kræv han arbejder videre.
  18. Slik ham anderledes, end du plejer – fx ved at slikke fra hans anus hele vejen op over mellemstykket, hen over kuglerne, op ad skaftet, rundt om hovedet, tage pikken helt ind i munden, langsomt ned til roden, for herefter at køre hele vejen tilbage.
  19. Bed ham om at køre ind til siden, mens han køre bil, og give ham et blowjob på fx en rasteplads.
  20. Kræv at han slikker dig lige nu, til du kommer. Om I så er i køkkenet eller i sofaen. Du kan fx sige du har længtes efter det hele dagen, fordi han gør det så godt.
  21. Mens I har sex, skal du pludselig kræve, at han gør noget bestemt. Fx tage dig i en specifik stilling, gøre noget hårdere, hive dig i håret, kvæle dig blidt, eller slikke dig midt i det hele.
  22. Midt i sex, eller mens du slikker ham, kravel ned mellem hans ben og slik hans anus, mens du masserer mellemkødet (stykket mellem anus og kugler).
  23. Være trusseløs, men iført høje hæle, selvsiddende strømper, hofteholder og gennemsigtig BH. Du kan evt. møde ham sådan i døren, når han kommer hjem, men han må først tage dig efter 1 time han har set på dig. Du kan på denne time lave bevægelser, slikke forførende på din ene finger, bukke dig forover ofte, rave på ham osv.
  24. Mens manden vasker op efter aftensmaden, stiller du dig bagved ham og raver på ham hele tiden over det hele, under tøjet, nede i bukserne. Gerne mens der viskes, hvad du har tænkt dig at gøre ved ham, når han er færdig.
  25. Giv ham bind for øjnene, få ham til at slappe af, lig ham på maven, slik hans balder og anus, mens du rør ved hans kugler.
  26. Send ham en SMS “kom lige ind i stuen” – her ligger du med bind for øjnene helt nøgen på bordet, helt ud til kanten, så han nemt kan glide op i dig, når han er stiv.
  27. Lav russisk på ham. Det vil sige, at du bruger fødderne med glidecreme til at give ham et ”footjob”.
  28. Giv ham spansk. Find noget glidecreme, og få ham til at onanere mellem dine bryster, mens du presser dem sammen. Du kan starte med at slikke ham stiv. Hvis du er dygtig nok med tungen, ram hans pikhoved, mens han glider frem/og tilbage mellem dine bryster. Kig ham også i øjnene, vær nærværende, og vær med til bevægelserne.
  29. Brug glidecreme inde i kondomet, hvis det bruges, eller i fissen, hvis der ikke bruges kondom. Gør det til en sjask våd glidebane!
  30. Når han kommer, så slik eller grib fat om hans nosser og masser dem let. Tryk gerne ind på hans mellemkød imens (mellem anus og kugler), da dette vil gøre hans orgasme større.
  31. Væk ham om morgenen, eller når han sover på sofaen (det er blot ved at knappe hans bukser op), ved at slikke ham.
  32. Når I fx sidder i sofaen eller i bilen, hvor du kører, pludselig tage hans hånd ned i dine trusser og sprede dine ben, så han kan komme til at røre ved dig.
  33. Sluk TV’et midt i det hele, rejs dig op, dans forførende foran ham og lade dine hænder glide rundt på din krop, mens du går lidt ned i knæ, bukker dig forover osv., alt imens du ser ham i øjnene. Dette kan være både med eller uden tøj på, eller hvor du tager lidt af det af. Du behøver dog ikke at tage tøjet af foran ham, så det bliver en striptease. Herefter tager du ham blot med ind i soveværelset.
  34. Bed ham om at sætte en pornofilm på, han godt kan lide. Slik ham imens, han ser filmen.
  35. Bed ham om at sætte en pornofilm på, han godt kan lide. Rid ham imens med ryggen til ham, så du også kan se filmen.
  36. Fortæl ham en historie, mens I har sex, med alle de ting som tænder ham. Dette kan fx være, at du er meget stram, og at det gør ondt, fordi det er første gang, eller hvordan du vil slikke hans kugler mens han knepper en anden pige, eller hvordan jeres bryllupsnat skal være, eller I har sex hos nogle venner, uden de ved det.

INITIATIVER TIL SEX, DER ER ROMANTISKE

  1. Spørg ham, om du skal give ham massage. Du starter med at massere hans ryg og skuldre, og hvis du fornemmer, at han godt kan lide det, kan du bevæge dig længere nedad.
  2. Skriv nogle instrukser (fx ”tag tøjet af, sæt dig i sofaen, tag bind for øjnene – så henter jeg dig) på et stykke papir og giv ham det imens du fx siger ”må først læses om 5 minutter”. På den måde har du tid til at forberede et andet sted med fx lys, frækt undertøj, buttplug, pude til knæene, hvis du vil slikke ham, mens han har bind for øjnene. Hent ham herefter!
  3. Forbered dig på mange dejlige ting at sige, og sige et nyt punkt hvert 20 sekund, mens du slikker ham og kigger ham i øjnene hele tiden. Dette kan fx være, hvad du kan lide ved ham, hvad der tænder dig ved ham, hvad du godt kan lide ved hans pik osv.
  4. Lav et bevis/diplom/kontrakt på, at han ejer din fisse, og hvad det betyder fremover for jer begge. Du kan fx love ham, at han 2 gang om året må tage den hvor og når som helst han vælger. Det kan fx også være, at du lover ham at han må tage dig 5 gange mere inden for 1 år, hvis du nogensinde skulle gå fra ham. Hvad som helst, der får det til at virke som en kontrakt.
  5. Indkøb noget nyt sexlegetøj eller et sexspil. Dette tager du med i seng. Hvis nødvendigt kan du sige ”i aften går vi i seng kl. 21 skat”.
  6. Tag frække billeder eller video af dig selv, og send noget nyt 2 gange om dagen til ham, hver dag i en uge. Dette er ekstra godt, hvis han kan se, hvor det er taget henne, samt at det er lidt ”farlige” steder (fx supermarked), man normalt ikke gør dette. Du kan overveje at have et skilt med, hvor der står ”Du ejer mig, ..navn..”.
  7. Undersøg en helt ny sexstilling, og foreslå, at I skal prøve den. Anbefalet er fx at manden sidder på sengekanten, mens du ridder ham med benene foldet om ham, så i kan se hinanden i øjnene.
  8. Foreslå, at du her til aften, gerne vil give ham massage. Ved slutningen af massagen, begynder du mere og mere at slå over i at massere hans mellemstykke (mellem kugler og anus), kønsben (over penis), for til sidst at massere det hele med munden. Han skal ikke se blowjobbet komme.
  9. Når du vågner før ham, så glid stille og roligt ned under dynen og begynd at slikke ham. Se hvor langt du kan komme, før han vågner (han skal nok blive stiv, selvom han sover). Men pas på – det er den bedste måde at vågne på for en mand, da han kan mærke mere fordi kroppen er afslappet, og det er garanteret at han fra den dag af, hver morgen, vil håbe du gentager det stort set hver dag resten af sit liv! Så det må ikke være eneste gang du gør dette!
  10. Servere morgenmad på sengen for ham, iført sexet undertøj eller stuepige uniform. Sæt gerne et lille kort ved maden, om hvad han skal gøre ved dig, eller hvad han kan forvente du gør, efter at have spist morgenmaden. Det kan også være imens, der spises…
  11. Kom lidt tidligere hjem. Bind et silkebånd (eller gavebånd) på dørhåndtaget, som leder ham ind til soveværelset, hvor du har levende lys, champagne/vin, er i sexet undertøj – men også at du har smurt dig selv ind i glinsende olie!
  12. Servere aftensmad nøgen eller iført undertøj. Dette virker bedst, hvis det er en romantisk middag, og han kan få hele billedet på en gang med dig, lysene, maden osv. når han kommer hjem.
  13. Tag en kraftig lysserød/rød læbestift, eller lipgloss, samt evt. lange øjenvippeforlængere på en aften.
  14. Fortæl ham under middagen, om en dagdrøm du havde, som fremhæver at du er den, han tænker på og ikke kan få nok af. Fortæl ham grafisk om de vilde orgasmer, han gav dig i drømmen, og hvordan det skete. Det må gerne være noget han kan genskabe.
  15. Mens I ligger i ske i sengen, hvor du har røven ind mod ham, presser du pludselig din røv lidt i en spids ind i ham og laver sensuelle bevægelser med den. På den måde masserer du hans skridt med din røv. Tag evt. fat i hans røv og pres den endnu tættere, og hårdt ind mod dig.
  16. Lav et klippekort til ham der gælder 1 år. Dette kan fx være 20 klip hvor du sluger hans sæd, 10 klip hvor han må tage dig analt, 5 klip hvor han kan få blowjob, mens i har gæster, eller er ude i byen, 1 klip om at han må gøre noget grænseoverskridende med dig, I ikke har prøvet før, eller 1 klip om at han må gå til luder. Hvad som helst!
  17. Hver aften i en uge kun rende rundt i forskellige kostumer og undertøj, men du må ikke tillade ham at tage dig før på 5. dagen. Han må dog gerne slikke dig. Du må gerne sende frække billeder af dig selv til ham, i løbet af dagene, så han hele tiden husker på, hvor meget han har lyst til dig.
  18. Læn dig helt ind til ham, så dine bryster rammer ham og forsigtigt/uskyldigt rør ham på pikken med hånden, mens du hvisker ham i øret. Fx “gæt hvad jeg har lyst til”.
  19. Tag dig god tid til at massere og slikke ham over hele kroppen til han kommer (ca. 1 time). Det er vigtigt, at du får ham til at slappe helt af. Det er fx ved at du masserer hans mellemkød (stykket mellem anus og kugler), hele hoften, overlår, samt stykket lige over penis, inden du slikker ham til han kommer. Han skal gerne hele tiden være erotisk opstemt, og det kan du med fordele bruge din krop til. Du kan også slutte af med at ride ham. Dette vil frembringe en af de største orgasmer han nogensinde har fået, og han vil elske dig for det, med alle de følelser han får i kroppen.
  20. Skriv hvorfor du vil have ham, hvad du tænder på ved ham og elsker ved ham. Dette læser du så højt for ham, mens du langsomt ridder ham og kigger ham i øjnene imens.
  21. Skriv flere gange til ham i løbet af en hel dag, hvad du har tænkt dig at gøre ved ham, når han kommer hjem. Dette skal være meget grafisk! Det er vigtigt, at du kan udføre præcist, hvad du har lovet ham, du ville gøre.
  22. Skriv en kort sexnovelle/fantasi med jer som hovedpersoner og giv ham den i hånden til læsning, mens du er ved at lave mad. Novellen kan endda fx beskrive hvad der sker så snart maden er færdig.

INITIATIVER TIL SEX, DER HAR LIDT ROLLESPIL

  1. Under samleje tager du hans hånd op om din hals, efterfulgt af at sige “nej, vil du ikke nok lade være med at voldtage mig”. Dette virker ekstra godt, hvis du samtidig meget blidt ”forsøger” at skubbe ham væk.
  2. Når I er ude, raver du voldsomt på ham og siger ofte stærkt beskrivende ting om, hvad du vil gøre ved ham, når I kommer hjem. Det er meget vigtigt at dette også gennemføres, da det ellers har modsat effekt.
  3. Når I er ude, raver du voldsomt på ham når jeres venner kan se det. De skal kunne se at du har lyst til ham tænder på ham og pikken du rør.
  4. Opfind et rollespil og sige I skal bruge det – evt. med et kostume du har indkøbt. Du kan med fordel give ham et stykke papir i hånden om hans rolle, karakter og persontype, samt om der er ting, du ønsker, han skal gøre ved dig, og hvordan det hele opstår. En effektiv måde, er at bringe noget forhistorie ind i det som fx ”at du har lagt mærke til ham i baren i løbet af aftenen, og bare måtte have ham, selvom du allerede har kæreste”.
  5. Klæd dig ud som luder (gerne lidt trashy, så der ikke er tvivl om det), gå uden for og ring så på døren. Sig at han har bestilt dig, og du gerne vil have at vide, hvad han vil have dig til at gøre. Husk ikke at bryde karakter.
  6. Gør rent i sexet stuepige kostume. Det er vigtigt, at når han laver tilnærmelser, da er du ikke er helt modvillig, men pointerer over for ham, at du jo altså kun er ansat til at gøre rent! En god vinkel er altid, at du ikke har råd til at miste dit job, hvorved du er nødt til at gå med til det mod din vilje.
  7. Bed ham tage en drink på en bar, I kender, efter job. Fortæl ham, at du har lyst til at score ham. Forestil dig, at du er single, og du har fået øje på den lækreste mand og gå hen til ham. Lad som om I ikke kender hinanden. Nyd at du kan gøre alt det, du har lyst til; det er jo trods alt ”a sure thing”. Vær så den forførende femme fatale, der bruge alle kneb! Lok ham med hjem og nyd at andre i baren ser det, og misunder dig og din mand.
  8. Mens I har sex skal du tale frækt om fantasier, situationer, hvad du vil gøre ved ham, hvor, hvornår, hvad du kunne tænke dig. Det kan være hvad som helst, fra at gøre det i bilen, til du en dag siger, du har købt én pige, du har taget med hjem til jer. Du behøver ikke selv tænde på tanken, men det gør det lettere at fortælle eventyret, mens han tager dig og forestiller sig det.

INITIATIVER TIL SEX, DER KRÆVER FORBEREDELSE

  1. Tag billeder af 3-5 forskellige steder, han tydeligt kan genkende. Bed ham herefter om at vælge hvilket sted han vil/skal tage dig. Billederne kan fx være af haven, nærliggende park, toilet i biografen, eller dit arbejde. Tidspunktet bestemmes af dig, og han skal bare møde op.
  2. Tag 3-5 forskellige billeder af dig i (stærkt) forskelligt undertøj, og bed ham om at vælge et. Når han kommer hjem, venter du kun iført dette og klar til hygge.
  3. Tag uanmeldt ind på hans arbejde uden trusser eller i sexet undertøj under en lang frakke. Bed ham evt. om at gå med dig ud på toilettet.
  4. Mens I har sex, stopper du pludselig helt op, trækker ham ud og sætter hans pik op i dit anus. Du kan med fordel have forberedt det med en buttplug, uden han ved det. Ellers er et godt tip, at have samlet en masse spyt i den hånd, som du holder om pikken med, og med en bevægelse smøre pikken helt ind i spyttet. Herved glider det langt lettere.
  5. Øv dig i ”dirty talk”! Dette er noget 90 % af alle mænd, synes er frækt, men som stort set ingen kvinder mestrer, tør, eller kan finde ud af. Dette kan fx være at sige højt ”Gi mig din store pik nu”, stønne vildere og mens du råber ”tag mig hårdere og dybere”. Det tager øvelse at kunne give slip på sig selv, samt kunne tage styringen for sexagten med ord. Det er en vigtig del af et sexliv, som ofte mangler – nemlig at kvinden direkte indikerer hun har lyster, samt det er over for sin mand.
  6. Lav et skema over sex-ting du gerne vil opleve med ham (fx pisk, squirting, du kan komme under samleje, få sæd i hovedet, tages på skift i alle 3 huller, have sex i alle lokaler I har). Vælg dage, hvor det skal ske. Lave en træningsplan for de ting, der er sværere og som kræver træning.
  7. Gøre alt hvad du overhovedet kan for at ophidse ham igennem 4 dage (billeder, video, skrive, sige ting, gå nøgen rundt hele aftenen eller i sexet undertøj, vise dig frem om aftenen, røre ved dig selv, lade ham komme op i dig, fortælle ham hvor meget du vil have ham, slikke ham, kræve han slikker dig osv.) – men uden han må komme. Det er vigtigt du får ham til at love han ikke onanerer (de kan se det alt efter hvor meget sæd han har når han kommer), samt at du fx gør noget 10 gange i døgnet. På sidste dagen sent om aftenen tillader du ham så at tage dig på præcist den måde han lyster, indtil han kommer. Hvis du virkelig vil få max effekt ud af alt dette bruger du tid på at få ham til at slappe meget af inden han tager dig. Dette kan fx være ved at slikke ham, massere ham osv.
  8. Bed ham om at tage dig på skift i dine 2 eller 3 huller (dvs. veksle mellem dem flere gange) alt efter, hvad du er til. Husk at man på apoteket kan købe nogle piller, der helt udrenser dit anus, samt at det også er muligt at få renset dette hul helt med en pipette med vand. Husk at rense ud før i starter (dvs. have været på toilettet højest 5 timer før).
  9. Stripshow! Alle mænd vil så voldsomt gerne have en kæreste der er selvsikker, samt kan lide at forføre ham. Det er en god ide at øve sig først. Der er mange måder at øve sig – man kan enten gå til det, købe træningsvideoer, købe ”Carmen Electra Aerobic Striptease”, læse om det som fx her http://woman.dk/article/30351
  10. Kom med en handleplan/skema/kalender for, hvordan I kan lære dig, at få en sprøjteorgasme. Bemærk at ikke alle kvinder har denne evne, men at det bestemt er det værd hvis du kan.
  11. Lav en ugekalender til ham, hvor der for hver dag står, hvilket lokale han skal tage dig i, hvilken stilling osv. Det kan også være så detaljeret at du skriver tidspunkt han skal være nøgen på.
  12. Træn knibeøvelser flere gange i døgnet igennem 14 dage (dvs. at sammentrække dit underliv). Dette er både sundt for kroppen, styrker underlivet, samt gør det ekstra behageligt for ham at tage dig, da du kan styre, hvor stramt det skal være for ham. Du kan yderligere evt. kombinere dette ved at lave et lille rollespil, når du endelig viser ham hvor stærk, du er blevet, ved fx at lade som om, det er din første gang, han er meget stor, og du er en stram uprøvet jomfru, der vil tages.
  13. Optag en hel video af, hvordan du går i bad, barberer din mis, sæber dig ind, rør lidt ved dig selv, og gør dig lækker for ham. Send så denne video til ham, eller læg den på hans computer midt på skrivebordet. Du kan overveje på videoen at sige ting, som at han nu har set dig gøre sig klar, til når han kommer hjem.
  14. Optag en kort video med din mobiltelefon, hvor du starter med at fortælle hvor meget du har lyst til ham, for herefter at onanere i videoen. Send den til ham.

INITIATIVER TIL SEX, DER KRÆVER UDSTYR

  1. Tag flødeskum med i seng, og slik hans pik langsomt ren, mens du ser ham meget dybt i øjnene.
  2. Kom ind med flødeskum på brystvorterne og fissen og sig han skal slikke det af.
  3. Kom ind med en buttplug sat op, efterfulgt af at bukke sig forover. Man kan overveje at køre den ind og ud, eller trække den helt ud, så han kan se dit helt udvidede hul.
  4. Skriv instrukser på et stykke papir, han først må åbne kl. 21. Dette er fx tag tøjet af og kom ned i kælderen. Dette giver dig rigelig tid til at forberede. Du kan fx, når han finder dig ligge på sengen kun iført hofteholder og selvsiddende strømper, med bind for øjnene, mens du er spændt ud som et X, så du har spredte ben, hvor dine fødder og ene arm allerede er låst fast. Det kan fx også være hvor du ligger med røven i vejret med en buttplug i med armene bundet på ryggen.
  5. Brug en lille vibratorstav i hans anus (husk glidecreme), mens du slikker og ridder ham.
  6. Optag jer have sex, hvor du holder kameraet eller har sat det op. Du er instruktøren…
  7. Du lægge meget energi i, at I vælger og får indkøbt en loveswing.
  8. Før I skal til middag eller fest, indkøb da et trådløst (gerne lydløst) vibratoræg. Lige før I skal ud af døren, giver du ham remoten og lader ham tænde den. Først her finder han ud af, du har ægget oppe i dig, når du begynder at sige små lyde, bliver liderlig, og ikke kunne stå stille (rør evt. lidt ved dig selv). Smør tykt på. Det vigtige er at indikere, at det tager mange kræfter for dig, ikke at røre ved dig selv, samt at det er svært at sidde stille. Dette gør fantasien bedre for ham i løbet af aftenen, når han tænder den, da han ved hvor stor effekt, den har på dig.
  9. Køb noget dryppevoks og brug på ham, gerne efter du har bundet hans hænder.
  10. Når du vågner før ham, så tag en buttplug op i dig, og læg klar til han vågner. Hvis ikke han vågner, kan du vægge ham ved at slikke ham lidt. Kort sagt, vis ham, at du vil tages analt af ham.
  11. Placer en tube glidecreme eller sexlegetøj under hans hovedpude. Når han spørger ”hvad er det” indvier du ham i, hvordan det skal bruges.
  12. Indkøb noget Nutella eller anden smørechokolade. Spørg ham, om han vil have noget chokolade. Når han svarer ja, går du ud og henter det, men du tager tøjet af og smører lidt på brystvorterne, kravebenet, og din klit. Gå herefter ind til ham og giv ham hans chokolade. Alternativt maler du det på ham og slikker det af.
  13. Indkøb en lille pisk, sovemaske (der dækker øjnene), evt. et enkelt stykke lak undertøj, samt noget der gør det muligt at spænde dig selv eller ham fast til sengen. Dette kan enten være nogle håndjern, reb, eller et rigtigt bondage-sæt, der kan monteres på sengen. Fortæl ham, at du gerne vil domineres for en aften.
  14. Tag initiativ til at I skal købe sexlejetøj sammen. Det er bedst hvis det er i en butik så I kan bruge det når I kommer hjem.

INITIATIVER TIL SEX, DER KAN VÆRE GRÆNSEOVERSKRIDENDE

  1. Når han snakker med familie i telefonen, så begynd med det samme at strippe hurtigt foran ham, tag herefter en pude ned mellem hans ben, læg dig på knæ og åben hans bukser og gå i gang. Så er det spændende hvor lang tid, han kan holde samtalen i gang.
  2. Når I har gæster, slik hans pik ude i køkkenet eller i kælderen, mens gæsterne sidder inde ved siden af. Vis og fortæl ham, hvor meget du lige nu længes efter hans pik oppe i dig. Sig evt. at hver gang du blinker til ham i løbet af aftenen, så er det fordi, du har lyst til hans pik oppe i dig.
  3. Når I er gæster hos nogle venner, så få ham ud på toilettet og give ham et blowjob.
  4. Lok ham til at have sex et offentligt sted, som fx i biografens toiletter, diskotek, solcenter, sportshal, stranden osv. Find på en grund til at tage derover, og indvi ham så i dine planer. Tidspunktet er ofte afgørende for, om det kan lade sig gøre på en given lokation.
  5. Inviter ham i biografen til en forestilling, der ikke har for mange tilskuere (også pga. tidspunktet). Her ligger du din jakke over hans skridt, og beder ham om at åbne sine bukser. Her masserer du så hans skridt og giver ham så meget et handjob, du kan komme af sted med, uden nogen ser det. Hvisk til ham, at du glæder dig til at få pik senere eller på vejen hjem. Hvis du er dygtig og heldig, kan du måske endda finde en biograf, hvor I er helt alene, og du kan tage det stykket videre.
  6. Sig og tag initiativ til ting som ”I dag vil jeg malke dig, drikke din sæd fra et glas – og du skal filme det!”. Det kan være hvad som helst som helst i alle størrelser, blot at du gennemtvinger det!
  7. Vis ham dine bryster og fisse mens I er på indkøb i et halvtomt supermarked, ved hurtigt at trække op i din korte nederdel eller bluse til siden. Gør dette flere gange og sexet. Mænd elsker piger, der har selvtillid til at vise sig frem for dem offentligt. Bed ham også om at være klar med sit mobilkamera.
  8. Når I er ude, raver du voldsomt på ham og siger, at du har lyst til ham lige nu. Tving (kræv det) ham gerne til at rave på dig, mens andre ikke ser det. Hvis muligheden er der for det, skal du også lade ham tage dig på toilettet til festen eller i en baggården.
  9. Om vinteren invitere ham ud på gåtur i en park, for på vejen at røbe din plan om, at du vil tages både forfra og bagfra op af et træ.
  10. Om sommeren på en gåtur pludselig vise, du ikke har trusser på under, den til lejligheden, ekstra korte nederdel.
  11. Under samleje bryder du bevægelsens karakter, så fx hver gang han støder, så træk ham længere op i dig og hårdere med hænderne. På den måde overtager du nærmest hans bevægelser, ved at gøre dem vildere. Støn højere og vildere. Sig han skal kneppe dig, hurtigere, hårdere, og vildere. Vis og fortæl ham, du ikke kan få nok af ham!
  12. Inviter ham ud. Mens I er i byen eller på restaurant, viser du ham dine bryster ved bordet når ingen ser det. Tag din stillet af og masser hans skridt under bordet også, mens du blinker frækt til ham.
  13. Under forspillet siger du “sæt dig lige ned i den anden ende af sengen”. Lig dig herefter på ryggen i midten af sengen med benene mod ham, spred herefter dine ben og begynd at røre ved dig selv. Onaner til du kommer. Bed ham om at røre ved sig selv også, samt lejlighedsvis lade ham stikke en finger op i dig, for at han kan mærke, du er våd og tænder på at vise dig frem for ham.
  14. Når han kommer, så massér pludselig hans anus med en fugtig finger (behøver ikke at penetrere). Det kan enten være en fugtig finger, der kilder åbningen, men også en finger med glidecreme op i anus og tryk på prostataen, hvis du virkelig vil give ham en gigantisk orgasme.
  15. Køb eller find en ekstra pige (hvis manden er til den slags) som du har liggende klar i soveværelset, mens du møder ham nøgen i gangen, når han kommer hjem. Her fortæller du ham, hvad der skal ske og hvad dine grænser er, som han skal overholde. Det kan fx værre, at han slet ikke må være oppe med hende, og han kun må orale ting med hende.
  16. Tag initiativ til at udleve én af din mands fantasier. Du bestemmer selv hvordan, hvornår, hvem, og hvad. Dette giver tid til forberedelse, øvelse og evt. tilvænning til tanken.
  17. Få taget nogle professionelle erotiske billeder til hans arbejdsplads og evt. hjemmearbejdsplads. De skal naturligvis være sobre for at han kan have dem med på arbejdet, men han vil elske at de andre på arbejdspladsen bliver jaloux, da de kan se, hvor godt I har det sammen, at han har en fræk og initiativrig kæreste, samt har lyst til hans kæreste. Alle vil gerne være sammen med den eftertragtede pige.
  18. Udvælg en luder til ham som du beordrer ham til at være sammen med på et bestemt tidspunkt (én gang og med kondom naturligvis). Fortæl ham, at han skal komme direkte hjem og kneppe dig bagefter. De fleste mænd tænder på at blive sat fri (også selvom det kun er for 1 time), den tillid du udviser ham, blive kontrolleret af dig, vide at du ved, det der sker, samt at du bestemmer over ham og hvem han må være sammen med! Legen handler om dominans, da du jo i effekt giver andre lov til at prøve dit handyr og bestemmer over hans sexliv. En anden mulighed er at vende dominansrollespillet om, ved at du fx ligger bundet der hjemme imens, hvorved han er en han der knepper flere hunner, og du er blot en sexslave. Alt efter om du kan holde det ud eller ej, kan I snakke om besøget imens, i har sex. Bemærk dog, at det er langt fra sikkert, at han kan gennemføre det, da han måske ser det som utroskab, selvom du giver ham lov.
  19. Arranger at I tager til en sexolog med henblik på at lære nye ting og teknikker. Dette kan være alt fra bedre oralsex, nye stillinger, lære squirting, stole mere på hinanden eller blive mere frisindet.
  20. Inviter ham med i swingerklub. Giv ham den specifikke opgave, at han først skal slikkes, efterfulgt af han skal kneppe dig, i rummet hvor alle kan se jer have sex. Specificer at det er det eneste som kommer til at ske.

Kilde: Sutra

HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX was last modified: maj 11th, 2022 by Jörn
11. maj 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi

Kvantekapløbet er allerede i fuld gang, vurderer forsker.

Forestil dig, at en hacker i al hemmelighed indsamler krypterede data om statshemmeligheder eller en virksomhed (det sker allerede!).

På nuværende tidspunkt er de data ubrugelige, fordi den digitale lås endnu ikke kan lirkes op. Spoler vi så tiden nogle år frem, er der kommet en kvantecomputer med enorm regnekraft, og pludselig er det muligt at få adgang til de tophemmelige dokumenter.

Det er ikke blot en fjern tanke, men et scenarie, der rykker nærmere, i takt med at udviklingen af kvantecomputeren tager fart.

I forbindelse med NATO’s annoncering af, at Danmark skal huse et nyt kvantecenter, sagde Forsvarsminister Morten Bødskov, at kvanteteknologi kan »være med til at revolutionere vores forsvar mod cyberangreb og styrke vores cybersikkerhed.«

Ifølge flere, Videnskab.dk har talt med, er der noget om snakken. Foruden at bruges civilt kan kvanteteknologien bidrage til en langt mere effektiv militærteknologi.

På Forsvarsakademiet har man øje på kvanteteknologien, som uden tvivl kommer til at fylde mere i den militære samtale i de kommende år, siger Lasse Kronborg, der underviser på Institut For Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, til Videnskab.dk.

»Vi har det på radaren, i forhold til det vi kalder disruptive teknologier, altså teknologier der kan gå ind og forstyrre den måde, vi arbejder på,« uddyber Lasse Kronborg. 

Kvantekapløbet er allerede skudt i gang mellem især USA og NATO på den ene side og Kina på den anden, vurderer Anders Theis Bollmann, der er videnskabelig assistent ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han forsker i militær anvendelse af nye teknologier, herunder kvanteteknologi. 

Forskningen er på et tidligt stadie, og kvantemekanikken skal stadig skal modnes. Af den grund vil der, som det ser ud nu, gå op til 10-15 år, før vi for alvor vil se teknologien blive brugt i militære sammenhænge, fortsætter Anders Theis Bollmann.

De peger begge på tre specifikke områder, hvor teknologien har direkte indflydelse på militære anliggender:

  1. Hacking
  2. Sensorer
  3. Kommunikation
hacking dekryptering it-sikkerhed

Den enorme regnekraft gør det muligt at aflåse fortrolige dokumenter og afkode fjendens beskeder. (Foto: Shutterstock)

Kan skabe skævvridning

Lad os tage fat i det mest nærliggende punkt: Hacking.

Hvis modstanderen bliver førende inden for teknologien, kan det det være en bombe under IT-sikkerheden.FaktaKU skal ikke bygge våben

Det skal bemærkes, at forskerne på Københavns Universitet, hvor det nye center placeres, ikke skal til at bygge våben til Forsvaret. Men de er opmærksomme på, at teknologien også kan bruges til andet end civile formål. 

Det kan du læse mere om i et interview med institutleder på Niels Bohr Institutet i København, Jan W. Thomsen, som var en af hovedarkitekterne bag at få NATO’s kvantecenter til Danmark.

Kvantecomputere kan nemlig gennemføre beregninger så meget hurtigere end almindelige computer, at det får betydning for kryptering, altså det vi bruger til at beskytte for eksempel militære hemmeligheder eller digital infrastruktur som NemID.

Stærk kryptering består ofte af, at man tager man to store primtal og ganger dem sammen. For at bryde krypteringen skal hackeren gætte, hvilke tal der blev ganget med hinanden. Det lyder måske simpelt, men det er overraskende svært at knække koden, når bare tallene er tilstrækkeligt store, forklarer Lasse Kronborg.

»Den kryptering, vi bruger, der ofte er bundet op på primtalsfaktorer, er nem at tjekke, om man har den rigtige kode til. Men det er svært at beregne, hvad den rigtige kode er,« fortsætter han. 

Men den skævvridning – også kaldet asymmetri – der ligger i måden, man krypterer på, bliver ophævet med kvantecomputere, hvis en modstander lynhurtigt får mulighed for at gætte sig frem til, hvad et password er. Det man kalder man også at ‘dekryptere’, forklarer Lasse Kronborg.LÆS OGSÅ: Danmark kan blive »Silicon Valley for kvanteteknologi« med ny NATO-satsning

Hemmelige data kan se dagens lys

Konsekvensen bliver, at man med kvanteteknologien langt hurtigere kan bryde den digitale lås op til fortroligt indhold.

Lasse Kronborg lister flere udfordringer ved dette:

  1. Det kan få stor betydning for vores datasikkerhed, og vi vil med stor sandsynlighed se et kapløb om, hvem først er klar med en kvantecomputer, der kan bryde kryptering.
  2. Vi ved, at der allerede bliver indhentet top-fortrolige oplysninger, som er krypterede, med henblik på at gemme dem til den dag, hvor der er en computer, som kan låse dem op.

»Så selv de data, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan dekryptere, kan komme frem i lyset, når man er langt nok med kvantecomputere. Så på IT-delen er der i høj grad et kapløb mellem kryptering og dekryptering,« vurderer Lasse Kronborg.

»Hvis lande udviklede sig stille og roligt hen imod kvanteteknologi sammen, ville det ikke være et problem. Men problemet er, at der kan ske en asynkronisering, hvor nogen lige pludselig får adgang til noget teknologi, der er så meget stærkere end det, de andre har. Det er der, sårbarheden opstår,« fortsætter militæranalytikeren.

Anders Theis Bollmann stemmer i og tilføjer:

»Det kan give muligheder for efterretningstjenester, når man kan bryde modstanderens krypterede data. Det var en af de afgørende ting under 2. verdenskrig, da man kunne afkode tysk, krypteret kommunikation.«

Enigma-koden blev endeligt brudt i 1943. Fra dette år havde englænderne en indsigt i den tyske hærs kommunikation, som var med til at sikre de allierede styrker sejren

Stealth-fly

Stealth-fly og atomubåde vil kunne blive opdaget. (Foto: Shutterstock)

Kan spore ‘usynlige’ fly

Kigger vi lidt længere ud i fremtiden, kommer kvantesensorer ind i billedet. Der arbejdes nemlig på, at man kan udnytte kvanteteknologien til at lave hypersensitive sensorer, som via enorm computerkapacitet kan måle på Jordens magnetfelt.

Du kender måske til de aktive sensorer, som er sonar- eller radarsystemer. De kan både bruges til at navigere efter eller spore fjendens våben, for eksempel fly eller droner.

Med kvantesensensorer er det muligt lave passive systemer, der, meget groft sagt, kan måle på forskydninger i magnetfeltet. Sker det, kan en nation – teoretisk – spore position, navigation og timing på fjendens ubåde og stealth-fly, som ellers er kendte for at kunne skjule sig for konventionelle radarer.

En artikel fra MIT Technology Review beskriver, hvordan en kinesisk virksomhed har påstået, at de er tæt på at udvikle en prototype af en radar, som kan spore stealth-fly under flyvning. Seth Lloyd, en MIT-professor, der var med til at udvikle teorien, som understøtter kvanteradar, mangler dog at se hårdtslående beviser for, at det rent faktisk er tilfældet.

I selvsamme artikel tilføjer han dog, at der ikke kan være tvivl om potentialet i teknologien.

Kan potentielt rokke ved atombalancen

Derudover har kvantesensorer potentiale til at gøre det nemmere at bruge GPS og andre navigationsværktøjer i ekstremt fjerntliggende områder eller under vand, hvor GPS-navigation er besværlig eller næsten umulig.

»Kvantesensorer rækker altså langt ind i det sikkerhedspolitiske,« konstaterer Lasse Kronborg.

Vi skal en tur i arkiverne fra den kolde krig for at forstå, hvad det for eksempel kan betyde for sikkerhedspolitikken.

I 1970’erne blev begrebet Mutually Assured Destruction – forkortet M.A.D – brugt. Grundtanken var, at hvis enten USA eller Sovjet gik til angreb med atomvåben, ville den anden part med stor sandsynlighed blive nærmest udslettet fra Jordens overflade. 

Derfor havde begge parter brug for at kunne besvare et atomangreb med styrker, der ville være sikre imod modpartens første angreb. For eksempel med ubåde, der, selv efter at resten af de væbnede styrker bombet, kunne dukke op og sikre, at det samme skete for modstanderen.

Kommunikation

Kvanteteknologi forhindrer, at uvedkommende kan lytte med på éns kommunikation. (Foto: Shutterstock)

Bruges til sikre kommunikationslinjer

Du har måske fået fornemmelsen af, at kvanteteknologien har potentiale til at blive et slagkraftigt værktøj i et militært beredskab. Blandt andet kan den bruges til hacking.

Og der er faktisk en tredje måde at bruge kvanteteknologien på, nemlig til nye kommunikationsmetoder, der forhindrer hacking.

Den forbedrede sikkerhed skal findes i de kvantemekaniske love. Hvis nogen forsøger at lytte med, vil det blive afsløret. Det skyldes i bund og grund, at det ifølge kvantemekanikken er umuligt at måle på et system uden at ændre det. Og ændringen vil således kunne opdages.

Hele humlen er, at kvantekommunikation og den slags kryptering kan gøre militære data og strategier mere beskyttede mod mulig lækage.

Anders Theis Bollmann vurderer, at netop Kina er langt fremme på det punkt. 

»Tegnet groft op er kineserne helt fremme på kommunikationsområdet, mens amerikanerne er forrest på sensor-området, og sammen med Storbritannien er de langt fremme på computerområdet.«

Det nye center på Niels Bohr Institutet vidner dog om, at Danmark også er med fremme, til trods for at det er USA og Kina, som driver udviklingen.

»Det nye center kan være med til at skabe en form for fremdrift og skabe den teknologiske edge. Det er i den ramme, centeret skal ses. Nato har lanceret en 2030 strategi, hvor et af benene er, at de skal blive ved med at kunne have sit teknologiske fremspring, og det er her, at centeret, som har en test- og laboratoriedimension, kan spille en rolle,« siger Anders Theis Bollmann.

»Det er bestemt en af de måder, man både kommercielt/civilt og militært kan skabe den her fremdrift, og det kan der være en masse potentiale i,« fortsætter han og tilføjer:

Kilder

  • Lasse Kronborg (Forsvarsakademiet)
  • Anders Theis Bollmann (KU)
3 nye våben, som militæret kan få med kvanteteknologi was last modified: maj 10th, 2022 by Jörn
10. maj 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne

Det er alment anerkendt, at indlæring og motivation stimuleres ved direkte at sanse et fænomen.          

De danske universitetsstudier i idræt er nogle af de få, der direkte inkorporerer denne praksis i læringen. Det gælder naturligvis i første omgang fag som boldspil, svømning og ekspressiv idræt. Men kan de boglige fag også kvalificeres gennem involvering af sanserne?

I et nyt koncept til gymnasiernes samt til universiteternes bachelorundervisning i idræt og historie, arbejdes der netop ud fra denne grundidé.

Det er udfoldet i min bog ‘Med kroppen ind i kulturen – idrætshistoriske strejflys’ under medvirken af Stanis Elborg på Syddansk Universitetsforlag, som denne artikel er baseret på.FaktaOm Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Motion og emotion hænger sammen

Jeg er inspireret af den fænomenologiske metode, hvor man i stedet for at tro, at man på forhånd intellektuelt har forstået et fænomen, forsøger at sanse det på ny.

Et nyt eksempel på denne læringsmåde er muligheden for at åbne en central kulturhistorisk lokalitet via sanserne og en erkendelse af kroppens betydning i kulturen – i bogen sker det i Rom, Athen og Berlin (se faktaboks).

Når man oplever historien ’på stedet’, giver det en stor motivation og intens erkendelse af temaet. Man får også bevæget sig, uanset om man går, cykler eller løber i byens rum.

Idéen er, at det kropslige aspekt ligefrem bliver en indfaldsport til en by, ved at man for eksempel oplever en fodboldkamp med byens lokale hold, i dette tilfælde Roma eller Lazio.

En sådan tilgang forekommer relevant i en tid, hvor det bliver stadig mere tydeligt, at erkendelse via krop og bevægelse fremmer indlæringen, også i de boglige fag. 

Motion og emotion hænger sammen.FaktaMere om ’Med kroppen ind i kulturen’

Bogen tager dig med til Rom, Athen og Berlin, hvor du opfordres til at sanse dig gennem byerne. 

Bogen er skrevet til brug i gymnasiets historie-, idræts- og samfundsfag, men kan derudover anvendes bredt i uddannelsessektoren samt af den kulturinteresserede læser og af kulturturister.

På bogens hjemmeside kan der findes et omfattende kildemateriale samt spørgsmål og opgaver til bogens kapitler.

Hands-on-erfaring

På vej op i kongepaladset – Il Vittoriano – i Rom kan man sanse byen fra stadigt nye perspektiver, når man når højere og højere niveauer, hvorved der træder stadigt nye detaljer frem, for til sidst at kunne fange for eksempel Forum Romanum, Colosseum og kejserpaladset i ét blik.

Man kan også løbe sig ind i historien ved ligefrem at tage en joggingtur på det antikke stadion i Olympia. Alternativt en løbetur på den store antikke hestevæddeløbsbane i Rom, der i dag bruges som rekreativt område, eller på Olympia Stadion i Berlin, hvor nazisterne stod for OL i 1936.

Ens egen krop skulle gerne blive involveret, uanset om man studerer statuer af sportsmænd i parker og idrætsanlæg, eller om man helt bogstaveligt går i kejser Augustus’ fodspor ved hans fredsalter i Rom. 

Eller om man, som de troende katolikker, lader sin hånd bevæge sig hen over foden på statuen af Sankt Peter i Peterskirken i Rom og dermed bidrager til at gøre den dråbeformet som et tegn på millioner af troendes hengivenhed.

En fysisk genopførsel af historien

I erkendelse af idrættens faghistories begrænsede rækkevidde er historikerne gennem de senere år begyndt at eksperimentere med nye læringsformer ved, at eleverne selv prøver at efterleve aspekter af deres forfædres liv – reenactment, hedder det.

I idrætsundervisningen på Københavns Universitet udfører de studerende således en svenskinspireret gymnastik, som landboerne gjorde det omkring år 1900.

Siden prøver de Niels Bukhs efterfølgende tempogymnastik, der var langt mere dynamisk og svedfrembringende.

Herigennem kan eleverne få en fornemmelse af, hvordan karle og piger via kroppen lærte at disciplinere sig og løfte i flok i en tid, hvor de fik brug for at samarbejde økonomisk gennem andelsbevægelsen, men også hvordan der – i takt med, at der kom mere gang i hjulene i landbruget – kom mere fart over gymnasternes bevægelser.

Kroppen kan altså via gymnastikken trænes til det samfund, mennesker er i gang med at forme.

Lidt dristigt kan man på baggrund af ovenstående sige, at der ikke sker større samfundsforandringer, uden at kroppen er med som en dynamisk faktor.

Som et hovedeksempel på sportens forandrende kraft kan nævnes det antikke Grækenlands demokrati. 

Idéen om, at alle frie mandlige borgere kunne stille nøgne, og dermed uden distinktioner, op bag startsnoren ved de antikke græske sportslege, var en vigtig forudsætning for udviklingen af det græske demokrati på folkeforsamlingerne.

Uanset om ens far var general eller rig, fik man ikke noget forspring, og man blev uanset status pisket, hvis man snød. Det medførte en basal kropslig læring i ’isonomia’: Lighed for loven.

På tur til kroppenes by

En gang om året tilbyder jeg en studierejse for bachelorstuderende fra Institut for Idræt og Ernæring til Rom.

Sidste gang, vi var afsted, var i november. Turens hovedidé var, at Rom frem for alt er ‘kroppenes by’.

Ingen anden by i verden har som Rom haft betydning for så forskelligartede historiske sammensmeltninger af krop, æstetik og politik med verdensappel i form af kejsertiden, pavestaten, barokken, fascismen og endog Berlusconismen.

Folkets loyalitet må vindes gennem ’brød og skuespil’

For det romerske kejserdømme var idrætten central i det politiske kredsløb.

Kejserens magt var i høj grad baseret på det pseudodemokratiske show, der foregik på hestevæddeløbsbanen og i gladiatorarenaen i Rom.

For kejseren var målet at vinde folkets loyalitet gennem ’brød og skuespil’.

Her kunne det romerske folk være i et fælles rum med kejseren og måske endog påvirke ham til at ændre en upopulær politik.

Studiegruppen ved Augustus’ fredsalter. (Foto: Hans Bonde)

Den oldkristne teolog Tertullian (160-222 efter vor tidsregning) fremhævede, at demonstrationer i cirkus måtte henregnes til folkets naturlige rettigheder, som hverken ‘sparer kejser eller borger’.

For eksempel ville publikum i arenaen ikke længere hylde kejser Nero (37-68efter vor tidsregning), selvom han endog havde organiseret et betalt heppekor. Nero havde mistet folkets støtte, og derfor faldt han.

Og så brændende ønskede kejser Commodus (161-192 efter vor tidsregning) sig folkets gunst, at han til sidst helt uhørt for en kejser selv steg ned i arenaens sydende gryde for med egen krop som indsats at gøre sig fortjent til folkets loyalitet.

Græsk inspiration i Rom

De studerende kan tage sig en løbetur på den store antikke hestevæddeløbsbane Circus Maximus i Rom, hvor henved 250.000 begejstrede mennesker kunne følge dette oldtidens Formel 1 sammen med kejseren, der havde direkte adgang til sin loge fra kejserpaladset på Palatinerhøjen.

På hestevæddeløbsbanen kunne de entusiastiske fanskarer holde med det røde, blå, grønne eller hvide hold med en fanatisme, der ikke lader moderne fans noget efter.

Se blot en moderne gestaltning i de dramatiske sekvenser i filmen Ben Hur, der senest er blevet filmatiseret i 2016.

Tilskuerne kunne også vise deres politiske tilhørsforhold ved at heppe på eller buhe af det hold, der var associeret til kejseren. Som den romerske toppolitiker Plinius den yngre (61-113 efter vor tidsregning) udtrykte om datidens fans: ‘Deres loyalitet klæber alene til et stykke farvet stof’.

Flere af kejserne forsøgte at interessere romerne for den græske sport a la De Olympiske Lege.

Kejser Domitian (51-96 efter vor tidsregning) fik således rejst et stadion i eget navn til græske sportsdiscipliner med plads til 30.000 mennesker og egen kejserloge.

Den dag i dag kan man opleve formen på det gamle stadion på én af Roms mest kendte pladser, Piazza Navona, hvor man også kan sanse storheden ved at bevæge sig rundt blandt rester af opgange til tribunerne og de oprindeligt bemalede statuer i det underjordiske museum.

https://videnskab.peytzmail.com/f/subscribe/forskerzonen

Fascismens dyrkelse af kroppen

Med et gigantisk hop fremad i historien når vi til en epoke, hvor Rom – nu på tragisk vis – igen blev centrum for en blanding af politik, æstetik og kropskultur med henblik på at forføre: Fascismen.

Komplekset Foro Mussolini nord for Rom, der i dag kaldes for Foro Italico, var et forsøg på at skabe et repræsentationsforum for Mussolini med kejserlig inspiration, idet Mussolini så sig som en ny Augustus, den første egentlige kejser.

Det første øjet møder, er derfor ikke overraskende en obelisk tilegnet Mussolini, hvor en ny fascistisk tidsregning annonceres.

På Foro Mussolini skulle fremtidens fascistiske ungdomsledere udklækkes med idrætten som det centrale fag.

Under fascismen var de to forreste bygninger tilegnet uddannelsen af den mandlige ungdomsorganisation Balillaens ledere – inklusive svømmehal samt kultrum og private gemakker til ‘Il Duce’, der tonede frem som sportsmand af og til – endog med nøgen, spændt overkrop for den italienske befolkning.

Bag den højre bygning ses det ovale marmorstadion, der er besmykket med enorme hypermaskuline, fascistisk inspirerede statuer hele vejen rundt.

Her kan man tage sig en løbetur og opleve stedets gysende dragning i svedende aktion.

rom_sansning_byvandring

Fascistisk statue på Foro Mussolini. (Foto: Hans Bonde)

Et moderne patron-klientforhold

Som seneste skud på stammen går der en rød tråd fra den notorisk forfængelige Julius Cæsar til SilvioBerlusconi i romersk historie.

Den italienske evigt smilende, solbrændte tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi, der fortsat spøger i kulissen, samlede i sin tid både den politiske magt og store dele af mediemagten.

Hans TV-programmer tilbød en uendelig række af quizzer med glamourpersoner og garderhøje falske blondiner, der med strålende øjne og naive spørgsmål hjalp med at glemme de brændende politiske spørgsmål.

Hvor Cæsars forfængelighed viste sig i hans legendariske hentehår, toner Berlusconi frem som facade med transplanteret hår på sin skaldede isse og et strålende hvidt, perfekt tandsæt, der eksponeres i hans evige vindersmil. 

Samtidig skabte Berlusconi sit eget ’Foro Berlusconi’ i A.C. Milans fodboldkompleks, der udgjorde en betragtelig folkelig magtbase for dets ejer.

Her skal man huske, at den italienske fodboldkultur altid har været stærkt politiseret, ikke mindst gennem de såkaldte Ultràs – hooligans, der bekender sig til ekstremerne fra begge sider af det politiske spektrum.

Berlusconis fodboldstrategi kunne ses som et forsøg på at etablere et nærmest gammelromersk patron-klientforhold, hvor masserne tilbydes skuespil og regionale sejre til gengæld for politisk loyalitet: ‘Din sejr, vor støtte’.

Har Berlusconis blanding af æstetik, sport og politik sendt ekkoer ud i verden? Afgjort.

Berlusconis tætte ven og allierede Vladimir Putin har således utvivlsomt ladet sig inspirere, idet han med talrige mega-events i høj grad bruger sportswashing til at vaske sit regime rent i offentlighedens øjne.

Således har han ligefrem udviklet anlæggene fra OL i Sotji til en potemkinkulisse (fascade), hvor han lader sig fejre sammen med nogle af tidens største sportsstjerner såsom skakkens Magnus Carlsen og motorsportens Lewis Hamilton.

I dette ’korpokrati’ (kroppen som styreform) har hans egen krop også indgået centralt, når Kreml sender en sand billedstrøm ud, der portrætterer Putin som en actionhelt og en friluftsmand, der raskt begiver sig rundt i den barske russiske natur ofte med bar overkrop.

Men med den aktuelle krig i Ukraine og sportsboykot af Rusland er der sat en foreløbig stopper for Putins kropspolitik.

Andre østeuropæiske diktatorer såsom Hvideruslands præsident AleksandrLukashenko har forsøgt at gøre Putin kunsten efter, ikke mindst ved at optræde som ishockeyspiller.

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: ‘Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler’. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen “Republish this article” ude til højre, derefter klikke på ‘Advanced’ og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Kilder:

  • Hans Bondes profil (KU)
  • “Med kroppen ind i kulturen – idrætshistoriske strejflys”, Syddansk Universitetsforlag (2020)
  • “Dance for People with Alzheimer’s Disease: A Systematic Review”, Current Alzheimer Research (2019). DOI: 10.2174/1567205016666190725151614
Vil du virkelig huske noget, så brug sanserne was last modified: maj 8th, 2022 by Jörn
8. maj 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget

Ny datering af Hiawatha-meteorkrateret i Grønland begraver tidligere spekulationer om, at nedslaget skulle være sket i menneskets levetid.

Meteoritnedslag krater Grønland

Krateret fra det enorme meteornedslag i det nordlige Grønland under den yderste del af Indlandsisen. (Illustrationer: Carl Tofte og Statens Naturhistoriske Museum)Mette MølgaardJournalistFacebookTwitterPrintEmailDel 09 marts 2022ANBEFALETGRØNLANDGEOLOGIJORDEN

58 millioner år.

Ja, så gammelt er det enorme Hiawatha-krater, der ligger begravet en kilometer under en iskappe, hvor det blev opdaget i det nordvestlige Grønland i 2015.

Og det er altså langt, langt ældre end først antaget. Forskerne, der undersøgte krateret, mente nemlig dengang på baggrund af målinger med radar, at det blev skabt af en jernmeteor for ‘bare’ 12.000 år siden, altså i slutningen af den sidste istid.

De nye resultater, der baseret på analyser af sandkorn og sten, er blevet publiceret i Science Advances.

Og der er »ingen tvivl« om, at forskerne denne gang har ret: Krateret er 58 millioner år gammelt. Det slår Kurt H. Kjær, én af forfatterne til studiet og professor i Geologi ved Københavns Universitet, og som arbejder ved Center for GeoGenetik på GLOBE Institute, fast.

»Det er en stor bedrift, at det lykkedes at komme op med en alder med så stor præcision på det her krater. Det er noget ældre, end vi havde forestillet os,« siger Kurt H. Kjær.

»Men sådan er videnskab. Vi har en hypotese. Vi tester den. Vi finder nyt materiale. Vi analyserer det. Og så kommer vi op med det resultat, vi har nu,« tilføjer han.

Også Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk, er overbevist om de nye resultater.

»Det passer da også bedre i mit hoved end den tidligere idé. Og så sparede vi da en iskerneboring,« griner han og tilføjer så:

»De nye data har gjort, at vi glaciologer er blevet uinteressante. Vi kan ikke hjælpe med at datere alderen, når krateret er så gammelt. Så gammel is findes ikke.«

Hiawatha-krateret Grønland meteornedslag flere millioner år gammelt

Hiawatha-meteorkrateret er 31 km i diameter og har en tydelig krater-ring samt en central dome, som er typisk for store meteorkratere. Beregninger viser, at der skal en ca. 1 km stor jernmeteorit til for at lave et krater med disse dimensioner. Da meteoritten ramte Nordvestgrønland, lavede den et 7 km dybt hul i jordskorpen, og i minutterne efter nedslaget kollapsede det dybe krater, og derefter opstod det krater, vi ser i dag i landskabet. (Illustration: Statens Naturhistoriske Museum)

Blev ikke nødvendigt at få »svesken på disken«

Da det første studie blev publiceret i Science Advances i 2018, skrev Videnskab.dk artiklen ‘Kæmpe krater opdaget: Meteor ramte Indlandsisen med kraft som 47 mio. Hiroshima-bomber‘ om det – og om spekulationerne om, hvorvidt nedslaget var udslagsgivende for, at istiden sluttede.

For hvis meteoren, som forskerne dengang troede, ramte Jorden for 12.000 år siden, er det nærliggende at tro, at den kan have haft betydning for afslutningen på den sidste istid. Den seneste mindre istid sluttede nemlig for omkring 11.500 år siden. Den blev efterfulgt af den varmere mellemistid, vi befinder os i i dag. En tidsperiode, vi kalder for holocæn.

»Men det var det i hvert fald ikke,« slår Kurt H. Kjær fast.

I artiklen dengang sagde Jørgen Peder Steffensen, at »de kan lave alle de her indirekte målinger, men i princippet er det hele en erstatning for ‘the real stuff’. Den eneste måde, man kan få det (hvorvidt meteornedslaget gjorde, at istiden sluttede, red.) at vide, er ved at bore det op i en iskerne – helst lige i midten af krateret – og få svesken på disken.«

»I artiklen refererede forskerne bag studiet til, at krateret blev skabt for omkring 12.000 år siden. Og så ville vi kunne se det i iskernen, for så ville lag i isen være væk. Men nu har de data, der kigger på tiden, før Grønland blev isdækket. Og så giver det ikke længere mening at bore i isen,« siger Jørgen Peder Steffensen.

Det blev altså ikke nødvendigt med »svesken på disken«.https://www.youtube.com/embed/L107SJ4h3Jo?wmode=opaque&controls=

I denne video kan du med egne øjne se, hvordan forskerne opdagede krateret – videoen er produceret af NASA.

»Sådan er det med videnskab«

Den nye datering begraver tidligere spekulationer om, at nedslaget skulle være sket i menneskets levetid og åbner for en ny forståelse af Jordens udvikling i tiden efter dinosaurerne.

For siden Hiawatha-krateret blev opdaget i 2015 i det nordvestlige Grønland, har uvisheden omkring kraterets alder givet anledning til mange spekulationer.

»Det var et groft estimat, vi kom med dengang,« siger Kurt H. Kjær og tilføjer:

»Dengang havde vi kun indicier. Det viste sig så ikke at være rigtigt. Men nu har vi fundet nedslagsbjergarter, der direkte blev dannet under nedslaget, og fået dem dateret. Krateret er 58 millioner år gammelt. Og det kan vi være fuldstændig sikre på,« siger han med overbevisning.

Og faktisk er det en lettelse, fordi det får brikkerne til at falde på plads.

»Som geolog har man en idé om det landskab, man går rundt i,« siger Kurt H. Kjær og uddyber:

»Landskabet omkring krateret ser utrolig geologisk gammelt ud. Det er stærkt eroderet. Og hvis det var ungt, ville det ikke se sådan ud. Det var én af de ting, der skar mig i øjnene, for det passede ikke ind i det billede, at krateret kun var 12.000 år gammelt,« siger Kurt H. Kjær, der har været på flere feltture af et par ugers varighed for at undersøge krateret.

Analyser af sandkorn og sten

Det var radar-målinger, der i de første undersøgelser gav forskerne en fornemmelse af, at krateret var omkring 12.000 år gammelt.

De nye analyser, fortaget af danske og svenske forskere, er af sandkorn og sten fra krateret.

Det betyder, at da jernmeteoren ramte det nordvestlige Grønland for 58 millioner år siden, med en kraft på flere millioner gange en atombombe, var der ingen kilometer tyk iskappe, som der er i dag.

Der var derimod en tempereret regnskov, et rigt dyreliv og over 20 grader varmt. Meteoren smadrede ned gennem jorden og efterlod sig det 31 kilometer brede og en kilometer dybe krater.

I dag ligger krateret under den Indlandsisen, og ud fra det løber forskellige smeltevandsfloder. Og det er fra dem, forskerne har indsamlet sand og sten, som for 58 millioner år siden undergik en enorm opvarmning fra nedslaget.

Prøverne er blevet analyseret på Statens Naturhistoriske Museum i København ved at opvarme sandkornene med laser, indtil de frigiver gasarten argon, som forskerne har brugt til at aldersbestemme krateret. På Det Naturhistoriske Museum i Stockholm har de undersøgt sten fra krateret for mineralet zirkonium og brugt det til at datere alderen.

Ifølge Jørgen Peder Steffensen er undersøgelserne grundige.

»De har tænkt sig rigtig godt om,« siger Jørgen Peder Steffensen og tilføjer:

»De har været rigtig smarte ved at være ude og samle grus og sten.«

Og så er det faktisk lidt sjovt, mener han. At de nye resultater betyder, at det fine, runde krater slet ikke er så spændende, som forskerne først troede.

»Det kunne være rigtig spændende, hvis meteoren faldt ned i sidste istid. Det ville være en stor begivenhed. Nu er det bare et ordinært krater fra engang lige efter dinosaurtiden,« siger han.

Også geologen Adrian Jones, der er professor ved University of College London, finder studiet »spændende og interessant«, fortæller han til Videnskab.dk efter at have gransket det. 

»Metoderne til at datere både sandkorn med beskadigede træk og tilsyneladende stødbeskadigede zirkonkorn er acceptable,« siger Adrian Jones og tilføjer, at der dog kan være unøjagtigheder.

Han er spændt på, hvad de nye undersøgelser fremover kan afsløre om nedslagets effekt på klimaet, og hvad isen i Grønland ellers gemmer på af hemmeligheder.

»Mere interessant er måske sandsynligheden for at finde yderligere impact-strukturer under Indlandsisen generelt,« siger Adrian Jones.

Animation af Hiawatha-krateret med og uden is. (Kilde: NASA/Cindy Starr/CC0 1.0)

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Dinodræber-meteoren ramte Jorden i den værst tænkelige vinkel

Har nedslaget haft effekt på klimaet?

Der er fortsat ikke nogle klare beviser for, at nedslaget skulle have forstyrret det globale klima. Men den nye aldersbestemmelse af krateret gør, at Kurt H. Kjær og hans forskerne kolleger nu kan begynde at efterprøve forskellige hypoteser, for bedre at forstå hvilken påvirkning meteoren har haft på både det lokale og globale klima.

»Krateret er 58 millioner år gammelt, men hvad betyder det så?« siger Kurt H. Kjær.

»Det var relativt varmt på Jorden på det tidspunkt, og det er heller ikke så lang tid, efter en asteroide faldt ned på Yucatán-halvøen i Mexico, der udslettede dinosaurerne. Er der noget, vi overser? Er der sker noget, som vi ikke har lagt mærke til i den geologiske historie?«

Kilder

  • “A Late Paleocene age for Greenland’ Hiawatha impact structure”, Science Advances (2022), DOI: 10.1126/sciadv.abm2434
  • Kurt H. Kjærs profil (KU)
  • Jørgen Peder Steffensens profil (KU)
  • “The First Impact Crater Found Underneath the Greenland Ice Sheet”, Science Advances (2018)
Grønlandsk kæmpekrater er millioner af år ældre end antaget was last modified: marts 11th, 2022 by Jörn
11. marts 2022 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Store bededag er en officiel dansk helligdag.

Store bededag

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

Biskop indførte bededagen

Store bededag har ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger som de fleste andre helligdage. Dagen, som er en særlig dansk helligdag, blev nemlig indført i 1686 af biskop over Sjælland, Hans Bagger, og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag.

Bededagen blev indvarslet allerede aftenen før, når kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Alle skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde.

Varme hveder

Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedeknopper aftenen før, som folk kunne spise lune eller varme op dagen efter. Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man spiser varme hveder aftenen inden bededag. Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

Et falsk rygte

Rygtet fortæller ellers, at det var Christian den 7.’s livlæge, Johan Friedrich Struensee, som indførte store bededag, da man fejlagtigt betragter den som en kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.

Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre og blev til, fordi biskop over Sjælland, Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Hans Bagger indførte derfor tre faste- og bededag, men kun store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag er derfor en særlig dansk helligdag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.

Før Reformationen var der mange flere helligdage i Danmark end de 11, som vi har i dag. For man fejrede fx også konger og helgener. Men under Reformationen gjorde Martin Luther bl.a. op med helgendyrkelsen, og det betød, at mange af helligdagene blev afskaffet. Senere følte kongerne dog i urolige tider behov for at få folk bede for landet, og derfor blev der indført mange bods- og bededage igen.

I slutningen af 1700 tallet vurderede det danske kancelli så, at der igen var for mange helligdage. Man mente nemlig, at folk havde mistet respekten for dagene, og at de i stedet for bøn og kirkegang blev brugt til druk, spil og lediggang. Derfor fandt den seneste ændring i antallet af danske helligdage sted med Helligdagsreformen i 1770. Og i oktober det år underskrev Christian den 7. forslaget om at afskaffe ni og flytte to af de eksisterende helligdage. Men store bededag var ikke én af disse 11 helligdage, og siden har man ikke ændre på antallet af helligdage i Danmark.

Til kirkegang og faste

I dag forbinder mange store bededag med varme hveder og en forårsfridag. Men på Hans Baggers tid var store bededag ment helt bogstaveligt, og dagen var tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, så skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.

FAKTA

Helligdagsreformen 1770:

Helligdage, som blev afskaffet: 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Helligtrekongersdag, Mariæ Renselsesdag (Kyndelmisse), Sankt Hansdag, Mariæ Besøgelsesdag og Mikkelsdag.

Helligdage, som blev flyttet:

Mariæ Bebudelsesdag til 5. søndag i fasten, Taksigelsesdag for afslutningen på Københavns Brand i 1728 til første søndag efter 23. oktober.

 

Store bededag er en officiel dansk helligdag. was last modified: april 23rd, 2021 by Jörn
29. april 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
Coffee

Kan man få større muskler af elektriske stød?

Forskningen i elektrisk muskelstimulation er tvivlsom, og en ting er sikker: Du får mere ud af normal styrketræning.

Vil du have større muskler? Så sæt strøm til dem!

Det er i hvert fald, hvad tilhængere af træningsformen Body EMS påstår.

Elektrisk muskelstimulation er en metode, som efter sigende både skulle kunne give større muskler og træne hele kroppen på kortere tid, end du ellers kan gøre det, når du står nede i fitness-centeret eller ligger på stuegulvet og hjemme-træner.

Men giver det mening at erstatte den almindelige styrketræning med det elektriske alternativ – og hvad er elektrisk muskelstimulation overhovedet for en størrelse?

Hvad er elektrisk muskelstimulation?

Elektrisk muskelstimulation foregår, ved at små elektroder placeres enten direkte på huden eller ved eksempelvis at placere flere elektroder i en vest, som man kan tage på.

Når man bruger elektricitet til at stimulere muskler, efterligner man den måde, musklerne naturligt aktiveres på, når vi træner.

Normalt aktiveres vores muskler, ved at centralnervesystemet sender signaler til vores muskler og får dem til at trække sig sammen.

De elektriske impulser fra elektroderne kan gøre lidt det samme og får altså musklerne til at trække sig sammen.

Virker det?

Når vi spørger forskerne, om elektrisk muskelstimulation så rent faktisk virker, er svaret både ja og nej.

Videnskaben er nemlig ikke sikker på, om træningsmetoden kan give større muskler.

Der findes overordnet set to måder at stimulere musklerne på indenfor elektrisk muskelstimulation.

  • Man kan enten stimulere en muskel eller muskelgruppe ad gangen.
  • Eller man kan stimulere flere muskelgrupper på en gang – eksempelvis ved at iføre sig en vest med elektroder i.

Forskellen ligger særligt i, at når man stimulerer en enkelt muskel eller muskelgruppe ad gangen, så kan man placere elektroderne nøjagtigt på huden.

Det betyder, at man kan ramme musklen ret præcist.

Det er næsten udelukkende ved denne form for elektrisk muskelstimulation, at de videnskabelige studier har kunnet spore muskelvækst.

Studier, som har taget udgangspunkt i helkropsstimulering, har dog kun kunnet vise meget beskeden fremgang i størrelsen på muskler, mens der slet ikke er sporet nogen fremgang i mange af studierne.

Ifølge de forskere, vi har talt med, er det ikke usandsynligt, at elektrisk muskelstimulation rent faktisk virker, hvis elektroderne placeres korrekt.

Men forskerne påpeger en række vigtige forbehold.

Når ikke de dybe muskler

Kroppens egne nervesignaler løber inde i kroppen, men ved elektrisk muskelstimulation stimuleres musklerne udefra.

Når der sættes elektroder udenpå huden, er det ikke alle dybe muskler, som kan nås af de elektriske impulser.

LÆS OGSÅ: Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død

Strømmens intensitet har betydning for, hvor dybt nede i musklen, signalet fanges.

Men det nytter ikke noget at skrue op for elektriciteten i håbet om at nå alle de dybe muskler, for der er altså grænser for, hvor meget strøm man kan holde ud at få gennem kroppen.

For at opnå de bedste træningsresultater og ramme alle muskler, kan du altså umiddelbart ikke komme udenom at lave almindelig styrketræning, hvor musklerne stimuleres indefra.

Træner ikke din koordination

Selvom man ifølge forskerne potentielt set godt kan få større muskler gennem elektrisk muskelstimulation, er der ting, metoden ikke kan træne.

Man bliver nemlig ikke ligeså god til at bruge sin nyvundne styrke, som hvis man havde opbygget den gennem almindelig styrketræning.

Ifølge forskerne er forklaringen på det formentlig, at når du træner normalt og får større muskler, så træner du samtidig musklernes koordination af de forskellige bevægelser.

Du bliver altså ikke alene stærkere af at lave en øvelse – du forbedrer også din evne til at bruge den styrke, fordi musklerne vænner sig til at arbejde sammen om at lave de forskellige bevægelser.

Og den effekt opnås altså ikke, hvis du udelukkende gør brug af elektrisk muskelstimulation til at få større muskler.

Kan mindske tab af muskelmasse

Elektrisk muskelstimulation skal dog ikke afskrives helt.

Noget tyder nemlig på, at det kan være med til at forhindre muskeltab, hvis man i en periode ikke er i stand til at bevæge sig – for eksempel hvis man er indlagt.

Det har et hollandsk studie af koma-patienter eksempelvis påpeget.

Koma-patienterne fik elektrisk muskelstimulation i det ene lår to gange om dagen i syv dage, mens det andet lår ikke blev stimuleret.

Mens koma-patienterne på de syv dage tabte ni procent muskelmasse i låret i det ben, der ikke blev stimuleret, tabte de nemlig slet ikke muskelmasse i det ben, der fik elektrisk muskelstimulation.

LÆS OGSÅ: Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

Men forskerne kan ikke med sikkerhed at sige, hvor godt elektrisk muskelstimulation virker for almindelige, rørige mennesker.

Det er nemlig svært at sammenligne de studier, der er lavet af elektrisk muskelstimulation, fordi forskerne undersøger metoden på forskellige måder.

Usikkerheden omkring metodens effekt gør derfor, at de forskere, vi har spurgt, anbefaler, at du holder dig til almindelig styrketræning, hvis du er i stand til det.

Så sluk for Netflix, og get moving!

Viden fra forskere og fagfolk

Vil du se, hvad der sker, når kroppen trænes gennem elektrisk muskelstimulation? Så se med i afsnittet af Coach øverst i artiklen!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Henrik Sørensen, lektor, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet

  • Sofie Krarup Hansen, ph.d.-studerende, Bispebjerg Hospital

LÆS OGSÅ: Styrketræning for begyndere: Sådan kommer du godt i gang med at straffe jern
LÆS OGSÅ: Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død
LÆS OGSÅ: Kan veganere få store muskler?

Kilder

  • Henrik Sørensens profil (AU)
  • Sofie Krarup Hansens profil (Bispebjerg Hospital)
Kan man få større muskler af elektriske stød? was last modified: januar 28th, 2021 by Jörn
15. februar 2021 0 kommentarer
0 Facebook Twitter Google + Pinterest
  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 9
W3Schools
empowermind logo

Arkiver

  • juni 2022
  • maj 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • juli 2021
  • maj 2021
  • april 2021
  • marts 2021
  • februar 2021
  • januar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juni 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017

Seneste indlæg

  • Få forskernes mest effektive løbeprogram: Lær at løbe 5 kilometer
  • Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer
  • Er det klogt at bruge snooze-knappen?
  • Forskere: DR’s kritiserede programserie er IKKE satire
  • HVORFOR MÆND SAVNER KVINDER TAGER INITIATIV TIL SEX

Kategorier

  • Bar (21)
  • Beauty (10)
  • biler (2)
  • Coffee (84)
  • Coolstuff (28)
  • Culture (109)
  • døden (10)
  • Fashion (15)
  • Food (94)
  • Helse (88)
  • kirke (9)
  • kristendom (15)
  • Lifestyle (123)
  • Månedens Deal (8)
  • Moments (98)
  • Movie (3)
  • Nature (57)
  • politik (11)
  • Restaurant (56)
  • Spa (3)
  • sport (20)
  • Stories (180)
  • tanker (108)
  • Theatre (4)
  • Tips (101)
  • Travel (37)
  • Ugens Deal (7)
  • Underholdning (24)

Seneste kommentarer

  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Eqology Fish Oil
  • Best 32gb retropie image til Eqology Fish Oil
  • Josipa til Eqology Fish Oil
  • Jörn til Højt blodtryk? Så er det ikke nok at spare på saltet

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Instagram Slider

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram

@2017 - cphbased. All Right Reserved. Designed and Developed by Globaldesign


Back To Top